Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Transkript

1 Fakultetskntret fr Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet g Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dkument dat: Revideret dat: Dkumentansvarlig: Natasja Bjerregaard Christensen Sagsnr.: Udmøntningsntat fr bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser Baggrund Udmøntningsntat fr bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser er udarbejdet på baggrund af Plitik fr bemanding af Aalbrg Universitets uddannelser. Plitikken indehlder en række principper fr bemanding, der er gengivet i tekstbksen nedenfr. I dette ntat beskrives det, hvrdan AAU s Plitik fr bemanding af Aalbrg Universitets uddannelser udmøntes i knkrete krav på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, samt hvrdan efterlevelsen af kravene skal dkumenteres. Principper fr bemanding af uddannelserne på Aalbrg Universitet På Aalbrg Universitet bidrager alle adjunkter, lektrer g prfessrer sm udgangspunkt til uddannelsernes videngrundlag ved at undervise g vejlede på universitetets uddannelser. Det gælder gså de frskere, der hjemtager signifikante eksterne frskningsmidler. Ansættelse sm adjunkt, lektr eller prfessr mfatter dermed både frskning g uddannelse. På Aalbrg Universitet er der en klar sammenhæng mellem uddannelsernes fagmråder g undervisernes frskningsarbejde, så studerende på alle universitetets uddannelser tilbydes relevant frskningsbaseret undervisning/vejledning. På Aalbrg Universitets tværfaglige g flerfaglige uddannelser er det enkelte frskningsmiljøs bidrag til undervisningen hensigtsmæssigt balanceret i frhld til uddannelsens tværfaglige g flerfaglige prfil, jf. uddannelsens studierdning. På Aalbrg Universitet har studerende på alle bachelr-, kandidat- g masteruddannelser gd mulighed fr kntakt til aktive frskere. Anvendelsen af DVIP sker ud fra uddannelsesledelsens strategiske vervejelser, g DVIP er nøje udvalgt i frhld til uddannelsens genstandsfelt, erhvervssigte g samlede tilrettelæggelse herunder med særligt fkus på at kunne kble frskning g den nyeste viden med gældende praksis i det private g ffentlige erhvervsliv. På Aalbrg Universitet tilbydes DVIP tilknytning til et eller flere aktive frskningsmiljøer. På Aalbrg Universitet vejledes alle studerende sm udgangspunkt af VIP. Alle bachelrprjektstuderende g specialestuderende skal vejledes af VIP, medmindre der er tungtvejende faglige grunde til andet. Studerende på bachelr-, kandidat g masteruddannelser undervises eller vejledes dermed af en diversitet af undervisere, sm deltager i eller har kntakt med relevante frskningsmiljøer. Kilde: Plitik fr bemanding af Aalbrg Universitets uddannelser 1

2 Krav til bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser Bemandingen af uddannelserne skal ske i et samarbejde mellem institutlederne g studielederen, således at der sikres sammenhæng mellem bemandingskapacitet (timer g fagligheder), der er institutledernes ansvar, g bemandingsbehv (timer g fagligheder), der er studielederens g studienævnsfrmændenes/studienævnenes ansvar. Institutlederne har, jf. Organisering af kvalitetsledelse 1, ansvaret fr at levere frskningsbaseret undervisning, studielederen har ansvaret fr, at alle uddannelser under sklen efterlever universitetets kvalitetssikrings- g udviklingsprcedurer, g studienævnene har ansvaret fr at sikre kvaliteten, tilrettelæggelse g gennemførelsen fr de enkelte uddannelser under studienævnet. Bemandingsplanlægningen skal ske på baggrund af følgende knkrete krav: Institutlederne har det verrdnede ansvar fr at sikre, at alle adjunkter, lektrer g prfessrer ansat på institutterne sm udgangspunkt bidrager til uddannelsernes videngrundlag ved at undervise g herunder vejlede. Dette gælder gså de frskere, der hjemtager signifikante eksterne frskningsmidler. Institutlederne har ansvaret fr at redegøre fr hvilke vervejelser, der er gjrt vedrørende anvendelsen af adjunkter, lektrer g prfessrer i undervisningen. Institutlederne skal sikre, at de nyeste tal fr frskningsdækning (STÅ/VIP, STUD/VIP g VIP/DVIP 2 ), semesterevalueringer samt, hvr det er relevant, den seneste pgørelse af undervisnings- g vejledningstimer på uddannelsen inddrages i bemandingsplanlægningen. Studielederen har ansvaret fr at levere de relevante nøgletal til institutlederne. Nøgletallene fr frskningsdækning er baseret på den seneste studienævnsrapprt. Hvis den seneste pgørelse af nøgletallene har vist prblemer med frskningsdækning på uddannelsen ved, at en af nøgletallenes ratier afviger negativt fra fakultetets grænseværdi, skal det adresseres i frbindelse med bemandingsplanlægningen fr det kmmende semester. Studielederen g institutlederne skal fr tværfaglige uddannelser være særligt pmærksmme på hvilke vervejelser, der har været ift. at sikre, at frdelingen af undervisningspgaverne på relevante frskningsmiljøer mdsvarer frdelingen af uddannelsens fagmråder. I de tilfælde hvr der rekvireres undervisere fra flere institutter til samme uddannelse, har den enkelte institutleder ansvaret fr, at instituttets bidrag til undervisningen på uddannelsens centrale mduler 3 verhlder grænseværdierne. Institutlederne fretager med inddragelse af studielederen g studienævnsfrmændene bemandingsplanlægningen ud fra vervejelser mkring anvendelsen af typer af VIP i undervisningen samt vervejelser m i hvilke undervisningssammenhænge g med hvilken begrundelse, det vil være hensigtsmæssigt at anvende DVIP, g herunder frskellige typer af DVIP. Institutlederne skal sikre, at de faglige g pædaggiske vervejelser mkring anvendelse af DVIP er nedskrevet i en strategi. Institutlederne skal desuden sikre, at der eksisterer nedskrevne principper fr, hvilke typer af aktiviteter DVIP skal tilbydes at deltage i fr at være tilknyttet et aktivt frskningsmiljø. Institutlederne har ansvaret fr, at bemandingen sker på persnniveau via RES, g fr at disse persner varetager undervisningen. Undervisningen kan dg i særlige tilfælde, såsm ved sygdm, afhldes af en anden underviser, g studielederen skal i sådanne tilfælde rienteres herm. VIP, der er på rlv, g adjungeret lektrer g prfessrer kan ikke have ansvar fr at varetage undervisning, vejledning eller eksamen. Adjungeret lektrer g prfessrer kan dg fretage gæstefrelæsninger. 1 Organisering af kvalitetsledelse: 2 Ntat m nøgletal g grænseværdier på Aalbrg Universitet: 3 Vurderingen af hvilke mduler, der er uddannelsens mest centrale mduler ift. uddannelsens kernefaglighed, kan baseres på definitinen af de centrale mduler i den seneste selvevalueringsrapprt (kvalitetsmråde 4, spørgsmål 4.1). 2

3 Alle bachelrprjektstuderende g specialestuderende skal vejledes af VIP på mindst adjunkt-niveau. Der kan undtagelsesvis, g med studielederens gdkendelse, afviges fra kravet m, at alle bachelrprjekt- g specialestuderende skal vejledes af VIP, hvis der freligger en faglig begrundelse herfr. Institutlederne g studielederen skal hvert semester afhlde møder m bemandingsplanlægningen fr det kmmende semester g udarbejde et eller flere statusntater, hvr der redegøres fr hvilke vervejelser, der er gjrt vedrørende bemandingsplanlægningen fr hver uddannelse. Møderne afhldes efter følgende retningslinjer: Institutlederen har ansvaret fr at sikre at de indtastede rekvisitiner i RES er bemandet, inden fr de af Fakultetet fastsatte deadlines. Institutlederen g studielederen mødes inden den 1. nvember g 1. maj fr i samarbejde at gennemgå udkast til bemandingsplanerne 4. Studielederen er ansvarlig fr at indkalde til disse møder g i relevant mfang at inddrage studienævnsfrmændene. Møderne afhldes sm minimum på baggrund af følgende infrmatinsgrundlag, sm indehlder både histriske g fremadskuende data, således at det er muligt at sammenligne den planlagte bemanding med den tidligere bemanding af tilsvarende semester: Histriske data: Frskningsdækningsratier fra Studienævnsrapprten. Histriske data: Planlagte knfrntatinstimer indberettet til Uddannelseszm fr seneste afvikling af semestret. Fremadrettede data: Bemandingsplan fr det kmmende semester fra RES. Fremadrettede data: Stillingsplaner i frm af lister med frventede ansættelser fra RES. I relevant mfang resultater af semester- g undervisningsevalueringer. Institutlederen er ansvarlig fr at planlægge bemandingen på baggrund af indeværende ntats krav til bemanding. Statusntaterne udarbejdes efter følgende retningslinjer: Statusntatet udarbejdes i samarbejde mellem institutlederen g studielederen. Statusntaterne har til frmål at dkumentere kvalitet i bemandingen fr det kmmende semester bl.a. på baggrund af en sammenligning af den tilgængelige infrmatin vedr. den sidste afvikling af semesteret g den planlagte bemanding af det frestående semester. Statusntaterne skal udarbejdes tidsnk til, at der kan reageres på eventuelle udfrdringer med bemandingen inden afviklingen af det frestående semester. Studielederen er ansvarlig fr, at statusntatet sendes til fakultetet senest den 1. nvember vedr. bemandingsplanlægningen fr det kmmende frårssemester g senest den 1. maj vedr. bemandingsplanlægningen fr det kmmende efterårssemester. Det anbefales af statusntatet udarbejdes med udgangspunkt i Skabeln til statusntater fr bemanding. Studielederen fastlægger prcessen fr udarbejdelse af statusntatet samt fastlægger hvilke institutter, der skal inddrages, jf. vurderingen af hvilke mduler, der er uddannelsernes centrale mduler ift. uddannelsernes kernefaglighed. Der skal i statusntatet særligt være fkus på tværfaglige uddannelser, g herunder på at frdelingen af undervisningspgaverne på relevante frskningsmiljøer mdsvarer frdelingen af uddannelsens fagmråder. Det skal af statusntatet fremgå, hvrdan de senest tilgængelige nøgletal har været inddraget i bemandingsplanlægningen samt hvilke vervejelser, der har været mkring anvendelsen af typer af VIP g DVIP i undervisningen, herunder vejledning, på alle uddannelser. 4 Udkastet til bemandingsplanerne udarbejdes ud fra, hvrdan instituttet planlægger at bemande mdulerne fr det kmmende semester. Der er ikke tale m endelige bemandingsplaner. 3

4 Statusntatet skal indehlde en vurdering fra institutlederen g studielederen af, hvrdan bemandingsplanlægningen fremadrettet vil pfylde kravene til bemanding, både på de uddannelser, hvr der har været udfrdringer med bemandingen, g på de uddannelser, hvr der ikke har været udfrdringer. Har der været udfrdringer med bemandingen i det frudgående semester, skal institutlederen bringe det p på mødet. Det skal desuden sikres, at udfrdringerne afspejler sig i eksempelvis en stillingsplan fr, hvrdan disse håndteres fremadrettet. Planen fremsendes til fakultetet. Ansvar Dekanen fr Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er ansvarlig fr mnitreringen af Udmøntningsntat fr bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser. Ved afvigelser fra kravene har studielederen ansvaret fr at rientere dekanatet. 4

5 Bilag 1 Nedenstående diagram illustrerer de trin, sm er beskrevet i udmøntningsntatet, ift. afhldelse af bemandingsmøder g udarbejdelse af statusntater. Bemandingsplanlægningen af efterårssemestret 18. april Institutlederen bemander de indtastede rekvisitiner i RES 20. april Studielederen sender nøgletal til institutlederen Ultim april Bemandingsmøde mellem institiutlederen g studielederen pba. udkast til bemandingsplaner g evt. udkast til statusntat Maj Færdiggørelse af statusntat pba. bemandingsmødet Prim juni Statusntat sendes til fakultetet Bemandingsplanlægningen af frårssemestret Prim ktber Institutlederen bemander de indtastede rekvisitiner i RES Prim ktber Studielederen sender nøgletal til institutlederen Oktber Bemandingsmøde mellem institiutlederen g studielederen pba. udkast til bemandingsplaner g evt. udkast til statusntat Nvember Færdiggørelse af statusntat pba. bemandingsmødet December Statusntat sendes til fakultetet 5