Aftencafé et tilbud til friske beboere

Transkript

1 Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet

2 Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang oprindeligt af, at de friske beboere på Betaniahjemmet ytrede et ønske om mere medindflydelse på aftensmaden. I forvejen eksisterer der et kostråd, som en gang om måneden mødes og planlægger næste måneds menu, men aftensmaden havde de indtil dato ingen større indflydelse på. Derudover oplevede personalet at denne gruppe beboere havde et behov for at hygge sig med personalet under aftenmåltidet, frem for at spise med de svagere, demente beboere, som har brug for en anden omsorg og hjælp. Om aftenen er der færre ansatte på vagt i plejen, hvilket ofte betød at de friske beboere var mere overladte til sig selv. Måltidsituationen var derfor ofte overstået ret hurtigt og uden nogen særlig hygge. Publikationer som Fremtidens kost til ældre- måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden (2003) og Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre (2003) var med til at dementere oplevelsen af at ældre mennesker spiser mere, når maden er indbydende, og der er ro og hygge omkring måltidet. Tiltag i den retning ville derfor være med til at øge beboernes appetit og dermed forhindre undervægt og dårlig ernæringstilstand. Formålet med projektet var derfor at give Betaniahjemmets friske beboere mulighed for socialt samvær med hinanden og personalet også om aftenen. Man håbede at ved at skabe rum til differentiering af beboere, både i forhold til kost og samvær, så ville den enkelte beboer opleve øget livskvalitet ved at få den rette form for stimulation og samvær. Metode Målgruppen for projektet er de friske beboere på Betaniahjemmet, som kan klare sig selv ved måltidet og som kan og har lyst til at deltage i socialt samvær med andre. Det blev anslået at beboere ville være interesserede. Der skulle således afholdes aftencafé alle hverdagsaftener om ugen i et år. Idéen var at køkkenpersonalet skulle fungere som måltidspiloter, således at plejepersonalet kunne blive på afdelingen, og tage sig af de resterende beboere. Herved ville man styrke tværfagligheden i huset, og køkkenpersonalet kunne få en bedre fornemmelse af de forskellige beboeres madvaner og præferencer og give bedre vejledning omkring kost og ernæring. Måltidspilotfunktionen består i at sørge for at bordet er pænt dækket, at der er vin, øl eller vand til maden, at maden bliver budt rundt, og at der er ro omkring måltidet (ingen larmende fjernsyn, unødvendige telefonopkald eller andre forstyrrelser). De sørger for at gøre måltidet hyggeligt, afslappet og gerne langstrakt med plads til en god snak. Aftenen kunne således bruges på at planlægge menuen til næste aftencafé, og ellers hygge over maden. Man håbede derigennem at skabe en større sammenhængskraft og samhørighed i huset ved at involvere flere personalegrupper i kontakten med beboerne, ligesom det ville opfylde beboernes behov for medindflydelse, samvær og opmærksomhed om aftenen. Aftencaféen kunne derudover også give mulighed for, at beboernes pårørende kunne komme på besøg og deltage i aftenmåltidet (mod betaling).

3 I praksis ville det betyde en omlægning af timer i køkkenet, og ansættelsen af en ekstra køkkenassistent (36 t. om ugen) for at kunne klare omstruktureringen til både dag- og aftenvagter i køkkenet. Projektet ville blive opfattet som en succes, hvis mindst 8 beboere deltog i aftencafé pr. gang. Samt hvis køkkenpersonalet modtog færre klager over aftenmenuen, og hvis aftenvagterne på afdelingerne oplevede bedre tid til at tage sig af de svageste beboere. Håbet var at projektet ville komme alle beboere til gavn, således at alle oplevede, at der var mere tid til den enkelte og mere hensyn til den enkeltes behov. Resultater På grund af støttens størrelse, afholdes aftencafé gennemsnitligt et par gange om ugen og ikke alle hverdage som oprindeligt planlagt. Efter evaluerende samtaler med personale og beboere har det dog vist sig kun at være en fordel at afholde arrangementet et par gange om ugen. Det giver nemlig beboerne noget at se frem til, uden at det bliver trivielt og trættende. Nogle deltagere har lyst til at komme hver gang, hvor andre synes, at én dag om ugen er passende. Deltagerantallet har dog været højere end de 8 man først antog som en succes for projektet. Det har vist sig at flere end 15 beboere reelt har kunnet deltage i projektet, men dette antal varierer naturligvis, alt efter antallet af beboere der var friske nok til at deltage, eftersom Betaniahjemmet er et plejehjem. Gennemsnitligt har der været 15 beboere til hver aftencafé, foruden pårørende og personale. Samlet antal deltagende er typisk omkring 30. Deltagerne giver generelt udtryk for stor tilfredshed med aftencaféen. De nyder den gode mad, samværet og fællesskabet med nye mennesker og en stille og intim atmosfære. Ligesom flere af beboerne giver udtryk for, at de spiser lidt mere, når de er til café. Der er dog ikke lavet nogen evaluering af vægtmålinger i projektperioden, da formålet først og fremmest var at give mulighed for socialt samvær om aftenen og derigennem øge livskvaliteten, og ikke decideret at holde øje med vægten. Projektet har betydet socialt samvær på tværs af etagerne i huset, god kontakt mellem køkkenpersonale og beboere, større tilfredshed med og indflydelse på aftensmaden, mere appetit hos nogle beboere og generelt bedre tid for aftenvagterne til at tage sig af de svagere beboere. Derudover har de pårørende, som har deltaget i aftencafé givet udtryk for, at caféen er en rigtig god anledning til at komme på besøg og være sammen med sin familie. Resultaterne af projektet er indsamlet ved et evaluerende møde med de deltagende beboere, køkkenpersonale og aftenvagter, samt løbende indhentning af informationer om, hvor mange der har deltaget, hvad der er foregået og hvilken respons, der har været. Efter projektperiodens udløb Alle køkkenassistenter er i løbet af projektperioden blevet introduceret til ordningen, ligesom der fra ledelsens side var stor velvilje til at forsætte caféen som en del af driften. Aftencaféen fortsætter derfor og er nu en integreret del af livet på Betaniahjemmet. Den betaling der kommer fra de pårørendes besøg i aftencaféen er øremærket driften af caféen.

4 Beboerne regner tilbudet som en naturlig del af deres hverdag, og glæder sig til at mødes og være sammen med andre beboere, personale og pårørende omkring den gode mad. Der dækkes og pyntes flot op i spisestuen, oftest af en af beboerne, og så uddeles der kram til de andre beboere og det tilstedeværende køkkenpersonale. Hvorefter beboerne sætter sig hvor de har lyst og sammen med hvem de har lyst til, det har dog vist sig oftest at være den samme gruppe. Måltidet varer således ofte et par timer, og ender ligeledes med kram hele vejen rundt. Anbefalinger Det har været tydeligt at et flot dækket bord, det selv at bestemme hvem man sidder til bords med og at der er personale til stede, som har den primære rolle at fokusere på måltidet og motivere til samtale og samvær, giver beboerne en oplevelse af øget livskvalitet. Det har også den effekt at måltidet ofte varer længere, hvilket garanteret vil smitte af på vægtmålingerne og derigennem forhindre utilsigtet vægttab, og et eventuelt funktionstab. Man skal selvfølgelig ikke glemme maden, og udelukkende fokusere på rammerne omkring måltidet. Mad er altid et godt samtale emne, det er blevet sagt at vi tilbringer hele dagen på at snakke om mad, på nær lige når vi spiser. Men selve måltidet er en god lejlighed til at tale om mad, madvaner, kultur og historier. Og god mad giver en endnu bedre anledning. God mad er næringsrig, varierende og rig på smag. For ældre på plejecentre kan tiden blive lang, og så bliver mad og drikke det store emne for diskussion og kritik. Men tag de ældre med på råd, og de føler, at de er blevet hørt og mødt, og at de stadig har en del af deres identitet i behold. Meget af vores identitet ligger i vores vaner, også madvaner, samt det at have indflydelse på tingene i ens liv, som for eksempel hvad man spiser. Aftencaféprojektet har været en succes her hos os, fordi der er fokus på tværfaglighed, god stemning, god mad og medindflydelse. Vi har hermed givet rådet videre og håber at andre kan få samme gode oplevelser ud af det, som vi har.

5 Formidling af projektet Lokalavisen Frederiksberg, juli 2009 Nyhedsinformation, maj 2009 Køkkenliv Kost og ernæringsforbundet, januar 2009 Lokalavisen Frederiksberg, december 2008 Pressemeddelelse, december 2008 Frederiksberg lokaltv, november 2008 Frederiksbergbladet, oktober 2008 Information til Frederiksberg Kommunes ældreafdeling, dermed øvrige plejehjem på Frederiksberg Litteraturliste Beck, Anne Marie og Jens Kofod (2002): Måltidsservice på plejecentre - Status og forslag til initiativer. FødevareRapport 2003:04, 1. udgave, 1. oplag. Beck, Anne Marie og Jens Kofod (2003): Fremtidens kost til ældre måltidsservice til plejecenterbeboere i fremtiden. FødevareRapport 2003:18, 1. udgave, 1. oplag Fødevaredirektoratet (2003): Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre. 1.udgave, 1.oplag.