KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
|
|
- Thor Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Halvårsrapport 1. halvår 2014
2 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING 2.3 GENOPTRÆNING 2. TRYGHED I HVERDAGEN ANTAL FORSKELLIGE HJÆLPERE I BORGERS HJEM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER GENINDLÆGGELSER KORTTIDSINDLÆGGELSER FÆRDIGBEHANDLEDE BORGERE 9 4. VENTETIDER SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR HJEMMEPLEJE, HJÆLPEMIDLER OG PLEJEBOLIG VENTETID TIL PLEJEBOLIG 4.3 VENTETID TIL GENOPTRÆNING 5. SYGEFRAVÆR 4.1 SYGEFRAVÆR BLANDT FULTIDSANSTTE OG ELVER FIGUROVERSIGT 14 [Halvårsrapporten vil indeholde hele indholdsfortegnelsen, men de lysegrå indgår ikke i denne prototype] 3. FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG REHABILITERING PATIENTRETTET FOREBYGGELSE BORGERRETTET FOREBYGGELSE RYGESTOPSAMTALER MED KORTUDDANNEDE KØBENHAVNERE FLERE GENNEMFØRER RYGESTOPFORLØB OG FORBLIVER RØGFRI 2
3 Overblik Ældrepolitikken Frihed til at leve livet Hverdagsrehabilitering Genoptræning Tryghed i hverdagen Hjemmeplejebesøg leveres af fast hjælper Forebyggelige indlæggelser Genindlæggelser Korttidsindlæggelser Hjemtagning af færdigbehandlede Sundhedspolitikken Forebyggelse, behandling og rehabilitering Patientrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse Kortuddannede som modtager rygestop Røgfri efter rygestopforløb Ventetider og sygefravær Ventetider Sagsbehandlingstider 4-ugers-garanti for plejebolig Ventetid på genoptræning Sygefravær Sygefravær blandt fuldtidsansatte og elever 3
4 Resumé [Tekst indsættes] 4
5 Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper Ældrepolitikken Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2. Tryghed i hverdagen 2.1 Antal forskellige hjælpere i borgers hjem Sundheds- og Omsorgsudvalget har i Ældrepolitikken fastlagt, at borgerne modtager hjælp og støtte fra en fast kreds af medarbejdere. Dette beregnes for borgere, der modtager mellem 1 og 12 timers hjemmepleje om ugen. Figur 1- Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper 70% 60% 50% 40% Indikatoren antal forskellige hjælpere i borgers hjem opgøres på følgende måde: Andelen af besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i den kommunale daghjemmepleje. Tallene er opgjort for borgere, der modtager hjemmepleje i mellem 1 og 12 timer om ugen. 30% 20% 10% 0% 64% 62% September 2012 September 2014 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS). Note: Tallene for september 2012 er opgjort i KOS1. Ved overgangen til KOS2 var det ikke muligt at opgøre valide tal, derfor er der ikke opgjort tal for september Der er i 2014 udviklet en ny opgørelsesmetode, hvor opgørelsen er foretaget delvist manuelt, denne metode er anvendt til at opgøre tallene for september Note: Ordninger som tøjvask, indkøb og madservice indgår ikke, idet disse ikke leveres af den kommunale hjemmepleje 5
6 Antal forebyggelige indlæggelser per borgere over 65 år Ældrepolitikken Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.2 Forebyggelige indlæggelser Tryghed i hverdagen handler også om at kunne forblive rask så længe som mulig og at forebygge sygdom, når dette er muligt. Hospitalsindlæggelser kan være en belastning for mange ældre, som i forvejen har et pleje- og omsorgsbehov. Den kommunale forebyggelsesindsats skal derfor modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Figur 2 - Forebyggelige indlæggelser Indikatoren forebyggelige indlæggelser opgøres følgende måde: Forebyggelige indlæggelser omfatter en række udvalgte sygdomsgrupper, der er kendetegnet ved, at det til en vis grad er muligt at forebygge dem, så indlæggelser på sigt kan begrænses. Antallet af forebyggelige indlæggelser er opgjort per borger over 65 år bosiddende i Københavns kommune ,0 23,5 Kilde: KØS Note: I opgørelsen indgår borgere bosiddende i Københavns kommune, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens offentlige hospitaler. Note: Data i KØS bliver opdateret løbende, men vises i rapporten ét kvartal forskudt idet data ikke altid når at blive opdateret. Note: Forebyggelige indlæggelser er en indlæggelse med følgende diagnoser: Nedre luftvejssygdom, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, tryksår og sociale og plejemæssige forhold. 21,8 2. kvartal kvartal kvartal
7 Andel akutte genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser for borgere over 65 år Ældrepolitikken Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.3 Genindlæggelser Ifølge Sundhedsaftalerne er målet at reducere omfanget af genindlæggelser, der kunne have været forebygget ved en tidligere indsats fra hospital, kommune eller praktiserende læge, hver især eller i fællesskab. Figur 3 - Genindlæggelser 12% 10% Indikatoren genindlæggelser opgøres følgende måde: Andelen af akutte genindlæggelser i forhold til samtlige indlæggelser for borgere over 65 år bosiddende i Københavns kommune. En genindlæggelse opgøres som en fornyet kontrakt indenfor 30 dage efter udskrivelse uafhængig af diagnose. 8% 6% 4% 2% 0% 9,9% 9,5% 9,8% 3. kvartal kvartal kvartal 2014 Kilde: esundhed Note: I opgørelsen indgår borgere bosiddende i Københavns kommune, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens offentlige hospitaler. 7
8 Antal korttidsindlæggelser per borgere over 65 år Ældrepolitikken Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.4 Korttidsindlæggelser Figur 4 - Korttidsindlæggelser Ifølge Sundhedsaftalerne er målet at reducere antallet af akutte indlæggelser på medicinske afdelinger. Indikatoren korttidsindlæggelser opgøres følgende måde: Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser per borger over 65 år bosiddende i Københavns kommune. Korttidsindlæggelser opgøres som akutte indlæggelser på medicinske afdelinger, hvor borgeren udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse. 12% 10% 8% 6% 4% 2% 9,9% 9,5% 9,8% 0% 3. kvartal kvartal kvartal 2014 Kilde: KØS Note: I opgørelsen indgår borgere bosiddende i Københavns kommune, som har været i kontakt med et af Region Hovedstadens offentlige hospitaler. Note: Data i KØS bliver opdateret løbende, men vises i rapporten ét kvartal forskudt idet data ikke altid når at blive opdateret. 8
9 Ældrepolitikken Kapitel 2: Tryghed i hverdagen 2.5 Færdigbehandlede borgere Ifølge Sundhedsaftale skal Københavns Kommune hjemtage borgerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at kommunen har modtaget skriftlig information om, at patienten er færdigbehandlet. Indikatoren færdigbehandlede borgere opgøres følgende måde: Antallet af borgere over 65 år, der er blevet udskrevet fra et hospital - fordelt på, hvor mange dage, borgerne ventede på at blive hjemtaget efter færdigbehandling. Da der ved redaktionens afslutning ikke var tilgængelige tal for 3. kvartal 2014, er ventedagene opgjort for perioden juni-august. Tabel 1 Ventedage efter færdigbehandling juni aug juni - aug juni aug Udvikling ift. juni aug (%) Antal udskrivninger % Udskrivninger uden ventedage % Udskrivninger med ventedage: 1 dag % 2-5 dage % 6-14 dage % 15+ dage % I alt udskrivninger med ventedage % Antal ventedage i alt % Gns. antal ventedage per ventedagsforløb 5,8 5,5 4,6-16% Kilde: e-sundhed Note: Der kan ske efterregistreringer af aktiviteten i 2014 helt frem til marts Note: Antal udskrivninger er udskrivninger fra offentlige hospitaler i Region Hovedstaden eksklusiv Bornholm. 9
10 Antal forebyggelsesforløb Sundhedspolitikken Kapitel 3: Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3. Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3.1 Patientrettet forebyggelse Patientrettede forebyggelsesforløb er tilbud, hvor kronisk syge i Københavns Kommune kan få støtte og inspiration til en sund livsstil med en kronisk sygdom. Forløbene kan indeholde følgende aktiviteter: fysisk træning, kostvejledning, madlavning, undervisning i kroniske sygdomme samt rygestopvejledning. Borgere med kroniske sygdomme skal henvises til et patientrettet forebyggelsesforløb af enten deres praktiserende læge eller fra Bispebjerg, Amager eller Hvidovre hospital. Figur 5 Patientrettet forebyggelse Diabetesforløb Hjerteforløb KOL-forløb I alt Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og Sundhedsportalen Indikatoren patientrettet forebyggelse opgøres følgende måde: Sundheds- og omsorgsforvaltningen har som mål at der i 2014 påbegyndes patientrettede forebyggelsesforløb. Opgørelsen omfatter antallet af påbegyndte patientrettede forebyggelsesforløb i kvartal af hhv. 2012, 2013 og
11 Antal borgere Sundhedspolitikken Kapitel 3: Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3.2 Borgerrettet forebyggelse Borgerrettede forebyggelsesforløb er tilbud, hvor københavner kan få støtte og inspiration til en sund livsstil. Tilbuddene omfatter forløb vedrørende motion og kost i et forebyggelsescenter, Motion XL-forløb, rygestopforløb, etnisk sundhedsformidling, samtaler om sundhed og samtaler om alkohol. Figur 6 Borgerrettet forebyggelse Indikatoren borgerrettet forebyggelse opgøres følgende måde: Sundheds- og omsorgsforvaltningen har som mål at borgere i 2014 skal modtage forebyggelsestilbud vedrørende kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet. Opgørelsen omfatter det samlede antal borgere, som har deltaget i et borgerrettet forebyggelsesforløb i kvartal af henholdsvis 2012, 2013 og kvartal kvartal kvartal 2014 Kilde: Indrapporteringer fra Forebyggelsescentrene Note: For indsatsen etnisk sundhedsformidling registreres antallet af forløb, mens det for de andre indsatser er antallet af borgere, der har været igennem disse forløb, der registreres. For at kunne vurdere målopfyldelsen har forvaltningen omregnet antal forløb til antal borgere, der har deltaget i et forløb. En borger, som har deltaget i flere forskellige forløb i samme år, vil således tælle med flere gange. 11
12 Andel rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere Sundhedspolitikken Kapitel 3: Forebyggelse, behandling og rehabilitering 3.3 Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død. Der er flere kortuddannede der ryger og derfor måles på, hvor mange rygestopsamtaler, der gennemføres med kortuddannede københavnere. Figur 7 Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere 60% 50% 40% Indikatoren rygning opgøres følgende måde: Andelen af rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere, sat i forhold til alle rygestopsamtaler med københavnere fra STOPLINIEN for borgere i alderen 30+år i kvartal 2013 og kvartal % 20% 10% 0% 56% Kilde: STOPLINIEN Note: Kortuddannede borgere, defineres som borgere hvis højeste afsluttede uddannelse er folkeskole, gymnasium (STX, HF, HH, HTX, HHX), kortere uddannelser (specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser mv.), erhvervsuddannelser (faglært inden for håndværk, handel, kontor m.m.) og anden faglig uddannelse. 50% kvartal kvartal
13 Andel sager hvor tidsfristen er overholdt 84% 86% 77% 92% 86% 86% 87% 78% 94% 94% 93% 97% Ventetider og sygefravær Kapitel 4: Ventetider 4. Ventetider 4.1 Sagsbehandlingstider for hjemmepleje, hjælpemidler og plejebolig Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt, at sagsbehandlingsfristerne for hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) og plejebolig er 10 hverdage. For tekniske og personlige hjælpemidler er sagsbehandlingsfristen 20 hverdage, medmindre der er brug for flere oplysninger i sagen, i så fald er sagsbehandlingstiden fastsat til 40 hverdage. Tidsfristerne er fastsat efter at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne, jf. anbefaling i retssikkerhedsloven. Sagsbehandlingsfristerne er blevet ændret i kvalitetsstandarderne for Indikatoren sagsbehandlingstider opgøres følgende måde: Der måles på andelen af sager, der er blevet behandlet inden for sagsbehandlingsfristerne på de enkelte områder. Figur 8 Sagsbehandlingstider 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Hjemmepleje Tekniske hjælpemidler Personlige hjæpemidler Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS), indberetninger fra Hjælpemiddelcentret Note: Overholdelsen af sagsbehandlingstiderne er baseret på de sagsbehandlingstider, som var gældende på det pågældende tidspunkt. Plejebolig 13
14 Figuroversigt Figur 1- Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper... 5 Figur 2 - Forebyggelige indlæggelser... 6 Figur 3 - Genindlæggelser... 7 Figur 4 - Korttidsindlæggelser... 8 Figur 5 Patientrettet forebyggelse Figur 6 Borgerrettet forebyggelse Figur 7 Rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere Figur 7 Sagsbehandlingstider Tabel 1 Ventedage efter færdigbehandling
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport
Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 4 RESUME 6 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISKE OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING 2.3 GENOPTRÆNING
Læs mereHalvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Halvårsrapport for 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Frihed til at leve livet 5.1 SYGEFRAVÆR BLANDT FULDTIDSANSATTE OG ELEVER... 21 FIGUROVERSIGT... 22 OVERBLIK... 3 STATUS... 4 FRIHED TIL
Læs mereOVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...
Læs mereOVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING...10
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2014 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 10 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...10
Læs mereOVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...
Læs mereKvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 SKABELON TIL NY RAPPORT INDHOLD KAPITEL 1: OVERBLIK... 3 KAPITEL 2: FOREBYGGELSE DER VIRKER... 4 KAPITEL 3: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN...
Læs mere1. Hvad er den gennemsnitlige ventetid på hjemtagning af færdigmeldte borgere fra hospitalerne?
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren 22-08-2014 Sagsnr. 2014-0029087 Kære Jakob Næsager Dokumentnr. 2014-0029087-6 Medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Næsager (C) har i e-mail
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereKvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2013 INDHOLD OVERBLIK... 3 INDLEDNING... 4 RESUMÈ... 5 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 KAPITEL 2: STØRRE TRYGHED... 11 2.1: TIDLIGERE DIALOG
Læs mereKVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN
KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING... 3 KAPITEL 2: RESUMÉ... 4 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE... 8 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 8 3.2: BORGERE,
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012
REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan
Læs mereKVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN
KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING...4 KAPITEL 2: RESUMÉ...5 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE...9 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 9 3.2: BORGERE, DER
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereDanmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Læs mereForebyggelsesstrategi
Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereData for genoptræning
Bilag 2 Data for genoptræning Da varetagelse af genoptræning af patienter efter udskrivning er en ny kommunal opgave, er der stor fokus på monitorering af opgaven. Kendskab til opgavens omfang er en forudsætning
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereBEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE
BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer
Læs mereLUP 2012 - Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde
LUP 2012 - Indlagte Privathospitalerne Køn Mand Kvinde % % Landsresultatet 40137 49,1 50,9 Privathospitalerne 1150 41,7 58,3 Aleris-Hamlet Hospitaler 316 61,4 38,6 Steno Diabetes Center 33 45,5 54,5 Center
Læs mereOmkodning af svar og svarkategorier
Omkodning af svar og svarer I resultaterne er nogle spørgsmål opgjort anderledes, end de fremstår i spørgeskemaet. Det skyldes, at der er foretaget omkodninger, som vi her vil gøre rede for. Der findes
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 25.02.2010 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2011-2014 - Orientering om den politiske tids- og arbejdsplan
Læs mere1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering
1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde
Læs mereStyrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper
Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereKvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning
Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning Opgaveområde Pleje og træning Kode: SO15 Hjemmeplejen Forebyggelse af fald hos borgere i hjemmeplejen Mål At reducere antallet af fald hos borgere. At der
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereHvad vinder vi ved at miste et sygehus? Idéudviklingsdagen 12.09.13
Hvad vinder vi ved at miste et sygehus? Idéudviklingsdagen 12.09.13 Baggrunden Fredericia Kommunes sundhedspolitik Sundhed med alle KLs udspil om det nære sundhedsvæsen Den ændrede sygehusstruktur (Flytningen
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Mål for ældreområdet
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor
Læs mereForeløbig tal og fakta om den patientrettede forebyggelse
Foreløbig tal og fakta om den patientrettede forebyggelse Indledning... 4 Finansiering og ansvar... 4 Økonomi... 4 Tabel 1 : Oversigt over kommunernes aktivitetsafhængige ydelser 2014.... 5 Forebyggelse
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14
Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs merePlejebolig Kvalitetsstandard 2013
Plejebolig Kvalitetsstandard 2013 Du kan blive visiteret til en plejebolig, hvis du på grund af væsentlig nedsat funktionsevne har brug for hjælp og støtte hele døgnet. Hvad er formålet? Hvad tilbydes
Læs mereRapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er:
Resultatrapport Nummer 1, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus
Læs mereHar du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden
Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation September 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation September 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs merePatientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser
Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er
Læs mereÅrsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 6 METODE OG AFGRÆNSNING... 7 RESUMÈ... 8 KAPITEL 1: STÆRKERE FÆLLESSKAB... 13 1.1: FÆRRE ENSOMME...13 1.2: AKTIVITETER
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereForebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune
Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereMedicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mere35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik
35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag
Læs mereNeurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereDet lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012
Det lille skub Forebyggende hjemmebesøg CVO Årsrapport 2012 Forebyggende medarbejdere: Anne Andersen, Tove Thorst og Vibeke Reiter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Forebyggende hjemmebesøg i statistik
Læs mereBudget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750
Reduktioner (i mio. kr.) Budget Priorit. Service område Formål Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 3033 311 Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0,900 3034 311 Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereForløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældre og Sundhed
Læs mereMålgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der:
Kvalitetsstandard: Personlig og praktisk hjælp Målgruppe Målgruppen er alle borgere i Norddjurs Kommune, der: ikke selv kan udføre personlig pleje og praktiske gøremål i hjemmet efter et rehabiliteringsforløb
Læs mereResultatrapport 2/2013
Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereGuide til PowerPointpræsentationer
Omsorg i MSO Guide til PowerPointpræsentationer i MSO Oplæg Temadrøftelse om Omsorgspolitikken Sundhed og Omsorgsudvalget Den 12. januar 2015 Omsorgspolitikken Omsorgspolitikken er vedtaget af Byrådet
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Status på nøgletal. Sundhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 2018
tatus på nøgletal undhed og omsorg I Københavns Kommune 1. halvår 218 1 tatus på nøgletal - undhed og omsorg i Københavns Kommune 1. halvår 218 Udarbejdet af Center for nalyse, HR og Kvalitet jællandsgade
Læs mereLedelsesinformation Center for Sundhed og Ældre
Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på
Læs mereSundhed i nærmiljøet
Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle
Læs mereDe aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.
Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereHvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:
Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er
Læs mereRegion Kommune Tilbud Type Drift Udbredelse Finansiering. Patientuddannelse / Vejledning Rehabilitering Andet
I t I t Hovedstaden Bornholm Hovedstaden Brøndby Hovedstaden Brøndby Kræftrehabiliteringskurset: I gang igen Kurset 'I gang igen' er et tilbud til patienter, der har fået en kræftdiagnose og deres pårørende.kurset
Læs mereFakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de
Læs mere