Indholdsfortegnelse Indholdet af Beredskabsplanen 2 Definition på seksuelt overgreb eller krænkelse af et barn 2 Handlingspligt ved mistanke om

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdet af Beredskabsplanen 2 Definition på seksuelt overgreb eller krænkelse af et barn 2 Handlingspligt ved mistanke om seksuelt overgreb 2 Udveksling af oplysninger 3 Hvem er parter i sagen 3 Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn 3 Råd og vejledning 4 Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb 5 Mulige fysiske tegn og reaktioner 5 Mulige psykiske tegn og reaktioner 6 Mulige sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner 6 Mistanke mod forældre/stedforældre 9 Mistanke mod person i barnets netværk eller en ukendt 11 Mistanke mod børn under 15 år 13 Mistanke mod en ansat 16 Husk altid i sager om seksuelle overgreb 21 Vigtige telefonnumre 22

3 Egedal Kommune Beredskabsplan Seksuelle overgreb mod børn Indholdet af Beredskabsplanen Egedal Kommunes beredskabsplan gennemgår en række områder, der har betydning for forebyggelsen af seksuelle overgreb og for behandlingen af mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Beredskabsplanen retter sig mod ledere og ansatte i daginstitutioner, dagpleje, skoler, skolefritidsordninger, klubber, pleje- og aflastningsfamilier, og andre områder, hvor der er en direkte kontakt til børn og unge under 18 år. Beredskabsplanen tager udgangspunkt i SISO s (Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn) anbefalinger for beredskab og har til formål at beskrive procedurer trin for trin, ved mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Beredskabsplanen beskriver desuden hvilke signaler, fysiske og adfærdsmæssige, der er kendetegnende for børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Definition på seksuelt overgreb af et barn Seksuelt overgreb eller en seksuel krænkelse af et barn er alle handlinger passive som aktive, hvor en anden inddrager barnet i seksuelle relationer/handlinger som barnet ikke forstår, og som det derfor ikke har mulighed for at give samtykke til. Når der tales om seksuelle krænkelser er der ikke altid tale om fysisk berøring. Det kan også handle om psykiske krænkelser, bl.a. er verbale ytringer, beluringer, blotning af kønsdele, mimik og seksuelle handlinger. Kilde: Det Kriminal Præventive Råd Handlepligt ved mistanke om seksuelt overgreb Enhver, som får mistanke om at et seksuelt overgreb har fundet sted, har pligt til at handle. Det er afgørende at der gribes ind så tidligt som muligt, inden skaderne for barnet eller den unges videre udvikling bliver for store. Som offentligt ansat har man en skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis der er mistanke om, at et barn ikke trives og måske er udsat for seksuelle overgreb, jævnfør Egedal Kommunes underretningsguide som kan findes på Egenettet. En mistanke om seksuelle overgreb vil for mange være vanskelig at handle på men her er det vigtigt at man stoler på sin egen faglighed at man har observeret noget der giver anledning til mistanke. Brug den nærmeste leder til at kvalificere tanker og iagttagelser.

4 Udveksling af oplysninger Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent privat forhold vedrørende et barns eller en unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Udveksling af oplysninger til brug for et konkret barn eller ung kan ske en gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger ved opfølgningsmøde jf. Lov om social service 49 a. Endvidere henvises til JanusCentrets bekymringsbarometer og til Børns Vilkår, Børn og Seksualitet, 2011 af Anna Louise Stevnhøj. Hvem er parter i sagen? Den eller dem, som sagen/afgørelsen retter sig imod kaldes en sags part(er). Den, der underretter kommunen bliver ikke part, og kan ikke klage over de foranstaltninger, som kommunen vælger at sætte i værk. Den, der underretter, kan heller ikke klage over, at kommunen eventuelt intet foretager sig Den, der underretter, får udover den nævnte bekræftelse af modtagelsen af underretningen- ikke yderligere information om sagen. Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn Den vigtigste opgave er naturligvis at forebygge, at der sker seksuelle overgreb mod børn. Alle institutioner og skoler skal drøfte problemstillingen og udarbejde en plan der dækker følgende: Hver enkelt institution, skole samt sundheds- og dagplejen er forpligtet til at lære barnet og den unge om dets rettigheder, krop og egne grænser, f. eks ved systematisk at arbejde, med barnets sociale og personlige kompetencer, herunder håndteringen af kommunikationsformer som internettet. Hver enkelt skole, institution mv. skal drøfte, hvordan man løbende skærper opmærksomheden hos medarbejdere og andre voksne omkring barnet, f.eks. ved fokus på uddannelsesområder om børns signaler og tegn på omsorgssvigt. Det skal præciseres overfor alle medarbejdere, at de i deres arbejde har pligt til at være opmærksomme på forhold, der bekymrer dem, eller forhold der er direkte forkerte eventuelt strafbare. Og at de i sådanne tilfælde har pligt til handling. I den enkelte skole og institution skal spillereglerne for omgangsformer mellem børn og voksne drøftes. Den enkelte leder skal være opmærksom på, hvordan hver medarbejder tilrettelægger og udfører sit arbejde. Der skal indhentes børneattest ved alle ansættelser, hvor personen som led i ansættelsesforholdet har direkte kontakt til børn og unge.

5 Råd og vejledning Hvis man er bekymret for et barn, herunder at man har mistanke om eventuelle seksuelle overgreb kan lederen rette henvendelse til Center for Social Service for råd og vejledning. Husk: Uanset arbejdssted, sagens omfang, bekymringens tyngde, hvem der har gjort hvad mod hvem så er det vigtigt at fastholde fokus på barnet og skynd dig langsomt.

6 Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb Der findes ikke entydige tegn og signaler på, at et barn eller en ung har været udsat for seksuelle overgreb. Barnet kan i sin adfærd vise tegn på mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen af seksuelle overgreb mod børn, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel. Det kan være en kompleks proces at forstå en adfærd, der indikerer, at barnet måske har været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. Børn er forskellige og reagerer og udtrykker sig forskelligt. Nogle udtrykker sig meget direkte, andre reagerer mere indadvendt. Men ofte vil børn og unge være præget af de overgreb, de har været udsat for. Nogle børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, fortæller det til en voksen, de har tillid til. Her er det vigtigt at tage barnets udtalelser alvorligt, men også være opmærksom på, at børn og unges udsagn om overgreb ikke altid umiddelbart giver mening, virker sandsynlige eller realistiske. Det kan være en hjælp for barnet, at den voksne, der har den bedste kontakt til barnet, taler med og spørger åbent og konkret ind til det, barnet fortæller. Det er meget vigtigt ikke at udspørge eller afhøre barnet det er politiets opgave. Vær opmærksom på ikke at lægge din egen bekymring ind i spørgsmålene til barnet. Spørg neutralt. Mange børn fortæller ikke direkte om overgrebene, og det er derfor vigtigt at man kender og er opmærksom på en række tegn og reaktioner, som man bør reagere på. Det vil altid være vigtigt at forholde sig undersøgende til de tegn og reaktioner et barn udviser, og analysere dem i de relationer og kontekster barnet indgår i. Endvidere henvises til JanusCentrets bekymringsbarometer og til Børns Vilkår, Børn og Seksualitet, 2011 af Anna Louise Stevnhøj.

7 Mulige fysiske tegn og reaktioner Fysiske symptomer Fysiske symptomer kan være en direkte følge af seksuelle overgreb. Der kan være tale om rødmen, mærker, irritation eller blødninger ved kønsorganer, munden eller endetarmsåbning, underlivs smerter og /eller påfaldende ubehag, når barnet tisser eller har afføring. Ufrivillig vandladning og afføring Nogle børn kan få ufrivillig vandladning eller afføring efter, at de har været renlige. Påfaldende påklædning og kropsattitude Barnet skjuler sin køns- og pubertetsudvikling fx ved at gå i alt for stort tøj. Det modsatte kan også være tilfældet, at barnet klæder sig påfaldende udfordrende. Der kan også være tale om, at barnet er usoigneret, beskidt, ikke vil gå i bad, føler lede ved sin krop etc. Spiseforstyrrelser Kan vise sig ved, at barnet sulter sig (anoreksi) eller spiser overdrevent, og efterfølgende kaster op (bulimi). Mulige psykiske tegn og reaktioner Psykosomatiske symptomer Symptomerne kan vise sig som uforklarlig mavepine eller hovedpine, men der kan også være tale om ufrivillige, nervøse bevægelser, tics og handlinger. Umotiveret gråd angstreaktioner utryghed Et barn, der er udsat for seksuelle overgreb, og som føler, det ikke kan tale med andre om det, lever i en følelsesmæssig spænding. Det kan vise sig ved pludselig og tilsyneladende ubegrundet gråd eller angstreaktioner. Det kan også vise sig ved, at barnet pludselig bliver bange for mørke, bange for at være alene, bange for bestemte lyde og lugte. Apati opgivenhed meningsløshed depression Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan opleve magtesløshed. Måske forstår barnet ikke hvad det udsættes for, og barnet kan være præget af følelser af tristhed og ensomhed, der kan udvikle sig til depressive reaktioner. Manglende selvværdsfølelse hjælpeløshed passivitet Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, har tendens til at synes dårligt om sig selv. Barnets følelse af selvværd bliver påvirket negativt,

8 barnet kan miste troen på sig selv og egne kompetencer, og kan derfor komme til at fremstå hjælpeløst og passivt. Søvnløshed mareridt Alle børn kan være bange for mørke og have nætter, hvor de ikke kan sove og/eller har mareridt, men der bør reageres, hvis der opstår et mønster eller det optræder samtidig med andre signaler fra denne oversigt. Mulige sociale og adfærdsmæssige tegn og reaktioner Ændring af adfærd Har man kendt barnets tidligere, normale adfærd, og kan man pludselig se markante ændringer, der bekymrer, så bør man reagere. Barnet kan have svært ved at indgå i forpligtende, følelsesmæssige relationer med andre. Det kan også have mistet sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne. Vær opmærksom på, at seksuelle overgreb kan have stået på i årevis her kan man ikke nødvendigvis se ændringer i adfærden. Påfaldende aktiv seksuel adfærd Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, vil måske vise det ved avancerede seksuelle lege. Nogle børn udviser en påfaldende seksuel adfærd over for voksne, hvor der sker en sammenblanding af kontakt/omsorg og seksualitet, fordi barnet grundet de seksuelle overgreb ikke har lært at skelne. Modvilje mod at være sammen med en bestemt person Afhængigt af barnets alder, udviklingstrin og relation til en eventuel krænker, vil barnet måske protestere mod at skulle være sammen med eller alene med en bestemt person. Aggressivitet destruktivitet hyperaktivitet Nogle børn vil reagere på overgrebet ved at blive aggressive over for andre børn og voksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Det kan også resultere i fysiske angreb på andre. Andre børn reagerer med hyperaktivitet, hvor de kan være præget af at skifte aktivitet i et meget højt, uligevægtigt tempo. Manglende koncentration Mange børn kan få problemer med koncentrationen, indlæring og leg Selvdestruktiv adfærd Hos de lidt større børn vil man nogle gange kunne se selvmordstanker eller anden selvdestruktiv adfærd, hvor barnet f.eks. skærer i sig selv, brænder sig selv og lignende. Regredierende adfærd Regression vil sige, at barnet går tilbage i udvikling og pludselig udviser en adfærd, det ellers var vokset fra, fx. begynder barnet at tisse i sen-

9 gen/bukserne, har afføring i bukserne, taler med (over)barnlig stemme, går helt i baglås i kendte situationer og lignende. Vedholdende tavshed Hemmeligholdelse og trusler om repressalier, hvis overgrebet afsløres, kan være en belastning for barnet. En afsløring af overgrebene kan derfor opleves som mere skræmmende for barnet end selve overgrebene. Det kan resultere i at barnet reagerer med tavshed og isolation.

10 Mistanke mod forældre/stedforældre Ved mistanke eller henvendelse om mistanke Kontakt din leder og drøft sagen igennem. Lederen skal efterfølgende vurdere om mistanken giver anledning til en underretning. Tal IKKE med forældrene om mistanken før det er drøftet med Center for Social Service. Husk ved mistanke Skriv ned hvilke tegn, hændelser eller signaler der ligger til grund for mistanken. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskrives vedkommendes redegørelse for den konkrete mistanke. Relevante oplysninger skal noteres, helst med underskrift fra den person, der er kommet med oplysningerne. Her er det vigtigt at man skriver ned, så nøjagtigt som muligt, hvad man har observeret, fået at vide og hvad man selv har spurgt om men forsøg ikke på egen hånd at komme til bunds i sagen. Dette gælder også for lederen. Lyt til barnet/den unge, men gå IKKE I DETALJER om det mulige overgreb. Undgå at spørge ind til eller afhøre barnet. Hav fokus på barnet og vis omsorg. Barnet eller den unge må ikke modtage krisebehandling før en eventuel videoafhøring. Krisehjælp koordineres i samarbejde med politiet og Social Service. Center for Social Service iværksætter hjælp og støtte efter en individuel vurdering af barnets/den unges behov. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen der ikke er involveret i sagen. Underretning Underretninger med mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge sendes til Center for Social Service. Råd- og vejledningsteamet (fællespostkasse) Underretningen udarbejdes skriftligt jævnfør Egedal Kommunes underretningsguide. I akutte tilfælde kan der underrettes mundligt/per telefon. Forældrene/stedforældrene skal IKKE orienteres om underretningen. Vurdering af spørgsmålet om politianmeldelse Center for Social Service vurderer, i tæt samarbejde med politiet, om der er grundlag for en politianmeldelse. Hvis der ikke findes grundlag for en politianmeldelse: Center for Social Service orienterer barnets eller den unges forældre om, at der foreligger en underretning og at denne ikke har givet anledning til politianmeldelse.

11 Ved politianmeldelse Efter en konkret vurdering af sagen, hvor hensynet til politiets efterforskning vægtes, træffer politiet beslutning om, hvornår den politianmeldte/forældre skal orienteres. Center for Social Service har kontakt til politiet under sagens behandling. Videregivelse af information Den enkelte leder vurderer i samarbejde med Center for Skole og Dagtilbud hvem og i hvilket omfang der skal informeres. Øvrige ansatte på skolen/institutionen: Lederen vurderer om der skal informeres om sagen. Personalet orienteres samlet om sagen. Barnet skal være anonymt. Medarbejderne skal gøres opmærksomme på deres tavshedspligt. Henvendelser til/fra pressen Afdelingsleder/skolechef i CSD afgør, om der skal ske en orientering i pressen. Alle henvendelser fra pressen går igennem afdelingslederen/skolechefen i CSD der kan delegere ansvaret videre. Centerchefen orienterer forinden direktører og borgmester om sagen, så disse er forberedt på pressens behandling af sagen. Til støtte for håndteringen af pressen skal kommunikationskonsulenterne i Borgmestersekretariatet inddrages. Politiet frigiver tidligst oplysninger om sagen til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale.

12 Procedure ved mistanke mod barnets forældre/stedforældre

13 Mistanke mod person i barnets netværk eller en ukendt Ved mistanke eller henvendelse om mistanke Kontakt din leder og drøft sagen igennem. Lederen skal efterfølgende orientere medarbejderen om hvorvidt mistanken har givet anledning til en underretning. Husk ved mistanke Skriv ned hvilke tegn, hændelser eller signaler der ligger til grund for mistanken. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskrives vedkommendes redegørelse for den konkrete mistanke. Relevante oplysninger skal noteres, helst med underskrift fra den person, der er kommet med oplysningerne. Her er det vigtigt at man skriver ned, så nøjagtigt som muligt, hvad man har observeret, fået at vide og hvad man selv har spurgt om men forsøg ikke på egen hånd at komme til bunds i sagen. Dette gælder også for lederen. Lyt til barnet/den unge, men gå IKKE I DETALJER om det mulige overgreb. Undgå at spørge ind til eller afhøre barnet. Hav fokus på barnet og vis omsorg. Barnet eller den unge må ikke modtage krisebehandling før en eventuel videoafhøring. Krisehjælp koordineres i samarbejde med politiet og Social Service. Center for Social Service iværksætter hjælp og støtte efter en individuel vurdering af barnets/den unges behov. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen der ikke er involveret i sagen. Underretning Underretninger med mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge sendes til Center for Social Services. Råd-og vejledningsteam (fællespostkasse) Underretningen udarbejdes skriftligt. I akutte tilfælde kan der underrettes mundligt/per telefon jævnfør Egedal Kommunes underretningsguide. Forældrene skal orienteres inden der indgives underretning til Center for Social Service. Herefter afholdes underretningsmøde mellem Center for Social Service og familien. Underretter kan indkaldes. Center for Social Service vejleder familien til barnet/den unge om mulighederne for at få særlig støtte til barnet. Center for Social Service iværksætter hjælp og støtte efter en individuel vurdering af barnets og familiens behov. Vurdering af spørgsmålet om politianmeldelse Center for Social Service vurderer, i tæt samarbejde med politiet, om der er grundlag for en politianmeldelse. Hvis der ikke findes grundlag for en politianmeldelse: Center for Social Service orienterer barnets eller den unges forældre.

14 Ved politianmeldelse Efter en konkret vurdering af sagen, hvor hensynet til politiets efterforskning vægtes, træffer politiet beslutning om, hvornår den politianmeldte skal orienteres. Center for Social Service har kontakten til politiet under sagens behandling. Hvis der sker sigtelse, tiltale, tiltalefrafald, dom mv. i sagen, orienterer Center for Social Service forældrene. Videregivelse af information Den enkelte leder vurderer i samarbejde med Center for Social Service hvem og i hvilket omfang der skal informeres. Øvrige ansatte på skolen/institutionen: Lederen vurderer om der skal informeres om sagen. Personalet orienteres samlet om sagen. Barnet skal være anonymt. Medarbejderne skal gøres opmærksomme på deres tavshedspligt. Henvendelser til/fra pressen Afdelingsleder/skolechef i CSD afgør, om der skal ske en orientering i pressen. Alle henvendelser fra pressen går igennem Centerchefen der kan delegere ansvaret videre. Centerchefen orienterer forinden direktører og borgmester om sagen, så disse er forberedt på pressens behandling af sagen. Til støtte for håndteringen af pressen skal kommunikationskonsulenterne i Borgmestersekretariatet inddrages. Politiet frigiver tidligst oplysninger om sagen til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale.

15 Mistanke mod børn under 15 år Også børn kan være krænkere. Der er således også tale om overgreb når seksuelle krænkelser begås af børn (under 15 år) mod andre børn (under 15 år), når: Offeret føler ulyst. Offeret føler sig kuet, mobbet eller truet i de seksuelle handlinger der foregår mellem børnene. Overgreb mellem børn under 15 år er ikke strafbart, men kan psykologisk være af samme karakter som strafbare seksuelle forhold og kan opleves lige så krænkende som strafbare overgreb. Derfor bør de tages lige så alvorligt som strafbare seksuelle overgreb, og der skal ske underretning til Center for Social Service uanset krænkerens alder. Ved mistanke eller henvendelse om mistanke: Kontakt din leder og drøft sagen igennem. Lederen skal efterfølgende vurdere om mistanken giver anledning til en underretning. Hvis der er mistanke om et seksuelt overgreb begået af en mindreårig foretager lederen en skriftlig underretning til lederen af Center for Social Service. Der skal foretages en underretning både på barnet der er blevet krænket og på det barn der har udvist en grænseoverskridende seksuel adfærd. Husk ved mistanke Skriv ned hvilke tegn, hændelser eller signaler der ligger til grund for mistanken. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskrives vedkommendes redegørelse for den konkrete mistanke. Relevante oplysninger skal noteres, helst med underskrift fra den person, der er kommet med oplysningerne. Her er det vigtigt at man skriver ned, så nøjagtigt som muligt, hvad man har observeret, fået at vide og hvad man selv har spurgt om men forsøg ikke på egen hånd at komme til bunds i sagen. Dette gælder også for lederen. Lyt til barnet/den unge, men gå IKKE I DETALJER om det mulige overgreb. Undgå at spørge ind til eller afhøre barnet. Hav fokus på barnet og vis omsorg. Barnet eller den unge må ikke modtage krisebehandling før en eventuel videoafhøring. Krisehjælp koordineres i samarbejde med politiet. Center for Social Service iværksætter hjælp og støtte efter en individuel vurdering af barnets/den unges behov. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen der ikke er involveret i sagen.

16 Underretning Underretninger med mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge sendes til Center for Social Services. Råd-og vejledningsteam (fællespostkasse) I akutte tilfælde kan der underrettes mundligt/per telefon jævnfør Egedal kommunes underretningsguide. Forældrene orienteres inden underretningen til Center for Social Service. Efterfølgende afholdes underretningsmøde mellem underretter, Center for Social Service og familien. Center for Social Service vejleder familien til barnet/den unge om mulighederne for at få særlig støtte til barnet. Center for Social Service iværksætter hjælp og støtte efter en individuel vurdering af barnets og familiens behov. Der skal foretages en underretning både på barnet der er blevet krænket og på det barn der har udvist en grænseoverskridende seksuel adfærd. Videregivelse af information Den enkelte leder vurderer i samarbejde med Center for Skole og Dagtilbud hvem og i hvilket omfang der skal informeres. Øvrige ansatte på skolen/institutionen: Lederen vurderer om der skal informeres om sagen. Personalet orienteres samlet om sagen. Begge børn skal være anonyme. Medarbejderne skal gøres opmærksom på deres tavshedspligt. Henvendelser til/fra pressen Afdelingsleder/skolechef i CSD afgør, om der skal ske en orientering i pressen. Alle henvendelser fra pressen går igennem afdelingslederen/skolechefen i CSD der kan delegere ansvaret videre. Centerchefen orienterer forinden direktører og borgmester om sagen, så disse er forberedt på pressens behandling af sagen. Til støtte for håndteringen af pressen skal kommunikationskonsulenterne i Borgmestersekretariatet inddrages. Politiet frigiver tidligst oplysninger om sagen til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale.

17 Procedure ved mistanke mod en i barnets netværk/barn under 15 år

18 Mistanke mod en ansat Ved mistanke eller henvendelse om mistanke mod en ansat Kontakt din leder og drøft sagen igennem. Lederen skal efterfølgende orientere medarbejderen om hvorvidt mistanken har givet anledning til en underretning. Husk ved mistanke Skriv ned hvilke tegn, hændelser eller signaler der ligger til grund for mistanken. Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskrives vedkommendes redegørelse for den konkrete mistanke. Relevante oplysninger skal noteres, helst med underskrift fra den person, der er kommet med oplysningerne. Her er det vigtigt at man skriver ned, så nøjagtigt som muligt, hvad man har observeret, fået at vide og hvad man selv har spurgt om men forsøg ikke på egen hånd at komme til bunds i sagen. Dette gælder også for lederen. Lyt til barnet/den unge, men gå IKKE I DETALJER om det mulige overgreb. Undgå at spørge ind til eller afhøre barnet. Hav fokus på barnet og vis omsorg. Barnet eller den unge må ikke modtage krisebehandling før en eventuel videoafhøring. Krisehjælp koordineres i samarbejde med politiet. Center for Social Service iværksætter hjælp og støtte efter en individuel vurdering af barnets/den unges behov. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen der ikke er involveret i sagen. Særligt i personalesager Hvis mistanken retter sig mod en ansat, eller der er kommet henvendelse om en mistanke mod en ansat, skal lederen underrette Center for Social Services leder og samtidig kontakte afdelingsleder/skolechef i CSD samt Center for Personale og Økonomiservice for råd og vejledning. Når der foreligger en konkret mistanke, kan lederen, efter aftale med afdelingsleder/skolechef i CSD og Center for Personale og Økonomiservice tage en tjenestelig samtale med den ansatte. Den ansatte skal da gøres opmærksom på retten til en bisidder og hjælp fra faglig organisation. Henvendelse/samtale med den ansatte må kun ske i det omfang, at en eventuel efterfølgende efterforskning ikke ødelægges. Fritagelse fra tjeneste. Kontakt Center for Personale og Økonomiservice, der kan yde råd og vejledning i den konkrete sag. Hvis mistanken retter sig mod lederen skal medarbejderen rette direkte henvendelse til dennes chef.

19 Underretning Underretninger med mistanke om seksuelle overgreb mod børn og unge gives altid til Center for Social Services ledelse. Der skal udarbejdes en konkret underretning som sendes til Center for Social Service. I akutte tilfælde kan der underrettes mundligt/ per telefon jævnfør Egedal kommunes underretningsguide. Forældrene orienteres af lederen inden der indgives underretning til Center for Social Service. Herefter afholdes underretningsmøde mellem Center for Social Service og familien. Underretter kan eventuelt indkaldes. Center for Social Service vejleder familien til barnet/den unge om mulighederne for at få særlig støtte til barnet. Center for Social Service iværksætter hjælp og støtte efter en individuel vurdering af barnets og familiens behov. Vurdering af spørgsmålet om politianmeldelse Center for Social Service vurderer, i tæt samarbejde med politiet, om der er grundlag for en politianmeldelse. Hvis der ikke findes grundlag for en politianmeldelse Center for Social Service orienterer barnets eller den unges forældre. I sager hvor en ansat har været mistænkt orienterer Center for Social Service den pågældende område centerchef og den respektive leder orienterer efterfølgende den ansatte. Hvis mistanken viser sig grundløs skal lederen udarbejde et notat om sagen. Barnets forældre, den ansatte og centerchefen for det pågældende område og Center for Personale og Økonomiservice får en kopi af notatet. Lederen vejleder den ansatte om hjælp og støtte gennem arbejdspladsen, den faglige organisation og tillidsrepræsentanten. Der søges faglig bistand i Center for Personale og Økonomiservice. Ved politianmeldelse Efter en konkret vurdering af sagen, hvor hensynet til politiets efterforskning vægtes, træffer politiet beslutning om, hvornår den politianmeldte skal orienteres. Er der tale om en ansat, er Centerchefen med i drøftelsen. Det pågældende center har kontakten til politiet under sagens behandling. Hvis der sker sigtelse, tiltale, tiltalefrafald, dom mv. i sagen, orienterer den pågældende Centerchefen for området. Videregivelse af information Centerchefen vurderer i samarbejde med politiet, i den enkelte sag, om det er relevant og hensigtsmæssigt at orientere om sagen. Retter mistanken sig mod en ansat, vil orienteringen først finde sted, efter medarbejderen er orienteret om politianmeldelsen.

20 Øvrige ansatte på skolen/institutionen Personalet orienteres samlet om sagen. Både den ansatte og barnet skal være anonyme. Medarbejderne skal gøres opmærksom på deres tavshedspligt. Lederen skal vejlede medarbejderne om mulighederne for hjælp og støtte hos ledelse, tillidsmand. Forældrebestyrelser, skolebestyrelser Både den ansatte og barnet skal være anonyme Medlemmerne i bestyrelsen skal gøres opmærksom på deres tavshedspligt Orientering af forældre Nærmere bestemt deltagerkreds, mødedato og indhold fastlægges i samarbejde med politiet. Herunder om evt. tidligere forældre i institutionen/skolen skal orienteres. De pågældende forældre indkaldes pr. brev på hjemmeadressen dagen før mødet afholdes. Både den ansatte og barnet skal være anonyme. Lederen og centerchefen for området bør begge være til stede. Henvendelser til/fra pressen Afdelingsleder/skolechef i CSD afgør, om der skal ske en orientering i pressen. Alle henvendelser fra pressen går igennem afdelingslederen/skolechefen i CSD der kan delegere ansvaret videre. Centerchefen orienterer forinden direktører og borgmester om sagen, så disse er forberedt på pressens behandling af sagen. Til støtte for håndteringen af pressen skal kommunikationskonsulenterne i Borgmestersekretariatet inddrages. Center for Personale og Økonomiservice holdes orienteret om håndteringen af pressen og inddrages særligt ved orienteringer til pressen. Det skal herunder sikres, at den ansatte og eventuelt dennes faglige organisation er orienteret, hvis Egedal Kommune ser det nødvendigt proaktivt at kommentere sagen indholdsmæssigt, inden sagen er afsluttet. Politiet frigiver tidligst oplysninger om sagen til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale. Personalejuridiske konsekvenser under sagen Hvis den ansattes handlinger eller forhold giver anledning til personalejuridiske konsekvenser, herunder afskedigelse, inden afslutning af sagen om mistanke om seksuelt overgreb, underrettes Center for Social Service herom.

21 Sagen afsluttes Centerchefen for området giver besked når sagen mod den ansatte afsluttes, hvad enten der er tale om tiltalefrafald, domsfældelse eller frifindelse. Centerchefen for området vurderer om, og på hvilken måde, det øvrige personale, forældre- eller skolebestyrelse samt den øvrige forældrekreds skal orienteres. Som udgangspunkt bør den gruppe der tidligere er blevet orienteret i sagen have en tilsvarende orientering om sagens afslutning. Ved domsfældelse Leder og centerchefen for området tager, i samråd med Center for Personale og Økonomiservice, stilling til den ansattes arbejds- og ansættelsesforhold. Som udgangspunkt vil ansættelsesforholdet øjeblikkeligt blive bragt til ophør. Ved frifindelse eller tiltalefrafald Afdelingslederen/skolechefen i CSD holder møde med den ansatte om genoptagelse af arbejdet. Den faglige organisation kan inddrages. Afdelingslederen/skolechefen overvejer, hvilke tiltag der er nødvendige for at bringe den ansatte og organisationen videre.

22 Procedure ved mistanke mod ansatte i Egedal Kommune

23 Husk altid i sager om seksuelle overgreb Den selvstændige underretningspligt. Videregiv din viden til leder. Notatpligten Relevante faktiske oplysninger skal noteres, helst med underskrift fra den person der er kommet med oplysningerne. Husk din tavshedspligt tal ikke om din mistanke eller viden med nogen der ikke er involveret i sagen. Lyt, observer og dokumenter: skriv ned hvad du ser, får at vide og hvad du selv spørger om, men begynd ikke selv at undersøge sagen nærmere og fjern ikke eventuelle beviser i form af oprydning eller vask. Tal ikke med forældrene, hvis mistanken retter sig mod dem, før du har talt med Center for Social Service. Barnet eller den unge må ikke modtage krisebehandling før en evt. videoafhøring. Krisehjælp koordineres i samarbejde med politiet. Hold fokus på barnet Lyt til barnet og vis omsorg, men gå ikke i detaljer om selve det mulige overgreb før politiet i givet fald har haft mulighed for at afhøre barnet. Sørg for at gøre som i alle andre krisesituationer. Hold om, hold af og hold mund!

24 Vigtige telefonnumre Center for Skole og Dagtilbud: Skole: Egon Agerlin Dagtilbud: Heidi Jørgensen Center for Social Service Telefon: (råd- og vejledningsteamet) Gunhild Kirkmand Underretninger sendes til CSS: CSS Underretning vedrørende børn og unge (fællespostkasse) HUSK at underretninger vedr. en ansat sendes til Gunhild Kirkmand CSS. Center for Personale og Økonomiservice Bolette: Telefon: Nordsjællands Politi Station Nord Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør Telefon: Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn (SISO) Professionel konsulentbistand og telefonrådgivning indenfor temaet seksuelle overgreb mod børn. Telefon: Mandag-torsdag Fredag SMA Teamet for seksuelt misbrugte børn, Rigshospitalet - Telefon Børns vilkår Telefon: