Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
|
|
- Else Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske ministeriers fortælling om den strukturelle ledighed er, at den på trods af finanskrisen er faldet støt siden erne. Afhængigt af, hvilket ledighedsmål der benyttes, så ved vi reelt ikke, om reformerne faktisk har fået den strukturelle ledighed til at falde under krisen. Benyttes Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse, så ser det faktisk ud til, at den strukturelle ledighed er steget under finanskrisen. af senioranalytiker Jon Nielsen og stud.polit. Eva Smidt 15. november 218 Analysens hovedkonklusioner De økonomiske ministeriers fortælling om den strukturelle ledighed i Danmark er, at den er faldet siden erne. Finansministeriet har flere gange koblet udviklingen i den strukturelle ledighed sammen med virkningen af gennemførte reformer. Tallene for ledighedens strukturelle niveau er dog helt forskellige afhængigt af, om man opgør ledigheden ud fra de offentlige registre eller Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Fortællingen om, at strukturledigheden trods finanskrisen er faldet i de sidste år, holder kun, hvis man ser på registerledigheden. For AKU-ledigheden ser billedet helt omvendt ud. Stigningen i den strukturelle AKU-ledighed ser ud til at hænge sammen med finanskrisen. Hvis krisen har påvirket strukturledigheden, skal man gøre mere for at dæmpe lavkonjunkturer fremover og bruge højkonjunkturer til at få personer på kanten af arbejdsmarkedet ud i job. Der er derfor grund til at tolke strukturelle skøn med stor ydmyghed. Kontakt Senioranalytiker Jon Nielsen Tlf Mobil jn@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Reformer sigter på at forbedre strukturer, men resultatet er ukendt De økonomiske ministeriers fortælling om den strukturelle ledighed (det langsigtede ledighedsniveau) er, at den er faldet støt siden erne. Finansministeriet har flere gange koblet udviklingen i den strukturelle ledighed sammen med virkningen af gennemførte reformer. Der er ikke nogen tvivl om, at veldesignede reformer kan påvirke det langsigtede ledighedsniveau. Men det er faktisk uklart, om den strukturelle ledighed er steget eller faldet under finanskrisen. Udviklingen i ledigheden kan opdeles i to dele: Midlertidige udsving og varige niveauskift. Når ledigheden stiger eller falder, kan det således enten afspejle en ændring i det langsigtede niveau eller en midlertidig afvigelse fra det langsigtede niveau. Ledighedens langsigtede niveau kaldes strukturledigheden. Det er ikke noget, man kan observere eller måle, men en størrelse, man må beregne sig til. Når reformer af eksempelvis dagpengesystemet forsøger at nedbringe ledigheden, så er det den strukturelle ledighed, der er målet. For dagpengereformer ændrer også vilkårene for arbejdsløse på lang sigt. Når man derimod sætter offentlige anlægsprojekter i gang under lavkonjunkturer, så er det for at mindske de midlertidige udsving i ledigheden. Der er imidlertid stor diskussion blandt økonomer om, hvorvidt økonomiske konjunkturer også kan påvirke ledighedens langsigtede niveau. Hvis konjunkturforhold kan påvirke arbejdsmarkedets strukturer, skal man gøre meget mere for at dæmpe lavkonjunkturer fremover. Og omvendt betyder det, at der kan være langvarige positive effekter, hvis højkonjunkturer også får skabt jobs til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor har debatten betydning for, hvor meget man skal gøre for at bekæmpe, at højkonjunkturer fører til arbejdskraftmangel. Debatten er ikke mindst blusset op i de senere år, hvor en del internationale studier har påvist langvarige effekter af tidligere kriser. Finansministeriet har undersøgt spørgsmålet i 214 og har fundet, at strukturledigheden i Danmark ikke påvirkes af konjunkturudsving men igen på baggrund af den registrerede ledighed. Når vi lægger AKU-ledigheden til grund, kan det derimod godt se ud som om, at skiftet i det strukturelle niveau hænger sammen med finanskrisen. Uvist om ledighedens grundniveau er steget eller faldet Der er to kilder til ledighedsopgørelser i Danmark: De offentlige ydelsesregistre og Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelser (AKU). Hvor registerledigheden overordnet set er faldet siden årtusindskiftet, så er AKU-ledigheden steget markant under krisen og er stadig betydeligt over niveauet fra før krisen. Det fremgår af figur 1. 2
3 Figur 1. Ledigheden ifølge AKU-opgørelsen og bruttoledigheden 1. personer personer AKU-ledighed Bruttoledighed (registertal inkl. aktiverede) Anm.: Aktiverede tæller med i AKU-ledigheden, hvis de har søgt job for nylig og umiddelbart kan starte i job. Se bilagsboks 1 for uddybning. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Der er ikke ét af de to ledighedsmål, som entydigt giver det mest retvisende billede af antallet af ledige. Arbejdskraftundersøgelsen er en internationalt anvendt opgørelse, hvor et stort udsnit af danskerne svarer på, om de har søgt job inden for de seneste uger og er klar til at starte i job. Registerledigheden opgør alle jobparate modtagere af forskellige offentlige ydelser ud fra administrative data. Hvis mange arbejdsløse er faldet ud af ydelsessystemet, vil registerledigheden derfor være lavere end AKU-ledigheden. Vi har uddybet forskellen mellem de to ledighedsmål i bilagsboks 1. I figur 2 har vi beregnet de strukturelle niveauer for AKU-ledigheden og bruttoledigheden. Vi har anvendt en metode, der svarer til de økonomiske vismænds metode og minder om Finansministeriets, jf. bilagsboks 2. Både Vismændene og Finansministeriet skønner den strukturelle ledighed ved at beregne det ledighedsniveau, hvor industriens lønvækst svarer til den langsigtede lønvækst. Den langsigtede lønvækst er også en beregnet størrelse. Ifølge AE s beregninger var den strukturelle ledighed i 217 på 4,3 pct., hvis vi lægger den registerbaserede ledighed (inkl. aktiverede) til grund. Vurderet på baggrund af registertallene er den strukturelle ledighed blevet løbende forbedret siden 27. Hvis vi i stedet baserer beregningen på AKU-opgørelsen, var den strukturelle ledighed 5,9 pct. i 217. Vurderet på baggrund af AKU-tallene er der sket en strukturel forværring siden 27 muligvis på grund af finanskrisen. Det fremgår af figur 2. Forskellen kan som sagt skyldes, at personer, der er faldet ud af ydelsessystemet, tæller med i AKUopgørelsen, men ikke i registerledigheden. Tilsvarende er der sket en stor stigning i antallet af studerende, hvoraf en del kan være aktivt jobsøgende og klar til at starte i job. Jobsøgende personer uden dagpenge eller kontanthjælp bidrager til den faktiske og strukturelle AKU-ledighed, men kan ikke ses i den faktiske eller strukturelle registerledighed. 3
4 Figur 2. Skøn for det strukturelle niveau af AKU-ledigheden og registerledigheden Pct AKU-ledighed Registerledighed Pct Strukturel AKU-ledighed Strukturel registerledighed Anm.: Registerledigheden er opgjort inkl. aktiverede. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Figur 2 viser således, at skøn for ledighedens strukturelle niveau er helt forskellige afhængigt af, om man lægger registerledigheden eller AKU-ledigheden til grund. Fortællingen om, at strukturledigheden trods finanskrisen er faldet i de sidste år, holder kun, hvis man ser på registerledigheden. For AKU-ledigheden ser billedet helt omvendt ud. Der er derfor grund til at tolke strukturelle skøn med stor ydmyghed. Stigningen i den strukturelle AKU-ledighed kan som sagt skyldes finanskrisen. Ifølge de beregninger, der ligger bag figur 2, begyndte den strukturelle AKU-ledighed at stige allerede i årene før finanskrisen. Det er en rent teknisk konsekvens af den anvendte beregningsmetode, dvs. af de antagelser, der ligger bagved skønnet. Der kan godt være sket et strukturelt skift i forbindelse med finanskrisen, som metoden opfanger nogle år for tidligt. Hvis det er tilfældet, kan det også tænkes, at strukturerne på arbejdsmarkedet vil blive gradvist bedre, hvis den aktuelle gode konjunktursituation varer ved. Og at en fremtidig strukturel forbedring beregningsteknisk vil smitte af på fremtidige skøn for den strukturelle ledighed i dag. Ifølge beregningerne i figur 2 lå både registerledigheden og AKU-ledigheden omtrent på deres strukturelle niveau i 217. Det kan tages som tegn på, at arbejdsmarkedet hverken var præget af mangel på arbejdskraft eller jobs i 217. Når de to beregninger peger på omtrent det samme ledighedsgab (forskellen mellem den faktiske og strukturelle ledighed), skyldes det, at ledighedsgabet er skønnet ud fra lønstigningstaktens nuværende og langsigtede niveau. I de to beregninger er der anvendt samme data for lønstigningstakten og de faktorer, som antages at påvirke lønstigningstakten på langt sigt. 4
5 Boks 1. Anvendte ledighedsbegreber i Danmark I Danmark anvendes tre forskellige ledighedsbegreber. Den registrerede ledighedsstatistik, der omfatter netto- og bruttoledigheden, er en månedlig totaloptælling baseret på data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ud over den registrerede ledighed opgøres ledigheden i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der opgøres vha. stikprøver efter en internationalt fastsat metode. Data for både AKU-ledigheden og registerledigheden er løbende blevet forbedret. AKU-opgørelsen var baseret på en noget mindre stikprøve i 199 erne, hvor registreringen af de ledige i ledighedsregistrene også var mere lempelig. Det kan forklare de store forskelle i starten af 199 erne. Nettoledighed Den registrerede nettoledighed måler antallet af årige jobklare modtagere af dagpenge, kontanthjælp og starthjælp opgjort i fuldtidspersoner. Det betyder, at nettoledigheden dækker personer, der skønnes jobklare og ikke er i aktivering. Den registrerede nettoledighed bliver opgjort hver måned. Bruttoledighed Den registrerede bruttoledighed måler ligesom nettoledigheden - antallet af årige personer der modtager dagpenge fra en a-kasse eller som er jobklare kontanthjælpsmodtagere opgjort i fuldtidspersoner. Derudover medregner bruttoledigheden også personer i aktivering. Den registrerede bruttoledighed bliver opgjort hver måned. AKU-ledigheden Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledighed) er en stikprøveundersøgelse blandt danskere i alderen år. AKU-ledigheden følger en international anvendt definition. Det betyder, at AKU-ledigheden bl.a. kan benyttes til at sammenligne ledigheden mellem forskellige lande. Ledige efter denne definition er personer, der 1) ønsker et arbejde, 2) har søgt job indenfor de seneste fire uger, 3) kan tiltræde et job indenfor de næste to uger. Det betyder, at AKU-ledigheden bl.a. fanger personer, som ikke modtager dagpenge og ikke har ret til kontanthjælp, som arbejdsløse. Da AKU-ledigheden er interviewbaseret, kan der være problemer med stikprøveusikkerhed og fejlsvar. Illustration: De tre ledighedsbegreber i Danmark Bruttoledighed (Nettoledige + aktiverede) Nettoledighed (Modtagere af dagpenge, jobklare kontanthjælpsmodtagere) AKU-ledighed (Ønsker et arbejde, har søgt job, kan tiltræde) 5
6 Boks 2. Sådan har vi skønnet strukturelle niveauer Den strukturelle ledighed kan ikke observeres, men må skønnes. Vi har skønnet den strukturelle ledighed ved hjælp af et såkaldt Kalman-filter. Konkret har vi tilpasset vismændenes specifikation af Kalman-filteret. Finansministeriet, Nationalbanken og EU-Kommissionen anvender også Kalman-filtre, men lægger lidt andre data og antagelser til grund. Kalmanfiltre bruger information om lønstigningstakten som signal om, hvornår ledigheden er over og under sit strukturelle niveau. Estimationen af den strukturelle ledighed sker således på baggrund af en sammenhæng mellem lønstigningstakten og den strukturelle ledighed: Hvis ledigheden er højere end den strukturelle ledighed, så er reallønsfremgangen lavere end produktivitetsvæksten (korrigeret for andre relevante forhold). Det er også nødvendigt at gøre antagelser om, hvordan den strukturelle ledighed og afvigelsen mellem den faktiske og strukturelle ledighed (det såkaldte ledighedsgab), udvikler sig. Vi antager ligesom vismændene, at de afhænger af sig selv i tidligere perioder. I estimationer på AKU-data har vi estimeret Kalman-filteret på data for og har derefter udvidet med 217-data for ledigheden. I figur 2 er Kalman-filteret for registerledigheden estimeret på data for Den generelle lønstigningstakt er indikeret ved lønstigningerne i industrien ifølge Danmarks Statistiks ADAM-databank. Det har betydning, om man bruger nettoledigheden eller bruttoledigheden, dvs. om registerledigheden omfatter aktiverede eller ej. Lønstigningstaktens følsomhed over for ledighedsgabet er statistisk signifikant, men bliver markant lavere, hvis man inkluderer aktiverede, end hvis man udelader dem. Det indikerer, at lønstigningstakten er et dårligt signal om det strukturelle antal aktiverede. I figur 2 har vi ikke desto mindre medtaget de aktiverede i registerledigheden, da de økonomiske ministerier plejer at vurdere presset på arbejdsmarkedet ud fra bruttoledigheden. Kilde: AE vha. De Økonomiske Råd, Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår
Oversete ledige øger jobkøen med op imod personer
Oversete ledige øger jobkøen med op imod. personer Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse er der væsentligt flere ledige, end man kan se i de offentlige registre over personer, der modtager
Læs mere62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden
62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereFald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob
Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereNyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereLav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked
Lav grad af marginalisering på det danske arbejdsmarked Under krisen steg arbejdsløsheden i Danmark voldsommere end i mange af de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Men selv om mange blev arbejdsløse,
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereLangtidsledigheden er næsten halveret
en er næsten halveret De sidste seks år har dansk økonomi nydt godt af en kraftig jobfremgang på arbejdsmarkedet. I løbet af den tid er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret. Danmark har den
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereDer bliver færre servicemedarbejdere
Der bliver færre servicemedarbejdere pr. borger Den offentlige beskæftigelse er i dag lidt lavere end i 2. Dermed er den offentlige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse mindsket. Pr. borger
Læs mereLEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR
LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereFlere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år
Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereArbejdsløsheden stiger for anden måned i træk
Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereFlere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst
Flere svage kontanthjælpsmodtagere: Et loft er nytteløst Nye tal viser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere ligger relativt stabilt omkring 157.000 fuldtidspersoner. Antallet af kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereKrisen kan hæve den strukturelle ledighed med
Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked Maj 2012 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede ledighedsstatistik,
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereFå er midlertidigt ansat i Danmark
Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen
Læs mereFlere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet
Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet Siden opsvinget begyndte i 2013 er der kommet markant flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Målt i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mere3 ud af 4 kontanthjælpsmodtagere
Over 1. skjulte ledige kontanthjælpsmodtagere 3 ud af 4 kontanthjælpsmodtagere regnes ikke som arbejdsløse De seneste arbejdsløshedstal viser, at der i juni 212 var ca. 34. kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDebatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte
Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Modsat det indtryk man ofte får i den offentlige og politiske debat, er der ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt. Der
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereFremgang bør afspejle sig i de unges muligheder
Fremgang bør afspejle sig i de unges muligheder Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger og ledigheden falder. Der er imidlertid stadig store grupper i Danmark, hvor fremgangen ikke
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereUnge på kontanthjælp er slået flere år tilbage
Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.
Læs mereTusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre
Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap 9.900 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereDanske svende blandt dem med lavest ledighed i EU
Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mereRekord få ledige kommer i job
Nye tal fra Beskæftigelsesministeriets Jobindsats.dk viser, at rekord få ledige kommer i job. Den seneste måling, der går frem til. kvartal 010 viser, at kun 9, procent af dem, der påbegyndte et ledighedsforløb,
Læs mere11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling
11 kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling Fra d. 1. oktober træder kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i kraft. Ser man på antallet af kontanthjælpsmodtagere pr. ledig stilling i Jobnet, som er
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereMarkant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere
Markant fald i aktiveringen af dagpengemodtagere Aktiveringen af dagpengemodtagere er faldet markant siden 212. Antallet af fuldtidsaktiverede er samlet set reduceret med omkring 75 procent. Tager man
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereDet svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark
Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mere30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende
3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereDen høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast
Den høje arbejdsløshed risikerer at bide sig fast Arbejdsløsheden var ved udgangen af 211 på omtrent samme niveau, som da vi tog hul på 211. Ledighedskøen har dermed været præget af en usædvanlig stilstand,
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mere