XXXXXXXX XXXXXX. Fyld dit bæger, og drik af det, inden det flyder over /6. Den danske model skal moderniseres /8. De delegerede tog vest på /10

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR KREDS VEST / EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET / NOVEMBER 2014 Man lærer sine småbørn bedre at kende Jakob Møller Lundberg og Bo Bennedsgaard fra Ringkjøbing Landbobank har begge to gange benyttet sig af muligheden for at tage fædreorlov med fuld løn. LÆS SIDE 4 XXXXXXXX XXXXXX Neceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam. LÆS SIDE X Fyld dit bæger, og drik af det, inden det flyder over /6 Den danske model skal moderniseres /8 De delegerede tog vest på /10

2 2 MEDARBEJDERE I BESTYRELSEN Af journalist Carsten Jørgensen Et stærkt hold i Kronjylland Tillidsmænd er kompetente bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor Tina Pausgaard, Jens Frovin Stampe Dahl og Jakob Thorgaard, der alle er tillidsmænd i Sparekassen Kronjylland, har en plan. De vil sammen gerne vælges som medarbejderrepræsentanter til Sparekassen Kronjyllands bestyrelse. Til februar skal MAB erne (medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer) vælges, og som tillidsmænd mener de tre, at de har gode forudsætninger for at sidde i virksomhedens bestyrelse. Vi er som tillidsfolk i kontakt med mange medarbejdere og ved, hvad der rører sig blandt dem. Jeg sidder i filialnettet, Jakob er investeringsrådgiver i hovedsædet og har sin gang i otte af sparekassens filialer, og Jens sidder i kommunikationsafdelingen, som er en stabsfunktion. Og vi sidder alle for tiden i SU (samarbejdsudvalget, redaktionen), siger Tina Pausgaard. Vi kan i kraft af vores hverv som tillidsmænd gøre en forskel for medarbejderne i bestyrelsen især på de større strategiske beslutninger, tilføjer Jakob Thorgaard, der ud over at være tillidsmand i Sparekassen Kronjylland er formand for Kreds Vest. Jens Frovin Stampe Dahl sidder i dag i sparekassens bestyrelse som en af i alt tre medarbejdervalgte. Det er spændende at sidde i bestyrelsen, og man får meget stor indsigt i virksomheden. Vi har en åben og ærlig dialog på bestyrelsesmøderne, og vi medarbejdere bidrager på lige fod med de seks øvrige bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af repræsentantskabet, siger han og fortsætter: Det er en kæmpe gevinst for mig, at jeg sidder både i SU og i bestyrelsen. Jeg kender debatten, der har været i bestyrelsen om de emner, vi efterfølgende drøfter i SU, og kender ledelsens argumenter, hvilket er en stor fordel. Ud over at få genvalgt Jens Frovin Stampe Dahl vil de tre også have kollegernes opbakning til Tina Pausgaard og Jakob Thorgaard i bestyrelsen, og de peger på, at de har kompetencerne til det. Nogle tror, at det er vigtigt at vælge medarbejderrepræsentanter med specialviden inden for eksempelvis kredit, men det er forkert. Man skal huske på, at de kreditsager, som bestyrelsen tager stilling til, forinden har været forbi sparekassens kreditafdeling, understreger de. Endnu et plus for de tre tillidsmænd er, at de har gennemført Finansforbundets fremragende tillidsmandsuddannelse, som har klædt dem på til at være stærke talsmænd og dygtige forhandlere for deres kollegaer. Tillidsmænd har en anden legitimitet Onsdag den 14. januar 2015 holder Den Faglige Personaleforening i Sparekassen Kronjylland generalforsamling, hvor det forestående MAB-valg vil være en del af dagsordenen. Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er indbudt som gæstetaler, og hun er ikke i tvivl om, at tillidsmænd gør en forskel som MAB ere. Du får en anden legitimitet over for bestyrelsen, når du har andre tillidsposter også. Som oftest er tillidsmænd også bedre uddannet til at sidde i bestyrelsen end ikke-tillidsmænd, siger Solveig Ørteby og henviser til, at Finansforbundet udbyder en særlig MAB-uddannelse for tillidsmænd. Hun har tidligere selv været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Danske Bank et hverv, som medarbejderne i landets største bank typisk udelukkende vælger tillidsmænd til. I andre større pengeinstitutter som Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord er der også overvægt af tillidsmænd blandt MAB erne. Bestyrelsen har ansvar Finansforbundets næstformand betoner, at man som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem også kan blive stillet til ansvar for de beslutninger, bestyrelsen træffer. Man skal være sig helt bevidst, at man som MAB er lige så ansvarlig som de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, og så skal man overveje, hvorfor man vil sidde i bestyrelsen. Hvis man kun gør det for prestigen og sin egen skyld, og man ikke ytrer sig på møderne, skal man hellere finde på noget andet at lave, understreger Solveig Ørteby. Foto: Martin Dam Kristensen

3 MEDARBEJDERE I BESTYRELSEN 3 MAB ernes rolle MAB erne skal varetage selskabets interesser helt på lige fod med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. De repræsenterer ikke i demokratisk forstand medarbejderne, men de repræsenterer dem, i den forstand at de sidder med en viden om, hvad der foregår internt i virksomheden, en indsigt som de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer sjældent har. MAB erne skal ikke fremføre tillidsmandssynspunkter i bestyrelsen. Det har man det faglige system til. Medarbejderne fik første gang plads i bestyrelser med aktieselskabsloven af 1. januar Ifølge loven skal bestyrelsesmedlemmerne, der er valgt af aktionærerne på generalforsamlingen, have flertal. Medarbejderne har halvt så mange pladser som de aktionærvalgte. Hvis der altså er seks aktionærvalgte, er der tre medarbejdervalgte. Tillidsmændene Tina Pausgaard, Jens Frovin Stampe Dahl og Jakob Thorgaard går efter at blive valgt som medarbejderrepræsentanter til Sparekassen Kronjyllands bestyrelse til februar.

4 4 FÆDREORLOV Af journalist Carsten Jørgensen Man lærer sine småbørn bedre at kende Jakob Møller Lundberg og Bo Bennedsgaard fra Ringkjøbing Landbobank har begge to gange benyttet sig af muligheden for at tage fædreorlov med fuld løn, sådan som overenskomsten giver ret til. Det er utroligt givende at være tæt på sit lille barn gennem længere tid, siger de For en generation siden hørte det til sjældenhederne, at mænd tog fædreorlov for at passe deres små børn, når deres koner eller kærester skulle tilbage på jobbet. Mændene havde måske nok lyst til at holde fædreorlov, men deres chefer og kulturen i det hele taget var ikke til, at mænd skulle gå hjemme i en periode og passe deres små børn. Sådan er det ikke længere. I standardoverenskomsten med Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har det længe været en rettighed for mænd, at tage op til 16 ugers fædreorlov heraf fire uger lige efter fødslen med fuld løn. Og politisk har der igennem en årrække været presset på for at tilskynde mænd til at benytte sig af fædreorloven, så kvinderne kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og der bliver mere ligestilling kønnene imellem i forhold til at tage sig af småbørnene og naturligvis også fordi mændene har fortjent at komme helt tæt på deres egne små børn. Jakob Møller Lundberg, privatkunderådgiver i Ringkjøbing Landbobank, har to gange benyttet sig af muligheden for at tage fædreorlov. Første gang i 2011 havde jeg i god tid forinden besluttet at tage fædreorlov, fordi jeg skulle skrive hovedopgave på min HD 2. del i finansiel rådgivning, som jeg var ved at tage. Men det var langtfra optimalt at skulle tage ansvar for min lille datter fra tidlig morgen til ud på aftenen og samtidig skrive opgave. Jeg var nok ikke helt bevidst om, at det er et fuldtidsjob at passe et barn på 8-10 måneder, fortæller han. Anden gang i 2013, da Jakob Møller Lundberg tog fædreorlov i otte uger for at gå hjemme med sin søn, fungerede det bedre. Begge gange har jeg fået lutter positive tilkendegivelser fra mine kunder, når jeg har fortalt, at jeg ville holde fædreorlov, siger Jakob Møller Lundberg. Her havde jeg fuld koncentration på at være sammen med min søn og i de sidste uger at få ham kørt ind i vuggestue. Der er selvfølgelig stor forskel på at gå på arbejde og at gå hjemme og have det fulde ansvar for den bette fra morgen til aften. Men det er utroligt givende at være så tæt på sit barn i 8-10-måneders alderen, hvor der er en helt anden kon- Foto: Jens Bach

5 FÆDREORLOV 5 takt end i barnets første måneder, siger Jakob Møller Lundberg. Fællestillidsmand på fædreorlov Ifølge Jakob Møller Lundberg er det meget almindeligt i Ringkjøbing Landbobank, at mænd benytter sig af muligheden for at tage fædreorlov. Fællestillidsmand Bo Bennedsgaard er helt enig. I sommer holdt han fire ugers fædreorlov, da han fik en datter, og til foråret tager han fire uger mere, når hans kæreste skal tilbage på sit job. Da Bo Bennedsgaard i oktober 2012 blev far til sin søn, holdt han fædreorlov i 10 uger i alt. Det har været et helt bevidst valg at tage fædreorlov begge gange. Det har været supergodt, at min kæreste og jeg har været sammen derhjemme de første fire uger efter fødslen, og jeg glæder mig til at holde de øvrige fire uger til foråret. Det giver en god mulighed for at lære mine børn at kende. De sidste uger skal jeg sørge for, at hun bliver kørt ind i vuggestuen, forklarer Bo Bennedsgaard, der har været tillidsmand og fællestillidsmand i Ringkjøbing Landbobank i cirka ti år. At han er væk fra tillidsmandshvervet i nogle perioder, når han holder fædreorlov, er intet problem. Jeg har nogle dygtige tillidsmandskollegaer, som kan passe tillidsmandsarbejdet i banken, når jeg er væk, og i øvrigt er det baseret på, at tillidsmandsarbejdet ikke må være afhængigt af en person. Men derudover er jeg jo aldrig længere væk end en telefonopringning, siger Bo Bennedsgaard, der dog har nogle formelle hverv som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og som medlem af samarbejdsudvalget, som han også varetager under sin fædreorlov. Både Bo Bennedsgaard og Jakob Møller Lundberg har fået positiv respons, når de har meddelt, at de ville holde fædreorlov. Begge gange har jeg fået lutter positive tilkendegivelser fra mine kunder, når jeg har fortalt, at jeg ville holde fædreorlov. Det har krævet noget tid at få clearet det af med kollegaerne, så de har kunnet overtage mine kunder, mens jeg var væk. Men vi er en bank, hvor vi har relativt stort kendskab til hinandens kunder, så det har fungeret fint, siger Jakob Møller Lundberg, der har besluttet Jeg er modstander af, at mænd skal tvinges til at holde tre måneders fædreorlov, sådan som nogle indimellem fremfører i den offentlige debat. De nuværende regler er meget fleksible og attraktive, siger Bo Bennedsgaard. at holde fædreorlov igen i 2015, når hans tredje barn er kommet til verden i maj. Jeg arbejder i bankens it-afdeling og er så heldig at have både en teamleder og en afdelingsleder begge er i øvrigt kvinder som er meget positive, i forhold til at jeg holder fædreorlov, og kollegaerne bakker også op. Det er også hidtil lykkedes mig at placere fædreorloven, så den ikke er ramlet sammen med afslutningen af et vigtigt projekt, siger Bo Bennedsgaard. Nej til tvungen fædreorlov Bo Bennedsgaard er meget tilfreds med, at fædreorloven i dag er meget fleksibel, så man i alt kan tage op til 16 uger med fuld løn. Jeg er modstander af, at mænd skal tvinges til at holde tre måneders fædreorlov, sådan som nogle indimellem fremfører i den offentlige debat. De nuværende regler er meget fleksible og attraktive. Jeg anbefaler mine mandlige kollegaer at hive nogle uger ud af kalenderen og holde orlov, når de bliver fædre. Det har både de og børnene godt af, siger han. RET TIL FÆDREORLOV Mandlige medarbejdere i den finansielle sektor har via overenskomsten ret til 12 plus fire uger med fuld løn, hvis dagpengerefusionen udgør mindst 32/46 af det maksimale dagpengebeløb. Det betyder, at det for Finanssektorens medarbejdere kan være en fordel, at dagpengene nedsættes, i den periode hvor der udbetales løn under orlov. Bliv klogere på regler og rettigheder ved graviditet, barsel og adoption på Finansforbundet.dk/ ansaettelsesvilkaar. Du er også altid velkommen til at kontakte socialrådgiverne på telefon eller sende spørgsmål per mail til post@finansforbundet.dk.

6 6 KLUMME Af Inge Dammeyer, kredsbestyrelsen Fyld dit bæger, og drik af det, inden det flyder over Vi har så mange ordsprog i det danske sprog og egentlig havde jeg tænkt mig at tage udgangspunkt i det gamle ordsprog: Når krybben er tom, så bides hestene. Men hvor mange kender egentlig til, hvordan heste omgås hinanden og hvor ofte de bider hinanden? Jeg kunne jo også bare lave mit eget ordsprog: Hvis du fylder dit bæger til op over kanten så sprøjter du på dem, der står nærmest. Det kan vi som moderne mennesker måske lettere forholde os til. Hvem har ikke prøvet at stå ved en kaffeautomat, hvor kaffen bare bliver ved med at komme sprøjtende ud, selvom kruset er fuldt med et sejlende bord og kaffepletter på tøjet og de papirer, man har i hånden, som resultat? Ordsprog skal man ikke kun tage bogstaveligt. De skaber et billede, som vi gerne skulle kunne relatere til, men vi bruger dem jo som en illustration af en pointe eller et budskab, som vi gerne vil have frem. Jeg kender i hvert fald selv til at komme til at fylde bægeret til lidt over kanten indimellem ikke kun ved kaffemaskinen, men også sådan i mere overført betydning i flere situationer i hverdagen. Vi lever jo i en tid, hvor alt skal gå stærkt, vi skal skynde os at få en uddannelse, vi skal skynde os at få børn, vi skal have fart på karrieren, leve sundt, dyrke regelmæssig motion, have spændende interesser, inspirerende venner og udvikle os selv gennem hele livet. Alt sammen rigtig gode ting hver for sig men ikke altid på én gang for så kan bægeret indimellem flyde over. Og det giver altså ikke kun kaffepletter på de hvide bukser! På arbejdet er vi meget effektive, der er de seneste år skåret ind til benet (og nogle steder helt ind i benet). Vi skal være opsøgende, innovative og nytænkende. Og vi er færre til at opfylde stadig flere krav om dokumentation, udvikling og målbare resultater. Alt sammen gode initiativer, som gør os skarpe, målrettede og fokuserede. Men når bægeret nu fyldes til helt over kanten, så er det, at vi kommer til at sprøjte på os selv og andre. I dag rammer al den effektivitet nogle gange de mere bløde værdier, som faktisk er hele grundstammen i vores liv i vores selvopfattelse, vores kultur, vores rummelighed for alle, også dem, der er lidt anderledes end os selv. Udbrud mod kolleger Tag nu på arbejdet, hvor jeg arbejder i en filial. I en travl hverdag, hvor kalenderen siger tre kundemøder (forberedelse til møderne i morgen), referat fra morgenmødet ja, så kan jeg komme til at fline helt, over at sidemanden rykker for mine indberetninger og skal bruge lidt statistik over antal afholdte kundemøder og resultaterne af disse til kollegerne i vores salgsstøttefunktion. Har de da overhovedet ikke noget fornuftigt at tage sig til ud over at vælte undersøgelser og statistikker, som fra mit synspunkt er helt unødvendige og tidsspilde, ned over hovedet på mig. Så er det, at jeg heldigvis skal trække vejret (egentlig ret smart opfindelse, at kroppen automatisk sørger for, at hvis man glemmer at trække vejret, så kortslutter systemet jo, og man besvimer og så stopper talestrømmen jo, og man kan trække vejret igen). Det er jo ikke min sidemand eller kollegerne i salgsafdelingen, der skal skydes, fordi jeg har for mange opgaver lige nu. Vi gør jo bare vores arbejde alle parter med den bedste intention. Helt grundlæggende er vi ikke ude på at skade hinanden eller gøre livet surt for hinanden vi er jo kolleger. Men mit fyldte bæger og frustrationerne sprøjter jo ud over de andre det er egentlig ikke så fedt. Andre gange er det meget fedt, at bægeret flyder over. Den aften, hvor vi havde haft et meget inspirerende aftenmøde med Arne Nielsson, ham eliteroeren med viljen til sejr. Han fortalte en pointe om, at i stedet for at komme hjem og straks undskylde over for børn og mand, hvorfor mor nu (igen) havde prioriteret at tage til møde i stedet for at være hjemme så kunne man også ændre hele stemningen (og sprøjtet fra kaffen, der flyder over) ved at komme hjem og lægge ud med: Hvor har jeg glædet mig til at komme hjem og høre, hvordan det gik til fødselsdagen i klassen i dag. Ved at sætte fokus på noget positivt ja, så kan stemningen ændre sig fundamentalt. Og det smitter. Vores humør smitter, vores tilgang til opgaverne smitter, lidt ligesom influenza bare på en noget mere positiv måde. Hvem kender ikke til den dag, hvor en kollega kommer med supergodt humør og overskud, og lige tager kaffe med til dig også, kommer med en god historie og et stort grin så er det så svært ikke at lade sig smitte af den gode stemning. Politikerlede smitter Nogle gange er vi slet ikke bevidste om, at en stemning/holdning til ting smitter. Lidt sådan har jeg det med politikere. Hold da fast, hvor har vi travlt med at skyde på dem skal man tage vores mediebillede som udtryk for alle danskeres holdning så er vores politikere inkompetente, blinde over for det virkelige liv og leder os og samfundet i en helt forkert retning! I den forbindelse er det tankevækkende at høre Ove Kaj Pedersen fortælle om Danmark og vores overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat på de nyligt afholdte medlemsmøder i kredsene. Ove Kaj Pedersen, der er professor ved Copenhagen Business School og delvis bosiddende i USA, fortæller, at i udlandet er der faktisk stor res- Illustration: Lars Andersen

7 7 pekt om det danske samfund og vores velfærdsmodel og vores politikeres evne til at reformere Danmark, så vi kan beholde den unikke model, vi har for vores velfærd. Et samfund, hvor der er lægehjælp til alle, uddannelsesmuligheder uanset socialklasse, den mindste forskel i verden på rig og fattig etcetera. Måske er vores bæger flydt så meget over og vi sprøjter på alt og alle at vi glemmer, at vi faktisk har meget kaffe i bægeret og at vi faktisk på mange måder har det godt i Danmark. Herunder at mange har et arbejde, en arbejdsplads med gode, ordnede forhold, frihed med løn, når vi bliver syge, arbejdstid, så der er tid til at være sammen med familie og venner, og ferie til at få tanket op. Og ikke mindst rigtig gode kolleger, der faktisk gør en masse, for at jeg også har en god hverdag. Vi skal bare passe på det det gode liv og det gode samfund og vores gode relationer til andre for det og de skal holdes ved lige og passes på og plejes. Så er der nemlig også nogen, der passer på os og plejer os! Så fyld dit bæger men drik af det, inden det flyder over!

8 8 RETTIGHEDER Af journalist Berit Villadsen Den danske model skal moderniseres Den danske aftalemodel er under stigende pres fra EU og møder en vigende opbakning til de faglige organisationer. For at bevare og styrke modellen bliver vi nødt til at modernisere den. Det mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, som er klar til at gå nye veje for at bevare modellen og sikre gode løn- og arbejdsvilkår Den danske aftalemodel et ret abstrakt begreb, som de færreste forbinder med deres hverdag. Men faktisk har aftalemodellen rigtig meget at sige i forhold til din hverdag. Det er på grund af den danske model, at du som medarbejder i den finansielle sektor er sikret bedre løn- og arbejdsvilkår, end loven kræver. Du har 10 dage mere fri om året, et ekstra ferietillæg på 2,25 procent og er blandt andet sikret fem dages fri med fuld løn og pension i tilfælde af dit barns sygdom. Alt sammen rettigheder, Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening på brancheniveau har forhandlet sig frem til i sektorens standardoverenskomst. Og det er ganske unikt. I stort set alle andre lande, vi sammenligner os med, reguleres de grundlæggende arbejdsvilkår ved lov, og det gør en stor forskel, når det gælder skabelsen af vækst, mener Finansforbundets formand. At det er arbejdsmarkedets parter og ikke alene staten, der lovgiver om eksempelvis løn og opsigelser, giver et mere fleksibelt arbejdsmarked, som er en enorm konkurrencefordel for Danmark. Det giver på længere sigt et større incitament for at skabe nye job i Danmark, da der ikke er den samme bekymring for, hvordan man kommer af med folk igen. Og det er den store forskel at du er tæt på virksomheden, tæt på branchen og regulerer aftalerne, i forhold til hvordan det går lokalt, frem for at du gør det på et nationalt plan, hvor det, du regulerer, skal gælde for hele landet og hele arbejdsmarkedet, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. EU udfordrer den danske model Den danske model kan dateres tilbage til 1899, og når aftalemodellen har kunnet fungere i mere end 100 år, skyldes det blandt andet, at staten i overvejende grad har holdt fingrene fra den. Det samme kan dog ikke siges om EU, som til stadighed udfordrer modellen. Finanspagten har gjort sit indtog og bliver nu brugt som begrundelse for, hvor meget man kan bevæge sig i finanslovsforhandlingerne, og hvis man ikke overholder de såkaldte konvergenskrav, kan EU nu begynde at definere, hvilken lønudvikling der kan være i de enkelte lande. Dertil kommer, at flere og flere af EU-direktiverne indeholder elementer, som tidligere var noget, der blev gennemført af og aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, men som nu skal implementeres på nationalt plan. Det vil sige, at man har et EU-system, der relaterer sig til et arbejdsmarked med omkring 300 millioner mennesker, der skal implementeres i alle lande. Derved mister man muligheden for lokale tilpasninger, siger Kent Petersen. En anden udfordring for den danske model er den vigende opbakning til en del af de faglige organisationer, som i løbet af de seneste år samlet set har tabt titusindvis af medlemmer. Indsatsen omkring hvervning og fastholdelse af medlemmer er derfor blevet intensiveret også i Finansforbundet, hvis medlemstal de seneste år har været udfordret af masseafskedigelser og banklukninger. Finansforbundet har derfor åbnet nye døre for at samarbejde med andre fagforeninger og støtter arbejdet om en hovedorganisation i Danmark. Vi skal bevare og styrke vores model, men det gør vi ikke kun ved at holde fast i det, vi kender. Med baggrund i den europæiske udvikling skal vi også modernisere modellen. Hvordan det skal gøres, ved jeg ikke endnu, men det vil vi blandt andet bruge den næste landsmødeperiode på at afdække. Det vigtigste er, at vi tør tage debatten. Det kan jo være, at vi kan bevare det bedste i arbejdsmarkedsmodellen, samtidig med at vi bevæger os ad nye veje, understreger Kent Petersen.

9 RETTIGHEDER 9 At det er arbejdsmarkedets parter og ikke alene staten, der lovgiver om eksempelvis løn og opsigelser, giver et mere fleksibelt arbejdsmarked, som er en enorm konkurrencefordel for Danmark, siger Kent Petersen. LOVEN STANDARDOVERENSKOMSTEN FERIE 5 ugers ferie 6 (7) ugers ferie (plus 5 omsorgsdage) LØN Intet lovkrav Et anciennitetsbaseret lønsystem og årlige lønstigninger BARNS SYGDOM Ret til fri ved barns sygdom (uden løn) Ret til fri i op til fem dage, hver gang dit barn rammes af sygdom (med fuld løn og pension) FYRING Intet lovkrav Ved masseafskedigelser er du som minimum sikret et outplacementforløb og godtgørelse, hvis du ikke har fået job ved opsigelsesperiodens udløb og ikke er sikret godtgørelse på anden vis FRATRÆDELSES- GODTGØRELSE Fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1, 2 og 3 måneder for funktionærer efter henholdsvis 12, 15 og 18 år hos samme arbejdsgiver Ret til fratrædelsesgodtgørelse og ekstra indbetaling af pensionsbidrag afhængig af anciennitet og alder DELTID Intet lovkrav Ret til at arbejde på deltid, hvis du har børn under 12 år BARSEL Som funktionær har du som mor ret til halv løn 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter. Funktionærloven giver ikke fædre eller adoptanter ret til lønnet forældreorlov Op til 30 ugers barsel med fuld løn og pension Foto: Jasper Carlberg UDVIKLINGSSAMTALE TILLIDSVALGTE Intet lovkrav Intet lovkrav Ret til en udviklingssamtale og en udviklingsplan, der afklarer dine kompetencer og din kompetenceudvikling Tillidsvalgte kan udføre organisatorisk arbejde i arbejdstiden

10 10 LANDSMØDE Af journalist Sabina Furbo De delegerede tog vest på Vi fik vist, at vi kunne arbejde sammen på tværs af virksomhederne i både syd og nord, siger kredsformand Jakob Thorgaard om Finansforbundets landsmøde, hvor 39 delegerede fra Kreds Vest iført grønne veste deltog 39 delegerede fra Kreds Vest brugte fire dage på Finansforbundets landsmøde i dagene 30. september til 3. oktober i Bella Center i København på at være med til at påvirke de beslutninger, som Finansforbundet skal arbejde med i de næste tre år. Men det var også første gang siden fusionen, at kredsen skulle arbejde som én samlet kreds. Det har været en helt igennem fantastisk oplevelse, at en så stor kreds med så mange virksomheder repræsenteret formåede at arbejde sammen og nå til enighed omkring vores holdninger til de politiske processer. Vi fik vist, at vi kunne arbejde sammen på tværs af virksomhederne i både syd og nord og finde de fælles vilkår, som vi har, og dermed være med til at påvirke de ansvarsområder, som forbundet skal arbejde med, sagde en tilfreds kredsformand, Jakob Thorgaard, efter landsmødet. Og at det var en samlet kreds, var tydeligt for enhver, der var på landsmødet. Ud over at alle Kreds Vests delegerede havde iført sig den samme grønne dynevest, så havde den nye kreds rigtig mange indlæg på talerstolen. Jeg synes, at vi fik sat vores fingeraftryk på dette landsmøde, og vi fik med 30 forskellige virksomheder repræsenteret i delegationen knyttet en stærk forbindelse til baglandet, siger Jakob Thorgaard, som bliver suppleret af sine to kredsbestyrelseskollegaer, Gitte Vigsø og Jacob Møllgaard, der havde delt delegationslederrollen imellem sig. Det var et rigtig godt landsmøde, og jeg er faktisk overrasket over, at det fungerede så godt med en stor delegation. Der var den der følelse af, at vi er Kreds Vest. Der var et rigtig godt samarbejdsklima, og selvom vi kunne være uenige og diskutere i delegationslokalet, så var vi enige, når vi gik på talerstolen. Jeg var også ret imponeret over, hvor mange af de førstegangsdelegerede der ville på talerstolen. Der var rigtig mange, der var klar til at byde ind med deres holdninger. Vi fik gjort os synlige og markeret os på de ting, som vi gerne ville, siger Gitte Vigsø. Samme oplevelse havde Jacob Møllgaard. Landsmødet var en stor succes. Det lykkedes os at få signaleret, at vi er gået fra to kredse til en kreds både internt og eksternt. En fusion handler jo rigtig meget om kultur, og vi kunne måske være bekymrede for, at de to delegationer ville gruppere sig i forhold til tidligere tilhørsforhold, men det oplevede vi slet ikke. Det er selvfølgelig meget udfordrende at arbejde med så stor en delegation, for der er rigtig mange ting at holde styr på, samtidig med at det var vigtigt for os at få skabt følelsen af, at vi var i gang med en demokratisk proces, og at alle de delegerede fik lov til at byde ind med de ting, som de gerne ville. Men det lykkedes virkelig. Landsmødet var også stedet, hvor Kreds Vest formelt blev godkendt, og dermed er forbundets næststørste kreds. Foto: Martin Dam Kristensen

11 LANDSMØDE 11

12 12 LANDSMØDE Af journalist Sabina Furbo Debutanterne Efter sammenlægningen af Kreds Nord og Kreds Syd er Kreds Vest blevet den næststørste kreds i Finansforbundet. Det kunne ses på antal delegerede til landsmødet, som af samme årsag var fyldt med nye ansigter. Kreds Vest-bladet talte med tre landsmødenovicer om, hvad de fik ud af fire dage på landsmødet NYE PERSPEKTIVER OG INDSIGT Maiken Bundgaard Hansen, tillidsmand i Ringkjøbing Landbobank gennem syv år: Mine forventninger er helt klart blevet indfriet. Jeg er kommet meget tættere på det politiske arbejde, og det har især været interessant at være med til at påvirke de beslutninger, som skal danne rammen for vores arbejde indtil næste landsmøde. Personligt har jeg fået rigtig meget med i bagagen både i forhold til mit arbejde og til min rolle som tillidsmand. Og så var det en stor og lærerig oplevelse at få lov til at tale foran 203 delegerede om et emne, som jeg brænder for, nemlig retten til ledelse ikke mindst tid og rum til, at vores ledelser kan gøre det, som de er sat i verden for. Det er meget vigtigt, hvis vi skal sikre, at vores arbejdspladser også er gode i fremtiden. Men det har også været meget interessant at høre de gæstetalere, som har været her, og især hæfter jeg mig ved Oliver Roethig fra Uni Global Union, som talte om EU og de mange ting, som påvirker vores sektor herhjemme. INSPIRERENDE OG FORVIRRENDE Bjørn Rolsted, helt ny tillidsmand i Jutlander Bank: Årsagen til, at jeg tog med på landsmødet, var, at jeg så det som en mulighed for at finde ud af, hvad Finansforbundet er for en størrelse, og få indblik i det politiske arbejde. Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at Finansforbundet bliver ved med at arbejde for at skabe en god trivsel på arbejdspladserne, og at vi bliver bedre til at få sat social kapital på dagsordenen ude i virksomhederne. At være med på landsmødet har på én gang været enormt inspirerende og samtidig meget forvirrende. Der har været rigtig meget, som man har skullet forholde sig til. Ikke mindst de politiske processer, hvor man har skullet være enormt årvågen for at finde ud af, hvad der foregik, og hvad der blev sagt. Landsmødet er absolut noget, som jeg gerne vil være med til igen, for jeg føler virkelig, at jeg har lært helt vildt meget. FANTASTISK OPLEVELSE Rikke Jakobsen, Middelfart Sparekasse helt ny tillidsmand: Min forventning var, at jeg ville lære en masse nye mennesker at kende og netværke med andre fra sektoren, men det har selvfølgelig også været at få lov til at påvirke de politiske beslutninger, der bliver truffet. Jeg synes, det hele har været rigtig interessant, men i og med at jeg er helt ny tillidsmand og i gang med grunduddannelsen (tillidsmandsuddannelsen, redaktionen), så har det her også været en hjælp til at finde ud af, hvad min rolle som tillidsmand skal være. Og der er virkelig rigtig mange professionelle tillidsmænd at se op til. Jeg har været meget imponeret over de indlæg, der har været, og ikke mindst hvor professionelle de har været. Så på mange måder har det været en oplevelse, der har oversteget mine forventninger. Maiken Bundgaard Hansen Bjørn Rolsted Rikke Jakobsen Foto: Martin Dam Kristensen

13 13 KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet læserbreve nyheder etc Netværk for husjurister i Vestdanmark Finansforbundet arbejder på at etablere et netværk for husjurister, der er beskæftiget vest for Storebælt. Som jurist har man ofte mange funktioner og mange områder, man skal følge med i. Derfor kan man have stor fordel af at være med i et netværk, hvor man kan erfaringsudveksle med andre husjurister, siger Gitte Vigsø fra Ringkjøbing Landbobank, der er initiativtager til netværket. Interesserede husjurister kan kontakte Mette Vase på telefon eller mail: mev@ finansforbundet.dk. Læs mere på Finansforbundet.dk/jurister Jubilarer i Kreds Vest Kreds Vest ønsker tillykke til nedenstående jubilarer, som er dem, vi kender til, der har haft jubilæum i Kredsens virksomheder siden seneste blad. Skulle der være medlemmer, der har haft jubilæum uden at have modtaget en hilsen fra Kreds Vest så tag fat i den lokale tillidsmand, som så kan få rettet op på fejlen. Danske Andelskassers Bank A/S: Middelfart Sparekasse: Bjarne Krogh, 25 år Bodil Sørensen, 40 år Bankdata: Sparekassen Vendsyssel: Jens Bisgaard, 25 år Karin Thorup Jensen, 40 år Lars Guldager, 40 år Sparekassen Kronjylland: Trine H. Søndergaard, 25 år Berit Villadsen, 25 år Jutlander Bank: Vagn Holtegaard Bach, 25 år Tag med til kæmpe it-messe i Tyskland Kreds Vest inviterer alle interesserede medlemmer til CeBIT 2015 en kæmpe it-messe i Hannover den marts På CeBIT vil du kunne stifte bekendtskab med en masse nye trends inden for it og møde tusindvis af fagfolk fra forskellige lande. Der er afgang med bus onsdag den 18. marts fra Silkeborg om eftermiddagen, overnatning omkring Hamburg og ankomst til Hannover torsdag morgen. Hjemkomsttidspunktet vil være tæt på midnat. Prisen vil være omkring 300 kroner, hvilket inkluderer overnatning, morgenmad, entrebillet til messen og aftensmad på hjemturen. Hvis du er interesseret i at deltage i turen og ønsker yderligere informationer, kan du skrive til Jens Erik Jensen, jej@bankdata.dk, eller Bøge Christiansen, bcr@bankdata.dk, der står for det praktiske omkring turen. Fusionsplaner i Nordjylland Den 10. oktober annoncerede Nørresundby Bank og Nordjyske Bank at de havde planer om en fusion til Nordbank, men den planlagte fusion blev den 5. november sat på hold af Nordjyske Bank, indtil Nørresundby Bank havde fået afklaret sit forhold til storaktionær Spar Nord. Senest har SparNord bank så den 10. november offentliggjort en pressemeddelelse om et tilbud om opkøb af aktierne i Nørresundby Bank, således at banken kan blive et 100 procent ejet datterselskab af SparNord bank. Endnu foreligger der ikke nogen beslutning om hvad der kommer til at ske med Nørresundby Bank - om de forbliver selvstændige, bliver opkøbt af Spar Nord eller om andre købere melder sig på banen. SKRIV TIL OS Læserbreve modtages gerne. Skriv til Susan Thorenfeldt st@finansforbundet.dk tlf

14 14 FOKUS Stil skarpt på din udvikling Finansforbundet FOKUS byder på arrangementer og kurser, som sikrer, at du kan udvikle dig i takt med de forandringer, der sker i arbejdslivet, og endda være lidt på forkant med det, der venter lige om hjørnet. Her er en række aktuelle tilbud se flere på Finansforbundet.dk/fokus Århus, 9. december klokken 17-20: Skab kontakter med smalltalk Update: Succes i dag handler i høj grad om evnen til at skabe forbindelser med andre mennesker; at kunne kommunikere, skabe og opretholde relationer. Måske synes du, det er meningsløst at tale om vejret, men misunder alligevel dem, som bare kan! Og med god grund. Workshoppen giver dig praktisk smalltalktræning og feedback på din kommunikation. Underviser er Birgitte Sally, cand.mag. i kommunikation, psykoterapeut og systemisk proceskonsulent. Kolding, 3. december kl : Sådan fungerer positiv psykologi De fleste af os har hørt om positiv psykologi, men de færreste har kendskab til den forskningsbaserede viden om positiv psykologi. Nu har du chancen for at få indblik i den viden. På fyraftensarrangementet får du blandt andet konkrete værktøjer, tips og tricks til at forbedre positive følelser, engagement, relationer, mening og præstationer og ideer til, hvordan du kan overføre det lærte til dit arbejde. Underviser er Ebbe Lavendt fra Center for Positiv Psykologi. Fredericia, 10. december kl. 9 til 11. december kl. 16: Forretningsregler og beslutninger Kursus: Der er et stigende behov for at kunne identificere og beskrive kritiske forretningsmæssige beslutninger og deres forankring i forretningsprocesserne. Ved at arbejde struktureret med at beskrive forretningslogikken og de forretningsregler, som er grundlaget for en beslutning, kan processen ofte forenkles. Kurset henvender sig til alle, der skal indgå i arbejdet med at identificere og beskrive forretningsregler. Det kan være som projektleder, forretningsanalytiker, arkitekt, kravstiller eller reviewer. Læs mere om disse og andre arrangementer og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/Fokus I december annonceres masser af nye FOKUS-arrangementer i foråret. KURSER TÆTTERE PÅ DIG Holdes dit yndlingskursus kun i København? Hvis du kan samle minimum 20 deltagere, rykker vi kurset ud til et sted tættere på dig. Kontakt Kursus & Karriere på telefon FIND DIN FREMTID Finanssektoren er under forandring. Virksomhederne skal klare sig i konkurrence med andre det skal du også. Uddannelse er den bedste investering i din fremtid. Finansforbundet tilbyder 250 arrangementer og kurser om året. Tjek udbuddet priserne er særdeles fordelagtige for medlemmer, og måske finder du netop det, der kan give din karriere et skub i den rigtige retning. Du kan blandt andet finde: MBA-kurser Coachinguddannelse Mentorordning Specialiserede netværk. Som medlem af Finansforbundet kan du også spare penge på kurser hos: JUC juridiske kurser Dansk IT it-kurser. Besøg Finansforbundet.dk/fokus, eller ring til en af Finansforbundets karriererådgivere på telefon

15 15 HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare. SPØRGSMÅL 1. Hvor mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i Sparekassen Kronjylland er i dag også tillidsmænd? a. En b. To c. Tre For at deltage i quizzen skal du gå ind på og indtaste dine svar. Har du spørgsmål til, hvordan du indtaster dine svar, så ring evt. til Susan Thorenfeldt, Finansforbundet, tlf for at få hjælp. 2. Hvilket årstal kan den danske model dateres tilbage til? a b c Hvad hedder den store it-messe i Hannover? a. DotCom b. BitCom c. CeBIT Vi trækker lod om tre gavekort til Vinderne får direkte besked og skal selv indberette gevinsten til skat. Vindere af quizzen i september-bladet. Per Rhode Rosendahl Nielsen, Fynske Bank Mette Andersen, vestjyskbank Kasper Skoven, Sparekassen Vendsyssel 4. I hvilken virksomhed er Bo Bennedsgaard fællestillidsmand? a. Den Jyske Sparekasse b. Ringkjøbing Landbobank c. Nørresundby Bank Udgiver: Kreds Vest Finansforbundet Postboks 1960 Applebys Plads København K Telefon Redaktion: Inge Dammeyer (ansv.) Jakob Thorgaard Mogens Bøge Jensen Gitte Vigsø: Kommunikation, Finansforbundet Forsidefoto: Jens Bach Design: Hans Munk, Finansforbundet Tryk: Silkeborg Bogtryk Oplag: Udgives af Kreds Vest en finanskreds i Finansforbundet

16 16 LEDER Tillidsvalgte gør en forskel Jakob Thorgaard Kredsformand I de kommende måneder skal en lang række af Kreds Vests virksomheder afholde valg blandt medarbejderne til bestyrelserne. Din stemme har afgørende betydning. Her har du mulighed for at stemme på de kandidater, der skal repræsentere dig og dine kollegaer op til fire år ud i fremtiden. En fremtid, der fortsat tegner til at indeholde effektiviseringer, fusioner og store beslutninger om fremtidig forretningsmodel. I Kreds Vest mener vi, at denne opgave ikke bør varetages af hvem som helst. Så hvem vælger du? En dygtig afdelingsdirektør, en veluddannet specialist eller en tillidsmand? I mange år har svaret ofte været de to førstnævnte. Det er fuldt forståeligt, men ikke et rigtigt valg. Ganske vist er 95 procent af bestyrelsesarbejdet meget jordnært drift- og kreditarbejde. Men når de helt afgørende beslutninger skal træffes, skal du sikre dig, at de repræsentanter, der er valgt af medarbejderne, har modet, integriteten og baggrunden til at tænke klart og stille de kritiske spørgsmål! Tillidsmanden tør tale medarbejdernes sag i samspil med virksomhedens bedste interesser. Det er dit valg og din afgørelse. Finanskrisen har lært os, at det gør en forskel at have tillidsvalgte i bestyrelsen. På kredsbestyrelsens vegne vil jeg benytte lejligheden til at ønske dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår. Når de helt afgørende beslutninger skal træffes, skal du sikre dig, at de repræsentanter, der er valgt af medarbejderne, har modet, integriteten og baggrunden til at tænke klart og stille de kritiske spørgsmål