HVAD SKER DER, NÅR DØDEN NÆRMER SIG

Transkript

1 HVAD SKER DER, NÅR DØDEN NÆRMER SIG AKTIV HELE LIVET

2 Hvad sker der, når døden nærmer sig? Når døden nærmer sig, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål både hos den døende og de pårørende. Hvad kan man forvente i den sidste tid? Hvilke tegn fortæller, at døden er nært forestående? Og hvad kan man gøre for, at den sidste tid kan blive bedst mulig? Når man er døende, vil man opleve nogle fysiske og psykiske forandringer i mere eller mindre udtalt grad. Den allersidste fase af livet er forskellig fra menneske til menneske, men ofte ses nogle karakteristiske ændringer. Nedenfor beskrives disse forandringer samt forslag til, hvad man kan gøre i situationen. Hvornår er man døende? Det kan være meget vanskeligt at forudsige, hvor lang tid, der er tilbage. Den sidste tid kaldes den terminale fase og er kendetegnet ved, at personen er uafvendelig døende. Det betyder, at døden med stor sandsynlighed indtræder inden for dage til uger. Det er en lægefaglig vurdering, om en patient er uafvendeligt døende. 2

3 Hvornår er patienten terminal? (Dage til uger før døden indtræder) Nedenstående kan være tegn på, at døden nærmer sig. Vær opmærksom på, at ikke alle symptomer behøver at være til stede. Overvejende sengeliggende Social tilbagetrækning Sover meget af døgnet Spiser og drikker sparsomt Har svært ved at indtage tabletter. Hvornår er patienten døende? (Timer til dage før døden indtræder) Svækket puls Ændret vejrtrækning Aftagende urinmængde Kølige og måske blå-marmorerede arme og ben Svækket bevidsthed Ændring af ansigtsudtryk 3

4 Symptomer og forslag til lindring: Træthed/udmattelse I den sidste levetid svækkes kroppen, og den syge oplever tiltagende træthed og udmattelse. Derfor har de fleste behov for mere hvile og søvn end tidligere og måske brug for at ligge i sengen det meste af tiden. Det er dog vigtigt at bevare en så normal døgnrytme som muligt, så der skabes en god balance mellem søvn/hvile og de aktiviteter, der har betydning for den enkelte. En sovetablet kan her hjælpe til at få en god ubrudt nattesøvn. Nogle oplever, at beroligende musik kan give fysisk afslapning, eksempelvis er MusiCure skabt med henblik på at virke afstressende, beroligende og samtidig være oplevelses- og billedskabende - CD erne kan købes på apotekerne og lånes på biblioteket. 4

5 Palliativ fysioterapi kan også være lindrende i form af blid massage og afspænding, der kan give kroppen afslapning og ro. Som pårørende kan man også give blid massage måske som fodmassage. I denne periode bliver man nødt til at indstille sig på sine begrænsninger og prioritere kræfterne til det, der er betydningsfuldt f.eks. et besøg af barnebarnet, få vasket sit hår eller forberedt begravelsen. Da sengen bliver det centrale opholdssted, er det vigtigt, at man finder gode hvilestillinger og trykaflastningsmuligheder samt får hjælp til stillingsskift. Desuden kan der i nogle tilfælde være brug for en aflastende madras til forebyggelse af tryksår. 5

6 Man dør ikke, fordi man holder op med at spise, man holder op med at spise, fordi man skal dø. Sokrates Nedsat appetit og manglende lyst til/behov for mad og drikke At spise og drikke forbindes som nødvendigt for livets opretholdelse. Som pårørende kan det derfor være bekymrende at se, når ens kære ikke længere har brug for mad og drikke. Man kan bekymre sig om, hvorvidt den syge sulter eller tørster ihjel. Som pårørende kan man ikke længere vise sin omsorg ved at tilberede den syges livretter, for den syge har kun lidt eller ingen appetit. Det er en naturlig proces, at appetitten ofte er minimal og gradvis forsvinder hos en døende person. Så længe der fortsat er lidt madlyst tilbage, er små, delikate portioner at foretrække. Senere når madlysten forsvinder, kan det være lindrende at indtage væske i små mængder, enten med sugerør eller tudkop. 6

7 Mundtørhed kan være et generende symptom, der kan medføre synkebesvær og problemer med at tale. Det er derfor af stor vigtighed, at den døende har god mundhygiejne og får hjælp til tandbørstning evt. med babytandbørste. Det kan virke lindrende at sutte på lidt knust is, sodavandsis, syrlige bolcher, små stykker syrlig frugt (f.eks. ananasstykker) eller tygge tyggegummi. Det kan også være rart at få fugtet læberne og indersiden af munden med en mundplejepind fugtet med danskvand eller bruge mundplejespray/-gel. Læberne kan smøres med læbepomade eller vaseline. Behovet for mad og væske nedsættes gradvist som en del af den normale dødsproces. Det vil på et tidspunkt være mere skadeligt end gavnligt at tilføre væske eller ernæring via et drop, da kroppen ikke kan optage næring fra maden eller omsætte væsken. Tværtimod kan væsketilførsel påføre den døende gener i form af væskeophobning og åndenød. Med mindre væskeindtagelse vil der naturligt også være aftagende urinmængde. 7

8 I de sidste levedøgn kan det også være svært at indtage og synke medicin. Der kan derfor være behov for at lægen ændrer den medicinske behandling, så der kun gives nødvendig lindrende medicin. Medicinen kan ændres fra tabletter til injektioner. Her vil man ofte lægge en lille fastsiddende nål (subkutan nål) f.eks. på overarmen, som anvendes til at give medicinen i, så den døende er fri for at blive stukket så ofte. Den døende kan også i de sidste levedøgn have behov for medicin til at dække ubehag som eksempelvis kvalme, uro, angst eller vejrtrækningsproblemer. Smerter De fleste mennesker med livstruende sygdom er vant til at få behandling for fysiske smerter. Patienter og pårørende er ofte bekymrede for, at smerterne vil tiltage og er vanskelige at lindre i den sidste tid. På den baggrund er der mange, der er fortaler for at indføre aktiv dødshjælp i Danmark. Men det er i dag muligt i langt de fleste tilfælde at give en så god smertelindring, at ingen patienter dør i lidelse. Ifølge dansk lovgivning (Sundhedsloven 25 stk.3) kan en uafvendeligt døende patient modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Formålet med smertebehandlingen er at lindre lidelse hos den døende og er aldrig at afslutte patientens liv. 8

9 Bevidsthedsændring Den døende vil ofte gradvist blive tiltagende døsig og bevidsthedsvækket glide ind og ud af bevidsthed, for til sidst måske kun at reagere svagt på tiltale eller berøring. Selvom sanserne kan være svækkede, er høre- og følesansen bevaret til det sidste. Når den døende døser eller sover, er det derfor vigtigt at sige, hvad man vil foretage sig, før man gør det. Eksempelvis at man vil rette på puderne eller komme læbelæbepomade på. Kontakten mellem den døende og omgivelserne kan opretholdes ved nærvær og fysisk kontakt, så som at holde i hånd. Da hørelsen er intakt, er det vigtigt at være opmærksom på, at tale med den døende og ikke om den døende. Det kan være rart og beroligende for den døende at høre velkendte, rolige stemmer eller musikstykker. Familien kan også her være en uvurderlig støtte i kraft af deres tilstedeværelse. Det kan mildne den døendes angst eller uro ikke at være alene. For nogle pårørende kan det være svært at være i dødens rum, men med kærlige ord, oplæsning, sang eller andet, der har haft betydning for den døende, kan man som pårørende give omsorg og også selv indstillet sig på tage afsked og give slip. 9

10 Uro, vrangforestillinger og hallucinationer De fleste døende mennesker døser det meste af tiden dog med klare øjeblikke ind imellem. Andre kan blive forvirrede, urolige og have vrangforestillinger og/eller hallucinationer i den sidste levetid. Det såkaldte delirium, hvor virkelighedsopfattelsen er ændret, er en almindelig komplikation hos mennesker med alvorlig sygdom. Forvirringstilstanden kan være så udtalt, at personen er desorienteret i forhold til egne data, tid og sted og måske heller ikke kan genkende de nærmeste familiemedlemmer. Personen kan ofte se ting, der ikke er der eller tale med imaginære personer. Det er i de fleste tilfælde ikke muligt at korrigere personens opfattelse. Det kan være svært at pege på, hvad der er årsag til uroen. Det kan f.eks. skyldes selve grundsygdommen, infektioner: især lunge- og urinvejsinfektioner, organsvigt, søvnmangel, angst eller en høj dosis af medicin. Tilstanden starter oftest akut, har et svingende forløb og varer kort tid, sædvanligvis fra timer til få dage. Der skal gives medicin, indtil tilstanden igen normaliseres. Derudover er det vigtigt, at personen får ro og er omgivet af kendte personer (familiemedlemmer og personale), som han/hun er tryg ved. Man skal forsøge at undgå konfrontation og argumentation. Vil personen ikke have hjælp, kan man forsøge senere. Det er vigtigt, at personen oplever at blive respekteret og ikke ydmyget i andres nærvær. 10

11 Forandringer i vejrtrækningen Når døden er nært forestående vil åndedrættet ændre sig. Vejrtrækningen vil ofte være uregelmæssig med lange pauser mellem vejrtrækningerne - for til sidst at ophøre. Den døende vil, som følge af nedsat blodcirkulation, få kølige, blege/blåmarmorerede arme og ben. Ligeledes kan man nogle gange iagttage blåfarvning af læber og fingerspidser. Man kan også i de sidste levetimer se ændring af den døendes ansigtsudtryk, hvor næsen bliver lidt spids og huden indfalden og voksagtig. Hos nogle døende forekommer det, man kalder dødsrallen (sekretraslen), hvilket er en højlydt vejrtrækning. Vejrtrækningens raslende lyd skyldes slim i luftvejene, som vedkommende ikke har kræfter til at hoste op. Men det er ikke ensbetydende med, at den døende har svært ved at trække vejret. Det kan i nogle tilfælde hjælpe at ændre den døendes liggestilling og evt. give medicin, der hæmmer det slim, der står i luftvejene. Denne tilstand vil opleves værre for familien end for den døende, der er bevidsthedssvækket og sandsynligvis ikke mærker generne. 11

12 Hvad kan man gøre som pårørende? Man kan fremme velværet hos det døende menneske på mange måder. Pårørende ved som regel, hvad der kan være godt for den syge. Men mere generelt følger der i punktform enkelte forslag, som mennesker har fortalt om kan lindre i situationen: Blot tilstedeværelse at være der Være stille sammen Holde i hånden eller give et knus Give fodmassage Fugte mund og læber Give en kølig klud på panden/i ansigtet Tale på en naturlig måde Læse op Spille musik Synge/nynne kendte sange Bede en bøn 12

13 Døden er en realitet Til sidst ophører vejrtrækningen helt, og døden er en realitet. Som regel er det fredfyldt at stå ved et dødsleje, når døden sætter ind. De fleste dør stille og roligt som et lys, der langsomt slukkes. Som pårørende kan man have forskellige følelser og oplevelser: Og så, når man sidder der ved sygelejet og venter på det uundgåelige, når man ser, hvordan livet ebber ud og ser de sidste små trækninger blive mindre og helt holde op, så slår det mig, at det egentligt er en meget privat og intim begivenhed at dø. Uanset deltagelse og medfølelse fra omgivelserne, så er den døende helt alene om kampen, ingen kan hjælpe og denne hjælpeløshed gør ondt. Magtesløshed, afmagt er en forfærdelig følelse. Citat fra pårørende der lige har siddet ved sin brors dødsleje 13

14 Personalet fra hjemmeplejen står altid til rådighed for spørgsmål og/eller samtale. Egne noter: AKTIV HELE LIVET Stenhusvej Holbæk 14