Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
|
|
- Erik Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner, og hvordan de påvirker de vaner, de har nu At deltagerne bliver bevidste om, hvordan spisevaner hænger sammen med deres følelser og de rammer, som de indgår i At skabe rum for at deltagerne kan tale om madens betydning for den enkelte At skabe gensidig forståelse deltagerne imellem om forskellighed ud fra erfaringer med mad, madvaner og den betydning, det har i forhold til de mål, som de sætter sig At få praktisk kendskab til retter med fisk Mødegangens indhold Velkommen Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? Spisehistorie Refleksionsøvelse: Spisehistorie Madlavning Spisning Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Praktisk information Afslutning Rammer 3 timer, heraf ca. 1 time til madlavning Skolekøkken eller lignende køkken med mange arbejdspladser Sidehoved En ernæringsfaglig forandringsproces, Livsstilscafemedarbejder og som enkeltstående highlightet En ankerperson Didaktik Underviserstyret med tydelige rammer og god mulighed for deltagerindflydelse (induktiv og abduktiv). Grundige r bag de valg du foretager for forskellige opgaver er af afgørende betydning for processen. Sidehoved gruppeprocess, og som enkeltstående highlightet Gør dine formål tydelige for dig selv, det øger sandsynligheden for læring hos deltagerne. Bemærkninger 2. fase - arbejde Indholdet kan være følsomt søge fællesskab og vække stærke følelser forsvar for nogle deltagere. interaktion Livsstilscafemedarbejder ambivalens og ankerperson er rollemodeller for god køkkenhygiejne. søge fællesnævner Hvis flere deltagere har forladt holdet, skal der bruges tid på at restituere gruppen. I materialet forudsættes, at en gruppe fortsætter samlet. Hvis to grupper må slåes sammen for at udgøre et nyt hold, må denne undervisningsgang tilrettelægges med vægt på introduktion af deltagerne, og spisehistorien udskydes til en senere undervisningsgang. søge fællesskab forsvar interaktion ambivalens Find inspiration søge ved 1. mødegang. fællesnævner søge fællesskab søge fællesnævner forsvar interaktion ambivalens søge fællesskab søge fællesnævner forsvar interaktion ambivalens 1 søge fællesskab søge fællesnævner forsvar interaktion ambivalens
2 Velkommen Velkomstritualet som ved 2. møde. Introduktion til dagens program. Eventuel praktisk information gives om deltagere, afbud o.l.. Samtale om hvad gruppen er nu, hvor nogle har forladt den. Hvad kan vi, der er i gruppen, særligt give hinanden? Refleksion: Hvad har du været optaget af siden sidst? 1) Deltagerne skriver, hvad de har været optaget af i forhold til deres forandringsproces siden sidst. Brug notesbogen. 2) Deltagerne fortæller i en lille gruppe på 3-4 deltagere, hvilke erfaringer de har gjort sig siden sidst (forslag: 1 min til hver). 3) Opsamling i plenum. Hver deltager fortæller, hvad den vigtigste erfaring, de har gjort sig siden sidste møde er. At deltagerne oplever noget genkendeligt og trygt som start på mødet At deltagerne sporer sig ind på deres forandringsproces At stimulere til gruppesammenholdet ved at være fælles om erfaringer i både små grupper og plenum At deltagerne får lejlighed til at høre om ligesindedes erfaringer og tanker Hvordan styrer du tiden? Hvordan støtter du, at tiden fordeles ligeligt mellem deltagerne? Hvordan hjælper du deltagerne i gang, hvis det er svært at reflektere og sætte ord på? Hvordan sporer du ind på det, som er væsentligt, hvis deltagere taler om noget, som ikke er relevant? Spisehistorie Lille oplæg ved Livsstilscafemedarbejderen. Temaet spisehistorie indeholder en persons traditioner for måltider og rammer og deres erfaringer med mad og måltider gennem livet fra barndommen til nu. Hvilke retter var typiske? Hvem lavede mad? Hvordan blev måltiderne indtaget? Hvordan var stemningen? osv.. 2
3 Refleksionsøvelse: Spisehistorie Barndom Ung Voksen Nu 1) Lav en livslinje på tavlen og fortæl dele af din egen spisehistorie ud fra linjen. På linjen kan sættes milepæle som barndom, ung, voksen og nutid. 2) Opfordr deltagerne til at huske stemningen og deres følelse og fornemmelse (hyggeligt, ensomt, stille, larm m.m.) i deres spisesituationer. Deltagerne kan bringe andre emner ind i historien: Måltidets betydning for dig (hurtig mæt, let, overstås, samlingspunkt osv.)? Spiser du anderledes, når du er sammen med andre i forhold til, når du er alene? Kan du se sammenhænge i dine tidligere og nuværende madvaner? 3) Deltagerne tegner og beskriver deres spisehistorie i deres notesbøger. Eksempler på spørgsmål til refleksion Hvordan var dine madvaner som barn? Hvordan har dine madvaner udviklet sig? Hvordan har dine madvaner i barndommen betydet for dine nuværende vaner? Hvad betyder et måltid mad for dig? Hvad er vigtigt for dig, når du spiser? Er der forskel på din mad til hverdag, weekend og fest? Ønsker du, at der skal være det? Hvad er vigtigt for dig med hensyn til din mad? Hvordan prioriterer du? Hvad vil du ikke gå på kompromis med? Hvad kan du undvære eller spise mindre af? 4) Deltagerne går sammen parvis og fortæller deres spisehistorie til hinanden. 5) Livsstilscafemedarbejderen spørger, om der er en eller to deltagere, der har lyst til at fortælle deres spisehistorie i plenum. 6) Spørg eventuelt om de vil lave deres nuværende spisehistorie som voksen om. Hvad skal der til? Hvad forhindrer, at deres nuværende spisesituation bliver bedre? At deltagerne bliver bevidste om, hvilke valg de træffer og hvorfor At blive bevidste om madvaner, som de har med fra barndom og ungdom, og hvordan tidligere vaner påvirker de vaner, som de har nu At deltagerne bliver bevidste om, hvordan deres spisevaner hænger sammen med deres følelser og de sammenhænge, de indgår i At få en fælles forudsætning for at snakke om madens betydning for hver enkelt deltager At få en større forståelse for, hvordan spisehistorien har betydning for at arbejde med mål, deltagerne har sat sig eller vil sætte sig Hvordan vil du reagere, hvis deltagere bliver følelsesmæssigt berørte? Hvordan sikrer du, at deltagerne føler sig trygge i arbejdet? Hvordan formidler du, at deltagerne må være åbne for hinandens forskelligheder? I I PAUSE 3 Pauser er vigtige
4 Madlavning Livsstilscafemedarbejderen repeterer kort køkkenhygiejne. Dagens tema er fisk. Find en egnet nøglehulsmærket fiskeopskrift fra eller Opskriften kan sættes ind i det tomme opskriftark, som indeholder vurdering af retten og af de fem grundsmage (se Bilag 1). Fiskeopskriften introduceres grundigt og efter behov, f.eks. råvarekendskab, tilberedningsmetoder, hvornår ovnen skal tændes m.m.. Der gives en tidsramme for, hvornår maden forventes færdig. Deltagerne danner grupper. Opgaverne fordeles mellem deltagerne. Grupperne kan deles i mindre grupper eller i par. Der lægges op til, at deltagerne selv bestemmer mængderne i opskrifterne, valg af krydderier og smagsgivende ingredienser og at de gerne må byde ind med idéer i forhold til opskrifterne. F.eks. udskæring af grøntsager, størrelse på fiskefrikadeller eller lignende. Livsstilscafemedarbejderen giver støtte efter behov til læsning af opskrifter, tilsmagning, anretning, påmindelse om tidsramme mv.. At deltagerne oplever at, de kan anvende og tilberede hensigtsmæssige råvarer og påvirke maden, som de finder det smagfuldt, spændende, delikat, indbydende osv. At deltagerne afprøver både ukendte råvarer og opskrifter samt afprøver velkendte råvarer i nye kombinationer At deltagerne får lyst til at eksperimentere med råvarer og madlavning hjemme Hvor store er forskellene i deltagernes erfaring med at læse eller eksperimentere med opskrifter og madlavning? Er der behov for støtte til læsning af opskrifter, af rækkefølge ved tilberedning, tilsmagning, anretning og påmindelse om tidsramme mv.? Hvilke opskrifter er egnede til deltagerne i forhold til deres udbytte? Jf. sværhedsgrad, tidsforbrug og økonomi, og hvilke der giver mulighed for at sætte sit eget særpræg? Spisning Deltagerne præsenterer deres mad, udfordringer omkring tilberedningen og eventuelt, hvad de har valgt at gøre anderledes end anvist i opskriften, for de øvrige deltagere. Anvend eventuelt skema vedr. smag, udseende og konsistens nederst på opskrifterne. Under spisning snakkes der videre om: Hvordan maden ser ud og hvordan den smager. Hvilke ingredienser fra grundsmagene har de anvendt? Hvilke smagsingredienser er anvendt? Hvordan er maden i forhold til det, deltagerne laver derhjemme? Har de lyst og mulighed for at lave det derhjemme? Rammerne omkring oprydning gives. 4
5 At deltagerne tager ejerskab af deres madlavning At deltagernes selvfølelse og selvtillid styrkes i gruppen At nyde mad skabt i fællesskab og give en konkret oplevelse af gruppefølelsen At overveje hvilken betydning rammerne har for måltidet At deltagerne kan få ny opmærksomhed på spisemønstre og -vaner. F.eks. mæthed og sult, spisehastighed, måltidets varighed, mængder og fordeling af mad på tallerken osv. Hvordan hjælper du deltagere, der har brug for støtte til at fortælle om deres madlavning eller produkt? Hvordan skabes åbenhed om at vi ikke bryder os om den samme mad? Hvordan skabes åbenhed om, at det er forskelligt, hvordan vi oplever mad? Hvad vi finder passende af ingredienser? Hvilken størrelse, form osv. maden skal have? Har gruppen brug for at snakke frit under spisningen, eller er der rum for en mere fokuseret snak om mad? Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? 1) Deltagerne skriver i deres notesbog. Som variation kan deltagerne reflektere i par eller små grupper om, hvad de har været optaget af til mødegangen, og hvad de vil bruge hjemme. 2) Der samles op i plenum med en kort runde med input fra alle deltagere. At deltagerne får stillet skarpt på deres konkrete muligheder for at arbejde med forandringsprocessen hjemme At skabe tryghed ved at runde mødegangen af på samme måde som den startede At bevidstgøre, at gruppen er fælles om at arbejde med forandring Har deltagerne delt meget i dag og trænger de til at dele nu? Hvordan støtter du deltagere, som har svært ved at reflektere eller skrive? Praktisk information Hvornår og hvor mødes vi næste gang? Medbring madpakke og drikkeflaske samt behageligt, løst indendørs tøj og indendørs sko. Afslutning Afslutningsritualet som 2. møde. Tak for mad og tak for jeres deltagelse i dag. 5
6 6. MØDEGANG Mad Bilag 1 Opskrift med fisk Sæt en egnet nøglehulsmærket opskrift fra for eksempel eller ind i opskriftsarket. Vurder og beskriv retten: Har måltidet været som du forventede? Vurder konsistens (fx cremet, blød, vandig eller grynet), udseende og duft. Kan du genkende de fem grundsmage? Sæt X Sødt Surt Salt Bittert Umami 6
Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift
8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever
Læs mereHvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave
2. MØDEGANG Mad Introduktion Hvad er god mad for mig? Traditionel mad i sund udgave At lære køkkenfaciliteterne at kende At lære de andre i gruppen bedre at kende At deltagerne anvender deres sanser med
Læs mereIndkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg
12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket
Læs mereHvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner
4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens
Læs mereStatus over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?
14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereHvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance
13. MØDEGANG Bevægelse Hvordan håndterer jeg risikosituationer? At have rygrad og balance At øge bevidstheden om egen livsstil, livssituation og forandringsproces At øge kropsbevidstheden og evnen til
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereHvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål
5. MØDEGANG Bevægelse Introduktion Hvad vil jeg gerne ændre nu og på længere sigt? Ambivalens og mål At hver enkelt sætter et konkret mål At den enkelte bevidstgøres om det, der påvirkede er i hjemmeopgaven
Læs mereBevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?
11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder
Læs mereVedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?
3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved
Læs mereSPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
Læs mereHvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed?
1. MØDEGANG Præsentation Introduktion Hvad er sundhed for mig? Hvad kan påvirke min sundhed? At få en god start i en varm og tryg atmosfære At etablere et rum for at eksperimentere og gå på opdagelse i
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereLad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.
Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke
Læs merePlanlægning af måltider. Hvad kan hjælpe mig? Mad ud fra basislager
10. MØDEGANG Mad Planlægning af måltider. Hvad kan hjælpe mig? Mad ud fra basislager At deltagerne forstår mulighederne ved et basislager At deltagerne kan etablere et basislager hjemme At deltagerne undersøger
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs meremaden måltider med matematisk opmærksomhed
fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse
Læs mere2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Læs mereMADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Læs mereForældre- samarbejde
Forældresamarbejde Dialog Hvordan skaber vi en god dialog med forældrene omkring maden? Der er ofte stærke følelser og holdninger knyttet til børnenes mad. Det kan gøre det svært at håndtere uoverensstemmelser,
Læs mereSmagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Læs mereBørn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereVi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.
Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereMad & Måltids politik
Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles
Læs mereØvelser ved start på bevægelsesaktivitet
EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereKostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI
Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det
Læs mereKostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg
Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har
Læs mereErkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
Læs mereFælles måltider mere end mætte maver
Fælles måltider mere end mætte maver Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt:
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance
Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. Sundhed i balance
Livsstilscafe Gruppeforløb om ændringer af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom Materialesamling Livsstilscafe Sundhed i balance CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereForløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik
Side: 1/16 Opfind din egen drik Forfattere: Diverse forfattere Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af lærerstuderende i faget madkundskab på læreruddannelsen, UCL,
Læs mereKOSTPOLITIK I UGLEBO.
KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereMad og måltider i Børnehuset Basthøj
Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Overordnede mål: Basthøj kost- og bevægelsespolitik tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad, måltid og bevægelse.
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereDin madpakke og madpakkehånden
Din madpakke og madpakkehånden Opgave 4: Lav et forslag til en madpakke, hvor du bruger madpakkehånden. Beskriv dernæst din madpakke. Består den eksempelvis af fire rugbrødsmadder eller et pitabrød og
Læs mereOm Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereSMAGENS DAG. Sundhedens Smag
SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereDen moderne jul - En nyfortolkning af julen
1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret
Læs mereSpis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1
Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 7 side 1 Opgave 7: Frokost i skolen Tænker du nogen sinde på, hvad eller hvem der bestemmer, hvad du spiser? Det er der ikke ret mange,
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereEvalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt
Læs mereSammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.
Sammenhæng. Vi ved alle at kosten har stor betydning for vores trivsel og velvære. Det gælder også for børn. De kan bare ikke selv fortælle hvad for noget mad de har brug for, for at føle velvære, så det
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereSensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Læs mereVelkommen. Nye aktive på nye måder. 27. Oktober 2012
Velkommen Nye aktive på nye måder 27. Oktober 2012 Program for dagen 11.40-13.00 Velkommen og siden sidst med gæst i den varme stol Oplæg og diskussion om målgrupper 13.00-14.00 Frokost 14.00-15.50 Oplæg
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er
Læs mereMSE - mad og måltider
MSE - mad og måltider Kostpolitik og dagligdagspraksis På MSE kræser vi for mad, sundhed og den lækre smag. Vi er stolte af vores mad, og vi vil gerne sikre eleverne en velsmagende, ernæringsrigtig, varieret
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereLOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK
LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK Dagnæs Dagtilbud 2019 Foto: Martin Bubandt, Politiken VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge
Læs merePlanetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014
Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereSMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning
Læs mereHvor julens krydderier kommer fra
Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereMad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereDesign dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af
Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer
Læs mereKulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1
Kulinarisk måltidsvurdering 6 CFS +1 SÅDAN GØR DU På de følgende sider bliver du guidet gennem 6 + 1 kulinariske succesfaktorer, som vil hjælpe dig til at foretage sensoriske vurderinger af mad og måltider.
Læs mereSmagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Læs mereAktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser 6.-7. Klassetrin
Aktiv rundt i danmark aktiv rundt i danmark Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin Inspirationshæfte 6.-7. Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen.
Læs mererestaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læs mereMad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud
Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mere