VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING FEARFIGHTER
|
|
- Laurits Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELFÆRDSTEKNOLOGISK VURDERING FEARFIGHTER Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune
2 INDHOLD Resumé Baggrund og formål Teknologien Fokuspunkter og metode Resultater Borgeren Organisationen Teknologien Økonomi Samlet vurdering I det følgende ses en uddybet begrundelse for de enkelte resultater Konklusion Anbefalinger til fremtidig brug af teknologien Perspektivering
3 Resumé FearFighter er et web-baseret behandlingsprogram til angst og fobier baseret på kognitiv adfærdsterapi. Programmet er blevet afprøvet af unge der lider af angst og andre psykiske udfordringer, og derfor modtager en indsats i BBUs tilbud FL under Center for Socialpædagogik og Psykiatri. I afprøvningen har vi været særligt optaget af at forstå teknologiens indvirkning på den unges motivation og selvforståelse og de fremskridt, som teknologien kan bidrage med ift. at reducere de unges angstsymptomer. Programmet har ikke haft en behandlende effekt på de unges angst, men for den ene unge, som har gennemført hele programmet, har arbejdet med FearFighter givet hende nyt mod på at arbejde med hendes angst samt givet hende en større selvindsigt i hendes angstproblematikker. FearFighter indeholder nogle gode og brugbare elementer, men programmet er som helhed ikke et match med de unges behov, kompetencer og præferencer. I dette projekt, har det både været personalet og de unges vurdering, at FearFighter ikke kan anvendes selvstændigt af målgruppen og derfor kræver, at behandleren tager aktivt del i arbejdet med FearFighter. Dette skyldes, at de unge skal motiveres til at bruge programmet, og at de unge har brug støtte ift. at forstå programmets øvelser og opgaver. Dertil anbefales det ikke, at de unge sidder alene med programmet, da FearFighter har et behandlende formål, hvilket betyder, at forløbet stiller spørgsmål til nogle svære problemstillinger som kræver, at de unge samtidigt kan have en dialog med sin behandler. FearFighter er en forholdsvis enkel og billig teknologi at anvende, som ikke kræver omfattende oplæring af personalet. Det er dog en fordel, at personalet har kendskab til behandlingsmetoden Kognitiv Adfærdsterapi ift. bedst muligt at kunne understøtte borgerens behandlingsforløb. På baggrund af afprøvningen forventer vi ikke at arbejde videre med teknologien, men afprøvningsforløbet med FearFighter har dannet grundlag for nogle spændende drøftelser og refleksioner omkring, hvordan digitale løsninger kan anvendes i BBUs behandlingsarbejde. 2
4 1.0 Baggrund og formål FL er en fleksibel indsats der tilbydes i afdelingen Brobyggerne under Borgercenter Børn og Unges Center for Socialpædagogik og Psykiatri. Brobyggerne er en afdeling med udgående specialiseret fagpersonale indenfor psykiatri, som tilbyder individuelt tilpassede helhedsorienterede og skræddersyede kombinationsindsatser målrettet børn, unge og familier med komplekse sociale og psykiatriske vanskeligheder. FL-indsatserne tager udgangspunkt i barnets/den unges og familiens individuelle udfordringer, og har fokus på træning i hverdagslivet og de funktioner der skal styrkes. Indsatsen kan være i form af støtte i overgange (fx fra psykiatrisk indlæggelse eller døgnbehandling tilbage til familie og skole), måltidsstøtte, pædagogisk rådgivning og psykoedukation, ADL-træning, forældretræning og kognitiv adfærdsterapi mm. Afprøvningen af FearFighter udspringer af et ønske om at blive klogere på, hvorvidt og hvordan digitale behandlingsapplikationer, som FearFighter, kan understøtte Brobyggernes pædagogiske arbejde med blandt andet psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi. Målgruppen for afprøvningen er unge, der modtager dagbehandling i form af en FL indsats, som har brug for støtte til at håndtere deres angstproblematikker. Der er tale om unge, hvor angstproblematikker er en del af en større pallette af komplekse sociale og psykiatriske vanskelighed. Afprøvningsprojektets formål er: At undersøge hvorvidt FearFighter kan bruges som et redskab til at understøtte, at unge med angst oplever en reducering af deres symptomer? 2.0 Teknologien FearFighter er et web-baseret behandlingsprogram til angst og fobier baseret på kognitiv adfærdsterapi. Gennem et ni ugers forløb præsenteres brugerne for redskaber til at konfrontere og ændre deres tanker og udfordre de uhensigtsmæssige handlinger/reaktioner, som karakteriserer deres angst. Programmet guider brugerne via kognitiv adfærdsterapi på samme måde som en psykolog gør. Gennem dagbogsnotater beskriver brugeren sine udfordringer, og forberedes gradvist til at blive eksponeret for de elementer som frembringer angstsymptomer hos dem. FearFighter er et tilbud under internetpsykiatrien i Region Syddanmark, og det er med udgangspunkt i erfaringerne fra Telepsykiatrisk Center, at vi i BBU har valgt at afprøve FearFighter. 3
5 3.0 Fokuspunkter og metode Den velfærdsteknologiske vurdering (VTV) har til formål at give en helhedsorienteret vurdering af en given teknologis potentiale. Vurderingen baserer sig på viden om, hvilken betydning og virkning velfærdsteknologien har i forhold til borger, organisation, teknologi og økonomi. VTV-modellen er struktureret i forhold til de fire ovenstående kategorier, og det er med udgangspunkt i disse kategorier, at der udvælges de fokuspunkter, som ønskes belyst i den samlede evaluering af et velfærdsteknologisk afprøvningsprojekt. I afprøvningen har vi været særligt optaget af at forstå teknologiens indvirkning på den unges motivation og selvforståelse og de fremskridt som teknologien kan bidrage med ift. at reducere de unges angstsymptomer. Dertil er vi interesserede i at forstå, hvordan det påvirker relationen mellem den unge og kontaktpersonen, at introducere FearFighter i behandlingsforløbet. Data til at belyse ovenstående er indsamlet løbende igennem projektet via kvalitative interviews med projektets deltagere. 4
6 MOTIVATION 4.0 Resultater 4.1 Borgeren Har de unge, der har afprøvet programmet været motiveret for at bruge FearFighter? Det er svært at give et entydigt svar på dette. Kun få unge har afprøvet programmet og her har der både været eksempler på høj motivation og meget lav motivation. Den høje motivation kommer af, at den unge har set en mening med at bruge programmet og har fået noget ud af at sidde sammen med sin kontaktperson og arbejde med FearFighters moduler. Hvorimod den lave motivation omvendt skyldes, at den unge som udgangspunkt ikke synes, at det var meningsfuldt at gå i gang med at bruge programmet. Hvad skal der til for at motivere den unge til at bruge programmet? Når udgangspunktet for motivationen er, at programmet skal give mening for den enkelte, er det svært at give et entydigt svar på dette. På baggrund af erfaringer fra projektet kan følgende pejlemærker nævnes: Programmet skal være mere modulerbart, så det kan tilpasses den enkeltes behov. De unge i projektet har komplekse problemstillinger, hvor angst problematikken blot er én af flere psykiske problemstillinger, som de unge udfordres af. Hvilket betyder, at det er vanskeligt for den unge at udpege en isoleret problematik, som de ønsker at arbejde med. Programmet skal tilbyde mere interaktion og det skal tilpasses en yngre målgruppe. De unge har oplevet, at tempoet er for langsomt, og at de skal koncentrere sig længe om at lytte og følge med i programmets videoer. I dette projekt er der tale om unge med et forholdsvis lille opmærksomhedsspænd, og derfor er programmet nødt til at tilbyde noget interaktion og nogle kortere sekvenser, hvor de unge skal koncentrere sig om at modtage informationen. Programmet skal være mere intuitivt. De unge har oplevet, at det har været svært at finde tilbage til det sted de er kommet til, hvis der er behov for at dele modulerne op. Dette er med til at skabe noget frustration, når man skal i gang med programmet igen, hvilket har indflydelse på lysten og motivationen til at bruge programmet. Der er ikke en pauseknap, der gør det nemt at gå til og fra programmet efter behov. 5
7 PROGRESSION SELVFORSTÅELSE EJERSKAB Bidrager programmet til, at den unge har større ejerskab for egen behandling? For den unge som har gennemført programmet bliver betragtet det som hendes eget redskab til behandling. Programmet tilbyder brugerne muligheden for at kunne modtage behandling, når det passer dem. I projektet er det dog både kontaktpersonernes og de unges oplevelse, at FearFighter ikke egner sig som et selvstændigt arbejdsredskab for projektets målgruppe, da de unge løbende skal hjælpes med at anvende programmet og understøttes ift. fastholdelse af opmærksomheden. Dertil er der forskellige elementer, som eksempelvis spørgeskemaerne, der kræver, at man har mulighed for at tale med en professionel behandler i forbindelse med udfyldelsen, da skemaerne kræver, at den unge reflekterer over nogle tunge spørgsmål, som kan give anledning til nogle tanker, som det ikke er hensigtsmæssigt, at den unge sidder alene med. Bidrager programmet til en større selvforståelse/selvindsigt hos den unge? FearFighter hjulpet en af de unge med at få en større indsigt i hendes angstproblematikker og givet hende mod på i højere grad at afprøve sin angst. En af de erkendelser, som arbejdet med FearFighter har givet anledning til er, at de ting og situationer der er svære for den unge i dagligdagen er ikke et udtryk for, at der er noget grundlæggende galt med hende, men det er angsten, der gør tingene svært. Det der har været med til at øge selvsigten omkring angsten, er primært de snakke som arbejdet med FearFighter har givet anledning til. Oplever den unge, at FearFighter tilbyder brugbare redskaber til at håndtere angst problematikker? Den unge har oplevet, at enkelte elementer i FearFighter har fungeret rigtig godt og hun har kunnet bruge dem efterfølgende. Det drejer sig særligt om de forskellige kropsøvelser, som hun fandt rigtig brugbare, blandt andet fordi, at der er tale om små diskrete øvelser, som man kan lave i fred og ro uden at nogen ligger mærke til det. De forskellige videoer fungerer også rigtig godt, da det er en god måde at få viden på, i stedet for at skulle læse sig til det. Oplever kontaktpersonen og den unge, at der er sket ændringer i den unges tilstand efter et endt forløb? Gennemførslen af FearFighter forløbet har ikke rykket ved den unges angst, men det har rykket ved hendes motivation for at arbejde med angsten. Forløbet med FearFighter, har sammen med kontaktpersonens indsats, givet den unge mod på at afprøve hendes angst og har givet hende øget indsigt i angsten og hendes reaktionsmønstre. Den unge fremhæver, at det hun har fået mest ud af afprøvningen er selve oplysningsdelen ved at bruge FearFighter og ikke de behandlende elementer. 6
8 RESSOURCER RELATIONEN MELLEM UNG OG KONTAKTPERSON 4.2 Organisationen Har arbejdet med FearFighter en indvirkning på samarbejdet mellem ung og kontaktperson? Medarbejderne oplever ikke, at FearFighter ændre noget i relationen eller samarbejdet med den unge. Projektet har dog sat nogle overvejelser i gang omkring, hvordan FearFighter evt. kan bruges som et redskab til relationsopbygning, når der skal startes et behandlingsforløb op med en ny ung. Hvad kræver det af kontaktpersonen, at igangsætte et behandlingsforløb sammen med en ung? I projektet har det krævet en del at komme i gang med et forløb. Dette ikke ment som, at det har været svært at få oprettet en bruger og logge ind på programmet men, at det har været svært at finde behandlingsforløb med en ung, hvor det var muligt at opstarte et forløb med FearFighter. Det har krævet en del drøftelser omkring, hvordan man kan integrere FearFighter i et forløb med en ung, og i dette projekt er det kun er lykkes at starte forløb op med unge, som medarbejderne har haft en længerevarende relation til. Det er nødvendigt, at gennemtænke et set-up omkring forløbet som sikre, at der er sammenhæng mellem det der arbejdes med i FearFighter og det der ellers arbejdes med i den unges forløb, hvis både den unge og kontaktpersonen skal få mest muligt ud af den tid der investeres i programmet. Det er også blevet tydeligt, at det ikke umiddelbart er muligt at køre FearFighter som et 9 ugers forløb, som programmet er tænkt som, i vores afprøvningskontekst. Nogle af modulerne har taget længere tid at komme i gang med og gennemføre end andre, hvilket har betydet, at et forløb kommer til at strække sig over flere måneder. Der har været en fordel for kontaktpersonerne, at de på forhånd havde erfaring med at arbejde med kognitiv adfærdsterapi, så de nemt kunne forstå og hjælpe med at oversætte programmets metode og øvelser. Kontaktpersonerne har dermed ikke både skulle bruge tid på at sætte sig ind i programmet og en ny metode. 7
9 BEHOVS MATCH 4.3 Teknologien Matcher programmets indhold og funktioner de unges behov? FearFighter bygger på noget rigtig relevant indhold og brugen af KAT er meget givende for projektets målgruppe. Særligt brugen af psykoedukation og aktive øvelser giver rigtig god mening for de unge og matcher den tilgang kontaktpersonerne bruger i deres daglige praksis. Psykologen der guider brugeren igennem modulerne er meget menneskelig og nærværende, og de små videoer med forskellige skuespillere fungerer også rigtig godt, fordi skuespillerne og situationerne der udspilles virker ægte. En klar problemstilling ift. projektets målgruppe er, at programmet grundlæggende ligger op til, at man kender sin angst og kan sætte ord på, hvad det konkret er, at man har angst for. Dette er svært for de unge, da der ofte er tale om en generel angst i sammenspil med andre sociale og psykiske problemstillinger. Det betyder, at de forskellige eksempler i programmet ikke altid matcher de unges problemstillinger. Der savnes derfor mere variation i eksemplerne. Der kunne f.eks. med fordel være eksempler med angst, som et udtryk for lavt selvværd, hvor der er behov for et fokus på mere diffuse følelser af angst. Matchet mellem målgruppen og teknologien udfordres af, at de unge udfordres af komplekse problemstillinger, hvilket betyder at det er svært at have et isoleret fokus på angsten, fordi de andre problemstillinger spiller ind i måden at håndtere angsten på. FearFighter er ikke skabt til at håndtere andre problemstillinger end angst, men en klar erfaring fra afprøvningen er, at dette er et krav, hvis der skal være et godt match mellem målgruppen og teknologien. Hjemmeopgaverne som er en del af forløbet kan være meget svære at forstå både ift. formidlingen og det konkrete indhold, men også forventningsniveauet til, hvad brugeren er i stand til at udføre på egen hånd, er alt for højt til projektets målgruppe. Opgaverne har som oftest fokus på eksponering, hvilket kan være rigtig svært for de unge at udføre på egen hånd. Man skal derfor være opmærksom på, at der kan være opgaver, som man som kontaktperson med fordel kan lave sammen med den unge, eksempelvis opgaven med at gøre noget nyt, der gør en angst, hvis den unge skal få mest muligt ud af arbejdet med FearFighter. 8
10 BRUGERVENLIGHED TILPASNINGER Hvordan kan programmet tilpasses så det bedre matcher de unges behov? De samme opmærksomhedspunkter som er beskrevet under afsnittet borgerens motivation gør sig gældende her. Dertil kan der tilføjes de følgende overvejelser: Programmet kunne med fordel præsentere brugeren for flere værktøjer og øvelser, som man kan bruge til at håndtere ens følelser, når man oplever et angstanfald. Hvis hjemmeopgaverne skal fungere bedre, er der behov for at der laves nogle forklaringer på skrift, som man nemt kan gå til for at få genopfrisket opgaven, uden man er nødsaget til at gense modulets videoer. Som nævnt ovenfor kunne modulerne eller de enkelte trin i et modul med fordel gøres kortere. Det giver rigtig god mening, at forløbet er struktureret i moduler, hvor der løbende bygges mere og mere på. Ift. projektets målgruppe er dog brug for et andet og mere fleksibelt set-up, men hvor der forsat er en struktur for forløbet. I forlængelse af dette kunne der med fordel være en funktion, hvor programmet spørger brugeren efter et endt modul/trin om vedkommende har brug for en pause eller ønsker at forsætte til næste trin. Er programmet brugervenligt? Programmet er overvejende brugervenligt og nemt at gå til. Dog spiller nogle af de ovenstående bemærkninger også ind ift. brugervenligheden. Det handler blandt andet om udfordringen med at ikke at kunne dele modulerne op på en god måde og gå fra programmet uden at skulle bruge tid på at finde tilbage til der, hvor man er kommet til. Dertil ville det være en fordel, hvis det var muligt for den unge at ændre brugernavnet til noget personligt, både ift. at gøre det nemmere at huske brugernavn og kodeord, men også fordi det har betydning for den unges følelse af ejerskab for brugen af programmet. 9
11 INDKØBS- OG IMPLEMENTERINGSOMKOSTNINGER 4.4 Økonomi Kan teknologiens effekter modsvare teknologiens indkøbs- og implementeringsomkostninger? Der er tale om en licensbaseret teknologi til en relativ lav pris og en teknologi uden omfattende implementeringsomkostninger. Programmet i dets nuværende form er bedst egnet til nogle særligt udvalgte forløb, hvor det vurderes ud fra den unges problemstillinger, hvorvidt et forløb med FearFighter ville være gavnligt. Det ikke været muligt at konkludere noget konkret omkring teknologiens potentialer og effekter. Erfaringerne fra denne afprøvning peger på at afprøvningen har haft en positiv indvirkning ift. den unges arbejde med hendes angst, men FearFighter har ikke væsentligt reduceret hendes angstsymptomer. 4.5 Samlet vurdering Med udgangspunkt i velfærdsteknologivurderingens fire dimensioner og de generiske vurderingspørgsmål, ser den samlede velfærdsteknologivurdering ud som illustreret i nedenstående matrix. Organisation - Ledelse Organisation - Personale Teknologi - Brugervenlighed Teknologi - Funktionalitet Økonomi - Drift Borger - Værdi Økonomi - Investering Borger - Anvendelighed I det følgende ses en uddybet begrundelse for de enkelte resultater. 10
12 Kategori: Borger Fokus område: Anvendelighed Opfylder teknologien borgernes behov? Ja, delvist. Teknologien tilbyder nogle brugbare redskaber for de unge ift. at blive mere bevidste om deres angstproblematikker. Ønsker borgerne at anvende teknologien? Ja, delvist. Det kræver dog, at borgeren kan se meningen med at afprøve teknologien. Kategori: Borger Fokus område: Værdi Er borgerne mere selvhjulpne med brugen af teknologien? Nej, teknologien har ikke haft en indvirkning på de unges selvhjulpenhed. Er teknologien årsag til større livskvalitet? Ja, delvist. Arbejdet med teknologien har givet den unge nogle brugbare øvelser og øget indsigt i egen sygdom. Kategori: Organisation Fokus område: Personale Er teknologien årsag til et forbedret arbejdsmiljø? Brugen af teknologien har ikke haft nogen indvirkning på arbejdsmiljøet. Er der motivation for at bruge teknologien? Ja, personalet har været motiveret for at afprøve teknologien, da den matcher de faglige tilgange, som de normalt bruger i deres arbejde. Kategori: Organisation Fokus område: Ledelse Er der ledelsesmæssig opbakning til brug af teknologien? Ja, der har været opbakning fra ledelsen side, da der ikke er store omkostninger forbundet med at afprøve teknologien og teknologien passer ind i organisationens faglige arbejde. Understøtter teknologien gode arbejdsgange? Teknologien påvirker ikke arbejdsgangene i opgaveløsningen. Kategori: Teknologi Fokus område: Brugervenlighed Er teknologien let og intuitiv at anvende? Ja, delvist. Teknologien er let og intuitiv at anvende, men i dette projekt savnes der en nem måde at kunne pause og genoptage modulerne, hvis man ikke har mulighed for at gennemføre et helt modul på en gang. 11
13 Er teknologiens manualer og vejledninger anvendelige? Ja, delvist. Der følger ingen vejledninger eller manualer med teknologien, men teknologien er nem og intuitiv at gå i gang med. Kategori: Teknologi Fokus område: Funktionalitet Kan teknologien det, som det forventes, at den skal kunne? Ja, delvist. Teknologien tilbyder og leverer et professionelt angstbehandlingsforløb. I dette projekt har teknologien dog ikke matchet målgruppens behov og har derfor ikke haft en mærkbar effekt på de unges angstproblematikker. Fungerer teknologien hver gang den anvendes? Ja, teknologien har fungeret uden problemer, da man blot har brug for en computer/tablet og en internetforbindelse. Kategori: Økonomi Fokus område: Drift Frigiver teknologien medarbejderressourcer? Nej, de unge har skulle støttes i at bruge teknologien og har ikke selvstændigt kunne gå til programmet. Dermed har teknologien ikke frigivet tid til medarbejderne, men har heller ikke krævet ekstraordinære ressourcer. Erstatter teknologien brugen af andre hjælpemidler eller tilbud? Nej, målgruppen der har afprøvet teknologien anvender ikke andre hjælpemidler. Kategori: Økonomi Fokus område: Investering Kan teknologien benyttes uden ressourcetung kompetence-udvikling? Ja, der har ikke været behov for ressourcetung kompetenceudvikling. Det har dog været en fordel, at medarbejderne i forvejen havde kendskab til kognitiv adfærdsterapi. Kan teknologien benyttes uden ombygning eller indkøb af andre produkter? Ja, teknologien kræver ikke andet end en computer eller en tablet. 12
14 5.0 Konklusion Afprøvningen af FearFighter har givet anledning til nogle spændende drøftelser omkring, hvordan man i organisationen kan arbejde med digital understøttelse af angstbehandling og kognitiv adfærdsterapi terapi generelt. FearFighter er ikke et match i forhold til målgruppen, der har deltaget i afprøvningen, men afprøvningen har været en positiv oplevelse for både medarbejdere og unge, som har medført noget spændende og givende viden ift. hvordan man kan arbejde med angstproblematikker. 6.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologien Den primære anbefaling til fremtidig brug er, at hvis FearFighter skal anvendes af borgere, der minder om dette projekts målgruppe, så er det vigtigt, at behandlingen ved hjælp af FearFighter sker sammen med en behandler eller en støtteperson, der kan støtte borgeren igennem forløbet. 7.0 Perspektivering Afprøvningen har givet anledning til nogle spændende drøftelser og refleksioner omkring, hvordan man kan bruge digitale løsninger til at understøtte behandling af angst og andre psykiske udfordring samt hvordan man digitalt kan understøtte brugen af kognitiv adfærdsterapi som behandlingsmetode. Tilbagemeldingerne fra behandlerne og de unge udgør et solidt grundlag for at gå videre med udviklingen af en løsning, der i højere grad matcher de unges behov og ønsker til et digitalt redskab, der kan understøtte deres behandlingsforløb. 13
FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]
FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV] VÆLG FOKUSPUNKTER Med afsæt i et konkret projekt eller et kommende projekt: Overvej hvilke fokuspunkter som vil være relevante at evaluere
Læs mereMetodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER
VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER INSPIRATION TIL MULIGE FOKUSPUNKTER BORGER ORGANISATION TEKNOLOGI ØKONOMI Målgruppe Personale Funktion Implementering Behov Ønsker Motivation Funktionsevne
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP. Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] RAIZER LIFT UP Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Borgercenter Hjemmepleje Testet ved Center Midtbyen 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVelfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017
Velfærdsteknologivurdering af Video-tolkning Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September 016 - April 017 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Projektdeltagere... 3 Teknologien...
Læs mereVelfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen
BALLERUP KOMMUNE 2017 Velfærdsteknologivurdering Skærmbesøg i hjemmeplejen Niels Kisku Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 2. Hvad
Læs mereVurdering af AssiStep
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af AssiStep Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien
Læs mereRedskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering
Denne vejledning indeholder konkrete redskaber og inspiration som kan anvendes når du som medarbejder skal udarbejde en VelfærdsTeknologiVurdering. Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering
Læs mereVelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. april 2016 VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien. Indhold Formål med VelfærdsTeknologiskVurdering(VTV):... 3 Hvad er en VTV... 3 Baggrund
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske Enheden for Velfærdsteknologi og Borgercenter Handicap Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet i februar 2017 hos Center
Læs mere0,0 vurdering af rullebord fra Standard Systemer
0,0 vurdering af rullebord fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer. Vurderingen
Læs mereVTV af Raizer løftestol
VTV af Raizer løftestol Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 Baggrund og målgruppe: Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere, fordelt på otte afdelinger. Beboerne har
Læs mereVurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for
Læs mereElektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)
BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVurdering af medicinvogn fra Standard Systemer
Vurdering af medicinvogn fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns kommune har i regi af Afdelingen for det Nære Sundhedsvæsen vurderet en Medicinvogn fra Standard Systemer.
Læs mereStatus på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup
Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar 2016 Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup Projekt internetpsykiatri Internetpsykiatrien er et initiativ i den nationale handlingsplan
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JustoCat
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JustoCat Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet juni 2016 november 2016 i CAS3, en del af Center for autisme
Læs mere0,0 vurdering af medicinkassen
0,0 vurdering af medicinkassen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet medicinkassen. Vurderingen er sket i marts 2016, og har fundet
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Center for selvstændig bolig og beskæftigelse, 2016-2017 1 2
Læs mereVurdering af CareCube
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af CareCube Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien
Læs mere0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer
0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer.
Læs mereVTV af Opus 5 multifunktionel seng
VTV af Opus 5 multifunktionel seng Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 Baggrund og målgruppe Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere, fordelt på otte afdelinger. Beboerne
Læs mereOversigt. Score: 2,42ud af 3
BioRemind Connect Oversigt Appens navn : BioRemind Connect Dato: 3/11/2017 Score: 2,42ud af 3 Resume: BioRemind Connect er en platform der kombinerer web og app. I platformen kan behandleren sammensætte
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mere0,1 vurdering af rullebord fra Standard Systemer
0,1 vurdering af rullebord fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer. Vurderingen
Læs mereTiimo en ven på armen
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDTEKNOLOGISK VURDERING(VTV) Tiimo en ven på armen Borgercenter Handicap, Socialforvaltningen, Københavns kommune Juni 2018 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Fakta om teknologi...
Læs mereVurdering af duka PC
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE VEJEN TIL ØGET SKOLELYST OG STYR- KEDE RELATIONSKOMPETENCER MED LEG OG LÆRINGSTEKNOLOGIER
KØBENHAVNS KOMMUNE VEJEN TIL ØGET SKOLELYST OG STYR- KEDE RELATIONSKOMPETENCER MED LEG OG LÆRINGSTEKNOLOGIER Indhold 1.0 Baggrund og formål... 3 2.0 Teknologierne... 4 2.1 Dash and Dot... 4 2.2 Parrot
Læs mereDaghuset Enggården. Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker.
Folden en behandlingsindsats for unge med isolations og skolevægringsproblematikker. Målgruppe: Unge i alderen 14-17 år med isolations og skolevægringsvanskeligheder, som har været skolevægrende i 3 måneder
Læs mere0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer
0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer.
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM. Enheden for Velfærdsteknologi. Socialforvaltningen, Københavns Kommune
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Testet i Borgercenter Handicap i perioden juni 2017 marts 2018 1
Læs mereVurdering af MotiView
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af MotiView Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet teknologien
Læs mereHvad er formålet med en VTV-rapport?
Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire
Læs mereVurdering af Sara Stedy
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Sara Stedy Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Sara
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereIntroduktion til FÅ STYR PÅ angsten
Introduktion til FÅ STYR PÅ angsten FÅ STYR PÅ angsten er et forældrebaseret interventionsprogram til forebyggelse af angst i barndommen. Det baserer sig på kognitive adfærdsterapeutiske principper og
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mere0,0 vurdering af doseringsunderlag
0,0 vurdering af doseringsunderlag Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling Velfærdsinnovation vurderet et doseringsunderlag. Vurderingen er sket i april 2016, og har
Læs mereVTV af GDV sengeramme
VTV af GDV sengeramme Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 1 BAGGRUND OG FORMÅL Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere fordelt på otte afdelinger, hvor der bor mellem
Læs mereVurdering af Doff n Donner
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Doff n Donner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereVelfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab
Læs mereEVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS
EVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS BAGGRUND Aarhus kommune har en række specialpædagogiske til bud og skoler, hvor børnene i større eller mindre omfang har
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereTeknologikonference 1. februar 2018 Forudsætninger for succes Cate H. Kristiansen og Anne Mette Have Rasmussen
Teknologikonference 1. februar 2018 Forudsætninger for succes Cate H. Kristiansen og Anne Mette Have Rasmussen 1 HPS strategi Forløsning af borgerens potentiale og derved sammen med borgeren understøtte
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Center for bolig og beskæftigelse,
Læs mere2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.
Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereVurdering af medicinvogn fra Scan Modul
Vurdering af medicinvogn fra Scan Modul Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns kommune har i regi af Afdelingen for det Nære Sundhedsvæsen vurderet en Medicinvogn fra Scan Modul. Vurderingen er
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs merePatient og psykolog i cyberspace
Patient og psykolog i cyberspace Kan fjernbehandling blive nært? Erfaringer fra Internetpsykiatrien.dk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsnet Vejle Sygehus, 23. juni 2017 Ellen Stenderup Specialpsykolog,
Læs mereVelkommen til. Folden. Holmstrupgård - socialpsykiatri for unge Holmstrupgårdvej Brabrand. Tlf
Velkommen til Folden Oktober 2018 Holmstrupgård - socialpsykiatri for unge Holmstrupgårdvej 39 8220 Brabrand 1 Tlf. 7847 8600 www.holmstrupgaard.dk Hvad er Folden? Folden er en ambulant behandlingsindsats
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereVTV af spiseteknologi 0,2 Test
2016 VTV af spiseteknologi 0,2 Test Ergoterapeut Lotte Madsen 27-06-2016 Indhold Baggrund... 2 Formål... 2 VTV af spise teknologier... 2 Beskrivelse af de valgte teknologier... 3 Neater Eater manuel med
Læs mereBEHANDLINGSFORLØB FOR BØRN OG UNGE I ALDEREN ÅR MED FOKUS PÅ STYRKER, KOMPETENCER, POTENTIALE, SOCIAL- OG FØLELSESMÆSSIG TRÆNING
Mønsterbrud BEHANDLINGSFORLØB FOR BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-23 ÅR MED FOKUS PÅ STYRKER, KOMPETENCER, POTENTIALE, SOCIAL- OG FØLELSESMÆSSIG TRÆNING Kontakt Ring/sms 31223241 / martin@knudsenoghartmann.dk
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereLÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE
LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE INDIVIDUELT FORLØB TIL BARNET/DEN UNGE OG FAMLIEN Vi tilbyder forløb, der tager udgangspunkt i barnets
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereVideokonsultation i psykiatrien
Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK OG PSYKIATRI SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereVurdering af biometrisk adgangssystem
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af biometrisk adgangssystem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereVTV af spiseteknologi 0,2 Test
2016 VTV af spiseteknologi 0,2 Test Ergoterapeut Lotte Madsen 27-06-2016 Indhold Baggrund... 5 Formål... 5 VTV af spise teknologier... 5 Beskrivelse af de valgte teknologier... 6 Neater Eater manuel med
Læs mereTestrapport. Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning
Testrapport Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning 1. Baggrund Virksomheden SENS Innovation ApS, Specialcenter for Unge og Voksne Østruplund i Region Syddanmark og
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereProjektbeskrivelse: Apps til hverdagen Version 2.0
Projektbeskrivelse: Apps til hverdagen Version 2.0 1 Baggrund Med afsæt i erfaringerne fra afprøvning af Minplan under døgnindlæggelse afprøves Minplan i tre lokalpsykiatriske teams på Psykiatrisk Afdeling
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereVelfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap
Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.
Læs mereTV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud
BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder
Læs mere: Self-help for anxiety management. Jakob Thestrup Eskildsen, Praktikant - Telepsykiatrisk Center
: Self-help for anxiety management Dato: 25/10-16 Screeningspanel: Børn og unge arbejdsgruppe Jakob Thestrup Eskildsen, Praktikant - Telepsykiatrisk Center Anders Bay-Smidt, Konsulent, Telepsykiatrisk
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereDet går ikke hurtigere, men nemmere og bedre Forflytningsvejleder Amager Hjemmepleje
0,2 test Vurdering af Doff N' Donner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet Doff N Donner Vurderingen er sket oktober 2016, og har
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereVurdering My Video Coach
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering My Video Coach Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet træningsapplikationen.
Læs mereHvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?
Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereVelfærdsTeknologiVurdering for afprøvning af FitLight Trainer Børn og Unge Forvaltningen
VelfærdsTeknologiVurdering for afprøvning af FitLight Trainer Børn og Unge Forvaltningen Udarbejdet af Rikke Falgreen Mortensen, Center For Velfærdsteknologi Introduktion FitLight Trainer anvendes i danske
Læs mereSelf-help for anxiety management
Self-help for anxiety management Oversigt Appens navn : Self-help for anxiety management Dato: 25/10/2016 Score: 1,78 ud af 3 Resume: SAM er en kombination af mestringsplan og øvelser til angst. Appen
Læs mereTILSYNSRAPPORT SKIVE KOMMUNE HUSET
TILSYNSRAPPORT HUSET Uanmeldt socialfagligt tilsyn November 2018 1. TILSYNSRESULTAT 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Skive Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn i Huset. BDO er kommet frem til
Læs mereprojekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk
projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereINTERNETPSYKIATRI OG TELEPSYKIATRI Psykiatriens informationsmøde, Psykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe, 31. marts 2016
INTERNETPSYKIATRI OG TELEPSYKIATRI Psykiatriens informationsmøde, Psykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe, 31. marts 2016 Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne Teamleder og specialpsykolog Ellen.Stenderup@rsyd.dk
Læs mereStøtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk
Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker
Læs mere