Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune
|
|
- Gunnar Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport om fjernundervisning i Uummannaq Kommune September-oktober 2006
2 1. Rapport om fjernundervisningsforläb i Ukkusissat Baggrund for undervisningsforläbet i Ukkusissat: Onsdag den 20.september 2006 blev färste undervisningsforläb afviklet i Ukkusissat for 6 elever i 6.klasse. Emnet var elektricitet el-kärekortet en introduktion til el og sträm. Selve forläbet var delvist gennemgéet pé mäde den 13.september mellem underviser (Simme Eriksen), pñdagogisk observatär (Hanna Hansen) og hjñlper med den tekniske side (Erik Torm). Desuden var udstyret afprävet tirsdag aften i hhv. Uummannaq og Ukkusissat. Beskrivelse af lektionen i Ukkusissat: De 6 elever var placeret ved tre borde i en lille hestesko med front mod TV et Til stede i lokalet var desuden elevernes naturfagslñrer Iivaaraq Jensen, skoleleder (som underviser og tolk), Hanna Hansen og Erik Torm. Efter en kort velkomsthilsen fik eleverne opgaver og materialer medbragt fra Uummannaq. De var meget optagne af det medbragte udstyr og havde en god forstéelse af sammenhñngen. Eleverne néede 5 opgaver ud af 8 mulige pé ca. 1 1/4 time. Iagttagelse og vurdering: Eleverne havde glñdet sig meget til forläbet, men allerede ved opgave 2 var de mere optaget af opgaven med batterier og pñrer end de var af TV et. Elevernes koncentration kunne ikke holde lñngere, et forläb med 2x45 minutter havde vñret mere passende, og de ville have klaret alle opgaverne Der skal kunne tegnes/skrives pé flip-over eller store stykker karton som tavle, blandt andet som kompensation for sprog-forskellen. Det virkede godt med en kombination af teori og praksis. Iivaaraqs rolle som tolk og hjñlper fungerede godt, blandt andet var hun god til at bremse forklaringer, sé eleverne var helt klar.
3 Overvejelser: Det er en speciel pñdagogik, som skal bruges i fjernundervisningen, nér der er tale om bärn. Normalt vil bärn se TV som en uforpligtende underholdning, som de kan gé vñk fra, hvis de ikke er godt underholdt. Motivationen det her vil jeg gerne lñre noget om kan jo fé eleverne til at holde ved, men her er det den voksne, som har noget pé hjerte det her vil jeg gerne, at I lñrer! SÉ en eller anden form for samspil mellem ydre motivation og myndighed skal etableres. Der mé vñre krav til eleverne om en vis portion selvstñndighed men det skal naturligvis trñnes. Der kan ikke undervises andre i afsenderlokalet, da kontakten mellem underviseren og eleverne er en vigtig del af forläbet (Det kan muligvis vñre anderledes med voksne). Den virtuelle lñrer (underviseren) og elevernes daglige lñrer skal aftale procedure fär timen, ligesom det vil vñre en god idü at aftale faste tegn med eleverne ved timens begyndelse. Det skal vñre tegn, der viser, at de f.eks. er fñrdige med en opgave, at de vil svare eller spärge mv.. Klare signaler, der kan forstés pé begge sprog. Dialogen med eleverne er (som i al anden undervisning) vigtig, og underviseren skal sñtte dagsordenen det er ham, der bestemmer. Til gengñld er det en god idü at evaluere ved timens slutning ogsé i dialog? fik I noget ud af det? Kunne I tñnke jer at lñre mere pé denne méde? MÉske kan der stilles yderligere krav, hvis flere timer skal foregé pé denne méde?? Til den tekniske side: Elevernes lñrer skal kende den tekniske side af fjernundervisningen godt, for at den kan fungere optimalt. Det er rigtig vigtigt at turde begé fejl. Det er gennem afprävning og refleksion om, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede, at man lñrer at beherske den pñdagogik og teknik som fjernundervisningsmediet krñver. Derfor er det rigtig vigtigt at Äve og Äve og Äve pé det banale i teknikken.
4 2. Rapport om fjernundervisningsforläb i Ikerasak Baggrund for undervisningsforläbet i Ikerasak: Onsdag den 11. oktober og torsdag den 12. oktober 2006 gennemfärtes undervisning af 6.-7.klasse i elektricitetslñre med samme indhold som i Ukkusissat. Undervisningen forläb over 2 lektioner. Elevgruppen bestér af 11 elever, 5 piger og 6 drenge. I lokalet er der desuden 3 voksne med forskellige funktioner og underviseren Thomas Bak. Eleverne er meget levende og der etableres hurtigt aftaler om tegn, der kan samle elevernes opmñrksomhed i denne situation en stemmegaffel. Der etableres gode aftaler mellem Simme og Thomas. En flip-over i undervisningslokalet hos Simme fungerer som tavle og bruges béde af Simme og Thomas, sé TV et bliver tavlen, nér Thomas forklarer. Der er aftalt 2 timer, sé alle 8 opgaver kan nés, og sé der bliver tid til at eksperimentere. Beskrivelse af färste lektion: Det fungerer godt mellem Simme og eleverne og mellem Simme og Thomas. Thomas oversñtter enkelte ord og genforklarer enkelte problemstillinger, men eleverne forstér generelt meget dansk og de er meget kreative i deres opgaveläsning. Vi er ikke opmñrksomme pé, at de voksne trñkkes ind som hjñlpere meget hurtigt (dog ikke observatären). Det afpräves om underviseren/simme er i stand til at zoome ind pé de elever, han Änsker. Det kan ikke lade sige gäre, det skal gäres fra elevernes lokale. Mellem färste og anden time taler jeg (observatär) med eleverne for at fé en evaluering, men de synes bare, det ar vñret sjovt og glñder sig til nñste time som ligger nñste dag.
5 Beskrivelse af den anden lektion: Thomas er alene om opgaven at styre kameraet og forklare for eleverne/hjñlpe dem med forsägene, for at vurdere mere realistisk hvad der er muligt. Desuden fälger Simme op pé det, der er foregéet i färste time. Lyden er indstillet häjere denne time, tilsyneladende fra Simmes lokale, da der har vñret skruet helt op hos eleverne begge gange. Det virker godt. Det er aftalt, at eleverne selv skal hente de materialer, der skal bruges, sé der ikke skal bruges tid for lñreren til dette. Kommunikationen mellem underviser/simme og eleverne er god, de giver selv udtryk for, nér det gér for stñrkt vent lidt, Simme!. Thomas hjñlper meget med de forskellige forsäg og har slet ikke tid til at styre kameraet. Det afsläres tydeligt, at der dagen fär havde vñret for meget voksenhjñlp til denne gruppe i forhold til at skabe en realistisk situation. Nye overvejelser: Erfaringerne fra färste til andet forläb gav gode forbedringer, klare aftaler med eleverne og god tid til hver opgave, flip-over som tavle og klare aftaler mellem de to lñrere. Det fungerer godt med klar instruktion, men der skal vñre ro omkring det. Drengene er meget hurtige og kender til sidst arbejdsgangen. Pigerne er mere usikre de har féet meget hjñlp dagen fär og har ikke rigtig arbejdet selvstñndigt fär nu. I anden forbindelse har vi pé skolen set, at eleverne undervises meget individuelt, hvilket passer dem godt. De fér tingene forklaret enkeltvis og arbejder hver i deres eget tempo, og det er pé mange méder ganske udmñrket. Men det giver problemer, nér undervisningen er fñlles med instruktion pé tavlen/pé tv, hvorefter de forventes at kunne arbejde selv. PÉ dette omréde er der stor forskel pé bygde-elever og by-elever, hvilket alene mé skyldes elevantallet pr. klasse: i de store skoler kan der ikke undervises individuelt pé samme méde og eleverne bliver nädt til at arbejde mere selvstñndigt og lytte opmñrksomt efter en instruktion.
6 3. Rapport om fjernundervisningsforläb i Qaarsut Baggrund for undervisningsforläbet i Qaarsut: Onsdag den 18.oktober i 5.-6.klasse i Qaarsut gennemfärtes, som det tredje af de aftalte fjernundervisningsforsäg i bygderne, färste del af et forläb i elektricitetslñre. Det havde samme indhold som tidligere, men elevgruppen, lñrerne og stedet er nyt. Klassen bestér af 9 elever, heraf 1 pige. I lokalet er vi 5 lñrere - senere 4. Den tekniske side af sagen er ikke i orden, billedet er ikke sé godt, men aftalen mellem klassens lñrer Dorte Zeeb og Simme Eriksen er pé plads. Beskrivelse af lektionen i Qaarsut: Erfaringerne fra de tidligere forläb er samlet op, koordineringen med Dorte er rigtig god og hun er pé sin side ogsé god til at give eleverne tid. Eleverne er yngre end de tidligere hold, og de begejstres lydeligt, nér en pñre lyser. De arbejder helt uden lñrerhjñlp, präver sig frem og forstér ret hurtigt systemet og sammenhñngen. Dorte fungerer som mellemled, det vil sige som tolk, som den der skaber ro, nér Simme vil gennemgé noget og som den, der deler materialer ud. Fordi eleverne er sé selvhjulpne, fungerer det hurtigt og med stor engagement fra elevernes side. De er ikke sñrlig fokuserede pé Simme, men efter timen ser vi, at de synes TV et er spñndende. Man kan spärge sig selv, om el-forsägene var mere spñndende end TV, siden de färst reagerede pé mediet efter timen!!? Nye overvejelser: I Simmes lokale er der elever, som laver fysik. Det er ret forstyrrende, og vi er endnu engang enige om, at der ikke kan vñre elever i underviserens lokale. Kontakten mellem Simme og eleverne er god, selv om Dorte er den, der fungerer som igangsñtteren. De svarer ogsé häjt og tydeligt pé Simmes spärgsmél om at fortsñtte. Anden halvdel af gennemgangen skal Dorte selv foresté, sé hun fér en lille instruktion af Erik Torm. Herunder finder vi ud af, at underviseren godt kan zoome ind pé enkeltelever i deres lokale. Det aftales, hvad el-kassen med materialer skal forsynes med fremover. Simme foreslér desuden efterfälgende, at sprogundervisning - uden deltagelse af medhjñlpende lñrer - burde afpräves pé et tidspunkt. Ikke sé sñrt efter denne time med sé lydhäre elever.
7 4. Generelle overvejelser om fjernundervisningsforläb i Uummannaq Hvor kan fjernundervisning bruges? Fjernundervisning med bärn som mélgruppe kan indgé, nér der mangler faglig ekspertise pé en skole. Derfor vil fjernundervisning vñre et sñrligt vigtigt redskab pé de smé bygdeskoler, hvor lñrergruppen er lille, og hvor der derfor ofte mangler faglige kompetencer pé flere omréder. Udgangspunktet for fjernundervisning er altsé, at elevernes deltagende lñrer ikke har eller skal have kendskab til faget eller bestemte dele af faget ellers kunne han/hun jo selv have klaret undervisningen! Kendskab til eleverne og til det tekniske er den vigtigste kompetence for hjñlpelñreren. MÉske kunne fjernundervisning ogsé bruges som inspiration fra elev til elev, f.eks. med den selvstñndige opgave-fremlñggelse pé 3. og 7.klassetrin. Men i sé fald skal mediet vñre en almindelig brugt del af hverdagen pé den enkelte skole. MÉske kan fjernundervisningen afhjñlpe nogle af de problemer eleverne fér ved overgangen til den store skole, (hvor de gér fra overvejende individuel undervisning til overvejende fñlles undervisning, som beskrevet under Ikerasak) ved simpelthen at lñgge forläb via tv/fjerneundervisning, hvor eleverne fér instruktioner, som de skal fälge. De kan ogsé pé anden méde blive introduceret for livet /undervisningen pé den store skole via dette medie. MÉske kan sprogundervisning med meget lydhäre elever gennemfäres som fjernundervisning uden medhjñlpende lñrer. Det er i hvert fald et forsäg vñrd set ud fra erfaringerne med elevgruppen fra Qaarsut. Qaarsut, den 18.oktober Rapporten er udarbejdet pé baggrund af en fñlles evaluering mellem Simme Eriksen, Erik Torm og Hanna A Hansen. Tekst: Hanna A. Hansen. Foto: Naja Rosing Fleischer og Erik Torm.
Rapport: Uddannelseskaravanen 2006
Rapport: Uddannelseskaravanen 2006 Jeg synes, at I er blevet s meget en del af bygden, at jeg kom til at t nke, om ikke I skulle ud at s tte langline i dag. (citat fra en grƒnlandsk l rers evaluering)
Læs mereDIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mere2014 Elevtrivselsundersøgelsen
14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Uddannelsescenter Holstebro Svarprocent: 65% (7 besvarelser ud af 931 mulige) Elevtrivsel Uddannelsescenter Holstebro Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereFjernkommunikation og fjernundervisning i bygdeskolerne i Ikerasak og Nuugaatsiaq. Støttet af: Det Kongelige Grønlandsfond - - Skoleudvikling
Rapport Fjernkommunikation og fjernundervisning i bygdeskolerne i Ikerasak og Nuugaatsiaq Støttet af: Det Kongelige Grønlandsfond - - Skoleudvikling Formål: Det har været projekts formål at afprøve de
Læs mereDIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?
DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mere5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne
Lektion 4: Om forstyrrelser og ro i klassen 5 min Evaluering fra sidste lektion: Hvad virkede godt? 5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne 5 min Tanker på
Læs mereKOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag
KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)
Læs mereDrejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mere1. klasse. Vores klasse
1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og
Læs mereHvad er matematik? Case: Logaritmer
Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereDel 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.
Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereEvaluering af 'Mindfulness '
4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af
Læs mereDIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereDIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereNyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013
Nyhedsbrev Hammerum, den 11. april 2013 Det er ved at være længe siden, I sidst har modtaget et nyhedsbrev, og derfor bliver dette i høj grad en opsummering af nogle af de aktiviteter, der har fundet sted
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereUgebrev 34 Indskolingen 2014
Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle
Læs mereInteresse- og effektmåling
Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mereForumspil om konflikter O M
Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereSpændende naturvidenskab for piger
Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Spændende naturvidenskab for piger Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Erhverv: Eltronic styringssystemer BB-Electronics
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereÅrsplan for matematik i 2. klasse 2013-14
Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereMed Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs merePige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereEn Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.
Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.
Læs mereDIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?
DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereSkolepraktik (STU) - Årsrapport 2013. Skolerapport - samlet. Baggrundsoplysninger. Svarprocent: 68 % (266/392)
Skolepraktik (STU) - Årsrapport 2013 Skolerapport - samlet Svarprocent: 68 % (266/392) Baggrundsoplysninger 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn 3. Alder
Læs merePædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby
Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereTilsynserklæring. for. Det Kongelige Vajsenhus. Skoleåret 2015-16. Ved Kirsten Hansen. Certificeret tilsynsførende
Kongelige Vajsenhus Nørre Farimagsgade 51 1364 København K Telefon3393 03 26 Skolekode: 101080 Skoleleder: Mathias Bruun Tilsynserklæring for Det Kongelige Vajsenhus Skoleåret 2015-16 Ved Kirsten Hansen
Læs mereHorslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15
Til generalforsamlingen ved Horslunde Realskole I det forløbende skoleår har jeg besøgt Horslunde Realskole ved forskellige lejligheder. Det er blevet til to halve skoledage. Foruden deltagelse i lærermøde,
Læs mereTILSYNSNOTAT. Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december 2011. Den interne skole på behandlingshjemmet Holmstrupgård
BH Side 1 TILSYNSNOTAT Anmeldt tilsyn på den interne skole på Holmstrupgård den 1. december 2011 Tilbudstype Navn på den interne skole Adresse Intern skole på behandlingshjem Den interne skole på behandlingshjemmet
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel
Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de
Læs mereStamdata Skolen Elevernes egen-evaluering Lærerne Undervisningen Gennemførelse Sociale spørgsmål...
Elevtrivselsundersøgelse Indhold Stamdata... Skolen... Elevernes egen-evaluering... Lærerne... Undervisningen... Gennemførelse... Sociale spørgsmål... Mobning... Skolens administration... Brug af computer...
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet
Læs mereHistorier om vold. Forslag til anvendelse
Spillet Forslag til anvendelse Beskrivelse af handlingsforløb Vælg en historie og vis barnet/den voksne det. Beskriv handlingen i et enkelt sprog. Fortsæt med det næste kort indtil forløbet er fuldført.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereDerfor har Hurup Skole et elevråd
Hurup Skole Elevråd Derfor har Hurup Skole et elevråd For at gøre skolen bedre. Ikke bare for eleverne, men for alle. I folkeskoleloven står der i 46, at ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin,
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereBorgermøde - Perspektivering
Transskribering af flipover fra borgermøde den 14. maj 2013 vedr. status på ændringer af skolestrukturen Bilag til møde i udvalget for børn og unge d. 12/6 2013, sag 12/38364 Børn og Unge afdelingen Indhold
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereMANDS OPLÆRING HVORDAN?
MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du
Læs mereUndervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse
Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse følg gymnasiet på de sociale medier Invitation Silkeborg Gymnasium inviterer hermed grundskolerne til et samarbejde baseret på
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereHENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller
1 / 5 (
Læs mereSkolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:
Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)
Læs mereKanondag på Skovvangskolen - Patienten
Kanondag på Skovvangskolen - Patienten Indledning I forbindelse med vores arbejde med skønlitteratur på seminariet, har vi fået muligheden for at overtage tre 7. Klasser til en hel dag med kanontekster.
Læs mereUdeskole og fælles mål. rasmus.frederiksen@stukuvm.dk
Udeskole og fælles mål Udeskole og fælles mål Mål for dagen At I har færdigheder i at omsætte Fælles Mål til læringsmål med udgangspunkt i udeskole At I har viden om EMU.dk temaside om udeskole Rasmus
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereSpecialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm
26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovstjernen Dato: 18. juni 2012 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan.
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereTilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN. - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012
Tilbud fra CFU til BØRNEHAVEKLASSEN - pædagoger og børnehaveklasseledere SKOLEÅRET 2011/2012 Mylius Erichsens vej 139, 9210 Aalborg SØ. Tlf. 7269 2000. Mail: cfu@ucn.dk CFU Skolevangen 45, 9800 Hjørring.
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereMariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR
Kurser med refleksionsrum for pædagoger og motorik pædagoger Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Frederiksberg Kommune Kvalitet i bevægelsesaktiviteter Kursus for daginstitutionspersonale herunder
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereNIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning
NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mere