By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader
|
|
- Ada Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader
2 Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation Statens Byggeforskningsinstitut 2
3 Titel Fugtsikre træfacader Undertitel Fugtindhold i højisolerede træfacader Serietitel By og Byg Dokumentation Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2 Forfattere Tove Andersen, Peder Fynholm, Morten Hjorslev Hansen, Asta Nicolajsen Sprog Dansk Sidetal 93 Litteraturhenvisninger Side 1 English summary Side 2-3 Emneord Træfacader, fugt, isolering, facadebeklædning ISBN ISSN Pris Kr., inkl. pct. moms Tekstbehandling Solveig S. Johansen Tegninger Peder Fynholm Fotos Jan Carl Westphall Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-297 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation : Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader. (2)
4 Indhold Forord...4 Indledning... Baggrund... Formål... Sammenfatning og konklusion...6 Konklusion...6 Forsøg i Fugtforsøgshus...8 Forsøgsparametre...8 Fugtforsøgshusets opbygning...8 Facadeelementernes opbygning...9 Facadeelement 1: Uden kuldebro... Facadeelement 2: I beskyttet zone...11 Facadeelement 3: Element...11 Facadeelement 4A: "Papirisolering"...12 Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse"...12 Facadeelement : mm mineraluld... Facadeelement 6: mm mineraluld... Facadeelement 7: Uden dampspærre...16 Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...16 Facadeelement 9: Uden ventilation...17 Påvirkninger...17 Undersøgelsesmetode...18 Forsøgsperiode...19 Resultater... Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater... Konstruktionsopbygning... Isoleringstykkelse...24 Isoleringsmateriale...28 Dampspærre/dampbremse...31 Ventilationsspalte...33 Diskussion...4 Forsøgspåvirkninger...4 Forsøgsresultater...4 Usikkerhed på forsøgsresultater...41 Anvendelse af forsøgsresultaterne... Litteratur...1 Summary...2 Bilag 1 Forsøgspåvirkninger...4 Bilag 2 Fugtbelastning...7 Bilag 3 Målepunkternes placering...8 Bilag 4 Måleresultater facadeelement 1: Uden kuldebro...9 Bilag Måleresultater facadeelement 2: I beskyttet zone...6 Bilag 6 Måleresultater facadeelement 3: Element...68 Bilag 7 Måleresultater facadeelement 4A: Papirisolering...74 Bilag 8 Måleresultater facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse...76 Bilag 9 Måleresultater facadeelement : mm mineraluld...79 Bilag Måleresultater facadeelement 6: mm mineraluld...82 Bilag 11 Måleresultater facadeelement 7: Uden dampspærre...8 Bilag 12 Måleresultater facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation...88 Bilag 13 Måleresultater facadeelement 9: Uden ventilation
5 Forord Denne By og Byg Dokumentation beskriver resultaterne fra en forsøgsserie, hvor fugtforholdene i en række forskelligt opbyggede træfacadeelementer er undersøgt. Forsøgene er blevet udført i instituttets Fugtforsøgshus som en del af projektet Fugtsikre træfacader. Der er igangsat yderligere forsøg i Fugtforsøgshuset og i laboratoriet. Disse forsøg vil blive rapporteret i selvstændige By og Byg dokumentationer. Projektet Fugtsikre træfacader er blevet udført i samarbejde med Træbranchens Oplysningsråd og er blevet støttet af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien under Skov- og Naturstyrelsen samt af en række virksomheder. Bag projektet er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra træelementproducenter, materialeproducenter og -leverandører, Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet. Deltagere i arbejdsgruppen fra virksomheder der har støttet projektet: Erland Michael Jensen, Dansk Eternit Erik Johansen, Dansk Eternit (fra 1.12.) Knud Johansen, V. Burcharth & Søn A/S Carsten Kildevang, Palsgaard Træ A/S Marina Mazin, Rockwool A/S Vagn Nygaard, Gyproc A/S Poul H. Olsen, Chr. Jensen & Sønner A/S Thomas Larsen, Chr. Jensen & Sønner A/S (fra 1..) Erik Petersen, Ivarsson & Co. A/S Michael Petersen, Saint-Gobain Isover A/S Lauritz Rasmussen, Tåsinge Træ A/S Lars Sørensen, BM Tagkassetter ApS Ove Ørndrup Madsen, Ranum Byggemontering. Øvrige deltagere i arbejdsgruppen: Kurt Kielsgaard Hansen, Danmarks Tekniske Universitet Bjarne Lund Johansen, Træbranchens Oplysningsråd Søren Meyer, Træbranchens Oplysningsråd Carsten Rode, Danmarks Tekniske Universitet Martin Vestergaard, Teknologisk Institut John Adelhøj, Teknologisk Institut (fra 1.11.). By og Byg takker de medvirkende for samarbejdet. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Marts 2 Jørgen Nielsen Forskningschef 4
6 Indledning Baggrund I de senere år er interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer øget betydeligt. Dette medfører, at også interessen for anvendelsen af facadeelementer af træ må forudses at blive styrket i de kommende år. Da der er fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningers klimaskærm, må det forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres svarende til en isoleringstykkelse på omkring mm mineraluld. En så kraftig isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer. Dette forhold ville kunne få indflydelse på holdbarheden af trædelene i facaden og på den form for vedligeholdelse af overfladen, som skal finde sted. Hvis anvendelsen af træfacader skal øges, er det vigtigt, at der kan redegøres for de fugttekniske forhold, som det er nødvendigt at tage hensyn til, når der skal konstrueres fugtsikre træfacader med god isoleringsevne. Formål Det er projektets formål, at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. På baggrund af en analyse af forholdene fastlægges en serie undersøgelser, hvor betydningen af en række kritiske faktorer bestemmes. På dette grundlag vil det være muligt at udarbejde vejledninger og andet materiale, som gør det muligt for de projekterende og udførende at konstruere og udføre træfacader med en høj grad af fugtsikkerhed. Projektets overordnede spørgsmål er Vil det stadigt være muligt at udføre fugtsikre træfacader, hvis isoleringskravene øges svarende til ca. mm mineraluld?.
7 Sammenfatning og konklusion Interessen for anvendelsen af miljørigtige byggematerialer, herunder facadeelementer af træ, er i de senere år øget betydeligt. Samtidig er der fremskredne planer om at øge kravene til isoleringsevnen af bygningens klimaskærm. Det må derfor forventes, at fremtidens ydervægge skal isoleres væsentligt mere. En forøget isolering kunne frygtes at medføre en radikal ændring af fugtforholdene i træfacadeelementer og dermed på holdbarheden af trædelene i facadeelementet. På denne baggrund har By og Byg fået en bevilling til at undersøge om højisolerede træfacader fungerer fugtteknisk korrekt. Denne By og Byg Dokumentation er afrapportering af den første forsøgsrunde. Forsøg I denne forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold i træfacader, udført forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning (facadeelement 1, 2 og 3). Isoleringstykkelse (facadeelement 3, og 6). Isoleringsmateriale (facadeelement 3 og 4B). Dampspærre/dampbremse (facadeelement 3, 4A, 4B og 7). Ventilationsspalte (facadeelement 3, 7, 8 og 9). Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Facadeelementerne blev påvirket af det aktuelle udeklima og et indeklima på C og 6 % RF. Fugtindholdet i facadeelementerne blev to gange i døgnet registreret med fugtmåledyvler anbragt i facadebeklædningen, afstandslisten, den udvendige side af konstruktionstræet, isoleringen bag vindspærre og i isoleringen på den udvendige side af dampspærre/dampbremse/indvendig beklædning. Alle resultater af fugtmålingerne er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt), for at kunne sammenlignes med faregrænsen for svampeangreb på % (træ-fugt). Temperaturen ude og inde og den relative luftfugtighed ude og inde blev registreret en gang i timen. Konklusion Ud fra de gennemførte forsøg og opstillede kriterier vurderes det, at øgede krav til isoleringsevnen svarende til 28 mm mineraluldsisolering vil kunne imødekommes i højisolerede træfacader set ud fra et fugtteknisk synspunkt. Resultaterne viser, at isoleringstykkelsen har en begrænset indflydelse på fugtindholdet i konstruktionerne. For de undersøgte konstruktioner kan der om de enkelte parametre konkluderes: 6 Konstruktionsopbygningen Konstruktionsopbygningen har ingen væsentlig betydning for fugtforholdene i de her undersøgte konstruktioner isoleret med 28 mm mineraluld, idet den maksimale fugtophobning, som er fundet i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 konstruktionstyper. Det skønnes, at der i facadeelementet opbygget uden kuldebro er større risiko for byggefejl i for-
8 bindelse med samling af dampspærre end i de to andre konstruktionsopbygninger. Isoleringstykkelsen Isoleringstykkelsen (19, 28 og 48 mm) har ingen væsentlig betydning på fugtindholdet, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for alle 3 isoleringstykkelser. Isoleringsmateriale Valget af isoleringsmateriale (Rockwool, Papiruld) har ingen betydning for det målte fugtindhold i facadeelementerne med dampspærre/dampbremse, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt) for begge isoleringsmaterialer. Dampspærre/dampbremse Tilstedeværelse af en dampspærre har væsentlig betydning for fugtindholdet i facadeelementernes yderste dele, når facadeelementet er isoleret med Rockwool, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er knap % (træ-fugt) når der ikke er dampspærre. For facadeelementer isoleret med Papiruld er det maksimale fugtindhold 18 % (træ-fugt), uanset om der er en dampbremse eller ej. Udeladelse af en dampbremse bør kun ske, hvis konstruktions lufttæthed sikres på anden vis. Ventilationsspalten Ventilationsspalten har øjensynlig ingen betydning for fugtindholdet i facadeelementer med dampspærre, idet den maksimale fugtophobning, som er i isoleringen umiddelbart bag vindspærren, er 18 % (træ-fugt), uanset om der er ventilationsspalte eller ej. Da der kun er udført forsøg med et facadeelement uden ventilationsspalte, bør dette eftervises med flere forsøg. I facadeelementer uden ventilationsspalte og uden dampspærre er det maksimale fugtindhold over % (træ-fugt). 7
9 Forsøg i Fugtforsøgshus Forsøgsparametre I første forsøgsrunde er der, til undersøgelse af de faktorer der har indflydelse på fugtforhold og dermed holdbarheden og isoleringsevnen af træfacader, planlagt forsøg i instituttets Fugtforsøgshus med følgende parametre: Konstruktionsopbygning Isoleringstykkelse Isoleringsmateriale Dampspærre/dampbremse Ventilationsspalte. Betydningen af disse konstruktionsafhængige parametre er undersøgt under påvirkning af de klimatiske forhold, som Fugtforsøgshuset har været underkastet i undersøgelsesperioden. Der er undersøgt parvist identiske facadeelementer orienteret mod henholdsvis nord og syd. Fugtforsøgshusets opbygning Fugtforsøgshuset har et areal på 91, m 2 se figur 1. Husets længde og bredde er henholdsvis 11, 7,9 m. Facaderne er inddelt i 9 felter, som vist i figur 2. Figur 1. Fugtforsøgshuset set fra nordøst en vinterdag. Facaden vender mod nord og gavlen mod øst. 8
10 N Figur 2. Facadeelementernes placering i Fugtforsøgshuset. Hvert facadeelement består af to ens elementer A og B, se figur 3, med en række målepunkter i hver. De primære fugtmålepunkter er placeret i element B, mens ekstra målepunkter (kontrolpunkter) er placeret i element A. Facadeelementet med papirisolering er dog udført med to forskellige elementer henholdsvis uden og med dampbremse. A B Figur 3. Hvert facadeelement består af to elementer A og B (vandret snit). I tabel 1 vises en oversigt over facadeelementerne med angivelse af det elementnavn, der er anvendt ved optegning af grafer. Facadeelement navn Tabel 1. Oversigt over nummerering af facadeelementer, elementnavne, isoleringsmateriale og isoleringstykkelse. Facadeelementnummer Isoleringsmateriale Isoleringstykkelse 1 Uden kuldebro Rockwool 29 mm 2 I beskyttet zone Rockwool 28 mm 3 Element Rockwool 28 mm 4A Papirisolering Papiruld 28 mm 4B Papirisolering med dampbremse Papiruld 28 mm mm mineraluld Rockwool 48 mm 6 mm mineraluld Rockwool 19 mm 7 Uden dampbremse Rockwool 28 mm 8 Uden dampbremse og uden ventilation Rockwool 28 mm 9 Uden ventilation Rockwool 28 mm Facadeelementernes opbygning Facadeelementerne er opbygget af elementer, der er fremstillet af Taasinge Træ A/S og derefter monteret i Fugtforsøgshuset, hvor den endelige opbygning er udført. Elementerne var ikke udsat for regn i byggeperioden. 9
11 Konstruktionsopbygningen i de 9 elementtyper er forskellig. I forbindelse med projekteringen/planlægningen af forsøgene blev der taget hensyn til følgende forhold: Da dampspærren ofte bliver beskadiget, eksempelvis i forbindelse med montering af elinstallationer eller lignende, besluttedes det, at dampspærren som hovedregel holdes inde i konstruktionen svarende til dimensionen på en lægte (ca. 4 mm). Det blev endvidere besluttet at beskytte dampspærren under byggeperioden med en gipsplade, der indgår i konstruktionerne. Træets dimensioner er valgt ud fra høvlede handelsdimensioner. Elementerne er fremstillet med de ydre mål: tykkelse mm, hvor tykkelsen varierer afhængig af elementtypen. Opbygning af facadeelementerne er følgende (se figur 4): 1 Indvendig beklædning (13 mm gipsplade) 2 Evt. afstandslægte (4 4 mm gran) 3 Evt. indvendig isolering (4 mm mineraluld) 4 Evt. beskyttelse af dampspærre (13 mm gipsplade) Evt. dampspærre (, mm polyetylen) eller dampbremse (Øko dampbremse) 6 Konstruktionstræ ( mm gran) 7 Isolering (19-44 mm Rockwool A-Batts eller 28 mm Papiruld fra MIL- JØ ISOLERING ApS) 8 Vindspærre (9 mm gipsplade) 9 Evt. afstandsliste ved samling mellem to ens elementer ( mm gran) Evt. afstandsliste ved samling til naboelement ( 38 mm gran) 11 Udvendig beklædning (19 mm uimprægneret fyr på klink, 3 mm overlæg) Figur 4. Principskitse af facadeelementernes opbygning. Numrene henviser til teksten ovenfor figuren. Facadeelement 1: Uden kuldebro Facadeelementet Uden kuldebro stammer fra projektet Fremtidens ydervægge. Facadeelementet består af en indvendig bærende væg (i dette tilfælde opbygget som en præfabrikeret elementvæg) og et udvendigt skelet, således at der ikke er nogen kuldebro mellem den udvendige og indvendige del af konstruktionen, se figur. Den udvendige og den indvendige del af facadeelementet er opbygget af et skelet bestående af 9 4 mm konstruktionstræ. Derfor er dampspærren i dette facadeelement placeret 4 mm længere inde i facadeelementet end i de øvrige facadeelementer, se den efterfølgende beskrivelse.
12 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie mm mineraluld 9 mm mineraluld 13 mm gips 4x9 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 1: Uden kuldebro. Facadeelement 2: I beskyttet zone Facadeelementet I beskytte zone er specielt ved, at den bærende trækonstruktion er placeret i en beskyttet zone. Den beskyttede zone opstår ved, at konstruktionstræet er beskyttet både udvendigt og indvendigt af isolering fastholdt af tværgående lægter, se figur 6. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 19 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x19 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 6. Opbygning af facadeelement 2: I beskyttet zone. Facadeelement 3: Element Facadeelementet Element er medtaget i undersøgelsen, da det er en meget anvendt facadeopbygning på markedet i dag. Facadeelementet adskiller sig fra de traditionelle trækonstruktioner ved større trædimensioner på grund af den øgede isoleringstykkelse på 28 mm. Facadeelementet benyttes som referenceelement i undersøgelsen. Elementet er opbygget med dampspærren placeret, så den er beskyttet af en indvendig installationszone på 4 mm, se figur 7. 11
13 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld Figur 7. Opbygning af facadeelement 3: Element. 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Facadeelement 4A: "Papirisolering" I undersøgelsen er medtaget et facadeelement isoleret med et alternativt isoleringsmateriale, se figur 8. Facadeelementet er isoleret med 28 mm Papiruld. Der er ingen dampbremse i denne konstruktion. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x38 mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld 4x28 mm konstruktionstræ Figur 8. Opbygning af facadeelement 4A: Papirisolering. Facadeelement 4B: "Papirisolering med dampbremse" I forsøgsfelt 4B er indbygget et facadeelement isoleret med Papiruld med en dampbremse, som er leveret af Papiruldsproducenten: Øko Dampbremse B2 (2 lag brunt kraftpapir samlet med glasfibernet og polyethylenklæber), med en opgivet Z-værdi (dampdiffusionsmodstandstal) på GPa s m 2 /kg. By og Byg har målt Z-værdier for dette produkt fra 2 til 12 GPa s m 2 /kg), se figur 9. Af hensyn til indblæsningen af Papirulden er dampbremsen placeret lige bag den indvendige beklædning til forskel fra facadeelement 3: "Element", (figur 7) der er isoleret med Rockwool, og hvor dampspærren ligger 71 mm inde i konstruktionen. 12
14 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) x mm afstandsliste 84 9 mm vindgips mm gips 28 mm papiruld Dampbremse 4x28 mm konstruktionstræ Figur 9. Opbygning af facadeelement 4B: Papirisolering med dampbremse. Ved indblæsning af Papiruld i element 4A, mod nord, blev vindspærren (gipspladen) presset 16 mm ud på grund af elementets lufttæthed, se figur. Figur. Udbøjning af gipsplade efter indblæsning af Papiruld i element 4A. Inden den videre indblæsning af Papiruld i element 4B, mod nord, blev gipspladens fastgørelse til elementerne forstærket med trælægter, og der blev boret et ekstra hul, så luften kunne komme ud fra elementerne ved indblæsningen, se figur 11 og figur
15 Figur 11. Indblæsning af Papiruld i element 4B. 14 Figur 12. Element 4B til venstre forstærket med trælægter og med to "indblæsningshuller" så luften kan slippe ud af elementet ved indblæsningen.
16 Facadeelement : mm mineraluld For at undersøge fugtforholdene i en ekstrem situation blev der endvidere medtaget et facadeelement med en isoleringstykkelse på 48 mm mineraluld. Facadeelementet er opbygget som et præfabrikeret element med trædimensioner på 44 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 498, mm PE-folie 44 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x44 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 13. Opbygning af facadeelement : mm mineraluld. Facadeelement 6: mm mineraluld Som reference til de nu gældende isoleringskrav undersøges et facadeelement isoleret med 19 mm Rockwool. Facadeelementet er opbygget med en bærende trækonstruktion på 14 4 mm, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips 3, mm PE-folie 14 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x14 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 14. Opbygning af facadeelementet 6: mm mineraluld.
17 Facadeelement 7: Uden dampspærre Facadeelementet er udført med en isoleringstykkelse på 28 mm og uden dampspærre, se figur. 19x mm fyr på klink (3 mm overlæg) 1178 x mm afstandsliste 9 mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur. Opbygning af facadeelement 7: "Uden dampspærre. Facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation Facadeelementet er uden dampspærre og uden ventilationsspalte. Det vil sige, at elementet er opbygget som facadeelement 7: "Uden dampspærre", dog er bræddebeklædningen fastgjort direkte udenpå vindspærren i facadeelementet, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips mm mineraluld 13 mm gips 4x28 mm konstruktionstræ Figur 16. Opbygning af facadeelement 8: Uden dampspærre og uden ventilation. 16
18 Facadeelement 9: Uden ventilation Facadeelementet er opbygget som facadeelement 3: "Element", dog er klinkbeklædningen fastgjort direkte udenpå facadeelementets vindspærre uden afstandsliste, se figur x mm fyr på klink (3 mm overlæg) mm vindgips 298, mm PE-folie 24 mm mineraluld 4 mm mineraluld 13 mm gips 4x24 mm konstruktionstræ 4x4 mm afstandslægte Figur 17. Opbygning af facadeelement 9: Uden ventilation. Påvirkninger Temperaturen og fugtbelastningen inde i Fugtforsøgshuset blev valgt til C og 6 % RF (svarende til toppen af rumklimaklasse 2), se figur 18. Gram vand per m 3 luft 9 pct. RF C Figur 18. Rumklimaklasserne indtegnet i vanddampdiagram, hvor det skraverede område er rumklimaklasse 2, som er det område boligens klima befinder sig i. I diagrammet angiver symbolet, hvilket indeklima der er valgt i Fugtforsøgshuset i forsøgsperioden. Opdeling i rumklimaklasse er beskrevet i (Andersen, Christensen & Nielsen, 1993) Der er i forsøgsperioden registreret følgende klimapåvirkninger: Udelufttemperatur Indelufttemperatur Udeluftens relative fugtighed Indeluftens relative fugtighed Nedbør Solstråling. Klimapåvirkningen fremgår af bilag 1 Forsøgspåvirkninger. 17
19 Det ses, at den ønskede indetemperatur på C kun har været opretholdt en del af vinteren. Påvirkningerne fra det aktuelle udeklima er blevet sammenlignet med påvirkningen i referenceåret, se bilag 2. Fugtbelastningen under forsøgene har været 9 % lavere end i referenceåret. Undersøgelsesmetode Undersøgelserne var baseret på: En forsøgsperiode der mindst strækker sig over en hel vinter med efterfølgende forår for at få belyst opfugtningen i vinterperioden og udtørringen i forår-/sommerperioden. Fugtmålinger i målepunkter med sammenlignelig placering i de forskellige facadeelementer. Visuelle observationer under opførelse og nedtagning af facadeelementerne. To gange i døgnet blev der registreret: Fugtindhold i facadeelementerne Temperatur i facadeelementerne. En gang i timen blev der registreret: Temperatur i udeluften Temperatur i indeluften Relativ luftfugtighed i udeluften Relativ luftfugtighed i indeluften Nedbør Solstråling på tagfladerne. Fugtmåler Fugtmålerne bestod af en fugtmåledyvel og en termistor til måling af temperaturen (til korrektion) se figur 19 og figur. Fugtmålerne var placeret i: Beklædningen Afstandslisten Konstruktionstræet Isoleringen bag vindspærren Isoleringen på den udvendige side af dampspærren/dampbremsen (hvor der ikke er dampspærre, på den udvendige side af den indvendige beklædning). Fugtmålerne var primært placeret i B-elementerne (figur 3), ca. mm over elementernes underkant, dvs. ca. mm over bundremmen i konstruktionen. I element A var placeret en række ekstra målepunkter (kontrolpunkter), se bilag 3 Målepunkternes placering. 18
20 Figur 19. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret i konstruktionstræ og forseglet med klar silikonefugemasse. Figur. Fugtmåledyvel og termistor til fugt- og temperaturmåling monteret på udvendig side af dampspærre. Fugtindholdet blev bestemt ved at måle den elektriske modstand mellem to måleelektroder i en bøgetræsdyvel. Modstanden blev omsat til et fugtindhold, idet der blev korrigeret for temperaturafhængighed. Alle resultater (også målinger af fugt i isoleringsmateriale) er angivet som vægt-% fugt i træ (træ-fugt) dvs. svarende til fugtindholdet i trædyvlerne. Fugtindhold under 11 % blev ikke registreret, da der, med den anvendte måleteknik, er stor usikkerhed forbundet med bestemmelse af fugtindholdet under dette niveau. Forsøgsperiode Levering, instrumentering og indbygning af forsøgselementerne foregik i perioden november 1997 til februar Forsøgene gennemførtes i perioden 19. februar 1998 til 8. august
21 Resultater Vurdering og fremlæggelse af forsøgsresultater Der er oftest praksis at lade den nordvendte facade være dimensionerende, hvad angår fugtpåvirkning indefra idet denne ikke i nævneværdig grad udsættes for solstråling og derfor tørrer langsommere ud end facader med anden orientering og mere solpåvirkning. Ses der derimod på nedbrydning af træfacadebeklædninger vil den sydvendte facade være kraftigere påvirket af nedbrydende UV-stråling. Forsøgsresultaterne for såvel nord- som sydfacader er efterfølgende beskrevet og kommenteret. Kriteriet for vurdering af, om der i konstruktionerne forekommer uacceptabelt høje fugtindhold, har været % vandindhold i de anvendte fugtmåledyvler ved en temperatur omkring dyvlen højere end C. Dette er det normalt anvendte kriterium for vurdering af risiko for vækst af råd og trænedbrydende svampe. Det har dog været diskuteret, om kriterierne skulle ændres til % vandindhold på grund af risikoen for skimmelvækst, (Nevander og Elmarsson,1994). En principel stillingtagen til ændring af kriterierne må afvente resultaterne fra et igangværende skimmelsvampeprojekt på By og Byg. Der kommenteres derfor i det følgende ud fra grænsen på % vandindhold ved temperaturer over C. Variationerne i fugtindholdet samt temperaturforløb for samtlige målepunkter og kontrolpunkter i hvert enkelt element er optegnet på graferne, der er vedlagt som bilag Målepunkternes placering er nøjere beskrevet i bilag 3. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte forsøgsparametres betydning for facaden er fugtindholdet i trædyvlerne ved udvalgte konstruktionsdele optegnet. Konstruktionsopbygning De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af de forskellige konstruktioners betydning for fugtforholdene er de tre forskellige facadeelementer med 28 mm isolering sammenlignet, se figur 21. Facadeelement 1: "Uden kuldebro" Facadeelement 2: "Beskyttet zone" Facadeelement 3: "Element" Figur 21. Facadeelementer til undersøgelse af indflydelse fra konstruktionsopbygningen. Forsøgsresultater Variationerne af fugtindholdet i målepunkter samt kontrolpunkter for de 3 konstruktionstyper er vist på bilag 4-6. Variationen af fugtindholdet i de ens placerede målepunkter er som følger: Udvendig beklædning Af figur 22 og figur 23 fremgår det, at konstruktionsopbygningen ikke har den store indflydelse på fugtforholdene i den udvendige beklædning. Fugtindhol-
22 det i beklædningsmaterialet kommer op omkring 16 %. Facadeelementet Uden kuldebro mod nord adskiller sig imidlertid noget fra de øvrige konstruktioner i vinterperioden, hvilket nok må tilskrives de usikkerheder, som er forbundet med bestemmelse af fugtindhold i facadebeklædningen Uden kuldebro, S, Udvendig beklædning træ (1 S 1) I beskyttet zone, S, Udvendig beklædning træ (2 S 1) Element, S, Udvendig beklædning træ (3 S 1) Figur 22. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (syd) Uden kuldebro, N, Udvendig. beklædning træ (1 N 1) I beskyttet zone, N, Udvendig beklædning træ (2 N 1) Element, N, Udv. beklædning træ (3 N 1) Figur 23. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i den udvendige beklædning (nord). 21
23 Afstandsliste Fugtindholdet ved afstandslisten varierer ikke nævneværdigt mellem de tre konstruktionstyper. Det ses dog af figur, at der forekommer en ekstrem stigning i fugtindholdet for facadeelement I beskyttet zone, mod nord, i maj Dette må tilskrives lokal indtrængning af vand fra facaden, som følge af slagregnspåvirkning Uden kuldebro, S, Afstandsliste træ (1 S 2) I beskyttet zone, S, Afstandsliste træ (2 S 2) Element, S, Afstandsliste træ (3 S 2) Figur 24. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (syd) Uden kuldebro, N, Afstandsliste træ (1 N 2) I beskyttet zone, N, Afstandsliste træ (2 N 2) Element, N, Afstandsliste træ (3 N 2) Figur. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 i afstandslisten (nord). Konstruktionstræ Fugtindholdet i konstruktionstræet ved den nordlige facade ligger for alle 3 facadeelementtyper så lavt, at det er på grænsen til det målelige. For facadeelementerne Uden kuldebro og I beskyttet zone ligger fugtindholdet ligeledes i et område, hvor det er på grænsen til det målelige langs sydfacaden. Fugtindholdet i referenceelementet mod syd kommer op omkring %. 22 Bag vindspærre Fugtmønsteret er stort set ens bag vindspærren for de tre konstruktionstyper, se figur 26 og figur 27. Der ses ikke forskelle mellem konstruktionerne, der er større, end at de kan tilskrives måleusikkerheden. Fugtindholdet er størst i facadeelementerne på nordsiden, og der måles i de kritiske perioder
24 fugtindhold på omkring 18 % (træ-fugt), hvilket ikke overstiger de %, som her er acceptkriteriet i facadeelementerne Uden kuldebro, S, Isolering bag vindspærre (1 S 4) I beskyttet zone, S, Isolering bag vindspærre (2 S 4) Element, S, Isolering bag vindspærre (3 S 4) Figur 26. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (syd) Uden kuldebro, N, Isolering bag vindspærre (1 N 4) I beskyttet zone, N, Isolering bag vindspærre (2 N 4) Element, N, Isolering bag vindspærre (3 N 4) Figur 27. Fugtindholdet i facadeelement 1, 2 og 3 bag vindspærre (nord). Udvendig side af dampspærre Fugtindholdet er så lavt, at det er under grænsen til det målelige i de 3 facadeelementtyper for såvel nord- som sydfacaderne. 23
25 Iagttagelser i øvrigt I forbindelse med indbygningen af forsøgselementerne blev følgende iagttagelser gjort: Stopning af fuger var uforholdsmæssigt tidskrævende og vanskelig at udføre, på grund af dybe samlinger. Til trods for at det var et forsøgsbyggeri, hvor håndværkerne gjorde sig umage med udførelsen, blev der i udførelseskontrollen fundet enkelte steder, hvor stopningen ikke var tilfredsstillende. Sværhedsgraden for udførelsen af facadeelementerne var forskellig, eksempelvis var facadeelementerne "Uden kuldebro" vanskelig at udføre, specielt hvad angik opnåelse af sammenhæng mellem dampspærren i væg og dampspærre i henholdsvis gulv og loft. Både i facadeelementet Uden kuldebro og i facadeelementet I beskyttet zone var isoleringen udsat for at kunne blive våd i tilfælde af regn under byggeprocessen. Hvorimod isoleringen i "Element" var beskyttet af vindspærren, der var monteret på fabrikken. Isoleringstykkelse De undersøgte facadeelementer Til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning for facadeelementernes fugtforhold er der undersøgt 3 facadeelementer med samme opbygning som Element, men isoleret med henholdsvis 19 mm, 28 mm og 48 mm mineraluld, se figur 28. Facadeelement 6: " mm isolering" Facadeelement 3: "Element" Facadeelement : " mm isolering" Figur 28. Facadeelementer til undersøgelse af isoleringstykkelsens betydning. Forsøgsresultater Fugtvariationen i målepunkter samt kontrolpunkter for de gennemførte forsøg med henholdsvis 19, 28 og 48 mm mineraluld er vist på bilag 6, 8 og 9. Forsøgene gav følgende resultater: Udvendig beklædning I den udvendige beklædning mod syd er fugtforholdene tilnærmelsesvis ens, uafhængig af isoleringstykkelsen, se figur 29. Mod nord (figur ) varierer fugtindholdet i den udvendige beklædning en smule mere afhængig af isoleringstykkelsen. I korte perioder er der fald i fugtindholdet efterfulgt af markante stigninger i fugtindholdet for facadeelementet isoleret med 19 mm mineraluld. Dette markant øgede fugtindhold formodes at skyldes kraftige påvirkninger fra slagregn, da det opstod efter perioder med kraftig regnvejr. 24
Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s
Læs mereFacadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 3 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereFacadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 6 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa
Læs mereFacadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 1 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereFacadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereBy og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001
By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag
Læs mereIndblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten
Bygge- og Miljøteknik A/S Dokumentationsrapport for fugttekniske målinger i demonstrationsprojektet: Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten Projektet er gennemført
Læs mereGalgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R001 2015-07-01
Staktoften 22D CVR nr. 34 92 62 47 DK-2950 Vedbæk Danske Bank 4490-0011241972 Telefon (+45) 52 39 79 52 E-mail tbn@bunchbyg.dk Web www.bunchbyg.dk Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.:
Læs mereSagsansvarlig/Forskningschef
Prøvningsrapport Sag nr. For: Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej DK-2970 Hørsholm T +4 486 33 F
Læs mereSnittegning og foto Side 2 af 7
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 14 Kompakt element med asfaltimprægneret træfiberplade som vindspærre Tabel 1. Beskrivelse af element 14 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm
Læs mereNedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017
Nedbrudte gipsvindspærreplader Efteråret 2017 1 Valg af vindspærre til ventilerede facader opbygget efter to-trins-princippet Vindspærrens primære funktion er at beskytte den bagvedliggende varmeisolering
Læs mereSBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning
Læs mereFugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus
Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering
Læs mereBy og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge
By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Birgitte Dela Stang By og Byg Dokumentation 033 Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereSBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel
Læs mereBR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv
BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst
Læs mereUndersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger
Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af
Læs mereBy og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002
By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen
Læs meremed følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:
Prøvningsrapport Sag nr. For: Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet P.O. Box 119 Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm T +45 4586 5533 F +45 4586 7535 E info@by-og-byg.dk
Læs mereEnergistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001
Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015
Læs mereFUGTTEKNISK INSPEKTION
FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i
Læs mereFugt i træskeletvægge
Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år SBI-MEDDELELSE 131 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Fugt i træskeletvægge - Korttidsmålinger og tilstanden efter 20 år Tove Andersen
Læs mereFugtmålinger i halmballehus
Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig
Læs mereVentilation af tagkonstruktioner
Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105
Læs mereUventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter
Læs mereBy og Byg Dokumentation 009 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler
By og Byg Dokumentation 9 Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Papirisolering Varmeisoleringsevne målt med varmestrømsmåler Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 9 Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereTEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD
TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er
Læs mereKorroderede trådbindere i murværk
SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare
Læs mereTagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand
Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring
Læs mereL7: FUGT I KONSTRUKTIONER
L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede
Læs mereNota vedr: Vandskade Sag. nr.:
Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:00-2296 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 14/12 Side 1 Forord: Kontrol fugtmåling efter tidligere vandskade.
Læs mereFugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning
Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereBMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund
BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.
Læs mere3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger
BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereTeknik / Fugt. 4.5 Fugt 4.5. Gyproc Håndbog 9
Teknik / Fugt 4.5 Fugt 4.5 Gyproc Håndbog 9 461 Teknik / Fugt 4.5 Fugt Indhold 4.5.0 Indledning... 463 4.5.1 Fugttransportmekanismer... 464 4.5.2 Fugt i luft... 465 4.5.3 Rumklimaklasser... 468 4.5.4 Fugttransport
Læs mereFugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld
Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus
Læs mereAfsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841
Afsluttende Nota vedr: Vandskade Sag. nr.:001841 Skadested: Lemvig Idræts og Kulturcenter Christinelystvej 8 7620 Lemvig Fugtmålinger er foretaget d. 15/6 Side 1 Forord: Dansk Bygningskontrol Vestjylland
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereByggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S
Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010
Læs mereFugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut
Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence
Læs mereEfterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller
Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel
Læs mereBenløse Skole Præstevej 19, Ringsted
BETONVEJ 15 4000 ROSKILDE TELEFON 56 13 08 00 TELEFAX 56 13 08 09 OEBIT@OEBIT.DK WWW.OEBIT.DK Fugtundersøgelse Benløse Skole Præstevej 19, Ringsted 30. oktober 2017 RAPPORT 30.10.2017 Sag: Benløse Skole
Læs mereVentilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage
Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold
Læs mereFugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens
Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs merePrøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke
Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereRenovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg
Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af
Læs mereMYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro
MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask
Læs mereFinansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien.
Fugt i træfacader II Slutrapport Ernst Jan de Place Hansen Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien. Afsluttende rapportering af hovedprojekt
Læs mereUndersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn
Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger
Læs mereBy og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt
By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs meregennemfarvet facadeplade
power board gennemfarvet facadeplade POWER BOARD POWER BOARD C facadeplader gennemfarvet fibercementplade i 3 farver Bredde mm 1200 Længde mm 2400 Tykkelse mm 8 Vægt kg pr. plade 33,41 Vægt kg pr. m 2
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE
BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det
Læs mereSBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger
Læs mereSKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG
SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse
Læs mereFugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.
Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår
Læs mereFugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereFare for fugtskader når du efterisolerer
Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereFugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside
Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Læs mereLYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen
Læs mereBMT-Notat Sag nr.: N JMB
BMT-Notat Sag nr.: N6298-001 JMB Hejnsvig, hal og børnehave Bakkevej 9, Hejnsvig 7190 Billund Side 1 af 15 Hejnsvig, hal og børnehave Baggrund Bygge- og Miljøteknik er rekvireret af projektleder Mona Frederiksen,
Læs mereAnvendeligheden og robustheden af indvendig isolering Fugtmålinger og skimmeundersøgelser i containerforsøg Praksisnær Cases Ryesgade & Folehaven
Anvendeligheden og robustheden af indvendig isolering Fugtmålinger og skimmeundersøgelser i containerforsøg Praksisnær Cases Ryesgade & Folehaven Teknologisk Institut Britt Haker Høegh, Seniorspecialist
Læs mereMeget mere end bare fugebånd
Meget mere end bare fugebånd Bedre isoleringseffekt Markedets bedste garantier Sikker support på byggepladsen December 2015 Professionelle fugeløsninger til professionelle fagfolk Stærke løsninger overalt
Læs mereOfte rentable konstruktioner
Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,
Læs mereFrede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer
Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer Dansk Brandteknisk Institut September 2000 Forord Nærværende rapport omhandler projektet "Brandmodstandsbidrag for
Læs mereNotat 02. Ørbækgårds Alle
Notat 02. Ørbækgårds Alle 409-411 E/F Ørbækgårds Allé 409-411 v/ Margit Jensen Ørbækgårds Allé 409 st. th 2970 Hørsholm Att.: Carsten Stecher-Hansen UNDERSØGELSE AF TAGKONSTRUKTION ØRBÆKGAARDS ALLÉ 409-411
Læs mereUDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED
UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering
Læs mereICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen
ICOPAL Vindspærrer - effektiv beskyttelse af isoleringen Leverandør af den indre ro Anvendelse Icopal vindspærrer anvendes i lette facader, hvor der er ventilation mellem facadebeklædning og isolering.
Læs mereLydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel
Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014
Læs mereLejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P
Notat Lejerbo København - afd. 204-0 LEJERBO AFD. 204-0 BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P 30. januar 2015 Projekt nr. 318384 Udarbejdet af LA Kontrolleret af BEH Godkendt
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13006
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13006 Besigtigelsesdato: Den 04.03.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs mereEffektiv vindafskærmning
ICOPAL Vindspærrer Effektiv vindafskærmning Part of BMI Group ICOPAL Vindspærrer Icopal vindspærrer anvendes i lette facader, hvor der er ventilation mellem facadebeklædning og isolering. Vindspærren monteres
Læs mereFugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereBilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B
Bilag C. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B Punkter for måling af løsningsforslag B RF [%] Model B Måling: 5-5 -5 Figur B - og relativ fugt % hvor RRF er 0. og, bjælkeende 9,5 Model B - Måling:
Læs mereFacadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement "Uventileret" hulrum bag vandret panel Tabel 1. Beskrivelse af element udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s
Læs mereIndholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U
BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation
Læs mereAjourføringsprogram v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima
Ajourføringsprogram 2017 v. Kristian Vielwerth, Teknologisk Institut, Energi & Klima Hele huset rundt Læringsmål i 2016 Energivejlederen anno 2016 Energirenovering efter BR15 Tilskud fra Energiselskaber
Læs mereSTATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereSPAR OP TIL 50% ved at efterisolere
10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mere