Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring
|
|
- Philippa Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring
2 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling og trafiksikkerhed Børn og cykling Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Cykeltrafikkens afledte CO 2 -besparelser Svendborg Kommune har besluttet at formulere en cykelpolitik. For at formulere en politik for en fremtidig udvikling er det imidlertid væsentligt at definere hvad vores ståsted er. Til det brug er der i dette hæfte Cykelregnskab 21 samlet nogle fakta, der samlet set giver et billede af cyklingens placering i dagens Svendborg kommune. Disse fakta belyser således spørgsmål som Hvor meget cykler svendborgenserne? Hvorfor vælger man cyklen - og hvorfor vælger man den fra? Hvor farligt er det at cykle? Hvordan opleves trygheden omkring cykling? Svendborg Kommune ønsker at styrke cykeltrafikken i kommunen. Cykling er ud fra miljø- og sundhedshensyn en ideel transportform og få steder i verden er cykelkulturen så indarbejdet i dagliglivet som i Danmark. Betingelserne for at styrke cykeltrafikken er altså til stede. Offentlig høring Forslag til Cykelpolitik med bilaget Cykelregnskab 21 er godkendt af Udvalget for Miljø og Teknik, Udvalget for Kultur og Planlægning, Børn- og Ungeudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget primo april 211. I Svendborg Kommune fylder cyklingen nogenlunde som i gennemsnittet af danske købstadskommuner. Men cyklingen kunne og burde have en større plads som et enkelt og økonomisk middel til at fremme befolkningens sundhed og bidrage til bedre miljø og klima (uddrag fra Cykelpolitik ) Forslaget udsendes i offentlig høring i perioden Kommentarer og indsigelser skal sendes inden den til Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej Vester Skerninge Mail: mt@svendborg.dk CYKELREGNSKAB 21
3 Hvor meget cykler svendborgenserne? Metoder En fastlæggelse af hvor meget der cykles i en by eller et område kan ske på flere måder. Danmarks Tekniske Universitet gennemfører løbende den såkaldte Transportvaneundersøgelse baseret på telefoninterviews. Talmaterialet for den enkelte kommune vil være beskedent, hvorfor det ved denne undersøgelse kan være nødvendigt at tage udgangspunkt i et gennemsnit over flere år. Nogle især større byer gennemfører årlige tællinger af snit igennem en by på en bestemt udvalgt dag. Valget af det samme snit år for år indebærer muligheden for at sammenligne år for år, men skiftende vejrlig kan give usikkerheder. En sidste mulighed kan være at gennemføre maskinelle tællinger udvalgte steder over f.eks. en uge. Hermed opnås en stor sikkerhed på de udvalgte steder, men det samlede billede af cyklingens omfang forbliver ukendt. I Svendborg Kommune er der hidtil ikke blevet foretaget systematisk tilbagevendende cyklisttællinger. Dog er der i 1996/97 og 24 foretaget en række sammenlignelige tællinger, som kan vise noget om udviklingen af cyklingens omfang. Til at belyse cyklismens omfang benyttes desuden data fra den Nationale Transportvaneundersøgelse (TU). Modal split Indbyggerne i Svendborg Kommune foretager 1,4% af alle deres ture med cyklen som hovedtransportmiddel, dvs hvor de cykler det meste af vejen. Denne fastlæggelse af cyklingens andel af det samlede antal ture der køres kaldes modal split. Det er imidlertid kun 3,9% af den samlede rejselængde borgerne tilbagelægger, som sker på cykel. Det lavere tal skyldes naturligvis, at cyklen primært benyttes til kortere ture. Ved evalueringen i 26 af projektet Svendborg Sikker Cykelby, som fandt sted i , blev det konstateret, at modal split for cykling i midten af 9 erne lå oppe på omkring 2% med et fald ned til ca. 1% i slutningen af årtiet. Efter en fremgang igen i starten af erne er Svendborg Kommune nu nede omkring niveauet fra for 1 år siden. Med det nuværende niveau ligger Svendborg Kommune pænt, men ikke prangende placeret i forhold til andre lignende danske byer. Det aktuelle niveau er fortsat en anelse højere end i en række byer der blev udvalgt til sammenligning ifm ovennævnte evaluering fra 26. I storbyerne er cyklingens andel af transportarbejdet naturligvis væsenligt større. Andelen af ture på cykel er f.eks. i København, Århus og Odense henholdsvis 3,8%, 19,3% og 2,% (27-9). 3,8 2, 1,6 17,3 1,9 13,2 1,4 7,3 4 2,4 2,6 3,9 Cyklingens andel af samlet trafik 27-9 (i procent) København Odense Esbjerg Kolding Middelfart Svendborg Andel af alle ture Andel af rejselængde CYKELREGNSKAB 21 3
4 Hvorfor cykler svendborgenserne? Hvordan transporterer du dig? Næsten 6% af alle trafikanter svarer, at de cykler dagligt eller et par gange om ugen. Omkring hver tredje er dagligt cyklist. Til gengæld er omkring halvdelen dagligt bilist. Metode I efteråret 21 gennemførte Svendborg Kommune en stor spørgeskemaundersøgelse kaldet Survey 21 om borgernes transportvaner, især med hensyn til cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka 2 personer i Svendborg kommune med en svarprocent på ca Hvor ofte kører du i bil (også som passager)? Hvor ofte kører du i bil, med kollektiv trafik eller på cykel? (i procent) Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig Hvor ofte kører du med kollektiv trafik (bus, tog)? Hvor ofte cykler du? Valg af det daglige transportmiddel På spørgsmålet om hvordan trafikanterne bevæger til og fra arbejde eller uddannelse svarer ca. hver tredje, at det sker på cykel. Omtrent ligeså mange kører alene eller sammen med andre i bil. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at den den kollektive trafik spiller en meget begrænset rolle blandt pendlerne i Svendborg kommune Hvilket transportmiddel benytter du typisk til og fra arbejde/uddannelse? (i procent - muligt at anføre flere svar) 4 CYKELREGNSKAB 21
5 ...og hvorfor ikke? Hvorfor cykler svendborgenserne? Den helt overvejende begrundelse blandt cyklisterne for at vælge cyklen som transportmiddel er sundhed, forstået som motion og frisk luft. Økonomiske og miljømæssige begrundelser fylder væsentligt mindre. Det er imidlertid vigtigt at lægge mærke til, at hensynet til fremkommeligheden har en betydelig vægt, hvilket måske kan overraske i betragtning af at Svendborg ikke er en storby. Men trængslen, formentlig især omkring bymidten i myldretiden, spiller altså en væsentlig rolle Når du cykler, hvad er så de vigtigste grunde til at du vælger cyklen frem for andre transportmidler? (i procent - muligt at anføre flere svar) Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft (sundhed) For miljøets / klimaets skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Andet (Notér årsag) Hvornår vælger man cyklen fra? På spørgsmålet om hvad de væsentligste grunde er til at vælge cyklen fra som transportmiddel er et væsentligt, og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Det er et naturligt svar hvis der er længere end hvad man normalt ville regne for acceptabel cykelafstand til arbejde. Andre begrundelser går på for meget bagage eller dårligt vejr. Det er måske lidt overraskende så få der henviser til en oplevelse af usikkerhed eller utryghed som begrundelse for ikke at vælge cyklen Når du vælger andre transportmidler frem for cyklen, hvad er så de væsentligste årsager til dette valg? (i procent - muligt at anføre flere svar) CYKELREGNSKAB 21
6 Cykling og trafiksikkerhed Metode Ud over de uheld politiet skriver rapport på og som dermed kommer i den officielle uheldsstatistik har Svendborg Kommune som et af de få steder i landet adgang til de uheldsrapporter der skrives på skadestuen. En sammenligning mellem de to former for registrering viser, at politiet kun får kendskab til en mindre del af cyklistuheldene. Diagrammerne herunder viser at Skadestuen over en femårs periode registrerede ca. 1 personskader relateret til cyklister mod politiets ca.. Grunden er, at mange eneuheld, uheld med små materielskader og mindre personskadeuheld med lette trafikanter ikke registreres, da politiet ikke tilkaldes. Adgangen til et større statistisk materiale kan medvirke til en bedre belysning af hvor og i hvilken størrelsesorden uheld med især lette trafikanter sker. Når der i forbin- delse med trafiksikkerhedsplanlægningen udpeges uheldsbelastede lokaliteter er der derfor valgt at supplere med de skadestueregistrerede uheld for at få det mest rigtige billede af uheldssituationen. Lette trafikanter og cyklister Ses de lette trafikanter samlet under ét (cyklister, knallertførere og fodgængere) udgør disse på baggrund af de politiregistrerede personskader ca. 9 %, mens de på baggrund af de skadestueregistrerede personskader udgør ca. 63 %. Ses imidlertid alene på cyklistuheldene udgør de ca. 18% af de politiregistrerede, men hele ca. % af de skadestueregistrerede personskadeuheld. Her er hver anden personskade cyklist, eller som beskrevet ca. 1 over en femårs periode. Politiregistrerede personskader fordelt på transportmiddel, Udviklingen i politiregistrerede cyklistuheld Vores viden fra skadestuens registreringer fortæller, at antallet af tilskadekomster, herunder især primært de let tilskadekomne, er stærkt underrepræsenterede i de politiregistrerede uheld Dræbte Alv. tilskade Let tilskade 6 CYKELREGNSKAB 21
7 Børn og cykling Metode Forebyggelsessekretariatet har i samarbejde med børn og unge, i efteråret 21 gennemført en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt kommunens., 7. og 9. klasser. Resultatet af undersøgelsen kan bruges til at pege på særligt relevante indsatsområder og målgrupper. Alle skoler i Svendborg Kommune blev i november 21 inviteret til at deltage i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Børn og cykling Resultatet af undersøgelsen viser bl.a., at 6-7% af børnene i., 7. og 9. klasse cykler i skole og omkring 2% går. Umiddelbart ser det ud til at andelen der cykler er nogenlunde stabil på de 3 klassetrin. Det er en udbredt opfattelse at for mange børn bliver kørt i bil til skole af deres forældre. Undersøgelsen viser at dette gælder for ca. 2% af børnene. Selv om det er et mindretal fylder denne transportform meget i gadebilledet og omkring skolerne i morgen- og eftermiddagstrafikken. I børnesundhedsundersøgelsen er også brugen af cykelhjelm undersøgt. Til forskel fra brugen af cykel som transportmiddel er brugen af cykelhjelm meget stærkt faldende med alderen. Blandt. Klasserne svarer 8% at de altid eller næsten altid benytter cykelhjelm. I 7. Kl er det faldet til 47% og to år senere i 9. Kl bruger 78% af børnene aldrig eller næsten aldrig cykelhjelm! 8,% 7,% 6,%,% 4,% 3,% 2,% 1,%. klasse 7. klasse 9. klasse,% Oftest benyttede transportmiddel til skole (muligt at anføre flere svar) Går Cykler Kører på knallert Bliver kørt i bil Tager bus Andet (skriv hvordan) 8% 7% 6% % 4%. klasse 3% 7. klasse 2% 9. klasse 1% % Brug af cykelhjelm. Altid Næsten altid Næsten aldrig Aldrig Jeg cykler ikke CYKELREGNSKAB 21 7
8 Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Metode I efteråret 21 gennemførte Svendborg Kommune en stor spørgeskemaundersøgelse kaldet Survey 21 om borgernes transportvaner, især med hensyn til cykling. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka 2 personer i Svendborg kommune med en svarprocent på ca. 24. I Survey 21 er cyklisterne i Svendborg blevet stillet en række spørgsmål til hvordan de oplever Svendborg kommune som cykelby, samlet og opdelt på en række underspørgsmål til oplevet trafiksikkerhed, vejvedligeholdelse og omfang af cykelstier og cykelparkering. Da den samme undersøgelse er gennemført i andre byer i Region Syddanmark kan svarene endvidere benyttes til at danne et billede af cyklingens samlede status. Den oplevede trafiksikkerhed Én ting er den faktiske trafiksikkerhed for cyklister. En anden er hvordan cyklisterne oplever trafiksikkerheden. Det sidste er ikke uvæsentligt, idet den oplevede trafiksikkerhed kan få betydning for lysten til at cykle i det hele taget. Knapt 23% af besvarelserne føler sig usikre eller meget usikre over ca. 43% som føler sig sikre eller meget sikre. Omfanget og vedligeholdelsen af cykelstier Lige knapt 4% af cyklisterne er e med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i Svendborg kommune og ca. 32% er e eller meget e. Med vedligeholdelsen af de samme anlæg forholder det sig lige omvendt. Samlet set kunne det tages som udtryk Hvor sikker føler du dig i trafikken? (i procent) Meget sikker Sikker Usikker Meget usikker sikker eller usikker Hvor er du med omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter i kommunen? (i procent) Meget Tilfreds U Meget eller 8 CYKELREGNSKAB 21
9 Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby for at anlæg af flere cykelstier, cykelbaner og grønne ruter er et vigtigt indsatsområde, men at vedligeholdelsen absolut ikke må glemmes. Skiltning og rutevisning Rigtig mange, dvs. over % har svaret enten ved ikke eller hverken eller til spørgsmålet om hed med skiltning og rutevisning for cyklister. Baggrunden for dette store tal er måske, at der generelt i Danmark ikke er tradition for særlig rutevisning og skiltning for cyklister, bortset fra ruter målrettet ferie- og fritidscykling Hvor er du med vedligeholdelsen: belægninger, fejning, snerydning? (i procent) Meget Tilfreds U Meget eller Hvor er du med skiltningen og rutevisningen for cyklister i kommunen? (i procent) CYKELREGNSKAB 21 Meget Tilfreds U Meget eller 9
10 Cyklisternes oplevelse af Svendborg som cykelby Fremkommelighed for cyklister I takt med at biltætheden bare er steget og steget gennem årene, er der efterhånden stor fokus på fremkommelighed for biltrafikken. Næsten 7% af de svendborgensiske cyklister som har besvaret dette spørgsmål er enten e eller meget e med fremkommeligheden for cyklister. At der åbenbart ikke er væsentlige problemer på dette område kan benyttes som et af de gode argumenter for at vælge cyklen frem for bilen i det daglige: det er simpelthen lettere og mere fleksibelt at bevæge sig gennem trafikken på cykel end i bil. Cykelparkering Cyklisterne er blevet bedt om at forholde sig til dels antallet, dels standarden af cykelparkering. Ca. 4% er e med antallet af cykelparkeringspladser og ca. 33% med standarden. Det må betragtes som lave tal og antallet af offentligt tilgængelige cykelp-pladser i Svendborg bymidte er da også begrænset, ofte presset af anden anvendelse Hvor er du som cyklist med mulighederne for at komme frem i trafikken? (i procent) Meget Tilfreds U Meget eller Hvor er du med antallet og standarden af cykelparkeringspladser i kommunen? (i procent) Meget Tilfreds U Meget eller 1 CYKELREGNSKAB 21 Antal Standard
11 Cykeltrafikkens afledte CO 2 -besparelser i Svendborg kommune Metode Ved gennemførelsen af undersøgelsen Survey 21 er spørgsmålene formuleret således, at det kan beregnes hvor meget CO 2, der i gennemsnit spares for hver enkelt kilometer borgerne i Svendborg kommune cykler. Dette resultat er endt med et gennemsnit på 98 g sparet CO 2 for hver cyklet kilometer. I denne CO 2 -besparelse er der taget højde for, at folk som cykler ikke altid ville anvende bilen som transportmiddel, hvis de ikke cyklede. Nogen ville helt undlade at foretage turen, andre ville gå, tage bussen/toget eller køre med andre - altså med andre ord benytte hele paletten af muligheder for at komme frem. Ved hjælp af Svendborg Kommunes trafik- og miljømodel er der foretaget beregninger af hvor meget de øvrige forskellige trafikarter bidrager til den samlede trafikudledte CO 2 i Svendborg kommune. Sparet CO2 ved cykling i Svendborg 21 Med det nuværende befolkningstal i Svendborg kommune for borgere over 16 år (47.14 pr. 1/1 211) reducerer cyklingen trafikkens samlede CO 2 -udledning med 263 ton. Dette skal ses i sammenhæng med at personbilkørsel indenfor kommunegrænsen udleder omkring 42. t CO 2. Cyklingen aflaster således med omkring 6,3% ift personbiltrafikken. Figuren viser endvidere som et kuriosum, at internationale flyrejser foretaget af indbyggere i Svendborg kommune (anslået ud fra gennemsnitstal) bidrager med ligeså meget CO 2 -udledning, som den samlede lokale privatbilkørsel i Svendborg kommune! Transportsektorens CO 2 - udledning i Svendborg kommune (i ton CO 2 /år) CYKELREGNSKAB 21 11
Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereDen nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCykelRegnska ESBJERGKOMMUNE 2012 b
CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012 INDLEDNING Et af Esbjerg Kommunes politiske mål er, at flere skal cykle og flere skal cykle mere. Når flere vælger cyklen frem for motoriseret transport opstår der en
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereDu kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier
ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereCykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs merecykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6
cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereSIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010
SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010 Rapporten er én ud af fire rapporter om børns skoleveje, belyst fra hhv. forældrenes, skoleledernes
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereIndholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereI dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.
CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab
Læs mereCykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by
Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereSkivholme Herskind cykelstien
Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereTest en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel
OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt
Læs mereFærdselsuheld 2009. Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereTrafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereCyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereDen 31. oktober 2011. Cykelundersøgelse 2011
Den 31. oktober 2011 Cykelundersøgelse 2011 Indhold Forord... 4 Hvilken kommune bor du i?... 5 Angiv dit køn... 6 Angiv din alder... 7 Hvilken uddannelse har du?... 8 Hvordan er din beskæftigelsessituation?...
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereCykelhandlingsplan 2010-2012
Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mereTrafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereForbedring af faciliteter for cyklister Sikkerhed Pendling på cykel. Børn og unge på cykel. Turisme
CykelRegnskab ESBJERGKOMMUNE 2012-2020 Forbedring af faciliteter for cyklister Sikkerhed Pendling på cykel Børn og unge på cykel Turisme på cykel kampagner, arrangementer, dialog og information INDLEDNING
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereTrafikpolitik Sct. Mariæ Skole
Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...
Læs mere