Fanø Klimaregnskab 2009

Transkript

1 Udarbejdet af Fanø Klimaregnskab 2009 FANØ KØMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fanø klimaregnskab Klimabelastning fra Fanø Kommune 6 Klimabelastning fra energiforbrug til opvarmning 8 Klimabelastningen fra elforbrug 10 Klimabelastningen fra transport 12 Klimabelastningen fra landbrug 14 Opsamling 15 Klimaregnskabet er udarbejdet af Tomas Sander Poulsen og Mads Werge, PlanMiljø, for Fanø Kommune Januar 2011 Layout: DesignKonsortiet

3 Forord Dette er det første klimaregnskab for Fanø og indeholder en opgørelse over Fanøs samlede klimabelastning i 2009 fra de forskellige kilder. Forvaltningen i Fanø Kommune har igangsat denne udredning af Fanøs samlede CO 2 -regnskab med henblik på videre drøftelser af mål og målsætninger for reduktioner i CO 2 -udledningerne fra Fanø. Planen er i forlængelse af klimaregnskabet for 2009 udarbejde en klima- og bæredygtighedstrategi for øen. I den forbindelse er et klimaregnskab et centralt værktøj, der bruges til at måle udviklingen i klimabelastningen fra forskellige aktiviteter og samtidig dokumenterer, hvorvidt det er lykkedes at nå opstillede mål for reduktion af klimabelastningen. Formålet med klimaregnskabet er at skabe et overblik over de konkrete CO 2 -udledninger, således at kommune, erhverv og borgere får et godt grundlag til at diskutere og prioritere fremtidige indsatser. På grund af de mange feriegæster og andre besøgende, der hvert år i ferieperioderne mangedobler antallet af forbrugere på Fanø, vil klimaregnskabet, hvor det er relevant, indeholde opgørelser for de udledninger, der kan knyttes til øens mange gæster. Fanø klimaregnskab 2009 er udarbejdet på baggrund af de gældende principper og metode til beregning af klimaregnskaber. Opgørelsen af klimaregnskabet er udarbejdet på baggrund af KLs kommunale CO 2 -beregner. 3

4 Fanø klimaregnskab Den samlede udledning af drivhusgasser fra Fanø i 2009 er beregnet til tons CO 2. Det svarer til en gennemsnitlig udledning på ca. 6,2 tons CO 2 pr. indbygger. Denne udledning er mindre end landsgennemsnittet på ca. 12 tons/år pr. indbygger men større end de anbefalede 2 tons pr. indbygger. De tre væsentligeste årsager til at den gennemsnitlige udledning pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet: a) Fanø har et effektivt energiforsyningssystem baseret på fjernvarme, b) Fanø har ingen energiforbrugende industri og c) ca. 20 % af elforbruget dækkes med CO 2 neutral vindenergi. I nedenstående figur 1 er vist den relative procentvise fordeling af CO 2 -emissionen fordelt på kilder. Som det fremgår af figur 1, er den største enkeltkilde til CO 2 -udledning elforbruget i Fanøs godt fritidshuse. CO 2 -udledningen fra aktiviteter relateret til besøgende (transport og elforbrug i fritidshuse) udgør ca. 28 % af den samlede udledning. Landbrug 11% Fjernvarmeforbrug 4% Tab i fjernvarmenet 2% Opvarmning med oliefyr 7% Færgetransport 14% Forbrug af el - fastboende 20% Transport besøgende 6% Transport fastboende 2% Forbrug af el - handel og service 7% Forbrug af el - kommunen 5% Forbrug af el - besøgende 22% Figur 1: Samlede CO 2 -udledninger fra Fanø fordelt på kilder 4

5 Tabel 1: Fanø klimaregnskab 2009 fordelt på sektorer Kilder til CO 2 -udledning Sektor Forbrug Udledning tons CO 2 Fjernvarmeforbruget MWh 777,3 Tab i fjernvarmenettet MWh 317,5 Opvarmning med oliefyr Liter 1396,9 Forbrug af el fastboende MWh 4045,3 Forbrug af el besøgende MWh 4438,6 Forbrug af el kommunen MWh 904,0 Forbrug af el handel og service MWh 1.449,0 Transport fastboende 379,9 Transport besøgende 1155,8 Færgetransport liter 2866,3 Landbrug 2181,8 Total CO2-udledning ,4 Hvis CO 2 -belastningen fra besøgende isoleres og trækkes fra det samlede drivhusregnskab er den relative CO 2 - udledning fra Fanø på tons CO 2 svarende til ca. 4,4 tons CO 2 pr. indbygger. CO 2 -udledningen fra fastboende til opvarmning og fra elforbrug er en anden væsentlig kilde og udgør over 30 % af den samlede udledning. Derimod udgør el- og varmeforbruget fra Fanø Kommune og erhvervene under 15 % af den samlede udledning. I tabel 1 er CO 2 -udledningerne specificeret i forhold til sektorer. I nedenstående søjlediagram er den samlede CO 2 -udledning opdelt på hovedkilderne a) fastboende, b) besøgende, c) kommunen, d) erhverv e) færgedrift og f) landbrug. Det fremgår af figuren, at den primære CO 2 -udledning kommer fra boliger henholdsvis helårsboliger og fritidshuse - i forbindelse med det generelle elforbrug samt elforbrug til opvarmning (el-radiatorer etc.). Fanø Kommunes bidrag til CO 2 -udledningen er begrænset og udgør kun ca. 4 % af Fanøs samlede bidrag. Særskilt for sommerhusgæster er det udelukkende deres transport på øen samt deres forbrug af el (opvarmning, belysning, vaskemaskiner, sauna, spa, mikrobølgeovn, fjernsyn mv.) der er opgjort. De besøgendes effekt på erhvervslivets udledning i form af mere varetransport mv. er ikke medregnet under søjlen besøgende. Klimabelastningen fra erhvervslivet på Fanø udgør små 10 % af den samlede udledning og omfatter hovedsageligt elforbrug fra handel og service samt forbrug af fjernvarme og transport. Tons CO Fastboende Besøgende Kommunen Erhverv Færgedrift Landbrug Transport Fjernvarme Forbrug af el Dyrehold Opvarmning med oliefyr Figur 2: Samlet CO 2 -udledning fordelt på sektorer 5

6 Klimabelastning fra Fanø Kommune Fanø Kommune består af forvaltningen og en række institutioner inden for børnepasning, plejehjem, skole mv. samt forskellige driftsområder som gadebelysning, pumpestationer og lignende. Medregnet er udledningerne forbundet med energiforbrug, dvs. elforbrug og opvarmning samt transporten. Den relative fordeling af udledningerne fra Fanø Kommune fremgår af nedenstående figur 3. Kommunen havde i 2009 en samlet udledning på tons CO 2. Den største udledning sker som følge af kommunens elforbrug. Kun en mindre del af det samlede elforbrug går til opvarmning og det skønnes at det højst er 20 % af kommunens CO 2 -udledning der stammer fra varmeforbruget. Transport udgør 5 % og omfatter tjenestekørsel, hjemmepleje og materielkørsel. Kollektiv trafik er ikke omfattet. Det kommunale el-forbrug er specificeret yderligere i figur 4 på næste side. Forbrug af el 80% Transport 5% Fjernvarme 9% Individuel opvarminig (excl. elvarme) 6% Figur 3: Den relative fordeling af CO 2 -udledninger fra Fanø Kommune 6

7 Uspecificeret kommunalt forbrug 29% Nordby fjernvarmecentral 4% Fanø Plejecenter 6% Sundhedshuset 1% Administrationsbygninger 3% Beredskab 1% Fanø efterskole mm. 6% Bibliotek 1% Børnepasning 2% Sports- og fritidsanlæg 7% Gadebelysning 11% Kloak og spildevand 4% Nordby skole 9% Vandværk 13% Genbrugsstation/materialegård 1% Offentlig toiletter og ventesal 1% Figur 4: Specificering af Fanø Kommunes elforbrug Pumpestationerne til spildevand udgør den største enkeltkilde til kommunens CO 2 -udledning. Pumpe- og pumpestationerne stod for 13 % af kommunens udledning i De ca. 40 pumper til spildevand er overgået til det private selskab Fanø Vand i Dernæst står gadebelysningen for ca. 11 %. Nordby skole, Fanø Efterskole, sportsog fritidsanlæg samt Fanø Plejecenter står hver især for 6 % af udledningen. Herudover er der en række mindre bidrag fra forskellige kilder. Udledningerne er beregnet på baggrund af forbrugsoplysninger fra Sydenergi. Det har ud fra de foreliggende tal ikke været muligt at bestemme de resterende 35 % af det faktuelle kommunale elforbrug. Dog skal det understreges, at der i det uspecificerede elforbrug ikke anses for sandsynligt at der er flere større enkeltforbrug. 7

8 Klimabelastning fra opvarmning For så vidt angår opvarmning af private husstande, kommunale institutioner og bygninger til erhvervsmæssig brug på Fanø er der noteret anvendelse af følgende opvarmningsformer: fjernvarme, oliefyr, el-radiatorer, varmepumper, jordvarme, træpillefyr og brændeovne. Derudover kan der også være enkelte husstande med solvarme og halmfyr mv., men det er ikke bekræftet. 900 husstande. Helårshuse med elvarme skønnes at udgøre ca. 160 husstande. Fjernvarme er primært installeret i området i og omkring Nordby og er derfor forbeholdt øens fastboende samt erhverv og kommunale institutioner i Nordby, men der er også enkelte installationer i Rindby. Der er knap 300 husstande med oliefyr, men i forhold til det samlede CO 2 -regnskab udgør denne opvarmningsform alligevel ca. 8 %, så relativt set er det klart den mest CO 2 - udledende opvarmningsform. Fjernvarmeforbruget står for 5 % af den samlede CO 2 -udledning men forsyner knap Tab i fjern- varmenettet tons CO Kommunale institutioner Private forbrugere Figur 5: CO 2 -udledninger forbundet med forbruget af fjernvarme på Fanø CO 2 -udledningerne fra fjernvarmeforbruget fordeler sig som vist i figur 5. Fjernvarmen på Fanø produceres på Esbjerg Værket og ledes til Nordby fjernvarmecentral via en undersøisk rørføring. Fjernvarmeproduktionen er en energieffektiv proces med en varmevirkningsgrad på over 280 %. Herfra skal dog fratrækkes et energitab af varme på ca. 29 % i forbindelse med distribution i fjernvarmenettet. Nordby fjernvarmecentral har oliekedler, der benyttes til supplerende fjernvarmeproduktion. Olieforbruget i disse kedler var i 2009 ca liter fyringsolie. El-opvarmning er relativt set den opvarmningsform som har den største CO 2 -udledning. Udledningen pr. GJ er næsten dobbelt så stor som den næststørste kilde, som er opvarmning med olie. Fjernvarme og varmepumper (og jordvarme) er klart de mindst CO 2 -udledende opvarmningsformer. Andre varmekilder så som brændeovne, træpillefyr og solvarme betragtes som CO 2 -neutrale opvarmningsformer. 8

9 Brændeovne medfører dog en uønsket partikelforurening. En varmepumpe giver en varmeveksling der er 2-4 gange større end det el input pumpen forbruger. Udskiftning af elvarme med varmepumper på Fanø vil derfor kunne reducere CO 2 -udledningen fra 2,2 tons ned til 0,6 tons årligt. I det samlede billede vil en udskiftning af eksempelvis alle private oliefyr på Fanø vil kunne give en klima gevindst på over tons CO 2. Miljøbelastning ved opvarmning af et eksempelhus, der bruger kwh om året til opvarmning: El-radiatorer: CO 2 -udledning er ca. 7,5 tons Oliefyr: CO 2 -udledning er ca. 3.9 tons Varmepumper, jordvarme: CO 2 -udledning er ca tons Fjernvarme: CO 2 -udledning er ca. 1,9 tons Kilde: Elsparefonden 9

10 Klimabelastning fra elforbrug Fordelingen af elforbruget på Fanø viser at det helt store forbrug sker i husholdningerne hos fastboende og i fritidshuse. Mange el-opvarmede helårshuse på Fanø er gamle huse, som er svære at isolerer, hvilket yderligere forstærker det betydelige CO 2 -bidrag der kommer fra herfra. Dog er det el-opvarmning af fritidshuse, der udgør langs den største andel af elforbruget, og er årsag til en betydelig del af husstandenes elforbrug og dermed også af det samlede elforbrug på Fanø. Figur 6 illustrerer CO 2 -udledningen fra elforbruget på Fanø. Den blå søjle er aktuelle CO 2 -udledning som følge af elforbruget. Den grønne søjle illustrerer den CO 2 -udledning, der ville være forekommet hvis Fanø ikke havde vindmøllestrøm fra de tre vindmøller. Vindmøllerne producerede i 2009 tilsammen ca MWh, svarende til en femtedel af Fanøs samlede CO 2 -udledninger fra elforbrug CO 2- udledning elforbrug (uden vedvarende energi) CO 2 -udledning for elforbrug (incl. Fanøs vindmølleenergi) Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Landbrug og gartnerier Figur 6: Tons CO 2 udledt fra elforbruget, illustreret både med og uden Fanøs vindmølleenergi 10

11 Elforbruget i husholdningerne er næsten ligeligt fordelt mellem fastboende og besøgende. Tilsammen medfører elforbruget fra husholdningerne udledninger af næsten tons CO 2, hvilket er svarende til ca. 50 % af den samlede CO 2 -udledning fra Fanø. Udskiftning til nye opvarmningsformer som luft/luft eller luft/vand varmepumper i de mange sommerhuse, der i dag er el-opvarmede, vil have en stor effekt på den samlede CO 2 -udledning fra Fanø. Ligesom flere vindmøller til at producere elektricitet til Fanø vil kunne nedbringe den samlede CO 2 -udledning fra Fanø betragteligt. 11

12 Klimabelastning fra transport Belastningen fra transporten på Fanø stammer både fra vare- og persontransport og både fra landtransport og fra Færgen, der forbinder Fanø med fastlandet. Fanø-færgen udgør en meget væsentlig andel af den samlede udledning fra transporten på Fanø. Færgen brugte 904 tons fuel olie i 2009 svarende til en CO 2- udledning på tons, altså godt 16 % af den samlede CO 2 - udledning på Fanø og over 65 % af den samlede udledning fra transport. Det har ikke været muligt at lave en valid beregning over, hvor stor en del af færgens forbrug der kan tilskrives fastboende og hvor meget der udledes grundet turisme. Som det fremgår af figuren står personbilerne for den største udledning fra landtransporten. Persontransporten dækker både fastboendes person- og varetransport og de mange besøgende på Fanø i I grove tal står de besøgendes transport for 75 % af de udledninger, der er forbundet med landtransporten på Fanø. Transporten udleder sammenlagt (færge plus landtransport) tons CO 2 årligt, svarende til 25 % af Fanøs samlede CO 2 -udledninger. Landtransporten alene udgør tons, svarende til godt 8 % af de samlede CO 2 -udledninger. I alt udleder færgen og landtransporten tons CO 2, hvad der svarer til over 22 % af den samlede CO 2 -udledning på Fanø i Personbiler 31% Fanø-færgen 65% Lastbiler 1% Varebiler 3% Busser <1% Knallerter <1% Motorcykler <1% Figur 7: Relativ fordeling af CO 2 - emissionen fra transport 12

13 Fanø færgen transporterede i 2009, biler mellem Esbjerg og Fanø. Forudsættes det at der i snit sidder 4 personer i bilerne, svarer det til en CO 2 -udledning forbundet med transporten på lidt over 4 kg. CO 2 pr. uge pr. besøgende på Fanø. Til sammenligning udleder en gennemsnitsbil med fire personer 54,2 kg CO 2 på at køre de 315 km fra Hamborg til Fanø, og ca. 13,5 kg CO 2 per person, altså 3 gange så meget som de besøgendes transport på selve Fanø. I nedenstående figur fremgår fordelingen af transporten mellem fastboende og turister. Her ses det at turismen står for ca. 75 % af den samlede klimabelastning fra landtransporten på Fanø. Varetransport (besøgende) 2% Personbiler (besøgende) 75% Personbiler (fastboende) 16% Varetransport (fastboende) 7% Figur 8: Transporten fordelt mellem fastboende og besøgende, samt den afstedkomne CO 2 -udledning 13

14 Klimabelastning fra landbrug Landbruget på Fanø består af en blanding af fuldtids- og fritidslandbrug. CO 2 -udledningerne fra landbruget stammer fra udslip af methan gas (en potent drivhusgas) fra kvæg samt fra dieselforbrug i forbindelse med markarbejde. Udledningen fra kvæg er beregnet ved hjælp af den kommunale klimaberegner på basis af oplysninger om landbrugsareal og dyrebesætning. Den seneste indberetning til Plantedirektoratet viser at der i 2008 blev dyrket hektar jord og baseret på gødningsregnskaber for dyreenheder er der regnet med en samlet kvægbesætning på 960 kvæg. Landbruget på Fanø bidrog med tons CO 2 i 2009, svarende til ca. 11 % af Fanøs samlede CO 2 -udledning og er således en relativ stor kilde i det samlede drivhusregnskab. Hovedparten kommer fra øens kvæg. Elforbrug (fuldtidslandbrug) <1% Samlet udledning fra markarbejde 25% Samlet udledning fra dyrehold 75% Figur 9: Landbrugets CO 2 -udledning 14

15 Opsamling Nærværende Klimaregnskab for 2009 er udarbejdet som grundlag til Fanø Kommunes videre arbejde med at udarbejde en klimaplan og bæredygtighedsplan for Fanø. I løbet af foråret 2011 vil kommunen og byrådet drøfte og prioritere relevante og perspektivrige klima indsatser for øen, hvor der ses på de forskellige muligheder indenfor erhverv, borgere, turisme, forsyning, transport osv. Som det fremgår af Fanø klimaregnskab 2009, er både borgere og besøgendes aktiviteter en væsentlig kilde til CO 2 -udledningen og omvendt er det kun et begrænset bidrag der kommer fra kommunens aktiviteter. Især øens elforbrug er et relevant indsatsområde, men også indenfor transport og erhverv er der interessante muligheder. Arbejdet med konkretisering af forslag til indsatser vil blive udviklet nærmere i det forestående arbejde med klima- og bæredygtighedsplanen. 15