Dansk Erhvervs indspil til medieforhandlingerne 2018

Transkript

1 Dansk Erhvervs indspil til medieforhandlingerne 2018 Det danske mediemarked skal have en mangfoldighed af aktører og levere indhold af høj kvalitet. Dansk mediepolitik skal føres med afsæt i rimelige økonomiske og reguleringsmæssige rammer, der skaber grundlag for bæredygtige forretningsmodeller for den kommercielt finansierede del af mediebranchen, der bidrager med over halvdelen af dansk digitalt indhold. Der skal være gode rammer for danskproduceret indhold og distributionen heraf, og hele værdikæden i mediemarkedet skal være økonomisk bæredygtig. Ophavsrettigheder skal respekteres og beskyttes, og alle virksomheder, som laver forretning på indholdet, skal betale for det. Markedet skal være præget af fair konkurrence og lige vilkår med en moderne, opdateret og teknologineutral regulering. Der skal kun reguleres, hvor det er nødvendigt, og reguleringen må ikke medføre unødige byrder for erhvervslivet. Hvis det ikke er muligt at undgå forskelsbehandling eller byrder, skal disse søges opvejet bedst muligt via andre tiltag. Dansk public service skal stå stærkt, og DR skal fokusere på at formidle dansk indhold og kultur i verdensklasse og skabe gode forudsætninger for det kommercielle marked. Det kommercielle marked vil ikke alene kunne skabe den ønskede mangfoldighed og kvalitet i et lille sprogområde som det danske. Derfor er det nødvendigt, at staten understøtter dansk indhold. Men sådan offentlig støtte skal søges tilrettelagt og anvendt således, at den skaber de bedst mulige rammer for sameksistens mellem modtagere af støtte og øvrige aktører uden at skævvride markedet. Dansk Erhvervs forslag til det kommende medieforlig: Samspillet mellem DR og den kommercielle sektor skal forbedres. Derfor skal DR forpligtes til at samarbejde med private aktører og derved medvirke til god arbejdsdeling, vise åbenhed og give plads til, at det kommercielle indholdsmarked kan udvikle sig (i lighed med finansieringsudvalgets forslag) 1. Det skal være en public service-forpligtelse, at DR skal give private aktører, der distribuerer alle DR s kanaler, adgang til at tilbyde forbrugerne yderligere indhold, som ikke aktuelt bruges af DR selv (jf. finansieringsudvalgets idé V). Dette skal medvirke til at kompensere for den ulige konkurrence, som de kommercielle aktører udsættes for i dag. DR s aktiviteter som streamingtjeneste (DRTV) skal afgrænses nøje og fokuseres på dansk indhold også fremadrettet, og DR må ikke være en direkte konkurrent 1 Fremtidens danske indholdsproduktion. Udvalget om finansiering af dansk digital indholdsproduktion. December 2017 MFE/CEN Sagsnr.: SAG februar 2018 Side 1/7

2 til de kommercielle aktører. DR skal for eksempel ikke streame (video on demand) udenlandske dramaserier og biograffilm uanset om disse produktioner er amerikanske, engelske og/eller nordiske med mindre der er tale om reelle co-produktioner, hvor DR investerer en væsentlig del af produktionsomkostningerne. Public service-puljen skal øges mærkbart, så andre end DR kan producere indhold med henblik på at skabe mere dansk indholdsproduktion, og producenter skal have bedre muligheder for at ansøge om puljemidler og for at indgå i reelt co-finansierede produktioner. Det skal fremgå af DR s public service-kontrakt, at DR ikke skal lægge indhold på sociale medier som fx Facebook og YouTube i videre omfang end i dag, da disse ikke bidrager til at finansiere dansk indhold. Dansk Erhvervs holdninger og konkrete forslag uddybes på de følgende sider. Side 2/7

3 Fair konkurrence og lige vilkår Kreativ og økonomisk konkurrence giver sammen med en effektiv beskyttelse af ophavsrettigheder bedre indhold og ydelser til gavn for forbrugerne. Det er afgørende, at konkurrencen på mediemarkedet er fair og sker på lige vilkår. Der skal både være fair konkurrence mellem de kommercielle aktører indbyrdes og mellem kommercielle aktører og public service-aktører. Generelt er det vigtigt at undgå unødig regulering, da det kan skabe rigide rammer, der bremser udviklingen på markedet. I det omfang regulering er nødvendig for at sikre bæredygtige rammer for dansk indholdsproduktion og -distribution, skal reguleringen medvirke til lige konkurrencevilkår for nye og etablerede aktører og baseres på platforms- og teknologineutralitet. Det skal særligt holdes for øje, at regulering, der ikke gælder for udenlandske aktører fx på grund af EU-regler, eller som de facto ikke håndhæves i forhold til udenlandske aktører, skal undgås (så alle, der kommercielt udnytter dansk indhold, også skal bidrage til at finansiere dette). Momsreglerne på medieområdet skal have et gennemsyn med henblik på at undgå, at reglerne skævvrider markedet mellem forskellige distributionskanaler (print/digital/tv-nyhedskanaler). De stramme danske tv-reklameregler skaber en unfair konkurrencefordel til eksempelvis tv-stationer baseret i udlandet. Det gælder blandt andet regler om produktplacering og politiske reklamer. Reglerne skal lempes, og et oplagt sted at starte er at følge finansieringsudvalgets anbefaling (idé II) om at lade de danske reklameregler følge AVMS-direktivets minimumsniveau inkl. de lempelser, der lægges op til med den igangværende revision af AVMS-direktivet. 2 Public service-aktørerne skal spille en veldefineret rolle, som understøtter det kommercielle marked. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag. For eksempel påvirker DR s udbud i form af DRTV med en stor del kommercielt lignende indhold forbrugernes betalingsvillighed til at købe andre tv-kanaler og indholdsprodukter. Ved lancering af nye public service-tilbud skal der gennemføres en grundig værditest af, hvilken indvirkning de nye tilbud vil have på markedet. Hvor offentlig støtte herunder til public service indebærer, at det frie marked og forretningsmulighederne hos de kommercielle aktører bliver påvirket, skal der tilstræbes andre tiltag, som kan opveje dette. Det kan for eksempel ske ved, at kommercielle aktører tilbydes bedre adgang til public service-indhold (uddybes i afsnittet om public service). Dansk Erhverv foreslår: - Alle, der kommercielt udnytter dansk indhold, skal også bidrage til at finansiere dette, blandt andet ved at sikre platforms- og teknologineutral regulering. - Public service-aktørerne skal spille en veldefineret rolle, som understøtter det kommercielle marked, herunder regulering af indhold på DRTV (DR s streamingtjeneste). - Reglerne om produktplacering og politiske reklamer skal lempes (jf. finansieringsudvalgets idé II). - Momsreglerne på medieområdet skal have et gennemsyn (print/digital/tv-nyhedskanaler). 2 AVMS står for direktivet om audiovisuelle medietjenester, medietjenestedirektivet, konsolideret direktiv 2010/13/EU, som pt. er under revision. Side 3/7

4 Finansiering af dansk indholdsproduktion Det er afgørende, at der er gode rammer for at skabe dansk indhold af højeste kvalitet. Dansk indholdsproduktion er afhængig af offentlig finansiering, men i mindst lige så høj grad også af stærke kommercielle forretningsmodeller. Generelt skal aktører, der har en kommerciel udnyttelse af dansk indhold, bidrage til betaling for og skabelsen af nyt dansk indhold. Det gælder også internationale kommercielle aktører som streaming- og videodelingstjenester, der skal bidrage til værdikæden i mediemarkedet på lige fod med danske aktører. Værdien af et indholdsprodukt består ikke kun af indholdet, men også af rettighederne til indholdet. Derfor er det vigtigt, at rettighedshaverne modtager en rimelig betaling for brugen af deres indhold. Der skal være lige vilkår for betaling for indhold/rettigheder, uanset om der er tale om kabel, streaming eller anden distributionsform, således at alle aktører med en kommerciel udnyttelse af indhold skal bidrage til finansieringen af indholdsproduktion. Public service-puljen skal øges mærkbart med henblik på at skabe mere dansk indholdsproduktion, og producenter skal have bedre muligheder for at ansøge om puljemidler og for at indgå i reelt co-finansierede produktioner. Det vil åbne markedet for flere aktører og skabe øget konkurrence og i sidste ende bedre indhold. Endelig er det vigtigt med transparens og åbenhed i rettighedsklareringssystemet, som også skal være tidssvarende og i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. Dansk Erhverv foreslår: - Aktører, der har en kommerciel udnyttelse af dansk indhold, skal bidrage til betaling for og skabelsen af nyt dansk indhold. - Public service-puljen skal øges mærkbart. - Der skal være transparens og åbenhed i rettighedsklareringssystemet, som skal være tidssvarende og i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. Public service Public service er vigtigt for danskerne og Danmark. Public service skaber fælles referencerammer, som kan forene danskerne. Danskerne lever i en globaliseret medievirkelighed, hvor de fleste har ubegrænset adgang til indhold på et væld af danske og internationale medieplatforme. Derfor er det vigtigt, at kuratering af dansk indhold også fremadrettet er en grundsøjle i public service-forpligtelsen, så den fælles referenceramme ikke går tabt. DR skal pålægges at understøtte de private aktører, som distribuerer DR s kanaler mv. og i tillæg hertil ønsker at kuratere DR s indhold og derved gøre det endnu mere tilgængeligt for danskerne. Side 4/7

5 Der skal være stærke public service-aktører i Danmark, som investerer i danske produktioner og indhold, men der skal også være opmærksomhed på, at private aktører ligeledes kan levere tilsvarende indhold af høj kvalitet. TV 2 har ligesom DR en public service-rolle og -forpligtelse, og det er vigtigt, at TV 2 fortsat har klart definerede public service-forpligtelser. DR s formål og rolle DR skal fortsat spille en stor og vigtig rolle i dansk public service, men DR s rolle skal være mere fokuseret. Kernen er dansk public service-indhold af højeste kvalitet, i videst muligt omfang produceret i samarbejde med private producenter. DR skal sikre folkeoplysning, kritisk journalistik, bidrag til den demokratiske debat og kulturformidling til alle danskere, herunder være forpligtet til at præsentere dansk indhold som for eksempel musik. DR skal sikre produktionen af det public service-indhold, som de kommercielle aktører ikke kan levere. DR er vigtig i forhold til at sikre dansksproget og danskproduceret indhold i en globaliseret medieverden, og DR skal med dansk indhold af højeste kvalitet være en stærk modvægt til internationale medieaktører. DR s aktiviteter og produkter skal være tidssvarende og følge med den digitale udvikling, men DR skal ikke være en konkurrent til kommercielle aktører, hvad enten der er tale om produktion eller distribution. DR skal have en klar forpligtelse til at samarbejde med private aktører og medvirke til god arbejdsdeling, vise åbenhed, skabe mangfoldighed og give plads til, at det kommercielle indholdsmarked kan udvikle sig (i lighed med finansieringsudvalgets anbefalinger). DR må ikke skabe konkurrenceforvridning DR s aktiviteter må ikke skabe unødig konkurrenceforvridning. Det gælder i forhold til distribution, produktion og andre aktiviteter. DR s aktiviteter som streamingtjeneste (DRTV) bør afgrænses nøje og fokuseres på det danske indhold. Det er vigtigt, fordi DRTV s video on demand-aktiviteter har en langt større skadevirkning for de kommercielle aktører, end DR s radio- og tv-kanaler har. DR skal for eksempel ikke streame udenlandske dramaserier og biograffilm uanset om disse er amerikanske, engelske og/eller nordiske da DRTV derved i alt for høj grad kommer til at begrænse de kommercielle aktørers muligheder for at drive forretning og dermed skaber ulige konkurrencevilkår på markedet. DRTV vil med udenlandsk fiktionsindhold, herunder indhold produceret af udenlandske public service-stationer, kunne tage store markedsdele fra de kommercielle aktører. Det udenlandske fiktionsindhold vil givet blive gjort tilgængeligt for danskerne på anden vis, og det er ikke nødvendigt, at staten understøtter og driver dette område. En del af den unfair konkurrence, som DR s public service-aktiviteter skaber i forhold til det kommercielle marked, kan opvejes ved at give tv-distributører adgang til mere DR-indhold. Konkret bør det gøres til en public service-forpligtelse, at DR skal give aktører, der distribuerer alle DR s kanaler, adgang til at tilbyde forbrugerne yderligere DR-indhold, som ikke aktuelt bruges af DR selv (som også finansieringsudvalget foreslår i idé V). Side 5/7

6 Det skal ligeledes fremgå af DR s public service-kontrakt, at DR ikke skal lægge indhold på sociale medier som fx Facebook og YouTube i videre omfang end i dag, da disse og tilsvarende platforme aktuelt ikke bidrager til at finansiere dansk indhold. Det er unfair konkurrence, hvis DR udnytter sin særstatus som landets største public service-virksomhed til at bedrive kommercielle aktiviteter i konkurrence med private aktører. Det gælder for eksempel udlejning af Koncerthuset, der kan skabe unfair konkurrence over for private konference- og spillesteder, hvis det ikke sker på markedsvilkår. Når DR sætter nye aktiviteter i gang, skal der foretages et markedstjek for at undgå, at DR breder sig på et marked, hvor der allerede er private aktører til at løfte opgaven. DR skal bidrage til lige vilkår for de kommercielle aktører, for eksempel ved ikke at gøre forskel mellem udbredte tekniske standarder (ios, android mv.) og ved at medvirke til, at både streaming og kabel-tv er attraktivt for forbrugerne. Krav til DR om åbenhed, transparens, effektivitet og flere udbud Der skal være en høj grad af åbenhed og transparens i DR s indtægter og udgifter. Desuden skal der være vandtætte skotter mellem DR s kommercielle aktiviteter og public service-aktiviteter. DR skal stilles over for samme effektiviseringskrav som resten af den offentlige sektor. Når der generelt skæres ned på de offentlige budgetter, skal DR s budgetter også tilpasses. DR s ressourcer skal udnyttes, så de kommer borgere og virksomheder mest muligt til gode. Dansk Erhverv mener generelt, at der skal være måltal for den offentlige sektors konkurrenceudsættelse, og at der frem til 2025 skal arbejdes henimod en konkurrenceudsættelse på minimum 40 pct. i hele den offentlige sektor. Dette mål skal også gælde DR s konkurrenceegnede opgaver. Der skal ske en større udlægning af DR s programproduktion, og DR skal indgå i et tættere samarbejde med private produktionsselskaber. Dansk Erhverv foreslår: - DR skal have en klar forpligtelse til at samarbejde med kommercielle og andre private aktører og medvirke til god arbejdsdeling, vise åbenhed, skabe mangfoldighed og give plads til, at det kommercielle indholdsmarked kan udvikle sig (i lighed med finansieringsudvalgets anbefalinger). - DR s aktiviteter som streamingtjeneste (DRTV) bør afgrænses nøje og fokuseres på det danske indhold. - Det skal være en public service-forpligtelse, at DR skal give aktører, der distribuerer alle DR s kanaler, adgang til at tilbyde forbrugerne yderligere DR-indhold, som ikke aktuelt bruges af DR selv (jf. finansieringsudvalgets idé V). - Når DR sætter nye aktiviteter i gang, skal der foretages et grundigt markedstjek for at undgå, at DR breder sig på et marked, hvor der allerede er private aktører til at løfte opgaven. - Der skal være en høj grad af åbenhed og transparens i DR s indtægter og udgifter samt vandtætte skotter mellem DR s kommercielle aktiviteter og public service-aktiviteter. Side 6/7

7 - Der skal ske en større udlægning af DR s programproduktion, og DR skal indgå i et tættere samarbejde med private produktionsselskaber. Eventuelle afledte effekter Generelt for medieområdet bør det gælde, at i den udstrækning medieforliget fører til ændringer i sendeformater eller andre forhold, der har betydning for kommercielle aktører, skal der varsles i god tid, så tv-distributører kan planlægge efter det og forhandlere af de fysiske produkter uanset om det er tv, radio, PC eller andet kan opfylde deres oplysningspligt og ikke risikerer at blive holdt ansvarlige for mangelfulde produkter i henhold til købelovens forpligtelser. Såfremt ændringerne er store i stil med da man gik fra analogt til digitalt tv-signal så må det offentlige sikre, at forbrugerne informeres om disse ændringer minimum to år før, de træder i kraft. Det må ikke blive forhandlernes ansvar. Side 7/7