Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Eline Skjøttgaard Pallesen, AU Studieadministration Health 1

2 1. Indledning I november og december 2011 blev der gennemført en undersøgelse blandt samtlige studerende, der indtil da var dimitteret fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet. Således blev samtlige 183 dimittender inviteret til at deltage. De udgør dermed bruttopopulationen. Invitationerne til at deltage blev sendt ud pr. brev i midten af november Brevet indeholdt et link, som den enkelte dimittend kunne bruge til at åbne et elektronisk spørgeskema. I starten af december modtog de dimittender, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet endnu en invitation til at deltage i undersøgelsen. I besvarelsen af spørgsmål, der vedrører deres nuværende situation som f.eks. nuværende beskæftigelse, blev dimittenderne bedt om, at tage udgangspunkt i hvordan deres situation var den 16. november I alt 124 personer deltog i undersøgelsen, hvormed svarprocenten blev knap 68. Det må betragtes som tilfredsstillende undersøgelsens karakter samt populationens størrelse taget i betragtning. Samtidig viser en gennemgang af data, at respondenterne fordeler sig relativt jævnt over optagelsesårene fra 1998 til 2009, ligesom den andel hver faggruppe udgør af respondenterne nogenlunde matcher den andel af populationen, som den enkelte faggruppe udgør. 2. Formålet med dimittendundersøgelsen Formålet med dimittendundersøgelsen har været flerleddet. Sammenfattende har ønsket været at kunne sige noget om hvem, der rekrutteres til uddannelsen samt dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse herunder sammenhængen mellem uddannelsen og nuværende job. Mere konkret har formålet således været: - At kortlægge hvem, der har søgt optagelse på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Det være sig i forhold til uddannelsesbaggrund, mængden af erhvervserfaring, alder og køn samt hvorvidt de studerendes sammensætningen på disse parametre har ændret sig over tid. - At kortlægge motivationen bag ansøgning om at blive optaget på uddannelsen. - At afdække, hvilke kvalifikationer dimittenderne har tilegnet sig på uddannelsen. - At afdække, hvorvidt og i givet fald hvor dimittenderne er beskæftigede samt om de i deres job anvender de kvalifikationer, som studieordningen foreskriver. Herigennem er målet blandt andet at identificere, om der er et aftagermarked for kandidaterne hvor de bruger deres nyerhvervede kvalifikationer eller i hvor høj grad de vender tilbage til beskæftigelse indenfor deres oprindelige profession. 3. Hvem rekrutteres? 3.1. Uddannelsesbaggrund Absolut størstedelen af dem, der gennem tiden har studeret på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse har forinden taget Suppleringsuddannelsen til Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Det gør sig således gældende for 94 procent af respondenterne. Af dem har 100 personer svarende 2

3 til 86 procent angivet at have taget uddannelsen på heltid, mens de resterende 14 procent har studeret på deltid. Med dimittendundersøgelsen har det imidlertid også været intentionen at gå et skridt længere tilbage i kortlægningen af, hvilken uddannelsesbaggrund dem, der gennem tiden er rekrutteret til kandidatuddannelsen har. Her er blevet set på hhv. deres mellemlange videregående sundhedsuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller universitetsbacheloruddannelse. 1 Som det fremgår af tabel 1 har 102 respondenter angivet at have en mellemlang videregående uddannelse, hvilket svarer til 82 procent. 14 har taget en professionsbacheloruddannelse forud for optag på kandidatuddannelsen. Derudover har 2 angivet at være universitetsbachelorer, mens de resterende er hhv. kiropraktor, klinisk diætist, radiograf, tandplejer og laboratorieteknikker. Tabel 1. Grunduddannelse Uddannelsestype Antal Procent Mellemlang videregående sundhedsuddannelse Professionsbacheloruddannelse Universitetsbachelor 2 2 Andet 6 5 Total ,0 Af tabel 2. ses, at langt størstedelen af dimittenderne fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse har en sygeplejerskeuddannelse bag sig. Det er således tilfældet for næsten halvdelen af respondenterne. Den andenstørste faggruppe er fysioterapeuter, som udgør 20 procent. Tabel 2. Faglig grunduddannelse Uddannelse Antal Procent Sygepleje 60 48,4 Fysioterapi 25 20,2 Hospitalslaborant/bioanalytiker/Medicinsk 15 12,1 laboratorieteknologi Ergoterapi 8 6,5 Andet 6 4,8 Jordemoderkundskab 5 4,0 Ernæring og sundhed 3 2,4 Naturvidenskabelig universitetsbachelor 2 1,6 Total ,0 1 I det følgende benævnes disse adgangsgivende uddannelser samlet som grunduddannelse. 3

4 3.2. Tid mellem grunduddannelse og kandidatuddannelsen Figur 1 viser tiden fra dimissionen fra grunduddannelsen til start på kandidatuddannelsen. Der går i gennemsnit 8,7 år fra dimissionen på grunduddannelsen til Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse påbegyndes. Samtidig ses, at den største andel påbegyndte kandidatuddannelsen efter 5 år. Figur 1. Dimittender fordelt efter år mellem dimission fra grunduddannelse til start på Kandidatuddannelsen. N=123. I det følgende ses på, hvorvidt mængden af erhvervserfaring inden optagelse på kandidatuddannelsen ændres gennem den periode uddannelsen har eksisteret. Således viser figur 2 den gennemsnitlige varighed af erhvervserfaringen forud for starten på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Der ses en tendens til, at der, de første år uddannelsen eksisterede, blev optaget personer med relativ lang erhvervserfaring. Således var der for tre af de fire første årgange i gennemsnit gået mellem knap 14 og 19 år fra de dimitterede fra grunduddannelsen til de startede på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Fra 2004 til 2009 ligger den gennemsnitlige erhvervserfaring på mellem fem og ni år på optagelsestidspunktet. 4

5 Figur 2. Gennemsnitlig antal års erhvervserfaring før start på kandidatuddannelsen 3.3. Alder Figur 3 viser de studerendes alder da de startede på kandidatuddannelsen. Her ses, at de yngste, der gennem tiden er blevet optaget på uddannelsen var 24, mens de ældste var 50 år. Den alder flest havde da de startede var 29 år, mens gennemsnitsalderen ved start på uddannelsen er 34,6 år. Af figur 4 ses, at gennemsnitsalderen ved optagelsestidspunktet varierer i årene fra 1998 til 2009, men i store træk ligger mellem 30 og 40 år i hele perioden. 5

6 Figur 3. Aldersfordeling ved start på kandidatuddannelsen 6

7 Figur 4. Gennemsnitsalder ved start på kandidatuddannelsen 3.4. Køn Langt størstedelen, nemlig 87 procent, af dimittenderne er kvinder. Det kan tilføjes, at de 13 procent mandlige dimittender fordeler sig jævnt over optagelsesårene. Fordelingen på grunduddannelse er imidlertid skæv, idet 7 af de 16 mænd er fysioterapeuter. Tabel 3. Kønsfordeling Antal Procent Kvinde Mand Total Motivationen bag ansøgning om optagelse på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Tabel 4 viser, at 97, 86 og 74 procent søgte ind på uddannelsen fordi de var hhv. interesseret i at videreuddanne sig, styrke deres personlige udvikling samt forbedre deres mulighed for jobskifte. Omvendt har kun 3 procent søgt ind, fordi de havde svært ved at finde beskæftigelse, der matchede deres grunduddannelse, mens 17 procent ansøgte på grund af helbredsmæssige problemer, der vanskeliggjorde, at de kunne varetage deres tidligere job. Det er typisk eksem blandt bioanalytikere og rygsymptomer og forløftningsskader blandt sygeplejersker og fysioterapeuter. På denne baggrund 7

8 kan det overordnet konstateres, at motivationsfaktorerne for at søge ind på uddannelsen primært har været positive. Tabel 4. Motivation for at søge ind på uddannelsen Jeg søgte ind på den sundhedsfaglige Helt/overvejende kandidatuddannelse. enig (procent) Hverken eller (procent) da jeg var interesseret i at videreuddanne mig for at forbedre min mulighed for jobskifte for at styrke min personlige udvikling for at blive bedre kvalificeret til mit daværende job for at få en bedre løn pga. helbredsmæssige problemer der vanskeliggjorde, at jeg kunne varetage mit tidligere arbejde fordi jeg havde svært ved at finde beskæftigelse, der matchede min grunduddannelse Helt/overvejende uenig (procent) Udover indplacering i ovenstående kategorier har dimittenderne også haft mulighed for at angive eventuelle andre grunde til at søge ind på uddannelsen. Det har flere benyttet sig af. Således har dimittenderne bl.a. angivet interesse i forskning og projektarbejde, ønske om større teoretisk fundering og faglig opkvalificering samt et ønske om at undervise som yderligere grunde til at søge ind på uddannelsen. 5. Kvalifikationer opnået gennem studiet Som det fremgår af tabel 5 angiver 93 procent, at de på uddannelsen har opnået kompetence i at anvende og udvikle dokumentations- og evalueringsmetoder. 94 har opnået kompetence i at indgå i et akademisk samarbejde med andre faggrupper, mens 84 procent har opnået kompetence i at formidle ny viden inden for deres fagområde. De tre nævnte kvalifikationer er centrale dele af uddannelsens overordnede kompetenceprofil, sådan som den er beskrevet i studieordningen. 8

9 Tabel 5. Kompetencer opnået på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse På uddannelsen har jeg Helt/overvejende Hverken eller Helt/ overvejende I alt (antal) opnået kompetence i enig (procent) uenig at (procent) (procent) anvende og udvikle dokumentations og evalu- eringsmetoder. indgå i et akademisk (f.eks. forskningsmetodologisk) samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren f.eks. i forbindelse med forskning, udvikling eller undervisning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt Efterfølgende har respondenterne angivet, hvor ofte de gør brug af de kompetencer, som fremgår af studieordningen, i deres arbejde. Dette fremgår af tabel 6. Det overordnede billede er, at dimittenderne i høj grad anvender de kompetencer, der fremgår af uddannelsens studieordning i deres jobs. Særligt evnen til at anvende og udvikle dokumentations- og evalueringsmetoder, evnen til at indgå i et akademisk samarbejde med andre faggrupper indenfor sundhedssektoren samt evnen til at formidle ny viden i forbindelse med undervisning og vejledning gør en stor andel af dimittenderne ofte eller meget ofte gør brug af i deres job. Inkluderes andelen af dimittender, der har angivet, at de nogle gange anvender de tre kompetencer ses at mellem 82 og 87 procent meget ofte, ofte eller nogle gange gør brug af kompetencerne i deres arbejde. Færre, men dog stadig over 70 procent gør meget ofte, ofte eller nogle gange brug af evnen til at formidle ny viden inden for fagområdet i forbindelse med evaluering og indførelse af diagnostik, forebyggelses- eller behandlingsmetoder. 9

10 Tabel 6. Brug af kompetencer opnået på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse i nuværende eller tidligere beskæftigelse. Evnen til at Meget ofte/ofte Nogle gange Aldrig/sjældent Ikke re- Antal i alt (pro- cent) (procent) (procent) levant (procent) anvende og udvikle dokumentations og evalu- eringsmetoder. indgå i et akademisk (f.eks. forskningsmetodologisk) samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren f.eks. i forbindelse med forskning, udvikling eller undervisning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt i forbindelse med undervisning og vejledning. formidle ny viden inden for mit fagområde såvel mundtligt som skriftligt i forbindelse med evaluering eller indførelse af diagnostik, forebyggelses- eller behandlingsmetoder Note: Dimittender der ikke er beskæftiget på undersøgelsestidspunktet er blevet bedt om at besvare spørgsmålet på baggrund af eventuelle tidligere jobs de har haft efter de dimitterede. Oprindeligt var ikke relevant - kategorien tiltænkt respondenter, der ikke er eller har været i beskæftigelse efter de dimitterede. Af de otte, der angiver ikke at være beskæftiget på undersøgelsestidspunktet har 2-3 personer svaret ikke relevant på spørgsmålene der vedrører, hvorvidt de anvender kompetencerne erhvervet på uddannelsen i deres nuværende job. Imidlertid har mellem 3 og 9 personer angivet at en bestemt kompetence som ikke relevant. Dermed kan det konstateres, at andre respondenter end dem der aldrig har været beskæftiget har brugt kategorien måske for herigennem at tilkendegive, at den enkelte kompetence ikke er relevant for at bestride deres job. Ud over at have angivet, hvorvidt de anvender ovenstående kompetencer i deres nuværende job blev dimittenderne bedt om at skrive hvis de på uddannelsen har tilegnet sig andre kompetencer end de førnævnte, som de ofte gør brug af i deres job. Her har dimittenderne blandt andet tilkendegivet, at de har opnået og bruger kompetencer, som kan betegnes som generelle akademiske kompetencer. Det er f.eks. analytiske kompetencer, evne til kritisk stillingtagen, metodiske redskaber, evnen til at arbejde systematisk og evnen til at sætte sig ind i nye stofområder, danne overblik og formidle. 10

11 Efterfølgende har dimittenderne haft mulighed for at tilkendegive, hvis de på baggrund af deres praktiske erfaringer har forslag til kompetencer eller viden, som vil ruste fremtidige kandidater bedre til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har dimittenderne angivet meget forskelligartede kompetencer og viden som de mener, at fremtidige kandidater vil kunne gøre brug af. Forslag der går igen hos flere respondenter er typisk projektledelse/ledelse, læring om undervisning, viden om at arbejde i en politisk ledet organisation samt mere viden om, mulige fremtidige jobs/at blive bedre rustet til at finde en ny plads på arbejdsmarkedet. 6. Er dimittenderne beskæftigede? Som det fremgår af tabel 7 har 93 procent svaret, at de var beskæftigede på undersøgelsestidspunktet (16. november 2011), mens 7 procent svarende til otte personer har angivet ikke at være i beskæftigelse. Det må umiddelbart betragtes som rigtig positive beskæftigelsestal. Også særligt taget i betragtning, at blandt de otte, der ikke var i beskæftigelse var to helt nyuddannede, mens to andre var over tres og derfor kan tænkes at være gået på efterløn, hvilket en af dem selv har angivet at være i et af undersøgelsens kommentarfelter. Tabel 7. Dimittender i beskæftigelse 16. november 2011 Antal Procent I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse 8 7 I alt En ting er, at dimittenderne er beskæftigede, noget andet er imidlertid, hvor hurtigt de har fundet arbejde samt, hvorvidt de er beskæftigede i henhold til deres kandidatuddannelse. 6.1 Hvor hurtigt kommer de studerende i relevant beskæftigelse efter dimissionen? På spørgsmålet Har du efter du dimitterede oplevet i perioder at være uden beskæftigelse? Svarede 72 procent, at de siden de dimitterede ikke har oplevet perioder uden job og henholdsvis 10 og 9 procent at de har været uden job i 1-3 måneder og 3-6 måneder. Ca. 9 procent har været ledige i mere end 6 måneder efter de dimitterede fra kandidatuddannelsen, hvilket svarer til 11 personer (jf. tabel 8). I forhold til denne dimittendgruppe er det ud over at se på om de er beskæftigede også relevant at undersøge, hvorvidt de varetager jobs, hvor de gør brug af deres kandidatuddannelse. Således var en anden væsentlig bevæggrund for at gennemføre dimittendundersøgelsen at undersøge, hvorvidt dimittenderne efter uddannelsen reelt blev beskæftiget i stillinger, der matchede de kvalifikationer, de har tilegnet gennem kandidatuddannelsen eller om det blot har fundet beskæftigelse i job, de ligeså vel kunne bestride på baggrund af deres grunduddannelse. Derfor er de blevet bedt om at svare på, om der efter de dimitterede var perioder, hvor de varetog jobs, der hovedsagligt matchede kvalifikationer de havde tilegnet sig på deres grunduddannelse. I tabel 9 ses at 78 procent af dimittenderne svarede nej på dette spørgsmål. 11

12 Tabel 8. Perioder uden beskæftigelse siden dimission fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Antal Procent Nej Ja i 1-3 måneder Ja i 3-6 måneder 10 9 Ja i 6-12 måneder 6 5 Ja i mere end 12 måneder 5 4 I alt Tabel 9. Perioder efter dimissionen med beskæftigelse i et job, der hovedsagligt matchede kvalifikationer tilegnet på grunduddannelsen. Antal Procent Nej Ja i 1-3 måneder 7 7 Ja i 3-6 måneder 7 7 Ja i 6-12 måneder 4 4 Ja i mere end 12 måneder 4 4 I alt På baggrund af ovenstående (jf. tabel 8 og 9) kan det konstateres, at dimittenderne generelt er beskæftigede og at langt størstedelen slet ikke eller kun i en begrænset periode efter de dimitterede fra kandidatuddannelsen har varetaget et job hovedsagligt på baggrund af deres grunduddannelse, hvilket tyder på at dimittenderne bruger deres kandidatuddannelse. 6.2 Sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og arbejdslivet Som det fremgår af tabel 10 er 91 procent af de dimittender, der har angivet at være beskæftigede på undersøgelsestidspunktet, helt eller overvejende enige i, at der er en naturlig sammenhæng mellem Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse og deres job. Tabel 10. Naturlig sammenhæng mellem kandidatuddannelse og nuværende job. Antal Procent Helt/overvejende enig Hverken eller 3 3 Helt/overvejende uenig 7 6 I alt Samtidig var 91 procent af de beskæftigede jf. tabel 11 helt eller overvejende uenige i, at de i deres nuværende job udelukkende varetager opgaver de ligeså vel kunne varetage på baggrund af deres grunduddannelse. Det omvendte var tilfældet for blot 7 personer (6 procent). 12

13 Tabel 11. Varetager udelukkende opgaver som kunne varetages på baggrund af grunduddannelse i nuværende job. Antal Procent Helt/overvejende enig 7 6 Hverken eller 3 3 Helt/overvejende uenig I alt Mere overordnet er det blevet undersøgt, hvorvidt dimittenderne efter endt uddannelse har haft et job, hvor de bruger de kvalifikationer, som de har tilegnet sig på den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Som det fremgår af tabel 12 gjorde det på undersøgelsestidspunktet sig gælden for 54 procent i deres nuværende job, mens 39 procent har angivet, at det var tilfældet i både deres nuværende og tidligere job. Omvendt gjorde det sig gældende for 4 procent i deres tidligere job, mens 3 procent (3 personer) svarede nej til at de efter endt uddannelse har haft et job, hvor de bruger de kvalifikationer de har tilegnet sig på kandidatuddannelsen. Kigges der nærmere på de tre personer kan det imidlertid konstateres, at der ikke er nogen systematik, idet de ikke har samme uddannelsesbaggrund ligesom kun én var nyuddannet og én har angivet, at situationen er selvvalgt. Tabel 12. Har du efter endt uddannelse haft et job, hvor du bruger de kvalifikationer, som du har tilegnet dig på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Antal Procent Ja, mit nuværende Ja, mit tidligere 5 4 Ja, både mit nuværende og mit tidligere Nej 3 3 I alt De otte personer, der enten har svaret nej eller ja, mit tidligere på spørgsmålet Har du efter endt uddannelse haft et job, hvor du bruger de kvalifikationer, som du har tilegnet dig på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse?, blev efterfølgende spurgt til årsagen bag deres svar. I den forbindelse har tre jf. tabel 13 angivet, at det er selvvalgt, mens det for fire personer ikke har været muligt at finde et relevant job. Tilsammen udgør de 4 personer for hvem det ikke har været muligt at finde et relevant job blot 3 procent af respondenterne. Tabel 13. Årsag til ikke på nuværende tidspunkt at varetage et job, hvor kvalifikationer tilegnet på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse anvendes. Antal Procent Det er selvvalgt 3 43 Det har ikke været muligt for mig at finde et relevant job 4 57 I alt

14 Yderligere er det undersøgt, hvor langt tid der er gået inden dimittenderne efter endt uddannelse har fundet relevant beskæftigelse. Som det fremgår af tabel 14 påbegyndte godt 28 procent af dimittenderne deres første job, hvor de gør brug af de kvalifikationer de har tilegnet sig på uddannelsen før de havde færdiggjort uddannelsen, mens det samme var tilfældet for 50 procent under 3 måneder efter uddannelsens afslutning. Således påbegyndte i alt knap 80 procent deres første job, hvor de gør brug af kvalifikationerne fra uddannelsen inden 3 måneder efter de havde afsluttet uddannelsen. Tabel 14. Hvornår påbegyndes første job, hvor der var brug for kvalifikationer tilegnet på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse? Periode efter uddannelsens afslutning Antal Procent Før jeg var færdig med uddannelsen Under 3 måneder måneder måneder år eller længere 5 4 I alt På baggrund ovenstående resultater (jf. tabel 8-14) kan det konstateres, at dimittenderne fra Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse hurtigt efter uddannelsens afslutning er blevet beskæftiget i job, hvor de gør brug af de kvalifikationer, de har tilegnet sig på uddannelsen, ligesom det kun er en lille andel, der siden dimissionen har haft perioder, hvor de ikke har været i beskæftigelse eller perioder, hvor de har været beskæftiget i job de lige så vel har kunnet varetage på baggrund af deres grunduddannelse. 6.3 Primær jobfunktion før og efter Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse I tabel 15 er respondenternes primære opgaver før de blev optaget på uddannelsen sammenlignet med deres nuværende (på undersøgelsestidspunktet). Således ses, at langt størstedelen (65 procent) af respondenterne forud for optag på uddannelsen primært beskæftigede sig med klinisk arbejdet. På undersøgelsestidspunktet var 45 procent primært beskæftiget med forskning, mens 28 procents arbejdsopgaver hovedsagligt bestod af kvalitetsudvikling. Samlet ses, at andelen, der var beskæftiget med hhv. forskning, kvalitetsudvikling eller dokumentation, er steget fra, fra før kandidatuddannelsen at udgøre 11 procent til på undersøgelsestidspunktet at omfatte 70 procent. 14

15 Tabel 15. Primær jobfunktion umiddelbart før start på uddannelsen sammenholdt med nuværende jobfunktion Primære opgaver inden studiet Nuværende job Overvejende Antal Procent Overvejende Antal Procent Klinisk arbejde Klinisk arbejde 6 5 Undervisning Undervisning 11 9 Forskning/ Forskning kvalitetsudvikling/ Kvalitetsudvikling dokumentation Dokumentation 2 2 Ledelse 2 2 Ledelse 7 6 Under uddannelse 7 6 Andet 5 4 Ikke arbejde 2 2 Uoplyst 5 4 Uoplyst 9 7 I alt I alt I tabel 16 er dimittenderne grupperet på baggrund af de stillingsbetegnelser de har angivet at varetage på undersøgelsestidspunktet. Her ses, at størstedelen af kandidaterne arbejder indenfor forskning (45 procent), mens 38 procent på undersøgelsestidspunktet var beskæftiget i stillinger, der hører inden for enten undervisning, evaluering, kvalitetssikring, udviklings- eller projektarbejde. Tabel 16. Fagområde i nuværende beskæftigelse. Fagområde Antal Procent Medicinalindustri 2 2 Leder i sundhedssektoren 9 8 Klinisk arbejde 10 9 Underviser fx på professionshøjskolerne Evaluering, kvalitetssikring Udviklings- og projektarbejde Forskning herunder universitetslektorer, adjunkter og ph.d.- studerende Note: Tre dimittender er ikke rubriceret, men har angivet at være hhv. specialkonsulent, koordinator for patientuddannelse og AC-medarbejder. 6.4 Forskningsvejen Ud over at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse og arbejdslivet har det med undersøgelsen også været intentionen at kortlægge, hvor stor en andel af dimittenderne, der har valgt at gå forskningsvejen. 19 (15,3 procent) dimittender har efter kandidatuddannelsen opnået en ph.d.-grad, mens 36 er ph.d.-studerende. Således har i alt godt 44 procent af dimittenderne valgt at gå forskningsvejen, mens yderligere 17 (14 procent) overvejer/planlægger et ph.d.-forløb. 15

16 7. Opsummering og perspektivering På baggrund af den gennemførte dimittendundersøgelse kan det konstateres, at dimittenderne fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har fundet beskæftigelse inden eller kort tid efter uddannelsens afslutning. Samtidig har kandidaterne i høj grad tilegnet sig de kompetencer, der fremgår af studieordningens kompetenceprofil, og hvad vigtigere er, de gør brug af kompetencerne i deres job. På den baggrund må det konstateres, at der findes et aftagermarked for kandidater med den kompetenceprofil man får på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. De studerendes motivation bag ansøgning om optagelse på uddannelsen er altovervejende positiv, således at faktorer så som interessen for at videreuddanne sig, ønsket om at forbedre mulighed for jobskifte samt ønsket om at styrke den personlige udvikling har vejet tung. I afsnittet med undersøgelsens resultater sås, at mængden af erhvervserfaring forud for optag på kandidatuddannelsen overordnet set er faldet i den analyserede periode. Det kan skyldes fleres ting.. I slutningen af 1990 erne var der i det danske uddannelsessystem meget få tilbud om akademiske overbygningsuddannelser til personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Da uddannelsen så startede i 1997, kan der på de første årgange have været personer, der havde ventet i mange år på dette videreuddannelsestilbud, og det forklarer den høje anciennitet for årgang 1998 og 2000 som det ses i figur 2. Samtidig kan den kortere anciennitet vi har set de senere år skyldes, at kendskabet til uddannelsen gennem årene er blevet udbredt og at en større gruppe i dag allerede fra start på deres grunduddannelse medtænker Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse som en karrierevej. En tredje forklaring på faldet i mængden af erhvervserfaring kunne umiddelbart være, at flere påbegyndte uddannelsen hurtigere grundet vanskeligheder ved at finde beskæftigelse i deres grunduddannelse. Det må dog for årgangene med start til og med 2009 afvises, da kun tre respondenter (jf. tabel 4) har angivet at de søgte ind på uddannelsen fordi de havde vanskeligt ved at finde et job, der matchede deres grunduddannelse. Et af formålene med Den sundhedsfaglige Kandidatuddannelse er at give personer med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse mulighed for at kunne medvirke til at behandling og pleje i sundhedssektoren bliver mere evidensbaseret. En af vejene til dette er, at der er lidt flere der beskæftiger sig med kvalitetsudvikling og forskning. I afsnit 6.3. tabel 15 vises deltagernes jobprofil for det seneste job, og det ses, at 70 procent arbejdede med kvalitetsudvikling/dokumentation/forskning. Det skal sammenlignes med at 11 procent var beskæftiget med dette inden de påbegyndte studiet. Andelen der underviste var uændret ca. 10 procent. 16