Værdigrundlag. 1. Fællesskabsfølelse 2. Læring 3. Anerkendelse 4. Nærvær 5. Dialog. Pædagogik og ICDP.

Transkript

1 Værdigrundlag. Vi har et fælles værdigrundlag for begge afdelinger i Bifrost. Værdierne som vi vægter i Bifrost mere vi er vigtige for alle der komme I Bifrost. Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i ICDP og bygger på værdi ordene: 1. Fællesskabsfølelse 2. Læring 3. Anerkendelse 4. Nærvær 5. Dialog Pædagogik og ICDP. Vores pædagogik tager udgangspunkt i ICDP international child development programe. Alle pædagoger og medhjælpere i Bifrost har været på kursus i ICDP. Grundstenene i ICDP er anerkendelse og at tage udgangspunkt i det der virker. ICDP metoden beskriver ved hjælp af 3 dialoger, hvordan man kan skabe en udviklingsstøttende relation: 1. Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet 2. Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære 3. Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at syre sine impulser og hjælpe der med at planlægge For at konkretisere udviklingen af disse dialoger har Icdp udformet 8 samspilstemaer, som skal være en ramme for, hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed omkring kontakten med børn.

2 Tema 1: Vis positive følelser vis at du er glad for barnet. Tema 2: Juster dig efter barnet og følg dets initiativ. Tema 3: Tal med barnet om det som optager det og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale. Tema 4: Ros for barnet for det som det magter og anerkende barnet for at være den det er. Tema 5: Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, så I har en fælles oplevelse af omverdenen. Tema 6: Giv mening for barnets oplevelse af omverdenen ved at tale om den og ved at vise følelser og entusiasme. Tema 7: Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet. Tema 8: Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser på en positiv måde, ved at lede det, vise positive alternativer og planlægge sammen. Vi lægger vægt på en høj faglighed, hvor personalet har indgående kendskab til det 0-6 årige barns udvikling. Pædagogisk læreplan Jf. Dagtilbudsloven, afsnit II, kap. 2, 8.: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier.

3 Hermed en de pædagogiske læreplaner udarbejdet i Bifrost. Vi gennemgår dem ud fra de seks overstående temaer. Først en præsentation af hvad vi finder vigtigt at arbejde med i temaet. Hvad vi ønsker at understøtte og udvikle hos jeres børn. Dernæst en plan og reflektion af hvordan vi vil opnå vores intentioner med temaet. Til slut en beskrivelse af dokumentation og evaluering af temaet. 1. Alsidig personlig udvikling. Selvværd og selvtillid. Empati. Forståelse af sit eget jeg, bevare egen integritet. Glæden ved at mestre ting. Metoden for at opnå målet: Vise positive følelser. Vi vil følge børnenes initiativ. Vi vil være rollemodeller for barnet. Vi vil guide barnet. Lade barnet øve sig, give det tid og positiv opmuntring. I talesætte situationer og episoder. Vi vil dokumentere mundtligt til forældrene. Vi vil dokumentere visuelt på plancher. 2. Sociale kompetencer At de skal kunne acceptere og forstå forskelligheder. Lære børn at sætte grænser og sige fra selvafgræsning. Fællesskabsfølelse. Børnene skal udvikle en jeg/vi følelse.

4 Børnene skal udvikle empati for andre. Børnene skal føle tillid og tryghed. Metode for at opnå målet: Børnene skal deltage i fælles aktiviteter på eget niveau. Vi vil øve børnene i samarbejde og indgå kompromisser. Skabe rum for leg - have relevant legetøj. Guide børnene i hvordan man er en god ven. Kammeratskab modviker eksklusion. Skabe rum for dialog. Snakke med børnene om venskaber. Hjælp til konfliktløsning. Italesætte uhensigtsmæssig adfærd. (fx. Slå, bide, sparke, mobbe) Vi vil bruge trin for trin og mobbekuffert. Vi vil dokumentere mundtligt til forældrene Vi vil dokumentere visuelt på plancher 3. Sproglig udvikling At barnet tilegner sig sprogforståelse. Barnet skal lære at tale og stimuleres til at kommunikere. Barnet skal motiveres til at videreudvikle sit sprog/kommunikation. Metode for at opnå målet: Give plads til den frie leg. Lytte og forståelse At kunne udtrykke sig selv Bevidsthed om kropssproget Vi vil lave sang og musik med børnene. Dialogisk oplæsning og læse historiefortællinger. Meningsfuld dialog voksne og børn i mellem. De voksne bruger et nuanceret sprog. Gennem leg & dialog.

5 Børnene får en større bevidsthed om omverden. Benævne alt barnet peger mod en genstand, vi respondere med benævnelse og dialog. Pædagogerne skal være bevidste om at de er rollemodeller Vi vil dokumentere mundtligt til forældrene Vi vil dokumentere visuelt på plancher. 4. Krop & Bevægelse At barnet oplever glæde ved fysisk udfoldelse Metode for at opnå målet: Glæden ved at dyrke motion. Tilegne sig kropsbevidsthed. Vi skal være rollemodel for børnene. Hvis et barn skal lære at hoppe, må vi hoppe med. Vi skal anerkende børnene for det de kan, se deres zone for nærmeste udvikling. Vi vil gøre brug at ICDP. Metode for at opnå målet: Vi vil når vi har samling stimulere børnenes sanser, fx fagtesange, dans og sanglege. På legepladsen vil vi trille og øve balance med børnene. Gynge og løbe. Børnene kan give hinanden massage. Skabe rum og plads for fysiske aktiviteter. Voksne skal se muligheder frem for begrænsning. Være gode til at bruge legepladsen og naturen med de muligheder der er. Dagligt fokus på barnets motoriske udvikling. Vi vil udvikle børnenes finmotorik ved at opmuntre dem til selvhjulpen. Lege med fx perler, madpakken, legoklodser, deres sko, fingremaling, trille pebernødder osv. At udvikle børnenes grovmotorik vil vi bruge udelivets mange muligheder trille ned ad bakker, balancegang, gynge, cykle, rutche, hoppe i vandpytter osv.

6 Vi vil dokumentere mundtligt til forældrene Vi vil dokumentere visuelt på plancher. 5. Naturen og naturfænomener Opleve glæden ved at være tæt på naturen, opleve fuglefløjt, stifte bekendtskab med forskellige dufte, opleve roen der kan være i naturen. Bruge naturen som lege/læringsrum. Frisk luft i lungerne er lykken. Viden om hvordan vi forholder os i og til naturen, viden om dyr og deres udvikling. Viden om planter spiring, livetscyklus i naturen. Metoden for at opnå målet: Fokus på de 4 elementer: Luft, Vand, Ild og Jord. Læring om de 4 årstider. Læring om vejret (koldt, varmt, vådt, tørt). Påklædning i naturen er matcher vejret. (Solskin, blæst, regn, sne, torden, skyet osv.). Små forsøg i naturen f.eks. lave vandløb i sandkassen, få en plante til at gro eller plukke blommer en sensommerdag. Opservere og studere emner som høst, spiring, efterårts blade der skifter farve, kastanjer der kan blive til små sjove figure, ælbler der kan hænges på snor til fuglene om vinteren, så karse til påske, lave marmelade af solbærene fra busken i haven. Respekt for naturen. Hvad er genbrug? Vi skal lære ikke at ikke at være skovsvin Lære at have respekt for planter og træer. Vi vil dokumentere mundtligt til forældrene Vi vil dokumentere visuelt på plancher 6. Kulturelle udtryksformer og værdier

7 En indsigt i dansk historie og kultur: F.eks. Eventyrfortællinger (fx H.C. Andersen), kunst, udtryk, bøger, museums besøg der viser livet før og nu. kongehuset, kirken osv. Metoden for at opnå målet: Udtrykke sig kreativt Vi vil lave små udstillinger af børnenes produkter - udtrykker sig visuelt ift. forskellige traditioner (jul, påske, fastelavn osv.) Børnene skal opleve glæden ved at skabe kreative produkter. Vi vil understøtte børnenes fantasi. Fokus på danske traditioner: Jul, Påske, Fastelavn, Fødselsdage osv.fokus på historien bad traditionerne. Verden omkring os: Forskellige lande/kulturer: Sprog, Sange, Flag, Mad, Traditioner Respekt for hinandens forskelligheder Vi vil dokumentere mundtligt til forældrene Vi vil dokumentere visuelt på plancher Børnenes udtryk skulle gerne være synlige på stuerne især ved juletid. I Bifrost stæber vi efter det gode fællesskab. I Bifrost er nogle af vores kerneværdier: fællesskabsfølelse, anerkendelse og dialog. Derfor arbejder vi med redskabet Fri for mobberi (i daglig tale; mobbekufferten). Den er udarbejdet i 2007 af Red Barnet og Mary fonden. Læs mere på hjemmesiden: Mobbekufferten er et godt redskab til helt konkret, at snakke om fællesskab,

8 kammeratskab og selvafgræsning. Formålet med mobbekufferten er at forebygge mobning. Ideen er, at lære børnene at undgå mobning. Børnene skal opnå en høj grad af samhørighed på et meget tidligt tidspunkt gennem gode børnefællesskaber. Moppekufferten bliver også brugt i perioder, hvor der kan være nogle særlige sociale udfordringer i en bestemt børnegruppe. Helt konkret bruger vi kufferten til, at give børnene redskaber til, hvordan de kan løse konflikter som der kan være mellem dem. Vores observation er, at vi får gode resultater af at benytte den. Trin for trin For at styrke børnenes sociale kompetencer, arbejder vi i Bifrost målrettet med børnene. Vi benytter en arbejdsmetode, der hedder Trin for Trin. Det er et program til udvikling af børns sociale kompetencer. Trin for Trin lærer børn sociale færdigheder, som styrker børnenes selvværd og sætter fokus på, hvordan alle er ansvarlige for gruppens trivsel. Trin for Trin forebygger mobning og vold. Børnene lærer: Empati - at mærke og forstå deres egne følelser og at kunne aflæse andres. Vi lærer at sætte ord på følelser. At styre sine impulser og løse problemer ved at stoppe op, tænke sig om og vælge den bedste løsning. Selvkontrol gennem nogle teknikker, der lærer dem at kunne tage en provokerende situation roligt. Systemet fungere på den måde, at vi snakker en social situation, som vi ser på en fotoplanche. Vi opfordrer børnene til, at sætte sig i de børns sted som vi ser på fotoet og komme med forslag til løsning af den situation vi ser. Sammen vurderer vi forslagene, vælger det bedste løsningsforslag og snakker om, hvordan det bedst kan udføres. Vi lave kan et rollespil, hvor vi afprøver vores plan for løsning af problemet snakker om hvordan det er hensigtsmæssigt at opføre sig. Dialogisk oplæsning. Børns sproglige kompetencer varierer meget og der er stor forskel på ordforrådets størrelse. Selv om børnene går i daginstitution og lytter til hinandens sprog er det ofte ikke tilstrækkeligt i udvidelsen af deres ordforråd, da de er for optaget af deres eget sprog og derved ikke lærer nok af

9 hinanden. Vi ved at børns tilegnelse af et stort varieret og nuanceret ordforråd er helt afhængig af at de møder et stort varieret og nuanceret sprog. Både det talte, men også det læste sprog. Her er dialogisk oplæsning et rigtig godt redskab. Se hjemmesiden: Oplæsning åbner op for samtaler og giver barnet mulighed for selv at fortælle og derigennem selv udvikle sit sprog. I billedbøger er sproget visualiseret, hvilket er godt for specielt børn der har brug for ekstra sprogstimulering. Børn bliver gennem dialogisk oplæsning udfordret sprogligt, de bliver en aktiv del af historien. Samtidig er oplæsningen og dialogen tilpasset det enkelte barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt at vide, hvor barnet er sprogligt. Børn skal udfordres med ord og vendinger de allerede har tilegnet sig - ord og vendinger de er ved at tilegne sig - og nye ord og vendinger, de endnu ikke har påbegyndt en egentlig tilegnelse af. Igennem den dialogiske oplæsning kan vi være med til at understøtte barnets sprog samt udvikle ordforrådet og sprogforståelsen. Vi samler børnene i små grupper. I grupperne arbejdes der med den samme bog over tre gange. Børnene vil blive inddraget aktivt i oplæsningen via genfortælling, arbejde med udvalgte ord samt samtaler om bogens indhold. Med bogen er der i små kasser samlet forskellige figurer og ting der passer til historien. Det er med til at visualisere fortællingen endnu mere og lægger op til samtaler. Gruppernes sammensætning vil variere og børnene bliver sat sammen så de bedst muligt supplerer hinanden. Vi arbejder med en gruppe af gangen og gør den færdig over de 3 gange der anbefales. Metoden styrker og udvikler både dem der allerede er sprogstærke, men er samtidig også et godt redskab til de børn, der har brug for en sprogstimulerende indsats. Samtidig er vi også med til at styrke det sociale fællesskab og samhørigheden, når vi arbejder med en lille gruppe børn af gangen. Leg og aktiviteter. Legen er vigtig i børns udvikling. Den er udgangspunkt for børnenes venskaber og følelsen af fællesskab. Det er vigtigt for os som personale, at bakke op om børnenes lege og fantasi.

10 Samtidig vægter vi fordybelsen. I formiddagstimerne laver vi pædagogiske planlagte aktiviteter med børnene. Disse aktiviteter er bundne, og vi forventer, at alle deltager. Det kan være længerevarende temaer, som vi beskæftiger os med, ture eller andre aktiviteter i gruppen eller i mindre grupper hvor børnene fx er aldersopdelte (grupper på tværs). Samtidig med, at vi har planlagte aktiviteter kan vi også arbejde spontant, hvis vi oplever at børnene har interesse i en bestemt ting kan vi gribe det og følger børnenes initiativ. I året op til at børnene skal starte i skole har vi en særlig gruppe. Det er storbørnsgruppen. Her forbereder vi børnene til skolestart. Vi laver nogle aktiviteter, der skal være med til, at forberede børnene på det store spring, som det er at starte i skole. Legen er vigtig bl.a. fordi barnets fantasi og sociale kompetencer udvikles gennem lege. Barnet lærer at, forhandle med andre, afprøve grænser i forhold til sig selv og andre, afprøve forskellige roller, bearbejde og lære at forstå følelser og erkende sin omverden.