Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde"

Transkript

1 Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Historik... 3 Prisudviklingen på de takstbelagte tilbud... 4 Prisudviklingen fra 2011 til Prisudviklingen fra 2010 til Bilag Bilag 1: Metoder

3 HISTORIK indgik for takstfastsættelsen 2011 en aftale om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Aftalen indebar en 2 procents reduktion på taksterne i 2011 i forhold til 2010 før p/l-regulering. KKR s opfølgning i februar 2011 viste, at alle kommuner arbejdede med aftalen, og at kommunerne i hovedstadsregionen samlet set havde nået en reduktion af taksterne i 2011, som var betydelig højere end målet om 2 procent. Der var således sket et samlet fald på mellem 2,6 og 3,3 procent afhængigt af, om der blev vægtet med takstgrundlaget eller antal pladser. I alt 19 kommuner opnåede den fulde reduktion, mens otte kommuner ikke nåede reduktionen, jf. tabel 1. Tabellen nedenfor fremgår den gennemsnitlige prisudvikling i taksterne fra 2010 til 2011 fordelt på de enkelte kommuner henholdsvis vægtet på takstgrundlag og antal pladser. I hovedstadsregionen er der indgået to forpligtende kommunesamarbejder henholdsvis mellem Tårnby og Dragør Kommuner samt Ishøj og Vallensbæk Kommuner. For analysen af prisudviklingen betyder dette, at Tårnby og Ishøj har indberettet oplysninger om takster på vegne af henholdsvis Dragør og Vallensbæk, hvorfor det samlede antal kommuner i tabellen nedenfor er 27. 3

4 Tabel 1: gennemsnitlig prisudvikling i taksterne fordelt på kommuner Kommune gennemsnit (vægtet med takstgrundlaget) gennemsnit (vægtet med antal pladser) Albertslund -1,7 % -0,8 % Allerød -2,0 % -2,0 % Ballerup -4,7 % -7,1 % Bornholm -1,3 % 0,2 % Brøndby -2,3 % -3,0 % Egedal -2,7 % -1,6 % Fredensborg -2,7 % -6,0 % Frederiksberg -7,6 % -8,4 % Frederikssund -2,3 % -3,2 % Furesø -1,2 % -1,4 % Gentofte -2,8 % -2,4 % Gladsaxe 0,1 % -0,6 % Glostrup 1,6 % -9,5 % Gribskov -2,9 % -3,0 % Halsnæs -3,3 % -5,0 % Helsingør 0,3 % -1,4 % Herlev -3,4 % -1,7 % Hillerød -6,0 % -7,8 % Hvidovre -0,4 % -1,1 % Høje-Taastrup -10,3 % -8,9 % Hørsholm 1,2 % 1,8 % Ishøj (Vallensbæk) -3,7 % -3,7 v København -6,5 % -6,1 % Lyngby-Taarbæk -2,5 % -2,3 % Rudersdal -2,3 % -3,3 % Rødovre 1,5 % 2,6 % Tårnby (Dragør) -3,5 % -3,6 % Gennemsnit alle kommuner -2,6 % -3,3 % Kilde: Analyse af takstudviklingen ,, februar 2011 De kommuner, der ikke nåede den fulde reduktion, blev af opfordret til at arbejde for at nå målet i I styringsaftalen i Rammeaftale 2012 indgik aftale om følgende principper for fastsættelsen af taksterne i 2012: At kommunerne i 2012 skulle fastholde taksterne på niveauet for 2011 før p/l-regulering og inden for rammerne af den godkendte takstberegningsmodel. At de kommuner, der fra 2010 til 2011 havde reduceret taksterne med mindre end 2 procent, arbejdede videre for at nå målet i PRISUDVIKLINGEN PÅ DE TAKSTBELAGTE TILBUD I nærværende analyse afdækkes, i hvilket omfang de 29 kommuner i hovedstadsregionen har levet op til principperne i Styringsaftale 2012 vedrørende fastsættelse af takster i Analysen er foretaget på baggrund af kommunernes indberetninger af taksterne for Analysen består af to delanalyser: 4

5 Analyse af prisudviklingen fra 2011 til Analysen viser, i hvilket omfang kommunerne i 2012 har fastholdt taksterne på niveau før p/l-regulering. Analyse af prisudviklingen fra 2010 til Analysen viser, i hvilket omfang de kommuner, der fra 2010 til 2011 havde reduceret taksterne med mindre end 2 procent, har arbejdet videre for at nå målet i Københavns Kommune har ikke kunnet færdigberegne taksterne for alle kommunens tilbud inden for indberetningsfristen til nærværende analyse. Københavns Kommune indgår derfor ikke i analysen. Dette sammen med de tidligere nævnte to forpligtende kommunesamarbejder betyder, at det samlede antal kommuner i analysen er 26. I diagram 1 nedenfor sammenfattes prisudviklingen på de takstbelagte tilbud fra henholdsvis 2010 til 2011, 2011 til 2012 og 2010 til 2012 for kommunerne i hovedstadsregionen som helhed. Prisudviklingen er vægtet med både det budgetterede takstgrundlag og antallet af pladser i udgangsåret. Taksterne er opgjort i faste priser i 2010 P/L-niveau. Det skal bemærkes, at i analysen af prisudviklingen fra 2011 til 2012 anvendes 2011 som vægtningsår, mens de to øvrige analyser anvender 2010 som vægtningsår. Analysen af kan således tage højde for eventuelle ændringer, der er sket i tilbuddene i 2011, og giver derved et mere retvisende billede af udviklingen fra 2011 til Ændringer i tilbuddene kan for eksempel være af ændring af antal pladser og i det budgetterede takstgrundlag i 2011, samtidig med at tilbud kan være nedlagt og nye åbnet. Konsekvensen af at anvende forskelligt vægtningsår er dog, at der ikke er en nøjagtig én-til-én sammenhæng mellem analysen af , og de to øvrige analyser, hvilket også kan ses ud af diagram 1. I perioderne 2010 til 2011 og 2010 til 2012, kan der konstateres et fald i prisen på de gennemsnitlige takster i regionen uanset den anvendte vægtning, mens der i perioden 2011 til 2012 enten er tale om et svagt fald eller en svag stigning afhængigt af vægtningen. 5

6 Diagram 1: Oversigt over vægtede gennemsnitlige prisudvikling i taksterne i procent for hhv , og for kommunerne i hovedstadsregionen som helhed. -3,5-3,3 % -3,0-2,6 % -2,5-2,0-1,9 % -2,1 % -1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 gennemsnit (takstgrundlag) gennemsnit (antal pladser) 0,3 % gennemsnit (takstgrundlag) -0,02 % gennemsnit (antal pladser) gennemsnit (takstgrundlag) gennemsnit (antal pladser) Kilde: Kommunale indberetninger af takster , Fælleskommunalt sekretariat, januar Note: Eksklusiv Københavns Kommune i og Egedal Kommune har efter revision af kommunens takstberegningsmetode foretaget grundlæggende ændringer i takstberegningerne for Dette har medført stigning i taksterne på mellem 16 og 23 procent, og har samtidig gjort taksterne for de enkelte tilbud usammenlignelige med de tidligere år. Holdes Egedal Kommune ude af analyserne, er de gennemsnitlige takster for kommunerne som helhed faldet med ca. 0,7 procent i perioden og ca. 2,8 procent i perioden I det efterfølgende gennemgås analyserne af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud for henholdsvis og med henblik på at kortlægge, om kommunerne har levet op til principperne i Styringsaftale PRISUDVIKLINGEN FRA 2011 TIL 2012 Afhængigt af den anvendte vægtning er der for hovedstadsregionen som helhed enten sket et mindre fald i eller en mindre stigning i taksterne fra 2011 til 2012, jf. tabel 2. På baggrund heraf kan det udledes, at kommunerne samlet set omtrent har overholdt princippet i Styringsaftale 2012 om at fastholde taksterne i 2012 på 2011-niveau. Denne overordnede tendens dækker imidlertid over variationer kommunerne imellem. 16 kommuner har reduceret den gennemsnitlige takst fra 2011 til 2012 uanset vægtning. Seks kommuner har hævet taksterne uanset vægtning, og i fire kommuner er taksterne enten steget eller faldet afhængigt af den anvendte vægt. Den største reduktion i den gennemsnitlige takstudvikling i en kommune er på knap 14 procent, mens den højeste stigning er på ca. 23 procent. Af tabellen nedenfor fremgår den gennemsnitlige prisudvikling i taksterne fra 2011 til 2012 fordelt på de enkelte kommuner henholdsvis vægtet med henholdsvis takstgrundlag og antal pladser. 6

7 Tabel 2: gennemsnitlig prisudvikling i taksterne i orocent for perioden fordelt på kommuner Kommune gennemsnit (vægtet med takstgrundlag) gennemsnit (vægtet med antal pladser) Albertslund 0,5 % 0,6 % Allerød -10,1 % -13,5 % Ballerup -4,2 % -2,7 % Bornholm -0,6 % -1,9 % Brøndby -3,0 % -3,6 % Egedal 15,7 % 23,0 % Fredensborg -0,7 % -0,8 % Frederiksberg -2,0 % -3,5 % Frederikssund -5,3 % -6,5 % Furesø 4,2 % 12,5 % Gentofte -0,8 % -0,4 % Gladsaxe -2,2 % -3,8 % Glostrup 3,9 % 0,8 % Gribskov -1,1 % -1,9 % Halsnæs 0,3 % -0,02 % Helsingør -1,4 % -1,6 % Herlev 0,4 % -3,6 % Hillerød -2,6 % -0,4 % Hvidovre -0,3 % -0,8 % Høje-Taastrup 15,7 % 8,5 % Hørsholm -2,9 % -2,5 % Ishøj (Vallensbæk) 6,7 % 5,9 % København Lyngby-Taarbæk 0,3 % -1,8 % Rudersdal -0,2 % 1,0 % Rødovre -2,1 % -2,1 % Tårnby (Dragør) -1,6 % -1,4 % Gennemsnit alle kommuner 0,3 % -0,02 % Eksklusiv Egedal -0,4 % -0,9 % Kilde: Kommunale indberetninger af takster , Fælleskommunalt sekretariat, februar PRISUDVIKLINGEN FRA 2010 TIL 2012 Kommunerne i hovedstadsregionen har samlet set omtrent fastholdt en takstreduktion på 2 procent fra 2010 til Således har 22 ud af de 26 kommuner reduceret taksterne siden 2010 målt på en eller begge vægte, jf. tabel ud af de 19 kommuner, som havde opnået målsætningen om en reduktion af taksterne på 2 procent fra 2010 til 2011, jf. tabel 1, har fastholdt reduktionen på 2 procent, eller har fra 2011 til 2012 reduceret taksterne yderligere. Fire kommuner, som i 2011 levede op til målsætningen om en reduktion på 2 procent har hævet taksterne fra 2011 til 2012, og lever ikke længere op til målsætningen. Årsagerne til takststigningerne er blandt andet nye takstberegningsmetoder, høje omkostninger forbundet med tilbud, der står for lukning i 2012 samt tilbud med gæld, der skal afvikles. 7

8 En enkelt kommune havde indberettet forkerte takster til analysen i 2011, hvorfor kommunen fejlagtigt så ud til at leve op til målsætningen om 2 procents reduktion fra 2010 til Så selvom pågældende kommune har sænket taksterne i 2012 lever kommunen ikke op til de 2 procents reduktion i Københavns Kommune, der levede op til målsætningen i 2011, har, som tidligere beskrevet, ikke indberettet takstoplysninger for alle tilbud i 2012 og indgår ikke i analysen. Af tabellen nedenfor fremgår den gennemsnitlige prisudvikling i taksterne fra 2010 til 2012 fordelt på de enkelte kommuner henholdsvis vægtet med henholdsvis takstgrundlag og antal pladser. Tabel 3: gennemsnitlig prisudvikling i taksterne i procent for perioden fordelt på kommuner Kommune gennemsnit (vægtet med takstgrundlag) gennemsnit (vægtet med antal pladser) Albertslund -1,3 % -0,2 % Allerød -12,3 % -17,5 % Ballerup -9,0 % -10,5 % Bornholm -1,5 % -1,8 % Brøndby -5,0 % -5,9 % Egedal 13,6 % 22,9 % Fredensborg -3,5 % -3,3 % Frederiksberg -9,3 % -10,9 % Frederikssund -7,4 % -9,5 % Furesø 0,9 % 8,4 % Gentofte -3,4 % -3,0 % Gladsaxe -1,8 % -3,7 % Glostrup 8,2 % 8,7 % Gribskov -4,1 % -5,2 % Halsnæs -3,0 % -5,0 % Helsingør -1,1 % -1,3 % Herlev 1,2 % -2,8 % Hillerød -8,5 % -8,2 % Hvidovre -0,7 % -2,1 % Høje-Taastrup 4,2 % -0,2 % Hørsholm -1,6 % -1,1 % Ishøj (Vallensbæk) 2,7 % 1,5 % København Lyngby-Taarbæk -2,5 % -1,8 % Rudersdal -1,9 % -2,4 % Rødovre -0,6 % 0,4 % Tårnby (Dragør) -1,2 % -1,1 % Gennemsnit alle kommuner -1,9 % -2,1 % Eksklusiv Egedal -2,5 % -3,1 % Kilde: Kommunale indberetninger af takster , Fælleskommunalt sekretariat, februar Som tidligere beskrevet levede otte kommuner ikke op til målsætningen i 2011 om at reducere taksterne med 2 procent fra 2010 til Heraf har to kommuner fra 2010 til 2012 reduceret taksterne med 2 procent eller mere målt med den ene vægt og lever dermed op til princippet i Styringsaftale 2012 om at arbejde videre for at nå reduktionen på 2 procent. 8

9 Seks kommuner, som ikke levede op til målsætningen om reduktion af taksterne på 2 procent fra 2010 til 2011, lever stadig ikke op til målsætningen i Heraf har fire kommuner fra 2011 til 2012 reduceret taksterne væsentligt, dog ikke tilstækkeligt til at leve op til målsætningen om 2 procents reduktion i forhold til To af de seks kommuner har derimod hævet taksterne fra 2011 til

10 BILAG BILAG 1: METODER Der er i nærværende analyse anvendt samme metode til at analysere prisudviklingen på de takstbelagte tilbud som ved den tilsvarende analyse i Analysen er baseret på kommunernes indberetninger af takstoplysninger for 2010, 2011 og Kommunerne har indberettet oplysninger for alle kommunalt ejede tilbud på såvel det specialiserede socialområde som på specialundervisningsområdet samt selvejende tilbud på samme områder, som kommunerne har driftsoverenskomst med. Analysen omfatter tilbud på både børne- og ungeområdet samt voksenområdet. Kommunerne har ikke skulle indberette data for tilbud, som er rene interne tilbud, og hvor der ikke forekommer salg af pladser til andre kommuner. Analysen viser den gennemsnitlige prisudvikling i taksterne for de indberettede tilbud fordelt på kommuner. Prisudviklingen er vægtet med både det budgetterede takstgrundlag og antallet af pladser i udgangsåret. Det vil sige, at analysen af prisudviklingen fra 2010 til 2012 er vægtet med 2010, mens analysen af prisudviklingen fra 2011 til 2012 anvender 2011 som vægt. Årsagen til, at 2011 anvendes som vægt i analysen af prisudviklingen fra 2011 til 2012 er hensynet til, at analysen i videst muligt omfang skal afspejle den seneste udvikling inden for antal pladser og takstgrundlag inden for tilbuddene. Endvidere ville tilbud etableret i 2011 ikke kunne indgå i analysen, hvis 2010 var vægtningsår. Anvendelsen af forskellige vægtningsår har imidlertid den konsekvens, at analyserne af prisudviklingen for henholdsvis og ikke er fuldt sammenlignelige, da de anvendte vægte kan være forskellige, samtidig med at analyserne kan omfatte forskellige tilbud. Alle takster er omregnet til 2010 P/L-niveau før sammenligning. Tilbuddene på det specialiserede socialområde undergår som følge af nye krav og efterspørgsel i disse år en række tilpasninger. Sammen med de økonomiske udfordringer i kommunerne har dette blandt andet betydet, at en række tilbud er blevet omlagt, fusioneret eller lukket i 2011 og I nogle tilfælde er det af pågældende kommuner og /eller Fælleskommunalt sekretariat vurderet, at virkningerne af, at et tilbud er fusioneret eller lagt ind under et eksisterende tilbud, er så væsentlige, at taksterne i 2012 ikke er sammenlignelige med de forrige år. I sådanne tilfælde er både de gamle tilbud og de nyetablerede tilbud holdt ude af analysen af prisudviklingen for og Ligeledes kan gennemgribende ændringer af takstberegningsgrundlaget eller takststrukturen i et tilbud i 2012 betyde, at taksterne er vurderet usammenlignelige med tidligere år, hvorfor også disse tilbud er holdt ude af analyserne for og I analyserne for og anvendes antallet af pladser ikke som vægt i de tilbud, som er opgjort i timetal eller antal ambulante forløb,. Disse tilbud er udeladt af vægtningen, fordi de har et væsentligt højere antal pladser end de øvrige tilbud og derfor ville veje for tungt. For de kommuner, som har ambulante tilbud, betyder dette imidlertid, at der ikke er en én-til-én sammenhæng mellem perioderne og , når der vægtes med antal pladser. 10

11 Det skal bemærkes, at der i en række af kommunernes indberetninger til nærværende analyse er foretaget rettelser i takstoplysningerne for 2010 og Disse rettelser er korrigeret i opgørelserne fra tidligere år, og afspejles således i analyserne af prisudviklingen for og

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017 KKR Hovedstaden Marts 2017 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016 Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende

Evaluering af klinik på modul 1. Efterår (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende Evaluering af klinik på modul 1 Efterår 2015 (klinikperiode uge 39-40) DIA studerende 1 Indholdsfortegnelse Gennemførelsesoversigt... 3 Gennemførelsesoversigt primær... 3 Gennemførelsesoversigt for psykiatri...

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden

Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Vejledende rådighedsbeløb 2010 for personlige tillæg og enkeltydelser for kommuner i Region Hovedstaden Udarbejdet af Fagudvalget for pension, boligstøtte, sygesikring, kontanthjælp og sygedagpenge under

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri

Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning BILAG 1 Direkte 38666080 Journal-nr.: 17013661 Ref.: CLUN Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri Dato: 21. august 2018 Hvis der etableres

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: [email protected] J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Region Hovedstaden MELLEMKOMMUNALE BETALINGSAFTALER SKOLE og SFO Aftaler om betaling i forbindelse med frit valg på skoleområdet Aftalen gælder den fulde mellemkommunal afregning for elever, der har benyttet folkeskolelovens

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016 KKR Hovedstaden Marts 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Vedtægter for. Væksthus Hovedstaden

Vedtægter for. Væksthus Hovedstaden Vedtægter for Væksthus Hovedstaden Rev. Oktober 2012 Navn og hjemsted Stk. 1. Institutionens navn er Væksthus Hovedstaden. Stk. 2. Fondens hjemsted er Region Hovedstaden Stk. 3. Fonden er stiftet af: Albertslund

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere