Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
|
|
- Rebecca Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gradsprøver -program European Piano Teachers Association
2 EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: Mobil: Fax: BG Bank:
3 Parat - Start - Linjen Trin A og B Trin A Opgaver i at spille: Du spiller et obligatorisk stykke, som udleveres ved henvendelse til EPTA Sværhedsgrad som f.eks. Denes Agay: The Joy of First Year Piano (Yorktown Music) Derefter et stykke efter eget valg Spilletid for solostykkerne i alt 3 5 min. Opgaver i at høre: Du skal høre, om en forspillet tonerække går opad eller nedad. Du skal klappe pulsen til en forespillet melodi En let rytme klappes efter. 5-tonige skaler spilles med hver hånd for sig fra C, G, F, D Trin B Opgaver i at spille: Du spiller et obligatorisk stykke, som udleveres ved henvendelse til EPTA Sværhedsgrad som f.eks. David Hirschberg: Technic is Fun I Derefter et stykke efter eget valg. Spilletid for solostykkerne i alt 3-5 min Opgaver i at høre: To toner forespilles. Du skal høre, hvilken er højest, hhv. dybest En tone spilles på klaveret, og du skal prøve at synge den efter Du skal klappe pulsen til en forespillet melodi En let rytme skal klappes efter 5-tonige Durskaler med hver hånd for sig fra C, G, F, D, A, E både legato og staccato 5-tonige Durskalaer fra C. G, F spilles med begge hænder legato 5-tonige mol skalaer fra a, e, d spilles med begge hænder legato Du skal kunne finde treklangen i de 5-tonige skalaer ved at spille trin Du skal forklare hele og halve trin på klaveret 3
4 GRAD 1 Junior-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke Udenadsspil er ønskeligt, men noder er tilladt Skalaer og treklange Skalaer: C-dur, G-dur, D-dur Skalaerne spilles med hver hånd for sig op og ned i 2 oktaver Treklange: C-dur, G-dur og D-dur i følgende mønster, hver hånd for sig (VH en oktav dybere): Treklangene spilles både som greb og som brudte akkorder Hørelære To toner forespilles. Du skal høre hvilken, der er højest og dybest Du skal høre om en forespillet melodi har 3 eller 4 slag i takten Lette rytmer klappes efter En lettere, kort melodi forespilles. Du skal synge eller efterspille den Teori og instrumentkundskab Hvem har komponeret de stykker, du spiller ca. hvornår og i hvilket land levede komponisten? Hvor ligger G-nøglens G og F-nøglens F placeret på klaveret? Hvad betyder de dynamiske betegnelser p, pp, f, ff, mf, cresc. og dim.? GRAD 1 PLUS Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B fra repertoirelisten til GRAD 1 samt et valgfrit stykke. Udenadspil er ønskeligt, men noder er tilladt Hvis man har aflagt prøve i GRAD 1, kan man ikke spille de samme stykker igen ved GRAD 1 Plus
5 GRAD 1 PLUS Junior-Linjen Sammenspil Du spiller et firhændigt stykke (primo eller secondo stemmen) Vælg fra repertoirelisten for GRD 2. Skalaer og treklage. Som ved GRAD 1 Desuden: 5-tonige skalaer i dur og mol fra lle tangenter, hver hånd for sig. Teori og hørelære Som ved GRAD 1 GRAD 2 Junior-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke Udenadsspil er ønskeligt, men noder er tilladt Sammenspil Du spiller et firhændigt stykke eller et sammenspilsstykke med et eller flere instrumenter i samme sværhedsgrad. Se repertoireliste Skalaer og treklange Skalaer: Treklange: C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, F-dur a-mol, e-mol, d-mol (harmonisk eller ren mol efter eget valg) Alle skalaerne, hver hånd for sig op og ned i 2 oktaver + C-dur og ren a-mol med begge hænder i modbevægelse over 2 oktaver C-dur, G-dur, D-dur, F-dur + a-mol, e-mol, d-mol spillet på følgende måde, hver hånd for sig (VH en oktav dybere): Prima Vista: Enkel opgave spilles med hver hånd for sig. Kun inden for C-dur, G-Dur-, D-dur
6 GRAD 2 Junior-Linjen Hørelære Der forespilles to intervaller fra samme grundtone - du skal høre, hvilket af dem, der er størst Du skal høre forskel på dur- og moltreklange ud fra forespillede eksempler Du skal høre, om en forespillet melodi har 3 eller 4 slag i takten Du skal udføre 1 rytmeopgave i sværhedsgrad svarende til Musikskolernes Teoribog nr og nr En lettere kort 5-tonig melodi forespilles. Du skal synge eller efterspille denne En lille melodi (ca. 2 takter) forespilles to gange. Du vil blive spurgt om ændringer i udførelsen (dynamik, tempo, legato/staccato) ved anden gennemspilning Teori og musikkundskab Hvem har komponeret de stykker, du spiller ca. hvornår og i hvilket land levede komponisten? Hvad betyder ordet skala? Hvor mange toner indgår i en durskala? Hvorledes er durskalaen opbygget (1-1-½ ½)? Hvilke skalatrin indgår i treklangen? Hvad betyder tempobetegnelserne: adagio, andante, allegro, vivace og ritardando? Hvad betyder parallelle tonearter og hvordan bestemmes de? GRAD 2 PLUS Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B fra repertoirelisten til GRAD 2 samt et valgfrit stykke. Mindst et af stykkerne spilles udenad. Hvis man har aflagt prøve i GRAD 2, kan man ikke spille de samme stykker igen på GRAD 2 PLUS. Sammenspil Som ved GRAD 2 Skalaer og treklange. Skalaer: Som ved Grad 2 Desuden: C-dur, G-dur, a-mol, e-mol med begge hænder samtidig parallelt over to oktaver (harmonisk eller melodisk mol efter eget valg) Treklange: Som ved Grad 2 Prima Vista: Enkel opgave spilles fra bladet hver hånd for sig inden for C-dur, G-dur, F-dur Hørelære teori og musikkundskab: Som ved GRAD 2
7 GRAD 3 Junior-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke Et af stykkerne skal spilles udenad Sammenspil Du spiller et firhændigt stykke eller et sammenspilsstykke med et eller flere instrumenter. Se repertoireliste Skalaer og treklange Skalaer: Treklange: C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, E-dur, F-dur, B-dur, Es-dur, a-mol, e-mol, d-mol, g-mol, c-mol - harmonisk eller melodisk efter eget valg Alle skalaerne, hver hånd for sig op og ned i 2 oktaver + C-dur, G-dur. D-dur, F-dur, a-mol, e-mol og d-mol med begge hænder sammen i oktavafstand parallelt op og ned i 2 oktaver C-dur, G-dur, F-dur + a-mol, e-mol, d-mol spillet på følgende måde hver hånd for sig (VH en oktav dybere): Prima vista Du spiller en 5-tonig melodi, der veksler mellem højre og venstre hånd. Tonearten vil være C-dur, G- dur, D-dur, A-dur eller F-dur. Til hjælp vil du først få stillet nogle spørgsmål om stykket, herunder om taktart og toneart. Du må gerne klappe rytmen igennem, inden du spiller
8 GRAD 3 Junior-Linjen Hørelære Der forespilles 2 intervaller fra samme grundtone (både opad og nedad) - hvilket interval er størst? Du skal høre forskel på treklange i dur og mol ud fra forespillede eksempler Du skal udføre 2 rytmeopgaver i sværhedsgrad som Musikskolernes Teoribog nr , og En lettere kort 5-tonig melodi forespilles. Du skal synge eller efterspille den En lille melodi (ca. 2 takter) forespilles to gange. Du vil blive spurgt om ændringer i udførelsen (dynamik, tempo, legato/staccato) ved anden gennemspilning Teori og musikkundskab Hvem har komponeret de stykker du spiller ca. hvornår og i hvilket land levede komponisten? Intervaller inden for oktaven findes på klaveret Hvorledes er en durskala opbygget? Treklange i dur og mol med grundtone på hvid tangent findes på klaveret Kvintcirkelspørgsmål bestem tonearter med op til tre fortegn Hvad betyder de klanglige betegnelser dolce, espressivo og cantabile? Instrumentkundskab Hvorledes virker højre og venstre pedal? Hvad betyder una corda og tre corde? Hvorved adskiller den anslåede klavertone sig væsentligt fra en tone, spillet på et stryge- eller blæseinstrument? GRAD 3 PLUS Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke To af stykkerne skal spilles udenad Hvis man har aflagt prøvei GRAD 3, kan man ikke spille de samme stykker igen ved GRAD 3 PLUS Sammenspil som ved GRAD 3 Skalaer som ved GRAD 3 med begge hænder sammen parallelt oer to oktaver. Ikke modvevægelse
9 GRAD 3 PLUS Junior-Linjen Treklange Dur og mol treklange fra alle hvide tangenter med hver hånd for sig over to oktaver Samme mønster som ved GRAD 3 Prima vista som ved GRAD 3 Hørelære som ved GRAD 3 Teori og Musikkundskab Som ved GRAD 3 Desuden før rede for alle klanglige, dynamiske og tempomæssige betegnelser, der forekommer i dine stykker Instrumentkundskab som ved GRAD 3
10 GRAD 4 Ad Parnassum-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke Alt spilles udenad Sammenspil Du vælger en af følgende muligheder: Et stykke for 4 hænder (med læreren eller en kammerat) Et stykke kammermusik med et eller flere andre instrumenter Akkompagnement til sang - f.eks. fra "Folkehøjskolens Melodibog" Skalaer og treklange Skalaer: Alle durskalaer med op til 4 faste fortegn og alle molskalaer med op til 3 faste fortegn Alle skalaerne med begge hænder sammen i oktavafstand op og ned over 2 oktaver Kromatisk skala, hver hånd for sig over 2 oktaver op og ned begyndende på vilkårlig tone Treklange: I dur og mol med grundtonerne C, G, D, A, E, H og F spillet efter samme mønster som i Grad 3 Etude Du spiller en etude fra repertoirelisten (Czerny Etude spilles som par to eller to) Prima vista Et kort stykke med begge hænder sammen i en af følgende tonearter: C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, F-dur, a-mol, e-mol, d-mol Enkelte løse fortegn, punkteringer og overbindinger kan forekomme Til hjælp vil du først få stillet nogle spørgsmål om stykket, herunder om taktart, toneart, pauser, dynamik og musikalske udtryk
11 GRAD 4 Ad Parnassum-Linjen Hørelære Store og rene intervaller inden for kvinten bestemmes auditivt Tonekønsbestemmelse af forespillede treklange i oktav-, terts- og kvintstilling To Rytmeopgaver udføres i sværhedsgrad som Musikskolernes Teoribog nr og nr Korrektion af forespillet énstemmig melodi med melodiske og rytmiske fejl, hvor du følger med i noderne Et mindre klaverstykke forespilles du bliver spurgt om udførelsen med hensyn til dynamik, tempo, artikulation, frasering mm. Teori og musikkundskab Intervaller inden for oktaven findes på klaveret Treklange i dur og mol i grundstilling med grundtone på sort tangent findes på klaveret Treklange i dur og mol i omvendinger med grundtone på hvid tangent findes på klaveret Hvorledes er en melodisk og en harmonisk molskala opbygget? Kvintcirkelspørgsmål bestem tonearter med op til 4 fortegn
12 GRAD 5 Ad Parnassum-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke Alt spilles udenad Sammenspil Du vælger en af følgende muligheder: Et stykke for 4 hænder (med læreren eller en kammerat). Se repertoireliste Et stykke kammermusik med et eller flere andre instrumenter Akkompagnement til sang - f.eks. fra "Folkehøjskolens Melodibog" Skalaer og treklange Skalaer: Alle skalaer i dur og mol - melodisk eller harmonisk efter censors valg med begge hænder sammen i oktavafstand parallelt op og ned Kromatisk skala med begge hænder sammen i oktavafstand op og ned over 2 oktaver, begyndende på vilkårlig tone Treklange: I dur og mol med grundtonerne C, G, D, A, E, H, F, Bb, As og Des spillet efter samme mønster som i Grad 3 og 4, men nu med begge hænder sammen i oktavafstand over 3 oktaver op og ned Etude Du spiller en etude fra repertoirelisten Prima vista Et kort stykke i 2/4, 4/4, 3/4 eller 6/8 med begge hænder sammen i en af følgende tonearter: C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, F-dur, B-dur, Es-dur, a-mol, e-mol, d-mol eller g-mol Enkelte løse fortegn, punkteringer og overbindinger kan forekomme Til hjælp vil du først få stillet nogle spørgsmål om stykket, herunder om taktart, toneart, pauser, dynamik og musikalske udtryk
13 GRAD 5 Ad Parnassum-Linjen Hørelære Samtlige intervaller inden for oktaven bestemmes auditivt Forespillede dur, mol, forstørrede og formindskede treklange bestemmes auditivt, både samlet og som brudte akkorder Rytmelæsning - tre opgaver i sværhedsgrad som Musikskolernes Teoribog nr (4/4) og nr (6/8) og nr (3/4) Bladsang - en lettere melodisk frase Forespillede melodistrofers tonekøn bestemmes Melodi forespilles, og du sætter kryds ud for den rigtige blandt tre noterede muligheder Korrektion af forespillet énstemmig melodi med melodiske og rytmiske fejl, hvor du følger med i noderne Tonale kadencer (I-IV-V-I) efterspilles i tonearter med op til 3 faste fortegn Teori og musikkundskab Intervaller inden for oktaven bestemmes ud fra nodeeksempler Små, store og rene intervaller inden for oktaven findes på klaveret Treklange i dur og mol med grundtone på sort tangent findes på klaveret, både i grundstilling og i omvendinger Formindskede og forstørrede treklange i grundstilling med grundtone på hvid tangent findes på klaveret Kvintcirkelspørgsmål - hvilke faste fortegn i hvilke tonearter med op til 5 fortegn? Beskriv betydningen af musikalske udtryk jvf. Musikskolernes Teoribog Bind 3 side 66-67
14 GRAD 6 Ad Parnassum-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke Alt spilles udenad Sammenspil Du vælger en af følgende muligheder: Et stykke for 4 hænder (med læreren eller en kammerat). Se repertoireliste Et stykke kammermusik med et eller flere andre instrumenter Akkompagnement til sang (Lied el.lign.) Skalaer og treklange Skalaer: Alle skalaer i dur og mol (melodisk eller harmonisk efter censors valg) med begge hænder sammen i oktavafstand, parallelt op og ned over 3 oktaver Kromatisk skala med begge hænder sammen i oktavafstand op og ned over 3 oktaver, begyndende på vilkårlig tone Arpeggioer: Alle treklange i dur og mol over 4 oktaver med begge hænder sammen i oktavafstand Formindsket septimakkord med grundtonerne H, C og Cis (begge hænder sammen i oktavafstand) Etude Du spiller en etude samt en øvelse fra Brahms 51 Übungen. Se repertoireliste Prima vista Et kort stykke i 2/4, 4/4, 3/4 eller 6/8 med begge hænder sammen i en af følgende tonearter: C-dur, G-dur, D-dur, A-dur, F-dur, B-dur, Es-dur, a-mol, e-mol, d-mol, g-mol eller c-mol Enkelte løse fortegn, punkteringer og overbindinger kan forekomme Til hjælp vil du først få stillet nogle spørgsmål om stykket, herunder om taktart, toneart, pauser, dynamik og musikalske udtryk
15 GRAD 6 Ad Parnassum-Linjen Hørelære Samtlige intervaller inden for oktaven bestemmes auditivt. Et interval forespilles, den ene tone opgives -du bestemmer den anden tone Forespillede dur, mol, forstørrede og formindskede treklange bestemmes auditivt, både samlet og som brudte akkorder. Treklange i dur og mol skal også bestemmes i omvendinger Rytmelæsning - to opgaver i sværhedsgrad: Musikskolernes Teoribog nr (sekstendedelssynkope) og nr (trioler) Bladsang - en lettere melodisk frase Korrektion af forespillet énstemmig melodi med melodiske og rytmiske fejl, hvor du følger med i noderne Korrektion af dynamiske, tempomæssige, artikulations- og fraseringsmæssige fejl i forespillet mindre klaverstykke, hvor du følger med i noderne Tonale kadencer (I-IV-V-I) efterspilles i tonearter med op til fem faste fortegn Teori og musikkundskab Små, store, rene, formindskede og forstørrede intervaller inden for oktaven bestemmes ud fra nodeeksempler Dur, mol, formindskede og forstørrede treklange bestemmes ud fra nodeeksempler - også i omvendinger Taktarter (2/4-3/4-4/4-5/4-3/8-6/8) bestemmes ud fra nodeeksempler uden taktartsangivelse Kvintcirkelspørgsmål - hvilke faste fortegn i hvilke tonearter med op til seks fortegn Sæt omtrentligt årstal på perioderne Barok, Wienerklassik og Romantik og nævn tre komponister med betydning for klavermusikken fra hver periode Instrumentkundskab Hvor sidder klaverets/flyglets hamre, dæmpere, strenge, navler, jernramme og klangbund? Hvilke funktioner har de enkelte dele? Ca. hvor længe har det moderne flygel, som vi kender det i dag, eksisteret? Nævn navnene på mindst to tasteinstrumenter, der er forløbere for det moderne flygel
16 GRAD 7 Lille Solist-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke Alt spilles udenad Sammenspil Du vælger en af følgende muligheder: Et stykke for 4 hænder (med læreren eller en kammerat). Se repertoireliste Et stykke kammermusik med et eller flere andre instrumenter Akkompagnement til sang (Lied el.lign.) Sats af klaverkoncert Skalaer og treklange Skalaer: Alle skalaer i dur og mol (melodisk eller harmonisk efter censors valg) med begge hænder sammen i oktavafstand parallelt op og ned over 4 oktaver Kromatisk skala med begge hænder sammen i oktavafstand op og ned over 4 oktaver begyndende på vilkårlig tone Arpeggioer: Alle treklange i dur og mol over 4 oktaver med begge hænder sammen i oktavafstand Dominantseptimakkorder og formindsket firklang med begge hænder sammen i oktavafstand over 3 oktaver op og ned Etude Du spiller en etude samt en øvelse Brahms 51 Übungen. Se repertoireliste Prima vista Et mindre stykke i samme sværhedsgrad som solospilskravene til Grad 1
17 GRAD 7 Lille Solist-Linjen Hørelære Samtlige intervaller inden for oktaven bestemmes auditivt, både opadgående, nedadgående og samlet Rytmelæsning - tre opgaver i sværhedsgrad som Musikskolernes Teoribog nr (Adagio), (Polyrytmer) og Jørgen Jersild nr (5/4, 5/8 og 7/8) Melodisk rytmelæsning i sværhedsgrad som Jørgen Jersild side 57 nr Taktartsbestemmelse af tre forespillede musikstykker Melodi forespilles - du bestemmer den manglende node i det opgivne nodeeksempel Korrektion af forespillet 2-stemmig melodi med melodiske og rytmiske fejl, hvor du følger med i noderne Akkordisk korrektion: Noteret tre- eller firklang forespilles i grundform. Ved anden gennemspilning ændres én tone - du bestemmer hvilken (grundtone, terts, kvint eller septim). Du kan eventuelt bestemme hvilken akkord, der herved opstår Formopbygning bestemmes på forespillet musikstykke Tonale kadencer (I-IV-V-I) efterspilles i tonearter med op til 5 faste fortegn Teori og Musikkundskab Forespillede kadencer i dur og mol funktionsanalyseres ud fra nodeeksempler. Blandt kadencerne kan indgå skuffende, plagal, tonikaafledning, subdominant med tilføjet sekst, forudhold samt kadencer med ufuldkommen subdominant og ufuldkommen dominant. Akkorder kan optræde som sekstakkorder Dominantseptimakkorder i omvendinger bestemmes ud fra nodeeksempler Sæt omtrentligt årstal på perioderne Barok, Wienerklassik og Romantik, og nævn tre komponister med betydning for klavermusikken fra hver periode samt tre klaverkomponister fra det 20. årh.
18 GRAD 8 Lille Solist-Linjen Du spiller tre stykker, et fra hver af listerne A og B samt et valgfrit stykke. Alt spilles udenad Sammenspil Du vælger en af følgende muligheder: Et stykke for 4 hænder (med læreren eller en kammerat). Se repertoireliste Et stykke kammermusik med et eller flere andre instrumenter Akkompagnement til sang (Lied el.lign.) Sats af klaverkoncert Skalaer og Treklange Skalaer: Arpeggioer: Alle skalaer i dur og mol (melodisk eller harmonisk efter censors valg) med begge hænder sammen i oktavafstand parallelt op og ned over 4 oktaver Kromatisk skala med begge hænder sammen i oktavafstand op og ned i 4 oktaver, begyndende på vilkårlig tone Alle treklange i dur og mol over 4 oktaver med begge hænder sammen i oktavafstand. Dominantseptimakkorder og formindsket firklang med begge hænder sammen i oktavafstand over 3 oktaver op og ned Etude Der spilles en koncertetude (obligatorisk) af Chopin, Liszt, Mendelssohn, Rachmaninoff, Skrjabin eller nyere. Derudover spilles en øvelse fra Brahms 51 Übungen. Se repertoireliste Prima vista Et mindre stykke at samme sværhedsgrad som solospilskravene til Grad 2 Hørelære Hørelæreprøven fra grad 7 skal være bestået Forespillede kadencer i dur og mol funktionsanalyseres auditivt, herunder skuffende, plagal, tonikaafledning, subdominant med tilføjet sekst, forudhold samt kadencer med ufuldkommen subdominant og ufuldkommen dominant. Akkorder kan optræde som sekstakkorder Teori og Musikkundskab Teoriprøven fra grad 7 skal være bestået Der skal redegøres for formen i det spillede stykke fra liste B
19 TILMELDINGSBLANKET TIL EPTA GRADSPRØVER FYLD UD SEND IND NAVN ADRESSE POSTNR./BY TELEFON FØDSELSDATO Jeg ønsker at tilmelde mig prøve i: Parat-Start-Linjen Trin A Trin B Junior-Linjen Grad 1 Grad 2 Grad 3 Junior-Linjen Grad 1 Plus Grad 2 Plus Grad 3 Plus Ad Parnassum-Linjen Grad 4 Grad 5 Grad 6 Lille Solist-Linjen Grad 7 Grad 8 Jeg ønsker at spille: 1) Fra liste A 2) Fra liste B 3) Valgfrit stykke 4) Etude 5) Sammenspil Samlet spilletid for solostykker Jeg ønsker at tilmelde mig prøven følgende sted: Dato Underskrift (hvis under 18 år forældreunderskrift) Nuværende lærer Adresse Postnr./By Telefon Kopier, fyld ud og send til EPTA, Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte, fax: , info@epta.dk Flere oplysninger på
20 EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: Fax:
Optagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereFORORD: God fornøjelse med opgaverne.
Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereNodelæsning. Guitarister
Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereGradsprøver - introduktion
Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereMGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereLektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser
e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereGradsprøver - repertoireliste
Gradsprøver - repertoireliste E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Fax: 38 33 52 58 email: info@epta.dk www.epta.dk
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereOptagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium. til bacheloruddannelser 2016
Optagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til bacheloruddannelser 2016 Optagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til bacheloruddannelser 2016 Opdateret september 2015 2 Velkommen til Det
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereOdsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:
- Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereLÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE
LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.
Læs mereMål og fagplan for musik og sang
Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske
Læs mereSololinje. 1. Teknik og repertoire
1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereKonservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser
Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereFolkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Kirkesangeruddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMåske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereOptagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til bacheloruddannelser 2015
1 Optagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til bacheloruddannelser 2015 2 Velkommen til Det Jyske Musikkonservatorium På Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) sætter vi den enkelte musiker og udviklingen
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereSpil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereBAS STOPPRØVE EFTER 2 SEMESTER PRØVE EFTER 4. SEMESTER. RM/BA/Odense Fagspecifikke bestemmelser
BAS J.S. Bach: "Gigue" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd med hovedfagslæreren eventuelt vælges en anden etude i lignende sværhedsgrad.) A. J.S. Bach: "Courante" fra Cellosuite no. 1 (Der kan i samråd
Læs mereTONALITET. Maj 2007/MW
INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk
Læs mereFOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE
ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.
Læs mereBlokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereGUITAR Instrumentalt hovedfag
(1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende
Læs mereOPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006
OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereSystembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)
1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereAf Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning
H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereMusikhistorie - Romantikken Romantikken bearbejdes (musikalsk emne I). Elever fremlægger i grupper om udvalgte komponister.
Studieplan Musik (B). 10.kl Timefordeling: Musikteori/-historie og hørelære: 27. Orkester: 42. Kor: 21+27. Instrumentalundervisning: 5,25 Musik i alt: 122,25 timer Periode Emne Kompetencer Uge 39 45 17
Læs mereGuitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereFolkekirkens Kirkemusikskoler
Folkekirkens Kirkemusikskoler Organistuddannelse Studie og eksamensplan 1999-ordningen Løgumkloster Kirkemusikskole Sjællands Kirkemusikskole Vestervig Kirkemusikskole Revideret dec. 2005 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereKirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel
Kirkemusikeruddannelse Basislinje Orgel Studieordning august 2013 Indhold 1. Basislinjens normering 2. Adgangskrav og merit 3. Basislinjens formål 4. Basislinjens opbygning 5. Basislinjens indhold Bilag:
Læs mereRejs med os tilbage i musikhistorien!
Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereCarl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1
Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",
Læs mereBeskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører
Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereKære lærere. Rigtig go arbejdslyst!
Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereLÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014
LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereSuzukiviolin - suzukibratsch
Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning
Læs mere