Nye grønne kiler i hovedstaden

Transkript

1 Nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af kilerne xx. januar - xx februar 2015 UDKAST

2 Forord 2 Nye grønne kiler i hovedstaden

3 Indkaldelse af ideer og forslag 3

4 Nye grønne kiler i hovedstaden De grønne kiler i hovedstaden, skal sikre åbne områder til rekreation for storbyens befolkning og sikre, at det åbne og grønne landskab også i fremtiden vil være en del af billedet på hovedstaden. Samtidig skal kilerne, som et udtryk for grønne omgivelser og et godt miljø, også ses som vigtige parametre i de europæiske storbyers indbyrdes konkurrence om at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Herudover har kilerne betydning for en lang række overordnede interesser i det åbne land. Ophold i naturen kan bidrage til at nedsætte psykisk stress, ligesom motion og friluftsaktiviteter generelt fremmer sundheden. De grønne kiler indeholder også levesteder for vilde planter og dyr og er dermed med til at sikre eller øge den biologiske mangfoldighed. Desuden er friholdelsen af de grønne kiler for yderligere bebyggelse med til at beskytte værdifulde landskaber og kulturmiljøer. Endelig kan de grønne kiler medvirke til den nødvendige fremtidige klimatilpasning ved eksempelvis at sikre arealer til opmagasinering af regnvand og oversvømmelser som følge af klimaændringerne. De nye grønne kiler i henholdsvis Høje-Taastrup og Roskilde kommuner samt Greve, Solrød og Køge kommuner har fået navnene Fjordkilen og Bugtkilen efter det vand, der for begge byområders vedkommende har været en medvirkende faktor for byudviklingen gennem tiden. Fjordkilen og Bugtkilen knytter sig begge til det flade frugtbare moræneområde mellem Roskilde, Køge og København, der også kaldes Hedeboegnen. Egnen er kendetegnet ved Danmarks måske bedste landbrugsjord, hvilket sætter stort præg på landskabet og kulturmiljøerne i de to kiler. Bugtkilen og Fjordkilen har ligesom de øvrige grønne kiler som hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv og kan også anvendes til jordbrugsmæssige formål. Hensynet til god og lige adgang til friluftsområder for hovedstadens borgere indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har højeste prioritet i kilerne. Der skal derfor vises tilbageholdenhed med etablering af fritidsanlæg der kun er for medlemmer og har en lukket karakter med hegning og lignende, og planlægningen skal sikre at der bliver taget hensyn til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. For at sikre at det åbne land også i fremtiden vil have plads til udviklingen af store sammenhængende rekreative områder samt den fortsatte landsbrugsdrift, må der ikke byudvikles i de grønne kiler, og kilernes rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi må ikke forringes af f.eks. dominerende tekniske anlæg. De der i dag lovligt bor eller driver virksomhed indenfor de nye grønne kiler, kan fortsætte anvendelsen som hidtil, er med bestemmelserne for de grønne kiler sikret, at eventuel fremtidig udvikling af deres nærområde, vil have fokus på rekreation, natur, landskab, landbrug og friluftsliv. 4 Nye grønne kiler i hovedstaden

5 UD KA ST Indkaldelse af ideer og forslag 5

6 Fjordkilen i Roskilde og Høje-Taastrup Fjordkilen er beliggende i Roskilde og Høje- Taastrup kommuner nord for det byområde der i Fingerplanen kaldes Roskildefingeren og strækker sig som et ca. 2 km bredt bælte fra Sengeløse og den eksisterende grønne kile i øst, til Veddelev halvøen i Roskilde Fjord i vest. Fjordkilen danner ryg til de eksisterende og planlagte byområder i bybåndet, og udgør allerede i dag et grønt nærmiljø for de godt og vel mennesker, der i dag bor i kilen eller mindre end en kilometer fra kileafgrænsningen. Herudover har kilen, som del af den overordnede grønne struktur i hovedstaden, potentiale til at blive fritidslandskab for hele Hovedstadens befolkning, der eksempelvis kan nå kilen via Trekroner station og den planlagte forbindelse herfra til Risø samt Hedehusene station og busforbindelse nordpå mod landsbyen Soderup og mod Hillerød. Landskabet i Fjordkilen fremstår overordnet set som et enkelt og åbent landbrugslandskab med Roskilde Fjord som kilens varetegn og hovedattraktion. De udpegede bevaringsværdige landska- ber, kulturmiljøer og naturområder indenfor kilen samler sig i tre særligt oplevelsesrige delområder - Veddelev halvøen, Himmelev Skov og området omkring Soderup. De oplevelsesrige delområder danner, sammen med eksisterende rekreative tilbud, fundamentet for Fjordkilens fremtidige udvikling som regionalt friluftsområde. Herudover skal Fjordkilen ses i nær sammenhæng med resten af den regionale grønne struktur, hvor de store råstofindvindingsområder omkring Kallerup/Vasby danner et fremtidigt rekreativt knudepunkt. Fjordkilen foreslås sikret som et mere eller mindre ekstensivt landbrugsområde med mindre vådbundsområder, levende kulturmiljøer, Himmelev Skov og kyststrækning med kystoverdrev samt stier og cykelstier. Som rekreativt åndehul for nuværende og fremtidige borgere bør Fjordkilen rumme en mangfoldig natur i et spænd fra landbrugsområder og indpassede friluftsanlæg til mere urørt og beskyttet natur samt kulturmiljøer, som er en del af fortællingen om kilen, landskabet og egnen. 6 Nye grønne kiler i hovedstaden

7 UDKAST Er der områder du ser der med fordel kan undtages fra Fjordkilen eller omvendt blive en del af kilen? Hvilke elementer skulle en fælles fortælling om Fjordkilen indeholde? Hvordan kan kilen udvikles så Roskilde Fjord bliver nærværende i hele kilen? Hvordan kan landsbyerne i kilen bedst muligt blive en aktiv del af kilens attraktion som fortællingen om det levende kulturmiljø? Hvordan kan stationer og busforbindelse bruges som port til Fjordkilen for også resten af hovedstadens borgere? Hvordan kan vi kombinere den rekreative brug af landskabet med en aktiv landbrugsdrift, uden at forringe vilkårene for landbruget? Hvad skal der til for at de tidligere grusgravsområder kan udvikles til knudepunkter i den regionale grønne struktur? Har du forslag til hvordan kilen kan anvendes som ramme for natur-, kultur og landskabsbaseret læring og oplevelser? Hvordan kan landsbyerne i kilen og de tætte byområder, der grænser op til kilen (også fremtidige byområder) få mest mulig glæde af kilen, også som nærrekreativt område? Hvilke rekreative aktiviteter kunne du have behov for i fjordkilen? Kender du steder i den nye kile, hvor man med fordel kunne arbejde med vand og klimatilpasning og dermed skabe et mere interessant rekreativt område? Hvordan kan de 3 oplevelsesrige delområder Veddelev Halvøen, Himmelev Skov og området omkring Soderup styrkes, udvikles og forbindes som rygraden i kilen? Hvordan kan kilen understøtte Roskilde og Høje-Taastrup Kommuners visioner om at gøre naturen som rum for rekreation og motion til det lette valg for alle borgere i kommunen Hvad skal der til for at sikre at naturen i kilen udvikles og beskyttes, samtidig med at den bliver mere tilgængelig som rum for oplevelser? Hvor og hvordan kan sikring af grønne forbindelser til spredning af dyr og planter, med fordel tænkes sammen med rekreative forbindelser for mennesker? Er der et behov for flere stiforbindelser Sciis adi vitatat i kilen? iiscipiet og hvilken type stier synes du, der er behov plitas for? minis f.eks. minusae cykelstier, rorescil ridestier, trampestier eller in conecta plibus in. andet? Indkaldelse af ideer og forslag 7

8 Bugtkilen i Solrød, Greve og Køge Bugtkilen er beliggende i Greve og Solrød kommuner samt for en lille dels vedkommende i Køge Kommune. Kilen udløber i nord ved Greve landsby som en forlængelse af den eksisterende grønne kile, strækker sig sydpå langs det sammenhængende bybånd der i Fingerplanen kaldes Køgefingeren, og slutter ved Lille Skensved i Køge Kommune. Bugtkilen danner en 1,5-2 km bred grøn korridor mellem bybåndet og transportkorridoren, der er en strækning som er reserveret til fremtidige trafik- og forsyningsanlæg. Bugtkilen udgør en sikring af muligheden for udvikling af et stort sammenhængende fritidslandskab med attraktive rekreative muligheder langs de tæt befolkede områder i den næsten udbyggede byfinger ikke mindst på langt sigt. Godt borgere er beboende i eller indenfor en kilometer fra kilen. Herudover vil Bugtkilen, ligesom Fjordkilen, på sigt kunne fungere som fritidslandskab for også resten af hovedstadens befolkning, der eksempelvis kan nå kilen via Køge-bugt-motorvejen eller en af de mange S-togs stationer på Køgelinjen. Landskabet i Bugtkilen fremstår som et overordnet set fladt, enkelt og åbent landbrugslandskab, gennemskåret af en række moser, åer og ådale der snor sig vest-østgående gennem Bugtkilen og bybåndet ud til kysten. De særligt bevaringsværdige landskaber, kulturmiljøer og naturområder indenfor kilen samler sig omkring disse ådale i navnlig to oplevelsesrige delområder området omkring Jersie Mose og Skensved Å på grænsen mellem Solrød og Køge kommuner samt området omkring Karlstrup med blandt andet Karlstrup Mose på grænsen mellem Solrød og Greve kommuner. De oplevelsesrige delområder danner, sammen med de rige kulturmiljøer og eksisterende rekreative tilbud, fundamentet for Bugtkilens fremtidige udvikling som regionalt friluftsområde. Herudover skal Bugtkilen ses i nær sammenhæng med resten af den regionale grønne struktur, hvor Hedeland og kystkilerne med forbindelse til kysten langs Køge-Bugt udgør særlige støttepunkter. Er der områder du ser der med fordel kan undtages fra Bugtkilen eller omvendt blive en del af kilen? Hvad skal der til for, at man i fremtiden vil kunne fornemme hvornår man er indenfor og udenfor Bugtkilen? Hvilken profil bør Bugtkilen have hvilke elementer bør indgå i en fortælling om Bugtkilen? Hvad skal der til for at Bugtkilen i fremtiden kan være med til at promovere Greve, Solrød og Køge som gode kommuner at leve i? Hvordan vil Bugtkilens nærhed til jernbane og motorvej kunne vendes til en fordel for formidlingen af Bugtkilen og dens værdier? Hvordan kan Bugtkilen være med til at styrke de eksisterende landskabelige sammenhænge? Hvilke naturtyper eller landskabselementer kan være med til at øge oplevelsesværdien i Bugtkilen? Hvordan vil man kunne synliggøre de kulturhistoriske værdier i landskabet, og gøre disse til en del af Bugtkilens attraktion? Hvad skal der til for at gøre grænsefladen mellem bybåndet og det åbne land attraktivt som nærrekreativt område for Greve, Solrød og Køges egne borgere? Hvordan kan man udvikle områderne hvor Bugtkilen møder de grønne kystkiler til at være rekreative knudepunkter? Hvordan kan Bugtkilen arealerne op ad den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted og Køge Bugt Motorvejen anvendes? Og hvad med arealerne imellem disse? Er der friluftsaktiviteter, som med fordel kunne tænkes ind/ gives mulighed for i kilen? Hvordan kan organisationer, institutioner og du som borger bidrage til at opfylde kilens formål om rekreative områder? Skal kilen kunne være med til at aflaste fremtidige klimaudfordringer (fx regnvand og havvand)? Skal der være flere vådområder/mere vand i kilen? Og hvad skal det kunne? 8 Nye grønne kiler i hovedstaden

9 UDKAST Indkaldelse af ideer og forslag 9

10 Ideer til afgrænsningen af de to nye grønne kiler, Fjordkilen og Bugtkilen, samt forslag til det videre arbejde med planlægning og udvikling af kilerne til almene friluftslandskaber, mærkes med Ideer og forslag - Nye grønne kiler og sendes senest den xx. februar 2015 til: NST@nst.dk eller Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Den videre proces Efter indkaldelsen af ideer og forslag, vil der blive udarbejdet et forslag til et landsplandirektiv for den præcise afgrænsning af de to kiler. Landsplandirektivet forventes at komme i høring i anden halvdel af Samtidig vil der blive udarbejdet en samling af de indkomne ideer og forslag til den fremtidige anvendelse af kilerne. Samlingen vil fungere som inspirationskatalog for kommunerne, til det videre arbejde med den konkrete udvikling af kilerne som rekreative områder for hovedstadens borgere. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø