KVALITETSRAPPORT 2014/15. Timring Skole Herning Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Timring Skole Herning Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Sprog 14 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 21 6 INKLUSION 22 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 25 8 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 31 2

3 1 FORORD Velkommen til Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et værktøj, som i Herning Kommune skal sikre at samarbejdet og dialogen mellem politikere, forvaltning og dagtilbud/ skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten sker på et oplyst og dokumenteret grundlag. Kvalitetsrapporten består af 2 overordnede dele: Den første del beskriver det netop afsluttede skoleår og indeholder en sammenfattende helhedsvurdering. Vurderingen baseres fortrinsvis på resultater, kvalitetsoplysninger og ledernes vurdering af organisationen. Den anden del indeholder overvejelser over, hvilke fremtidige tiltag der, på baggrund af helhedsvurderingen, skal ske i forhold til de politiske mål. Dermed indeholder kvalitetsrapporten en oversigt over de nyeste (1 år gamle) data og den udvikling, der skal ske på baggrund heraf næste skoleår. Ideen er, at lederne bliver præsenteret for de nyeste data for deres respektive organisationer, og dermed har det bedste grundlag for at beslutte, hvilke mål og tiltag, der vil være mest hensigtsmæssige i forhold til at sætte mål for den kommende periode. Dermed får lederne det bedste grundlag for at diskutere kvalitet og mål i ledelsesteamet, i deres bestyrelser, med det pædagogiske personale og med forvaltningen og det politiske niveau. Dette er den 7. kvalitetsrapport der udgives i Herning Kommune. Ønsket er at få en kvalitetsrapport der på en enkel og overskuelig måde angiver retningen for arbejdet med kvalitetsudvikling i for 0-18 års området. Hovedsigtet er at kvalitetsrapporten skal være et mål- og resultatstyringsværktøj, der har fokus på de fremadrettede tiltag. Ligesom sidstes års kvalitetsrapport betyder den digitale understøttelse, at de fleste data er trukket fra Styrelsen for It og Læring (STIL)s datavarehus: Ledelses Informations System (LIS). Der udarbejdes desuden én kommunal kvalitetsrapport for 0-18 års området. Dette giver læseren mulighed for at få et sammenhængende overblik over hele forløbet fra dagtilbud til skole, ligesom en lang række data med fordel kan og bør ses i sammenhæng og gensidighed. Kvalitetsrapporten for Herning Kommunes folkeskoler og dagtilbud er udarbejdet i perioden november til januar ( ). Kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet har sin baggrund i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolens 40 a, stk. 5, jævnfør lovbekendtgørelse nummer 665 af 20. juni Folkeskolelovens 40 a pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten for dagtilbud har sin baggrund i Dagtilbudsloven 8 jævnfør lovbekendtgørelse nummer 30 af 22. januar God læselyst. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Timring Læringscenter består efter en fusion i 2012 af børnehave, fritidshjem og skole. Læringscenteret er beliggende ca. 20 km. fra Herning i et mindre landsby, og skolens hverdag er præget af stor forældreopbakning og støtte fra det omkringliggende samfund. Der er i skoleafdelingen 97 elever fra 0. til 6. klasse samt en fast medarbejderstab på 8 dygtige og engagerede lærere og 1 pædagog. Skolens elever kommer dels fra Timring, men i høj grad også fra et stort opland. Efter 6. klasse kommer eleverne i overbygningen på Vildbjerg Skole. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med Vildbjerg Skole samt øvrige fødeskoler, både i forbindelse med overlevering af elever, men også i andre sammenhænge fx. i forbindelse med foredrag, ved musik- og teaterarrangementer, brobygningsforløb for og 6. klasserne samt et årligt fælles bestyrelsesmøde, hvor vi udveksler erfaringer og viden. I læringscenterets fritidshjem er der ca. 50 børn. Skolen og fritidshjemmet arbejder tæt sammen i dagligdagen. I børnehaven er der ca. 35 børn. I 2009 fik vi en ny og flot legeplads. Dette falder godt i tråd med, at vi har en bevægelsespolitik, som indebærer mere fysisk aktivitet på - og omkring skolen - såvel i timerne som i frikvartererne. Læringscenterets seneste projekt i forbindelse med bevægelse i skolen er en udendørs aktivitetsbane, som tages i brug i efteråret Læringscenterets centerrum er skolens samlingssted og fremstår lys og indbydende. Her har vi bl.a. hver dag fælles morgensamling, hvor eleverne på skift vælger sange og viser de andre elever forskellige produktioner fra undervisningen. Senest er Centerrummet blevet udstyret med moderne møbler, der fremmer forskellige læringsstile og det gode læringsmiljø. I 2015 er der lagt nyt tag på skolens ældste bygning, hvor der ligeledes er foretaget fugtisolering. På skolen er der foretaget energi-renovering og der er i den forbindelse installeret LED lys i store dele af skolen. Der er udskiftet ventilation i skolens nyeste bygning, hvilket betyder at skolen nuværende fysiske rammer er optimeret til gavn for både elever og ansatte. I 2009 startede vi op på entreprenørskab, som skal styrke samarbejdet mellem skolen og det lokale erhversliv. Siden har vi kørt flere projekter i entreprenørskabsregi og har fokus på at bruge kreative læringsprocesser i mange sammenhænge. Vi afholder årligt en emneuge, hvor der anvendes entreprenanta værktøjer i undervisningen. I hele læringscenteret arbejder vi med LP-modellen der står for Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. Modellen anvendes til udvikling af pædagogisk praksis og etablering af hensigtsmæssige læringsmiljøer. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Timring læringscenter fremstår nyrenoveret og moderne. Der er lagt vægt på at skabe optimale læringsmiljøer, der giver mulighed for læring for alle vores elever. Skolen har et veltilrettelagt program for skolestart. Der afholdes orienteringsmøde og opstartsmøde for forældre og kommende elever, hvor både skole og fritidshjem er repræsenteret. Ønsket er at klæde både forældre og elever på, så de oplever tryghed i forbindelse med overgang fra børnehave til skole. Skolen har udarbejdet en informationsfolder til nye forældre, der beskriver skolens værdier, pædagogiske tilgange samt giver relevante praktiske informationer. Timring Læringscenter arbejder på tværs af skole, børnehave og fritidshjem. Der er tæt og grundig overlevering i forbindelse med skolestart. I læringscenteret arbejdes der med at sikre den røde tråd i børnenes hverdag. I skolen er der etableret venskabsordning mellem 0. og 5. klasse, fælles morgensamling hver dag, fælles enmeuger og fagdage. I læringsceneret afholdes der 2 årlige fælles personalemøder, hvor faglige fælles udfordringer er på dagsordenen. Dette styrker vores fælles indsats i forhold til børnene. Timring Læringscenter arbejder målrettet og professionelt med trivsel og læring. I skolens ressourcecenter arbejder vi sammen med PPR psykolog, sundhedsplejerske og læsevejleder om vores elevers udfordringer. Skolens egen koordinater og styrkecenterlærer deltager i dette arbejde sammen med skolens ledelse, så der sikres høj kvalitet i arbejdet. Derudover er der mulighed for at inddrage andre af kommunens ressourcepersoner. Der afholdes forskellige mødeaktiviteter i ressourcecenterregi, bl.a. møder med forældre og ressourcepersoner. Skolen arbejder med Lp-modellen som redskab i forbindelse med faglig og social trivsel. LP står for pædagogisk analyse og støtter det pædagogiske personale i udviklingen af gode læringsmiljøer for børnene. I skolen arbejdes der målrettet med motion og bevægelse gennem motionsbælte dagligt. Her er der fokus på bevægelse, motorik og socialt fællesskab. I skolens lektiecafé - læringsbasen - arbejder eleverne med dansk, matematik og sprogfag. Den fysiske ramme er skolens centerrum, hvor der er nye møbler og hensigtsmæssig indretning, der tilgodeser alle børn. Kompetenceudvikling prioriteres højt, og skolen har fået uddannet en tysklærer i skoleåret , som sikrer fagligt højt niveau ift. sprogundervisningen i 5. og 6. klasse. I skrivende stund er endnu en lærer i gang med linjefagsuddannelse i håndværk og design. Data i kvalitetsrapporten giver et billede af, at det er en udfordring af løfte de fagligt svageste elever. Til gengæld kan man se, at det er lykkes at hæve niveauet for de fagligt stærke elever. Når målet er, at alle skal blive så dygtige som de kan, er der grundlag for, at undersøge nærmere, hvordan det faglige læringsmiljø for de svageste elever kan styrkes. I forhold til faglig trivsel ligger Timring Læringscenter under kommunens nivaeu. Det faktum giver anledning til analyse og refleksion i forhold til stadig udvikling af en spændende og varieret undervisning. Samtidig skal elevernes mulighed for medbestemmelse øges. Eleverne skal opleve støtte og opbakning i forhold til deres faglige udvikling. Kulturen i forhold til læring skal opleves som tryg, og ingen børn skal være utrygge ved at bede om hjælp til faglige udfordringer. Elevernes evne og kompetence til at tage ansvar for deres læring skal styrkes. Dette arbejde skal forældrene i høj grad inddrages i. I forbindelse med resultaterne af trivselsundersøgelsen, der blev gennemført i foråret 2015, ses en tendens til, at flere elever føler sig alene. Der er grundlag for at styrke arbejdet med den sociale trivsel i klasserne. 5

6 6

7 4 RESULTATER På Timring Læringscenter arbejdes der løbende med elevernes faglige og sociale udvikling. Via høj grad af professionalisme, samarbejde samt højt fagligt niveau blandt lærere og pædagoger er målet, at eleverne trives og bliver så dygtige, som de kan. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? I nedenstående kapitel forekommer en række data, der beskriver elevernes resultater i forbindelse med nationale test, den årlige sprogvurdering i 0. klasse samt den årlige nationale trivselsmåling. På Timring Læringscenter arbejder vi målrettet med elevernes læring. Vi har udover løbende evaluering i den daglige undervisning en plan for test i dansk. Vi inddrager elever og forældre i evalueringen, således vi sikrer, at vi alle arbejder i den samme retning i forhold til hver enkelt barns faglige og sociale udvikling. I skolens ressourcecenter og i LP-arbejdet arbejder vi på at styrke læringsmiljøerne, så alle børn får så gode muligheder for læring og generel trivsel Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 Ja Nej Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I ovenstående figur kan man aflæse at andelen af elever i 6. klasse, som er gode til læsning og matematik, er steget fra 2013/14 til 2014/15. 7

8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,1 4,3 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-39,5-8,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I figurerne ovenfor kan man aflæse, at der har været en god udvikling i forhold til læsning fra perioden 2012/13 til for daværende 6. klasse. I forbindelse med 4. klasse , har der ikke været samme positive progression. Der er forholdvis mange elever med dysleksi i den pågældende klasse, hvilket kan forklare den knap så gode udvikling. I forhold til at gennemføre national test i læsning, er dyslektikere udfordret Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,1 11,7 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser at andelen af elever i 6. klasse i med gode resultater i matematik er steget i perioden fra 2011/12 til 2014/5. 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser at andelen af allerdygtigste elever ved de nationale test er steget for alle elever i både dansk og matematik, med undtagelse af 2. klasse. Der er således ikke tale om, at figuren viser, at der er flere elever med "dårlige" resultater. Der er alene tale om, at antallet ikke er steget Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,2 0,3 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,7 3,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figurerne ovenfor viser at andelen af de allerdygtigste elever i læsning er steget Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 9,0 3,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ovenstående figur viser at andelen af de allerdygtigste elever er steget. Figuren viser progression for de allerdygtigste i perioden fra 2011/12 til 2014/15. 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser, at andelen af elever med dårligste resultater ikke er faldet Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,2 3,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren øverst viser at der ikke er en stigning eller et fald i andelen af elever i 6. klasse med dårlige resultater i Figuren nederst viser, at der er en stigning af andelen af elever med dårlige resultater i For figuren nederst kan det anføres at der er mange elever med dyslektiske vanskeligheder i netop den klasse, hvilket kan forklare den negative udvilking i læseprogressionen Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 8,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser en stigning i andelen af elever i daværende 6. klasse med dårlige resultater i matematik i

14 4.2 Sprog Sprogvurderingen laves i efteråret i 0. klasse. På det givne tidspunkt har eleverne gået i skole knapt 1 halvt år Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Piger 100 Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger 100 Kommunen, 2014/ Drenge Piger % 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog Figuren viser, at der i skoleåret , ikke har været brug for særlig indsats eller fokuseret indsats for de 10 elever i 0. klasse. Dermed er alle elever i kategorien generel indsats. I skoleåret er der 3 drenge i 0. klasse. Dette fremgår ikke af figuren, muligvis af tekniske årsager idet klassestørrelsen er forholdsvis lille. 14

15 Antal sprogvurderinger i 0. klasse (data fra normstudiet) Antal sprogvurderinger 2014/15 Skolen Kilde: Data stammer fra normstudiet, gennemført i skoleåret 2014/15 Det er undersøgt, hvorfor der ingen data er for skolen i ovenstående figur. Det har ikke været muligt at finde en forklaring, men det antages, at der er tale om en teknisk fejl i overførsel af data fra kommuneniveau til Rambøll Fordeling i grupper (data fra normstudiet) R S B F Total -tale Total -skrift Timring Skole Kommunen 57,5 55,6 65,7 48,2 52,9 49,8 Note: R: Rim, S: Sprogforståelse, B: Bogstavkendskab, F: Forlydstest, Total - tale: Talesproglig færdighed (total score), Total - skrift: Før-skriftlige færdigheder (total score). Kilde: Data stammer fra normstudiet, gennemført i skoleåret 2014/15 {%computation text(861826/1/2/ )%} 15

16 5 TRIVSEL Trivselsmålingen er lavet i foråret Trivselsmålingen viser et øjebliksbillede af elevernes umiddelbare opfattelse af deres skoledag samt deres opfattelse af deres relationer til kammerater og personale. 5.1 Elevernes trivsel På Timring Læringscenter vægtes fællesskabet meget højt. Vi dyrker fællesskabet på forskellig vis. Hver dag er der morgensamling, hvor børn og voksne synger sammen. Her gives beskeder og fejres fødselsdage. Om fredagen viser eleverne "smagsprøver" fra undervisningen i form af præsentationer og aktiviteter. Vi har en venskabsordning mellem elever i 0. og 5. klasse, hvor målet er at de nystartede skoleelever får en god overgang fra børnehaven til skolen samt en god skolestart iøvrigt. 5. klasse hjælper de mindste i frikvarterer, så ingen børn er alene. I den faglige del af skoledagen hjlæper 5. klasse til, når 0. klasse skal øve sig i at logge på pc og bruge computeren til læsning og andre aktiviteter. På skolen er der dagligt motionsbælte i 25 minutter. Her er børnene sammen på tværs af klasser i forskellige bevægelsesaktiviteter. Det kan være akrobatik, motorik, boldlege og løb på den udendørs aktivitetsbane. Det sociale fællesskab og sundhed i forbindelse med aktiviteterne er i fokus Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 24% 72% Kommunen, % 74% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 53% 39% Kommunen, % 34% 60% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 16

17 Skolen, % 53% 33% Kommunen, % 44% 48% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 76% Kommunen, % 84% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 17

18 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 60% Kommunen, % 81% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 51% Kommunen, % 31% 63% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 55% Kommunen, % 44% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Af figuren fremgår det, at flere børn føler sig alene i skolen. Der er også flere elever der svarer, at de bliver kede af det, fordi andre børn driller dem. De fleste børn svarer positivt på spørgsmålene, der vedrører deres lærere. Eleverne er generelt glade for deres lærere, og de føler sig godt hjulpet. Rigtigt mange elever mener, at de lærer noget spændende i skolen. En del elever mener ikke, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. 18

19 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,0 4,1 Faglig trivsel 3,5 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,8 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Figruen ovenfor viser samlede indikatorer ift. social og faglig trivsel, støtte, inspiration samt ro og orden. Timring Skole scorer højest på social trivsel. Hvad angår faglig trivsel ligger skolen under gennemsnittet for Herning Kommune. 19

20 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 29% 58% Kommunen, % 31% 63% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 58% 18% Kommune, % 58% 33% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 58% 8% Kommunen, % 58% 10% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 63% 29% Kommunen, % 57% 30% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) I forhold til social trivsel scorer skolen lidt lavere en kommunen som helhed. I forhold til faglig trivsel scorer skolen forholdsvis lavt. I forhold til støtte og inspiration scorer skolen omtrent som gennemsnittet for kommunen. Timring Skole scorer højt i forbindelse med ro og orden. 20

21 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Skolen, 2014/15 0,5% 1,9% 0,8% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 0,6% 2,5% 0,8% Kommunen, 2014/15 0,4% 2,5% 1,1% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figuren viser, at sygefraværet på Timring Læringscenter er faldet i perioden fra 2012/ til 2104/15. 21

22 6 INKLUSION Timring Læringscenter arbejder dagligt med inklusion. Da skolen kun tilbyder supplerende undervisning under 9 ugentlige timer, er der ingen data i næste kapitel. 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 22

23 7 KVALITETSOPLYSNINGER På Timring Læringscenter arbejdes der målrettet med kompetenceudvikling for alle medarbejdergrupper. Et særligt fokus er lagt på lærernes linjefagsuddannelse. Der er således i 2014/15 en lærer, som har fået en linjefagsuddannelse i tysk og en lærer er netop i gang med linjefagsuddannelse i håndværk og design. 7.1 Kompetencedækning Via efteruddannelse og en anden organisering i lærerteams er det lykkedes at få en højere grad af linjefagsdækning på skolen Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 75% Skolen, 2012/13 61% Kommunen, 2014/15 79% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

24 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 74% 90% Engelsk Tysk 82% 86% 100% 100% Historie 63% 100% Kristendomskundskab 46% 50% Matematik 82% 100% Natur/teknik 49% 67% Idræt 33% 81% Musik 81% 100% Billedkunst 38% 73% Håndværk og design 43% 52% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 44% 76% 75% 77% 3. Klasse 60% 77% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 76% 82% 75% 79% 75% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Der er markant mindre elevfravær i forbindelse med sygdom i 2014/15 sammenlignet med 2013/ Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 100% Skolen, 2013/ % 100% Skolen, 2012/ % 97% Kommunen, 2014/ % 3,6% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 25

26 8 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: Lene Karbo Opfølgning: 27. januar 2015 Sammenhæng/status: Fokusområde: Flere inkluderes i almenområdet På Timring Læringscenter arbejder vi på øget inklusion. I skolens ressource- og styrkecenter foregår et systematisk arbejde i bestræbelserne på, at enkeltelever med særlige behov tilgodeses i dagligdagen i forhold til trivsel og faglig udvikling. Gennem arbejde med elever på mindre hold skabes bedre læringsmiljøer for de børn der har særlige behov børn. Læringscenterets fællesbestyrelse er optaget af at bidrage i udviklingen i læringscenteret. Fokusområde: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle skal blive så dygtige de kan. Timring Læringscenter har udarbejdet en strategi for sprog og læsning: læsehandleplanen, som ligger på skolens hjemmeside. Læsehandleplanen beskriver mål, tiltag og evaluering i forbindelse med elevernes læseindlæring samt giver inspiration til arbejdet med læsning. Skolens indsats i forhold til læsning drejer sig ikke kun om læsning dansk, men læsning i alle fag. På læringscenteret arbejder desuden vi med entreprenørskab og holddeling samt udvikling af gode læringsmiljøer via LP-modellen. Mål: Øget trivsel, faglig udvikling og inklusion for alle. Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Målet er at udvikle hensigtsmæssige lærings-miljøer til gavn for læringscenterets børn. Målet i udviklingsplanen for 2012 er at 92% af læringscenterets elever er sikre læsere efter 1. klasse efter et 2-årigt forløb. I forbindelse med mål i folkeskolereformen skal eleverne på sigt kunne det samme efter 8. klasse som de i dag kan efter 9. klasse. Dette vil for Timring Læringscenter være et naturligt pejlemærke. I forbindelse med inklusion arbejder læringscenterets personale med øget inklusion i forbindelse med LP-arbejdet. Gennem LP-arbejdet udvikles gode og trygge rammer for læring. Personalet har fokus på egen praksis og udvikler strategier i forhold til klasser, grupper og enkeltelever i bestræbelserne på øget inklusion. Tiltag: 26

27 Pædagogisk personale I ressource- og styrkecenterregi arbejdes der løbende med fokus på holddannelse og støtte til enkeltelever. Det kan være gennem faglige test og opfølgning af disse, og det kan være gennem AKT-vejlerens arbejde med grupper af elever eller støtte til enkelte elever. Der vil i kommende periode arbejdes med kol-legasparring samt rådgivning og vejledning via ressource- og styrkecenteret. Fællesbestyrelsen I forhold til øget inklusion forestår et arbejde, hvor klasserådene også har fokus på inklusion og øget trivsel. Klasserådene kan bidrage i forhold til inklusion, med fokus på både forældre og børn. Klassernes aktiviteter skal være af en sådan karakter, at ingen fravælger at deltage i de aktiviteter der laves i klasserne. På Timring Læringscenter har vi læsebælte hver morgen. Dette tiltag vil vi fortsætte med at have i forbindelse med implementering af skolereformen, der træder i kraft 1. august. Tanker om innovation og entreprenørskab er en del af folkeskolereformen. I læringscenteret har vi gode erfaringer med, at benytte værktøjer fra Den kreative platform. I indskoling og mellemtrin, som er de trin skolen har, opbygges evner og kompetencer i forhold til innovation og entreprenørskab igennem et helt skoleforløb. Med den indsats vi leverer ønsker vi, at eleverne får et fundament at arbejde videre på, når de kommer i overbygningen på naboskolen. Gennem skolens arbejde på tværs mellem klassetrinene arbejdes der med venskabsvenner. De ældste elever spiller en aktiv rolle i forbindelse med de yngste elevens læseindlæring, når de kommer på besøg og læser med hinanden. Tegn: Øget trivsel og faglige resultater. Eleverne udviser lyst til og glæde ved læsning af alle former for tekster. Bedre læseresultater i test for alle børn. Alle elever trives og udvikler sig fagligt. Via nationale test, sprog-vurdering og andre evalueringer herunder elevsamtaler vurderes elevernes faglige standpunkter, og arbejdet med læsning tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov. Eleverne udviser engagement og lyst til at arbejde med innovation og entreprenørskab. Eleverne har kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at arbejde innovativt og entreprenant, så de kan skabe værdi for andre. Evaluering: Der laves trivselsmålinger samt faglig evaluering løbende. Der evalueres løbende i personalegruppen i de dertil indrettede fora: ressource- og styrkecenter, LP-grupper og lærerteams. Derudover sker der løbende evaluering i fællesbestyrelsen for Timring Læringscenter. 27

28 Status: Aktiv - dato overskredet Ansvarlig: Lene Karbo Opfølgning: 15. januar 2016 Sammenhæng/status: 1. Alle børn og unge er en del af fællesskabet Seneste trivselsmåling tegner et billede af at eleverne på Timring Læringscenter mangler støtte ift. til både den faglige og sociale udvikling. Flere elever føler sig alene i skolen. 2. Alle skal blive så dygtige som de kan Der er kommet flere elever, som kan kategoriseres som de allerbedste ift. nationale test. Der er dog ikke blevet færre af de mindst dygtige. Holddannelse i den daglige undervisning fx ift. emner der motiverer og niveau. Læringsbasens aktiviteter styrkes og tilrettelægges med udgangspunkt i folkeskolens krav om anvendelsesorienteret undervisning, hvor vi vil lave en indsats ift. udvikling af form og indhold i læringsbasen. Fx værksteder ude og inde, læsekurser og talentforløb. Styrkelse af samarbejde med overbygningsskolen ift. ressourcepersoner fx brug af læse- og matematikvejledere. Indsats ift. de elever der er udfordrede i matematik bl.a. gennem supplerende undervisning, faglig fordybelse og læringsbasens aktiviteter. Mål: 1. Alle elever føler sig som en del af fællesskabet, og ingen føler sig alene. 2. Flere elever bliver så dygtige de kan i fagene dansk og matematik. Tiltag: 28

29 1. Sikre klare regler for god adfærd eleverne imellem. Dette gælder på klasseniveau, i de 2 afdelinger samt i det store fællesskab. Klasserådene skal via deres arbejde sikre, at så mange som muligt deltager i sociale aktiviteter i klassen. Der skal være et øget fokus på elevernes sociale kompetencer, så de lærer at justere sig i forhold til andre jævnaldrende samt voksne. Elevernes evne til at sige til og fra skal styrkes, så de øver sig i at blive robuste mennesker. 2. Arbejde på at elevernes medbestemmelse ift. indhold og form i undervisningens aktiviteter styrkes. Læringsbasens aktiviteter styrkes og tilrettelægges med udgangspunkt i folkeskolens krav om længere og mere varieret skoledag samt anvendelsesorienteret undervisning. Vi vil lave en indsats ift. udvikling af form og indhold i læringsbasen. Fx værksteder ude og inde, læsekurser og talentforløb Pædagogisk personale arbejder med øget holddannelse i dansk, matematik og sprogfag. Styrkelse af samarbejde med overbygningsskolen ift. ressourcepersoner fx brug af læse- og matematikvejledere. Skolens styrkecenter skal gøre brug af overbygningsskolens matematikvejleder og tilbyde supplerende undervisning i matematik. Pædagogisk personale arbejder på at skabe læringsmiljøer, der er karakteriseres som anvendelsesorienteret undervisning ind og ude. Bruge viden fra aktionslæringsforløb ift. matematik i indskolingen med fokus på tydelig og synlige mål. Pædagogiske personale skal arbejder målrettet med synlige læringsmål og feedback-kultur. Udvikling af læringsbasens aktiviteter, så de passer til elevernes forskellighed. Tegn: 1. Alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet 2. Eleverne skal opleve, at de er medbestemmende ift. indhold og form i undervisningen. Eleverne skal opleve, at undervisningen er varieret og spændende. Eleverne skal opleve, at de lærer meget. Ved opstilling af tydelige og synlige mål, skal elevernes progression følges i det daglige arbejde. Ved hjælp af forskellige test i dansk, vil det pædagogiske personale kunne følge elevernes faglige udvikling. Nationale test vil kunne anvendes i forbindelse med måling af elevernes status i begrænset omfang. Evaluering: 29

30 Den årlige nationale trivselsmåling. Eleverne skal deltage i evaluering af den daglige undervisning ift. medbestemmelse, læringsmiljøets kvalitet samt tryghed i læring. Observationer af eleverne: tegn på læring Evaluering foregår løbende i forbindelse med synlige mål for elevernes læring, elevplanen og til skole/hjemsamtalerne. Der vil løbende blive evalueret på personalets møder samt i fællesbestyrelsen. 30

31 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Fællesbestyrelsen på Timring Læringscenter har med interesse læst kvalitetsrapporten Det er glædeligt, at det er lykkedes at opnå højere grad af linjefagsdækning i fagene. Dette er med til at sikre kvalitet i undervisningen, og dermed øge elevernes læringsudbytte. Bestyrelsen kan konstaere, at der har været en positiv faglig udvikling især for de allerdygtigste elever. Der er grundlag for, at sætte fokus på de svage elever, så det sikres, at de lærer så meget som de kan. Fællesbestyrelsen er af den opfattelse, at der på skolen arbejdes meget seriøst med trivsel og fællesskab. Derfor er der også grundlag for, at analysere trivselsundersøgelsen 2015 nøje, så man kan fastsætte tiltag i forhold til faglig og social trivsel. Bestyrelsen har tillid til at ledelse og medarbejdere får lavet en god indsats ift. til dette. Fællesbestyrelsen glæder sig over at sygefraværet blandt elever er faldet markant. Det tyder på høj grad af trivsel blandt skolens børn. Bestyrelsen er meget optaget af konstant fokus på forældresamarbejdet, og finder det vigtigt, at der er høj standard i kommunikationen mellem skolen og hjemmet. Det er afgørende for bestyrelsen, at der samarbejdes om elevernes faglige og sociale udvikling, og at forældre betragtes som en aktiv samarbejdspartner, der kan bidrage til udvikling både for den enkelte elev og for fællesskabet. 31

32 1