DEMOKRATI I UDVIKLING ET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Transkript

1 DEMOKRATI I UDVIKLING ET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse 89.2 En undersøgelse gennemført af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion

2 DEMOKRATI I UDVIKLING ET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse 89.2 En undersøgelse gennemført af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Eurobarometerundersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Maj PE

3 DEMOKRATI I UDVIKLING: ET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET IMPRESSUM 3 FORFATTERE Philipp SCHULMEISTER, kontorchef (redaktør) Elise DEFOURNY, Luisa MAGGIO, Said HALLAOUY, Alice CHIESA Kristen JALAKAS GRAFISK STØTTE Katarzyna ONISZK, Sandra HERNANDEZ QUIJADA Manuskript færdiggjort i maj 208 Bruxelles, Den Europæiske Union, 208 Forsidebillede: Shutterstock OM UDGIVEREN Dette dokument er udarbejdet af Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion under Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (DG COMM). Skriv til følgende adresse for at kontakte Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion: public.opinion.monitoring@europarl.europa.eu SPROGUDGAVE Originalsprog: EN ERKLÆRING OM ANSVARSFRASKRIVELSE Dette dokument er udarbejdet til og primært henvendt til Europa-Parlamentets medlemmer og ansatte for at hjælpe dem i deres parlamentariske arbejde. Indholdet i dette dokument er udelukkende forfatterens/forfatternes ansvar, og eventuelle synspunkter, der gives udtryk for heri, afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. 3

4 DEMOKRATI I UDVIKLING: ET ÅR TIL VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 4 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 5 KONTEKST... 8 KAPITEL I: TENDENSEN GÅR I RETNINGEN PRO EU... 0 Min stemme tæller i EU: Kurverne går i den anden retning...0 Det går langsomt, men sikkert, i den rigtige retning...4 Årtiets største støtte til EU-medlemskab...9 Europa-Parlamentets image og rolle...23 KAPITEL 2: SPITZENKANDIDATEN, KAMPAGNEEMNER OG DEMOKRATI Behovet for en ægte europæisk debat...29 Hvad skal debatteres? Kampagneemner i europæiske borgeres øjne...30 Hvad demokrati handler om...36 Holdninger til fremkomne partier...43 KAPITEL 3: EUROPÆERNES HOLDNINGER TIL AT STEMME VED VALGET TIL EUROPAPARLAMENTET Det er let at komme til valgstedet for at stemme...50 Det er vigtigt at stemme...53 Vigtigheden af at stemme er ikke altid lig med valgdeltagelsen Sandsynligheden for at stemme ved næste valg til Europa-Parlamentet...56 Kendskab til tidspunktet for næste valg til Europa-Parlamentet...60 Interessen for valget til Europa-Parlamentet i Grunde til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet...63 Grunde til ikke at stemme ved valg til Europa-Parlamentet...67 TEKNISKE SPECIFIKATIONER

5 RESUMÉ Med et år til valget til Europa-Parlamentet i maj 209 viser den seneste Eurobarometerundersøgelse borgernes konstant stigende støtte og positive indstilling til EU. Mere end to tredjedele af respondenterne er overbevist om, at det har gavnet deres land at være medlem af EU. Dette er det højeste antal, der nogensinde er blevet målt siden 983. Det er desuden også første gang, at flertallet af europæere mener, at deres stemme tæller i EU. Næsten en tredjedel af respondenterne har allerede i dag kendskab til tidspunktet for valget til Europa-Parlamentet i 209. Spitzenkandidatenprocessen anses for at være en positiv udvikling af borgere, som ønsker den ledsaget af en reel debat om europæiske anliggender, herunder EU's fremtid. Eurobarometerindikatoren, som måler borgernes støtte til medlemskab af EU, har altid fået stabil støtte af respondenterne over tid. I 208 blev denne støtte styrket væsentligt til et europæisk gennemsnit på 60 % af borgerne, som mener, at EUmedlemskabet er godt for deres land. Derudover mener 67 % af respondenterne, at deres land har haft gavn af at være medlem af EU. Dette er den højeste procentdel, der nogensinde er blevet målt for denne indikator siden 983. Det er første gang i løbet af det sidste årti, at flertallet af respondenterne (48 %) mener, at deres stemme tæller i EU. Tendensresultaterne viser, at denne positive udvikling begyndte i anden halvdel af 206, hvilket kan være relateret til den bratte opvågning, der oplevedes efter brexit-afstemningen i Det Forenede Kongerige. Spitzenkandidaten-processen Denne undersøgelse har fokus på borgernes opfattelse af det kommende valg til Europa-Parlamentet. Respondenter i hele EU ser Spitzenkandidaten-processen som en vigtig hjørnesten i det demokratiske liv i EU. Europæiske vælgere havde for første gang i 204 mulighed for at deltage indirekte i processen med at vælge formanden for Kommissionen. I dag viser resultaterne, at næsten halvdelen af EU-27-statsborgerne (49 %) mener, at denne proces vil anspore dem til at stemme ved det næste valg til Europa-Parlamentet. I tillæg mener 70 % af borgerne, at den kun giver mening, hvis den ledsages af en reel debat om europæiske anliggender og EU's fremtid. De fleste respondenter er desuden enige i, at det gør processen med at vælge formanden for Europa Kommissionen mere gennemsigtig (63 %), er et markant fremskridt for det europæiske demokrati (6 %) og giver Kommissionen en større legitimitet (60 %). I modsætning hertil mener mindre end halvdelen af respondenterne, at denne proces forhindrer medlemslandenes regeringer i at vælge den bedste kandidat til jobbet (46 %), og at den ikke har nogen reel effekt (45 %). 5

6 Kampagneemner Under den kommende valgkampagne ønsker europæere at høre om sikkerhed i den bredeste forstand, herunder om emnet indvandring. Samtidig står emner omhandlende personlig velstand og velvære lige så højt på deres dagsorden. 49 % af europæerne nævner bekæmpelse af terrorisme som et kampagneemne, der bør prioriteres, efterfulgt af "bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed" (48 %), indvandring (45 %) samt økonomi og vækst (42 %). Omkring en tredjedel af europæerne nævner klimaindsatsen og miljøbeskyttelse (35 %). Fremme af menneskerettigheder og demokrati og social sikring af EUborgerne nævnes som en prioritet af 32 % af respondenterne. Tilknytning til demokratiet Europæerne føler sig tilknyttet demokratiet både på EU-plan og i deres eget land, hvor de økonomiske forhold har en direkte indvirkning på deres synspunkter. Et flertal af respondenterne er fortsat tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land (55 %) og i EU (46 %). Mens respondenter fra nogle lande er mere tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, udtrykker borgere fra nogle større medlemsstater en væsentlig lavere grad af tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i EU. Dette bliver endnu tydeligere, når det ses i forhold til landenes BNP pr. indbygger og deres nuværende arbejdsløshedsprocenter. Nye og fremkomne partier Mellem 203 og 208 så mere end 70 nye partier og politiske alliancer dagens lys i EU's medlemsstater, og nogle af dem førte succesrige valgkampe ved at protestere mod det politiske etablissement. Da respondenterne blev bedt om at give deres mening til kende vedrørende en række udsagn om sådanne nye partier og bevægelser, havde et flertal blandt europæerne en ret positiv opfattelse af dem. Halvdelen af respondenterne (50 %) i et EU-gennemsnit anser ikke sådanne partier eller bevægelser for at være en trussel mod demokratiet, mens lidt mere end en tredjedel (38 %) mener, at de kunne være det. 70 % af borgerne, der deltog i undersøgelsen, mener, at det ikke skaber forbedringer, at man blot er imod noget. Mens 53 % af borgerne er enige i, at nye partier og bevægelser bedre kan finde nye løsninger end det politiske etablissement, mener 56 %, at de kan skabe reelle forandringer. Opfattelser af stemmeafgivning Et år forud for valget til Europa-Parlamentet ser denne undersøgelse nærmere på borgernes opfattelse af stemmeafgivning. Respondenter anfører, at det er let at komme til valgstedet for at stemme til valget til Europa-Parlamentet, men de mener dog, at det er lettere at komme til valgstedet for at stemme ved nationale valg. 72 % mener, at det er let at komme til valgstedet for at stemme ved de nationale valg, mens 62 % også mener, at det er let at komme til valgstedet for at stemme til valget til EuropaParlamentet. Når man ser på, hvor vigtigt borgerne mener, det er at afgive sin stemme, mener 68 % af europæerne, at det er "meget vigtigt" af stemme ved nationale valg. 49 % deler denne mening om valg til Europa-Parlamentet. Her 2 måneder før valget ved næsten en tredjedel af respondenterne (32 %), at dette valg finder sted i 209, og en ud af to respondenter (50 %) tilkendegiver desuden, at de er interesseret i valget. 6

7 Grunde til at stemme I overensstemmelse med tidligere undersøgelser kommer borgerrelaterede argumenter som f.eks. "det er deres pligt som borgere" først med 47 %, når europæere bliver spurgt om, hvorfor de tror, at folk vil stemme ved valget til EuropaParlamentet. EU-relaterede grunde kommer derefter med et højt resultat for "de kan ændre tingene ved at stemme" (33 %). Andre grunde har at gøre med at føle sig europæiske (30 %) og ønsket om at støtte EU (29 %). Valget til Europa-Parlamentet ses også i mindre udstrækning som en mulighed for at udtrykke generel utilfredshed med EU (2 %) eller den nationale regering (7 %). I tråd med den tilbagevendende spidskandidatproces i det kommende valg til Europa-Parlamentet erklærer 7 % af respondenterne, at europæerne ville stemme for at "deltage i valget af den næste formand for Kommissionen". Dette resultat giver grund til at antage, at europæere er ved at blive mere bekendt med processen med at vælge formanden for Kommissionen.... eller ikke at stemme Denne undersøgelse spurgte også ind til de vigtigste grunde til, at folk beslutter sig for ikke at stemme ved valget til EuropaParlamentet. Et stort flertal mener, at folk ikke stemmer, fordi "de mener, at deres stemme ikke vil ændre noget" (60 %), "de har mistillid til det politiske system", (48 %) eller "de er ikke interesserede i politik eller valg generelt" (43 %). Manglen på information er også en relevant faktor, der skal tages i betragtning, da borgere mener, at folk måske ikke stemmer, fordi "de ikke ved nok om Europa Parlamentets rolle" (34 %), eller fordi "de mener, at de ikke ved nok om de forskellige partiers holdninger til EU-spørgsmål" (22 %). Nogle respondenter mener, at "Europa-Parlamentet ikke tager sig nok af problemer, som berører folk som dem" (32 %), eller at vælgere, som ikke stemmer, er "imod Europa, Den Europæiske Union, opbygningen af Europa" (7 %). Tekniske årsager spiller også en væsentlig rolle, da 5 % af respondenterne mener, at borgerne ikke stemmer, fordi de måske ikke har "tid eller har andre vigtigere ting at gøre", mens 2 % anfører "de ved ikke, hvor eller hvordan de kan stemme". 7

8 KONTEKST Som med enhver anden undersøgelse af denne type er det afgørende at forstå konteksten på nationalt, europæisk og internationalt plan for at få en korrekt placering og dermed forståelse af resultaterne. Et år forud for valget til EuropaParlamentet i maj 209 begynder de økonomiske tegn at være positive. Europæere står dog stadig over for store udfordringer som indvandring, de igangværende forhandlinger om brexit og den vedvarende terrortrussel. Alt dette udspiller sig i baggrunden for en skiftende magtbalance både i og uden for EU. Ud fra et økonomisk synspunkt og efter 0 års krise har fremgangens kraft været bemærkelsesværdig og ført til en tydeligvis mere positiv økonomisk kontekst. Ifølge Eurostat faldt arbejdsløshedsprocenten til 7, % i februar 208, hvilket er det laveste niveau i EU-28 siden december Et år efter igangsættelsen af brexit-forhandlingerne går det langsomt fremad og viser både fremgang og tilbageværende hindringer i et stadig klarere lys. I marts 207 vedtog Europa-Parlamentet en forordning om kriterier for en mulig associeringsaftale om de fremtidige relationer mellem EU og Det Forenede Kongerige. Medlemmer af Europa-Parlamentet havde en måned tidligere stemt massivt for at støtte Spitzenkandidaten-processen for at vælge den fremtidige formand for Kommissionen, og de var enige om at afvise enhver kandidat, som ikke forinden havde fået opbakning til at være spidskandidat fra et europæisk politisk parti. Under optakten til valget til Europa-Parlamentet så man i høj grad, at debatten om Spitzenkandidaten-processen fik nyt liv og fik stor opbakning på tværs af EU-institutioner, europæiske politiske partier og medlemsstater. I denne kontekst iværksatte Europa-Parlamentet adskillige drøftelser med EU-ledere for at drøfte Europas fremtid og det kommende valg til EuropaParlamentet. Under plenarforsamlingen i april 208 i Strasbourg udtrykte den franske præsident Emmanuel Macron sin generelle opbakning til "spidskandidatprocessen" og opfordrede til en reel europæiske debat i hele unionen. På denne baggrund er migration og terrorisme stadig EU's største udfordringer. I henhold til Eurostat er antallet af asylansøgere, der søger om asyl for første gang i EU, faldet i løbet af et år med 26 procentpoint i slutningen af 207. På tilsvarende måde er det samlede antal ulovlige migranter på de primære migrationsruter faldet markant i løbet af de seneste måneder. Men den generelle situation er stadig uholdbar, og det er nødvendigt med yderligere indsatser for at sikre en effektiv løsning på migrationsudfordringen. Som medlovgiver på området for asylpolitik har Europa-Parlamentet ofte understreget behovet for en holistisk og solidarisk tilgang til migration i EU. De seneste år har terrorisme domineret den offentlige debat på tværs af EU. Det tilsyneladende fald i antallet af angreb betyder imidlertid ikke, at truslen er forsvundet, som den seneste række af terrorangreb i marts 208 i de Sydfranske byer Carcassonne og Trèbes har vist. 8

9 De sidste par måneder har der været afholdt flere valg i forskellige EU-medlemsstater. I Italien blev der afholdt valg i marts, men det har endnu ikke ført til en ny regeringsdannelse. I Ungarn blev Viktor Orban på den anden side genvalgt som premierminister med et stort flertal efter parlamentsvalget i april, hvor hans parti Fidesz vandt meget stort. I januar blev der afholdt præsidentvalg i Tjekkiet, hvor Miloš Zeman blev valgt til endnu en periode, og i Finland blev den siddende præsident Sauli Niinistö genvalgt. I februar blev Nicos Anastasiades genvalgt som præsident for Cypern. 208 var også vidne til tre regeringschefers uventede tilbagetrædelse. Rumæniens premierminister Mihai Tudose trådte tilbage i januar, den slovenske premierminister Miro Cerar trådte tilbage i marts, og det samme gjorde Slovakiets premierminister Robert Fico. Sidstnævntes tilbagetrædelse kom efter mordet på den 27-årige journalist Jan Kuciak og hans forlovede, Martina Kušnírová, i deres hjem i det vestlige Slovakiet den 26. februar. Kusiak er den anden undersøgende journalist, der er rapporteret myrdet i EU i de seneste måneder. I oktober 207 blev den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia dræbt af en bilbombe i sit hjemland. Caruana Galizia har velkendt på øen og havde rapporteret om korruption i Malta i stor udstrækning. I Spanien havde parlamentet i Catalonien efter det catalanske regionalvalg den 2. december 207 endnu ikke på tidspunktet for undersøgelsesperioden haft held med at vælge en præsident for "Generalitat". I Tyskland førte valget i september 207 til hidtil usete problemer med at danne en ny regering. Efter en lang proces blev Angela Merkel genvalgt som forbundskansler for et fornyet "storstilet samarbejde" af kristelige demokrater (CDU, CSU) og socialdemokrater (SPD) i marts 208. På den internationale scene blev Rusland og Kinas præsidentvalg afholdt, og den amerikanske præsident Donald Trump intensiverede sine forsøg på at mægle mellem Sydkorea og Nordkorea. Derudover stod USA, Det Forenede Kongerige og Frankrig i undersøgelsesperioden sammen om at svare militært på det kemiske angreb, som fandt sted mod civile i en forstad til Damaskus, Syrien, ugen før. EU handlede som en stærk enhed efter angrebet med nervegas på en tidligere russisk agent i Det Forenede Kongerige i marts 208. Udvisningen af dusinvis af russiske diplomater fra forskellige europæiske hovedstæder var en hidtil uset tilkendegivelse af solidaritet med Det Forenede Kongerige. 9

10 KAPITEL I: TENDENSEN GÅR I RETNINGEN PRO EU Det gradvise økonomiske opsving, man har oplevet de seneste år i EU, manifesterer sig som en konkret og håndgribelig realitet for flere og flere europæere. Denne undersøgelses baggrundsindikatorer viser stadig en på ny voksende velvilje mod EU, som bedst udtrykkes i de hidtil usete positive resultater vedrørende EU-medlemskab. Efter ti års krise er den økonomiske kontekst endelig mere positiv: Markederne forventer ikke længere et sammenbrud i euroområdet, euroområdet er selv vendt tilbage til vækst2, arbejdsløshedsprocenterne falder3. Men på trods af at de økonomiske indikatorer viser fremgang, er europæerne alligevel bekymrede over deres nationale økonomi, der afspejler de voksende uligheder, der mærkes på nationalt plan. Min stemme tæller i EU: Kurverne går i den anden retning Hvert år spørger Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse europæiske borgere, om de synes, at deres stemme tæller i EU. Et år forud for valget til Europa-Parlamentet i 209 og for første gang i løbet af det sidste årti svarede et flertal af respondenterne positivt: 48 % mener, at deres stemme tæller i EU. Denne positive udvikling begyndte efter september 206 4, der anses for at være vendepunktet for denne indikator, og medførte en stigning på procentpoint i andelen af respondenter, som føler, at deres stemme tæller i EU i dag. På tilsvarende vis er 46 % uenige i dette udsagn, og det er faldet med 3 procentpoint siden september 206. Tendensen over tid viser, at europæiske valg traditionelt har en indflydelse på denne indikator. Udsagnet "min stemme tæller i EU" steg med 9 procentpoint ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 (fra 30 % op til 39 %), derefter faldt indikatoren. Den steg igen med 8 procentpoint til 38 % i juni 2009, hvorefter den faldt igen, og endelig steg den til 4 % efter valget til EuropaParlamentet i 204. Men for første gang er denne indikator begyndt at stige midt i valgperioden sammenlignet med tidligere valgperioder, hvor indikatoren normalt ville ramme sit cykliske lavpunkt og derfor ligge på sit laveste niveau midt i valgperioden5. I april 208 blev denne positive tendens bekræftet af den lille, men opadgående udvikling. Ser man tilbage på konteksten, da denne opadgående tendens begyndte i 206, bliver det mere og mere tydeligt, at brexitafstemningen den 23. juni 206 havde stor indflydelse på europæernes mening om deres plads i og medlemskabet af EU. Både 2 Ifølge Eurostat voksede BNP i 207 med 2,5 % i både EU som helhed og i euroområdet. 3 Med 7, % i EU som helhed og 8,5 % i euroområdet i februar 208 ligger arbejdsløshedsprocenten på det laveste niveau nogensinde siden september Eurobarometer 206: 5 Europa-Parlamentet, "Major changes in European public opinion regarding the European Union", november 207; 0

11 valget af en folkeafstemning som afstemningsmetode og resultatets direkte effekt på mange briters hverdag kan have haft en symbolsk indflydelse på europæeres opfattelse af "deres stemme i EU". Dette kan tilmed have vækket følelsen til live af, at deres stemme betyder noget hos en voksende andel af respondenterne. Nationale resultater ser ud til at bekræfte dette scenarie med et flertal af positive opfattelser i 5 lande. Sverige (80 %), Danmark (80 %) og Nederlandene (79 %) ligger øverst på listen af lande, som føler, at deres stemme tæller i EU. En stor stigning på procentpoint blev anført i Ungarn, hvor 50 % nu mener, at deres stemme tæller i EU.

12 Denne positive holdning findes dog ikke i Grækenland. Her mener 76 % af respondenterne ikke, at deres stemme tæller i EU, såsom estere (72 %) og respondenter fra 0 andre medlemsstater, hvor et flertal er uenige i dette udsagn (Letland, Tjekkiet, Cypern, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige, Litauen, Portugal, Rumænien og Slovakiet). I Bulgarien var der lige mange for og imod. På europæisk plan mener flertallet af respondenter, der er op til 64 år gamle, at deres stemme tæller i EU. Omvendt mener respondenter, der er 65 år og opefter, dvs. de pensionerede respondenter, at deres stemme ikke tæller i EU. Arbejdsløse, arbejdstagere med manuelt arbejde og husarbejdere deler samme synspunkt. Denne indikator hænger i høj grad sammen med den måde, som respondenterne har det med EU på generelt. Mennesker, som mener, at deres stemme tæller i EU, er sandsynligvis mere interesserede i EU-anliggender og det kommende valg til 2

13 Europa-Parlamentet. En tværgående analyse af resultaterne viser desuden, at denne befolkningsgruppe, som mener, at deres stemme tæller, plejer at mene, at det er vigtigt at stemme, og at de kan forandre tingene ved at stemme ved valget til EuropaParlamentet. De erklærer derfor, at det er meget sandsynligt, at de stemmer ved det næste valg. Respondenterne blev desuden spurgt om, hvorvidt de syntes, deres stemme blev hørt i deres eget land. I 2 medlemsstater føler de, at deres stemme betyder noget: 63 % synes, at deres stemme tæller i deres eget land (+2 procentpoint sammenlignet med september 207), og 33 % er uenige i dette udsagn (-2). Denne holdning deles dog ikke af respondenter i syv stater, hvor respondenterne i Grækenland udtrykker størst uenighed. Her mener 67 %, at deres stemme ikke tæller i deres eget land. Dette spørgsmål giver traditionelt mere positive resultater sammenlignet med befolkningers meninger om, hvorvidt deres stemme bliver hørt i EU. Som vist på diagrammet herunder, når denne forskel op på 5 procentpoint, når de to EU-gennemsnit sammenlignes. I 27 medlemsstater er fornemmelsen "min stemme tæller i mit eget land" stærkere end fornemmelsen "min stemme tæller i EU". I Litauen ligger begge svar på samme niveau (3 %). De nationale tal viser dog større forskelle. Tjekkiet viser dette tydeligst med en forskel på 35 procentpoint mellem dem, som synes, at deres stemme tæller i deres eget land (6 %) og dem, som synes, at det er tilfældet i EU (26 %). Der ses også væsentlige forskelle i Estland og Frankrig (begge steder 24 procentpoint), i Det Forenede Kongerige og Finland (begge 2 procentpoint), i Østrig (20 procentpoint) og i Slovakiet (9 procentpoint). Der blev stillet et ekstra spørgsmål om, hvorvidt borgere mener, at deres lands stemme tæller i EU. Svarene var faktisk på samme niveau som svarene på det tidligere spørgsmål: 63 % af respondenterne mener, at deres lands stemme tæller i EU. I alle lande mener respondenterne ligeledes, at deres land har en stærkere stemme, end de selv har som enkeltindivider på europæisk plan. I nogle lande, navnlig i de baltiske lande, er meningsforskellene signifikante. Der er en forskel på 39 procentpoint i Estland, 30 procentpoint i Litauen, 29 procentpoint i Letland, men der er også væsentlige 29 procentpoint i Frankrig og Letland, 26 procentpoint i Portugal og 9 procentpoint i Malta. 3

14 Det går langsomt, men sikkert, i den rigtige retning Baggrundsindikatorer viser en opmuntrende fremgang i optimismen, når det kommer til EU's fremtid, som Standard Eurobarometerundersøgelsen allerede viste i efteråret For det første tegner der sig en positiv tendens for det seneste år i den undersøgelse, da 57 % af europæerne føler sig optimistiske med hensyn til EU's fremtid (+7 procentpoint siden efteråret 206), mens et faldende antal 37 % (-7 procentpoint) føler sig pessimistiske med hensyn til EU's fremtid. Ifølge disse resultater deler alle stater denne følelse af optimisme, på nær to. For det andet mener næsten halvdelen af europæerne, at det går godt med den europæiske økonomi (48 %), et flertal i 23 lande. 6 Europa-Kommissionen, Standard Eurobarometer 88, gennemført i efteråret

15 Samme fænomen gælder med hensyn til den retning, tingene tager på nationalt plan og i EU. Et år før valget til EuropaParlamentet viser denne undersøgelse, at der er ved at vise sig en holdningsændring blandt europæerne siden 204. Et voksende antal respondenter synes at mene, at tingene er ved at være tilbage på rette spor: 35 % mener, at tingene går den rigtige vej i deres land, og 32 % mener det samme, hvad angår EU. For et flertal går det dog stadig den forkerte vej i både deres eget land (48 %) og i EU (42 %), også selv om det er i nedadgående retning sammenholdt med den positive tendens. Ligesom i Eurobarometerundersøgelsen i 207 er de 28 medlemsstater placeret i overensstemmelse med deres holdninger vedrørende "den rigtige retning" i deres eget land og i EU. Som diagrammet viser, udtrykker 0 lande de mest positive opfattelser på begge plan: De ligger over EU-gennemsnittet. Omvendt mener respondenter i otte lande, mere end europæerne i gennemsnit, at tingene går i den forkerte retning både i deres respektive lande og i EU. 5

16 Som i Eurobarometerundersøgelsen i 207 er det de samme to medlemsstater, som afgrænser billedet. I øverste højre side af spektret ligger Irland med den højeste værdi for "tingene går i den rigtige retning" på både nationalt plan (74 %) og på EU-plan (62 %). Grækenland ligger fortsat uændret nederst til venstre med mindre end en ud af ti (9 %), der mener, at "tingene går i den rigtige retning" i landet og med omkring en ud af seks (5 %) i EU. Det er også interessant at bemærke, at i en række lande (Kroatien, Slovenien, de baltiske lande, Litauen, Letland, Rumænien og Bulgarien) mener borgerne udtrykt i værdier, der ligger over EU-gennemsnittet, at tingene går i den rigtige retning, mens de samtidig mener det modsatte om tingene i deres eget land. I løbet af kun et halvt år har halvdelen af respondenternes opfattelser af deres eget land flyttet sig væsentligt. Som nedenstående graf viser, er andelen af respondenterne, som mener, at "tingene går i den rigtige retning", faldet til 34 % (- procentpoint) i f.eks. Estland. På den anden side var der en markant stigning i Ungarn (47 %, +3 procentpoint) og i Østrig (52 %, +8 procentpoint), hvor det begge steder muligvis kan være forbundet med nylige valg eller regeringsdannelser i begge lande. Opfattelsen af den europæiske situation følger samme mønster med en væsentlig tilbagegang igen i Estland (3 %, -9 procentpoint), men også i Finland (34 %, -9 procentpoint) og i Luxembourg (32 %, -0 procentpoint) i løbet af de sidste seks måneder. På den anden side viser Rumænien en forbedring på 4 procentpoint i sit forhold til EU, med 52 %. De nationale kontekster kan i en vis udstrækning bestemt hjælpe med at forstå hver udvikling og deres konsekvenser på den europæiske scene. I henhold til Standard Eurobarometerundersøgelsen7, der blev gennemført i efteråret 207, er opfattelserne af den nationale økonomis situation mere nuanceret. Skjult bag de gennemsnitlige positive holdninger på 48 % ligger der meget store forskelle landene imellem, når det drejer sig om vurderingen af den nationale økonomis nuværende situation (fra 2 % af besvarelserne "godt" i Grækenland til 9 % i Tyskland og Nederlandene). På samme måde kan den måde, som respondenterne opfatter den retning, tingene udvikler sig på i EU og i deres eget land, hjælpe med bedre at forstå vigtigheden af de nationale kontekster for at fortolke undersøgelsens resultater. 7 Europa-Kommissionen, Standard Eurobarometer 88, gennemført i efteråret

17 Her ser det ud til, at respondenter i 0 medlemsstater mener, at det reelt går bedre med tingene på EU-plan i forhold til på nationalt plan. Syv af dem lider faktisk under den højeste arbejdsløshedsprocent i EU (Grækenland, Spanien og Italien), eller også ligger de over gennemsnittet (Kroatien, Letland, Litauen og Slovakiet)8. Tre andre lande fuldender denne gruppe, nemlig Rumænien, Bulgarien og Slovenien. 8 Eurostat, "Euro area unemployment at 8.5%" februar

18 Der kan tages andre faktorer i betragtning for at undersøge, hvorfor flertallet mener, at tingene ikke går i den rigtige retning. En faktor kunne komme fra respondenternes syn på deres chancer i fremtiden. Et stort flertal af respondenterne (84 %) var i december 207, da de blev spurgt om deres syn på indkomstforskelle9, enige om, at indkomstforskellene i deres land er for store. Men på samme tid synes 58 % af borgerne, at de i dag i deres land har lige muligheder for at komme frem i livet, og 46 % siger, at dette er forbedret i løbet af de sidste 30 år. De nationale forskelle er dog fortsat signifikante. På trods af den laveste arbejdsløshedsprocent, der er registreret i EU-28 siden september 2008 (7, % i februar 2080), fortæller opfattelser en anden historie i mange regioner, da nye udfordringer dukkede op efter krisen. Der er en væsentlig negativ korrelation mellem arbejdsløshedsprocent og "tingene går i den rigtige retning" både i hjemlandet og i EU: Jo flere arbejdsløse, der er i befolkningen, jo mere utilfredse er respondenterne med den retning, tingene går i. De mindst optimistiske lande med hensyn til denne holdning er med andre ord dem, som lider under den højeste arbejdsløshedsprocent i EU. Som vist med en mørkere farve nåede arbejdsløsheden i Grækenland op på 20,8 % i februar 208 med kun 9 % af respondenterne, der mener, at tingene går i den rigtige retning på nationalt plan og 5 % i EU. På samme måde mener en ud af fem (20 %) spanske respondenter, at tingene går i den rigtige retning i Spanien, som har den anden højeste arbejdsløshedsprocent i EU (6, %). Det samme gør sig gældende i Kroatien: 9 % mener, at tingene går i den rigtige retning, mens arbejdsløsheden når op på 9,4 % i Italien: 22 % mener, at tingene går i den rigtige retning, mens arbejdsløsheden når op på %. 9 European Commission, Special Eurobarometer 47 "Fairness, inequality and inter-generational mobility", december 207 Eurostat, "Euro area unemployment at 8.5%" februar

19 Årtiets største støtte til EU-medlemskab Medlemskab af EU er en indikator, som har fået stabil støtte fra europæiske respondenter over tid. Når man ser tilbage på de seneste seks år, blev resultaterne styrket væsentligt til et gennemsnit på 60 % af borgerne, som mener, at EU-medlemskabet er en god ting. Dette er den højeste procent, som dette spørgsmål har fået, siden Europa-Parlamentet begyndte med sine egne Eurobarometerundersøgelser i % mener, at det er en dårlig ting, mens en fjerdedel af respondenterne (25 %) mener, at det hverken er en god eller en dårlig ting. Tendenskurven viser maj 20 som begyndelsestidspunktet for denne indikators gradvise opadgående tendens. Men kurven begyndte i efteråret 206 at stige betydeligt. Igen spillede brexit-afstemningen i juni 206 afgjort en rolle i denne genoplivede europæiske positivitet, selv om de specifikke forhold omkring brexit fortsat vil være uvisse, indtil Det Forenede Kongerige rent faktisk forlader EU den 29. marts 209. Størstedelen af borgerne i 26 lande udtrykker deres støtte til, at deres land er medlem af EU, lige fra 85 % i Luxembourg til 39 % i Italien. Denne positive holdning stiger i 2 lande, op til +7 procentpoint i Cypern (52 %). Der ses også væsentlige stigninger i Rumænien (59 %, + procentpoint), Malta (74 %, +0 procentpoint) og i Danmark (76 %, +9). Der dominerede en neutral holdning i Tjekkiet og Kroatien (den yngste EU-medlemsstat), hvor henholdsvis 46 % og 49 % af respondenterne mener, at deres europæiske medlemskab hverken er en god eller en dårlig ting. Socioøkonomiske faktorer har faktisk for vane at understøtte disse resultater. På den ene side viser tallene ganske vist generelt, at borgere med et højere BNP pr. indbygger plejer at udtrykke større støtte til EU-medlemskab (f.eks. Luxembourg, Tyskland og Nederlandene). 9

20 Alder, uddannelse og derfor beskæftigelse er flere afgørende faktorer i denne henseende. Støtte til EU-medlemskab er mest markant blandt de yngste og mest uddannede respondenter. Tre fjerdedele af ledere (75 %) og studerende (74 %) synes, det er en god ting, mens 46 % er enige i det blandt dem, hvis formelle uddannelse blev afsluttet i alderen 5 år eller før, og 46 % af de arbejdsløse. Derudover viser resultaterne vedrørende medlemskab en stigende anerkendelse af, at medlemskab af EU har gavnet de individuelle lande. 67 % af respondenterne, hvilket ikke er observeret før, tilkendegiver, at deres land alt i alt har fået gavn af at være medlem af EU. 20

21 Den procent stiger i 25 medlemsstater og bidrager til det højeste overordnede niveau siden 983. Som vist på næste diagram mener respondenter fra Malta (93 %), Irland (9 %) og Litauen (90 %), at deres lande har fået mest gavn af medlemskabet af EU. Mens antallet af borgere, der mener, at deres land har fået mindst gavn, er lavest i Østrig (54 %), Det Forenede Kongerige (53 %) og Italien (44 %), er disse tal stadig et udtryk for flertallets holdning. Relevante stigninger over de sidste seks måneder i denne henseende bør bemærkes i Cypern (56 %, +), Belgien (77 %, +), Rumænien (7 %, +0) og Grækenland (57 %, +9). Sammenlignet med Eurobarometerundersøgelsen, der blev foretaget i september-oktober

22 22

23 Europa-Parlamentets image og rolle Europa-Parlamentets image er fortsat uændret: Selv om mange respondenter fortsat mener, at institutionen har et "neutralt image" (43 %), har institutionen ifølge 3 % et positivt image og ifølge 22 % et negativt image. På nationalt plan bemærkes nogle begrænsede udviklinger (ikke mere end +8/-7 procentpoint siden september 207 for positive, neutrale og negative svar). I overensstemmelse hermed har flertallet af respondenter for vane at stole på Europa-Parlamentet, som vist i Kommissionens Standard Eurobarometer. I efteråret 207 havde 45 % af respondenterne tillid til Europa-Parlamentet og 42 % havde ikke. På denne baggrund fortsætter europæerne med at støtte en mere vigtig rolle for Europa-Parlamentet i fremtiden. Et år forud for valget til Europa-Parlamentet kunne 47 % af respondenterne personligt godt tænke sig, at Europa-Parlamentet kom til at spille en mere betydningsfuld rolle i fremtiden. Dette er tilfældet for et flertal af respondenterne i 23 medlemsstater. 23

24 Yderligere korrelationer bekræfter, at resultaterne også gælder for mange andre baggrundsindikatorer, som tidligere nævnt. Socioøkonomiske faktorer, også mere end blot aldersgruppen, har en væsentlig indflydelse på alle variabler, der er relateret til den generelle opfattelse af EU og, som det er tilfældet her, Europa-Parlamentets rolle. De mere uddannede respondenter er, jo vigtigere en rolle tillægger de Europa-Parlamentet i fremtiden, i tråd med deres større tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på og deres mere positive holdning over for EU generelt. 24

25 KAPITEL 2: SPITZENKANDIDATEN, KAMPAGNEEMNER OG DEMOKRATI Valget til Europa-Parlamentet i 204 markerede for første gang, at europæiske vælgere havde mulighed for at deltage indirekte i processen med at vælge formanden for Kommissionen. I 209 sættes Spitzenkandidaten-processen (spidskandidater) i gang igen. Adspurgt om, hvorvidt denne mulighed vil øge deres tilskyndelse til at stemme i forhold til nu, siger næsten halvdelen af EU-27-borgerne2 (49 %), at spidskandidatprocessen afgjort giver dem større tilskyndelse til at stemme. Lissabontraktaten styrkede resolut Parlamentets rolle ved at give det bemyndigelse til at vælge formanden for Kommissionen, i stedet for blot at godkende en kandidat, der udelukkende blev nomineret af Det Europæiske Råd. Navnlig artikel 7, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union anfører, at en kandidat til posten som formand for Kommissionen foreslås EuropaParlamentet af Det Europæiske Råd "under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer". EuropaParlamentet vælger dernæst kandidaten med et flertal af dets medlemmer. På grundlag af disse ændringer havde de store europæiske politiske partier hver nomineret en spidskandidat til formandskabet i Kommissionen. I en forordning, der blev vedtaget i marts 204 3, gav Europa-Parlamentet udtryk for sin forventning om, at kandidaten til formandskabet i Kommissionen, som bliver præsenteret af det europæiske politiske parti, der vinder de fleste sæder i Europa-Parlamentet, vil være den første, der skulle overvejes, med henblik på at vurdere hans eller hendes evne til at sikre støtte fra det nødvendige, absolutte flertal i Europa-Parlamentet. I lyset af denne klare og utvetydige holdning fra EuropaParlamentet og dets politiske gruppers side blev resultatet af valget til Europa-Parlamentet i 204, at Jean-Claude Juncker blev nomineret og valgt som formand for Kommissionen. I Europa-Parlamentets afgørelse af 7. februar 2084 anså medlemmerne spidskandidatprocessen i 204 for at være en succes og understregede, at valget til Europa-Parlamentet i 209 ville være en mulighed for at cementere brugen af denne praksis. Europa-Parlamentet gentog også sin holdning fra 204 ved at udtale, at det ville være parat til at afvise enhver kandidat i processen til indsættelse af formanden for Kommissionen, som ikke var blevet udpeget som en Spitzenkandidat i optakten til valget til Europa-Parlamentet. De seneste måneder har Europa-Parlamentet indledt en række plenarforhandlinger med forskellige stats- og regeringschefer og regeringer fra EU for at drøfte Europas fremtid og det kommende valg til Europa-Parlamentet. I løbet af en disse forhandlinger under plenarmødet i april i Strasbourg gav den franske præsident Emmanuel Macron udtryk for sin generelle støtte til Spitzenkandidaten-processen og opfordrede til reelle europæiske debatter i hele Unionen for at værne om idéen om europæisk suverænitet5. 2 Dette spørgsmål blev ikke stillet i Det Forenede Kongerige. 4 Europa-Parlamentets beslutning om revisionen af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (207/2233(ACI)):

26 Borgerne blev i den aktuelle undersøgelse mindet om, at de ved valget til Europa-Parlamentet i 209 ikke blot skal stemme om, hvem der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet. De skal også tage del i processen med at vælge formanden for Kommissionen. Da de blev adspurgt om, hvorvidt denne mulighed ville give dem større tilskyndelse til at stemme end nu, svarede næsten halvdelen af EU-27-borgerne6 (49 %), atspitzenkandidaten-processen helt bestemt giver dem større tilskyndelse til at stemme. 43 % af respondenterne sagde, at det ikke ville ændre deres tilskyndelse til at stemme, mens 8 % af borgerne ikke vidste, om denne mulighed ville have nogen indflydelse på sandsynligheden for, at de stemmer. I lande erklærede mindst halvdelen, at Spitzenkandidaten-processen ville give dem større tilskyndelse til at stemme. Øverst på denne liste ligger Ungarn, hvor i alt 67 % af respondenterne føler sig motiverede ved at få denne mulighed igen, efterfulgt af 60 % af respondenterne i Irland og 59 % i Østrig. I den lave ende af skalaen mener kun 30 % af respondenterne i Nederlandene, 3 % i Estland og 35 % i Danmark, at Spitzenkandidaten-processen kan motivere dem yderligere. Når man ser på den sociodemografiske fordeling, så giver denne idé generelt størst genlyd blandt de mest uddannede respondenter. De er mere parate til at tro på, at både EU og deres eget land er tilbage på rette spor, og erklærer derfor, at der er større sandsynlighed for, at de stemmer, hvis de føler sig involveret i Spitzenkandidaten-processen. Hvis man ser tilbage på den offentlige mening op til valget til Europa-Parlamentet i 204, mente et flertal af respondenterne (55 %) i Europa-Parlamentets Eurobarometerundersøgelse Et år før valget til Europa-Parlamentet i 204 dengang, at det "indirekte valg af formanden for Kommissionen" ville tilskynde dem til at stemme. Effekten af denne proces var også mærkbar i de grunde, der blev givet af en del af respondenterne, da de blev interviewet efter den europæiske afstemning i Dette spørgsmål blev ikke stillet i Det Forenede Kongerige. European Parliament 204 post-election survey ( 7 26

27 Svarene på "større tilskyndelse til at stemme" på grund af Spitzenkandidaten-processen skal derfor drøftes sammen med spørgsmålet om, hvorvidt denne proces ville være en reel motiverende faktor til at stemme. Da respondenterne blev interviewet i Eurobarometerundersøgelsen i 207, mente 4 % af respondenterne, at borgerne ville stemme ved valget til Europa-Parlamentet, fordi de gerne vil "deltage i valget af den næste formand for Kommissionen", uanset hvor vigtigt de mente, det var at stemme (Eurobarometer 207). Da det samme spørgsmål blev stillet igen i april 208, var der en stigning i dette svar på 3 procentpoint til 7 % af borgerne på tværs af EU-28. Kombinationen af begge faktorer viser, at Spitzenkandidaten-processen ikke blot overordnet stadig er en attraktiv faktor for et stort antal europæere, da vi også kan se en stigning af svar fra borgere, der ser spidskandidater som en positiv motiverende faktor for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. 27

28 28

29 Behovet for en ægte europæisk debat Mens processen i sig selv derfor synes at blive taget godt imod igen op til valget til Europa-Parlamentet i 209, gav borgerne også udtryk for deres meninger om en række udsagn, der kvalificerer processen med at vælge formanden for Kommissionen. Et udsagn får langt den største støtte på tværs af EU: 70 % af borgene siger, at Spitzenkandidaten-processen kun giver mening, hvis den ledsages af en reel debat om europæiske anliggender og EU's fremtid. Med dette resultat gør borgerne det klart, at processen i sig selv ikke anses for at være nok. Som denne undersøgelse generelt viser, ønsker europæere en indholdsrig politisk debat om meget specifikke emner, hvilket stemmer overens med deres forventninger om europæisk handling. Dette resultat når så langt som at få 87 % støtte i Grækenland, 80 % i Tyskland og 79 % i Belgien, mens der i den anden ende af skalaen stadig er 55 % af befolkningen i Rumænien, 58 % i Letland og 59 % i Estland og i Polen, som vil have, at en sådan reel debat ledsager Spitzenkandidaten-processen. Eurobarometerundersøgelser har faktisk i løbet af de seneste år vist, at europæiske borgere har forstået, at EU ikke kun berører deres liv lidt, men at der drøftes store ændringer, og at der tages beslutninger om store ændringer på europæisk plan, som påvirker dem direkte og meget konkret. Borgerne har tendens til i stigende grad at udtrykke deres store forventninger til EU generelt og til Europa-Parlamentet specifikt. I modsætning til nationale valg, hvor borgere også stemmer til deres nationale parlament, men faktisk måske snarere tænker på den regering, de ønsker sig, efterlod deltagelse i valg til Europa-Parlamentet indtil 204 det ret uklart med hensyn til den udøvende magt på europæisk plan, der ville komme ud af den efterfølgende etablering af Kommissionen. Lissabontraktaten har derfor medført mere end blot en rent juridisk ændring. Den har givet borgerne en klarere forståelse for processen med at vælge formanden for Kommissionen - og med det en stigende forståelse af behovet for gennemsigtighed, demokrati og legitimitet. Dette bliver tydeligt, når man ser på de næste tre udsagn: 63 % af europæiske borgere mener, at Spitzenkandidaten-processen gør processen med at vælge formanden for Kommissionen mere gennemsigtig. Dette udsagn får et absolut flertal af positive svar i 24 lande og et relativt flertal af positive respondenter i alle 27 medlemsstater. Øverst på listen står Portugal (74 %), Nederlandene (72 %) og Grækenland og Sverige (begge 7 %), mens 46 % af respondenterne fra Estland deler denne opfattelse i modsatte ende af skalaen, efterfulgt af Letland (48 %) og Tjekkiet (49 %). Mere end seks ud af ti respondenter på tværs af EU (6 %) er overbevist om, at denne proces udgør et markant fremskridt for demokratiet i EU. Dette udsagn nyder også støtte fra flertallet af befolkningen i EU-27 med 23 medlemsstater, hvor et absolut flertal af deres borgere støtter dette udsagn. Portugal (77 %), Sverige (75 %) og Grækenland (68 %) ligger øverst her, mens Estland (4 %) og Slovenien og Tjekkiet (begge 45 %) ligger i den anden ende. Et lignende resultat blev opnået af det tredje element i denne gruppe, hvor 60 % af alle europæiske respondenter støtter udsagnet om, at Spitzenkandidaten-processen giver Kommissionen en større legitimitet. Tre fjerdedele af borgerne i Portugal (75 %), 68 % i Grækenland og 66 % i Irland er enige i dette udsagn, mens de tre baltiske lande ligger nederst med 50 % i Litauen (samme andel som i Tjekkiet og Finland), 39 % i Estland og 35 % i Letland. 29

30 Et af argumenterne, som ofte blev brugt mod Spitzenkandidaten-processen, var, at den ville forhindre medlemsstater i at udøve deres traditionelle suveræne ret til at vælge den bedste kandidat til jobbet. I modsætning til de tre udsagn, der blev berørt herover, støtter kun 46 % af europæerne denne påstand, navnlig i Ungarn (60 %), Belgien (59 %) og Nederlandene (58 %). Kun en fjerdedel af respondenterne i Bulgarien, 30 % af borgerne i Estland og 33 % i Slovakiet deler denne holdning. Respondenterne blev også spurgt om, hvorvidt de syntes, at Spitzenkandidaten-processen "ingen reel effekt har og ikke gør nogen stor forskel". Kun 45 % af de adspurgte europæere deler dette synspunkt med det højeste niveau i Belgien (58 %), Tjekkiet (55 %) og Østrig (54 %). I kun fem lande blev dette udsagn delt af et absolut flertal af respondenterne. Ovenstående bekræfter de grunde, der allerede er understreget i europæernes svar i 203, et år før valget til Europa-Parlamentet i 2048: De støttede hovedsageligt, at formanden for Kommissionen blev valgt direkte af de europæiske borgere, fordi "EU's beslutninger ville virke mere berettigede for den enkelte europæer" og "det ville styrke demokratiet i EU". Sammenlignet med disse resultater fra 203 viser svarene givet i denne undersøgelse, at påskønnelsen af styrket demokrati i EU og mere gennemsigtighed af selve processen ikke er blevet mindre, snarere tværtimod. Der er intet flertal blandt europæiske borgere, som mener, at Spitzenkandidaten-processen ikke kan ændre noget. Men her et år før valget til EuropaParlamentet giver borgerne samtidig tydeligt udtryk for, at de ønsker handling: De ønsker en debat om emner, en forventning om at prioritere emner frem for proces og procedure. Hvad skal debatteres? Kampagneemner i europæiske borgeres øjne På denne baggrund er europæiske borgere blevet spurgt om de emner, de helst vil have debatteret under valgkampagnen til valget til Europa-Parlamentet. Den følgende graf viser placeringen af emnerne efter udsagnene som et EU-gennemsnit kombineret med de tre lande, hvori det pågældende emne har fået det højeste antal respondenter. Som EU-gennemsnit ønsker 49 % af europæere, at terrorbekæmpelse prioriteres i debatterne, efterfulgt af "bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed" (48 %), indvandring (45 %) samt økonomi og vækst (42 %). Det næste lag, der blev nævnt af omkring en tredjedel af europæerne, samler klimaindsatsen og miljøbeskyttelse med 35 %, fremme af menneskerettigheder og demokrati samt social sikring for EU borgerne, som hver blev støttet af 32 % af respondenterne. 8 EP EB Et år før valget til Europa-Parlamentet i 204 (EB 79.5), 30

31 Mindre end en tredjedel af EU-borgerne ønsker sikkerheds og forsvarspolitik (29 %), EU's fremtidige funktionsmåde (27 %), forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed (27 %) og beskyttelse af EU's eksterne grænser (26 %) som valgemner. Listen afsluttes med 20 % af europæiske borgere, som ønsker, at beskyttelse af persondata debatteres under den kommende valgkampagne. To store valgemner udkrystalliseredes af de forskellige europæiske spørgsmål: På den ene side ønsker europæerne en debat om sikkerhed i bredest mulig forstand, hvilket for nogle også ville indbefatte emner som beskyttelse af eksterne grænser eller indvandring. På den anden side ønsker de emner omhandlende personlig velstand og velvære. Disse to områder kan i første 3

32 omgang opdeles i de fem emner, som får mest opmærksomhed af borgere på tværs af EU. På sikkerhedsområdet anføres "terrorbekæmpelse" som et af de vigtigste valgemner af respondenter i Frankrig (60 %), Finland (58 %), Tjekkiet (55 %), Luxembourg (54 %, denne står lige med bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed), Belgien (49 %), Irland (48 %) og Polen (45 %). De seneste år har terrorisme afgjort været et tema, der har givet anledning til stor bekymring, og som har domineret den offentlige debat på tværs af EU. Det nuværende lave antal angreb i EU sammenlignet med tidligere år betyder ikke, at truslen er forsvundet. Det seneste terrorangreb den 23. marts 208 i de franske byer Carcassonne og Trèbes har vist det fortsatte behov for en stærk europæisk indsats overfor terrorisme og understreger også, hvorfor Frankrig ligger øverst på listen med 60 % af borgerne, der opfordrer til, at dette emne får mest opmærksomhed under valgkampagnen. Indvandring ligger på tredjepladsen på listen med valgemner, der ønskes prioriteret. Borgere fra fem lande har nævnt dette emne, som deres topprioritet i en europæisk debat. Italien ligger øverst med 66 % af respondenterne, som anser indvandring for at være det mest presserende valgemne. Malta (65 %) og Ungarn (62 %) følger tæt efter, mens 50 % af borgerne i Tyskland og 46 % i Estland mener, at indvandring bør debatteres mest op til valget i 209. Når det handler om spørgsmål vedrørende emner som personlig velstand og velvære, er de højeste overordnede individuelle resultater pr. land registreret for "bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed" som en topprioritet: 77 % af respondenterne i Cypern ønsker dette emne debatteret, efterfulgt af 68 % i Kroatien og 63 % i Spanien. Portugal (6 %), Slovenien (55 %), Østrig (47 %, står lige med "klimaindsatsen og miljøbeskyttelse" og "beskyttelse af EU's eksterne grænser") og Slovakiet (40 %) afslutter rækken af lande, hvor bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed bør være det mest 32

33 debatterede emne under den kommende valgkampagne. "Økonomi og vækst" er den anden hjørnesten, som borgere ønsker for valgkampagnen vedrørende velstand og velfærd. 8 % af respondenterne i Grækenland ønsker, at dette tema får mest opmærksomhed i den offentlige debat, efterfulgt af respondenterne i Litauen (60 %), Letland (59 %), Bulgarien (59 %) og Rumænien (52 %). Sidst, men ikke mindst er bekæmpelse af klimaændringer og beskyttelse af miljøet fortsat de vigtigste emner for adskillige lande. Nederlandene og Sverige ligger øverst på dette område, hvor de hver især har 66 % af deres borgere, som er mest interesseret i at høre om dette. Danmark anførte også klimaændringer og miljøbeskyttelse som sin topprioritet for 56 % af respondenterne. Alle sikkerhedsaspekter, indvandring samt velfærd og velstand har allerede været dominerende som europæiske borgeres vigtigste problematikker i lang tid, så det kommer ikke som nogen overraskelse, at de også ligger øverst på listen med emner, der skal debatteres ved næste valg til Europa-Parlamentet. Det er alligevel interessant at bemærke særlige ændringer over tid. I Europa-Parlamentets undersøgelse efter valget i 204 var arbejdsløshed, økonomisk vækst og indvandring de tre mest nævnte emner, som fik borgerne til at stemme ved dette valg. Det er bemærkelsesværdigt, at "terrorisme" på den anden side var det mindst nævnte emne med kun 7 % af de europæiske borgere, som nævnte dette tema som en af årsagerne til deres deltagelse i valget. I Eurobarometerundersøgelsen i 2079 ønskede borgere primært flere EU-foranstaltninger med hensyn til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse på lige fod med bekæmpelse af terrorisme. Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed var gennemsnitligt det tredje mest nævnte emne. Disse tre topemner afgrænser også i bred forstand europæiske borgeres løbende ytrede bekymringer: De ønsker at leve deres liv et sted, som garanterer deres chancer og beskytter deres frihed mod terrorangreb. Emnerne indvandring og at finde nye måder at fremme økonomi og vækst på er ligeledes på den nuværende undersøgelses emneliste. Der er dog en anden måde at integrere denne rangliste på i en overordnet og vedvarende europæisk historiefortælling: Borgere bliver også regelmæssigt spurgt om deres opfattelse af og forventninger til EU's indsats. Når de bliver spurgt om, hvorvidt EU's aktuelle indsats er for høj, passende eller utilstrækkelig, siger 59 % af borgere på tværs af EU, at EU's bekæmpelse af arbejdsløshed er utilstrækkelig. 58 % af borgerne mener, at EU's aktuelle indsats er utilstrækkelig, når det drejer sig om indvandring, og 57 % mener, at EU ikke gør nok for bekæmpelse af skattesvig eller, på samme niveau, bekæmpelse af terrorisme. Et flertal af EU-borgere mener også, at EU lige nu håndterer miljøbeskyttelse (5 %), beskyttelse af EU's eksterne grænser (50 %), sundhed og social forsorg (48 %), fremme af demokrati og fred i verden (45 %) samt sikkerheds- og forsvarspolitik (43 %) utilstrækkeligt. 9 Eurobarometer 207: A Stronger Voice (PE ), 33

34 34

35 Når man ser på borgernes forventninger til EU's fremtidige indsats på samme politikområder, er rangordenen set med hensyn til prioriterede valgemner stort set den samme: 77 % af europæerne ønsker, at EU griber mere ind i bekæmpelse af terrorisme, efterfulgt af arbejdsløshed (76 %), miljøbeskyttelse (75 %), bekæmpelse af skattesvig (74 %), fremme af demokrati og fred i verden (73 %) samt problemet med indvandring (72 %). Når man læser den prioriterede liste med emner til valgkampagnen sammen med listen med prioriterede politiske temaer til Europa-Parlamentet og opfattelsen af EU's indsats, fremstår "det store europæiske billede" som værende ret så ensartet over tid, hvilket ligeledes afspejles gennem den prisme, vi har valgt at se det igennem. Det eneste emne, der ikke er på valgemnelisten, men som tematisk og følelsesmæssigt passer med både fortællingerne om sikkerhed og velfærd, er bekæmpelse af skattesvig. Her kommer aspektet retfærdighed i spil med en klar forventning om, at dette burde være et spørgsmål, som EU skal håndtere. Man kan alligevel ikke helt tegne det samme billede i hver medlemsstat. Mens der gennemsnitligt viser sig et tydeligt valg af topemner, er paletten af emner forskellig fra land til land. 35

36 Hvad demokrati handler om Undersøgelsen ser nærmere på niveauet for borgernes tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i deres land og i EU. Grafikken herunder sammenligner "tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på" i EU og i respondenternes eget land siden Flere detaljer kræver, at man undersøger det yderligere: For det første kan man se, at tendenskurverne for både tilfredshed og utilfredshed stort set udvikler sig parallelt for EU og de individuelle lande. Samtidig kan man se et dyk i tilfredshedsniveauerne omkring den finansielle og økonomiske krise. Fra og med 2009 ses en markant nedgang i tilfredshed, igen både på europæisk plan og i hjemlandet. I modsætning til denne udvikling stiger niveauerne for utilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i både EU og hjemlandet. Fra og med midten af 20 nivellerer og stabiliserer værdierne sig, omend på et lavere niveau end før krisen. Siden 207 er resultaterne for "tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i EU" endelig højere end svarprocenten for utilfredshed. Resultater fra denne Eurobarometerundersøgelse viser, at et flertal af respondenterne fortsætter med at være tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU (46 %, +3 procentpoint siden marts 207). På den anden side er 42 % af borgerne på tværs af EU ikke tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, hvilket er en tilbagegang på 5 procentpoint siden marts 207. I 6 lande erklærede et absolut flertal af borgerne sig tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU, ført an af Irland med 74 % af respondenterne, Danmark (70 %) og Luxembourg (62 %). Samlet set fremkom 9 lande med resultater, der ligger over EU-gennemsnittet for dette spørgsmål. Det Forenede Kongerige, Cypern og Spanien (alle 38 %) og Grækenland (29 %) ligger i den anden ende af skalaen med det laveste antal borgere, der er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU. 36

37 Når man ser på fordelingen ud fra et geografisk synspunkt, kan man se, at det fortrinsvis er lande fra det centrale, østlige og nordlige Europa, som udtrykker den største tilfredshed, mens store dele af de sydlige og vestlige europæiske lande ved sammenligning har en lavere tilfredshedsgrad. I denne nord/øst-syd/vest-gradient er det slående, at borgere fra fire ud af fem store EU-medlemsstater, nemlig Det Forenede Kongerige, Frankrig, Spanien og Italien viser en betydelig lavere grad af tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i EU end EU-gennemsnittet. Det er lige så interessant at se, at Portugal og Irland er bemærkelsesværdige undtagelser i denne geografiske fordeling. Det er begge lande, som fik gavn af EU-styrede støtteforanstaltninger under og efter den økonomiske krise. 37

38 Ser man på svarene på spørgsmålet om, hvorvidt borgerne generelt er tilfredse eller utilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land, ses gennemsnitligt og generelt højere tal for tilfredshed. EU-gennemsnittet viser, at 55 % af borgerne mener, de er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land. Det er 9 procentpoint mere end for det samme spørgsmål om EU, mens det statistisk er stabilt sammenlignet med resultaterne fra marts 207, hvor 54 % af borgerne svarede, at de var tilfredse. 42 % af respondenterne som EU-gennemsnit mener, de ikke er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land, hvilket er en let tilbagegang på 2 procentpoint siden marts

39 Overordnet set svarede 8 lande, at et absolut flertal af borgerne var tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land, ført an af Danmark (9 %) Luxembourg (85 %) og Nederlandene (82 %). I 0 lande er et flertal af respondenterne ikke tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land. Som det var tilfældet med demokrati i EU, er det også i Grækenland, at borgere viser mindst tilfredshed (28 %), efterfulgt af Rumænien (32 %) og Slovakiet (35 %). Hvis vi nu igen kigger på den geografiske repræsentation af tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i de forskellige EU-lande, ændres gradienten snarere til en nord-syd fordeling. De nordiske lande viser den højeste grad af tilfredshed med deres nationale demokrati, mens tilfredsheden med den måde, som demokratiet fungere på i det sydlige og sydøstlige Europa er lavere (Portugal og Malta er undtagelser her). 39

40 Det er også interessant at bemærke, at respondenterne i 2 medlemsstater er mere tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i EU end i deres eget land. Dette "overskud" er størst i Litauen, Rumænien og Bulgarien, mens borgere i Nederlandene, Østrig og Sverige overvejende er mere tilfredse med demokratiet i deres eget land sammenlignet med den måde, de synes, det fungerer på i EU. 40

41 Mens Eurobarometerundersøgelsens resultater om tilfredsheden med demokratiet viser et delvist beroligende resultat, navnlig når det ses på en meget lang tendenskurve, er der et andet potentielt aspekt, som kan fremhæves ved at kombinere forskellige datasæt. Akademisk forskning antyder, bredt drøftet som en model benævnt "bagudrettet økonomisk stemmeafgivelse", at borgere meget hurtigt at blive utilfredse med demokratiet, hvis deres økonomiske forventninger ikke indfries. Borgere har høje forventninger om økonomisk velstand, og disse forventninger afspejles kraftigt i, hvordan de stemmer ved et valg. I tider med økonomisk modgang straffer vælgere ofte de siddende magtindehavere og skifter til et oppositionsparti eller en ny politisk aktør. Dette er en kendt effekt, og den er beskrevet både i relation til "gamle demokratier" og til fremvoksende demokratier. Med udgangspunkt i denne antagelse viser sammenligningen mellem Eurobarometerundersøgelsens svar på "tilfreds med den måde, demokratiet fungerer på i EU/mit land" og "tingene går i den rigtige retning i EU/mit land" to sæt tydelige parallelle tendenser. På det seneste har tilfredsheden med den måde, demokratiet fungerer på i både EU og på nationalt plan fulgt samme opadgående tendens, som det er tilfældet med udsagnet om, at tingene går i den rigtige retning på europæisk og nationalt plan. Følelsen af, om demokratiet fungerer eller ikke fungerer, lader til at være koblet til den aktuelle økonomiske og politiske situation i hvert land og i EU. Dykket i alle fire tendenslinjer i ovenstående graf efter den økonomiske og finansielle krise samt deres efterfølgende forbedring kan være en yderligere indikator for denne teori. 4

42 Når man se på disse to spørgsmål samtidig, kan man måske se, at europæere føler sig knyttet til demokratiet både på EU-plan og i deres eget land, men vanskeligheder med at lykkes personligt ud fra et økonomisk perspektiv har en direkte indflydelse på deres holdninger. Dette bliver endnu tydeligere, når det ses i forhold til data om landenes BNP pr. indbygger og deres nuværende arbejdsløshedsprocenter. Fire udvalgte lande illustrerer denne holdning: Borgere fra Irland og Nederlandene udtrykker stor tilfredshed med den måde, demokratiet fungerer på i EU og i deres eget land. Samtidig er de stærkt overbevist om, at "tingene går i den rigtige retning", og det gælder igen for både EU og deres eget land. Dette korrelerer med et højt BNP pr. indbygger og en meget lav arbejdsløshedsprocent. I modsætning hertil finder man Spanien og Grækenland, hvor begge lande lider under relativt høje arbejdsløshedsprocenter (som er værre, selv når man kun ser på arbejdsløshedsprocenten for unge) og også et forholdsvist lavere BNP. Det korrelerer med Spanien og Grækenlands tilfredshed med demokratiet, som er meget lavere, og med et tilsvarende lavt resultat for "tingene går i den rigtige retning". Tilfreds med den måde, demokratiet fungerer på: Tingene går i den rigtige retning: BNP Arbejdsløshedsproc pr. indbygger KKP ent 208** 207* i vores land i EU i vores land i EU Irland 80 % 74 % 74 % 62 % EUR 6% Nederlandene 82 % 5 % 59 % 4 % EUR 3,9 % Spanien 37 % 38 % 20 % 26 % 3 95 EUR 6, % Grækenland 28 % 29 % 9% 5 % EUR 20,8 % * Den Internationale Valutafond (IMF), World Economic Outlook Database. Bruttonationalprodukt pr. indbygger, nuværende priser. Købekraftsparitet; internationale dollars. **Eurostatdatabase. Harmoniseret arbejdsløshedsprocent efter køn (ID: teilm020). (hentet /05/208) 42

43 Holdninger til fremkomne partier Som allerede nævnt længere oppe var fremkomsten i løbet af de seneste år af nye partier, hvoraf mange fik succes ved at protestere mod det politiske etablissement, mærkbar i flere EU-lande. Dette har ikke blot manifesteret sig i resultaterne ved valget til Europa-Parlamentet i 204 og, som konsekvens, i sammensætningen af Parlamentet og dets arbejde, men også påvirket, af og til i stor udstrækning, det politiske landskab i de individuelle medlemsstater. Mellem 203 og 208 fremkom der faktisk mere end 70 nye partier og alliancer i EU's medlemsstater. For nogle af dem var deres succes direkte forbundet med kommende parlamentsvalg. I denne kontekst er det værd at huske på, at seks EUmedlemsstater (Estland, Finland, Letland, Luxembourg, Slovenien og Sverige) afholder nationale valg før valget til EuropaParlamentet i 209. Siden 203 har i alt 43 nye partier/alliancer fået sæder ved parlamentsvalg, hvor Italien, Letland, Slovenien og Slovakiet fik det største antal nye partier i deres nationale parlamenter. Blandt disse nye partier bør de særligt høje resultater i Frankrig med 43

44 308 sæder til LREM i Assemblée Nationale, 7 sæder til Podemos-koalitionen i Spanien og 222 sæder til Movimento Cinque Stelle i Italien nævnes. Efter krisen vandt fænomenet med protestpartier eller -bevægelser terræn både i nationer, hvor demokratiet synes at stå stærkt, og i lande med en forholdsvis kortere historie som nationer med repræsentative demokratier. Nye partier med sæder i de nationale parlamenter BG 2 CZ 3 DK DE 0 EE IE 2 EL ES HR 2 FR IT 3 LV 4 2 LT 2 4 LU HU efter medlemsstat 0 BE CY Partier i alt 0 MT 0 NL AT 2 PL 2 2 PT 0 RO SI 4 SK 4 FI 3 SE 0 UK 0 I alt Kilde: Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion 44

45 I lyset af de seneste politiske udviklinger i europæiske medlemsstater og i lyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet blev borgerne bedt om at sige deres mening om en række udsagn om fremkomsten af nye politiske partier og bevægelser. Det faktum, at nye politiske partier og bevægelser, får valgsucces ved at protestere mod det politiske etablissement, anskues ret så positivt af et flertal af europæere. 38 % af borgerne syntes ganske vist, at protestpartier kunne udgøre en fare for demokratiet, mens halvdelen af respondenterne på tværs af EU ikke mener, at sådanne partier eller bevægelser ville udgøre en trussel for demokratiet. I forbindelse med dette kan en nylig undersøgelse foretaget af Pew Research Center20 citeres for at indikere, at offentlighedens engagement i et repræsentativt demokrati, både globalt og i EU, ikke kan tages for givet. I de 0 EU-lande, der deltog2 i deres undersøgelse, blev en median på 37 % af respondenterne klassificeret som "engagerede demokrater", dvs. de støtter et system, hvor valgte repræsentanter regerer, men de støtter ikke et styre af eksperter, en stærk leder eller militæret. 42 % af respondenterne mente, at et repræsentativt demokrati er godt, men at de også kunne støtte mindst en anden regeringsform, som nævnt herover. Sluttelig ville 0 % af respondenterne ikke støtte et repræsentativt demokrati og ville i stedet støtte mindst én ikke-demokratisk regeringsform. 20 Pew Research Center, oktober, 207, Globally, Broad Support for Representative and Direct Democracy', global.org/207/0/6/globally-broad-support-for-representative-and-direct-democracy/ 2 Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige. 45

46 På den anden side er der også en meget klar holdning, der deles af syv ud af ti borgere, der går ud på, at det ikke skaber forandringer bare at være imod noget. Dette kan fortolkes som en begrænsning af politisk aktivisme, der er acceptabel for borgerne: Opposition som sådan og som et princip uden at tilbyde troværdige alternative idéer anses ikke for at være et attraktivt politisk modsvar. Denne tydelige, overordnede følelse understøttes af en stærk støtte til det næste udsagn: "Vi har brug for reelle forandringer, og det kan de nye partier og bevægelser skabe". Det mener 56 % af borgerne på tværs af EU, mens kun 32 % af respondenterne ikke deler denne påstand. Sidst, men ikke mindst mener 53 % af borgerne på tværs af EU, at nye politiske partier og bevægelser vil være bedre til at finde nye løsninger end det politiske etablissement, mens kun 34 % af respondenterne ikke mener, at nye bevægelser ville kunne gøre dette. Generelt tegner der sig der et billede, hvor borgere søger "reelle forandringer" i deres land og også for dem, som kunne imødekomme denne forventning. De fremkomne partier og bevægelser ses generelt ikke som en trussel mod demokratiet, men offentlighedens accept af dem synes at være begrænset af den klare forventning fra borgernes side om, at der skal løsninger og forslag på bordet i stedet for blot at afvise status quo. På baggrund af denne kvalificerende faktor forventer et flertal af EU-borgerne, at nye politiske partier og bevægelser vil være bedre til at finde nye løsninger end det traditionelle politiske etablissement. Ser man på resultaterne fra de fire udsagn hver for sig, ser man ret interessante forskelle mellem de individuelle lande. 46

47 I kun to medlemsstater, nemlig Tyskland og Sverige, mener et absolut flertal af borgerne, at fremkommende partier er en trussel mod deres demokrati. På den anden side mener et absolut flertal af borgere i 7 EU-lande ikke, at det er tilfældet. Svarprocenten når helt op på 68 % i Grækenland, som ikke ville anse et sådant fænomen for at være en trussel. Tjekkiet (64 %), Danmark (63 %), Letland og Spanien (begge 62 %) samt Nederlandene (6 %) fuldender listen med lande, der ligger over 60 %. I konteksten med de seneste valgmæssige udviklinger er det interessant at se på Italien og Frankrig. I Italien mener kun 34 % af borgerne, at nye politiske partier og bevægelser kan være en trussel for demokratiet, mens 55 % af borgerne ikke kan se, der er nogen fare. I Frankrig mener 47 % af borgerne ikke, at der er nogen trussel, mens omkring fire ud af ti respondenter er enige i udsagnet (39 %). Det ses også på den geografiske fordeling, at syv ud af ti europæere forventer, at fremkomne partier er konstruktive i stedet for blot at afvise status quo. Kun Malta fik et resultat under det absolutte flertal for dette udsagn, da 46 % af landets borgere er enige i udsagnet. Alle andre EU-medlemsstater ligger over grænsen på 50 %, anført af Nederlandene med en støtte på 87 %, Tyskland (85 %) og Sverige (8 %). 47

48 Dette udsagn viser også flere interessante resultater. I kun syv ud af de 28 EU-medlemsstater er kun mindre end et absolut flertal af borgerne enige i udsagnet om, at nye politiske partier og bevægelser vil være bedre til at finde nye løsninger. Frankrig ligger nederst med hensyn til dette udsagn, hvor kun 36 % af borgerne mener, at det er sandt. Endvidere fuldender Det Forenede Kongerige, Danmark, Cypern, Tyskland og Luxembourg listen over lande, som ikke har noget flertal for ovenstående udsagn. I den anden ende af skalaen, som føres af Kroatien med 68 % billigelse, finder vi lande som Ungarn og Tjekkiet, som begge har 67 %, Italien og Litauen (begge 65 %) samt Spanien og Polen (begge 64 %), hvor de hver især muligvis har forskellige forklaringer. Sidst, men ikke mindst afslører et kig på det fjerde udsagn en lignende fordeling. Da de blev adspurgt om, hvorvidt de var enige eller uenige i udsagnet "Vi har brug for reelle forandringer, og det kan de nye partier og bevægelser skabe", kom den laveste støtte fra lande som Nederlandene (38 %), Sverige (39 %), Luxembourg og Tyskland (begge 44 %). Den største støtte til dette udsagn kommer fra respondenter i Kroatien (72 %) og Italien (7 %), efterfulgt af Spanien (69 %) og Tjekkiet og Letland (begge 68 %). 48

49 49

50 KAPITEL 3: EUROPÆERNES HOLDNINGER TIL AT STEMME VED VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET Dette kapitel ser på, hvordan borgere opfatter stemmeprocessen, og hvordan de griber den an, både generelt og specifikt, ved valget til Europa-Parlamentet. Analyser om kendskab til valgtidspunkter og om den interesse, borgere har for denne afstemning i dag, kaster lys over de væsentlige forskelle blandt lande og sociodemografiske grupper. Årsagerne til, at borgere enten stemmer eller ikke stemmer ved europæiske valg, viser det brede spektrum af mulige motiverende faktorer, hvilket fører til den konklusion, at en differentieret og målrettet tilgang, hvad angår kommunikation, information og opmærksomhed på tekniske aspekter, spiller en vigtig rolle for at kunne håndtere stemmeadfærden på positiv vis. Det er let at komme til valgstedet for at stemme Respondenterne blev bedt om at placere sig selv på en skala fra til 0 med hensyn til, om de mener, at det er let eller svært at komme til valgstedet for at stemme ved nationale valg og ved valg til Europa-Parlamentet. Resultaterne viser, at det for et stort flertal af borgerne er let at komme til valgstedet for at stemme: Det synes heller ikke at være et kontroversielt emne, hverken i forbindelse med nationale valg eller hvad angår valget til Europa-Parlamentet. Selv om en national afstemning intuitivt anses for at være mere velkendt og derfor "lettere" (72 %22 af respondenterne tilkendegiver, at det er let at komme til valgstedet for at stemme ved de nationale valg), mener de fleste europæere også, at det er let at komme til valgstedet for at stemme ved valg til Europa-Parlamentet (62 %) Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet). Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet). 50

51 På tværs af medlemsstaterne er der dog nogle forskelle at bemærke i den opfattede kompleksitet af at "afgive sin stemme". Resultaterne spænder fra 90 % af respondenterne i Danmark, 86 % i Malta og 74 % i Sverige med hensyn til den følelse, at det er let at komme til valgstedet for at stemme ved valget til Europa-Parlamentet, lige til 49 % i Belgien, 50 % i Italien og sluttelig 53 % i Slovakiet og Kroatien. Når det drejer sig om "nationale valg", gentager der sig et lignende broget billede: Resultaterne er forskellige fra 90 % i Danmark, 88 % i Sverige, 87 % i Malta til 53 % i Belgien og 58 % i Slovakiet og Kroatien. 5

52 Det kan være interessant at se nærmere på nogle af medlemsstaternes resultater: Hvad er f.eks. årsagerne til, at man i Belgien får et relativt lavt niveau af positive svar både for nationale valg og for valg til Europa-Parlamentet? En forklaring kan måske findes i Belgiens konstitutionelle struktur og den eventuelle deraf følgende kompleksitet, der kan gøre det svært for borgerne at træffe en beslutning. Resultaterne i Frankrig og Tjekkiet er også værd af nævne: I disse lande registrerer borgerne de største forskelle i mening om nationale valg og valg til Europa-Parlamentet. Henholdsvis 70 % og 72 % af respondenterne mener, at det er let at komme til valgstedet for at stemme ved nationale valg, mens kun 54 % og 56 % mener, at det er tilfældet i forhold til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Sociodemografiske analyser afslører "at komme til valgstedet for at stemme" er særligt let for respondenter med en relativt stor interesse for politik og i europæiske anliggender. Omvendt er opfattelsen af kompleksitet højere blandt mennesker med et lavere uddannelsesniveau og blandt unge mennesker, som stadig studerer. Parallelt er det at afgive sin stemme mere kompliceret for borgere, der jævnligt har svært ved at betale deres regninger, og for dem, som mener, at tingene går i den forkerte retning i både deres land og i EU. 52

53 Det er vigtigt at stemme Resultaterne er meget forskellige, når spørgsmålet går fra, hvor svært man synes det er at komme til valgstedet og stemme til udsagnet om, hvor "vigtigt" borgerne mener, det er at stemme ved de forskellige valg. Med hensyn til det forrige spørgsmål blev respondenterne bedt om at placere sig selv på en skala fra til 0 med hensyn til, om de mener, det er vigtigt eller ikke vigtigt at stemme ved nationale valg og valg til Europa-Parlamentet. Mens 68 %24 af europæerne mener, at "stemme ved nationale valg" er meget vigtigt (resultater på 8, 9 og 0), deler kun 49 %25 denne holdning med hensyn til valg til Europa-Parlamentet. Selv om sidstnævnte resultat synes at være lavt sammenlignet med den "vigtighed", der tildeles deltagelse i nationale valg, er der god plads til forbedring, da der stadig er et år til valget til Europa-Parlamentet Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet). Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet). 53

54 Det nationale valgs synlighed anerkendes af et flertal blandt borgerne i alle medlemsstaterne, selv om forskellene er tydelige. I den ene side topper Sverige, Danmark, Nederlandene og Malta listen med lande, hvor mindst 85 % bekræfter, at det er meget vigtigt at stemme ved nationale valg. I modsatte side, i Slovakiet, Kroatien, Belgien og Polen, er denne holdning, der deles af flertallet, meget lavere (55 % eller mindre). Slovakiet er det eneste land, hvor mindre end halvdelen af borgerne (45 %) deler den holdning, at det er "meget vigtigt" at stemme ved nationale valg. Mod dette brogede sæt svar er de underliggende årsager til en stærk eller svag opfattelse af et valgs vigtighed forskellige, og de bør vurderes ved også at tage højde for de respektive nationale politiske kontekster. De forskellige holdninger på tværs af EU er endnu bredere, når respondenterne bliver bedt om at vurdere vigtigheden af valg til Europa-Parlamentet. Mens der i 2 lande er et absolut flertal af borgerne, som mener, at det er meget vigtigt at stemme ved valg til EuropaParlamentet, er der i 25 medlemsstater mindst en fjerdedel af respondenterne, der refererer til denne afstemning som "af middel vigtighed". På samme tid mener mindst 20 % af borgerne i 4 lande, at denne type valg er af ringe betydning. 54

55 Resultaterne synes igen at bekræfte den særligt lave involvering i valg til Europa-Parlamentet, som borgerne i Tjekkiet (24 % af "stor vigtighed") og Slovakiet (28 %) har. I valget til Europa-Parlamentet i 204 blev der allerede registreret et ekstraordinært lavt niveau for deltagelse i disse to lande (8,20 % for Tjekkiet og 3,05 % for Slovakiet). I modsætning hertil er Danmark (77 %), Malta (66 %) og Nederlandene (66 %) de lande, hvor borgerne mener, at valg til Europa-Parlamentet er meget vigtige. Denne indikator afspejler dog ikke direkte virkeligheden for deltagelse i valg til Europa-Parlamentet, da valgdeltagelsen i 204 var ret anderledes i disse lande: 56,32 % i Danmark, 74,80 % i Malta og 37,32 % i Nederlandene. Vigtigheden af at stemme er ikke altid lig med valgdeltagelsen... Man kan være fristet til at sammenkoble den vigtighed, borgere tillægger nationale valg, direkte med deres aktive stemmeadfærd og endelige valgdeltagelse. Mens dette måske synes at være en attraktiv analysevinkel, skal man huske på, at abstrakte vurderinger ikke altid kan overføres til direkte handling, navnlig hvis sidstnævnte ikke tidsmæssigt ligger tæt på den første vurdering. Samme forsigtige tilgang skal bruges, når vælgeres hensigter skal overføres til reel stemmeafgivelse. Man kan eksempelvis sammenligne det lignende deltagelsesniveau ved de to seneste nationale valg (Italien og Ungarn) med resultaterne fra spørgsmålet "det er meget vigtigt at stemme ved nationale valg". I Italien var valgdeltagelsen ved det seneste parlamentsvalg, som blev afholdt den 4. marts, 72,93 %; i Ungarn stemte 70,22 % af borgerne den 8. april. 55

56 På trods af at et lignende antal vælgere i de to afstemninger viste undersøgelsens data ret forskellige reaktioner på udsagnet "det er vigtigt at stemme ved nationale valg": Kun 58 % af respondenterne i Italien gav svaret "stor vigtighed" sammenlignet med 7 % i Ungarn. Blandt de mulige årsager til denne forskel kan man formode, at tidspunktet for parlamentsvalget i Ungarn, som overlappede med undersøgelsesperioden, i nogen grad har påvirket resultatet i Ungarn. Derudover spiller den anden betydning, der tillægges konceptet "vigtighed" en rolle samt den personlige holdning til sådanne spørgsmål, der beder om ret subjektive svar. Sandsynligheden for at stemme ved næste valg til Europa-Parlamentet På linje med ovenstående ræsonnement skal resultaterne fra det følgende spørgsmål om at måle sandsynligheden for rent faktisk at stemme ved det kommende valg til Europa-Parlamentet behandles med vis grad af forsigtighed. Mens resultaterne godt kan forudse nationale tendenser og giver et overblik over den lange række af realiteter på tværs af Europa, kan hensigter om at stemme, der er afgivet et år før den faktiske afstemning, stadig være langt fra den endelige og faktiske adfærd. Det er samtidig værd at nævne, at sandsynligheden for at stemme i 209, som erklæret i denne undersøgelse, er højere sammenlignet med lignende undersøgelser, der blev foretaget blot et par måneder før valget til Europa-Parlamentet i

57 Dette er i tråd med den generelle situation, man kan observere - ikke kun i resultaterne fra denne undersøgelse - men også generelt i udviklingen af den offentlige holdning til EU og Europa-Parlamentet i løbet af de seneste to år. Den overordnede tendens, der går mod en mere positiv opfattelse af EU, passer med den øgede interesse for EU-politikker, deres positivt opfattede indflydelse på menneskers liv og igen muligvis også med en øget interesse for valg til Europa-Parlamentet. Respondenter blev endnu en gang opfordret til at placere sig et sted på en skala fra til 0, hvor er "slet ikke sandsynligt" og 0 betyder "meget sandsynligt" med hensyn til at stemme. I april 208 erklærede 3 % af borgerne som EU-gennemsnit, at de meget sandsynligt (resultatet på 0) ville deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet. Ikke overraskende, uden for det europæiske gennemsnit, er de nationale holdninger meget spredt med en forskel på 49 procentpoint mellem det højeste resultat i Danmark (62 % for meget sandsynligt) og den laveste procentdel i Tjekkiet (3 %). Hvad angår sociodemografiske holdninger, er de ældste generationer og borgere med et højt uddannelsesniveau mere tilbøjelige til at erklære, at de vil stemme ved det næste valg til Europa-Parlamentet. Jo mere respondenterne anfører, at de er interesserede i politik, jo højere er sandsynligheden desuden for, at de vil deltage i den næste afstemning. Med det formål at se de samlede resultater for stemmeadfærden i kontekst i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 209 er det helt afgørende at tage højde for de næste vigtige politiske hændelser og borgernes tidligere holdninger til valgdeltagelse. Følgende tabeller viser relevant information om begge aspekter: På den ene side ved at holde øje med kommende valg til Europa-Parlamentet, som kan påvirke fremtidige stemmeadfærdstendenser ved valg til Europa-Parlamentet, og på den anden side ved at mindes valgdeltagelserne ved nylige nationale valg og valg til Europa-Parlamentet. 57

58 Nationale valg og folkeafstemninger før/efter valget til Europa-Parlamentet i 209 SI Parlamentsvalg: 3. juni 208 SE Parlamentsvalg: 9. september 208 IE Præsidentvalg: November 208 (dato ikke fastlagt) LV Parlamentsvalg: 6. oktober 208 LU Parlamentsvalg: 4. oktober 208 EE Parlamentsvalg: 3. marts 209 SK Præsidentvalg: Marts 209 FI Parlamentsvalg: 4. april 209 LT Præsidentvalg: Maj 209 (dato ikke fastlagt) BE Folketingsvalg: 26. maj 209 DK Parlamentsvalg: 7. juni 209 EL Parlamentsvalg: 20. oktober 209 PT Parlamentsvalg: Oktober 209 (dato ikke fastlagt) PL Parlamentsvalg: November 209 (dato ikke fastlagt) RO Præsidentvalg: November eller december 209 (dato ikke fastlagt) HR Præsidentvalg: December 209/januar 2020 (dato ikke fastlagt) Kilde: Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion 58

59 Deltagelsesniveau i valget til Europa-Parlamentet i 204 og nylige nationale valg Valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i 204 Deltagelse i nationale valg dato % dato % BE 4. maj 89,64 4. maj 89,68 BG 4. maj 35,84 7. marts 54,07 CZ 4. maj 8,20 7. oktober 60,84 DK 4. maj 56,32 5. juni 85,89 DE 4. maj 48,0 7. september 76,20 EE 4. maj 36,52 5. marts 64,20 IE 4. maj 52,44 6. februar 65,0 EL 4. maj 59,97 5. september 56,6 ES 4. maj 43,8 6. juni Juni ,84 48,70 og FR 4. maj 42,43 (. og 2. runde) 42,64 HR 4. maj 25,24 6. september 54,35 IT 4. maj 57,22 8. marts 72,93 CY 4. maj 43,97 6. maj 66,74 LV 4. maj 30,24 4. oktober Oktober ,85 50,64 og LT 4. maj 47,35 (. og 2. runde) 37,99 LU 4. maj 85,55 3. oktober 9,40 HU 4. maj 28,97 8. april 70,22 MT 4. maj 74,80 7. juni 92,0 NL 4. maj 37,32 7. marts 8,40 AT 4. maj 45,39 7. oktober 80,00 PL 4. maj 23,83 5. oktober 50,92 PT 4. maj 33,67 5. oktober 55,84 RO 4. maj 32,44 6. december 39,78 SI 4. maj 24,55 4. juli 5,73 SK 4. maj 3,05 6. marts 59,82 FI 4. maj 39,0 5. april 70,0 SE 4. maj 5,07 4. september 85,8 UK 4. maj 35,60 7. juni 68,70 Kilde: Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion 59

60 Kendskab til tidspunktet for næste valg til Europa-Parlamentet Ovenstående resultater har kastet lys over, hvor vigtigt borgerne mener, at valget til Europa-Parlamentet er. Men mens vigtigheden, som europæerne tillægger valget til Europa-Parlamentet, er lavere end den, der tillægges nationale afstemninger, viser andre data, at kendskabet til og interessen for det næste valg til Europa-Parlamentet i 209 allerede vokser. Et år forud for afstemningen kender næsten en tredjedel (32 %) af respondenterne tidspunktet for valget til EuropaParlamentet: Næsten en ud af hver fem respondenter (9 %) svarede præcist "I maj 209", og 3 % vidste, at det finder sted næste år. Disse resultater er i tråd med tidligere tendenser: Et år før valget til Europa-Parlamentet i 204 kendte 34 % af europæerne26 tidspunktet, mens 20 % gav et forkert svar, og 46 % ikke vidste noget om valgtidspunktet dengang. Som altid skjuler EU-gennemsnittet nationale forskelle, som kan være så store som 36 procentpoint mellem Frankrig (7 %) og Letland (23 %) på den ene side og Ungarn (53 %) og Belgien (52 %) på den anden. 26 Bemærk, at EU-gennemsnittet ikke tager højde for resultatet i Det Forenede Kongerige (spørgsmålet blev ikke stillet i landet). 60

61 6

62 Interessen for valget til Europa-Parlamentet i 209 Der kommer et absolut positivt resultat ud af at spørge om niveauet for interessen for det næste valg til EuropaParlamentet. Mens en tredjedel af respondenterne kan give det korrekte tidspunkt for det næste valg til EuropaParlamentet, kan en ud af to allerede erklære, at de er interesseret i det kommende valg. Denne interesse er særligt høj i Nederlandene med 70 %, efterfulgt af Irland (62 %), Malta (6 %) samt Østrig og Tyskland (begge med 60 %). I nogle medlemsstater er interessen dog stadig begrænset, som i Slovakiet og Tjekkiet. Begge lande havde den laveste valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i 204. På EU-plan er borgere, der erklærer sig interesserede i det næste valg til Europa-Parlamentet27, generelt blandt de mest uddannede og også dem, som klarer sig bedre økonomisk. De er generelt interesserede i EU-anliggender og mener, at deres stemme tæller, og de erklærer, at de sandsynligvis vil stemme ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. Ser man på det potentielle behov for at give vælgerne flere informationer om valget, er det interessant at se, at der ikke er nogen stærk korrelation mellem kendskabet til tidspunktet og interessen for valget til Europa-Parlamentet27. Ser man nærmere på de medlemsstater, der registrerer det højeste niveau for interesse for valget til Europa-Parlamentet, kan man se, at deres borgeres kendskab til valgtidspunktet er væsentligt lavere. 27 Korrelationskoefficient på nationalt plan: 0,6. 62

63 Interesse for det næste valg til Europa-Parlamentet Korrekt kendskab til tidspunktet for det næste valg til EuropaParlamentet Nederlandene 70 % 27 % Irland 62 % 32 % Μalta 6 % 5 % Østrig 60 % 47 % Tyskland 60 % 29 % Interessen for det næste valg til Europa-Parlamentet udtrykkes ikke kun forskelligt blandt medlemsstaterne, men også blandt sociodemografiske grupper: Mænd lader til at have en større interesse end kvinder. Interessen er på samme måde større hos borgere, der er 25 år og ældre, hos selvstændige, ledere og andre funktionærer samt hos borgere, som har studeret, til de var mindst 20 år gamle. Interessen for det næste valg til Europa-Parlamentet er også mere udbredt blandt respondenter, som er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i deres land og i EU. Disse resultater synes at bekræfte, at den generelle interesse for et valg er direkte forbundet med respondenternes uddannelsesniveau, men også med, hvor tilfredse de er med den måde, demokratiet fungerer på i både deres land og i EU. Men med den stigende offentlige debat om valget til Europa-Parlamentet og indledningen på de forskellige valgkampagner i de kommende måneder vil synligheden af emnerne, som debatteres, være afgørende for at påvirke borgernes interesse i afstemningen: På nuværende tidspunkt bør man huske på, at demografiske, sociale og økonomiske faktorer påvirker de prioriteter, borgerne giver udtryk for, ud over deres nationale kontekster. Grunde til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet Som det var tilfældet med tidligere undersøgelser, siger det største individuelle antal respondenter, når de adspørges om hovedårsagerne til, at vælgere stemmer ved valg til Europa-Parlamentet, at det er fordi, "det er deres pligt" (47 %). En tredjedel af europæerne mener også, at "de kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa Parlamentet" (33 %), og 3 % af respondenterne siger, at "de stemmer konsekvent til alle valg". To andre positive svar falder ind under kategorien "EU-relaterede grunde" til at vælge: Borgerne mener, at mennesker stemmer ved valg til Europa-Parlamentet, fordi "de føler sig europæiske" (30 %), og fordi "de gerne vil støtte EU" (29 %). Samtidig ses valget til Europa-Parlamentet også som vælgernes mulighed for at udtrykke deres generelle "utilfredshed" (26 %), deres "utilfredshed med EU" (2 %) eller deres "utilfredshed med deres nationale regering" (7 %), mens 22 % af borgerne anfører, at mennesker stemmer for at "støtte deres nationale regering" (22 %). 63

64 Sidst, men ikke mindst erklærer 7 % af respondenterne, at europæere vil stemme for at "deltage i valget af den næste formand for Kommissionen". Som beskrevet i det forrige kapitel danner dette resultat grundlag for den antagelse, at europæere er blevet mere bekendte med processen til valg af formanden for Kommissionen, siden Lissabontraktaten trådte i kraft og bestemt føler sig mere integrerede i denne proces. Der kan laves en interessant sammenligning med grundene til, hvorfor vælgerne stemte ved de tidligere valg til EuropaParlamentet i henhold til Eurobarometerundersøgelsen, der blev gennemført efter valget i I den undersøgelse blev udsagnet "for at påvirke valget af den næste formand for Kommissionen" gennemsnitligt kun valgt af 5 % af vælgerne i 204 ud fra tre svar, som de kunne give som grund til at stemme. De førstnævnte i 204 var, som det er tilfældet i dag, "du stemmer altid" og "det er din pligt som borger". Opfattelsen af, at stemmeafgivelse kan ændre tingene, blev tværtimod angivet af et langt lavere antal respondenter i 204 (2 % for "du kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa Parlamentet"). I denne undersøgelse mener 33 % af europæerne, at "de kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa Parlamentet"

65 Men hvis alle motiverende faktorer for at stemme omgrupperes i tre hovedkategorier, ses det, at den overordnede rækkefølge, hvad angår vigtighed, ikke har ændret sig siden 204: Borgerrelaterede grunde angives flest gange i alle medlemsstaterne, efterfulgt af EU-relaterede grunde og til sidst nationalt motiverede argumenter for at stemme. Denne grafik viser det aggregerede antal respondenter, som mindst en gang nævner en af de tre typer grunde. Cirklerne ud for hver af linjerne i grafikken viser de lande, hvor disse omgrupperede motiverende faktorer har fået den højest akkumulerede støtte. Kaster man et blik på svarene i kategorier som alder og erhverv, er det værd at nævne nogle af resultaterne. "Det er deres pligt som borgere" er svaret, som overordnet får størst støtte i alle kategorier af alder og erhverv. Generelt henviser husarbejdere mest til denne grund. Ledere, studerende og unge mennesker plejer ofte at nævne, at "de kan ændre tingene ved at stemme ved valget til Europa Parlamentet". Borgere, der har det sværest rent økonomisk, og som erklærer, at de har reelle problemer med at betale deres regninger, anfører ofte, at vælgere vil stemme for at "udtrykke deres utilfredshed". Yderligere detaljer om forskellene pr. medlemsstat fremgår af næste tabel. Ser man på dataene, er det vigtigt at huske på, at stemmeafgivelse er obligatorisk i fire EU-lande: Belgien, Luxembourg, Cypern og Grækenland. 65

66 66

67 Grunde til ikke at stemme ved valg til Europa-Parlamentet Ud fra grundene til at stemme blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at anføre de vigtigste grunde til, hvorfor nogle ikke stemmer ved valget til Europa-Parlamentet. Et stort flertal af respondenterne mener, at folk ikke stemmer, fordi "de mener, at deres stemme ikke vil ændre noget" (60 %). 48 % mener, at folk ikke stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, fordi "de har mistillid til det politiske system" efterfulgt af "de er ikke interesserede i politik eller valg generelt" (43 %). Mangel på information er også en relevant faktor, der skal tages med i betragtningen, da 34 % af borgerne mener, at folk måske ikke stemmer, fordi de "ikke ved nok om Europa Parlamentets rolle", mens 22 % synes, at "de ikke ved nok om de forskellige partiers holdninger til EU-spørgsmål". Sidstnævnte to grunde bør læses sammen med det tydeligt udtrykte ønske fra borgernes side om, at spidskandidatprocessen bør ledsages af en reel debat om europæiske anliggender for at give mening. 67

68 Mens borgernes interesse i EU og dens politikker tydeligvis er vokset den seneste tid, er det i lige så væsentlig grad forbundet med borgernes forventning om at blive informeret. Når det handler om europæiske bevæggrunde, vurderes Europa-Parlamentets rolle som utilstrækkelig af 32 % af respondenterne ("de mener, at Europa-Parlamentet ikke tager sig nok af problemer, som berører folk som dem"), mens 7 % mener, at potentielle grunde til ikke at stemme er "de er imod Europa, Den Europæiske Union, opbygningen af Europa". Tekniske eller personlige årsager spiller også en væsentlig rolle, da 5 % af respondenterne mener, at borgerne ikke stemmer, fordi de måske ikke har "tid eller de har andre vigtigere ting at gøre", mens 2 % anfører "de ved ikke, hvor eller hvordan de kan stemme". Ser man tilbage på undersøgelsen, der blev gennemført efter valget til Europa-Parlamentet i 204, er det værd at minde om, at vælgere, der ikke stemte, lige efter afstemningen gav udtryk for, at de ikke stemte på grund af deres "mistillid eller utilfredshed med politik generelt", og at de "ikke var interesserede i politik eller valg generelt", efterfulgt af deres tro på, at "deres stemme ikke vil ændre noget". Igen kan man, som herover, ved en omgruppering af de individuelle grunde til ikke at stemme se, at det som i 204 ikke handlede om forbehold over for EU. De akkumulerede resultater viser faktisk, at 43 % af respondenterne nævnte, mindst en gang blandt de fire mulige svar, en "EU-relateret grund", mens omkring dobbelt så mange (85 %) anførte et "borgerrelateret motiv". Den næste tabel viser detaljerede nationale grunde til, hvorfor folk ikke stemmer ved valg til Europa-Parlamentet. 68