SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Transkript

1 SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/ Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen VSP, Avl & Genetik 2 1

2 Målet med avlsarbejde Optimere økonomien ved at producere et slagtesvin under danske vilkår En integreret produktion får altså fuld udnyttelse af vores arbejde Men ofte delt op i soholdere og slagtesvineproducenter Hvordan deler i den forbedrede økonomi, fra avlsarbejdet mellem jer??? Udnytter I avlssystemet godt nok, så I får fat i den økonomi, der er i de gode gener? Dagens program Case fra indkøb af smågrise Hvad betyder avlsstrategi og indeksniveau hos leverandøren Hvad vil jeg opnå? Maksimere jeres økonomi I skal kende konsekvenserne ved jeres (leverandørs) valg af avlsstrategi 2

3 Ved du hvorfor? Stor slagtesvineproducent modtager smågrise fra to leverandører Der opleves meget store produktionsforskelle Man undrer sig iværksætter dataopsamling Kan forskel i genetik forklare? Leverandør Daglig tilvækst (g/dag) Fodereffektivitet (FEs/kg) Kødprocent (%) A 882 2,99 60,3 B 994 2,62 60,5 Forskel 112-0,37 0,2 Værdien af forskellen er ca. 60 kr. slagtesvin ca. 25 kr. kan forklares ud fra forskel i genetik Leverandørenes strategier Leverandør Far til slagtesvin Mor til slagtesvin A Indkøb af DD-orner Kernestyring B Sæd fra KS-station Indkøb af YL-polte 3

4 Far til slagtesvin VSP udtager de bedste orner til Hatting og Mors Der sikres via hurtig udskiftning gennemsnitligt indeks på ca. 110 Orner til intern-ks Hentes fra laget under KS-orner i konkurrence med udenlandske KS-stationer Kontrollér aktuelt indeks ikke på købstidspunkt F.eks Falder ca. 12 point om året pga. avlsfremgang Indeks ved køb samt udskiftningshastighed er faktorer, der påvirker aktuelt indeks Få orner = Mindre spredning = mindre sikkerhed for indeks = større risiko Kan det svare sig? Leverandør B køber sæd ind fra KS med indeks 110 Leverandør A har gamle orner til intern KS indeks 75 Forskel på 35 indekspoint (ca. 3 års avlsfremgang) Værdi per indekspoint ca. 90 øre per slagtesvin ½x0,90x35 = 15,75 kr. per slagtesvin Ved producerede grise en årlig forskel i DB på kr. Og det alene fra Far-siden 4

5 Mor til slagtesvin Både indeks og avlsstrategi har betydning 50% af slagtesvinet er mor-race, så indeks på moren betyder rigtig meget for potentialet Strategi påvirker fordelingen af køn og racekombinationer i en leverance smågrise A:Galtgrise Overrepræsentation af galtgrise da en del sogrise anvendes i soholdet (ca. 6% af de producerede grise) 94% tilbage der sælges: 44 sogrise og 50 galtgrise Andelen af galtgrise er (50/94)=53,2% Økonomisk tab ved galte vs. sogrise 30 kr. per gris I en leverance på 1000 grise er der 32 galte for meget Til en værdi af 32x30 kr. = 960 kr. Per gris i hele leverancen svarer det til (960/1000) 0,96 kr/gris 5

6 A:Krydsningskombination Ikke alle leverede dyr er standard D(YL)! Ved 15% hvide løbninger er afkom L- / Y- 15 ud af 100 producerede grise er L-/Y- 6 grise ud af 100 beholdes til polte alle galte + frasorterede sogrise fra L-/Y- kuld 9 grise ud af 94 der sælges videre 9,6 % af de leverede grise mangler Duroc Økonomisk forskel mellem DLY og L- er 35 kr./gris 96 ud leverede grise er ikke Duroc Til en værdi af 96x35 = kr. Fordelt på hele leverancen 3,36 kr/gris A s avlsstrategi Det er ikke et standard D(YL)-produkt fra en kernestyring/hjemmeavl For mange galtgrise Krydsningskombination I alt 0,96 kr. 3,36 kr. 4,32 kr. 6

7 Forskel i indeks Leverandør A har Kernestyring, men med meget lidt fokus i nedre halvdel Gennemsnitligt kuldindeks på 90 Leverandør B køber polte fra en opformering i den bedre halvdel Gennemsnitligt kuldindeks på 108 Forskel i soholdet på 18 indekspoint (ca. 1½ års avlsfremgang) Hvor meget af værdien af et indekspoint kommer slagtesvineproducenten til gode? Avlsfremgangens fordeling (YL) 7

8 Værdi af indekspoint 33% udnyttes af soholderen LG5, Holdbarhed og tilvækst til 30 kg 66% udnyttes af slagtesvineproducent Værdi: ca. 0,90 kr. per slagtesvin / indekspoint for slagtesvineproducenten 0,60 kr./slagtesvin Hvad betyder det? Halvdelen af generne i slagtesvinet fra moren ½x0,60x18 = 5,4 kr/gris Opsamling Der er observeret forskel i produktionsresultater på slagtesvin fra to leverandører Værdien er ca. 60 kr./slagtesvin Far-side (indeks) 15,75 kr./gris Mor-side Avlsstrategi 4,32 kr./gris Indeks 5,40 kr./gris I alt 25 kr./gris 8

9 Til slut Lav selv din beregning på vsp.lf.dk Services > Beregninger > Smågriseindeks Spørgsmål? Alt-ind alt-ud produktion samt indretning af slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, L&F 9

10 Antal sites med slagtesvin En afvejning mellem forventet gevinst og omkostninger Fordele: Transport Logistik Etableringsomkostninger Fordele: Sundhed (luftvejssygdomme) Udnytte eksisterende bygninger Eller Produktionsomkostninger og antal stipladser pr. lokalitet Produktionsomkostninger pr. solgt slagtesvin 10

11 Antal sektioner Sundhed Forbedret sundhed Forbedret udnyttelse af grisenes vækstpotentiale 11

12 Grisenes vækstpotentiale udnyttes ikke Grisene smittes med luftvejslidelser allerede som smågrise Der sker smitte med luftvejslidelser mellem hold i slagtesvinestalden. Smågrisestald Slagtesvinestald Alt ind / alt ud - sundhed Alm. lungesyge, pct. smittede hold Ond. lungesyge, pct. smittede hold Alm. lungesyge, pct. smittede hold Ond. lungesyge, pct. smittede hold Alt ind/alt ud, sektion Alt ind/alt ud, ejendom Kilde Meddelelse (2013) Alt ind/alt ud, sektion Alt ind/alt ud, ejendom Kilde Meddelelse (2003) 12

13 Alt ind / alt ud - produktionsresultater Alt ind/alt ud, sektion Alt ind/alt ud, ejendom Ændring Kilde Antal hold Meddelelse Daglig tilvækst, g * 979 (2013) FEsv pr. dag 2,54 2,59 + 0,05 FEsv pr. kg 2,81 2,75 0,06 Døde, pct. 2,9 2,8 0,1 Produktionsværdi (kr/stiplads) ** Alt ind/alt ud, 3 eller flere aldersgruppper Alt ind/alt ud, 1-2 aldersgrupper Ændring Kilde Antal hold Meddelelse Daglig tilvækst, g * 472 (2000) Døde, pct. 2,0 1,8 0,2 *p<0,01, **p<0,06 Opnå fuld effekt af holddrift Fidusen ved holddrift er ofte væk allerede før grisene er indsat i slagtesvinestalden Dvs. driften i smågrisestalden er vigtig Mindst mulig flytning af grise mellem hold Undgå at grise fra buffersektioner og lign. ødelægger det for de andre Forståelse for at nogle hold er smittede, mens andre ikke er. 13

14 Konsekvenser af sammenblanding Konsekvenser i slagtesvineproduktionen, hvis smågriseholdene er smittede og der blandes grise fra flere hold - teoretiske betragtninger. % smittede slagtesvinehold Opnå fuld effekt af holddrift Fidusen ved holddrift er ofte væk allerede før grisene er indsat i slagtesvinestalden Dvs. driften i smågrisestalden er vigtig: Mindst mulig flytning af grise mellem hold Undgå at grise fra buffersektioner og lign. ødelægger det for de andre Forhold i soholdet sandsynligvis også vigtige: Immunisering af søer mod lungesyge og PRRS (smittemæssig stabilitet) Sektioneret drift af farestalde 14

15 Opnå fuld effekt af holddrift Fidusen ved holddrift er ofte væk allerede før grisene er indsat i slagtesvinestalden Dvs. driften i smågrisestalden er vigtig: Mindst mulig flytning af grise mellem hold Undgå at grise fra buffersektioner og lign. ødelægger det for de andre Forhold i soholdet sandsynligvis også vigtige: Immunisering af søer mod lungesyge og PRRS (smittemæssig stabilitet) Sektioneret drift af farestalde En udfordring når grisene har flere ejere undervejs Sammenhæng mellem tilvækst i smågrisestald og slagtesvinestald Afprøvning 1158 Daglig tilvækst slagtesvin stald gram/ dag y = 0,3026x + 853, R² = 0, Daglig tilvækst smågrisestald, gram/dag 15

16 Hensigtsmæssig alt ind / alt ud-produktion Håndtering af smitte og sygdomme Soholdet Sikring af ensartet immunitet gennem ensartet og konstant smittepåvirkning eller vaccination Avlsdyr indsluses gennem karantænestald Vækstdyr Sikring af lavt smittetryk/ingen smitte Adskilte dyregrupper/aldersgrupper Alt ind/alt ud (også i farestalde) Tomperiode mellem hold (udtørring + klargøring) Sygestier og sygestalde Opsamlingsstalde (ingen tilbageførsel af dyr) 16

17 Placering af de forskellige dele af produktionen Mindst m til nærmeste svinebesætning Smågrise og sohold kan befinde sig i samme bygningskompleks Alt ind/alt ud i smågrisesektionerne Korrekt introduktion af unge dyr Slagtesvin og sohold bør ikke befinde sig på samme lokalitet Sohold og smågrise Slagtesvin Det sikre valg 12 sektioner + 2 x ½ syge/buffersektioner Udleveringsrum Flokstørrelse på grise 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv 2 x ét stykke træ i holder Uafklarede spørgsmål: Fodringssystem 17

18 Vådfoder giver øget risiko for dårlig foderudnyttelse! 2,5 gange større risiko for dårlig foderudnyttelse ved vådfoder end ved tørfoder Medd. 813 (2008) Forskel (Våd > < Tør) Besætning Køn Slutfoderstyrke, vådfoder FEsv/gris/dag Blandet (so + galt) So Galt So Han 2,8 2,8 2,8 2,9 2,9 FEsv/kg tilvækst* 0,16 0,14 0,17 0,04 0,02 Daglig tilvækst, g Kødprocent 0,7 0,7 1,9 1,1 1,1 *) Forskel i foderforbrug korrigeret til samme afgangsvægt. Rød: Fordel ved vådfoder Blå: Fordel ved tørfoder 18

19 Forskel (Våd > < Tør) Besætning Køn Blandet (so + galt) So Galt So Han FEsv/kg tilvækst 0,16 0,14 0,17 0,04 0,02 Daglig tilvækst, g Kødprocent 0,7 0,7 1,9 1,1 1,1 Forskel i prod.-værdi, kr. pr. produceret gris:* *)1,7 kr./fesv og forskel i tilvækst indregnet som husleje. Rød: Fordel ved vådfoder Blå: Fordel ved tørfoder Forskel (Våd > < Tør) Besætning Køn Forskel i prod.-værdi, kr. pr. produceret gris: Merudgifter vådfoder, kr. pr. gris Reel forskel imellem våd- og tørfodring, kr. pr. gris Blandet (so + galt) So Galt So Han Rød: Fordel ved vådfoder Blå: Fordel ved tørfoder 19

20 Fordele vådfoder Bedre økonomi ved galtgrise Hjemmeblanding Lokale våde biprodukter Godt tilsyn med grisene Reduceret støvgene Reduceret salmonellarisiko Ulemper vådfoder Større krav til rengøring af foderanlægget Større krav til management Store maver ved slagtning Fordele tørfoder Bedre økonomi ved hangrise dog evt. større frasortering Simpel styring Mindre investering Ulemper tørfoder Afblandingsrisiko ved hjemmeblanding Større slutvægt vil medføre længere tid med høj foderoptagelse Innovationstald sti Halm hæk 230 Drænet gulv Spaltegulv Drænet gulv Spaltegulv Nyt design i innovationsstalden 2017 opdelt gyllekumme på langs af stirække Ny gyllebund med mulighed for hurtig udslusning 20

21 Innovationstald anlæg Slagtesvin Syge/aflastning Buffer 2 x 6 sektioner ca. 600 x 12 = stipladser Stimål: 230 x 350 = 7,2 m2 5-6 grise pr. sti: ca. 120 stipladser = 1,6 pct. Stimål: 230 x 350 = 7,2 m2 11 grise pr. sti = 0,65 m2 pr. gris 9 grise pr sti = 0,79 m2 pr. gris 10 grise pr. sti: 2 x 200 stipladser = 5 pct Syge/aflastning Buffer Buffer Grise ind Grise ind 4140 Indgang Grise ud MÅNEGRISEN Partnerskab om bæredygtig og effektiv svineproduktion Innovationstald sektion Model 1 2 x 18 stier pr. sektion 17 grise pr. sti 612 slagtesvin pr. sektion Areal: 441,40 x 12,10 = 501 m2 MÅNEGRISEN Partnerskab om bæredygtig og effektiv svineproduktion 21

22 Sidste nyt vejehold Jakob Nielsen Hvad er vejehold? 22

23 23

24 Udvikling områdegennemsnit 4. kvartal kvartal 2013 Udvikling Foderforbrug 1,94 2,03 +0,09 Reference tilvækst Døde % 2,2 2,7 +0,5 Indgangsvægt 7,0 7,1 +0,1 Hvorfor veje mine grise? Vejer grisene det vi tror Ved fravænning Ved foderskift Ved overførelse Når de leveres til slagteriet Hvad påvirker væksten Følge tilvækst og foderforbrug uge for uge hvor skal der sættes ind? 24

25 Tommelfingerregel Gompertz vækstrate 500 gram daglige tilvækst 5 kg 6 kg 7 kg 8 kg 9 kg Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge kg 54 dage 50 dage 47 dage 44 dage 41 dage 1 kg = 3 dage Foreløbige resultater Tilvækst Faktiske vejehold 5 kg 6 kg 7 kg 8 kg 9 kg Kg. tilvækst Tilvækst Dage 60 dage 59 dage 53 dage 47 dage 40 dage Uger tilvækst 8,5 uge 8,5 uge 7,5 uge 6,7 uge 5,7 uge Manglende kg. 3 kg 3 kg

26 Foreløbige resultater Knæk i tilvækst ved foderskift Knæk i tilvækst ved mindste grise når gulvarmen slukkes Skift blanding til de faser de er optimeret til Kom i gang med at veje Brovægt fra montering Software til at håndtere data Gefion MS Pigscale montering Gennemstrømsvægt til tørfoder kr. Følg både forderforbrug og tilvækst 26

27 Opsamling Vi skal forholde os til flere og flere grise i smågrise stalden Skifter vi blandinger på det rette tidspunkt Optimere stier til mindste grise Hårdt skift fra blanding kg gris skal vokse over 500 gram efter 21 dag. 27