Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål
|
|
|
- Simone Skaarup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Folkeskoleloven er udmøntet i en række fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, delmål og prøvebestemmelser, der er styrende for undervisningen. 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse. Stk. 4. Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse Vision Skolevæsenet i Lyngby-Taarbæk Kommune er drivkraften bag fremtidens skoler for elever, medarbejdere og forældre. Skolerne kan, vil og tør gå nye veje pædagogisk, organisatorisk, socialt og menneskeligt og sætter eleverne i stand til at magte et helt og aktivt liv i et samfund under konstant forandring og udvikling. Eleven Det vil vi: Stimulere eleverne til nysgerrighed, kreativitet og iderigdom. Det gør vi: Undervisning og aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i de kompetencer og interesser, eleverne er i besiddelse af. Eleverne lærer på mange måder. De får erfaring med forskellige arbejdsformer, der er tilpasset det aktuelle indhold.
2 For at udvikle den naturlige nysgerrighed og kreativitet er det vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Det er samtidig en forudsætning for at eleven oplever aktiviteten eller projektet som meningsfyldt. Det vil vi: Udvikle elevernes evne til at sætte sig ind i og anvende ny viden, arbejdsmetoder og værktøjer. Det gør vi: Der er tidssvarende undervisningsmaterialer inden for det boglige, det praktisk, musiske og it- og medieområdet. Eleverne har mulighed for kvalificeret rådgivning og vejledning i brug af medier og værktøjer. Særligt uddannet personale tilgodeser elever, som har behov for specielt tilrettelagt undervisning, i stimulerende læringsmiljøer. Det vil vi: Udvikle elevernes evne til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt og i praksis indgå i samspillet mellem sund levevis, kost og fysisk aktivitet. Det gør vi: Skolen udvikler løbende undervisningsmiljøet. Eleverne er aktive i denne proces. Skoleinventaret er fleksibelt, så eleverne selv kan vælge opstillinger. Udemiljøet ansporer til fysisk aktivitet. Skolen har flere fag, hvor fysisk aktivitet og kost er et naturligt element men her er tænkt bredere. Det er derfor en udfordring for lærere og pædagoger at tilrettelægge undervisningen og aktiviteterne i SFO, så målet tilgodeses. Det vil vi: Udvikle elevernes evne til aktivt at formulere personlige og sociale meningsfulde projekter, mål og strategier for at virkeliggøre og evaluere disse. Det gør vi: Eleverne er optaget af egen udvikling og læring. Eleverne inddrages i målfastsættelsen for egne læringsforløb og deltager i den løbende aktive vurdering af målopfyldelsen. Eleverne anvender værktøjer som fx logbog og portfolio, der kan anskueliggøre mål, læring, læringsstile og evaluering for den enkelte. Ved trivsels- eller udviklingsusikkerhed om en elev yder skolen en professionel rådgivning og støtte. For elever med vidtgående behov foregår der en målrettet indsats i gruppeordninger, specialklasser eller på specialskoler. Elever lærer på mange forskellige måder. Derfor er det vigtigt at være optaget af sin egen læreproces. Det forudsætter aktiv deltagelse i undervisningen, og at eleven tager medansvar for det arbejde, der udføres. Det vil vi: Udvikle eleverne til åbne mennesker med forståelse, respekt og ansvar for sig selv og andre, kulturelle værdier og medmenneskelige spilleregler. Det gør vi: Eleverne udvikler fælles værdier som fundament for, at klassen udarbejder samværsregler. De konkrete erfaringer medvirker til en åben og forstående holdning. Klasseråd, elevråd, skolebestyrelse og skolekontaktråd er vigtige elementer i udviklingen af demokratiske kompetencer. Det vil vi: Udvikle elevernes evne til aktivt at opsøge, skabe og nyde æstetiske indtryk og udtryk.
3 Det gør vi: Indretningen af skolens rum inviterer til udfoldelse af kreativitet og udtrykker i sig selv æstetik. Der er fokus på æstetikken i aktiviteter, temaer og projekter. Det gælder både ved valg af indhold og vurdering af produkterne. Den æstetiske dimension er central i flere af skolens fag og i mange af aktiviteterne i SFO. Alle fag har en æstetisk dimension, hvor eleverne udfolder sig praktisk og kreativt. Det vil vi: Udvikle elevernes evne til at håndtere følelser. Det gør vi: Omgivelserne er trygge, og de voksne lever sig ind i den enkelte elevs forhold. Eleverne arbejder alene, parvis, i små grupper, i hold og i klassen med stigende ansvar for eget og kammeraternes udbytte. Skolens sorg/kriseplan sikrer, at stærke, følelsesmæssige begivenheder bliver behandlet værdigt og rummeligt. Forudsætningen for at kunne håndtere følelser er, at man trives. Eleverne udvikler indbyrdes relationer og dermed evnen til at håndtere følelser. Det vil vi: Efter folkeskolen fortsætter alle elever uddannelsesforløbet i en ungdomsuddannelse. Det gør vi: Gennem målrettet vejledning fra sjette klasse bygges bro til ungdomsuddannelserne og arbejdslivet. Vejleder og klasselærer varetager vejledningen af eleven i samarbejde med forældrene. Forældrene Det vil vi: Udvikle et tæt og tillidsfuldt samarbejde, der bygger på gensidig respekt, loyalitet og tolerance. Det gør vi: Forældre og skolen påtager sig det gensidige ansvar for arbejdet med eleverne. Målfastsættelse og evaluering er redskaber til at styrke samtalen mellem elev, forældre og lærere. Udviklingen af skolen sker på fundamentet af et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Undervisningens organisering er under forandring. En fleksibel planlægning gør skoledagen mindre time- og fagopdelt. Denne forandring forudsætter dialog og deltagelse af alle parter. Det vil vi: Styrke forældrenes mulighed for indflydelse. Det gør vi: Grundlaget for indflydelse er indsigt og dialog. Skolen udvikler tidssvarende kommunikationsformer mellem skole og hjem, fx skolens hjemmeside, skoleportaler og internetbaserede informations- og dialogværktøjer. I klassen danner nyhedsbreve, logbog, portfolio og grundlag for et tæt samarbejde mellem forældre og skole. Det vil vi: Gøre skolebestyrelsen til forum for drøftelse af skolens udvikling Det gør vi: Skolebestyrelsen understøtter skolens udvikling gennem dialog med forældrene om fremtidens skole. Skolebestyrelsen fastlægger skolens principper i forhold til udviklingen. Skolebestyrelsen samler drøftelserne om helheden i skolens virksomhed de fysiske rammer, samarbejdet mellem lærere og pædagoger og mellem skole og hjem.
4 Det vil vi: Forankre skolen i lokalsamfundet. Det gør vi: Skolerne og Børne- og Fritidsforvaltningen arbejder på at skabe et tilhørsforhold mellem den lokale skole og børnefamilierne. Skolerne samarbejder med de lokale daginstitutioner om skolestarten, og ved klassedannelsen tager skolerne hensyn til muligheden for legekammerater i nærheden af egen bopæl. Skoledistrikterne har en naturlig tilknytning til skolens opland, men justeres, hvis hensynet til klassedannelserne kræver det. Børne- og Fritidsforvaltningen søger at imødekomme ønsker om anden skole end distriktsskolen. Medarbejderne Det vil vi: Tiltrække og fastholde velkvalificerede medarbejdere. Det gør vi: Skolen skaber god kontakt med studerende i praktikperioder, som senere kan føre til ansættelser i skolevæsenet. Lokale lønaftaler sikrer konkurrencedygtige lønforhold. Alle medarbejdere har udstrakt kompetence og ansvar i forhold til den opgave og funktion, de varetager. Konsulenterne på Pædagogisk Center og PPR yder rådgivning og vejledning til lærere og pædagoger og arrangerer lokal efteruddannelse. Det vil vi: Udvikle og stimulere medarbejdernes arbejdsglæde, motivation, engagement og virkelyst. Det gør vi: Skolens ledelse tilskynder og støtter medarbejderne til personlig udvikling og opkvalificering af faglig kompetence gennem efteruddannelse. Medarbejderne er nøglepersoner i udviklingen af skolen. En mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen giver den enkelte indflydelse og ansvar for helheden. Kommunen har en aktiv personalepolitik, hvor udgangspunktet er at skabe mulighed for udvikling i et lærerigt og engagerende pædagogisk miljø. Skolens pædagogiske servicecenter yder kvalificeret rådgivning og vejledning om alle typer af undervisningsmidler og informationsteknologi. Det vil vi: Styrke og udvikle medarbejdernes samarbejde i team. Det gør vi: Lærere og pædagoger arbejder i team, som tillægges stadig større grad af selvstyring. Medarbejdernes teamsamarbejde tager udgangspunkt i faglige mål. Skolen har arbejds- og mødefaciliteter, der tilgodeser medarbejdernes arbejdsformer. Der er mulighed for teamsamtaler, individuel forberedelse og adgang til computer. Det vil vi: Kvalificere medarbejdernes samarbejde med de enkelte elever og forældre om undervisningen og elevernes udvikling. Det gør vi: Den løbende interne evaluering er grundlag for vejledningen af den enkelte elev. Evaluering er udgangspunkt for samarbejdet med forældrene om elevens udvikling og læring. Skolen arbejder med forskellige evalueringsformer og udvikling af læringsstrategier. Det vil vi: Styrke og synliggøre pædagogisk ledelse på alle niveauer.
5 Det gør vi: Skolens ledelse arbejder i team. Skolens ledelse er igangsætter og inspirator og skaber gode muligheder for kommunikation og samarbejde. Udviklingen stiller nye krav til ledelsen af den enkelte skole. Skoleledelsen uddelegerer ansvar og kompetenceområder og sikrer, at skolen samtidig har fælles værdier og retning. Skolen bruger medarbejdersamtaler som et udviklingsredskab. Skolens ledelse og den enkelte medarbejder drøfter i en åben og tillidsfuld dialog arbejdssituation og udviklingspotentiale. Skolens ledelse består som hovedregel, og afhængig af skolens størrelse, af skoleinspektør, viceinspektør samt evt. afdelingsledere, SFO leder og SFO souschef. Det vil vi: Udviklingen foregår i samspil og vekselvirkning mellem medarbejderne på skolerne, skolevæsenets samlede medarbejderstab og beslutningstagere. Det gør vi: Medarbejderne er nøglepersoner, som er initiativrige og skabende i forbindelse med udviklingen på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen. Skolens ledelse og skolebestyrelsen har medansvar for udviklingen på den enkelte skole og deltager i udviklingen af det samlede skolevæsen. Skolernes og skolevæsenets pædagogiske arbejde og udvikling drøftes regelmæssigt i Pædagogisk Råd og Pædagogisk Forum. Skolevæsenets konsulenter inspirerer og tager initiativer til fornyelse og bidrager konkret til implementeringen. Undervisningen Det vil vi: Undervisningen giver optimale muligheder for læring, hvor eleverne udvikler kompetencer. Det gør vi: Lærerne tilrettelægger undervisningen på baggrund af viden om læring. Undervisningen er præget af helheder, der er meningsfulde for eleven. Indholdet styrer organiseringen af undervisningen. Derved bliver der mere tid til fordybelse og overblik. Skolen opbygger læringsmiljøer, hvor indhold og rammer understøtter og udvikler anvendelsen af undervisningsdifferentiering, tværfaglighed og forskellige arbejdsformer. Læringsmiljøerne understøtter, at eleverne lærer på forskellige måder. Undervisningens organisering er under forandring. En fleksibel planlægning gør skoledagen mindre time- og fagopdelt. Det vil vi: Undervisningen tager udgangspunkt i eleverne og tilrettelægges ud fra et helhedssyn på den enkelte. Det gør vi: Lærerne inddrager eleverne i udviklingen af læringsstrategier, i fastsættelse af mål for egen læring og evaluering. Det giver eleverne mulighed for at forholde sig aktivt til egen læreproces. Klassen er grundlaget i skolens organisering. Alle klasser har eget hjemområde. Det vil vi: Undervisningen foregår på et højt niveau. Det gør vi: Skolegangen begynder i børnehaveklassen. Kommunens indholdsplan for børnehaveklassen danner baggrund for planlægningen af undervisningen.
6 Undervisningen lever op til fagenes formål, slutmål og bindende trinmål (Fælles mål). Eleverne på alle klassetrin har et højt undervisningstimetal. Lærerne anvender informationsteknologi til at understøtte fagenes indhold og metoder og til at differentiere undervisningen. Det vil vi: Undervisningen skaber sammenhæng mellem fagene og sammenhæng i hele skoleforløbet. Det gør vi: Lærerne planlægger og organiserer undervisningen i selvstyrende team. Det giver helhed og bedre udnyttelse af de enkelte læreres kompetencer. Tidssvarende undervisningsmaterialer er tilgængelige i rigeligt omfang. Pædagogisk Center er et vigtigt led i den fortsatte udvikling af undervisningen gennem konsulentordning, netværksopgaver og kursusvirksomhed. Det vil vi: Rammerne for undervisningen tilpasses skolens udvikling. Det gør vi: Skolens rammer giver mulighed for fordybelse i faglig, tværfaglig, projektorienteret, praktisk-musisk og kreativ udfoldelse. Der er mulighed for arbejdsformer og aktiviteter, der går på tværs af fag og klassetrin. Den kommunale skoleudbygningsplan angiver standard for indretning og udformning af skolens lokaler, så de er tidssvarende og opfylder aktuelle behov. Det vil vi: Skolens Pædagogiske Servicecenter er samlingssted for viden om kommunikation, informationsteknologi, undervisningsmidler og kultur. Det gør vi: Skolens Pædagogiske Servicecenter er stedet, hvor elever og lærere har mulighed for at få oplevelser og viden. Der er mulighed for at planlægge og fordybe sig, tilegne sig arbejdsmetoder og udtryksformer via forskellige medier. Medarbejderne tager initiativer til undervisning, som integrerer nye teknologier og formidler kulturelle arrangementer i skolen. Indretningen af Pædagogisk Servicecenter giver rum til skolens mangfoldige arbejdsformer. Det vil vi: Styrke indsatsen over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det gør vi: Tilrettelægger den individuelle undervisning så den tager afsæt i elevens styrkesider og samtidig arbejder på at minimere vanskelighederne. Arbejder på at udvikle nye rammer for specialundervisningen, så specialundervisningen kan understøtte og supplere tankerne i en fleksibel skole. Den enkelte skole udvikler særlige kompetencer, så også elever med vidtgående vanskeligheder kan rummes og deres undervisningsbehov tilgodeses. Det vil vi: Integrere tosprogede elever i de almindelige klasser på kommunens skoler. Det gør vi: Tosprogede elever får særlig tilrettelagt undervisning. Det er sprogstimulering i børnehavealderen, supplerende undervisning i skolen eller i kommunens modtagelsesklasser. Eleverne i modtageklasserne integreres i alderssvarende dansktalende klasser, så snart de kan følge undervisningen.
7 SFO Det vil vi: Give eleverne i børnehaveklasse til 3. klasse et pædagogisk tilrettelagt fritidstilbud før og efter undervisningen i skolen. Det gør vi: Målsætningen for SFO formuleres som en del af skolens samlede målsætning. Disse omsættes i funktionelle handlingsplaner, som løbende evalueres. Skolefritidsordningernes fysiske rammer giver mulighed for et inspirerende læringsmiljø, hvor eleverne udforsker og tilegner sig kompetencer. De fysiske rammer understøtter såvel tidssvarende fritidspædagogik som undervisning. Det vil vi: Møde den enkelte elev med omsorg. Det gør vi: Samarbejdet mellem forældre, pædagoger og lærere fremmer den optimale omsorg og tryghed. Leg, socialt samvær og værkstedsaktiviteter indgår i det pædagogiske arbejde. Der er mulighed for sproglige, musiske, dramatiske og kropslige udfoldelser. Det vil vi: Komplettere undervisningen med det pædagogiske arbejde i SFO. Det gør vi: Lærere, pædagoger og forældre samarbejder om det pædagogiske arbejde. For at fremme og udvikle samarbejdet tilstræbes etablering af indskolingshuse/afsnit ved alle skoler. SFO-pædagogerne arbejder i børnehaveklassen og i andre særlige aktiviteter i indskolingen. SFOpædagogerne har direkte medansvar for planlægning, afvikling og evaluering af aktiviteterne.
Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Pædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Skolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Specialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 [email protected] Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Skolepolitik. Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen
Skolepolitik Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2002 1 Kolofon Redaktion Børne- og kulturforvaltningen Skoleafdelingen Fotos Kaj Bonne og Ib Juul SatskLayout Pædagogisk Central Gladsaxe Tryk
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
SFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
