SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner
|
|
- Ernst Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis Af Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d. studerende At anlægge et børneperspektiv på den SFOpædagogiske praksis kan lære os noget om pædagogisk indhold, og hvilken retning det kan være relevant at udvikle SFO-pædagogik imod. Spørgsmål som: Hvad har børnene brug for, at voksne i SFO er har blik for, og hvornår har børn brug for, at deres SFO-pædagoger samarbejder med deres lærere og om hvad? vil blive behandlet i denne artikel. Det er altså ikke en artikel, der afdækker, hvordan hverdagen i SFO er anno 2010 ser ud, men en artikel der ud fra et analytisk børneperspektiv kaster et dobbelt-kritisk blik både på nuværende indhold i SFO erne og på politiske planer for fremtidigt indhold. Fra et analytisk børneperspektiv peges på relevante udviklingsretninger for SFO-pædagogikken. Børneperspektiv hvad er det? Livet i SFO en handler grundlæggende om noget forskelligt for børn og voksne. Hovedsigtet med begre-bet børneperspektiv er, på den ene side at skærpe opmærksomheden omkring at børn ser og oplever noget andet i deres liv end de voksne, der omgiver dem. På den anden side er børneperspektivet ikke gjort med en adskillelse mellem børn og voksne. Inden for kritisk psykologisk tænkning vil man udtrykke det sådan, at mennesker eller subjekter til enhver tid indtager en position i en handlesammenhæng, hvorfra det har et særligt perspektiv på verden. Dette perspektiv vil altid hænge sammen med de betingelser, der stiller sig for den enkelte i den konkrete handlesammenhæng. Det gør sig også gældende for børn og voksne i SFO en at 54
2 Der er ikke tale om ét børneperspektiv. Tværtimod, der er tale om ca. lige så mange børneperspektiver, som der er børn Anja Hvidtfeldt Stanek er cand.mag. og ph.d. studerende ved RUC de har forskellige positioner og betingelser for at deltage, og netop herfra må børneperspektiv-begrebet forstås i en flertalsform. Der er ikke tale om ét børneperspektiv. Tværtimod, der er tale om ca. lige så mange børneperspektiver, som der er børn. Flertalsformen børneperspektiver anerkender, at børn er forskelligt positioneret i børnefællesskabet og derfor har forskellige perspektiver livet i skole og SFO. Børneperspektiv hvad er det? Livet i SFO en handler grundlæggende om noget forskelligt for børn og voksne. Hovedsigtet med begre-bet børneperspektiv er, på den ene side at skærpe opmærksomheden omkring at børn ser og oplever noget andet i deres liv end de voksne, der omgiver dem. På den anden side er børneperspektivet ikke gjort med en adskillelse mellem børn og voksne. Inden for kritisk psykologisk tænkning vil man udtrykke det sådan, at mennesker eller subjekter til enhver tid indtager en position i en handlesammenhæng, hvorfra det har et særligt perspektiv på verden. Dette perspektiv vil altid hænge sammen med de betingelser, der stiller sig for den enkelte i den konkrete handlesammenhæng. Det gør sig også gældende for børn og voksne i SFO en at de har forskellige positioner og betingelser for at deltage, og netop herfra må børneperspektiv-begrebet forstås i en flertalsform. Der er ikke tale om ét børneperspektiv. Tværtimod, der er tale om ca. lige så mange børneperspektiver, som der er børn. Flertalsformen børneperspektiver anerkender, at børn er forskelligt positioneret i børnefællesskabet og derfor har forskellige perspektiver livet i skole og SFO. Hvert barn sit perspektiv At anlægge et børneperspektiv betyder, at der anlægges en særlig analytisk vinkel (Kousholt, 2006). Det handler om måder at tænke om børn på og om at udforske børnelivet fra et særligt perspektiv. Det har gennem en årrække været populært i pædagogisk praksis at tænke i at se på institutionslivet i børnehøjde. Særligt i arbejdet med små børn har det været relevant at minde voksne om, at verden ganske enkelt ser anderledes ud, når den anskues fra 90 cm s øjenhøjde frem for et sted mellem 1,5 og 2,0 meters højde. Når jeg vælger at anlægge et børneperspektiv i min forskning, så betyder det, at jeg forsøger at anskue verden, eller i hvert fald de livssammenhænge jeg studerer børnene i, fra børnenes perspektiver. Det betyder at jeg, i stedet for at anlægge et forskningsperspektiv på et barn, anlægger et forskningsperspektiv fra barnet. I stedet for at indtage en bestemt plads i et bestemt lokale og studere de børn, der passerer mig, følger jeg efter børnene i deres deltagerbaner. I min forskning har jeg fulgt konkrete børn fra børnehave til børnehaveklasse, SFO og 1. klasse. Når jeg studerer børnene i SFO en, følger jeg med børnene i deres bevægelser rundt i SFO en: ind i lege og ud af lege, på tværs af de forskellige rum og ud på legepladsen. Jeg forsøger at ind- 55
3 Der er forskel på om SFO erne primært samler børn på samme klassetrin eller lader børnene være sammen på tværs af klassetrin fange, hvad børnene er engageret i og jeg noterer mig, hvad de er optagede af. At bevæge sig med børnene på tværs af deres deltagerbaner i skole og SFO giver et indblik i børnenes historiske begrundelser for at handle, som de handler. Når Frida i SFO en vælger ikke at sætte sig ned ved spisebordet med sin madpakke, før Marie har fundet sig en siddeplads længere væk i lokalet, forstår vi først Fridas handling, når vi har fået indblik i de konflikter, som Marie og Frida har haft i frikvartererne og i den forudgående matematiktime. Da først bliver det synligt, at Marie og Fridas konflikt er større og mere betydningsfuld, for særligt Maries deltagelsesmuligheder i både skole og SFO, når vi følger konflikten over tid og får blik for, at den netop handler om vældig meget mere end blot lidt forhandling om 10 minutters sid-depladser ved et spisebord i SFO en. Når jeg observerer børn, der ser ud til at være i vanskeligheder på den ene eller den anden måde, så forsøger jeg at se på vanskelighederne fra barnets perspektiv. Det vil sige, at jeg, i stedet for at zoome ind på barnet og forsøge at gennemskue, hvad søren der er galt med det altså at anlægge et forskningsperspektiv på barnet; forsøger at se på de situationer som vanskelighederne udspiller sig i. Jeg prøver at kigge fra barnet og ud på den verden barnet tager del i forsøger at analysere mig frem til barnets perspektiv på de situationer, barnet er deltager i og prøver at få blik for, der hvor situationerne ser ud til at gå godt for barnet og hvor og hvornår det evt. er svært. Det handler om at se på barnets deltagelse og barnets deltagelsesmuligheder blandt de andre børn. Når Marie siger en masse grimme ord til Frida og de andre børn i en spisesituation i SFO en, bliver jagten på Maries perspektiv på situationen et forsøg på at afdække, hvad der helt konkret er på spil for Marie i forhold til de andre børn. Her bliver det relevant med viden om, hvad der er sket for Marie, før hun ankom til SFO en, hvad der vil ske for Marie igennem SFO-dagen, og hvilken betydning SFO-dagen ser ud til at få for hendes deltagelsesmuligheder dagen efter. Børn lever deres liv på tværs af steder Børn lever deres liv på tværs af steder. Et SFObarn bevæger sig dagligt på tværs af mange forskellige kontekster med forskellige mennesker, forskellige handlesammenhænge og forskellige fællesskaber. For nogle børn er der stor variation i persongalleriet fra de forskellige kontekster, for andre flytter en stor del af persongalleriet med fra kontekst til kontekst. Det er forskelligt fra kommune til kommune og fra skole til skole om skoleklasser splittes i SFO-tiden eller følges ad til samme SFO. Der er forskel på om SFO erne primært samler børn på samme klassetrin eller lader børnene være sammen på tværs af klassetrin. Der er forskel på, hvor meget og i hvor høj grad fritidsaktiviteter for det enkelte barn knytter sig til børn, de også deler skole og SFOhverdag med. Dette har på forskellig vis betydning for børnenes deltagelsesmuligheder i de forskellige kontekster. Forskellige deltagelsesmuligheder ser ud til at afføde forskellige deltagelsesmåder (se analyser der peger på dette i fx Stanek, 2006). Det betyder, at det er relevant at kigge nærmere på de sammenhænge børn deltager i, når vi skal forsøge at forstå deres handlinger. En deltagelsesmåde, som fremstår lidt uforståelig i SFO-sammenhæng, kan måske begrundes ud fra deltagelsesmuligheder i SFO en eller måske i skolen. På samme måde kan deltagelsesmåder og muligheder i SFO en vise sig at have betydning i skolen eller andre steder (se mere om denne pointe i Stanek, 2010). Pointen er, at hvis man giver sig tid til at se nærmere efter, så giver børns handlinger som oftest 56
4 Sociale vanskeligheder gør det svært at følge med i skolens dagsorden mening. Børn må forstås ud fra de sammenhænge de indgår i, og ud fra de betingelser de har for at handle i skole og SFO (se mere om det teoretiske perspektiv i fx Højholt, 1996). Forskellige strukturer og placeringer giver børn forskellige muligheder for deltagelse med og blandt andre. Det er derfor væsentligt at re-flektere over sammenhængen mellem ønsker for børnenes deltagelsesmuligheder og muligheder for at skabe eller ændre betingelser for børnenes deltagelsesmuligheder. Børns praksis kan ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis og slet ikke løsrevet fra de rammer og regler, som de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden i institutionen. Når mennesket opfattes som et socialt væsen, der altid må forholde sig til de sociale sammenhæng de indgår i, og de enkelte deltagere bliver til betingelser for hinanden, så kan mennesket ikke handle uafhængigt af de andre. Fritidspædagogikken i relation til skolen Når der skal tænkes i samtænkning på tværs af skole og SFO, ser det fra et børneperspektiv ud til at være relevant at lægge fokus på det sociale liv blandt børnene. Man kan sige at børneperspektivet kalder på professionelt samarbejde omkring børnenes fællesskabsdannelse og udviklingen af klassefællesskabet (Højholt, 2001). I stedet for at SFO-pædagogerne hjælper skolens lærere med at planlægge og gennemføre undervisningsforløb, føre kridtet på tavlen eller hjælper børnene med lektierne, ser det ud til at være mere relevant, hvis SFO-pædagogerne bruger deres samtænknings-ressourcer på at udforske børnenes grunde til at handle som de gør og gennemskue de mekanismer, der sætter sig igennem i børnegruppen. Det kan handle om at gennemskue, hvordan Peter og Marcus får forhandlet sig til retten om at deltage i fodboldspillet på fodboldbanen, om at gennemskue at Aisha har brug for (hjælp til) at lære de andre børn at kende eller om at gennemskue de vanskeligheder som Marie og Frida og med tiden også en stor del af de andre piger i netop denne klasse er viklet ind i. Pointen er, at det sociale liv har tendens til at stille sig foran, om man så kan sige. Sociale vanskeligheder gør det svært at følge med i skolens dagsorden. For Marie kommer det, at Frida ikke vil lege med hende, til at fylde på en måde, så hun ikke kan koncentrere sig om at lytte til lærerne i timerne. At konflikterne vokser og spreder sig til hele børnegruppen, får den konsekvens at Marie får rigtig svært ved at deltage i undervisningssammenhænge, der er baseret på, at børnene skal samarbejde om opgaver (se empiriske eksempler i Stanek, 2010; samt Stanek, in prep). Fritidspædagogikken har særlige muligheder for at koble sig til børnenes sociale liv og på forskellig vis arbejde med de børnefællesskaber, som skaber betingelser for enkeltbørns deltagelsesmuligheder i både skole og fritid. At indholdsudfylde SFO-pædagog opgaven i retning af flere på forhånd fastlagte op-gaver, spænder ben for mulighederne for at følge børnenes deltagerbaner, både i SFO en og på tværs af skole og SFO. Børneperspektiver i praksis hvordan er det muligt at forfølge børneperspektiver i en travl pædagogisk hverdag? En SFO-pædagog har et særligt ansvar, en særlig arbejdstid og et særligt arbejdsområde og sted samt en mængde praktiske opgaver der skal løses; et arbejdsindhold og betingelser, som ikke umiddelbart levner plads til at bevæge sig på tværs af børnehaver, skoleklasser, frikvarterer eller i børnenes deltagerbaner rundt i SFO en. Hvordan det er muligt at forfølge børneper- 57
5 I stedet for at stille spørgsmål som: Hvem er problemet her?, kan vi spørge Hvilke deltagelsesmuligheder har barnet eller børnene adgang til? spektiver i den pædagogiske hverdag, er et relevant spørgsmål at rejse, og i praksis tænker jeg, at der ligger store og relevante udviklingsprojekter og venter som svar på spørgsmålet. Det jeg kan tilbyde med min forskning, er andre måder at tænke om børn i SFO er på og andre typer af spørgsmål at stille til børnegruppen og til hinanden i personalegruppen. I stedet for at stille spørgsmål som: Hvem er problemet her?, kan vi spørge Hvilke deltagelsesmuligheder har barnet eller børnene adgang til? og Hvordan støtter vores rammer og regler børnenes handle- og deltagelsesmuligheder? Når vi oplever vanskeligheder omkring et barn eller en børnegruppe, kan det være relevant at få under-søgt nærmere, hvor og hvornår vanskelighederne særligt udspiller sig, og hvornår de ser ud til at være mindre markante. Ved at forfølge børneperspektivet på vanskelighederne, kan vi få et særligt indblik i, hvad vanskelighederne handler om. Når skolen bliver opmærksomme på Maries vanskeligheder med at koncentrere sig om matematik i matematiktimerne, kan et isoleret blik på Marie og hendes manglende matematikkundskaber føre til en forklaring af problemet, der handler om særlige kognitive indlæringsvanskeligheder, mens et bredere børneperspektiv på Maries generelle vanskeligheder i børnefællesskaber kan give os en helt anden type forklaring på vanskelighedernes udspring og særlige løsningsmuligheder. Hvis vi fortsætter med de kognitive indlæringsvanskeligheder, vil løsningsmodellerne i skolen ofte handle om, at Marie tilbydes særlige undervisningsforløb i roligere omgivelser, hvilket betyder at en særlig lærer (eller pædagog), i kortere eller længere perioder vil tage Marie ud af klassen og undervise hende alene eller sammen med ganske få andre børn en løsning som oftest kun vil forstærke hendes vanskeligheder i forbindelse med deltagelsesmulighederne i klassens børnefællesskab (Morin, 2007). Hvis man i stedet forestiller sig, at opmærksomheden på evt. vanskeligheder omkring et barn i enten skolen eller SFO en betyder, at SFO-personalet afsætter tid til at forsøge at afdække de betingelser, barnet har for at deltage i de sammenhænge, det indgår i. At afdække barnets perspektiv på betingelserne kan fx ske ved at afsætte tid til iagttagelser af, hvad barnet ser ud til at være optaget af i hhv. skole, frikvarter og SFOsammenhæng. Det kan handle om at iagttage barnets deltagelsesmuligheder i børnegruppen og ved at snakke med barnet selv og måske også nogle af de andre børn. Ved at snakke med de andre kan man få indblik i og blik for, hvordan de andre børn har betydning for det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Pædagogerne skal styrke børnenes sociale liv Når der først er skabt en viden om, hvor vanskelighederne ser ud til at udspille sig henne, og deltagelsesbetingelserne er nogenlunde belyst, så er det netop i SFO-sammenhæng muligt at arbejde med børnenes betingelser for at deltage. Et blik for de udfordringer og konflikter som Marie og Frida tumler med, gør det muligt at tale om og arbejde med. Det bliver muligt at få blik for hvilke umulige betingelser for at tage del i skolens dagsorden, Marie stilles i. Betingelser som peger på andre løsningsmuligheder end specialundervisning, men måske snarere en periode med mere fast-aftalte samarbejdsrelationer mellem børnene, suppleret af et SFOarbejde omkring pigegruppens fællesskab. 58
6 Det sociale liv har tendens til at stille sig foran. Sociale vanskeligheder gør det svært at følge med i skolens dagsorden Frem for at SFO-pædagoger inddrages i den skolastiske dagsorden som kridtfører på en tavle, som lektiehjælpere eller som specialundervisere, kan det se ud til fra et børneperspektiv at være relevant at pædagogfagligheden og SFO-timerne anvendes til at skærpe blikket for og forståelsen af det sociale liv i børnegruppen, og herfra samarbejde med lærerne om organiseringer omkring børnene Litteratur: Højholt, C. (1996). Udvikling gennem deltagelse. In C. Højholt & G. Witt (Eds.), Skolelivets socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver (pp ). København: Unge Pædagoger. Højholt, C. (2001). Samarbejde om børns udvikling. Deltagere i social praksis (Vol. 1). København: Nordisk Forlag. Kousholt, D. (2006). Familieliv fra et børneperspektiv. Roskilde Universitetscenter, Roskilde. Morin, A. (2007). Børns deltagelse og læring. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Stanek, A. H. (2006). Rummelighed - eller fokus på handlemuligheder i og på tværs af børns rum. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 43(1), Stanek, A. H. (2010). Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis. In T. Ankerstjerne (Ed.), SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden: Dafolo A/S. Stanek, A. H. (in prep). Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning - studeret i indskolingen fra børnehave til 1. klasse og SFO [Children s communities and their meaning - studied in the transition from kindergarten to second grade and after-school centre]. Unpublished Monografi, Roskilde Universitet. Denne artikel er en kompakt version af artiklen: Stanek, A. H. (2010). Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis. In T. Ankerstjerne (Ed.), SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden: Dafolo A/S. 59
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereBørneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen
1 Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen Anja Hvidtfeldt Stanek Adjunkt, ph.d., cand. mag. Institut for psykologi Syddansk Universitet Kontakt: ahstanek@health.sdu.dk Forsknings-optagetheder
Læs mereSFO- og fritidspædagogik
SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................
Læs merePædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.
1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereHvad kan vi lære om kvalitet i tidlig indsats fra et børneperspektiv? Pernille Juhl, lektor, Ph.d. Roskilde Universitet Psykologi
Hvad kan vi lære om kvalitet i tidlig indsats fra et børneperspektiv? Pernille Juhl, lektor, Ph.d. Roskilde Universitet Psykologi Tre pointer 1. Fokus på interventioner (fx læringsmiljøer, sprogarbejde,
Læs mereBørnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men
Læs merePEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO
PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING...
Læs mereHvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler
Læs merePublikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor Institut for Psykologi CH:LD Telefon:
Lektor Institut for Psykologi CH:LD E-mail: ahstanek@health.sdu.dk Telefon: 65504623 Publikationer Children's proximal societal conditions Stanek, A. H. 2018 Annual Review of Critical Psychology. The critical
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereSituationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe
Udviklet og afprøvet i Roskilde Kommune Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe Situationsanalysen giver det pædagogiske personale vigtig viden med
Læs mereBeskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND
166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereAnerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk
Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereAnne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014
De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEn vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev
En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et
Læs mereSFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Læs mereSpecialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases
Specialiseringsmodulet for dagtilbud - cases Case til specialiseringsmodulet for dagtilbud Det er formiddag i børnehaven. En helt almindelig dag, sådan en, der er flest af. Inde i puderummet er en gruppe
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereUndervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder
Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mere1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Læs mereDaginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereSammenhæng i overgange. Vejen Kommune, torsdag den 23.august kl.14-17
Sammenhæng i overgange Vejen Kommune, torsdag den 23.august kl.14-17 Formål Formål Skabe sammenhæng i 5-7 årige børns overgange således, at der er progression i børnenes udvikling, trivsel og læring. Mål
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereVI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM
VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM Dragør Kommune 40 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER.
Læs mereSkoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereEt sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune
Et sammenhængende børneliv Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune Baggrund for projektet Et sammenhængende børneliv har politisk bevågenhed herunder vigtigheden af at skabe sammenhæng
Læs mereHvad med børnene selv?
Hvad med børnene selv? Om små børns fællesskabelse i spændingsfeltet mellem tidlig opsporing og inkluderende bestræbelser i vuggestuens hverdagsliv Crisstina Munck Lektor, Ph.d. Pædagoguddannelsen & forskningsprogrammet
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereFortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby
Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue Dato for afholdt pædagogisk tilsyn: 11/4 2018 Dato og tidsrum for iagttagelsesbesøg:
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDet særlige som potentiel ressource
Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereBørns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP
Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige
Læs mereHvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære
Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever
Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når
Læs mereBarnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU
Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Centrale laboratoriedag, 3. december 2014 Lone Svinth, ph.d., AU Oplæggets tre temaer Introduktion til et sociokulturelt perspektiv på voksen-barn samspillet
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereHvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?
Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk
Læs mereVognmandsparkens Børnehave Gartnervang Roskilde
Sagsnr. 301596 Brevid. 2933291 Ref. GJR Dir. tlf. 23 82 15 60 gjertrudr@roskilde.dk Vognmandsparkens Børnehave Gartnervang 13 4000 Roskilde Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereDen pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:
Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres
Læs mereSamling i børnehaven
Samling i børnehaven 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereUndervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Læs mereIndskolingen. - velkommen i skole
Indskolingen - velkommen i skole Profil for Holme Skoles Indskoling KÆRE FORÆLDRE I denne pjece kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen på Holme
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereTitel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution.
Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution. Baggrund På baggrund af et samarbejde med ledere i en stor nybygget
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereMobning i Folkeskolen
Mobning i Folkeskolen Indledning Mobning er et stort problem i den danske folkeskole, ca. hvert 10. barn har været udsat for mobning (bilag 2). Vi har alle oplevet mobning, i skolen, klubber eller på arbejdspladsen.
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereUddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereBørns erfaringer er forbundet til rum og rammer
Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs merePublikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Institut for Psykologi CH:LD Telefon:
Institut for Psykologi CH:LD E-mail: ahstanek@health.sdu.dk Telefon: 65504623 Publikationer Børnefællesskaber - om de andre børns betydning: At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde Stanek, A.
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mere