Rammeaftale. tele- og hjemmearbejde. med tilhørende vejledning

Transkript

1 Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde med tilhørende vejledning pr. 1. april 1997 med KTO s kommentarer

2 - 2 -

3 - 3 - INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 1. Aftalens område Formål Definition Arbejdstid Den lokale aftale Forhandlingsprocedure Opsigelse af kollektiv aftale Opsigelse af individuel aftale Ikrafttrædelse og opsigelse af rammeaftale VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE-/HJEMMEARBEJDE Uddybning og præcisering af rammeaftalen Lovregulerede forhold Aftalens anvendelse... 22

4 - 4 -

5 - 5 - RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER INDLEDNING Interessen for tele-/hjemmearbejde - og for udbredelsen heraf - er gennem de seneste år skærpet som følge af den teknologiske udvikling og den tiltagende opmærksomhed på fordelene ved - og den stigende nødvendighed af - indførelse af muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Interessen deles blandt andre af regeringen, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer såvel på det private som på det offentlige arbejdsmarked. Også i EU-regi beskæftiger man sig med tele-/hjemmearbejde, hvis vide udbredelse man anser som et sandsynligt fremtidsscenarium. Således har man tidligere forudsat, at antallet af "distancearbejdere" i hele EU i år 2000 når op på ca. 10 mio. Senest har Kommissionen i sin grønbog "Partnerskab om en ny tilrettelæggelse af arbejdet" udtalt, at arbejdsmarkedets parter på lokalt, sektor-, nationalt og europæisk niveau også i denne forbindelse spiller en afgørende rolle for udviklingen af nye måder at organisere arbejdet på. I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 blev der mellem parterne på det (amts)kommunale arbejdsmarked opnået enighed om at indgå en rammeaftale om tele-/hjemmearbejde og om udfærdigelsen af en tilhørende fælles vejledning. Rammeaftalen indeholder bl.a. bestemmelser om, at tele-/hjemmearbejdsordninger følger sædvanlige overenskomst - og aftalevilkår, om hvilke - og hvordan - overenskomstvilkår mv. eventuelt kan

6 - 6 - RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER fraviges i forbindelse med indgåelse af aftaler om tele-/hjemmearbejde, hvordan - og af hvem - aftalerne indgås, og under hvilke betingelser opsigelse og genforhandling finder sted. For KTO har et væsentligt formål med indgåelsen af rammeaftalen været at de ansatte, der selv ønsker at indgå i en tele-/hjemmearbejdsordning, ved etableringen af ordningen kender vilkår og betingelser herfor, herunder også muligheden for at komme ud af ordningen igen. Vejledningen består af tre dele. En del, der uddyber og præciserer aftaleteksten på en række centrale punkter, en, der opregner og redegør for en mængde lovregulerede spørgsmål af relevans for tele- /hjemmearbejde, og endelig en del, der vejleder om aftalens anvendelse ved opregning af elementer, der indgår i henholdsvis den lokale og den individuelle aftale om tele-/hjemmearbejde. Den del af vejledningen, der uddyber og præciserer aftaleteksten, er særlig vigtig for fortolkningen af aftalen. For KTO har det været en væsentlig forudsætning, at der ved aftalens indgåelse var enighed med de (amts)kommunale arbejdsgivere om en udfyldende vejledning, der direkte knytter sig til aftaleteksten. Det anbefales derfor, at denne del af vejledningen læses i sammenhæng med aftalen og KTO s kommentarer. I nærværende pjece er aftalen gengivet i venstre spalte og KTO s kommentarer i højre udfor de relevante bestemmelser. Vejledningen er optrykt umiddelbart efter aftalen.

7 - 7 - RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER 1. Aftalens område Der henvises til vejledningens pkt. 1, afsnittet Rammeaftalens område. Stk. 1 Aftalen gælder for (amts)kommunalt ansatte i: 1) Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde, 2) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde, 3) Københavns Kommune, 4) Frederiksberg Kommune, 5) Selvejende dag- og/eller døgninstitutioner, dog for Amtsrådsforeningens forhandlingsområde og Københavns Kommunes vedkommende alle selvejende institutioner mv., som (amts)- kommunen har indgået driftsoverenskomst med, og 6) naturgasselskaber og andre fælles(amts)kommunale virksomheder. Lokale aftaler om tele-/hjemmearbejde, indgået før 1. april 1997, løber videre efter deres indhold. 2. Formål Stk. 1 Aftalens formål er at øge fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, at overvinde barrierer for mobilitet og at åbne muligheder for - på frivillig basis - at arbejde hjemme med arbejdsopgaver, der normalt varetages fra arbejdspladsen. Adskillige undersøgelser i forbindelse med forsøg med tele-/hjemmearbejde har påvist, at navnlig den individuelle frihed i relation til planlægning - og udførelsen - af de daglige arbejdsopgaver, kan være et vigtigt incitament til at indgå i en ordning om tele-/hjemmearbejde. Det gælder særligt for lønmodtagere med små børn, og/eller lønmodtagere, som bor langt væk fra arbejdspladsen. For KTO har det dog været én af de grundlæggende forudsæt-

8 - 8 - RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER ninger for indgåelsen af rammeaftalen, at sådanne ordninger etableres på frivillig basis. Ingen skal presses til at arbejde derhjemme eller andre steder, som er beliggende andetsteds end den traditionelle arbejdsplads. Princippet om, at ordningerne skal etableres på frivillig basis, indebærer endvidere, at det skal være muligt for den enkelte at udtræde igen, såfremt pågældende ikke længere ønsker at være i ordningen. Der henvises til vejledningens pkt. 1, afsnittene "Formål" samt "Frivillighed og tillid". I sidstnævnte afsnit er det bl.a. anført, at vilje til tele-/hjemmearbejde eventuelt kan være en betingelse for ansættelse af nye medarbejdere. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det omvendt for allerede ansatte ikke kan gøres til en betingelse for fortsættelse af ansættelsesforholdene, at de pågældende indgår aftaler om tele-/hjemmearbejde. 3. Definition Stk. 1 Tele- og hjemmearbejde er et arbejde, der udføres på afstand fra den normale arbejdsplads ved hjælp af en PC, en elektronisk kommunikationsforbindelse eller andet materiel, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejde, som udføres som tele- og hjemmearbejde, må have en fast tilbagevendende karakter for at være omfattet af aftalen, og kan kun finde sted i en del af den aftalte arbejdstid. Det er ikke muligt entydigt at begrebsbestemme tele-/hjemmearbejde. Hvilke opgaver, der kan udføres som tele-/hjemmearbejde, og hvordan dette kan ske, afhænger af indholdet af den enkelte stilling og de konkrete forhold på den lokale arbejdsplads. I rammeaftalen indgår visse forudsætninger af betydning for definitionen, som er søgt tydeliggjort i vejledningen, se herom navnlig vejledningens pkt. 1, afsnittene "Hvad er tele-/hjemmearbejde?" og "Hvor kan tele-/hjemmearbejde være relevant?". For KTO var det i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen afgørende, at tele- /hjemmearbejdsordninger i henhold til rammeaftalen ikke kan etableres på fuld

9 - 9 - RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER tid, bl.a. fordi de ansattes tilknytning til det faglige og sociale miljø på den traditionelle arbejdsplads derved kan svækkes. Stk. 2 Tele- og hjemmearbejde er omfattet af sædvanlige overenskomst- og aftalevilkår. Der henvises til vejledningens pkt. 1, afsnittet "Tele-/hjemmearbejde på overenskomst- og aftalevilkår." Opmærksomheden henledes på, at det - udover mulighederne i henhold til rammeaftalens 4, stk. 2, for fravigelse af arbejdstidsregler - individuelt mellem den enkelte ansatte og dennes arbejdsgiver kan aftales, at opsigelsesvarslet - for så vidt angår tele-/hjemmearbejdsordningen - er kortere end fx. overenskomstens, jf. 8, stk Arbejdstid Stk. 1 Ansatte, der er omfattet af rammeaftalen om tele- og hjemmearbejde, følger de sædvanlige arbejdstidsregler. Stk. 2 Som følge af tele- og hjemmearbejdets karakter og tilrettelæggelse kan det aftales mellem (amts)kommunen og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation(er) at fravige f.eks. regler om flex- og fixtid samt regler om mer- og overarbejde. Udgangspunktet er - ligesom med andre regler, der fremgår af overenskomster, aftaler mv. - at de sædvanlige arbejdstidsregler også gælder for tele-/hjemmearbejdende. Blandt andet som følge af den individuelle frihed i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen, som en tele- /hjemmearbejdsordning kan lægge op til, er der i rammeaftalen hjemmel til, at (amts)kommunen og vedkommende forhandlingsberettigede organisation kan aftale, at overenskomstens arbejdstidsregler kan fraviges, hvordan de kan fraviges og hvilke retningslinier, fx. i forbindelse med registrering/godkendelse af mer-/overarbejde, der gælder i denne forbindelse. Opmærksomheden bør i denne forbindelse

10 RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER bl.a. være rettet mod, at den ansatte på tele-/hjemmearbejde ikke fratages retten til kompensation for mer-/overarbejde i situationer, hvor en sådan ville være udløst, såfremt arbejdet var udført på den traditionelle arbejdsplads. 5. Den lokale aftale Stk. 1 Rammeaftalen forudsættes udfyldt af en lokal aftale om tele- og hjemmearbejde. Stk. 2 Aftale om tele- og hjemmearbejde mellem (amts)kommunen og de(n) enkelte ansatte indgås med hjemmel i den lokale aftale. Der henvises til vejledningens pkt. 1, afsnittene "Indgåelse af den lokale aftale" og "Ophør af tele-/hjemmearbejde og virkningen heraf". Når en lokal aftale om tele-/hjemmearbejde er indgået, kan den enkelte lønmodtager og dennes arbejdsgiver aftale, at lokalaftalen gælder i forholdet mellem dem. Opmærksomheden henledes på, at det ofte vil være en god idé at aftale retningslinier for, hvorledes kontakten til arbejdspladsen opretholdes under tele- /hjemmearbejdsperioder, jf. afsnittet "Kontakten til arbejdspladsen" i vejledningens pkt Forhandlingsprocedure Stk. 1 En aftale om vilkår for etablering af tele- og hjemmearbejde indgås mellem magistraten/amtsrådet/ kommunalbestyrelsen/selskabet/ virksomheden - i det følgende betegnet som (amts) kommunen - og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation(er). Lokale aftaler om tele-/hjemmearbejde kan indgås på forskellige niveauer i den (amts)kommunale struktur afhængig bl.a. af, hvor de skal gælde. Uanset hvem arbejdsgiverparten i forbindelse med forhandling af den lokale aftale er, er lønmodtagersiden repræsenteret ved (lokale) repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer for de faggrupper, som den lokale aftale vedrører.

11 RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER 7. Opsigelse af kollektiv aftale Stk. 1 (Amts)kommunen og repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer fastsætter opsigelsesbestemmelser og evt. den lokale aftales varighed/gyldighedsperiode. Der henvises til vejledningens pkt. 1, afsnittet "Ophør af tele-/hjemmearbejde og virkningen heraf". Stk. 2 Efter aftalens udløb har den ansatte ret til at vende tilbage til samme stilling, eller hvis dette ikke er muligt, til en tilsvarende eller lignende stilling. 8. Opsigelse af individuel aftale Stk. 1 Arbejdsgiver og lønmodtager kan aftale at opsige den individuelle aftale om tele- og hjemmearbejde med et kortere varsel end det, der fremgår af den gældende overenskomst eller aftale med den virkning, at medarbejderen ikke længere har tele- og hjemmearbejde. Hvis det eksempelvis fremgår af overenskomsten, at opsigelsesvarslet er 3 måneder for arbejdsgiveren og 1 måned for den ansatte, vil dette også gælde for så vidt angår en ordning om tele-/hjemmearbejde, medmindre andet konkret aftales. Se iøvrigt vejledningens pkt. 1, afsnittet "Ophør af tele-/hjemmearbejde og virkningen heraf". Stk. 2 Efter aftalens udløb har den ansatte ret til at vende tilbage til samme stilling, eller hvis dette ikke er muligt, til en tilsvarende eller lignende stilling. 9. Ikrafttrædelse og opsigelse af rammeaftale

12 RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER Stk. 1 Denne aftale træder i kraft den 1. april Stk. 2 Aftaler om tele- og hjemmearbejde, der er indgået forud for denne rammeaftales ikrafttrædelse, har gyldighed efter deres indhold. Stk. 3 Genforhandling af rammeaftale om tele- og hjemmearbejde kan ske som følge af ændringer af Arbejdsmiljøloven og anden relevant lovgivning samt som følge af væsentlige (teknologiske) ændringer. Som nævnt i kommentaren til 1 gælder rammeaftalen kun for lokale aftaler om tele-/hjemmearbejde, der indgås den 1. april 1997 eller senere. Lokale aftaler om tele-/hjemmearbejde, som er indgået tidligere end den 1. april 1997, kan derfor fortsat løbe videre. Bestemmelsen er indsat bl.a. i konsekvens af den kendsgerning, at mange relevante problemstillinger i forbindelse med tele-/hjemmearbejde endnu ikke er lovreguleret, eller er det på en uhensigtsmæssig/utilstrækkelig måde, især fordi området er forholdsvist nyt. Endvidere vil krav til tele-/hjemmearbejdsordninger have sammenhæng især med den teknologiske udvikling. I tilfælde af lovændringer og fremkomsten af nye teknologiske muligheder mv., er der derfor åbnet mulighed for en genforhandling af rammeaftalen. Se om en række relevante lovregulerede spørgsmål, herunder arbejdsmiljø og arbejdspladsindretning, vejledningens pkt. 2. Stk. 4 Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. Marts Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 5 Ændringer i rammeaftalen giver adgang til genforhandling af aftaler om tele- og hjemmearbejde. Såfremt rammeaftalen ændres, kan gældende lokale aftaler ligeledes genforhandles i lyset af den ændrede rammeaftale.

13 RAMMEAFTALEN KTO S KOMMENTARER København, den 21. maj 1997 For Kommunernes Landsforening: Søren Andersen / Kent Lassen For Amtsrådsforeningen: K. Ebbensgaard For Københavns Kommune: p.o.v. Hans Simmelkjær For Frederiksberg Kommune: Lars Due Østerbye For Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte: Poul Winckler / Jens Kragh

14 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE 1. Uddybning og præcisering af rammeaftalen Rammeaftalens område Nærværende rammeaftale er indgået mellem parterne på det (amts)kommunale område, det vil sige: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Aftalen gælder også for selvejende dag- og døgninstitutioner, dog for Amtsrådsforeningens forhandlingsområde og Københavns Kommunes vedkommende alle selvejende institutioner mv., som (amts)kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Aftalen har virkning for lokale aftaler om tele-/hjemmearbejde, der indgås efter dens ikrafttrædelse. Alle (amts)kommunalt ansatte kan i princippet omfattes af en aftale om tele-/hjemmearbejde, der har hjemmel i rammeaftalen. Formål Rammeaftalens hensigt er i fælles interesse med arbejdsgiverne at åbne mulighed for, at (amts)kommunalt ansatte - på frivillig basis og på baggrund af en lokal aftale herom - kan arbejde hjemme med opgaver, der traditionelt varetages på den normale arbejdsplads. Formålene hermed er navnlig: - at øge fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen, - at mindske transporttid til og fra arbejde, - at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, - at overvinde barrierer for mobilitet og - at forbedre mulighederne for at tiltrække arbejdskraft fra udkantsområder. Frivillighed og gensidig tillid Lokale aftaler om tele-/hjemmearbejdsordninger bygger på frivillighed og gensidig tillid. Tele-/hjemmearbejde udføres typisk i den ansattes hjem. Derved flytter arbejdspladsen delvist ind i den ansattes privatsfære. En aftale om hjemmearbejde mellem arbejdsgiveren og den enkelte ansatte må derfor forudsætte, at arbejdsgiveren ikke finder behov for at aflægge kontrolbesøg, fx. for at kontrollere, om der arbejdes, eller om eventuelt udlånt materiel fortsat er til stede i hjemmet. Arbejdsgiveren må dog naturligvis have adgang til den ansattes hjem i forbindelse med en eventuel installation af særlige arbejdsredskaber og indretning af arbejdspladsen, og visse myndigheder skal i henhold til lovgivningen - fx. arbejdsmiljøloven, se herom under punkt 2 - lejlighedsvis kunne aflægge hjemmearbejdspladsen besøg. Vilje til tele-/hjemmearbejde kan eventuelt være en betingelse for ansættelse af nye

15 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE medarbejdere. Også i disse tilfælde skal der være en lokal aftale, jf. rammeaftalen, hvorfor nyansatte med hensyn til vilkårene for tele-/hjemmearbejde stilles som andre ansatte på arbejdspladsen. Hvad er tele-/hjemmearbejde? Tele-/hjemmearbejde er arbejde, der kan udføres et andet sted end den traditionelle arbejdsplads, hvilket typisk medfører, at det udføres i den ansattes hjem. Aftalen er imidlertid ikke til hinder for, at arbejdet kan udføres fx. på såkaldte telecaféer. Udgangspunktet er dog, at der kun eksisterer én tele-/hjemmearbejdsplads pr. ansat, idet bl.a. forsikrings- og arbejdsmiljømæssige forhold gør det mest hensigtsmæssigt. Rammeaftalen sigter navnlig til arbejde, som kan udføres ved brug af elektronisk udstyr - fx. en PC er, der er koblet til nettet på arbejdspladsen. Det er derfor forudsat, at forsendelses-, fotokopieringsopgaver el. lign. ikke udføres som tele-/hjemmearbejde. Det fremgår af rammeaftalen, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille fornødent materiel til rådighed for den tele-/hjemmearbejdende. Det kan dreje sig om PC-udstyr, opkoblingsmateriel, telefax og eventuelle møbler, fx. justerbar bord og stol. Materiel som fx. det nævnte, og som tilhører den ansatte, kan udgøre arbejdsredskaber, når der arbejdes hjemme. I sådanne tilfælde må kompensation herfor aftales. Tele-/hjemmearbejde, der er omfattet af aftalen, har en fast tilbagevendende karakter. Hermed menes arbejdsopgaver, som opstår med jævne mellemrum. Enkeltstående arbejdsopgaver, der kun sjældent forekommer, og som efter aftale udføres i hjemmet en enkelt dag eller to, er som udgangspunkt ikke omfattet af aftalen. Tele-/hjemmearbejde kan kun udføres i en del af den ansattes arbejdstid. Rammeaftalen indeholder en række helt overordnede regler for fremtidige lokale aftaler, som giver ansatte i (amts)kommunerne mulighed for i hjemmet at udføre arbejdsopgaver en del af den tid, som er den aftalte arbejdstid. Hvordan denne delvise hjemmearbejdstid fastlægges, afgøres af parterne lokalt, og præciseres i aftalen med den enkelte. Hvor kan tele-/hjemmearbejde være relevant? Visse faggrupper, såsom administrativt personale, har nogle opgaver, der kan udføres uafhængigt af de ansattes placering, og derfor også som tele-/hjemmearbejde, mens andre - fx. ansatte i daginstitutioner - varetager funktioner, der hovedsageligt kræver personlig kontakt eller fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen, og som derfor generelt er mindre velegnet som tele-/hjemmearbejde, uden at det dog helt kan udelukkes, at dele af opgaverne kan varetages fra hjemmet. Det varierer fra område til område - og indenfor nogle områder: fra arbejdsplads til arbejdsplads - hvilke arbejdsopgaver, der kan varetages som tele-/hjemmearbejde, hvilket det derfor er op til parterne lokalt at afgrænse. Tele-/hjemmearbejde på sædvanlige overenskomst- og aftalevilkår

16 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE Der gælder samme overenskomst- og aftalevilkår for tele-/hjemmearbejde som dem, der gælder på den sædvanlige arbejdsplads, hvilket fx. vil sige regler om: - opsigelse af stilling - anciennitet - pension - ferie - løn under sygdom og barsel - barns 1. sygedag - over- og merarbejde - arbejdstidsregler Visse bestemmelser i arbejdstidsregler kan efter lokal aftale med den forhandlingsberettigede organisation fraviges. Eksempelvis kan en fravigelse af de almindelige arbejdstidsregler finde sted ved indgåelse af flextidsaftale, hvor det lokalt aftales, hvor stor en del af den samlede daglige arbejdstid, der skal være flex- og fixtid (tilstedeværelsespligt). Arbejdstiden kan endvidere være opgavebestemt, således at der aftales et fastsat antal timer/arbejdsdage til udførelsen af bestemte opgaver. Over- og merarbejde skal fortsat aftales med og/eller varsles af arbejdsgiver efter gældende regler. Kontakten til arbejdspladsen Enhver arbejdsplads indeholder et fagligt og socialt miljø, som det er i såvel arbejdsgivers som den ansattes interesse, at medarbejderen er en del af. Når der etableres tele- /hjemmearbejdspladser, må der derfor være særlig opmærksomhed på, at kontakten mellem de, der periodisk udfører arbejdet et andet sted end på den oprindelige arbejdsplads, og kolleger, tillidsrepræsentanter, chefer, brugere mv. bevares. Derfor vil det være hensigtsmæssigt i tilknytning til en lokal aftale at fastlægge sådanne kommunikationskanaler, procedurer for arbejdsgangen, briefingsystemer mv., der er befordrende herfor. Indgåelse af den lokale aftale Den lokale aftale om tele-/hjemmearbejde har i realiteten 2 niveauer. For det første skal den indgås mellem den lokale arbejdsgiver og (lokale) repræsentanter for de(n) forhandlingsberettigede organisation(er).

17 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE For det andet skal der mellem den enkelte arbejdsgiver og ansatte herefter træffes aftale om, at aftalen konkret finder anvendelse. I den individuelle aftale præciseres vilkårene for den enkelte ansattes tele-/hjemmearbejde. Det følger af 2 og 4 i aftalen om ansættelsesbreve, at den individuelle aftale skal være skriftlig og i hvert fald angive arbejdsstedet, begyndelsestidspunktet for tele-/hjemmearbejde og eventuel tidsbegrænsning af den periode, som tele-/hjemmearbejdet udstrækker sig over, eller varslet for ophør heraf. Desuden bør tele-/hjemmearbejdets omfang og tidsmæssige tilrettelæggelse præciseres, ligesom kompensation for eventuelle merudgifter fastlægges. Den individuelle aftales indhold skal holdes inden for de rammer, som er fastlagt i den lokale aftale, og der skal selvsagt være enighed mellem arbejdsgiver og lønmodtager om indholdet. En lokal aftale kan i princippet blot omfatte en enkelt ansat. I givet fald anbefales det, at den pågældende medvirker ved formuleringen af aftalen, idet ovennævnte opdeling i 2 niveauer i sådanne tilfælde ofte vil være uhensigtsmæssig. Ophør af tele-/hjemmearbejde og virkningen heraf Den periode, som den lokale aftale har virkning for, kan afgrænses i aftalen. Endvidere bestemmes det heri, med hvilket varsel og hvordan - fx. krav om skriftlighed mv. - aftalen kan opsiges af de lokale parter. Det kan eventuelt fastlægges, under hvilke betingelser en genforhandlingsret foreligger. Ansatte på tele-/hjemmearbejde i henhold til en lokal aftale herom er, som nævnt andetsteds i denne vejledning, fortsat omfattet af gældende ansættelsesretlige lov- og aftalemæssige regler mv. Derfor er det udgangspunktet, at såfremt en arbejdsgiver eller en ansat ønsker, at tele-/hjemmearbejdsordningen skal ophøre for den enkelte, må dette meddeles med en frist, der svarer til opsigelses-/afskedigelsesvarslet, jf. tjenestemandsregulativets, overenskomstens, funktionærlovens mv. regler herom. Dog er det er i den individuelle aftale muligt at fastsætte bestemmelser om, at arbejdsgiveren/den ansatte kan opsige ordningen med et kortere varsel. Eventuelt kan det i aftalen angives, med hvilke (former for) begrundelser, det forkortede varsel kan bringes i anvendelse. Det sidste kan fx. være ændringer i den ansattes private forhold - såsom flytning - eller arbejdsgiverens ændringer af den overordnede arbejdstilrettelæggelse. Uanset om tele-/hjemmearbejdsordningen ophører som følge af den lokale eller den individuelle aftales udløb, har den ansatte ret til at vende tilbage til sin oprindelige stilling, eller, hvis dette i mellemtiden er blevet umuligt, til en tilsvarende stilling, i overensstemmelse med almindelig dansk ansættelsesrets regler herom. 2. Lovregulerede forhold Dette afsnit behandler en række spørgsmål af relevans for tele-/hjemmearbejde, der er reguleret i lovgivningen. Der er tale om en overordnet og generel gennemgang af nuværende hovedregler indenfor de respektive områder, og den er tænkt som en støtte for de lokale parter i forbindelse med udformningen af aftaler om tele-/hjemmearbejde.

18 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE Flere af de gengivne regelsæt står over for revision. Mange spørgsmål, der opstår i forbindelse med tele-/hjemmearbejde, er ikke lovreguleret, mens andre ikke egner sig til regulering. Endelig kan konkrete forhold bevirke, at retsstillingen i en situation er anderledes end den generelle, der her er angivet, hvorfor det anbefales, at man i alle tilfælde, hvor der måtte opstå behov for rådgivning/vejledning vedrørende de omhandlede - eller andre - spørgsmål, retter henvendelse til organisationen eller den relevante arbejdsgiverpart. Arbejdsmiljøloven og arbejdspladsindretning Som hovedregel gælder, at arbejdsmiljøloven også finder anvendelse for hjemmearbejde, hvilket fx. betyder, at sikkerhedsudvalgets rådgivende funktion også gælder i forhold hertil. Endvidere er arbejdsgiveren i henhold til arbejdsmiljølovgivningen ansvarlig for, hvad der arbejdes med og hvordan, dvs. PC-udstyr (hardware og software, samt andet teknisk udstyr), medens arbejdsgiveren ikke er direkte ansvarlig for den egentlige indretning af hjemmearbejdspladsen (bord, stol, lys). Arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid og fridøgn gælder ikke for tele- og hjemmearbejde. Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, der indeholder en række krav til planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så det udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, omfatter også tele-/hjemmearbejde. Af arbejdsmiljølovens 76, stk. 3, fremgår, at Arbejdstilsynet Αuden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder og videre, at Αarbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal underrettes herom.

19 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med - og afværge fare for - de ansattes sundhed. Hvis tilsynet vurderer, at det er nødvendigt at afværge en betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, kan tilsynet påbyde, at arbejdet standses. Af denne grund, men iøvrigt også for at forebygge at den ansatte bliver syg af en uhensigtsmæssig eller sundhedsskadelig indretning af hjemmearbejdspladsen, er det således både i arbejdsgiverens og den ansattes interesse at sikre at hjemmearbejdet udføres forsvarligt. Det bemærkes, at der har været rettet henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet vedrørende arbejdsmiljølovgivningens anvendelse på tele-/hjemmearbejde, herunder spørgsmål, der er nævnt i denne vejledning. Endvidere overvejer tilsynet, om der er uoverensstemmelser mellem dansk arbejdsmiljøret og EU-retlige regler i relation til tele- /hjemmearbejde. Når Arbejdstilsynet har afklaret disse forhold, vil rammeaftalens parter informere (amts)kommunerne og KTO s medlemsorganisationerne om udfaldet heraf, såfremt dette får væsentlig betydning for rammeaftalen og/eller vejledningen. Skattetekniske forhold I skattemæssig henseende trænger spørgsmålet om beskatning af udgifter, som arbejdsgiveren måtte afholde i forbindelse med etableringen af tele-/hjemmearbejdspladsen, sig navnligt på. I det følgende opridses retstilstanden desangående summarisk for så vidt angår de i praksis hyppigst forekommende problemstillinger, idet der for en mere udførlig redegørelse henvises til Ligningsvejledningen. Pc ere og tilbehør hertil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte til brug for arbejdet, beskattes ikke. Udgangspunktet er iøvrigt, at goder, som arbejdsgiveren yder den ansatte af hensyn til arbejdet, kun beskattes, hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger et grundbeløb på 3000 kr. Hvis godernes værdi i et indkomstår overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. En række personalegoder, fx. fri bil, fri telefon, personalelån og tv- og radiolicens beskattes dog af den fulde værdi uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregning af, om grundbeløbet er overskredet. Arbejdsskader Også tele-/hjemmearbejdende er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der pålægger arbejdsgiveren erstatnings- og forsikringspligt vedrørende ansattes personskader, som skyldes arbejdet. Det, der efter loven kan blive tale om at dække, er: ulykker, følger af skadelige påvirkninger såsom træk og kulde/varme samt erhvervssygdomme.

20 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE Om en skade, der er opstået i forbindelse med tele-/hjemmearbejde, skyldes arbejdet, og dermed er dækket af loven, vil altid bero på en konkret vurdering. I denne vurdering kan fx. arbejdsgiverens indflydelse på hjemmearbejdspladsens indretning, arbejdsformer, - opgaver og -redskaber indgå. Afgørende er det, at det, som skadelidte på skadestidspunktet foretog sig, kan defineres som arbejde. Derfor falder ulykker, der indtræffer på vej til eller fra arbejdet, uden for loven. Hvis ulykken indtræder under transport mellem hjem og den almindelige arbejdsplads, hvor transporten sker som et led i en sammenhængende arbejdsproces - fx. for at hente og aflevere arbejdsopgaver - vil det være naturligt at betragte hjemmet som et fast arbejdssted, hvorved en eventuel skade falder ind under loven. Ansvar for anden skade Arbejdsgiveren er på samme måde, som når arbejdet udføres på den traditionelle arbejdsplads, ansvarlig for skader, som den ansatte under tele-/hjemmearbejdet forvolder personer eller ting. Tele-/hjemmearbejdende skal - på tilsvarende vis som på den almindelige arbejdsplads - behandle arbejdsgiverens ting forsvarligt. Tab opstået ved almindeligt slid på udstyret påhviler arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren bærer også ansvaret for det udlåntes beskadigelse fx. ved brand, som skyldes den måde, som udstyret er fremstillet på. Udlånt materiel er stillet til rådighed for den ansatte. Dette indebærer, at såfremt der opstår skade på andre ved disses brug af udstyret, vil arbejdsgiveren ikke kunne gøres ansvarlig herfor. Sådanne skader kan være omfattet af en frivillig ulykkesforsikring, som den ansatte måtte have tegnet. Tab, der opstår som følge af tyveri ved indbrud mv. af arbejdsgiverens materiel, må bæres af arbejdsgiveren, medmindre bortkomsten kan siges at være blevet muliggjort af arbejdstagerens uforsvarlige adfærd. Tab, der under udførelse af arbejdet opstår som følge af skade, der er forårsaget af den ansattes eget udstyr, kan være dækket af den ansattes eventuelle indboforsikring. Der henvises til forsikringspolicen for en nærmere undersøgelse heraf. Følsomme oplysninger og Registertilsynet Registerloven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger. Tele- og hjemmearbejde er omfattet af registerloven, for så vidt der er tale om sags- og databehandling, der foregår elektronisk, og som indebærer registrering af personoplysninger. Heraf følger bl.a., at der skal være fastsat forskrifter om registrets opbygning og drift i henhold til loven, og at Registertilsynets udtalelse herom forinden skal indhentes. Registertilsynet sørger af egen drift eller efter en klage fra en registreret for, at registret er oprettet og anvendes i overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter,

21 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE der er fastsat i medfør heraf. Af registerlovens 12 fremgår, at der skal træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan fx. være krav om indførelse af password og om logning. For så vidt angår særlige følsomme oplysninger, henvises til forvaltningslovens kapitel 8, 27, der fastsætter tavshedspligt for offentligt ansatte, når en oplysning må betegnes som fortrolig eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offenlige eller private interesser. 3. Aftalens anvendelse Elementer, der indgår i den lokale aftale: 1. Aftalens gyldighedsområde (forvaltningsenhed(er)/institution mv. og hvilke personalegrupper, aftalen omfatter) 2. Aftalens parter (arbejdsgiver og organisation(er) 3. Rammerne for fastlæggelse af perioder, hvori tele-/hjemmearbejde kan udføres (fx. som et fast maksimalt antal dage pr. uge/måned) 4. Hvis arbejdstidsregler skal kunne fraviges, må det i lokalaftalen angives hvordan og under hvilke forudsætninger (fx. flex- og fixtidsaftaler) 5. Principper for kompensation for ansattes arbejdsmæssige brug af eget udstyr mv., såfremt denne mulighed ønskes 6. Regler om varsling af lokalaftalens opsigelse 7. Eventuel tidsbegrænsning af lokalaftalens gyldighedsperiode 8. Lokalaftalens ikrafttrædelses- (og eventuelt) sluttidspunkt

22 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE 9. Eventuel genforhandlingsret fx. ved væsentlige teknologiske ændringer, jf. rammeaftalens 9, stk. 3. Elementer, der indgår i den individuelle aftale: 1. Angivelse af den person, aftalen omfatter 2. Præcisering af hvor, tele-/hjemmearbejdet finder sted 3. Fastlæggelse af tidsrum, hvor den ansatte er på (eventuelt: opgavebestemt) tele- /hjemmearbejde 4. Eventuel fastlæggelse af tidsrum, hvor den ansatte skal kunne kontaktes 5. Retningslinier for brug af materiel, der er udlånt af arbejdsgiveren, og/eller fastsættelse af kompensation for brug af den ansattes eget udstyr mv. 6. Eventuel kortere opsigelsesvarsel vedrørende tele-/hjemmearbejdsordningen end overenskomstens/ansættesesaftalens 7. Tele-/hjemmearbejdsordningens begyndelsestidspunkt samt eventuel tidsbegrænsning af ordningen Orientering om indgåelse af en lokal aftale Med det formål at følge rammeaftalens anvendelse med henblik på en eventuel revision, anmodes de lokale parter om at give meddelelse ved indsendelse af slippen nedenfor til Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen, når en lokal aftale er indgået. Adresserne er:

23 VEJLEDNING TIL RAMMEAFTALEN OM TELE/HJEMMEARBEJDE Kommunernes Landsforening Amtsrådsforeningen Gyldenløvesgade 11 Dampfærgevej København V Postboks København Ø Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Løndirektoratet Lønnings- og pensionsafdelingen Rådhuset Frederiksberg Rådhus 1599 København V 2000 Frederiksberg C Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Løngangstræde 25, 1. sal 1468 København K! (Amts)kommune/(amts)kommunal arbejdsgiver/forvaltningsenhed/institution mv.: og organisation(er): Der er den (dato) indgået en lokal aftale om tele-/hjemmearbejde i henhold til rammeaftalen. Den lokale aftale omfatter følgende antal medarbejdere: Såfremt yderligere oplysninger om lokalaftalen ønskes, kan følgende personer kontaktes: For arbejdstagerne: (navn, adresse og telefonnummer) For arbejdsgiverne: (navn, adresse og telefonnummer)