Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget

Transkript

1 Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig mange kritiske høringssvar og efterfølgende henvendelser under lovforslagets behandling er lovforslaget stort set vedtaget uændret i forhold til det oprindelige lovudkast. Vi giver dig i denne præsentation en oversigt over det væsentligste indhold af de nu vedtagne regler uddybet med vores kommentarer og holdninger. Slide 1

2 Skattemæssige underskud Begrænsning i brug af fremførte underskud De nye regler begrænser selskabers adgang til at bruge skattemæssige underskud, der er fremført fra tidligere år. Efter de nu vedtagne regler kan et beløb på kr. 7,5 mio. i underskud altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst. Det resterende fremførte underskud kan højst nedbringe den resterende skattepligtige indkomst med 60 %. Reglen, der skal finde anvendelse fra indkomstår, der påbegyndes 1. juli 2012 eller senere, kan illustreres således: ÅR 1 MIO. KR. Skattepligtig indkomst -10,0 ÅR 2 Skattepligtig indkomst før anvendelse af underskud 10,0 Anvendelse af underskud fra år 1 - Underskud fra år 1, der altid kan benyttes -7,5-60% af resterende underskud på kr. 2,5 mio. -1,5 Skattepligtig indkomst efter anvendelse af underskud 1,0 Resterende underskud til fremførsel (10-7,5-1,5) 1,0 Slide 2

3 Skattemæssige underskud (fortsat) Det er svært at forstå, at det er særligt odiøst at have underskud, og at fremførslen af underskud derfor skal begrænses. Underskud skyldes primært, at man har haft udgifter, som skal finansieres. I skattelovgivningen er det ofte et krav, at der beskattes efter et lagerprincip, og det betyder, at der kan opstå utilsigtede skattebetalinger til trods for, at der ikke er en nettoindtjening. Med de vedtagne regler skal man altså også finansiere skattebetalinger, selvom man slet ikke har tjent penge set over perioden. Selskaberne belastes derfor både med en ekstra skatteudgift og med yderligere renteudgifter. Dette må alt andet lige vurderes at hæmme investeringslysten, og vil samtidigt kunne få negativ regnskabsmæssig påvirkning på selskabers samlede skatteudgift. Dette kan gøre det vanskeligere at opnå finansiering, eller finansieringen bliver dyrere. Trods massive indsigelser fra erhvervslivet har Folketinget således valgt at gøre det vanskeligere for blandt andet udviklingsvirksomheder at drive virksomhed i Danmark. Slide 3

4 Transfer Pricing-bøder Bøder ved mangelfuld dokumentation Der er indført en fast bødestørrelse på kr. pr. selskab pr. år, såfremt en virksomhed har forsømt at udarbejde den i loven foreskrevne transfer pricing-dokumentation. I dag udgør en eventuel bøde et beløb svarende til to gange de sparede omkostninger ved ikke at opfylde dokumentationskravene. Ud over den faste bødestørrelse kommer efter gældende praksis et tillæg på 10 % af en eventuel forhøjet indkomst. I denne forbindelse bør det bemærkes, at SKAT kan foretage skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst, hvis transfer pricingdokumentationen ikke er fyldestgørende. Endvidere har SKAT en udvidet ligningsfrist, når ansættelsen vedrører kontrollerede transaktioner. Slide 4

5 Transfer pricingrevisionspåtegning Underskud og samhandel med selskaber i visse lande SKAT har nu fået hjemmel til at kræve revisionspåtegninger for overholdelse af armslængdevilkår. SKAT vil kunne fremsætte kravet over for virksomheder, der har koncerninterne transaktioner med lande uden for EU/EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Tilsvarende krav vil kunne fremsættes, hvis et selskab netto over en fireårig periode har haft negativ indkomst. Med disse regler går Danmark enegang, da lignende regler ikke kendes fra andre lande. Hensigten er, at revisor skal erklære sig om, hvorvidt der er forhold, der giver anledning til at konkludere, at selskabets tranfer pricing-dokumentation ikke giver et retvisende billede, ikke er udarbejdet i overensstemmelse med transfer pricing-bekendtgørelsen eller ikke er i overensstemmelse med armslængdespørgsmålet. De nye regler må anses som en unødig stramning af reglerne på transfer pricingområdet, og pålægger virksomheder i Danmark ekstra økonomiske byrder, som der ikke kan kræves godtgørelse for. Man kan nærmest sige, at udgiften til statens ligning pålægges virksomhederne. Samlet må det konkluderes, at de nye regler ikke bidrager til at tiltrække kapital til Danmark. Slide 5

6 Sambeskatning hæftelse for skatter Solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter Der er indført solidarisk hæftelse for både selskabsskatter og kildeskatter (udbytter, renter og royalties) mellem sambeskattede selskaber. De nye regler begrundes i, at der i konkrete sager er sket tømning af det selskab, som efter den gældende lovgivning hæfter. For sambeskattede selskaber med minoritetsaktionærer indføres en subsidiær hæftelse. Disse selskaber hæfter kun, såfremt selskabskatter/kildeskatter ikke kan opkræves hos sambeskattede selskaber, der ikke har minoritetsaktionærer. Endvidere hæftes kun med den andel af gælden, som svarer til den andel, som koncernen ejer af det selskab, som har minoritetsaktionærer. Hæftelsesreglerne kan efter vores opfattelse medføre øgede låneomkostninger. Det skyldes, at hæftelser i visse situationer skal fremgå af selskabernes årsregnskab, og dermed reduceres deres kreditværdighed. Derudover forekommer det stærk betænkeligt, at minoritetsaktionærer risikerer at hæfte for forhold, som disse ingen indflydelse har på. Slide 6

7 Sambeskatning hæftelse for skatter (fortsat) Solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter Hæftelsesreglerne kan gøre det meget vanskeligt at skaffe minoritetsaktionærer til investeringer i danske selskaber inden for biotek mv., idet investorerne ganske enkelt ikke ved, hvilke risici der købes. Overordnet er det vores holdning, at det store flertal af virksomheder rammes unødigt som følge af et fåtals mulige misbrug. I stedet burde være indført skærpet ledelsesansvar, så indsatsen målrettes. De ændrede regler har virkning fra og med 1. juli Slide 7

8 Offentliggørelse af skattebetalinger Skattebetalinger offentliggøres på SKATs hjemmeside Alle selskabers og fondes skattepligtige indkomst og skattebetaling skal fremover offentliggøres på SKATs hjemmeside. Tilsvarende skal betalinger efter tonnageskatteloven og kulbrinteskatteloven offentliggøres. For sambeskattede selskaber vises opgørelsen under ét, men med oplysning om, hvilke selskaber der indgår i sambeskatningen. Ændringen har virkning fra 1. juli 2012, hvilket betyder, at oplysninger om indkomståret 2011 vil være at finde på SKATs hjemmeside allerede fra medio november Efter det oplyste vil oplysningerne være tilgængelige, indtil skatteansættelserne for det følgende år foreligger. Derefter vil alene de nye oplysninger være tilgængelige. Slide 8