Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
|
|
- Claus Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via Anders Schmidt and Nanja Hedal Kløverpris FORCE Technology Applied Environmental Assessment Hjortekærsvej 99 DK-2800 Lyngby May,
2 Dansk sammenfatning 1.1 Baggrund e-boks er et aktieselskab, der I dag er ejet af PBS A/S og Post Danmark. I 2008 blev der via e-boks sendt 98,5 millioner elektroniske dokumenter til mere end 1,5 millioner brugere. E- Boks giver desuden brugerne mulighed for at lagre deres egne dokumenter i den personlige postboks, som det er muligt at få adgang til fra en computer med internetadgang. FORCE Technology har for e-boks kortlagt de miljømæssige konsekvenser af at distribuere dokumenter som f.eks. kontoudtog, lønsedler og pensionsoversigter elektronisk i stedet for den velkendte måde med papirdokumenter i rudekuverter, der distribueres af Post Danmark. Formålet med denne kortlægning har været at få bekræftet en formodning om, at elektronisk distribution af denne type dokumenter er bedre for miljøet end den almindelige distribution, fordi der både spares papir og brændstoffer til transport. Samtidigt blev det undersøgt, om e- Boks systemet har nogle oversete miljøbelastninger, der eventuelt kan opveje fordelene. 1.2 Undersøgelsens omfang Undersøgelsen har vurderet de miljømæssige konsekvenser af at distribuere 98,5 millioner dokumenter elektronisk i 2008 i stedet for at distribuere dem i form af almindelige breve. Analysen er lavet som en såkaldt livscyklusvurdering (LCA), der opgør forskelle i miljøpåvirkninger fra vugge til grav, inkl. udvinding af brændsler og råvarer til f.eks. papirproduktion, brugen af computere og bortskaffelse af papir og konvolutter. Figur 1 viser de processer, som indgår i hhv. elektronisk og almindelig distribution af brevene. Document on client server Document on client server Production of server Document on e- Boks server Production of paper and toner Printing of document Production of envelope Production of paper and toner Distribution of e- Boks documents (Other servers) Viewing of documents on domestic pc Printing of documents Production of letters Distribution (Post Danmark) Incineration of paper Recycling of paper Incineration of paper Recycling of paper Avoided production of electricity Avoided paper production Avoided production of electricity Avoided paper production Figur 1. De vigtigste elementer og aktiviteter i den elektroniske distribution via e- Boks og distribution med almindelig post. I denne type LCA kortlægges og beregnes konsekvenserne af at gennemføre en bestemt aktivitet. Et øget elforbrug fører eksempelvis ikke til en øget gennemsnitlig elproduktion, men til at der produceres mere el på et kulfyret kraftværk. Et andet eksempel er, at man ved 2
3 genanvendelse af papir regner med, at dette vil kunne erstatte nyt avispapir i stedet for papir af sammenlignelig kvalitet. Hvor der har været valgmuligheder i forbindelse med systembeskrivelsen er der til brug i basisscenariet som udgangspunkt foretaget et konservativt valg, der ikke giver et falsk positivt indtryk af fordelene ved e-boks. Datagrundlaget, f.eks. i form af vægten af et typisk brev, tiden til at læse et dokument på skærmen, hvor hyppigt der laves en udskrift osv. er etableret på baggrund af information fra centrale aktører som e-boks,post Danmark, KMD (der er vært for e-boks), Konvolut Danmark (producent af konvolutter) og Strålfors (der printer og pakker dokumenter). Disse informationer er parret med oplysninger fra internationalt anerkendte databaser om f.eks. miljøbelastningen ved at producere og genbruge papir, producere elektricitet og andre relevante processer i de to systemer. Vurderingen omfatter de miljøpåvirkninger, energiforbrug og ressourceforbrug, som typisk opgøres i en livscyklusvurdering: Klimaeffekt (også kaldet global opvarmning eller klimapåvirkning) Forsuring Belastning af vandmiljøet med næringssalte Smog-dannelse (fotokemisk ozon) Energiforbrug o Totalt energiforbrug opgjort i MJ, med mulighed for at skelne mellem fossile energikilder og vandkraft Forbrug af fossile energiressourcer samt træ, opgjort i kg eller m 3 o Sten- og brunkul, naturgas, olie Undersøgelsen har ikke vurderet de mulige påvirkninger af mennesker og økosystemer i de to systemer, da de eksisterende metoder og datagrundlag stadig er forholdsvis usikre. Det bemærkes dog, at der ikke forventes at være bidrag til lokale miljø- og sundhedsbelastninger udover de forholdsvis velkendte og velbeskrevne bidrag fra de centrale processer i livsforløbet for dokumenter: produktion af papir, f.eks. udledning af miljøfremmede og bio-akkumulerende stoffer til vandmiljøet produktion af elektricitet, f.eks. udledning af kviksølv fra kulfyring distribution af breve og andre varer, f.eks. udledning af fine og ultrafine partikler fra dieselmotorer bortskaffelse af elektronik, f.eks. udledning af tungmetaller Det bemærkes også, at for de nævnte typer af lokale belastninger har der gennem mange år været iværksat samfundsmæssige initiativer, der fokuserer på at nedbringe belastningen i videst muligt omfang. 1.3 Resultater Hvor stor er fordelen ved e-boks distribution? Beregningerne har været fokuseret på at beskrive de miljømæssige konsekvenser af at distribuere dokumenter som f.eks. kontoudtog, lønsedler og pensionsoversigter elektronisk i stedet for den traditionelle måde som papirdokumenter, der distribueres af Post Danmark. For alle typer af miljøbelastninger er der en klar fordel ved elektronisk distribution af denne type dokumenter, således som det fremgår af Tabel 1. Negative værdier er således udtryk for en reduktion i miljøbelastningen. 3
4 Tabel 1. Miljømæssige konsekvenser af at distribuere 98.5 millioner dokumenter via e-boks i stedet for som normale breve. Miljøbelastning Enhed Ændring Klimaeffekt kg CO 2 -ækv. -1,652,496 Forsuring kg SO 2 -ækv. -16,415 Næringssaltbelastning kg NO 3 -ækv. -21,493 Smog-dannelse kg C 2 H 4 -ækv. -1,039 Total energiforbrug MJ -24,675,481 Foruden en reduktion i de undersøgte miljøbelastninger viser resultaterne også, at der er en markant besparelse på de fossile brændsler (primært kul, olie og gas), mens der er en meget beskeden stigning i brugen af fornybar energi (vandkraft) til produktion af elektricitet. Da den fornybare del af energien udgør mindre end 1% af det samlede energiforbrug, skelnes der i den resterende del af rapporten ikke mellem fornybar og fossil energi. Tabel 1 viser konsekvenserne i absolutte tal og i forskellige enheder. Den danske UMIPmetode giver mulighed for at omregne en række miljøbelastninger til en fælles enhed, den såkaldte personækvivalent. En personækvivalent (også kaldet en PE) svarer til en gennemsnitspersons årlige bidrag til en given miljøbelastning. Hver dansker udleder således i gennemsnit omkring 8700 kg CO 2 -ækvivalenter om året som bidrag til klimaforandringer, mens den samme person udleder 101 kg SO 2 -ækvivalenter Hvad er den største fordel? Ved at omregne de primære resultater til personækvivalenter (det kaldes også at normalisere resultaterne ) får man således en indikation af, hvilken ændring, der batter mest i det samlede danske miljøbillede. De normaliserede resultater er vist i Figur 2. Relativ betydning af miljøeffekter Personækvivalenter (PE) Fotokemisk ozondannelse Figur 2. De miljømæssige fordele af e-boks systemet, omregnet til normaliserede værdier (personækvivalenter). 4
5 Figuren indikerer, at den mest markante fordel er reduktionen i bidraget til drivhuseffekt/klimaforandring, svarende til udledningen fra 190 gennemsnitsdanskere. Bidraget til forsuring reduceres næsten lige så meget, svarende til 163 personækvivalenter. Den positive effekt med hensyn til næringssaltbelastning og fotokemisk ozondannelse er mindre, men stadig signifikant. UMIP-metoden giver ikke mulighed for på samme måde at normalisere resultaterne for energiforbrug og besparelser. Ud fra Energistatistik 2007 fra Energistyrelsen kan det dog beregnes, at en gennemsnitsdansker bruger cirka MJ energi om året. Besparelsen på godt 24 millioner MJ ved at distribuere gennem e-boks svarer således til energiforbruget for 155 gennemsnitsdanskere. Denne besparelse kan også udtrykkes i såkaldte olie-ækvivalenter, der er den enhed som OECD anvender til at sammenfatte målinger af energiforbrug. Besparelsen ved at bruge e-boks er ca kg olieækvivalenter, der ifølge beregningerne fordeler sig på følgende måde på forskellige fossile brændsler: Kg MJ Råolie -287,670-12,309,350 Stenkul 43,210 1,139,618 Brunkul -113,577-1,303,812 Naturgas -254,147-10,941,401 Uran ,261,457 Besparelserne ligger primært på råolie, der anvendes til produktion af benzin, diesel, fyringsolie og plastmaterialer og på naturgas, der anvendes til produktion af elektricitet, varme og diverse materialer. Ændringerne for stenkul, brunkul og uran afspejler, at et mindre papirforbrug i e-boks systemet på den ene side medfører en sparet el-produktion i lande, hvor uran og brunkul er væsentlige energikilder, mens der skal produceres ekstra elektricitet på moderne danske kulkraftværker, fordi der ikke er så megen energi at hente fra forbrænding af papiraffald Hvor ligger de væsentligste miljøbelastninger i e-boks systemet? I undersøgelsen er e-boks systemet delt op i fire hovedaktiviteter: Aktiviteter hos e-boks (primært lagring og visning af dokumenter) Elektronisk distribution via internetudbydere Læsning af dokumenter hos brugeren Printning af dokumenter (primært produktion og bortskaffelse af papir) Figur 3 viser, hvilke aktiviteter, der har den største belastning: 5
6 Bidrag til miljøeffekter 100% Printning (15%) 80% 60% Læsning (3.25 min.) 40% Elektronisk distribution 20% e-boks' aktiviteter 0% Fotokemisk ozondannelse Figur 3. Relativt bidrag til forskellige miljøbelastninger fra de fire hovedaktiviteter i e-boks. Figuren illustrerer klart, at Læsning af dokumenterne giver det største bidrag med hensyn til klimaeffekt, mens bidraget til de øvrige miljøbelastninger er mere ligeligt fordelt mellem Læsning og Printning. I det samlede billede spiller aktiviteterne hos e-boks en meget lille rolle og den elektroniske distribution via en internetudbyder er uden praktisk betydning. 1.4 Resultaterne er robuste Det er altså den enkelte bruger af e-boks, der langt hen ad vejen kan bestemme, hvor stor en miljøbelastning, der er knyttet til at modtage dokumenter via e-boks. I en følsomhedsanalyse blev betydningen af forskellige antagelser derfor analyseret for at være sikker på, at resultater og konklusioner er robuste, også for brugere der har andre vaner omkring brugen af e-boks end den gennemsnitsbruger, der er forudsat i det grundlæggende scenarie Tid brugt på læsning Det er som udgangspunkt antaget, at en bruger anvender sin pc i tre minutter og 15 sekunder for hvert dokument, der modtages i e-boks. To minutter bruges til at læse dokumentet, mens der bruges 1.25 min på at logge på e-boks. De to minutter er et målt gennemsnit for e-boks dokumenter, mens tiden til log-on er baseret på, at der i gennemsnit åbnes 1,6 dokumenter hver gang der logges på e-boks. Nogle brugere kan dog tænkes at anvende noget længere tid, enten fordi de har en langsom internetforbindelse eller fordi de gennemgår dokumenterne minutiøst. Der blev derfor gennemført beregninger, hvor det blev antaget at den samlede tid til at læse et dokument var 10 minutter i stedet for de godt tre minutter. Resultaterne af denne analyse fremgår af Figur 4. 6
7 Følsomhedsanalyse - tid brugt på læsning Procent Fotokemisk Total ozondannelse energiforbrug Basisscenarie 10 min læsning Figur 4. Relativ miljøbelastning ved et tidsforbrug til læsning på 10 minutter i stedet for 3,25 minutter som i basisscenariet. Tal under 100% indikerer generelt, at fordelen ved e-boks bliver mindre. Hvis en bruger anvender væsentligt længere tid i dette eksempel 10 minutter på at læse et dokument i e-boks, forsvinder en stor del af fordelen ved e-boks, specielt med hensyn til bidraget til klimaforandringer og totalforbruget af energi. For begge effekters vedkommende skyldes den mindre fordel, at der bruges mere elektricitet til pc, skærm og andet IT udstyr. Effekten er ikke så stor for de andre miljøbelastningers vedkommende, hvilket skyldes at disse ikke er relateret til energiforbrug alene, men også til forbrug af papir til udskrivning af dokumenter. Det understreges, at denne følsomhedsanalyse primært viser effekten for den enkelte bruger med et stort tidsforbrug. Gennemsnitstiden på godt tre minutter, som anvendes i basisscenariet, anses for at være et meget realistisk estimat, der afspejler daglig praksis Hvor ofte skrives et e-boks dokument ud? En undersøgelse blandt brugere af e-boks viste, at omkring 15% af de dokumenter, der åbnes, også skrives ud. I praksis er det ikke alle dokumenter, der åbnes, og en udskriftshyppighed på 15% giver derfor et konservativt estimat. For at belyse dette nærmere, blev der lavet beregninger af belastningen, hvis alle dokumenter skrives ud, og hvis ingen skrives ud. Ingen af disse scenarier er realistiske, men resultaterne giver en god indikation af, hvor stor en del af fordelen, der forsvinder hvis der printes ud, og hvor stor en ekstra gevinst der opnås, hvis et dokument ikke skrives ud. Resultaterne fremgår af Figur 5. 7
8 Følsomhedsanalyse - printfrekvens Procent Basisscenarie 0% print 100% print Fotokemisk ozondannelse Total energiforbrug Figur 5. Relativ miljøbelastning ved udskrivning af ingen eller alle dokumenter i forhold til basisscenariet med 15% udprintning. Tal under 100% indikerer generelt, at fordelen ved e-boks bliver mindre; over 100% indikerer at fordelen øges. Resultaterne viser, at 30-40% af fordelen ved e-boks forsvinder, når et dokument skrives ud. Årsagen til dette er, at der sker en forøgelse af papirforbruget og de miljøbelastninger, der er knyttet til papirproduktion. Der er dog stadig en signifikant fordel ved e-boks systemet, der for størstedelens vedkommende kan henføres til, at der ikke skal produceres og sendes en konvolut med dokumentet i. Analysen viser også, at der kan opnås en ekstra fordel på 5-7% i det samlede resultat for alle typer af miljøbelastning, hvis ingen dokumenter skrives ud Brug af moderne IT udstyr I basisscenariet er brugt et veldokumenteret gennemsnit af hjemmenes IT udstyr i 2006 som forudsætning for beregningerne. Denne antagelse er ikke nødvendigvis særlig repræsentativ for brugere med et mere moderne udstyr, f.eks. bærbare computere, der har et relativt lavt strømforbrug. Der blev derfor gennemført en følsomhedsanalyse, hvor strømforbruget blev nedsat med 60 Watt per time, svarende til forskellen mellem en pc med skærm, der bruger 100 W og en bærbar, der bruger 40 W. Resultaterne fremgår af Figur 6. 8
9 Følsomhedsanalyse - IT-udstyr Procent Basisscenarie Moderne PC-udstyr Fotokemisk ozondannelse Total energiforbrug Figur 6. Miljøbelastning ved brug af bærbare computere I forhold til basisscenariet. Værdier højere end 100% indikerer en større fordel i forhold til basisscenariet. Resultaterne viser, at fordelene ved e-boks systemet i høj grad er relateret til energieffektiviteten af IT-udstyret. Der er en signifikant fordel ved at bruge bærbare computere frem for stationære, mest udtalt i forhold til bidraget til klimaeffekten (17% forbedring) og til forbruget fossil energi (15%). Det bemærkes, at den fremtidige udvikling på IT-området ikke nødvendigvis går ensartet i retning af lavere energiforbrug eller højere energieffektivitet. Bærbare computere, især små apparater, må forventes at blive meget mere almindelige, men der vil sikkert også ske en udvikling for stationære computere i retning af en mere kraftfuld ydelse, der opnås på bekostning af et øget energiforbrug. Samlet set vil udviklingen i den nærmeste fremtid dog ikke kunne rokke ved den vurdering, at læsning af e-boks dokumenter giver det største bidrag til det samlede billede Behandling af papiraffald I beregningerne er der som udgangspunkt gået ud fra, at e-boks dokumenter og kuverter behandles som gennemsnittet af andet papir- og papaffald i Danmark i 2008, nemlig at 60% genanvendes og 40% forbrændes med energigenvinding. Da den type dokumenter, der typisk distribueres via e-boks, ofte indeholder personlig, økonomisk information, vil en del personer sikkert sørge for, at dokumenterne forbrændes, fordi risikoen for at uvedkommende skal få adgang til informationen derved minimeres. Vi har derfor undersøgt konsekvenserne, hvis kun 20% af papir og kuverter genanvendes, mens de resterende 80% forbrændes med energigenvinding. Resultaterne af dette fremgår af Figur 7. 9
10 Følsomhedsanalyse - bortskaffelse af papir Procent Fotokemisk ozondannelse Total energiforbrug Basisscenarie 20% genanvendelse Figur 7. Miljøbelastning ved en øget forbrænding af papir (80%) i forhold til basisscenariet, hvor 40% forbrændes med energigenvinding. Værdier højere end 100% indikerer en større fordel i forhold til basisscenariet. Beregningerne viser, at fordelene ved at skifte til e-boks bliver mindre med hensyn til klimaeffekt, når andelen af papir, der forbrændes, bliver øget. Til gengæld er der er større fordel med hensyn til både energiforbrug og forsuring, mens der kun sker ubetydelige ændringer med hensyn til næringssaltbelastning og fotokemisk ozondannelse. Det understreges dog, at der i begge scenarier stadig er tale om en konsistent fordel for miljøet ved elektronisk distribution frem for konventionel distribution. Den primære årsag til de beskrevne ændringer i resultaterne er, at der anvendes mest papir ved konventionel distribution af dokumenter. Når en større mængde af dette forbrændes, fortrænges anden energi, der ellers ville være blevet produceret med kul-baseret teknologi. Samtidigt er der mindre papir til genanvendelse, og det er derfor nødvendigt at producere mere virgint papir. 1.5 Konklusioner I undersøgelsen er de miljømæssige konsekvenser ved at distribuere automatisk genererede dokumenter elektronisk i e-boks systemet frem for med almindelig post beregnet. Det bemærkes, at resultaterne ikke er repræsentative for andre typer af dokumenter, f.eks. personlige breve, der både har et andet livsforløb og som opfylder andre funktioner. Resultaterne peger entydigt på, at der er en klar fordel ved elektronisk distribution, idet der er en positiv effekt for alle typer af miljøbelastninger, der er undersøgt, både globalt (nedsat bidrag til klimaforandringer), regionalt (f.eks. bidrag til forsuring og næringssaltbelastning), og med hensyn til det totale forbrug af energi. Det bemærkes dog, at potentielle påvirkninger af menneskers sundhed og lokale økosystemer ikke er indgået i beregningerne. Hvor relevant er det tilstræbt at vælge konservative antagelser, der ikke favoriserer e-boks systemet. Dette understøtter vurderingen af, at konklusionerne er meget entydige, og indikerer samtidigt, at fordelene i absolutte tal sandsynligvis er højere end angivet i rapporten. Målt i absolutte tal svarer de miljømæssige gevinster til udledningerne fra ca gennemsnitsdanskere (med hensyn til klimaeffekt og forsuring) og til noget mindre med hensyn til næringssaltbelastning og dannelse af fotokemisk ozon. De fordele, som et skift til 10
11 distribution via e-boks giver, er dermed et lille skridt på vejen mod de overordnede reduktionsmål på 20% for udledningen af klimagasser i Med de givne begrænsninger må resultaterne anses for at være meget robuste. Dette understøttes af en række følsomhedsanalyser, hvor der selv med worst-case betragtninger på udvalgte områder er en klar miljømæssig fordel ved e-boks systemet i forhold til konventionel distribution af automatisk genererede dokumenter. 11
CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereKøkkenkværne energi der går i vasken?
Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereFREMTID I FJERNVARME
FREMTID I FJERNVARME Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereSkifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul
Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereRepetition fra workshop 2 og 3
Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs mereMiljøredegørelse 2013
1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereNYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Læs mereMiljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?
Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereSpar op til 20% på dit brændstofforbrug
Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget
Læs merefs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013
fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende
Læs mereMiljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense
Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereHvor meget el bruger din familie?
Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereKørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave
KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt
Læs mereBioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGreenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereMILJØ REDEGØRELSE 2014-2015
MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn
Læs mereOliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.
19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,
Læs mereØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING
ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereTil Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING
Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mere