Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital?

Transkript

1 Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning.

2 Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbyggelse af egenkapital Rigsrevisionens hovedkonklusion: En stor del af universiteternes indtægter er aktivitetsafhængige. Derfor skal alle universiteter kunne håndtere en vis usikkerhed i deres indtægtsgrundlag. Universiteterne begrunder selv behovet for egenkapital med, at de skal kunne modstå udsving i indtægterne, ligesom de skal kunne foretage strategiske investeringer. Med dette for øje er Rigsrevisionen enig i, at universiteterne kan have behov for egenkapital. I så fald skal det enkelte universitet efter Rigsrevisionens opfattelse fastlægge niveauet for egenkapital på baggrund af en risikoberegning af indtægter samt sin investeringsstrategi. Når indtægtsgrundlag og investeringsplaner ændrer sig, ændrer behovet for egenkapital sig også. Derfor er det væsentligt, at universiteter revurderer det fastlagte niveau for egenkapital efter behov. Uddannelsesministeriet og Finansministeriet finder det ikke nødvendigt, at universiteterne sparer mange midler op, men de har heller ikke til hensigt at opstille generelle krav til eller regler om størrelsen af egenkapitalen. Uddannelsesministeriet finder det dog relevant at følge forbruget af midler i sit tilsyn med det enkelte universitet. 2

3 Eksempel på fastsættelse af målsætning for egenkapitalen RUC: Samlet vurdering af usikkerhed i indtægter, som kobles til vurdering af behov for egenkapital. Vurdering af indtægter resulterer i en usikkerhedsmargen på i alt 23 mio. kr. Svarende til 3 procent af omsætningen. Niveau for egenkapital fastsættes til 5 procent af omsætningen (både min. og max.) Dermed kan underskud et enkelt år absorberes, og kortsigtede beslutninger om genopretning undgås. 3

4 Vores holdning Opdeling af egenkapitalen Bygninger og udstyr kan ikke belånes fuldt ud. Derfor er der behov for en egenkapital hertil. Dårlig drift kan også medføre, at kreditforeninger ikke tør belåne skoler yderligere. Der er behov for en egenkapital til dækning af skolens risiko. Det er givetvis den egenkapital, Rigsrevisionen forholder sig til. Der kan være behov for en egenkapital til dækning af den daglige drift. Da Undervisningsministeriet udbetaler tilskud på forhånd, er der sikkert ikke behov for en stor egenkapital til dækning af driften. Drift Risiko Anlæg 4

5 Vurdering af risiko for aktivitetsændring Risikoen for aktivitetsændring må afhænge noget af aktivitetstype. Risikoen kan ikke opgøres eksakt. Jeg har foreløbigt anvendt følgende risikograder. Gymnasial 5% EUD 10% AMU og kursus 50% Tanken er altså, at skolen kan miste op til f.eks. 10% af sin EUD aktivitet på kort sigt. Tanken er også, at skolen ikke kan nå at tilpasse sine omkostninger. Skole A Skole B Årselever gymnasiale uddannelser Årselever EUD Årselever AMU og kursus Risikograder: Gymnasial 5% 5% EUD 10% 10% AMU-kurser 50% 50% Vægtede risikograder 9% 16% Indtægter Risiko for bortfald af indtægter

6 Opdeling af formuen Formuen foreslås opdelt i 2 bestanddele: Anlægsformue: (Værdi af ejendom prioritetsgæld og renteswap) + Værdi af udstyr - Feriepengeforpligtelse Omsætningsformue: Omsætningsaktiver - kortfristet gæld. Der bør også reserveres formue til kommende investeringer, da skolerne normalt ikke bør finansiere investeringer fuldt ud med gæld. Skole A Skole A kan måske belåne bygningerne noget mere, hvorved den likvide formue forøges. Skole B Ejendom Udstyr Kreditforeningslån Markedsværdi af rentesikring Feriepengeforpligtelse Anlægsformue Penge i banken og tilgodehavende Kortfristet gæld (ekskl. feriepenge) Omsætningsformue Erfaringen er dog,at dette skal ske, mens driften er overskudsgivende. Der er også stor forskel på vurderingerne af ejendommenes handelsværdi. 6

7 HUSK! Mange af de penge I har i banken skyldes ikke: hårdt slid dygtig ledelse mådehold med omkostninger Nej, det skyldes: At Undervisningsministeriet udbetaler tilskud månedsvis eller kvartalsvis forud. Spørgsmålet er herefter: Kan skolen til enhver tid regne med, at Undervisningsministeriet også fortsat vil betale tilskuddene månedsvis/kvartalsvis forud? Det kan i al fald være en god øvelse at se, om I har lige så mange kontanter i banken, som I har modtaget i forskud fra Undervisningsministeriet. 7

8 Andre påvirkninger Der bør afsættes egenkapital til Kommende investeringer Risiko for fordyrelse af investeringer Risiko for yderligere overtid f.eks. som følge af sygdom Politiske rammevilkår Variabelt forrentede lån 8

9 Likviditetsoverdækning Det kan være en vigtig overvejelse, om skolen har en tilstrækkelig likviditet til at afdække skolens risici. Hvad kan påvirke likviditeten: Fremtidige driftsoverskud Fremtidige afskrivninger som overstiger fremtidige investeringer Låneoptagelse Afdrag på gæld reducerer likviditeten Skole A Skole B Penge i banken og tilgodehavende Kortfristet gæld (ekskl. feriepenge) Risiko for fald i indtægter Reservation til nyinvesteringe uden låneoptagelse

10 Hvordan er gælden forrentet? Er det en risiko at have variabelt forrentede lån. I det omfang lånet modsvares af et tilsvarende beløb i variabelt forrentet aktiv, er det ikke en væsentlig risiko. Skole A Primært fastforrentet via renteswap. Skole B Variabelt forrentet Der bør måske i likviditetsoverdækningen reserveres et beløb til risikoen for rentestigning. F.eks. beregnet til konsekvensen af en rentestigning på 3% i 5 år. Det vil primært være en risiko for Skole B 10

11 Anbefaling Det anbefales, at bestyrelsen inddrages i en risikovurdering af : institutionens aktivitet. en strategisk vurdering af, om institutionen har en tilstrækkelig belåning af sine aktiver. Om belåningen er hensigtsmæssig fordelt mellem variabel og fast forrentning også under hensyn til eventuelle likvide aktivers forrentning. Om den likvide egenkapital er af en tilstrækkelig størrelse under hensyn til risikoen for bortfald af aktivitet og andre risici. 11

12 Add closing statement here... Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.