Røsnæs Hotel og Kursuscenter Vedlagt bilag Procesplan for udmøntning af Folkeskolereformen. Folkeskolereformen
|
|
- Karen Bonde
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Budgetseminar 2013 Røsnæs Hotel og Kursuscenter Vedlagt bilag Procesplan for udmøntning af Folkeskolereformen DATO 14. august 2013 Folkeskolereformen Indhold, politiske målsætninger og finansiering Budgetseminar 2013 Kon takt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter Småbørn og Undervisning Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /14
2 Indhold Indledning... 3 Politisk beslutningsproces... 3 Del 1 - Reformens overordnede mål og indhold... 5 En længere og varieret skoledag... 5 Øvrige elementer i reformen... 6 De nye arbejdstidsregler... 7 Del 2 - Politiske drøftelser og rammesætning for udmøntningen af skolereformen... 8 Del 3 - Finansiering af folkeskolereformen /14
3 Indledning Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen, med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden, træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i kraft. Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at all e elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Overordnet set skal der indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Regeringen og KL har i Økonomiaftalen af 13. juni 2013 beskrevet finansieringen af reformen. Reformen har betydning for fastlæggelsen af kommunernes budget for Dermed skal kommunalbestyrelserne allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i den enkelte kommune. Nærværende notat er inddelt i tre afsnit. Afsnit et beskriver reformens overordnede mål og indhold samt en introduktion til sammenhængen med de nye arbejdstidsregler. Afsnit to beskriver de politiske målsætninger, der bør drøftes med henblik på at sætte en ramme for og understøtte implementeringen af reformen. Afsnit tre beskriver de samlede udgifter samt finansieringsmuligheder for realiseringen af reformen. Politisk beslutningsproces Rammen for folkeskolereformen skal sættes gennem en række politiske drøftelser og beslutninger. Beslutningerne er af forskellig karakter. De beslutninger, der har budgetmæssige konsekvenser, skal drøftes ved budgetseminaret med henblik på kvalificering frem til budgetvedtagelsen. Andre drøftelser og beslutninger omkring indholdet i og organiseringen af en længere og mere varieret skoledag finder sted i løbet af det kommende efterår. De listede emner tager udgangspunkt i KL s styringsvejledning til implementering af folkeskolereformen. Drøftelser ved budgetseminar Varetagelse af den understøttende undervisning Andel af tid lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisning og understøttende undervisning Ramme for hvordan den øgede tid til undervisning frigøres Organisering af fritidstilbud til 4., 5. og 6. klasse Håndtering af forældrebetaling i fritidstilbud Beslutninger ved budgetvedtagelsen med udgangspunkt i ovenstående drøftelser Fastlæggelse af budgetramme Fastlæggelse af nødvendig indholdsmæssig ramme 3/14
4 Drøftelser og beslutninger i det kommende efterår og fremefter Skolereformens betydning for og sammenhæng med de samlede fritidstilbud Fremtidige politiske mål for skoleområdet Fremtidig politisk styring af skoleområdet og nye politiske parametre for serviceniveauet og den ønskede effekt Den åbne skole; Samspillet mellem kultur- og fritidsområdet samt øvrige aktører i lokalområdet Udmøntning af budgetramme som budgettildelingsmodel på skoleniveau Eventuelle behov for anlægsinvesteringer Procesplan Der er vedhæftet en procesplan, der giver et billede af udmøntnings- og implementeringsforløbet for skolereformen. 4/14
5 Del 1 - Reformens overordnede mål og indhold Folkeskolereformen har tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis Disse overordnede mål skal løftes gennem tre overordnede indsatsområder, der gensidigt understøtter hinanden og skal bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Få klare mål og regelforenkling Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Det sidste indsatsområde; kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere vil ikke blive behandlet nærmere i nærværende notat, da der er afsat ressourcer fra centralt hold, og der sideløbende kører en proces omkring kompetenceudvikling. Afslutningsvis lægges der op til et øget fokus på mål- og resultatstyring i folkeskolen både i forhold til de nationale målsætninger samt til supplerende lokale politiske målsætninger. En længere og varieret skoledag Der skal skabes en længere og varieret skoledag, hvor det er muligt at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Skoledagen skal give skolerne mere tid til undervisning i fagopdelte timer samt ny tid til understøttende undervisning. Aftaleteksten angiver nedenstående timetal for en skoleuge: o klasse: 30 timer om ugen o klasse: 33 timer om ugen o klasse: 35 timer om ugen Flere fagopdelte timer og understøttende undervisning Målet med flere fagopdelte timer og understøttende undervisning er at styrke elevernes læring og folkeskolens faglige niveau. Reformen har fokus på et øget ambitionsniveau for både undervisningen og elevens faglige niveau. Herunder særligt i dansk og matematik, med tidligere indførelse af engelsk samt 2. fremmedsprog og indførelse af valgfag i 7. klasse. Den understøttende undervisning er et nyt element i folkeskolen. Den beskrives som en ny type aktivitet, der skal finde sted på alle klassetrin. Indholdet i den understøttende undervisning er ikke fastlagt, så det er en lokal opgave at give den nye type undervisning indhold. Dog med henblik på bedst muligt at understøtte reformens intentioner og indhold. Den understøttende undervisning kan bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan for eksempel være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I reformen er fastlagt, at alle børn skal være 5/14
6 fysisk aktive og bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag, hvilket for eksempel kan indgå som en del af den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer. Tilbud om lektiehjælp Skolerne skal frem til næste folketingsvalg tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp, som et frivilligt tilbud. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne således at minimumstimetallet for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Efter et folketingsvalg vil reformen træde fuldt i kraft med et obligatorisk timetal for alle elever. Faglig fordybelse og lektiehjælp kan som nævnt indgå som en del af den understøttende undervisning. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis skal betragtes som lektiehjælp i den hidtidige form, med fokus på allerede gennemgået materiale. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal være for alle og udfordre alle. Der åbnes samtidig op for muligheden for, at faglig fordybelse og lektiehjælp kan forestås af flere faggrupper. Skolens personale Skolereformen giver nye muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til opgaver i skoledagen. Det er en lokal opgave at tilrettelægge personalesammensætningen for den understøttende undervisning, så den på bedste vis efterlever reformens intentioner. Personalesammensætningen er i høj grad en skolepolitisk diskussion, da den understøttende undervisning på mange måder er kernen i den nye sammenhængende skoledag. Som udgangspunkt lægges der lokalt i Kalundborg Kommune op til, at sammensætningen afspejler den nuværende medarbejdergruppe. Det vil sige at pædagoger fra fritidsdelen og lærere fra skolen løfter de nye opgaver i fællesskab og får muligheden for at spille sammen på nye måder. Det skal bemærkes, at fordelingen mellem lærere, pædagoger og eventuelt andre faggrupper kan have en budgetmæssig effekt. Den åbne skole I sammenhæng med at den understøttende undervisning kan varetages af flere faggrupper, skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund og inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolens aktiviteter. Kommunerne bliver forpligtet til at sikre et samarbejde, mens det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Samtidig vil det i skabelsen af den åbne skole være nødvendigt at tage højde for de konsekvenser en længere skoledag har for organiseringen af øvrige fritidstilbud. For eksempel musikskolerne, der traditionelt ligger efter endt undervisning eller ungdomsskoletilbud, der strækker sig fra eftermiddag til aften. Der er derfor vigtigt i udmøntningen af skolereformen at se på, hvorledes de forskellige parter og elementer kan spille sammen og supplere hinanden. Øvrige elementer i reformen 6/14
7 Nedenfor er listet nogle af de øvrige elementer, der indgår i skolereformen: Præcisering og forenkling af Fælles Mål Bevægelse og motion hver dag Innovation og entreprenørskab tydeliggøres i skolens fag Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Valgfag fra 7. klasse Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Oprettelse af elite- og talentklasser Ny ledelsesrolle for skolelederne De nye arbejdstidsregler De nye arbejdstidsregler er et af hovedelementerne i realiseringen og finansieringen af reformen. Afskaffelsen af arbejdstidsaftalerne fra 1. august 2014 betyder, at der ikke længere vil være en fast forberedelsesfaktor til undervisningen, ligesom der ikke vil være afsat fast tid til øvrige arbejdsopgaver som forældresamtaler, møder i teams, prøver m.fl.. Dermed vil der være mulighed for, at den enkelte skoleleder kan prioritere forberedelsestiden efter opgaven og kompetencerne for den enkelte lærer. Arbejdet fastlægges ud fra en opgavebeskrivelse, der er en overordnet angivelse af forventede arbejdsopgaver. Der er ingen form- og proceskrav til opgaveoversigten, men forudsættes at ledelse og lærere har dialog om opgaverne. Desuden skriver de nye arbejdstidsregler, at arbejdet foregår på skolen, med mindre ledelsen beslutter andet. 7/14
8 Del 2 - Politiske drøftelser og rammesætning for udmøntningen af skolereformen I det følgende gives en beskrivelse af de politiske emner, der skal drøftes ved budgetseminaret for at understøtte implementeringen af reformen, den økonomiske finansiering og skabe rammen for, at ændringer finder sted i praksis. Økonomien i folkeskolereformen er fastlagt mellem regeringen og KL i Aftale om kommunernes økonomi 2014 fra den 13. juni Økonomiaftalen lægger op til, at en væsentlig del af tilvejebringelsen af de flere timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning skal ske ved en anden og ny anvendelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet. Der skal derfor gennemføres en række politiske drøftelser og beslutninger for at understøtte implementeringen samt skabe rammen for, at ændringer finder sted i praksis. I det nedenstående gives en introduktion til de emner, der danner baggrund for de beslutninger, der skal drøftes ved budgetseminaret Omprioritering af lærernes arbejdstid Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om der skal stilles et politisk krav om, at lærerne skal undervise to klokketimer mere ugentligt. Regeringen og KL er enige om, at der med reformen skal omprioriteres således, at lærerne i gennemsnit underviser mere, svarende til ca. to klokketimer om ugen inden for den almindelige arbejdstid. En realisering af reformen skal derfor ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, som betyder, at tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid i højere grad skal fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer. Det er således en afgørende forudsætning for realiseringen af reformen, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. For at sikre, at der rent faktisk sker en omstilling i retning af flere timer pr. lærer, anbefaler KL, at dette ikke alene er en budgetforudsætning men et politisk krav, som skolerne forpligtes på at leve op til, og som politikerne kan følge op på. Et politisk fastsat krav vil samtidig give den enkelte skoleleder opbakning til dialogen med lærergruppen og på den måde understøtte en omstilling. KL anbefaler derfor i deres styringsvejledning til implementeringen af reformen, at Kommunalbestyrelsen fastsætter et krav til hvor meget, lærerne i gennemsnit skal anvende til henholdsvis undervisnings- og understøttende undervisning. Herunder at det fra politisk side sikres, at der sker en reel effektivisering af arbejdstiden, så den øgede undervisningstid ikke finansieres af for eksempel forringelser i inklusionsindsatsen. I det følgende gives en introduktion til, hvorledes der kan frigøres tid til øget undervisning. Varetagelse af understøttende undervisning Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, hvem der skal varetage den understøttende undervisning. 8/14
9 Den understøttende undervisning har til formål at supplere de fagopdelte timer og udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning gør det således muligt at arbejde med nye og mere varierede undervisningsformer. Undervisningen kan varetages af både lærere, pædagoger og andre personer med relevante kompetencer, og det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvem der skal varetage undervisningen. I den økonomiske beregning er der lagt op til en fordeling, der tager udgangspunkt i 50 % lærere og 50 % pædagoger. Frigørelse af tid til undervisning og understøttende undervisning Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om der skal sættes en politisk ramme for, hvordan der effektiviseres. Reformen indeholder en række afbureaukratiseringsinitiativer, som i Økonomiaftalen skønnes at kunne frigøre samlet set godt 100 mio. kr. i folkeskolen. Beløbet beror på et landsgennemsnit og er afhængig af den enkelte kommunes udgangspunkt. Konkret vurderes potentialet af KL at være kr. i Kalundborg Kommune. Skolereformens regelforenklinger åbner for nye muligheder for organiseringen af skoledagen. Det vil sige, at det med en hensigtsmæssig planlægning kan være muligt at hente effektiviseringsgevinster. For eksempel er reglerne om holddannelse blevet lempet, således at eleverne fra 4. til 10. klasse kan undervises i hold i mere end den overvejende del af undervisningstiden. De skal dog forsat undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. Samtidig forventes det, at en bedre tilrettelæggelse af skoledagen og omlægning af pauser/ frikvarterer kan resultere i en bedre udnyttelse af tiden. Regelforenklingerne åbner derudover op for en mere fleksibel klasselærerfunktion, færre regler vedrørende skolebiblioteksfunktionen og pædagogisk råd, mulighed for fælles ledelse og friere rammer for organisering af skolebestyrelsen. KL anbefaler i deres Styringsvejledning til implementering af skolereformen, at Kommunalbestyrelsen sætter en ramme for, hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres gennem effektiviseringer i arbejdsdagen. For eksempel gennem: Mere differentieret forberedelse i forhold til lærernes specifikke forudsætning for undervisningsopgaven En udvikling og anden prioritering af biblioteksfunktionen Mere effektiv planlægning af den nye skoledag og bedre udnyttelser af pauser/ frikvarterer Bedre brug af digitalisering til forberedelse, efterbehandling og opfølgning af elevernes læring KL anbefaler, at der er opmærksomhed omkring, at der er en reel effektivisering, således at midlerne ikke hentes gennem forringelser i serviceniveauet og den inkluderende indsats. Frigørelse af ressourcer i SFO og klubtilbud og forældrebetaling 9/14
10 Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om andelen af forældrebetaling skal fastholdes eller øges. I den sammenhængende skoledag vil børnene tilbringe færre timer i fritidstilbuddene. Det skønnes i Økonomiaftalen, at det på landsplan kan frigøre 1,2 mia. kr. Dog set ud fra gennemsnitlige betragtninger og afhængigt af kommunens udgangspunkt. De ressourcer, som frigøres i fritidstilbuddene, vil kunne indgå som en del af den nye skoledag. Det kan for eksempel være pædagoger, pædagogmedhjælpere eller andre personalegrupper ansat i fritidstilbuddene, der skal tænkes ind i den nye skoledag, idet det ressourcemæssigt kan være hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en fuld arbejdsdag for de ansatte. Der skal samtidig være opmærksomhed omkring ændret adfærd i forhold til brugen af fritidstilbud, da det forventes, at nogle forældre fravælger fritidstilbuddene, når antallet af timer falder. Når barnet ikke længere skal tilbringe samme antal timer i fritidstilbuddet, rejser der sig et spørgsmål omkring forældrebetaling. Kommunerne kan i den forbindelse fastholde den procentvise forældrebetalingsandel. Det vil sige, at en del af de frigjorte ressourcer fra fritidstilbuddene tilfalder forældrene. Alternativt kan kommunerne øge andelen af forældrebetaling, således at flere frigjorte ressourcer fra fritidstilbuddet kan anvendes til realisering af reformen. Der er i SFO tilbud ingen grænser for forældrebetalingsandelen, hvorimod grænsen for fritidshjem er 30 % og for klubtilbud 20 %. I selve beregningen af potentialet for frigørelse af ressourcer skal blandt andet tages højde for eventuelle søskende rabatter og fripladsordninger. Det er samtidig en vis sandsynlighed for, at dækningsgraden vil falde, fordi antallet af timer i fritidstilbuddet falder, og nogle forældre derfor vil fravælge SFO, fritidshjem og klubtilbud. Fremadrettet vil der løbende blive fulgt op på udviklingen i antallet af børn, der anvender fritidstilbuddene med henblik på eventuelle tilpasninger. Forældrebetalingsandelen forventes at påvirke, hvorvidt forældrene vælger at anvende fritidstilbuddene. Drøftelsen af den procentvise andel skal derfor ses i sammenhæng med de politiske ønsker, der er til anvendelsen af fritidstilbuddene. Organisering og indhold i fritidstilbud Til politisk drøftelse: Det skal drøftes, om der skal arbejdes videre med en eller flere af modellerne, herunder konkrete muligheder samt fordele og ulemper, frem til budgetvedtagelsen. SFO2 og klubstrukturen i Kalundborg Kommune har ved flere lejligheder været drøftet, med henblik på en eventuel harmonisering af området. Sagen blev i primo 2011 stillet i bero i Børn og Familieudvalget, med henblik på at afvente et mere hensigtsmæssigt tidspunkt for eventuelle ændringer. Skolereformen åbner op for en revurdering af sagen og en drøftelse, af hvorledes SFO2 og klubområdet skal udvikles og organiseres. Både fordi den længere skoledag stiller nye krav 10/14
11 til området, men også fordi det åbner op for nye finansieringsmuligheder i forbindelse med realiseringen af reformen alt efter, hvorledes området ønskes organiseret i fremtiden. Det fordrer en politisk drøftelse af, hvad man i Kalundborg Kommune ønsker at tilbyde børnene efter endt skoletid. Herunder ligger en drøftelse af tilbuddenes indhold og samspillet med skolen samt øvrige relevante aktører. Ved fremtidig organisering kan der overordnet set vælges mellem de tre modeller, der er beskrevet nedenfor. Modellerne rangerer mellem bevarelse af status quo til en nedlukning af fritidstilbuddene for de ældste elever. Som forudsætning er indlagt, at de timer, som børnene tilbringer mindre i fritidstilbuddene grundet reformen, indgår i skoledelen. Det vil sige, at alle modellerne er baseret på, at børnene tilbringer færre timer i fritidstilbuddet. Model 1 Bevarelse af nuværende organisering Model 1 indebærer, at alle fritidstilbud bevares i deres nuværende form, dog med den kortere åbningstid. Det vil sige, at der er SFO1 tilbud for klasse og SFO2 tilbud eller juniorklubber for klasse. Model 1 understøtter, at alle børn kan anvende et fritidstilbud i en rimelig afstand fra deres hjem. Model 1 giver ikke mulighed for at frigøre ressourcer til finansieringen af skolereformen ud over den kortere åbningstid som nævnt ovenfor, da det nuværende udgiftsniveau til klubber og SFO2 fastholdes. Model 2 Nedlæggelse af fritidstilbud for de ældste klasser Model 2 indebærer en udvidelse af SFO1 med 4. klasse samt nedlæggelse af fritidstilbud for 5. og 6. klasse. Det vil sige, at der ikke er et fritidstilbud for de ældste elever. Model 3 - Omlægning af fritidstilbud til de ældste klasser Model 3 indebærer en bevarelse af SFO1 i den nuværende form samt en omlægning af SFO2 og Klubtilbud. Det vil sige, at SFO1 rummer elever fra klasse, mens der skabes et fleksibelt fritidstilbud på et færre antal fysiske matrikler til eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Det fleksible tilbud placeret på færre matrikler, skal blandt andet ses i lyset af, at efterspørgslen efter fritidstilbud falder i de ældste klasser. Ved en omorganisering af fritidstilbuddene for elever i 4., klasse bør der derfor arbejdes videre med indholdet i tilbuddene, således at de svarer til efterspørgsel og behov fra børn og forældre. 11/14
12 Del 3 - Finansiering af folkeskolereformen Som nævnt er økonomien i folkeskolereformen fastlagt mellem regeringen og KL i Aftale om kommunernes økonomi 2014 fra den 13. juni Økonomiaftalen lægger op til, at en væsentlig del af tilvejebringelsen af de flere timer til fagopdelt undervisning og understøttende undervisning skal ske ved en anden og ny anvendelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet. Det øgede timekrav forventes i Økonomiaftalen realiseret ved: 1. Omprioritering af lærernes arbejdstid 2. Frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud 3. Afbureaukratisering og ny organisering af skoledagen 4. DUT-kompensation I økonomiaftalen er angivet beløb, som hver af disse faktorer forventes at kunne frigøre til realisering af reformen. Det er vigtigt at have for øje, at disse beløb beror på gennemsnitlige betragtninger, og der er forskellige faktorer, der påvirker om den enkelte kommune ligner landsgennemsnittet. Derudover påpeger KL, at der også er lokale forhold internt i kommunen som skolestørrelse og klassekvotient, der har afgørende betydning for frigørelsen af ressourcer og realisering af reformen. De små skoler vil ofte have et mindre elevgrundlag og derfor en mindre klassekvotienter. I forvejen vil de små skoler typisk have højere udgifter pr. elev, hvilket bliver forstærket med reformen og det øgede timetal. KL s styringsvejledning beskriver, at prisen på skolereformen og muligheden for at realisere de angivne beløb afhænger af: Antal undervisningstimer i dag Antal timer i fritidstilbud i dag Klassekvotient og skolestruktur Lærernes undervisningsandel Forældrebetalingsandel i SFO, fritidshjem og klubtilbud Dækningsgrad i SFO og klubtilbud Normering i SFO og klubtilbud Det vil sige, at de samlede udgifter til skolereformen i Kalundborg kommune er afhængig af disse ovenstående parametre. For eksempel vil kommuner, der følger det vejledende timetal, have lettere ved at opfylde det nye timekrav end kommuner, der følger minimumstimetallet. Med udgangspunkt i ovenstående er der foretaget en beregning af reformens reelle pris/finansieringsbehov samt finansieringsmuligheder i Kalundborg Kommune. Finansieringsbehovet er et udtryk for de ekstra lønudgifter, der er i forbindelse med realiseringen af flere undervisningstimer. Selve finansieringen baseres på følgende faktorer: Reducering af udgifter som følge af ændrede åbningstider i SFO Åbningstiderne i SFO er reduceret med to klokketimer dagligt. Disse to timer kan overføres som ressourcer til skolen. Beregningen er baseret på en forudsætning om, at den procentvise forældrebetalingsandel holdes uændret. Omprioritering af lærernes arbejdstid, så der undervises to ekstra klokketimer Effektivisering som følge af afbureaukratisering og ny organisering af skoledagen Det er endnu vanskeligt at give en præcis beregning af effektiviseringspotentialet. Med udgangspunkt i KL s vurderinger forventes potentialet at være ca kr. 12/14
13 Der kan dog gøres overvejelser omkring implementeringsfasen, hvor effektiviseringsgevinster er vanskeligere at indhente. Bloktilskud samt kompensation for 60-års reglen ( kr.) Valg af model for fritidstilbud til elever fra klasse Af nedenstående skema ses de økonomiske beregninger af henholdsvis finansieringsbehov samt finansieringsmuligheder i Kalundborg Kommune. Modellerne viser helårsvirkningen. Da der for budgetår 2014 først er tale om ikrafttrædelse fra skoleåret 14/15, beror budget 2014 på 5/12 af nedenstående beløb. Der er tale om et kortvarigt billede, da bloktilskuddet på ca. 5.2 mio. kr. alene falder i implementeringsfasen; 2014/15/16 og udfases i Det vil sige, at tilskuddet frafalder igen i år Det skal bemærkes, at bloktilskud er baseret på et nuværende skøn. Model 1 - Bevarelse af nuværende organisering Model 2 - Nedlæggelse af fritidstilbud for de ældste klasser Model 3 - Omlægning af fritidstilbud for de ældste klasser Finansieringsbehov Finansieringsbehov Finansieringsbehov Ændrede åbningstider i fritidstilbud Ændrede åbningstider i fritidstilbud Ændrede åbningstider i fritidstilbud Effektivisering pba. øget undervisningstid Nedlæggelse af tilbud Nedlæggelse af tilbud Bloktilskud og komp. for 60- års reglen Effektivisering pba. øget undervisningstid Hensat til nye tilbud Øvrige effektiviseringspotentialer Øvrige effektiviseringspotentialer Effektivisering pba. øget undervisningstid Balance Bloktilskud og komp. for 60- års reglen Øvrige effektiviseringspotentialer Balance Bloktilskud og komp. for 60-års reglen Balance Skemaet viser tre forskellige beregninger alt efter hvilken model, der vælges for den fremtidige organisering af fritidstilbud. Det vil sige, at Model 1 viser den samlede balance ved bevarelse af den nuværende organisering af fritidstilbuddene. Af Skemaet ses, at det udløser et samlet overskud på kr. Model 2 viser den samlede balance ved nedlæggelse af fritidstilbuddene til de ældste klasser (5. og 6. klasse). Af skemaet ses, at det udløser et samlet overskud på kr. Model 3 viser den samlede balance ved omlægning af fritidstilbuddene for de ældste klasser, hvortil der er hensat 4 mio. kr.. Af skemaer ses, at den udløser et samlet overskud på kr. Specialskolerne indgår ikke i ovenstående beregning, da det vurderes, at specialskolernes udgifter i forbindelse med reformen kan afholdes inden for den nuværende tildeling. Overvejelser omkring anlægsudgifter Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Derfor anbefaler KL, at kommunen vurderer, hvilke muligheder og eventuelle begrænsninger den eksisterende bygningsmasse har. I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til en mere afvekslende skoledag. Samtidig medfører lærernes øgede tilstedeværelse på skolen en drøftelse af, hvorledes en hel arbejdsdag kan tilvejebringes på selve skolen. 13/14
14 Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at danne et overblik over de bygningsmæssige behov, som reformen fører med sig. Disse drøftelser vil derfor først være aktuelle efter reformens ikrafttrædelse ved budgetår 2015, hvor skolerne har haft en reel mulighed for at vurdere de muligheder og begrænsninger de eksisterende bygningsmasser har i henhold til reformen. 14/14
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereFolkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014
Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereFolkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014
Folkeskolereformen - centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 KL juli 2013 Indhold 1. Reformens nye rammer og budget 2014... 2 2. Udgangspunkt for en ny skoledag... 8 3. Realiseringen af en
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereDer er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.
En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereNOTAT Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 4
NOTAT 3.9.2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 4 Arbejdsgruppe 4 Økonomi i relation til reformen Kommissorium: Arbejdsgruppen skal sikre at konsekvenserne af reformen bliver belyst og indarbejdet i budget
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
21. februar 2014 Dok.nr. 26438-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePolitikermøder august 2013. Velkommen
Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereForeløbig tids- og handleplan
Foreløbig tids- og handleplan Tids og handleplanen vil løbende blive justeret. I denne første version er det primært de første par måneder, der er uddybet. Der vil blive udmeldt 2 3 deadlines til arbejdsgrupperne
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereHøringsperioden er nu ovre og der er indkommet 18 svar fra MED-organisationer, bestyrelser og faglige organisationer.
215. Folkeskolereform, efter høring Sagsnr: 17.01.00-G01-3-13 Sagsansvarlig: Jens Zachariasen Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget behandlede på deres møder d. 22. oktober
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereFolkeskolereformens økonomi
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereNotat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.
Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereAftale om implementeringen af den nye folkeskolereform
Aftale om implementeringen af den nye folkeskolereform Herning, den 18. september 2013 Indledning Midt i juni blev et stort flertal på Christiansborg enige om en folkeskolereform, som træder i kraft august
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereDagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal
Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereInstitutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mere