Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger
|
|
- Randi Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN
2 Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere oversvømmelser. Med udsigten til mere ekstremregn i fremtiden vil behovet for metoder til at mindske belastningen på kloaknettet kun blive større. Permeable belægninger er en oplagt løsning i mange tilfælde og giver ikke blot mulighed for nedsivning, men kan også anvendes som forsinkelsesbassin og dermed mindske spidsbelastningen på afløbsnettet. Vejledning i permeable belægninger Dette temablad giver information om anvendelse, udførelse og vedligeholdelse af permeable belægninger. I flere andre lande har denne type belægning været anvendt i mange år, og der foreligger således mange veldokumenterede belægninger. Det følgende baserer sig på de udenlandske vejledninger og erfaringer, og giver således et velunderbygget grundlag for udførelse af permeable belægninger med betonsten i Danmark. Princippet i permeable belægninger Formål Formålet med permeable belægninger er at nedsive regnvand gennem befæstelsen, modsat normalt hvor belægningen laves så tæt som muligt for at undgå at der trænger vand ned i de underliggende gruslag. Fra de underliggende permeable gruslag, skal vandet, afhængig af underbundens sammensætning, enten nedsives i underbunden, eller ledes videre i dræn - eller en blanding af de to hvor der nedsives og eventuelt overskydende vand ledes videre i dræn. Dermed mindskes den mængde vand der ledes til kloakken og/ eller vandet forsinkes og spidsbelastninger udjævnes. Fordele ved permeable belægninger Hovedformålet med permeable belægninger er som nævnt at mindske belastningen på kloaknettet, men derudover er der også en række sekundære fordele ved anvendelsen af permeable belægninger: I de tilfælde hvor alt regnvand nedsives vil en del af tilslutningsbidraget til kloaknettet ofte kunne spares eller tilbagebetales. Da der ikke skal være afløbsris- te eller render, kan man lave en plan belægning, der kun behøver fald i én retning og i nogle tilfælde kan laves helt vandret. Der vil ikke stå vand i eventuelle mindre lunker. Ingen eller mindre udgifter til etablering af afløbssystem. Belægningstyper Som øverste lag i en permeabel belægning kan der både anvendes permeabel asfalt, beton samt betonsten som enten er permeable eller hvor fugen nedsiver vandet. Betonsten med nedsivning via fugen har dog en lang række klare fordele, som gør den absolut mest velegnet i langt de fleste tilfælde. Den største fare for en permeabel belægning er at den tilstoppes så regnvandet ikke ledes hurtigt nok væk. Sker dette for en betonstensbelægning med drænfuger, er det forholdsvist enkelt at rense fugen og dermed genetablere nedsivningsevnen - dette kan kun vanskeligt lade sig gøre for de øvrige belægningstyper 12. Til permeable belægninger findes der et større udvalg af betonsten, der er konstrueret så fugearealet bliver væsentligt større end normalt, eventuelt kombineret med huller i stenene. Normalt udgør det permeable areal/fugearealet omkring 10 %. Eksempel på betonsten med drænfuge. Vandkvalitet Det nedsivede vand gennemgår en effektiv rensning mens det passerer de forskellige lag i opbygningen, samt selve underbunden. Endvidere er de oplagte arealer til permeable belægninger typisk meget lidt trafikerede. Det vil typisk være p-pladser, boligveje med videre, hvor forureningen er mindre end på meget trafikerede arealer. Fjernelse af forureningstyper Suspenderet stof % Kulbrinter % Fosfor, total % Kvælstof, total % Tungmetaller % Kilde: Understanding permeable paving, Interpave, Resultater fra engelsk undersøgelse af permeable belægningers rensningseffekt. 2
3 Anvendelse - hvor og hvordan Hvor kan permeable belægninger anvendes Store arealer som p-pladser, industripladser, lagerpladser og boligveje er oplagte steder at anvende permeable belægninger. Store arealer medfører mere vand der skal afledes, og dermed bliver gevinsten ved at anvende permeable belægninger stor i forhold til en tæt belægning. Forudsætninger for anvendelse af permeable belægninger For at få en velfungerende permeabel belægning, der ikke medfører forureningsrisiko for grundvand og andet, er der en række forudsætninger der skal være opfyldt. En del af forudsætningerne er dem der kendes fra nedsivningsanlæg: Må kun anvendes ved vandindvindingszoner, hvis der er placeret en vandtæt membran under befæstelsen. Må ikke anvendes på områder, hvor der håndteres eller opbevares stoffer der er skadelige, hvis de tilføres grundvandet (f.eks. brændstof). Bør ikke anvendes på arealer med meget intensiv trafik, da megen trafik giver mere forurening. Afstand fra planum til grundvandsspejl skal være minimum 1 m, både for at sikre tilstrækkelig nedsivningsevne, men også tilstrækkelig rensning af vandet. Der skal sørges for, at vandet ikke kan skade bygninger ved nedsivning, dvs. der skal minimum sikres en afstand på 2 m til bygninger fra den permeable belægning. Alternativt kan der anvendes en vandtæt membran. Bør ikke anvendes hvor væsentligt tilsmudsning forekommer, det kan eksempelvis være hvor der håndteres jord eller grus. Der bør ikke saltes, da saltet kan frigive de tungmetaller der bindes i befæstelsen. Tre typer opbygninger Der er som nævnt tre forskellige måder at anvende permeable belægninger på. Nedenstående er de tre principper illustreret: 1. Nedsivning af alt regnvand Kan anvendes når underbunden er tilstrækkelig permeabel, hvilket i praksis vil sige at den skal være meget sandet. Type 1 Betonsten og fuger Permeabelt afretningslag Permeabelt bærelag og bundsikring Evt. geotekstil/filterlag Permeabel underbund 2. Delvis nedsivning af regnvand Når underbunden ikke er tilstrækkelig permeabel til at alt regnvand kan nedsives, kan den del der ikke nedsives ledes væk i dræn, til afløbssystemet eller anden recipient. Type 2 Betonsten og fuger Permeabelt afretningslag Permeabelt Bærelag og bundsikring Dræn Evt. geotekstil/filterlag Semi-permeabel underbund 3. Ingen nedsivning af regnvand Har underbunden kun minimal nedsivningsevne, eller der ikke kan nedsives af andre årsager, kan befæstelsen benyttes som forsinkelsesbassin. Vandet ledes væk i dræn fra bunden af befæstelsen til afløbssystemet eller anden recipient. Derved mindskes spidsbelastninger i afløbssystemet. Løsningen kan også anvendes hvor det ønskes at genanvende vandet til vanding eller andet. Type 3 Betonsten og fuger Permeabelt afretningslag Permeabelt Bærelag og bundsikring Dræn Tæt membran/ Impermeabel underbund 3
4 Regnmængder og nedsivningsevne Dimensionsgivende regnskyl I Danmark dimensioneres regnvandssystemer typisk for en regnintensitet på 110 l/s/ha, der overskrides én gang hvert år. Men der bør vælges en større sikkerhed i nedsivningssystemer som permeable belægninger, da der er en større usikkerhed på nedsivningsevnen af råjorden og de gruslag der udlægges. Desuden vil det variere fra sted til sted hvorledes nedsivningsevnen i fuger og afretningslag vil aftage. Det vil derfor være fornuftigt af vælge en lavere overskridelsesfrekvens, f.eks. én gang pr. 5. år, svarende til en regnmængde på 190 l/s/ha. Nedsivning i hele levetiden Belægningens nedsivningsevne vil aftage i løbet af belægningens levetid, men hovedsagligt i de første 5 år sker der en væsentlig reduktion, hvorefter nedsivningsevnen er rimelig konstant 1, 12. Nedsivningsevnen kan falde til mellem % af nedsivningsevnen af den nye belægning, men da permeabiliteten som ny belægning er mange gange større end nødvendigt, er dette sjældent et problem 12. Australske undersøgelse viser, at selv 8-11 år gamle belægninger, der ikke var blevet systematisk vedligeholdt med hensyn til opretholdelse af nedsivningsevnen, gennemsnitlig havde en nedsivningsevne på 800 l/s/ha, hvilket er dobbelt så højt som den nødvendige nedsivningsevne i Danmark (380 l/s/ha, se boks Nødvendig permeabilitet ). Når det er et system med aftagende kapacitet, betyder det, at det teoretisk set først er i den sidste del af levetiden at kapaciteten overskrides én gang hvert femte år. Er kapaciteten overskredet, vil der står vand på belægningen et kort stykke tid. Det er derfor vigtigt at belægningen designes så vandet ikke kan skade bygninger eller andet, de gange hvor kapaciteten overskrides. Det optimale er, at sikre at vandet kan løbe af belægningen til for eksempel grønne arealer eller via et nødoverløb til et afløbssystem. Hvor stor reduktionen af nedsivningsevnen er afhænger af flere ting. Sammensætningen af materialet i fuger og afretningslag er afgørende for, hvor meget og hvor hurtigt finstof kan reducere permeabiliteten - jo finere fugemateriale jo hurtigere reduktion. Modtager det permeable areal også vand fra andre arealer, vil det øge mængden af finstof der tilledes og reduktionen sker hurtigere. Jord fra tilstødende arealer Ukrudt 2-3 cm af fugen tætnes af diverse partikler Olie, fedt mv. Fugegrus fra andre belægninger Fugens nedsivningsevne nedsættes af diverse partikler som jord, sand og andet der tilføres belægningen. Nødvendig permeabilitet Sidst men ikke mindst vil anvendelsen af arealet samt omgivelserne have stor indflydelse på hvor meget og hvilken type partikler der tilledes. Hvis der for eksempel i nærhed håndteres jord eller sand og grus, vil støv derfra medføre hurtigere/større reduktion af nedsivningsevnen. Vedligeholdelse af nedsivningsevnen Det tilrådes fra start af at sørge for en plan for vedligeholdelse af nedsivningsevnen. Ved at have en fastlagt vedligeholdelsesplan sikres det, at der ikke først kommer opmærksomhed på det, hvis der opstår problemer. Vedligeholdelsen består af efterfyldning af fuger, renholdelse og eventuelt oprensning af fugerne. En årlig overkørsel med en feje-/ sugemaskine og efterfølgende efterfyldning af fugerne med nyt fugegrus vil være med til at opretholde en større nedsivningsevne. Dette kan eventuelt suppleres med decideret oprensning af fugerne med specialkøretøj - se mere under afsnittet Vedligeholdelse. Når permeabiliteten eller nedsivningsevnen af jord og grus måles, så starter testen med at vandmætte jorden. I brugstilstanden vil befæstelsen og råjorden ikke være vandmættet, og permeabiliteten i den ikke vandmættede tilstand er mindre end i den mættede tilstand. Forskellen er ca. en faktor 2. Den regnmængde der skal dimensioneres for er normalt 190 l/s/ha, hvilket svarer til en permeabilitet på: 0,19 m 3 /s/ha (190 l/s/ha) kræver en permeabilitet (k f ) på 1, m/s, men da brugssituationen er i ikke-mættet tilsand hvor k f er ca. halvt så stor skal der måles en k f på: 2 1, m/s = 3, m/s svarende til 380 l/s/ha. Dette er minimumsværdien, og der skal tages højde for fugearealet og den reduktion i permeabiliteten der altid vil komme i fugen. 4
5 Forundersøgelser Før en permeabel befæstelse kan anlægges, er der en del forundersøgelser der skal gennemføres. Det er både rent administrative undersøgelser, men også undersøgelser i felten. Vandindvindingszoner Det skal undersøges om der er vandindvindingszoner i nærheden af lokaliteten. Er det tilfældet må der ikke nedsives, men der kan stadig anlægges en type 3 løsning, hvor befæstelsen benyttes som forsinkelsesbassin. Anvendelse af arealet Den fremtidige anvendelse af arealet skal undersøges grundigt. På permeable arealer bør der ikke håndteres stoffer (f.eks. kemikalier) der er skadelige, hvis de tilføres grundvandet. Endvidere skal der ikke foregå håndtering af jord og grus eller andet, der kan tilstoppe fugerne. Trafikmængde Permeable belægninger bør af flere grunde kun anvendes hvor der er begrænset trafik, og det vil sige maksimalt i trafikklasse T2 jf. vejregel for dimensionering (maks. 75 lastbiler i begge retninger pr. døgn). Permeable belægninger bør ikke anvendes på arealer med meget intensiv trafik, da megen trafik giver mere forurening. Endvidere vil de permeable bærelag ofte have mindre bæreevne, og dermed kunne tåle mindre trafik. Afstand til bygninger Der skal sørges for, at vandet ikke kan skade bygninger i nærheden ved nedsivning, dvs. der skal minimum sikres en afstand på 2 m til bygninger fra den permeable belægning. Alternativt kan der anbringes en vandtæt membran under befæstelsen i disse områder. Afstand til grundvandspejl Afstanden fra planum til grundvandsspejl skal være minimum 1 m, både for at sikre tilstrækkelig nedsivningsevne, men også tilstrækkelig rensning af vandet. Hvis det observerede vandspejlsniveau er tæt på grænsen, bør det iagttages over en længere periode for at sikre at det ikke står højere i våde perioder. Er kravet ikke opfyldt vil det stadig være muligt at anlægge en type 3 løsning. Tykkelse af permeable lag For at sikre tilstrækkelig nedsivningsevne, er det vigtig at undersøge tykkelsen af den permeable underbund. Tykkelsen af laget skal minimum være 1 m for at nedsivningsevnen kan forudsættes opretholdt. Er kravet ikke opfyldt vil det stadig være muligt at anlægge en type 3 løsning. Kontrol af nedsivningsevne Forudsat at udfaldet af de ovennævnte undersøgelser er positivt, kan der nu laves en nedsivningstest som endelig kontrol på om lokaliteten er egnet til en permeabel befæstelse. Se nærmere om Simpel nedsivningstest udførelsen af denne her på siden. Afhængig af resultatet af denne test vil det kunne afgøres hvilken eller hvilke løsninger der er mulighed for at anvende. Permeabiliteten angives ved permeablitetskoefficient k f der angiver hvor hurtigt vand passerer gennem jordlagene: Nedsivning af alt regnvand k f > 3, m/s Delvis nedsivning af regnvand 3, m/s < k f < 3, m/s Ingen nedsivning af regnvand k f < 3, m/s En simpel nedsivningstest kan udføres som følger 3 : 1. Der graves et hul på mindst 25 x 25 cm og 30 cm i dybden. Bunden af hullet skal være i den dybde hvor bunden af befæstelsen vil være. 2. Der lægges 5 cm grus i bunden af hullet. 3. Jorden skal nu vandmættes. Fyld vand i hullet til minimum 20 cm over gruslaget. 4. Hullet holdes fyldt i ca. 30 minutter. 5. Der måles nu hvor hurtigt vandet falder. Er 2 på hinanden følgende målinger ens, kan testen begynde. Ellers fortsættes med vandmætningen i 15 minutter mere. 6. Der tilsættes vand til vandspejlet er 10 cm over gruslaget. 7. Efter 10 minutter måles hvor meget vandet er faldet: Mere end 25 mm: alt regnvand kan nedsives Mellem 5 og 25 mm: en væsentlig del kan nedsives Mindre en 5 mm: kun ubetydelige mængder kan nedsives. 30 cm Min. 25 cm 5 cm grus Hullet til testen graves min. 25 x 25 cm stort. Bunden skal være i niveau med bunden af den planlagte befæstelse. 5
6 Dimensionering og projektering Dimensionering og projektering af en permeabel befæstelse vil adskille sig væsentligt fra en traditionel belægning. Bærelag og bundsikring Bærelag og bundsikring skal opbygges af tilstrækkelig permeable materialer. I praksis anvendes ofte samme materiale til bundsikring og bærelag, da bærelaget på grund af den store permeabilitet også er egnet som bundsikring. Det vil normalt være nemmest ikke at håndtere to materialer. Permeabiliteten i bærelaget skal minimum være 3,8 x 10-5 m/s for at kunne nedsive et regnskyl på 190 l/s/ha. Ved store belastninger kan det for nogle typer materialer være nødvendigt at cementstabilisere dem. Gennemfald [%] Maskevidde [mm] Eksempel på kornkurve for bærelagsmateriale. 1 Materialet bør være knust. Gennemfald i procent: 2 mm: 0-5 % 4 mm: 0-15 % 10 mm: % 20 mm: % 31,5 mm: % 40 mm: 100 % Eksempel på opbygning I det følgende ses et eksempel på opbygning af en permeabel befæstelse, hvor alt regnvand nedsives. Det er vigtigt at pointere at opbygningen ikke blot kan anvendes til andre befæstelser, da opbygningen af permeable belægninger altid vil kræve sagkyndig vejledning, og dimensionering for hver enkelt lokalitet. Det skal dog gøres under kyndig vejledning, og der skal udføres efterfølgende tests for at kontrollere at der stadig er tilstrækkelig nedsivningsevne. Fuger og afretningslag Fuger og afretningslag vil normalt bestå af samme materiale. Afretningslaget skal laves så tyndt som muligt, normalt 30 ± 10 mm. Eftersom fugerne kun udgør ca. 10 % af belægningen, skal fugerne have en permeabilitet der er 10 gange større end bærelaget. Permeabiliteten i fuger og i praksis også afretningslaget, skal minimum være 3,8 x 10-4 m/s ved 10 % fugeareal, for at kunne nedsive et regnskyl på 190 l/s/ha. Imidlertid skal der her tages højde for den reduktion af permeabiliteten der vil komme med tiden, hvorfor Gennemfald [%] , Maskevidde [mm] Eksempel på kornkurve for fuge- og afretningsmateriale. 1 Materialet bør være knust. Gennemfald i procent: 1 mm: 0-5 % 2 mm: 0-20 % 6,3 mm: % 10 mm: % 14 mm: 100 % 8-10 cm sten k f = 3,8 x 10-4 m/s ved 10 % fugeareal. 30 ± 10 mm, k f som i fuger. Typisk cm bærelag afhængig af belastning, underbund og nødvendigt magasinvolumen, samt bærelagsmateriale. k f = 3,8 x 10-5 m/s Geotekstil mellem bærelag og underbund. Bæredygtig underbund. permeabiliteten (eller fugearealet) skal være 2-10 gange større som udgangspunkt. Med fugemateriale som vist i figuren vil permeabliteten i den nye fuge typisk være 10 gange større end nødvendigt. Nødvendigt magasinvolumen Dimensionering af bærelaget skal foretages både med hensyn til bæreevne, men også med hensyn til det volumen der er nødvendig for at opmagasinere den mængde vand der tilledes, inden det nedsives eller afledes på anden vis. Bærelagmaterialets porevolumen bør minimum ligge på %. Ved dimensioneringen skal der både tages hensyn til det vand der umiddelbart falder på arealet men også eventuelt tilsluttede arealer der tilleder vand til det permeable areal. Der vil typisk kunne regnes med at det permeable areal skal udgøre minimum 1/3 af det totale areal. På arealer hvor underbunden kun delvis eller slet ikke kan nedsive vandet, skal placering og dimension på dræn- eller afløbsrør også fastlægges. Placeringen af disse rør skal overvejes grundigt, således at vandet ikke løber direkte i disse og intet nedsives, eller forsinkelsen bliver for kort. En løsning er for eksempel at hæve rørene lidt over bunden af befæstelsen, så vandet først løber ind i rørene når det når et vist niveau. En anden løsning er at have afløbet i kanten af befæstelsen. 6
7 Udførelse I det følgende gennemgås hovedsageligt de forhold der adskiller sig fra udførelsen af en traditionel belægning med betonsten. Underbunden Det bør kontrolles efter udgravning, at underbunden besidder den forudsatte nedsivningsevne (3,8 x 10-5 m/s hvis der skal kunne nedsives et regnskyl på 190 l/s/ha). Dette kan udføres med den tidligere viste nedsivningstest. Der skal være opmærksomhed på eventuel fare for opblanding af råjord i bærelagsmaterialet som er forholdsvist groft og åbent. Det vil derfor ofte være nødvendigt med en geotekstil for at holde lagene adskilt, men den skal være meget permeabel, således at den ikke slemmer til med tiden. En anden mulighed er at lægge 5 cm filterlag ind mellem råjord og bærelag. Skal vandet ikke nedsives og er befæstelsen projekteret med en vandtæt membran, bør arealet gennemgås for sten og andet, der vil kunne beskadige membranen. Endvidere bør der udlægges og komprimeres 5-10 cm velgraderet 0-4 mm sand, under membranen. Skal regnvandet nedsives i underbunden, må underbunden ikke bruges som kørevej eller på anden måde udsættes for trafik der kan medføre, at permeabiliteten nedsættes. Bærelag Der skal hele tiden være fokus på at bærelagsmaterialet ikke afblander eller forurenes med andre materialer. Eksempelvis må materialet ikke udlægges og benyttes som kørevej, da der er stor risiko for, at det vil nedsætte permeabiliteten. Skal der være en kørevej kan der udlægges asfalt ovenpå, som så fjernes eller perforeres (perforeringen skal svare til ca. 15 % af arealet, og opfyldes med afretningsgrus). Der skal heller ikke opbevares andre materialer på bærelaget. Bærelaget komprimeres med pladevibrator. Udlægning af sten på permeabelt underlag. Bemærk det grove afretningsmateriale. Afretningslag Det skal sikres at materialet til afretning ikke forurenes med andre materialer. Det er vigtig at laget ikke bliver for tykt, da styrken ikke er lige så god som i bærelaget. Laget udlægges i 30 ± 10 mm tykkelse. For at kunne overholde dette krav skal bærelaget være rettet meget præcist af. Laget skal ikke komprimeres, det bliver det når betonstenene vibreres til sidst. Betonstenslag Betonstenene kan udlægges manuelt, men de fleste typer kan også lægges med maskine. Stenene skal lægges med den af producenten forskrevne fugebredde. Belægningen fuges løbende med det korrekte fugemateriale for at låse stenene fast. Belægningen skal kantsikres som alle andre stenbelægninger for at være stabil. Når hele arealet er udlagt, vibreres der inden fugerne fyldes helt, da det grove fugemateriale ellers nemt hopper op ad fugen og knuses af vibratoren. Belægningen vibreres med en pladevibrator på min. 180 kg, med en frekvens på min. 90 Hz og en slagkraft på max. 200 kn/m 2 (slagkraft/kontaktareal). Der køres én gang på langs og én gang på tværs med 50 % overlap. Der efterfyldes med fugemateriale og renfejes efter sidste overkørsel. Det skal sikres, at fugematerialet ikke er forurenet med andre materialer, og det skal også sikres at vand fra andre arealer ikke kan føre sand og grus med ind på belægningen. Specielt hvor traditionelle belægninger afvander til den permeable belægning, skal der være opmærksomhed på, at vandet ikke fører overskydende almindeligt fugegrus med ind på den permeable belægning. Vibrering af bærelag uden finstof og med ca. 30 % porevolumen. 77
8 Vedligeholdelse 8 Belægningen vedligeholdes som andre betonstensbelægninger, men der er nogle punkter hvor vedligeholdelsen adskiller sig fra den traditionelle, fordi der hele tiden skal være fokus på at undgå tilslemning af fugerne. Efterfyldning af fuger Fugerne skal til stadighed være fyldt med korrekt fugemateriale. Halvtomme fuger samler væsentligt mere smuds og ukrudtsfrø der er med til at nedsætte nedsivningsevnen. Desuden er det vigtigt af hensyn til stenenes stabilitet. Rensning af fuger For at være sikker på at opretholde nedsivningsevnen i hele belægningens levetid, kan der foretages en systematisk oprensning af fugerne. Normalt vil en overkørsel med en egnet feje-/sugemaskine være tilstrækkeligt. Det afhænger af den enkelte lokalitet og omgivelserne om det bør være én gang pr. år eller sjældnere. Er fugernes nedsivningsevne blevet væsentligt nedsat, kan det være nødvendigt, at anvende et specialkøretøj der både spuler og suger. Husk altid efterfølgende at tjekke fugerne med henblik på efterfyldning. Glatførebekæmpelse Af forureningshensyn, skal det undgås at benytte tøsalt. Glatførebekæmpelsen gøres bedst med grusning med samme materiale som der anvendes til fugefyldning. Almindeligt grus må ikke anvendes da det vil tætne fugerne. Sne fejes væk med kost. Undgå brug af skraber/skovl, da de kan ødelægge overfladen på visse typer sten. Ansvarsfraskivelse Denne vejledning bygger på diverse kilder og bedst tilgængelig viden. Projektering og udførelse af permeable belægninger bør dog altid ske under sagkyndig vejledning, og Belægningsgruppen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og skader opstået ved belægninger udført efter denne vejledning. Oprensning af fuger, med specialkøretøj der spuler og suger. Kilder: 1. Permeable pavements. Interpave Permeable Interlocking Pavement Cross-Sections. UNI-GROUP U.S.A Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund. Rørcenteret Merkblatt für wasserdurchlässige Befestigungen von Verkehrsflächen. 1998/ Permeable belægninger - med og uden membran. LAR-metodekatalog.Natur og Miljø, Aarhus Kommune Paving for rain. Interpave Understanding permeable paving. Interpave Predicting physical clogging of porous and permeable pavements. Journal of Hydrology Long-term stormwater quantity and quality performance of permeable pavement systems. Water Research The hydrological performance of a permeable pavement. Urban Water Journal Can vaccum cleaning recover the infiltration capacity of a clogged porous aspalt? Urban Water, Luleå University of Technology The design, construction and evaluation of permeable pavements in Australia. Dr. Brian Shackel, University of New South Wales. Australia Belægningsgruppen, Dansk Beton Nørre Voldgade 106 Postboks København K Oktober 2013
IBF Perma-Drain system
En stærk dansk belægningsløsning IBF Perma-Drain system - nedsivning af regnvand - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes SF-Økoloc, 150 m 2 i Skanderborg. Forside: SF-Økoloc, 430 m 2 i Odense.
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereStiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning
Stiholmsvej, Birkerød LAR Permeabel Belægning Permeabel belægning på gågaden udført som LAR Der er foretaget fuld afkobling fra kloak og ikke etableret overløbsforanstaltning. Anlægget er konstrueret som
Læs mereLAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning
En stærk dansk betonløsning LAR Løsninger - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Permeabel boligvej, Helenevej, Frederiksberg.
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereLAR Permeabel Belægning. Sneglehuset Rønnebærvej Holte
LAR Permeabel Belægning Sneglehuset Rønnebærvej Holte Permeabel belægning udført som LAR Der er foretaget afkobling fra kloak og etableret overløbsforanstaltning til fælleskloakken. Anlægget er konstrueret
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereLægning af betonfliser og -belægningssten
Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under
Læs mereVejledning i test af nedsivningsevne
Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereHvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut
Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereBELÆGNINGSGRUPPEN. Betonbelægninger - UDFØRELSE AF BELÆGNINGER, TRAPPER OG STØTTEMURE
2008 BELÆGNINGSGRUPPEN Betonbelægninger - UDFØRELSE AF BELÆGNINGER, TRAPPER OG STØTTEMURE 2 Udgivet af: Belægningsgruppen, Dansk Beton 1. udgave, 1. oplag 10.000 stk. 2002. 1. rev. udgave, 1. oplag 3.000
Læs merePermeable belægninger til naturlig dræning
Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR
Læs mereVejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten
Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten rc-beton.dk BUNDOPBYGNING FORSLAG TIL OPBYGNING AF BÆRELAG MV. BÆRELAG Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en pladevibrator på ca.
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs merePatenterede fugematerialer til beton- og granitbelægninger
Ørkensand Ørkengrus Ørkensand Undgå ukrudt Ørkengrus Undgå ukrudt Undgå dette: Patenterede fugematerialer til beton- og granitbelægninger 2 fugematerialer som begrænser ukrudt Det patenterede Danfugesand
Læs mereDANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL
DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereTest af permeable befæstelser på parkeringsplads ved Svanemøllehallen Støvring, Jan
university of copenhagen Københavns Universitet Test af permeable befæstelser på parkeringsplads ved Svanemøllehallen Støvring, Jan Published in: Trafik & Veje Publication date: 2015 Document Version Også
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereBRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE
GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god
Læs mereVejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten
Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten www.rc.dk Med venlig hilsen 1 Bundopbygning Forslag til opbygning af bærelag mv. bærelag Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs merePermeable befæstelser hvor går grænsen?
Permeable befæstelser hvor går grænsen? Indlæg ved Kim Falkenberg, IBF og Michael Brask, NCC Godt spørgsmål Men vi tør godt sikre 1000 l/sek/ha Vi har løsningen fra bund til top Fordi: - vi har udviklet
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereDANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger
DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand
Læs mereModellering af den permeable belægning
Modellering af den permeable belægning Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne arbejde undersøgende med materialer, der kan skabe små hulrum, som kan give et vandreservoir, som det der opbygges under
Læs mereRIDEBANER. Fakta om ridebaner
Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereFremtidens belægninger. Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger
Fremtidens belægninger Mulighederne indenfor drænende- og luftrensende belægninger Potentiale og løsninger med drænende og luftrensende belægninger Oversigt 7-8 9 0 Et klima og samfund i forandring kræver
Læs mereGræs. Grus. Sand. Flisefødder. Klæb
Græs Havefliserne kan lægges direkte på græs. Det er både en nem, hurtig og alsidig lægningsmetode. Ved at placere 20 mm flisen direkte på græsset sikrer du fleksibilitet og mobilitet. Denne metode er
Læs mereAnlægteknik. Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald
Anlægteknik Trinvis vejledning for anlæg af en belægning med fald 1 Markering af området Området hvor der skal lægges fliser markeres med stikkere eller træpløkke Husk at lægge 20 25 cm til i hver side,
Læs mereHVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER
HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER FORMÅL / FORDELE Vandplaner udledning 0,5-3 l/s ha Aflastning - Recipient Aflastning - Rensningsanlæg Reducere opstuvning Belægning vandret - muligt ANLÆGSBESKRIVELSE Principiel
Læs mereAarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav
Læs mereStormbox installationsvejledning
Stormbox installationsvejledning Generelt STORMBOX-kassetterne skal installeres i overensstemmelse med denne montagevejledning samt evt. lokale forskrifter.. Store mængder af vand infiltreres på et koncentreret
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereRudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.
Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis
Læs mereVejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner
Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs merePLANSILO Systembrochure
PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor
Læs merePLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk
PLANSILOELEMENTER Agro og industri rc-beton.dk RC PLANSILO ET KOMPLET SILOSYSTEM Med plansiloer fra RC Beton fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri. Her er der tænkt på alle
Læs mereLeca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.
15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereDI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet
DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Altid tør vej NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet 2 Barometret peger på meget mere regn Klimaændringerne har givet os mere ekstremt vejr, og vi oplever
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereBETONBELÆGNINGER. - udførelse af befæstelser med belægningssten, fliser og kantsten. Praktisk håndbog
BETONBELÆGNINGER - udførelse af befæstelser med belægningssten, fliser og kantsten Praktisk håndbog Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening 2005 Udgivet af: Belægningsfraktionen, Dansk Beton
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereLet faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste
Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereBeton til gader, pladser og haver
Beton til gader, pladser og haver BELÆGNINGSGRUPPEN Beton til gader, pladser og haver Vi vil i dette temablad gerne give en masse inspiration, og samtidig give nogle appetitvækkere mht. hvorledes man får
Læs mereArbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys
Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereAnvisning for Perstrup Tanken
Perstrup Beton Industri A/S Anvisning for Perstrup Tanken Udgravning og tilfyldning Husk geoteknisk undersøgelse er påkrævet Bilag 1. Vurdering af jordbundsforhold 2. Skitse udgravning 3. Tolerancer 4.
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereSå gennemført kan det gøres med betonbelægninger!
Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereVelkommen til. Videncenter for bæredygtighed, klimarenovering og byggeri. - Fremtidens bæredygtige byggeri og teknologi
Velkommen til Videncenter for bæredygtighed, klimarenovering og byggeri - Fremtidens bæredygtige byggeri og teknologi Permeable belægninger har været anvendt i både USA og Europa i 15-20 år. Grundet klimaændringerne
Læs mereGennemtrængelige belægninger
Gennemtrængelige belægninger Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud på et område med permeabel belægning. Her testes belægning og underlag for dens evne til at nedsive regnvand. Hjemme på klassen
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereForebyg ukrudt i fuger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening
Forebyg ukrudt i fuger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Copyright. Eftertryk ikke tilladt Minimering af ukrudt mellem belægningssten og fliser Uhensigtsmæssig projektering, manglende
Læs mereAnvisning for Perstrup Greenline-tank
Perstrup Beton Industri A/S Anvisning for Perstrup Greenline-tank Udgravning og tilfyldning Husk geoteknisk undersøgelse er påkrævet Bilag 1. Vurdering af jordbundsforhold 2. Skitse udgravning 3. Tolerancer
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereVejledning 3 Vejledning 8
Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner
Læs mereByggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereAnvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen
Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på
Læs mereFremtidens fortov Veje, p-pladser, cykelsti og klimatilpasning
Fremtidens fortov Veje, p-pladser, cykelsti og klimatilpasning Esbjerg jun. 2017 København aug. 2017 Fra idé til idag Græsarmering Græsarmering er Ikke en permeabel mulighed Hvad er definitionen på et
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereOverflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Læs mereOverflader på betonsten og fliser
Overflader på betonsten og fliser - Beskrivelse af betons struktur, farver mv. BELÆGNINGSGRUPPEN 3 Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres.
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereACO Vej og anlæg. A C O S t o r m b r i x x. ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem. w w w. a c o. d k
ACO Vej og anlæg A C O S t o r m b r i x x ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem w w w. a c o. d k ACO Stormbrixx Med regnvandskassettesystemet ACO Stormbrixx fremmes nydannelsen af
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereByggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner
Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte
Læs mereVejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand
Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700
Læs mereBelægninger, der dræner regnvandet væk
DRÆNPRODUKTER DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Belægninger, der dræner regnvandet væk 2 Øget regn belaster kloaknettet Klimaforandringerne begynder at vise sig i Danmark. Vi oplever hyppigere
Læs mereVejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør
Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereKalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening
Kalkudfældninger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten.
Læs mereEn stærk dansk betonløsning. ParkLine Støttemur. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes
En stærk dansk betonløsning ParkLine Støttemur - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF ParkLine Støttemur er et spændende støttemurselement, der giver et minimalistisk udseende.
Læs mere