Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering. Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC

Transkript

1 Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC

2 Link til resultaterne fra udviklingsarbejde i matematik Alt materiale om skriftlighed fra Matematiklærerforeningen & Uvm: 2

3 Teksttyper/genrer Matematikopgaver ( matematikstykker ) Formidlingsopgaver Projektrapporter Temaopgaver 3

4 Genren matematikopgaver mindre træningsopgaver der træner et emne eller en metode tidligere stillede eksamensopgaver eller vejledende eksamensopgaver der har til formål at vise kravene til eksamen mere krævende matematikopgaver (der ikke kan kategoriseres under en af de øvrige) og som indeholder større grad af kompleksitet end træningsopgaver og eksamensopgaver 4

5 Genren formidlingsopgaver et tema (eller dele heraf) formidles på forskellig måde afhængig af modtager formidling af et emne (fx et referat af et forløb) formidling af teori eller beviser 5

6 Genren projektrapporter tager udgangspunkt i en problemformulering som læreren eller eleven udformer er af undersøgende karakter og arbejdet vil være mindre lærerstyret end i de øvrige opgavetyper kan fx omhandle matematiske ræsonnementer projektrapporten bør i sin endelige udformning være en sammenhængende tekst kan bruges som træning i at skrive matematikholdige tekster, herunder SRO, SRP, AT synopsis og SSO projektrapporten vil indeholde følgende dele: Problemfelt Redegørelse for metode (numerisk, formel eller syntetisk) Behandling af problem Konklusion 6

7 Genren temaopgaver sættes sammen af andre genrer så den kan bruges til at strukturere stoffet for eleven og give overblik alle tre genrer skal ikke nødvendigvis altid være til stede i en temaopgave for at tilgodese ny skriftlighed bør en temaopgave indeholde flere forskellige typer af skriftligt arbejde der bør (ifølge undervisningsvejledningen) altid være elementer af matematisk ræsonnement, anvendelse i form af opgaveregning og behandling af mere komplekse problemer med matematisk ræsonnement tænkes både teori og beviser 7

8 Mål med temaopgaver være med til at udvikle elevers generelle skrivekompetence i højere grad end de traditionelle matematikopgaver fordi der i temaopgaver også er fokus på matematikholdig tekstfremstilling og formidling af matematik samtidig trænes nogle af de studieforberedende skrivekompetencer som også anvendes i større skriftlige opgaver. 8

9 Matematisk ræsonnement i temaopgaver i formidlingsopgaver eller i en projektrapport som indledende skriveøvelser (fx tænkeskrivning, mindmapping, hurtigskrivning mv.) i forbindelse med en temaopgave hvor eleverne skydes ind på opgaven/emnet en sådan del bedømmes som oftest ikke 9

10 Eksempler på stilladseringsopgaver Beregningerne er givet, og eleven skal lave den forklarende tekst. Den forklarende tekst er givet, og eleven skal lave beregningerne. Udfyldningsopgaver. 10

11 Eksempel på retteark til afleveringsopgaver 11

12 Undervisningsvejledningen mat A 2.7 Temaopgaver Ifølge læreplanen skal en betydelig del af undervisningen tilrettelægges som projektforløb eller større temaopgaver over forskellige dele af kernestoffet og det supplerende stof, eller problemstillinger der er genstand for fagsamarbejde. 12

13 1. En temaopgave kan være knyttet til et bestemt undervisningsforløb om et afgrænset fagligt emne som fx: trigonometri, deskriptiv statistik, lineære og eksponentielle vækstmodeller, monotoniundersøgelser, logistisk vækst, integralregning, afstande i rummet. 2. En temaopgave kan også være tænkt på langs af det samlede forløb og være bygget op ud fra et fagligt emne, der er i spil adskillige gange gennem hele undervisningen fra simple sammenhænge til mere komplekse, fra anvendelser og opgaver til en mere teoretisk gennemgang, fra rent matematiske til et fagligt samarbejde. Temaopgaven kan samle de forskellige behandlinger af emnet op til en helhed: vækstmodeller, afstande og vinkler, optimering, statistiske metoder, arealberegning. Eller være bygget op ud fra en matematisk kompetence: matematisk modellering, matematisk ræsonnement. Eller kombinere de to måder at samle stoffet på til helheder. 13