Planlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse

Transkript

1 Når der gives muligheder gives der også begrænsninger Planlægning Landzonetilladelse? Politik / Strategi Synlighed / Borger

2 Statens forhold Vedtaget 60 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 49 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget PLANLOVEN Aftale mellem regeringen (socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) Konservative Folkeparti og Enhedslisten Miljøministeriet / Naturstyrelsen påser til stadighed hvad kommunerne foretager sig og skal nedlægge VETO hvis planlægningen ikke er i overensstemmelse med PLANLOVEN

3 strategi Strategi jf. planloven 23 a Gennemføres i 1. halvdel af kommunale valg periode Skal indeholde beslutning om kommuneplanen skal revideres i sin helhed eller revideres på udvalgte områder Indeholde oplysninger om planlægninger i den tidligere periode Langeland Kommunes valg som særlige fokusområder i kommuneplanen Bosætning Fritid Erhverv Havneudvikling

4 en er politikernes 12 årige udviklingsplan for Langeland en er samtidigt borgerne holdepunkt på hvor politikkerne vil hen Beslutning om igangsætning af udarbejdelse af kommuneplan skal træffes i en kommunalbestyrelses i forbindelse med strategien Administrationen udarbejder forslag til kommuneplan f.eks. Ny politisk strategi og mål som er fastlagt i planstrategien Ny lovgivning Nye rammer Nye områder Opdatering af tidligere Hvis forslaget ikke har været offentliggjort i en strategi eller lign., skal der laves en 14 dages forudgående høring for indkaldelse af ideer fra offentlighed Forslaget fremsendes igennem UTTM og ØK til Kommunalbestyrelsen Forslaget udsendes i 8 ugers høring Efter høringsperioden behandler administrationen alle indkomne bemærkninger/indsigelser Forslaget med bemærkninger fremsendes til politisk endelig godkendelse via UTTM, ØK og Kommunalbestyrelsen (der skal gå mindst 4 uger fra afslutning af høringsfrist til endelig vedtagelse Forslaget udsendes med 4 ugers klagefrist over retslige spørgsmål. Gennemløbstid for kommuneplanen kan være ca. 1 til 2 år.

5 tillæg Beslutning om igangsætning af udarbejdelse af kommuneplantillæg skal træffes i en kommunalbestyrelsesbeslutning Administrationen udarbejder forslag til kommuneplantillæg Hvis forslaget ikke har været offentliggjort i en strategi eller lign., skal der laves en 14 dages forudgående høring for indkaldelse af ideer fra offentlighed Forslaget fremsendes igennem UTTM og ØK til Kommunalbestyrelsen Forslaget udsendes i 8 ugers høring Efter høringsperioden behandler administrationen alle indkomne bemærkninger/indsigelser Forslaget med bemærkninger fremsendes til politisk endelig godkendelse via UTTM, ØK og Kommunalbestyrelsen (der skal gå mindst 4 uger fra afslutning af høringsfrist til endelig vedtagelse Forslaget udsendes med 4 ugers klagefrist over retslige spørgsmål. Normal gennemløbstid er ca. 6 mdr. tillæg

6 Beslutning om igangsætning af udarbejdelse af lokalplan skal træffes i en kommunalbestyrelsesbeslutning Administrationen udarbejder forslag til lokalplan herunder: Forhøring myndigheder, Svendborg Kommune, Museet, evt. xx Stjernehøring vejmyndighed, landskab, natur, miljø, spildevand, jordforurening, drikkevand Dialog med parter i sagen Visualiseringer Øvrige myndigheder, f.eks Miljøministeriet, Natur/Erhvervstyrelsen Screening efter VVM bekendtgørelsen / Vurdering af Virkninger på Miljøet Screening af påvirkninger af Miljøet Vurdering om anvendelse efter lokalplanens muligheder kræver Miljøgodkendelse Forslaget fremsendes igennem UTTM og ØK til Kommunalbestyrelsen Forslaget udsendes i 8 ugers høring Efter høringsperioden behandler administrationen alle indkomne bemærkninger/indsigelser Forslaget med bemærkninger fremsendes til politisk endelig godkendelse via UTTM, ØK og Kommunalbestyrelsen (der skal gå mindst 4 uger fra afslutning af høringsfrist til endelig vedtagelse Forslaget udsendes med 4 ugers klagefrist over retslige spørgsmål. Normal gennemløbstid er ca. 6 mdr.

7 Landzonetilladelse Ansøgninger fra borger eller administrations konstatering af nødvendigheden Praksis for administration af ens landzonebestemmelser Administrationen forbereder sagsbehandling Screening, kystnærhed, naboer, natur, trafik og vejadgang, miljø, osv. Hvis det ligger inden for rammerne af planloves 35 Gennemføres naboorientering gives såfremt naboorientering er positiv Hvis naboorientering er negativ fremsendes sagen til Udvalget (UTTM) Klagevejledning Hvis der i den forberedende sagsbehandling er problemstillinger Sagen sendes til UTTM med indstilling til afslag eller til fortsat sagsbehandling Ved fortsættelse af sagsbehandling gennemføres naboorientering gives såfremt naboorientering er positiv Ved negativ naboorientering genoptages sagen i UTTM Klagevejledning UTTM orienteres Normal gennemløbstid er ca uger Klage over landzonetilladelse har opsættende virkning og landzonetilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet Landzonetilladelse I det åbne land vil udstykning, opførelse af ny bebyggelse og ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer kræve en landzonetilladelse fra kommunen

8 Byggetilladelse mv. en Alment administrationsgrundlag Høringsprocesser Naboorienteringer Partshøringer Afgørelse

9 Kystnærhedszonen Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærheden 3 km fra Kystlinien Vist på kortinfo på vor hjemmeside Ny arealanvendelse udover landbrug, gartneri og fiskeri skal have en særlig planmæssig begrundelse Ny arealudlæg til turismeformål kan kun udlægges efter samlede turistpolitiske overvejelser.

10 Strandbeskyttelse Naturbeskyttelseslovens 15 Lov om naturbeskyttelse 300 m linie fra kysten Kan være reduceret Tidligere udlagte byområder generelt ikke omfattet Myndighed er Naturstyrelsen Ejendomme, bygninger og arealudlæg som er beliggende inden for linien kan som hovedregel ikke tilstandsændres. Undtaget er mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger Arealernes omfang kan ses på Kortinfo på vor hjemmeside

11 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) Detailhandel er salg af varer til private forbruger Dagligvarer er detailhandel Møbler er detailhandel Turisme Samhørighed af butikker Strategi

12 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) Detailhandel er salg af varer til private forbruger Dagligvarer er detailhandel Møbler er detailhandel Generelt skal al detailhandel ske fra udlagte centerområder Butikker der forhandler møbler skal ligge som hovedregel ligge i bymidten

13 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) Detailhandel er salg af varer til private forbruger Dagligvarer er detailhandel Møbler er detailhandel Generelt skal al detailhandel ske fra udlagte centerområder Turisme Samhørighed af butikker Strategi + Snøde Stoense, Tranekær, Tryggelev

14 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) Særligt pladskrævende varer Biler, campingvogne, lystbåde, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbler kan kun placeres uden for bymidten (Rudkøbing Bymidte) efter særlig planmæssig begrundelse Butikkerne kan alene forhandle særligt pladskrævende varer Bemærk at butikker til pladskrævende varer normalt ikke kan handle med varer som ikke er pladskrævende. F.eks vil en butik som sælge møbler, lamper, tæpper, og andre livsstilsprodukter ikke betragtes som særligt pladskrævende

15 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) Eksempel: Møbelbutik uden for bymidten og uden for område udlagt til pladskrævende varer Særlig planlægningsmæssig begrundelse og redegørelse skal indeholde: Der findes ikke placeringsmuligheder i centerområdet Der findes ikke placeringsmulig i områder udlagt til pladskrævende varer Der findes ikke tomme butikker, arealer, eller egnede butikker Infrastrukturen kan ikke bære tung trafik Udvidelsesmuligheder i tilknytning til bymidten Alternative muligheder Ændringer af det ansøgte projekt

16 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) Skal Tullebølle skole i spil til detailhandel? Longelse skole i landzone Ændring i detailhandels mønsteret F.eks. Langeland Kommunes valg som særlige fokusområder i kommuneplanen Turisme Detailhandel en: Der bør som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til ny opførelse af butikker i landzone. Disse bør henvises til planlagte områder i byzone eller landsbyer

17 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) F.eks. Langeland Kommunes valg som særlige fokusområder i kommuneplanen Turisme Detailhandel Ændring i detailhandels mønsteret Hvad er årsagen til at detailhandlen trods krise kan overleve og udvikle Trofaste lokale kunder? Turisme? Nærhed til et bredt udvalg af varer? Samlede gode parkeringsmuligheder? Købsstad? Kultur? Godt bymiljø? Langt til alle andre konkurrenter?

18 Detailhandel en: Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten) Ønske om ændring i detailhandels mønsteret F.eks. Langeland Kommunes valg som særlige fokusområder i kommuneplanen Turisme Detailhandel

19 Opsamling Udvikling over længere sigt Underlagt statens regler Politisk sættes strategien Administration og politikerne udarbejder i samarbejde planen for mulighederne på Langeland. Første skridt er den næste for Langeland