Projekt Almendannelse
|
|
- Victor Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Almendannelse November 2016 Michael Paulsen, SDU Morten Ziethen, AAU Steen Beck, SDU 1
2 Agenda A. Hvad går projektet ud på? B. Hvad mener vi overordnet set med almendannelse? C. Nogle eksempler?
3 Formål: kvalificere begrebet almendannelse i gymnasiets praksis dvs. især undervisning, så det ikke blot er et politisk-idehistorisk skåltalerbegreb eller utidssvarende. Delmål: (1) Kortlægge forståelserne af almendannelse i gymnasiet (hvorfor, hvad, hvordan) i relation til den institutionelle ramme: lovgivning, traditioner etc. (2) Udvikle/gentænke forståelserne kritisk sammen med gymnasiets aktører i relation til muligheder og trusler i det senmoderne samfund: hvorvidt og hvordan kan/bør begrebet fungere pædagogisk orienterende for skabelsen af god undervisning i et senmoderne/demokratisk samfund sammen med andre politiske krav: innovation, kompetencer, konkurrencestat etc. - > hvad vil det sige, at undervisningen har et almendannende sigte? Hvordan kan det indfries? Hvorfor/hvorvidt er det betydningsfuldt?
4 Metode: odialog med den idehistoriske tradition og tænkning om samfundet i dag odialog med praksisfeltets aktører, inklusive eleverne Resultat: (1) En overordnet begrebsafklaring sat i relation til (a) idehistorien og (b) verden i dag (2) Kortlægning af aktuelle forståelser af almendannelse i gymnasiets praksis (3) Demokratisk nytænkning af almendannelse med praktisk relevans (4) Eksempler på god undervisning (i forskellige fag) med et almendannende sigte inkl. diskussion heraf.
5 Anledninger eksempler på delprojekter/felter nye dannelsespotentialer og udfordringer (1) Almendannelse og innovation udvikling af en almendannende innovationsdidaktik overfor en markedsorienteret. (2) Almendannelse og internettet udvikling af undervisning med almendannende tredje parter (forfattere, flygtninge, mennesker i andre lande, politikere etc. andetheder, der kan udvide elevernes horisont og deres socialisering og dannelse i og uden for skolen). (3) Almendannelse og elevmangfoldighed udvikling af almendannende fællesskaber i skolen: interkulturelle og transkulturelle interventioner.
6 Initital minimalistisk overordnet model for almendannelse Undervisning: hjælpe nytilkomne elever med at blive til i verden Almendannelse = svar på hvad god undervisning i et demokratisk samfund skal sigte efter => Almendannelse = at blive egnet til den demokratiske styring af landet sammen med alle andre Hvis alle mennesker skal være med til at bestemme samfundet inkl. egen tilværelse, så må alle (altså ikke blot kongen) blive vidende + ikke blot tænke på eget, men på det alment bedste. Samtidig giver det kun mening, at alle skal være med, hvis alle også er frie og forskellige - dvs. har muligheden for at blive til som unikke individer, der bidrager selvstændigt og forskelligt og herunder giver plads til hinanden Almendannelse = at blive et menneske, der tænker og handler som sig selv sammen med andre (der ligeledes tænker og handler som sig selv og dermed som forskellige) ud fra en oplyst og begrundet antagelse om, hvad der er det fælles bedste i forhold til en given sag 6
7 Det senmoderne - forbundne centrale udfordringer: (1) Ikke et fast billede på det gode menneske, samfund, hverken muligt eller ønskeligt. Omvendt behov for opgør med nihilisme, postmodernisme, individualisme, konkurrencestat etc. => vi lever i en innovativ verden. (2) Globale epokale nøgleproblemer, demokrati, miljø, migration, andethed etc. At lære at leve med dem og det som er anderledes end en selv. => vi lever i en pluralistisk verden. (3) Nationalstater/velfærdsstater under forandring: konkurrencestat, globalisering, ulighed, fragmenteret vidensøkonomi mv. => vi lever i en global verden. => behov for at gentænke og nytænke almendannelse i relation til aktuelle trusler/muligheder. 7
8 Dimensioner af almendannelse demokratisk egnethed (1) Kvalifikation. Hvad bør opvoksende mennesker vide, kunne og respektere? (fragmentering - sammenhængstænkning) (2) Socialisation. Hvordan bør opvoksende mennesker indstille sig? (egoistisk - altruistisk) (3) Subjektifikation. Hvem bør opvoksende mennesker blive til? (uselvstændige selvstændige) (4) Epifanisation. Hertil en fjerde dimension, den kronotopiske: hvilken tid, rum og stof åbner for almendannelse? Tese: god anderledeshed eller god andethed => overskridelse af det snævre, begrænsede, egoistiske etc. 8
9 Ad i) Kvalifikation - hvad skal eleverne vide, kunne og synes for at være kvalificeret til at bestemme over hele samfundet? Udfordring: I den tidlige modernitet var idealet, at man blev alvidende. Men i det senmoderne umuligt. Vilkår: specialisering inden for få sektorer, ellers glade amatører. => Spørgsmål: hvad er vigtigst at vide, kunne, synes? Hvilke kvalifikationer er demokratisk set vigtigst? (i baggrunden: skal alle være lige meget medbestemmende, vide det samme?) Typiske svar: i) basale kulturelle teknikker: læse, skrive, regne + ii) demokratisk viden, iii) almen viden om samfundet, naturen og mennesket mv. Almen dannelse: faglig og tværfaglig undervisning, der hjælper hver enkelt til at tilegne sig den vigtigste viden om det hele. Klafki: Epokale nøgleproblemstillinger som svar på, hvad elever primært bør vide en slags kanon om det som er vigtigst idag for os alle + hin enkelte + formalt set: lærer hver enkelt at tænke alment => blive kvalificeret borger medbestemmende i et demokratisk samfund.
10 Ad ii) Socialisation - hvordan skal eleverne relatere sig til selv + verden/en konkret sag? Platon-Kant-figuren: Tilstand 1 (begær): Mennesket forfølger egne interesser, begær, behov, og bruger sin snuhed til behovsopfyldelse; herunder gavner andre for at opnå egen fortjeneste. Tilstand 2 (fornuft): Mennesket bruger sin fornuft: gør det som er godt for menneskeheden, det fælles bedste, gavner almenvellet, dvs. tænker og handler ud fra alment perspektiv. Almen dannelse: Hjælpe eleverne til at skifte/rykke fra tilstand 1 til 2 => myndighed, decentrering, overskridelse, udvide horisonten, tænke helhedsorienteret, moralsk, løfte sig op over snævre egeninteresser mod det fælles bedste. Eksempel: Peter Kemp: Verdensborgeren som pædagogisk ideal (social ansvarlighed). Udfordring: Det er svært at tænke alment, fra den videst mulige horisont. Et valg igen og igen. Desuden: svært at bo i et alment subjekt.
11 Ad iii) Subjektifikation - hvem skal eleverne blive til, for at det giver mening at være medbestemmende? Rosseau-Schiller-figuren Udfordring: Hvis individet blot skal blive en instans af menneskeheden => opfattes det enkelte menneske som en ting, bliver fremmedgjort, der svares på hvad mennesket skal blive, men ikke hvem => Elever opfattes som nogle, der blot skal indpasses i eksisterende orden, tilegne sig bestemte kvalifikationer og socialiseres til et bestemt slags menneske. Hvis det gode menneske/ samfund kan erkendes på forhånd, så er der ikke brug for demokrati. Demokrati giver kun mening, hvis vi alle kan blive radikalt forskellige/os selv unikke skabende, frie, mennesker. Hvem-dimensionen handler om, at hjælpe elever til at få en egen stemme - kunne deltage med sig selv i offentligheden, som unik og særegen, uden at tyrannisere andre eller underkende sig selv. Fra infantil væren-i-verden (reagerer på omverdens modstand gennem selvudslettelse eller kontrol) til voksen væren-i-verden (reagerer dialogisk: man fatsholder sig selv, men giver samtidig plads til andre) Almen dannelse: hjælpe eleverne til at skifte/rykke fra tilstand 1 til 2 => decentrering, ansvar for pluralitet. Eksempel: Gert Biesta: at leve sammen som forskellige - en sammenhængende pluralitet.
12 Skæve karakterer/fællesskaber, ex Viden klog dum Indstilling altruistisk egoistisk De snu Eksistens selvstændig uselvstændig De tilpasningsdygtige De kreative, fantastiske De kammeratelige De snarrådige De traditionelle
Almendannelse og kompetencer i idehistorisk-aktualiseret perspektiv
Almendannelse og kompetencer i idehistorisk-aktualiseret perspektiv Marts 2017 Michael Paulsen Lektor i pædagogik, Syddansk Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda 1. Hvorfor almendannelse?
Læs mereInnovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet
Innovation i det almene gymnasium Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvad betyder innovation? II. III. Hvorfor er innovation
Læs merePræsentation til en model for undervisning i de gymnasiale uddannelser i: Bæredygtighed og Innovation Projektet
Af rektor Jens Elsig, Struer Statsgymnasium, jel@stgym.dk) Projektet er et udviklingsprojekt mellem 7 gymnasiale uddannelser i Region Midt og en række lokale/regionale private og offentlige virksomheder
Læs mereGymnasial undervisning i en digital verden
Gymnasial undervisning i en digital verden April 2015 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvorfor digitale medier i gymnasiet?
Læs mereDigitalisering og dannelse
Digitalisering og dannelse Kortlink.dk/rse4 November 2017 Michael Paulsen www.michaelpaulsen.dk Agenda 1) Hvad betyder digitalisering for dannelsesmulighederne og dannelsesopgaverne i gymnasiet? 2) Hvordan
Læs mereHvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?
Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder
Læs mereDannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018
Dannelsen er ikke digital - men hvad er den så? NNU-konference om Digital Dannelse Århus Tirsdag 10. april 2018 Ove Christensen Uddannelsesforsker @oveucsj Center for skole og læring Termen digital dannelse
Læs mereTre bølger i den digitale udvikling af skolerne
Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne Oktober 2016 Michael Paulsen Lektor i pædagogik, Syddansk Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Overblik: tre bølger Diskussion
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereInnovation i musikfaget. -Innovation i fagene
Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne
Læs mereBibliotekerne og almendannelse i det digitale mediemiljø
Aarhus University Oplæg ved Centralbibliotekernes Digital Landsmøde d. 10. oktober 2019, Vejle Bibliotek, kl. 14.15-15.15 Eksemplariske digitale undervisningsforløb Bibliotekerne og almendannelse i det
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
Læs mereUddannelse til fremtidens samfund:
Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereKRiTiK som DiDAKTiK Udvikling af DØMMEKRAFT FiP DESiGN Om reformens fokus, fagets udvikling og eksamen
Torsdag 1.2 2018 Ved Bonnie Bay Andersen https://padlet.com/baybonnie/fipde18 Udvikling af DØMMEKRAFT KRiTiK som DiDAKTiK FiP DESiGN Om reformens fokus, fagets EFTER REFORMEN udvikling og eksamen UNDERVISNING
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereFORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP
FORÅR 2019 SELVEVALUERING FÆLLESSAMLINGER FLEMMING EFTERSKOLE HH/AMP Indhold Baggrund for projektet Side 3 Fra værdigrundlaget Side 4 Selvevaluering Side 4 Konklusion Side 6 Bilag 1 Baggrund for projektet
Læs mereSTX egenart og dannelse
STX egenart og dannelse Jens Thodberg Bertelsen Rektor, Odense Katedralskole Dansk, religion og filosofi 23. september 2015 Albert Einstein: Fantasi er vigtigere end viden. For mens viden handler om det
Læs mereSCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk
SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereLæsning og dannelse. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Læsning og dannelse Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Læsning og dannelse Dannelse som middel til læsning Dannelse fremmer læsning og læselysten Angår hvordan man forholder
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mereKatrine Oxenbøll, Favrskov Gymnasium
Hvorfor innovation? Innovation definition Innovation i gymnasiet Innovative processer Hvorfor innovation? Formålsparagraffen 1 stk. 4 Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereHvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?
Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel
Læs mereKL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)
KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs meremangfoldig (inter) kulturel efterskole
Internationale ansatte i en (dansk) mangfoldig (inter) kulturel efterskole v. Olav Storm, forstander Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College værdigrundlag og vision Ranum Efterskoles mission
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereBørn og unge former fremtiden
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Høringsmateriale, godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 20. marts 2018 1 Indhold Indledning... 3 VISION... 4 Børn og unge
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF enkeltfag Samfundsfag C
Læs mereSELVEVALUERING: Frihed og folkestyre
Pkt. Evaluerings område 5.a Frihed og folkestyre de humanistiske fag Her og nu (beskrivelse af praksis) Stort fokus på respekten for andre;; at der er plads til alle og at alle er vigtige. Alle har noget
Læs mereAVU/VUC tilbage til fremtiden! AVU er med sit voksenpædagogiske læringsmiljø en uundværlig spiller i den nationale uddannelsesstrategi.
AVU/VUC tilbage til fremtiden! AVU er med sit voksenpædagogiske læringsmiljø en uundværlig spiller i den nationale uddannelsesstrategi. Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereArts Education Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC
Arts Education 5.10.2010 Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC kreativitet er noget man lærer, når man arbejder med det Den praktisk musiske dimension Knyttes an til fagene
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereVerdensborgeren er idealet for dannelse
Trond er den første skagbo Verdensborgeren er idealet for dannelse Af Annegrethe Hansen og Corrie Mortensen, lærere og Chresten Sloth Christensen, Kultur- og fritidschef 48 Hver eneste lille ny klasse
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereLæreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereSpørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold
Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereVision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17
Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSTRUKTUR PÅ OPLÆGGET
STRUKTUR PÅ OPLÆGGET Forholdet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet / de frivillige Det civile samfund og det aktive medborgerskab Det frivillige arbejdes mange facetter Det frivillige arbejdes
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereAchieving Intercultural Dialogue Through the Arts
Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts 26-28 May Ansøgning om støtte til international kunst- og kultur konference i København Ansøgere: Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK ) v. kurator Rikke
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereDannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereEnhedsskolen som politisk dannende institution
Enhedsskolen som politisk dannende institution Af Louise Nabe-Nielsen, projektleder i uddannelsestænketanken SOPHIA Folkeskolen er den væsentligste kulturinstitution i samfundet, og er af samme grund også
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereIt-rådgivningsgruppen. Hvad er digital dannelse i dag?
It-rådgivningsgruppen 26/11 2015 Hvad er digital dannelse i dag? Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Hvad er dannelse? Oplysning er menneskets udtræden af en selvforskyldt
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereFremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030
Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF enkeltfag Samfundsfag C
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes
Læs mereNaturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.
Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science
Læs mereStudieplan for HHA , studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mereSamfundsfag i gymnasiet
Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereARBEJDSMILJØ OG SUNDHED
ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED APRIL 2014 DSR HVAD KOMMER JEG IND PÅ? Arbejdsglæde er det muligt? Hvad er problemerne lokalt Og i et samfundsperspektiv? Hvad nu? ARBEJDSGLÆDE.. Arbejdsglæde er muligt, heldigvis,
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereDanske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk
hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter/ samfundsfag Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Privatøkonomi Velfærdssamf undet Danmark i verdenen Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske
Læs mereRedaktion: Lektor, cand.pæd. Hans Jørgen Kristensen Professor, ph.d. Per Fibæk Laursen
Gyldendals Lærerbibliotek henvender sig til lærerstuderende og folkeskolelærere, og til andre kommende og nuværende undervisere. Serien omfatter fag- og lærebogslitteratur inden for pædagogik, psykologi
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Læs mere