NYT AFFALDSSYSTEM GENANVENDELSES- PROCENT OG ØKONOMI

Transkript

1 FEBRUAR 2018 SOLRØD KOMMUNE OG GREVE RENOVATION A/S NYT AFFALDSSYSTEM GENANVENDELSES- PROCENT OG ØKONOMI RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2018 SOLRØD KOMMUNE OG GREVE RENOVATION A/S NYT AFFALDSSYSTEM GENANVENDELSES- PROCENT OG ØKONOMI RAPPORT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A /005 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT / Rapport TLHA LGJA TLHA

4

5 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Scenariebeskrivelse Enfamilieboliger Fællesløsninger 11 3 Forudsætninger Fraktioner Indsamlede mængder Potentialer Indsamlingseffektivitet Affaldsflow Tilgængeligt volumen Følsomhedsanalyser Øvrige tiltag 21 4 Økonomi Metode Forudsætninger Resultater, økonomi 25 5 Genanvendelsesprocent Metode Forudsætninger og resultater Resultater af følsomhedsanalyser og øvrige tiltag for genanvendelsesprocenten 37 6 Klima Metode Forudsætninger Resultater, klima 41

6 6 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 7 Konklusioner Økonomi Genanvendelsesprocent Klima 44 8 Kombinerede følsomhedsanalyser Greve Kommune Solrød Kommune 48

7 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 7 1 Forord Greve Renovation og Solrød Kommune har i forbindelse med det forestående udbud ønsket at belyse mulige fremtidige ordninger for restaffald, bioaffald og tørre genanvendelige fraktioner for private husstande i kommunerne. Der er opstillet scenarier for hhv. enfamilieboliger og fællesløsninger. For enfamilieboliger er opstillet fire fremtidsscenarier, der primært adskiller sig i valget af materiel og tømningsfrekvenser for de tørre fraktioner. For fællesløsninger er der på baggrund af basisscenariet (den nuværende situation) vurderet, hvilke ordninger/materiel, der vil blive valgt fremover i de enkelte boligforeninger og hvilken økonomi (og affaldsflow), der knytter sig til dette. Der beregnes økonomi for den enkelte (gennemsnitlige) husstand i hhv. enfamilieboliger og med fællesløsninger (kr./husstand/år), ligesom den samlede økonomi for de forskellige scenarier for kommunen (kr./år) og investeringsbehovet til materiel (kr. i alt) beregnes. Ud over økonomi estimeres genanvendelsesprocenten for basisscenariet og de fremtidige scenarier ud fra den metode, der beskrives i Ressourcestrategien, ligesom der laves en meget overordnet vurdering af ændringer i klimaeffekter fra affaldsbehandlingen.

8 8 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 2 Scenariebeskrivelse Der regnes på en række scenarier for hhv. enfamilieboliger og fællesløsninger for Greve og Solrød Kommuner. Scenarierne dækker "de små fraktioner" fra husholdningerne, dvs. dagrenovation/restaffald, bioaffald, papir og karton (småt pap), glas, plast (småt) og metal (småt). Derudover inddrages stort pap i ordningerne og medtages derfor i scenarierne. I dette afsnit beskrives valg af materiel og tømningsfrekvenser, imens der i afsnit 3.6 ses nærmere på kapacitetsbehovet sammenlignet med det tilgængelige volumen i de enkelte scenarier. Antallet af boliger fremgår af nedenstående tabel. Greve Kommune opererer med hhv. enfamilieboliger og fællesløsninger, imens Solrød Kommune har opdelt fællesløsningerne i rækkehuse og etageboliger. Tabel 1 Antal boliger/husstande i de to kommuner (kilde: Greve og Solrød kommuner, januar 2018). Enfamilieboliger Fællesløsninger Greve Kommune Solrød Kommune /1.969* *Rækkehuse/etageboliger med fællesløsninger 2.1 Enfamilieboliger Enfamilieboliger er defineret som boliger med egen løsning til både dagrenovation/restaffald og genanvendelige fraktioner, dvs. typisk parcelhuse, men også tæt/lavt byggeri, hvor der er plads til individuelle løsninger for alle fraktioner. Solrød Kommune og Greve Renovation A/S har i forbindelse med forberedelsen til udbudsprocessen indkredset en række relevante alternative indsamlingsordninger for de private husstande i kommunerne, som de har bedt COWI om at belyse. Disse scenarier er beskrevet i tabellerne nedenfor. Beskrivelsen indeholder en angivelse af fraktion, materiel, tømningsfrekvens og tømningssted (standplads/standplads eller skel/skel). Basisscenariet beskriver den ordning, som størstedelen af enfamilieboligerne i de to kommuner har i dag. Der er en del husstande i kommunen, som har andre løsninger (enten selvvalgt eller pga. særlige forhold). Disse husstandes løsninger er ikke inkluderet i beregningerne, da det er vurderet, at man med det skitserede basisscenarie kan beskrive ordningen for enfamilieboliger "i store linjer". Ud over sæk til dagrenovation og separat beholder til papir, tilbyder kommunerne i dag afhentning af glas og metal (dåser) i sække og stort pap bundtet i forbindelse med kommunens månedlige storskraldsordning (afhentning ved skel). Derudover kan borgerne aflevere glas i kuber. Tabel 2 Beskrivelse af basisscenarierne for enfamilieboliger i begge kommuner. Basis Materiel Tømningsfrekvens Sted Rest Solrød: 110 l plastsæk Uge Standplads/standplads Greve: 85 % 125 l (Solrød/Greve hhv.

9 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 9 plastsæk + 15 % 140 l 25/5 m fra skel) beholder Bio Papir/karton 140 l beholder Måned Skel Glas Sække + kuber Måned (sække) Skel Plast GBS - GBS Metal (småt) Sække Måned Skel Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel I scenarie 1 indføres "Vestforbrændings løsning" med tre todelte 240 l beholdere til hhv. rest og bioaffald, papir/karton og plast samt glas og metal. Desuden tilbydes borgerne en frivillig 240 l beholder til stort pap. Det antages, at 50 % af enfamilieboligerne tilmelder sig ordningen og at ordningen tømmes som en ruteordning (ligesom papir i dag). Ud over den frivillige beholder fastholdes muligheden for at aflevere bundtet pap i storskraldsordningen. Opdelingen i de todelte beholdere er 60/40 for både rest/bio, plast/papir og glas/metal, som det er tilfældet for Vestforbrændings ordning. Der er valgt todelte beholdere med låg-i-låg for at modvirke problemer med, at beholderen vender forkert ved afhentning ved standplads. Tømningsfrekvensen for rest/bio beholderen er sat til ugentlig, fordi kommunerne ønsker at bibeholde det nuværende serviceniveau. Kapacitetsmæssigt burde langt de fleste husstande i kommunen kunne klare sig med 14 dages tømning af denne beholder, evt. suppleret med ugetømning i sommermånederne for at modvirke lugtgener mm. Tømningsfrekvensen for beholderne til tørre genanvendelige materialer er sat til hver 3. uge for papir/karton og plast og hver 8. uge for glas og metal, hvilket er det, som Vestforbrændings i dag anbefaler sine kommuner 1. Tabel 3 Beskrivelse af fremtids-scenarie 1 for enfamilieboliger i begge kommuner. Scenarie 1 Opdeling Materiel Tømningsfrekvens Sted Rest 60 % Bio 40 % Papir/karton 40 % Plast 60 % Glas 60 % Metal (småt) 40 % 240 l to-delt beholder Ugetømning 240 l to-delt beholder 3 uger 240 l to-delt beholder 8 uger Pap (stort) 240 l enkeltbeholder (frivillig) Måned Skel Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel Den frivillige papbeholder tømmes månedligt (ved skel) i forbindelse med storskraldsordningen. Standplads/standplads (max. 5 m.) Standplads/standplads (max. 5 m.) Standplads/standplads (max. 5 m.) 1 Interview med Vestforbrænding, januar COWI kommentar: Vær opmærksom på, at det tydeligt skal kommunikeres, at pappet skal neddeles før det puttes i beholderen, ellers kan der opstå problemer ved tømning

10 10 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI I scenarie 2 anvendes fortsat en to-delt 240 l beholder til rest og bio og en frivillig separat beholder til pap, imens de tørre genanvendelige fraktioner indsamles i en fire-delt 370 l beholder, som f.eks. i Herlev Kommune (Madam Skrald). Denne beholder tømmes som udgangspunkt hver 4. uge (standplads/standplads), som i Herlev Kommune. Tabel 4 Beskrivelse af fremtids-scenarie 2 for enfamilieboliger i begge kommuner. Scenarie 2 Opdeling Materiel Tømningsfrekvens Sted Rest 60 % Bio 40 % Papir/karton 38 % Glas 12 % Plast 38 % Metal (småt)* 12 % 240 l to-delt beholder Ugetømning 370 l fire-delt beholder 4 uger Pap (stort) 240 l enkeltbeholder (frivillig) Måned Skel Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel * Der er begrænsninger på det metal, der må indsamles i fire-kammer beholder. Komprimatoren på fire-kammer bilen kan ikke holde til for stort metal og man anbefaler derfor primært dåser ol. I Scenarie 3 bibeholdes den nuværende papirbeholder til papir/karton. Der indføres to todelte 240 l beholdere til hhv. rest og bioaffald samt plast og glas (70/30 3 ). Metal (dåser) afhentes i sække i forbindelse med storskraldsordningen (som i dag), imens pap kan indsamles i frivillig separat beholder. Hvis det senere skulle blive relevant, kunne man overveje at inkludere metalfraktionen i en blandet plast/metal fraktion. Det antages, at alle genanvendelige materialer tømmes i forbindelse med den månedlige storskraldsordning (skel). Standplads/standplads (max. 5 m.) Standplads/standplads (max. 5 m.) Tabel 5 Beskrivelse af fremtids-scenarie 3 for enfamilieboliger i begge kommuner. Scenarie 3 Opdeling Materiel Tømningsfrekvens Sted Rest 60 % Bio 40 % 240 l to-delt beholder Ugetømning Standplads/standplads (max. 5 m.) Papir/karton 140 l beholder Måned Skel Glas 30 % 240 l to-delt beholder Måned Skel Plast 70 % Metal (småt)* Sække Måned Skel Pap (stort) 240 l enkeltbeholder Måned Skel (frivillig) Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel * Kan senere eventuelt inkluderes i en blandet plast/metal fraktion. Scenarie 4 minder meget om scenarie 3, blot er det i scenarie 4 plast, der indsamles i separat (ikke opdelt) beholder, imens papir/karton og glas deler en todelt beholder. Tabel 6 Beskrivelse af fremtids-scenarie 4 for enfamilieboliger i begge kommuner. Scenarie 4 Opdeling Materiel Tømningsfrekvens Sted Rest 60 % Bio 40 % 240 l to-delt beholder Ugetømning Standplads/standplads (max. 5 m.)

11 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 11 Papir/karton 60 % 240 l to-delt beholder Måned Skel Glas 40 % Plast 240 l enkeltbeholder Måned Skel Metal (småt)* Sække Måned Skel Pap (stort) 240 l enkeltbeholder Måned Skel (frivillig) Pap (stort) Sække eller bundtet Måned Skel * Kan senere eventuelt inkluderes i en blandet plast/metal fraktion. 2.2 Fællesløsninger Kommunernes etageboliger har fællesløsninger for affald, men også andre husstandstyper med fællesløsninger er inkluderet i denne kategori, f.eks. tæt/lav bebyggelse. Kommunerne har mange forskellige fællesløsninger, da forholdene for de enkelte boligområder er meget forskellige. Det er derfor vanskeligt at opstille generelle scenarier, der repræsenterer alle boligforeningerne. For alligevel at kunne sammenligne økonomien i mulige fremtidige ordninger for fællesløsninger med de nuværende omkostninger, er der for hver kommune regnet på to scenarier for fællesløsninger. Disse scenarier repræsenterer hhv. de nuværende og fremtidige ordninger for fællesløsninger. Basis scenariet er fremkommet ved at kommunerne har opgjort hvilke typer fællesløsninger der findes for hhv. dagrenovation og genanvendelige fraktioner i de nuværende ordninger (basis scenariet) og hvilke ordninger man konkret forestiller sig i de enkelte områder i fremtiden. Disse data er samlet til en opsummering af antal husstande for hver type løsning for hver fraktion og danner grundlag for de økonomiske beregninger for scenarierne. Der er således tale om en overslagsberegning baseret på de bedst tilgængelige data p.t. og skal ikke ses som en detaljeret dimensionering af materiel til de enkelte boligforeninger. F.eks. er der en vis usikkerhed på det antal beholdere, der er indsat i scenarierne, idet COWI ikke kender detaljer omkring antallet af affaldsøer i de enkelte boligforeninger. Det er derfor muligt, at der reelt vil være behov for lidt flere eller færre beholdere for de enkelte fraktioner, afhængigt af hvordan man ønsker at indsamle de enkelte fraktioner (om alle fraktioner skal være repræsenteret på alle affaldsøer og hvor mange boliger man regner per affaldsø). Detaljeret beskrivelse af scenerierne for fællesløsninger kan findes i Bilag A. 3 Denne opdeling er ikke standard. Greve/Solrød Kommuner har spurgt beholder leverandørerne, om denne opdeling er mulig. Svaret er ja, men det er ikke en gennemprøvet beholderopdeling.

12 12 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 3 Forudsætninger I dette kapitel beskrives fraktioner, potentialer, indsamlede mængder, indsamlingseffektiviteter og affaldsflowet for basis- og fremtidsscenarier i begge kommuner. Herudover præsenteres følsomhedsanalyserne. 3.1 Fraktioner Projektet koncentrerer sig om "de små fraktioner" fra husholdningerne, dvs. restaffald/dagrenovation, bioaffald, papir/karton, glas, plast (småt) og metal (småt). Som udgangspunkt inddrages ikke ordninger for stort affald såsom storskrald og haveaffald. Dog inddrages stort pap, fordi kommunerne ønsker at tilbyde enfamilieboligerne frivilligt indsamlingsmateriel til denne fraktion. I forbindelse med beregning af genanvendelsesprocenten indregnes derudover en række andre fraktioner, som beskrevet i kapitel Disse andre fraktioner inddrages ikke i øvrigt i rapporten (med undtagelse af beskrivelse af effekten på kommunernes genanvendelsesprocent ved gennemførelse af særlige tiltag for disse fraktioner, se afsnit 3.8). 3.2 Indsamlede mængder De reelt indsamlede mængder fra de to kommuner er anvendt som basis for beregningerne til at vurdere de anvendte potentialer og til at vurdere indsamlingseffektiviteterne i basisscenariet for både enfamilieboliger og fællesløsninger. Der er taget udgangspunkt i de indsamlede mængder for flere år for at modvirke, at enkelte udsving og/eller fejl i data får for stor vægtning. For Greve kommune er opgivet to år, for Solrød kommune tre år, som det fremgår af nedenstående tabel.

13 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 13 Tabel 7 Indsamlede mængder i Solrød og Greve i tons/år (kilde: Greve og Solrød Kommuner). Indsamlede mænger Greve Solrød (tons/år) Fraktion/År Dagrenovation Papir/karton Glas Plast (småt) Metal (småt) Pap (stort) Forbrændingsegnet og storskrald (til forbrænding) Træ Jern og metal (stort) Plast stort (GBS) Potentialer Potentialet for den enkelte affaldsfraktion er den mængde affald, der genereres i en gennemsnitlig husholdning i løbet af en given tid, f.eks. en uge eller et år. Normalt skelnes imellem potentialer for hhv. enfamilieboliger og etageboliger. Potentialet for den enkelte affaldsfraktion består således af både den mængde, der findes i restaffaldet ("den sorte pose") og den mængde, der indsamles separat. For at vurdere potentialet i Greve og Solrød Kommuner, tages udgangspunkt i standardforudsætninger for affaldssammensætning (potentialer) fra Miljøprojekt Nr (2013) og den opdatering, som COWI p.t. arbejder på at færdiggøre for Miljøstyrelsen (herefter refereret til som "1458-opdatering"). Disse potentialer er baseret på en stor mængde data om affaldssammensætning i danske husholdninger (primært Econet analyser). Disse standarddata for potentialer sammenholdes med Greve og Solrød kommuners data for indsamlede mængder affald/genanvendelige materialer samt de sorteringsundersøgelser (Econet), der er gennemført i kommunerne, se Tabel 8. En beregning af de to kommuners potentialer for de enkelte fraktioner i enfamilieboliger fremgår af tabellens højre kolonner. Der er en del usikkerhed på disse data, hvilket bl.a. afhænger af de udvalgte boliger i analysen, timingen af analysen mv. I hovedscenarierne anvendes derfor de gennemsnitlige potentialer for Danmark, imens de specifikke potentialer for enfamilieboliger i de to kommuner anvendes som udgangspunkt for en følsomhedsanalyse for enfamilieboliger. Der er ikke data til på samme måde at opgøre specifikke potentialer for etageboliger i de to kommuner, idet der ikke er valide data fra sorteringsanalyserne (Econet), ligesom der er relativt stor usikkerhed på de indsamlede mængder fra etageboliger.

14 14 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 8 Potentiale for forskellige affaldsfraktioner (kg/husstand/år). De gennemsnitlige potentialer anvendes i hovedscenarierne, imens de specifikke potentialer kommer ind som følsomhedsanalyse. Potentialer Gennemsnit Gennemsnit Greve kom- Solrød kom- Danmark, Danmark, mune, enfa- mune, enfa- enfamilie etage milie milie Kilde 1458-opdate opdate- Indsamlede Indsamlede ring ring mængder og mængder og Econet analyse Econet analyse af restaffald af restaffald Rest Bio Papir Karton Plast Metal Glas Pap (stort) 33* 33* * Estimeret på baggrund af Greve og Solrød kommuners data for indsamlet pap og andelen af pap i småt brændbart og storskrald identificeret i Econet undersøgelser (vægtet gennemsnit) 3.4 Indsamlingseffektivitet Indsamlingseffektiviteten er den andel af potentialet for en specifik affaldsfraktion, der indsamles i en specifik ordning. Indsamlingseffektiviteten afhænger af mange faktorer, herunder boligtyper, hvorledes ordningen er skruet sammen, informationsindsats mv. I denne rapport beregnes de reelle indsamlingseffektiviteter for basisscenarierne, imens der anvendes både reelle indsamlingseffektiviteter og "standard værdier" i de fremtidige scenarier. "Standard værdierne" er udarbejdet til Miljøstyrelsen i forbindelse med Miljøprojekt Nr (2013) og den efterfølgende opdatering ("1458-opdatering"), se Tabel 9. Tabel 9 "Standard værdier" for indsamlingseffektiviteter. Enfamilieboliger 1 Fællesløsninger, "øer" 1 Fællesløsninger, "mini GBS" 2 Bio Papir/karton Plast Metal Glas ) 1458 opdatering 2) COWI skøn For bedre at illustrere, hvilke indsamlingseffektiviteter der anvendes i de forskellige scenarier, anvendes i det følgende de farvekoder, der fremgår af tabellen nedenfor.

15 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 15 Tabel 10 Farvekoder for de følgende tabeller Nuværende indsamlingseffektivitet 1458-opdatering: Henteordning (enfamilie) 1458-opdatering: Affaldsøer (fælles) COWI skøn: Minigenbrugsstation (fælles) COWI skøn De anvendte indsamlingseffektiviteter i de forskellige scenarier er vist i tabellerne nedenfor for hhv. Greve og Solrød. I de tilfælde, hvor indsamlingseffektiviterne i basisscenariet er højere end det, der generelt kan forventes ved husstandsindsamling, fastholdes indsamlingseffektiviterne fra basisscenariet også i de fremtidige scenarier. Dette er f.eks. tilfældet for papir i enfamilieboliger (begge kommuner) og kan bl.a. skyldes, at de anvendte potentialer ikke er helt retvisende for kommunerne. Effekten af at justere potentialerne belyses senere i en følsomhedsanalyse. Tabel 11 Indsamlingseffektiviteter anvendt i scenarierne for Greve. Greve Enfamilieboliger Etageboliger Basis Sc 1 Sc 2 Sc 3 +4 Basis Fremtid Bio 0 % 60 % 60 % 60 % 0 % 45 % Papir og karton 87 % 87 % 87 % 87 % 47 % 70 % Plast 0 % 30 % 30 % 30 % 0 % 5 % Metal 6 % 60 % 30 % 6 % 1 % 5 % Glas 96 % 96 % 96 % 96 % 85 % 85 % Pap 57 % 71 % 71 % 71 % 57 % 57 % Tabel 12 Indsamlingseffektiviteter anvendt i scenarierne for Solrød. Solrød Enfamilieboliger Rækkehuse Etageboliger Basis Sc 1 Sc 2 Sc Basis Fremtid Basis Fremtid Bio 0 % 60 % 60 % 60 % 0 % 45 % 0 % 45 % Papir og 85 % 85 % 85 % 85 % 54 % 70 % 54 % 70 % karton Plast 0 % 30 % 30 % 30 % 0 % 25 % 0 % 25 % Metal 2 % 60 % 30 % 2 % 1 % 50 % 1 % 50 % Glas 94 % 94 % 94 % 94 % 76 % 76 % 76 % 76 % Pap 55 % 69 % 69 % 69 % 55 % 55 % 55 % 55 % Kommentarer til indsamlingseffektiviteterne: Basisscenarie, enfamilieboliger, metal: Denne metalmængde (hhv. 6 og 2 % af potentialet) dækker kun de dåser, der opgøres særskilt. Der samles væsentligt mere småt metal ind sammen med stort metal. Scenarie 2, enfamilieboliger, metal: Indsamlingseffektiviteten sat til det halve af den, der estimeres i 1458 opdatering, fordi der kun må komme dåser

16 16 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI og lignende småt metal i fire-kammer beholderen (pga. mindre komprimator på fire-kammer biler). Dette betyder, at man må regne med en mindre mængde metal end ved anvendelse af to-kammer beholder. Basisscenarie, fællesløsninger, metal: Den udsorterede mængde småt metal er sat til 1 % af potentialet. Kommunerne ved ikke, hvilken mængde småt metal der reelt udsorteres, da det er en del af en blandet metal fraktion (også stort metal). Fremtidsscenarier, enfamilieboliger, metal: En del af den øgede metalmængde, der indsamles i de fremtidige scenarier, vil flyttes fra "stort metal". Det er derfor muligt, at effekten af ordninger for husstandsindsamling af metal overestimerer metalmængderne en smule. Fremtidsscenarier, enfamilieboliger, stort pap: Det antages, at de enfamilieboliger, der får den frivillige beholder til pap, vil udsortere 50 % mere, end tilfældet er i basisscenariet. Denne antagelse resulterer i den samlede gennemsnitlige sorteringseffektivitet. 3.5 Affaldsflow For hver af de skitserede scenarier opstilles en massebalance for hver kommunes affald, hvoraf det fremgår, hvor meget der indsamles til hhv. genanvendelse og forbrænding. Ud fra de fastlagte potentialer og indsamlingseffektiviteter estimeres affaldsflowet for de inkluderede affaldsfraktioner for hvert scenarie og hver kommune. Dette er væsentligt i forhold til beregning af genanvendelsesprocenten samt fastlæggelse af volumenbehov (materiel) og omkostninger til affaldsbehandling. Tabel 13 Affaldsflow i scenarier for Greve Kommune (kg/husstand/år). Greve Enfamilieboliger Etageboliger Fraktion Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3+4 Basis Fremtid Rest Organisk Papir og karton Plast Metal Glas Pap Total

17 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 17 Tabel 14 Affaldsflow i scenarier for Solrød Kommune (kg/husstand/år). Solrød Enfamilieboliger Rækkehuse Etageboliger Fraktion Basis Sc1 Sc2 Sc.3 Basis Fremtid Basis Fremtid +4 Rest Organisk Papir og karton Plast Metal Glas Pap Total Basisscenarierne bygger på en række antagelser og forsimplinger. For at validere beregningerne, sammenlignes de beregnede mængder i basisscenarier med de reelt indsamlede mængder dagrenovation i kommunerne (senest tilgængelige data), se tabellerne nedenfor. I begge kommuner dækker dagrenovationsordningen også institutioner, hvorfor den reelt indsamlede mængde dagrenovationsmængde forventes at være højere end den, der beregnes ud fra antallet af private husstande alene. Af tabellerne fremgår, hvor stor en mængde af den indsamlede dagrenovation, som "burde" stamme fra institutioner. Tabel 15 viser, at de indsamlede mængder dagrenovation i Greve Kommune er ca. 16 % højere end de beregnede. Dette kan ikke alene forklares med institutionernes mængder. Den ekstra mængde kan muligvis skyldes, at Greve kommune har et højere potentiale for bioaffald, end antaget med standardpotentialerne (resultaterne af Econet sorteringen indikerer dette, se f.eks. Tabel 8). Kommunen mener selv, at der er en del småt brændbart i dagrenovationssækken sammenlignet med andre kommuner. Tabel 15 Sammenligning af basisscenarie beregninger med de reelt indsamlede mængder i Greve. Greve Beregnet (tons) Indsamlet 2016 (tons) Forskel Andel institutioner Rest % 7,1 %* *Beregnet på baggrund af tilgængeligt volumen for hhv. private og institutioner (kilde: Greve Kommune). For Solrød kommune ligger forskellen på et niveau, der godt kan forklares af institutionernes dagrenovationsmængder (se nedenstående tabel).

18 18 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 16 Sammenligning af basisscenarie beregninger med de reelt indsamlede mængder i Solrød. Solrød Beregnet Indsamlet 2017 Forskel Andel insti- (tons) (tons) tutioner Rest % 9,2 %* *Beregnet på baggrund af mængden af indsamlet dagrenovation fra hhv. private og institutioner (kilde: Solrød Kommune). Der gennemføres følsomhedsanalyser på at ændre potentialerne for bioaffald til de lokale potentialer som estimeret pba. Econet analysen, og på at trække institutionernes dagrenovationsmængder ud som erhvervsaffald (se afsnit 3.7). 3.6 Tilgængeligt volumen For enfamilieboliger er beregnet det gennemsnitlige tilgængelige volumen for de enkelte fraktioner i de forskellige scenarier, se nedenstående tabeller. Det tilgængelige volumen i basisscenariet sammenlignes med det tilsvarende volumen i de fremtidige scenarier. For de fremtidige scenarier antages scenarie 1 ("Vestforbrændings løsning") at være det mest gennemprøvede og dermed tilbyde nogenlunde passende volumen 4. Tabel 17 Tilgængeligt volumen for en gennemsnitlig enfamiliebolig i Greve Kommune (l/bolig/uge). Basis Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Rest Bio Papir og karton Plastik Metal Sæk Sæk Sæk Glas Sæk+kube Pap Rute Rute + 28 Rute + 28 Rute + 28 Rute + 28 Total Tabel 18 Tilgængeligt volumen for en gennemsnitlig enfamiliebolig i Solrød Kommune (l/bolig/uge). Basis Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Rest Bio Papir og karton Plastik Metal Sæk Sæk Sæk Glas Sæk+kube Pap Rute Rute + 28 Rute + 28 Rute + 28 Rute Undtaget at Vestforbrænding typisk anbefaler 14 dages tømning på rest/biofraktionen.

19 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 19 Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Basis Total Det ses, at det totale tilgængelige volumen stiger fra basisscenariet til de fremtidige scenarier. Da der udsorteres flere separate fraktioner, er det hensigtsmæssigt med et højere totalt volumen, da man bør indregne en vis overkapacitet for hver fraktion. Der knyttes flg. kommentarer til fyldningsgraderne: I de fremtidige scenarier vil der for den gennemsnitlige husholdning være en væsentlig overkapacitet for rest og bioaffald pga. ugetømning af den todelte beholder. Da det ikke kan anbefales at gå ned i beholderstørrelse, kan der optimeres på dette ved at ændre tømningsfrekvensen (14 dages tømning). Fremtidige scenarier (både Greve og Solrød) har samme kapacitet for papir/karton som den nuværende ordning. Der er lidt forskel på det tilgængelige volumen for plast i de fremtidige scenarier, hvor scenarie 2 og 3 ligger lidt lavere end 1 og 4. Kapaciteten for glas er lidt mindre i scenarie 2 (fire-kammer beholder) end i de øvrige fremtidige scenarier. Det er vanskeligt at vurdere, om volumenet til pap er passende, da skal neddeles for ikke at sætte sig fast i beholderen. Der vil dog fortsat være mulighed for at aflevere pappet bundtet i storskraldsordningen, hvilket supplerer det tilgængelige volumen i den frivillige beholder. For etageboliger er der ikke i samme grad behov så lave fyldningsgrader / overkapaciteter, idet flere husstande deler beholdere. For denne boligtype er der ved dimensioneringen af materiel til de enkelte fraktioner derfor styret efter nuværende kapaciteter samt erfaringstal. Fællesløsninger er desuden mere fleksible, da det er enklere at justere på tømningsfrekvensen eller rulle en ekstra beholder ud til en boligforening, hvis der er mangel på kapacitet. 3.7 Følsomhedsanalyser Der er gennemført følgende følsomhedsanalyser: Tilpasning af potentialet for bioaffald til det, som de foretagne Econet analyser har vist: Hhv. 295 kg/husstand/år for Greve og 173 kg/husstand/år for Solrød for enfamilieboliger. For etageboliger er potentialet for bioaffald justeret med samme forhold ift. standard potentialet. Dette betyder, at Greve kommune netto har mere bioaffald (og dermed mere affald totalt per enfamiliebolig), imens Solrød Kommune har mindre. Denne følsomhedsanalyse påvirker både økonomi og genanvendelsesprocent.

20 20 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 14 dages tømning på rest/bio for enfamilieboliger i de fremtidige scenarier (26 tømninger/år) i stedet for 7 dages tømning. Dette påvirker kun økonomi. Ændret tømningspris: Høj/lav hhv. +/-25 % af den pris, der er fastsat i hovedscenarierne. Dette påvirker kun økonomi. Ingen frivillig beholder til pap hos enfamilieboliger. Dette påvirker både økonomi og genanvendelsesprocent. Scenarie 4: Blandet plast/metal i beholderen til plast (sækkeordning til dåser fjernes) for enfamilieboliger. Dette påvirker både økonomi og genanvendelse (højere indsamlingseffektivitet for metal). Som det ses i Tabel 17 og Tabel 18, så er der et ekstra volumen for plast, således at der er plads til den ekstra mængde metal. Scenarie 4: Ingen beholder til plast hos enfamilieboliger. Dette påvirker både økonomi og genanvendelse (ingen husstandsindsamling af plast fra enfamilieboliger). Indførelse af plast og metal på alle affaldsøer i fællesløsninger i Greve i stedet for nærgenbrugsstation. Dette påvirker både økonomi og genanvendelsesprocent (højere indsamlingseffektivitet for plast og metal i fællesløsninger). Indsamling af dagrenovation fra institutioner som erhvervsaffald. Dette påvirker kun genanvendelsesprocent (mindre dagrenovation i "brøken"), da behandlingen af dette affald antages at ligge i taksten for institutioner og dermed ikke er medregnet for husholdningerne. Resultaterne af følsomhedsanalyserne kan ses i afsnit 4.3.7, og 5.3. En kombination af følsomhedsscenarier kan ses i kapitel Øvrige tiltag Greve og Solrød Kommuner har set på mulige tiltag for "de store fraktioner". Beregningerne af effekt og omkostninger af disse tiltag er relativt simple overslag, der bygger på begrænsede data, og der er derfor en væsentlig usikkerhed på resultaterne af disse tiltag Fortovsindsamling af rent træ Det antages, at indsamling af rent træ inkluderes i fortovsindsamlingen (den månedlige storskraldsindsamling) for enfamilieboliger. Desuden inkluderes rent træ som fraktion i boligselskaber og i samlede bebyggelser, hvor det kan lade sig gøre. Greve Kommune skønner, at en sådan ordning vil have følgende effekt og omkostning:

21 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 21 Greve Kommune: 587 tons rent træ flyttes fra brændbart affald til genanvendelse. Omkostningerne skønnes at ligge omkring kr. Solrød Kommune: 200 tons rent træ flyttes fra brændbart affald til genanvendelse. Omkostningerne skønnes at ligge omkring kr Nedlæggelse af storskraldsindsamling Det antages, at fortovsindsamlingen af brændbart nedlægges for enfamilieboliger, samtidig med at brændbart fjernes fra boligselskaber medmindre de står på en minigenbrugsstation (eller genbrugsstation). Det antages, at dette vil anspore borgerne til i højere grad at sortere deres brændbare affald. Her vil især udsortering af rent træ tælle, da dette er en stor andel af det brændbare affald. Greve Kommune skønner, at dette tiltag vil have følgende effekt og omkostning: Greve Kommune: tons flyttes fra brændbart affald til rent træ (genanvendelse). Besparelsen skønnes at ligge omkring kr. Solrød Kommune: 807 tons flyttes fra brændbart affald til rent træ (genanvendelse). Besparelsen skønnes at ligge omkring kr.

22 22 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 4 Økonomi I dette kapitel beskrives metode, forudsætninger og de økonomiske resultater for scenarierne og de tilhørende følsomhedsanalyser. 4.1 Metode Økonomien beregnes for de skitserede scenarier for hhv. enfamilieboliger og fællesløsninger. De økonomiske beregninger er baserede på de fastlagte forudsætninger omkring affaldsflow, tømningsfrekvenser og omkostninger. Resultaterne opgøres i kr./husstand/år for hhv. enfamilieboliger og rækkehuse/etageboliger tilknyttet fællesløsninger. Derudover beregnes de samlede årlige omkostninger for hhv. Solrød og Greve Kommuner ved at gange omkostningerne per husstand op med det aktuelle antal enfamilieboliger og etageboliger. Ved opgørelse per fraktion er beholderomkostningerne (afskrivning, tømning og vedligehold) for fler-delte beholdere fordelt ud ligeligt. Investeringsbehovet for beholdere opgøres særskilt for hvert scenarie. Dette skyldes, at der i de overordnede økonomiske beregninger regnes med afskrivning af alle beholdere, uanset om de allerede er anskaffet (materiel i basisscenariet, papirbeholderne i alternativ 3 samt materiel ved etageboliger) eller skal indkøbes til formålet (alle øvrige beholdere). Dette sker for at gøre scenarierne økonomisk sammenlignelige. 4.2 Forudsætninger Forudsætninger omkring valg af materiel, affaldsmængder mv. fremgår af de foregående afsnit. I dette afsnit fremgår de økonomiske forudsætninger, som ligger til grund for de økonomiske beregninger. For alt materiel er der lavet en overordnet antagelse om 10 års levetid og en årlig vedligeholdelsesomkostning på 4 % af indkøbsprisen. Kun for 240 l todelte beholdere er der regnet med et vedligehold på 6 % pga. låg-i-låg. Ved afskrivning beregnes der med en rente på 5%. Forudsætninger omkring indkøbspriser og tømningspriser for det forskellige materiel fremgår af Tabel 19. I disse priser er ikke indregnet udbringning af beholdere og nedgravning af nedgravede beholdere, som beskrives i Tabel 20. Behandlingspriser fremgår af Tabel 21. Tabel 19 Indkøbs- og tømningspriser for materiel anvendt i de forskellige scenarier. Kilder til de enkelte priser er angivet under tabellen. Tømningspriser er specificerede ved angivelse af hhv. skel (S) og standplads (SP). Materieltype Indkøbspris (kr./stk.) Tømningspris (kr./tømning) 140l ,02 (SP) 1 190l ,02 (SP) 1 240l ,02 (SP) 1 240l ,02 (S) 3

23 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI l 2-delt, låg-i-låg ,50 (S) 3 240l 2-delt, låg-i-låg ,5 (SP) 3 260l ,02 (SP) delt ,00 (S) delt ,00 (SP) 3 110l sæk ,80 (SP) 1 125l sæk ,80 (SP) 1 140l papir (rute) ,52(S) 2 240l pap (rute) ,52(S) 4 Sæk glas (rute) 0 5,4 (S) 2 Sæk pap (rute) 0 2,9 (S) 2 Sæk dåser (rute) 0 1,6 (S) 2 400l , l , l , l , l , l/1100l ,00 3 Kube glas, 1,5m ,00 1 Kube glas, 2,5m ,00 1 Kube glas, 3,5m ,00 1 Nedgravet 3m ,50 1 Nedgravet 5m , m³ m³ m³ m³ Poser til bio 1) Greve/Solrøds nuværende priser 0,15 kr./stk., 200 poser per husstand per år 2) Estimeret på baggrund af Greve/Solrøds nuværende priser. For ruteordningerne er anvendt gennemsnit af de indkomne bud, for beholder tømninger er det den nuværende renovatørs (RenoNorden) priser. 3) COWI skøn 4) Antaget samme pris som for papir

24 24 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 20 Opstartsomkostninger i form af udbringning af nye beholdere (inkl. hjemtagning af gamle) og nedgravning af nedgravede løsninger. Priserne er skønnet baseret på tidligere udbud. Materielbeskrivelse kr./stk. Udbringning af beholdere, 1 kammer 100 Udbringning af beholdere, 2 kammer 140 Udbringning af beholdere, 4 kammer 160 Udbringning af beholdere, 4 hjulede 200 Nedgravning af nedgravede løsninger (3 og 5 m³) Udbringning af store containere (18 m³) 1 0 1) Det antages containerne købes og at udbringning er inkluderet i indkøbspris. Tabel 21 Behandlingspriser anvendt i de forskellige scenarier (kr./ton). Negativ pris er en indtægt for kommunen (kilde: Greve/Solrød kommuner). Fraktion Behandling Behandlingspris (kr./ton) Restaffald Forbrænding 455 Bio Biogas 615 Papir/karton Genanvendelse -750 Glas Genanvendelse 50 Plast, småt Genanvendelse Metal, dåser Genanvendelse Metal, småt Genanvendelse -750 Pap (stort) Genanvendelse -380 Plast/metal (blandet) Genanvendelse Resultater, økonomi Resultaterne er opgjort per kommune og per husstandstype for de enkelte scenarier. Derudover er beregnet den samlede omkostning og investeringsbehov for hver kommune for det enkelte scenarie Greve, enfamilieboliger Nedenstående tabeller viser de økonomiske beregninger for de forskellige scenarier for enfamilieboliger i Greve Kommune. Tabellen viser, at den nuværende håndtering af affald fra enfamilieboliger ligger omkring kr./husstand/år, imens de fremtidige scenarier vil være kr. dyrere per husstand per år. Den nuværende takst for enfamilieboliger for Greve kommune ligger på 840 kr. for dagrenovation plus 60 kr. for genanvendelige materialer, dvs. i alt 900 kr./husstand/år. Hvis man fratrækker afskrivningen på de beregnede omkostninger for basisscenariet i nedenstående tabeller, rammer dette relativt præcist forskel på 16 kr./husstand/år). 5 Sat til samme pris som plast, da det er usikkert, hvad denne fraktion kan afsættes til. Anvendes i følsomhedsanalyse.

25 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 25 Tabel 22 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger (vedligehold, tømning og behandling) samt afskrivning for scenarier for enfamilieboliger i Greve Kommune opdelt ift. emner (kr./husstand/år). Eksklusiv udbringning af beholdere. Greve Kommune Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Afskr Vedl Tømning Behandling Tabel 23 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger (vedligehold, tømning og behandling) samt afskrivning for scenarier for enfamilieboliger i Greve Kommune opdelt ift. fraktioner (kr./husstand/år). Eksklusiv udbringning af beholdere. Greve Kommune Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Rest Bio Papir/karton Glas Plast Metal (småt) Pap (stort) Den negative værdi for papir/karton i scenarie 2 skyldes at omkostningerne for at tømme og vedligeholde 4 kammer beholderen fordeles ligeligt på de fire fraktioner og at indkomsten for papiret dermed overstiger de lave omkostninger. Tabeller med flere detaljer for de enkelte scenarier for enfamilieboliger fremgår af Bilag B. De øgede omkostninger skyldes primært omkostninger til tømning af beholdere og især for bioaffald (som dog samtidig reducerer omkostningerne til restaffald), stort pap og plast Greve, fællesløsninger Resultaterne for Greve Kommunes fællesløsninger fremgår af nedenstående tabeller. Resultaterne viser, at det for den gennemsnitlige bolig med fællesløsninger bliver små 300 kr. dyrere per år. Dette skyldes primært skift til dyrere materiel (nedgravede løsninger), dvs. øgede omkostninger til afskrivning og vedligehold. Selve driften af ordningerne bliver således ikke umiddelbart væsentligt dyrere regnet per husstand.

26 26 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 24 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger samt afskrivning for basisscenariet for fællesløsninger i Greve Kommune (kr./husstand/år). Eksklusiv udbringning af beholdere. Basis Afskr. Vedl. Tømning Behandling Rest Papir Glas Metal Pap Tabel 25 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger samt afskrivning for fremtidsscenariet for fællesløsninger i Greve Kommune (kr./husstand/år). Eksklusiv udbringning af beholdere. Fremtid Afskr. Vedl. Tømning Behandling Rest Bio Papir Glas Plast Metal Pap Samlet for Greve Kommune De samlede omkostninger for Greve kommune fremgår af nedenstående tabel. Det ses, at omkostningerne stiger fra godt 19 mio. kr./år til mio. kr./år. Heraf udgør driften af ordningerne (vedligehold, tømning og affaldsbehandling) størstedelen af omkostningerne, imens afskrivning af materiel udgør godt 2 mio. kr./år i basisscenariet og 4-5 mio. kr./år i de fremtidige scenarier. Tabel 26 Samlede årlige omkostninger til drift (vedligehold, tømning, behandling) og afskrivning ifm. affaldsordninger i Greve Kommune (kr./år for kommunen). Afrundede værdier. Greve Kommune Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Parcelhuse, drift Fællesløsninger, drift Årlig afskrivning Afskrivning er beregnet inkl. 5% rente. Derfor bliver afskrivningen over 10 år højere end initialomkostninger ved indkøb af beholderne. Investeringsbehovet i de forskellige scenarier er opgjort nedenfor. Her er inkluderet de initialomkostninger, der kræves i de fremtidige scenarier. Det ses, at de fremtidige scenarier alle kræver en indledende investering i materiel på ca mio. kr. Behovet for investeringer er vurderet for hvert scenarie, hvor der bl.a. er taget højde for eksisterende materiel, der antages at kunne anvendes i de fremtidige scenarier. Derfor ses ikke direkte sammenhæng med afskrivningerne i Tabel 27, hvor alt materiel i scenariet afskrives over den givne levetid og er inkl. en rente.

27 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 27 Tabel 27 Samlede investeringsomkostninger til de fremtidige affaldsordninger i Greve Kommune (initialomkostninger i kr. til indkøb af materiel, dvs. eksl. rente og ingen udgift for eksisterende materiel) samt omkostninger forbundet med udbringning af beholdere og nedgravning af nedgravede løsninger. Afrundede værdier. Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Investeringsbehov Parcelhuse 18,900,000 14,800,000 13,700,000 16,900,000 Fællesløsninger 14,500,000 14,500,000 14,500,000 14,500,000 Investeringsbehov total 33,400,000 29,300,000 28,200,000 31,400,000 Udbringning af beholdere og nedgravning Parcelhuse 6,800,000 6,500,000 3,100,000 4,400,000 Etageboliger 7,200,000 7,200,000 7,200,000 7,200,000 Udbringning af beholdere, total 14,000,000 13,700,000 10,300,000 11,600,000 Total 47,400,000 43,000,000 38,500,000 43,000, Solrød, enfamilieboliger Nedenstående tabel viser de økonomiske beregninger for de forskellige scenarier for enfamilieboliger i Solrød Kommune. Tabellen viser, at den nuværende håndtering af affald fra enfamilieboliger ligger omkring kr./husstand/år, imens de fremtidige scenarier vil være kr. dyrere per husstand per år. Tabel 28 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger samt afskrivning for scenarier for enfamilieboliger i Solrød Kommune opdelt ift. emner (kr./husstand/år). Solrød Kommune Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Afskr Vedl Tømning Behandling Tabel 29 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger (vedligehold, tømning, behandling) samt afskrivning for scenarier for enfamilieboliger i Solrød Kommune opdelt ift. fraktioner (kr./husstand/år). Solrød Kommune Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Rest Bio Papir/karton Glas Plast Metal (småt) Pap (stort) Den negative værdi for papir/karton i scenarie 2 skyldes at omkostningerne for at tømme og vedligeholde 4 kammer beholderen fordeles ligeligt på de fire fraktioner og at indkomsten for papiret dermed overstiger de lave omkostninger. Tabeller med flere detaljer for de enkelte scenarier for enfamilieboliger fremgår af Bilag B.

28 28 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI De øgede omkostninger skyldes primært omkostninger til tømning af beholdere og især for bioaffald (som dog samtidig reducerer omkostningerne til restaffald), stort pap og plast Solrød, fællesløsninger Nedenstående tabeller viser resultaterne for de to scenarier for fællesløsninger i Solrød Kommune. Rækkehuse Resultaterne for Solrød Kommunes rækkehuse fremgår af nedenstående tabeller. Resultaterne viser, at omkostningen for den gennemsnitlige husstand i rækkehuse stiger med godt 600 kr./husstand/år. Dette skyldes især skift til dyrere materiel (nedgravede beholdere), dvs. øgede omkostninger til afskrivning og vedligehold. Selve driften af ordningerne bliver således ikke umiddelbart væsentligt dyrere regnet per husstand. Tabel 30 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger samt afskrivning for basisscenariet for fællesløsninger i rækkehuse i Solrød Kommune (kr./husstand/år). Eksklusiv udbringning af beholdere. Basis Afskr. Vedl. Tømning Behandling Rest Papir Glas Metal Pap Tabel 31 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger samt afskrivning for basisscenariet for fællesløsninger i rækkehuse i Solrød Kommune (kr./husstand/år). Fremtid Afskr. Vedl. Tømning Behandling Rest Bio Papir/karton Glas Plast Metal (småt) Pap (stort) Etageboliger For etageboliger ses lidt det samme billede. Her bliver den årlige omkostning for den gennemsnitlige husstand ca. 400 kr. højere i det fremtidige scenarie, primært pga. øgene omkostninger til afskrivning og vedligeholdelse af dyrere materiel.

29 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 29 Tabel 32 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger samt afskrivning for basisscenariet for fællesløsninger i etageboliger i Solrød Kommune (kr./husstand/år). Basis Afskr. Vedl. Tømning Behandling Rest Papir Glas Metal Pap Tabel 33 Resultater af de driftsøkonomiske beregninger samt afskrivning for basisscenariet for fællesløsninger i etageboliger i Solrød Kommune (kr./husstand/år). Fremtid Afskr. Vedl. Tømning Behandling Rest Bio Papir Glas Plast Metal Pap Samlet for Solrød Kommune Den samlede omkostning for Solrød Kommune for alle boligtyper er vist i nedenstående tabel. Det ses, at omkostningerne stiger fra ca. 9 mio. kr./år til 13,3-14,3 mio. kr./år. Heraf udgør driften af ordningerne (vedligehold, tømning og affaldsbehandling) størstedelen af omkostningerne, imens afskrivning af materiel udgør ca. 1 mio. kr./år i basisscenariet og 2,4-2,7 mio. kr./år i de fremtidige scenarier. Tabel 34 Samlede årlige omkostninger til drift (vedligehold, tømning, behandling) og afskrivning ifm. affaldsordninger i Solrød Kommune (kr./år for kommunen). Afrundede værdier. Solrød Kommune Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Parcelhuse, drift Rækkehuse, drift Etageboliger, drift Årlig afskrivning Afskrivning er beregnet inkl. 5% rente. Derfor bliver afskrivningen over 10 år højere end initialomkostninger ved indkøb af beholderne. Investeringsbehovet i de forskellige scenarier er opgjort nedenfor. Her er inkluderet de initialomkostninger, der kræves i de fremtidige scenarier. Det ses, at de fremtidige scenarier alle kræver en indledende investering på mio. kr. Behovet for investeringer er vurderet for hvert scenarie, hvor der bl.a. er taget højde for eksisterende materiel, der antages at kunne anvendes i de fremtidige

30 30 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI scenarier. Derfor ses ikke direkte sammenhæng med afskrivningerne i Tabel 34, hvor alt materiel i scenariet afskrives over den givne levetid. Tabel 35 Samlede investeringsomkostninger til de fremtidige affaldsordninger i Solrød Kommune (initialomkostninger i kr. til indkøb af materiel, dvs. eksl. rente og ingen udgift for eksisterende materiel) samt omkostninger ifm. udbringning af beholdere og nedgravning af nedgravede løsninger. Afrundede værdier. Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Investeringsbehov Parcelhuse 8,700,000 6,900,000 6,300,000 7,800,000 Rækkehuse 6,900,000 6,900,000 6,900,000 6,900,000 Etageboliger 3,600,000 3,600,000 3,600,000 3,600,000 Investeringsbehov total 19,200,000 17,400,000 16,800,000 18,300,000 Udbringning af beholdere og nedgravning Parcelhuse 3,100,000 3,000,000 1,400,000 2,000,000 Rækkehuse 3,800,000 3,800,000 3,800,000 3,800,000 Etageboliger 2,000,000 2,000,000 2,000,000 2,000,000 Udbringning af beholdere, total 8,900,000 8,800,000 7,200,000 7,800,000 Total 28,100,000 26,200,000 24,000,000 26,100, Resultater af følsomhedsanalyser for Greve Kommune, økonomi Enfamilieboliger Nedenstående tabeller viser resultaterne af følsomhedsanalyserne for Greve Kommunes enfamilieboliger (beskrevet i afsnit 3.7). Tabel 36 viser omkostningen per enfamilieboliger per år, imens

31 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 31 Tabel 37 viser forskellen ift. hovedscenarierne (de oprindelige antagelser). Tabellerne viser, at det, der påvirker omkostningerne for enfamilieboliger mest, er tømningsomkostningerne. Således medfører 14-dages tømning (26 årlige tømninger) af bio/restspanden i de fremtidige scenarier en årlig besparelse på ca. 400 kr./husstand, imens også generelle ændringer i tømningspriserne påvirker resultaterne væsentligt ( kr./husstand/år ved udsving på +/-25 %). Tabel 36 Resultater af følsomhedsanalyser for Greve Kommunes enfamilieboliger (kr./husstand/år). Årlige omkostninger inkl. driftsomkostninger og afskrivning, men eksl. udbringning af beholdere. Følsomhedsanalyser, Greve, enfamilieboliger Kr./husstand/år Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier Justering af biopotentialet dages tømning(bio/rest) Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Uden papbeholder Sc 4: Blandet plast/metal Sc.4: Uden plastbeholder

32 32 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 37 Resultater af følsomhedsanalyser for Greve Kommunes enfamilieboliger angivet som forskel til hovedscenarierne (kr./husstand/år). Årlige omkostninger inkl. driftsomkostninger og afskrivning, men ekskl. udbringning af beholdere. Følsomhedsanalyser, Greve, enfamilieboliger (forskel fra hovedscenarie) Kr./husstand/år Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier Justering af biopotentialet dages tømning(bio/rest) Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Uden papbeholder Sc 4: Blandet plast/metal Sc.4: Uden plastbeholder Fællesløsninger Nedenstående tabeller viser resultaterne af følsomhedsanalyserne for Greve Kommunes fællesløsninger. Tabel 38 viser den årlige omkostning per bolig med fællesløsning, imens Tabel 39 viser forskellen ift. hovedscenarierne (de oprindelige antagelser). Tabellerne viser, at omkostningerne primært påvirkes af ændringer i tømningsomkostningerne. Indførelse af plast og metal på alle affaldsøer medfører ligeledes en relativt stor forøgelse af omkostningerne per bolig. Tabel 38 Resultater af følsomhedsanalyser for Greve Kommunes fællesløsninger (kr./husstand/år). Årlige omkostninger inkl. driftsomkostninger og afskrivning, men eksl. udbringning af beholdere. Følsomhedsanalyser, Greve, fællesløsninger Kr./husstand/år Basis Fremtid Hovedscenarier Justering af biopotentialet Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Øer til plast/metal Tabel 39 Resultater af følsomhedsanalyser for Greve Kommunes fællesløsninger angivet som forskel til hovedscenarierne (kr./husstand/år). Inkl. driftsomkostninger og afskrivning. Årlige omkostninger inkl. driftsomkostninger og afskrivning, men eksl. udbringning af beholdere. Følsomhedsanalyser, Greve, fællesløsninger (forskel fra hovedscenarier) Kr./husstand/år Basis Fremtid Hovedscenarier Justering af biopotentialet Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Øer til plast/metal - 102

33 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Resultater af følsomhedsanalyser for Solrød Kommune, økonomi Nedenstående tabeller viser resultaterne for følsomhedsanalyser på omkostningerne for enfamilieboliger og fællesløsninger i Solrød Kommune. Der ses præcist de samme tendenser som beskrevet under Greve Kommune. Tabel 40 Resultater af følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes enfamilieboliger (kr./husstand/år) Følsomhedsanalyser, Solrød, enfamilieboliger Kr./husstand/år Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier Justering af biopotentialet dages tømning (bio/rest) Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Uden papbeholder Sc 4: Blandet plast/metal Sc.4: Uden plastbeholder Tabel 41 Resultater af følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes enfamilieboliger angivet som forskel til hovedscenarierne (kr./husstand/år) Følsomhedsanalyser, Solrød, enfamilieboliger (forskel fra hovedscenarier) Kr./husstand/år Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier Justering af biopotentialet dages tømning (bio/rest) Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Uden papbeholder Sc 4: Blandet plast/metal Sc.4: Uden plastbeholder Tabel 42 Resultater af følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes rækkehuse (kr./husstand/år) Følsomhedsanalyser, Solrød, Rækkehuse Kr./husstand/år Basis Fremtid Hovedscenarier Justering af biopotentialet Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%)

34 34 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 43 Resultater af følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes rækkehuse angivet som forskel til hovedscenarierne (kr./husstand/år) Følsomhedsanalyser, Solrød, Rækkehuse (forskel fra hovedscenarier) Kr./husstand/år Basis Fremtid Hovedscenarier Justering af biopotentialet Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Tabel 44 Resultater af følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes etageboliger (kr./husstand/år) Følsomhedsanalyser, Solrød, etageboliger Kr./husstand/år Basis Fremtid Hovedscenarier Justering af biopotentialet Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%) Tabel 45 Resultater af følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes etageboliger angivet som forskel til hovedscenarierne (kr./husstand/år) Følsomhedsanalyser, Solrød, etageboliger (forskel fra hovedscenarier) Kr./husstand/år Basis Fremtid Hovedscenarier Justering af biopotentialet Høj tømningspris (+25%) Lav tømningspris (-25%)

35 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 35 5 Genanvendelsesprocent I dette kapitel beskrives metode, forudsætning og resultater af genanvendelsesprocenten for de enkelte scenarier samt "øvrige tiltag" for de store fraktioner. 5.1 Metode Genanvendelsesprocenten beregnes som defineret i Ressourcestrategien. Formlen for dette fremgår nedenfor. I denne beregning indregnes således den indsamlede mængder restaffald samt genanvendelige fraktioner i hvert scenarie for alle boligtyper i kommunen (enfamilieboliger og fællesløsninger). Ud over de fraktioner, som scenarierne i denne rapport omhandler, indregnes følgende fraktioner i genanvendelsesprocenten: H03 Forbrændingsegnet, H06 Pap, H15 Træ, H19 Jern og metal, H27 Storskrald og H30 Emballage træ. Figur 1 Formel og forudsætninger til beregning af genanvendelsesprocent (Miljøstyrelsen). Genanvendelsesprocenten beregnes for hhv. basisscenariet (data for indsamlede mængder) samt de fremtidige scenarier (beregnet affaldsflow). 5.2 Forudsætninger og resultater De affaldsmængder, der anvendes til beregning af genanvendelsesprocenten i Greve kommune, fremgår af nedenstående tabel. For de fraktioner, der ikke i øvrigt indgår i rapporten, holdes de nuværende indsamlede mængder konstante (gennemsnit af 2015 og 2016 data). Tabellen viser, at genanvendelsesprocenten for Greve kommune ligger på ca. 30 % i basisscenariet og stiger til % i de fremtidige scenarier. Stigningen skyldes primært indsamlingen af bioaffald.

36 36 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 46 Beregnet genanvendelsesprocent for Greve Kommune for hhv. basisscenariet ( ) og de fremtidige scenarier. Alle mængder er opgjort i tons/år for kommunen som helhed. Greve Basis Sc 1 Sc 2 Sc 3 og Dagrenovation (rest) * 8.506* * Bioaffald Papir/karton Plast (småt) Metal (småt) Glas Pap (stort) DRS mængder Forbrændingsegnet/storskrald Træ Jern og metal Plast (stort) Genanvendelsesprocent 30 % 30 % 43 % 43 % 42 % * er tillagt den ekstra mængde dagrenovation ift. den estimerede, som blev identificeret i basisscenariet (antaget at skyldes dagrenovation fra institutioner samt småt brændbart i sækken). Samme beregning er foretaget for Solrød Kommune. Her ligger genanvendelsen i basisscenariet ligeledes omkring 30 % (data for årene ). I de fremtidige scenarier stiger genanvendelsesprocenten for Solrød Kommune til %, hvilket primært skyldes indsamling af bioaffald.

37 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 37 Tabel 47 Beregnet genanvendelsesprocent for Solrød Kommune for hhv. basisscenariet ( ) og de fremtidige scenarier. Alle mængder er opgjort i tons/år for kommunen som helhed. Solrød Basis Sc 1 Sc 2 Sc 3 og Dagrenovation (rest) * 3.323* 3.356* Bioaffald Papir/karton Plast (småt) Metal (småt) Glas Pap (stort) DRS mængder Forbrændingsegnet/storskrald Træ Jern og metal Plast (stort) Genanvendelsesprocent 29 % 30 % 29 % 45 % 45 % 44 % * er tillagt den ekstra mængde dagrenovation ift. den estimerede, som blev identificeret i basisscenariet (antaget primært at skyldes dagrenovation fra institutioner). Grunden til den lavere genanvendelsesprocent i Greve Kommune i de fremtidige scenarier skyldes primært den relativt store mængde "ekstra dagrenovation", der ikke indgår i potentialet for genanvendelse. Derudover kan der være forskelle i andelen af "de store fraktioner" i forhold til antallet af husstande imellem de to kommuner. 5.3 Resultater af følsomhedsanalyser og øvrige tiltag for genanvendelsesprocenten Nedenstående tabeller viser resultaterne af de foretagne følsomhedsanalyser og øvrige tiltag ift. genanvendelsesprocenten (beskrevet i afsnit 3.7 og 3.8). Resultaterne viser, at det, der rykker mest ift. genanvendelsesprocenterne er at flytte en væsentlig del af "de store fraktioner" fra brændbart til genanvendelse. Dette er illustreret med de to "øvrige tiltag", hvor der flyttes rent træ fra den brændbare fraktion til genanvendelse, enten ved at oprette en fortovsindsamling for rent træ eller ved at nedlægge storskraldsordningen, som beskrevet i afsnit 3.8. For de "små fraktioner" ses den største effekt på genanvendelsesprocenten for Greve Kommune, når det antages, at der er mere bioaffald i kommunens dagrenovation end antaget i standardpotentialet. Samme effekt ville gøre sig gældende ved en højere udsortering af bioaffaldet (ikke beregnet som følsomhedsanalyse), hvilket man kan påvirke igennem f.eks. informationsindsats mv.

38 38 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Det flytter ca. 1,5 procentpoint på genanvendelsesprocenten for Greve Kommune at tage den mængde dagrenovation, som antages at stamme fra institutioner, ud af ligningen (antages det at indsamles separat som erhvervsaffald). Tages derimod alt "ekstra dagrenovation" ud, kommer kommunen op på % genanvendelse. Den "ekstra dagrenovation" er den mængde, der er for meget, når man sammenligner de reelt indsamlede mængder med de estimerede mængder fra husholdningerne. En del af dette antages som tidligere beskrevet at skyldes dagrenovation fra institutioner, men disse mængder kan kun retfærdiggøre ca. 1/3 af den ekstra dagrenovation i Greve Kommune. Kommunen skønner, at den resterende mængde kan være småt brændbart. Beregningerne viser således, at det vil kunne rykke væsentligt på genanvendelsesprocenten at få borgerne til at sortere det småt brændbart, som kommunen antager at de lægger i dagrenovationssækken i dag. Inddragelse af metal i plastbeholderen i scenarie 4 (for enfamilieboliger) eller indførelse af plast og metal på alle affaldsøer (fællesløsninger) medfører begge en højere indsamlingseffektivitet for hhv. metal eller plast og metal for de berørte boligtyper. Dette medfører (med de givne antagelser) en øget indsamling på tons genanvendelige materialer, svarende til 0,6 procentpoint i genanvendelsesbrøken. Når man ser på følsomhedsanalyserne enkeltvist må man således konkludere, at det kun er nedlæggelse af storskraldsordningen der som eneste ændring kan trække genanvendelsesprocenten for Greve Kommune op over 50 % i de fremtidige scenarier. Det er også muligt at kombinere flere af tiltagene og på den måde komme op over 50 %. Man kan dog ikke umiddelbart lægge procenterne sammen og det skal overvejes, hvorvidt de enkelte følsomhedsanalyser påvirker de samme mængder/fraktioner. Tabel 48 Følsomhedsanalyser for Greve Kommunes genanvendelsesprocent. Følsomhedsanalyser, Greve Kommune Sc1 Sc2 Sc3 Sc4 Hovedscenarier 43% 43% 42% 42% Justering af biopotentialet 47% 47% 46% 46% Uden papbeholder 43% 43% 42% 42% Sc.4: Blandet plast/metal 43% 43% 42% 43% Sc.4: Uden plastbeh 43% 43% 42% 42% Institutioner ud 45% 44% 44% 44% Ekstra dagrenovation ud 47% 47% 47% 47% Øer til plast/metal (fælles) 44% 43% 43% 43% Fortovsindsamling, rent træ 46% 45% 45% 45% Nedlæggelse af storskraldsordning 57% 57% 56% 56% Tabel 49 Følsomhedsanalyser for Greve Kommunes genanvendelsesprocent angivet som tons ekstra til genanvendelse i de enkelte følsomhedsanalyser ift. hovedscenarierne.

39 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 39 Sc1 Sc2 Sc3 Sc4 Hovedscenarier Justering af biopotentialet Uden papbeholder Sc.4: Blandet plast/metal Sc.4: Uden plastbeh Øer til plast/metal (fælles) Fortovsindsamling, rent træ Nedlæggelse af storskraldsordning Følsomhedsanalyserne for Solrød Kommune viser stort set det samme, som beskrevet for Greve Kommune. Her ses dog, at justering af potentialet for bioaffald medfører et fald i genanvendelsesprocenten, da det antages, at der er mindre bioaffald i dagrenovationen end antaget i standardpotentialerne (baseret på den foretagne Econet sorteringsundersøgelse). "Den ekstra dagrenovation" fra Solrød Kommunes mængder svarer nogenlunde til den estimerede mængde dagrenovation fra kommunens institutioner. Derfor er der ikke ekstra mængder at fjerne ud over mængderne fra institutionerne. Tabel 50 Følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes genanvendelsesprocent. Følsomhedsanalyser, Solrød Kommune Sc1 Sc2 Sc3 Sc4 Hovedscenarier 45% 45% 44% 44% Justering af biopotentialet 43% 42% 42% 42% Uden papbeholder 45% 45% 44% 44% Sc.4: Blandet plast/metal 45% 45% 44% 45% Sc.4: Uden plastbeh 45% 45% 44% 43% Institutioner ud 48% 47% 47% 47% Ekstra dagrenovation ud 47% 47% 47% 47% Fortovsindsamling, rent træ 48% 47% 47% 47% Nedlæggelse af storskraldsordning 54% 54% 54% 54% Tabel 51 Følsomhedsanalyser for Solrød Kommunes genanvendelsesprocent angivet som tons ekstra til genanvendelse i de enkelte følsomhedsanalyser ift. hovedscenarierne. Sc1 Sc2 Sc3 Sc4 Hovedscenarier Justering af biopotentialet Uden papbeholder Sc.4: Blandet plast/metal Sc.4: Uden plastbeh Fortovsindsamling, rent træ Nedlæggelse af storskraldsordning

40 40 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 6 Klima I dette kapitel beskrives metode, forudsætninger og resultater af klimaberegningerne. 6.1 Metode Der beregnes overordnet effekt af klimaeffekten ved øget indsamling af genanvendelige materialer fra husholdningerne. I beregningerne inkluderes udelukkende forskellen i behandling (genanvendelse eller forbrænding) af de enkelte fraktioner. Indsamling og transport medregnes ikke (men udgør erfaringsmæssigt en meget lille del af miljøeffekterne). Som kilde til data for genanvendelse af forskellige affaldsfraktioner anvendes et fælles projekt fra affald danmark og DAKOFA fra Dette projekt indeholder estimerede data til beregning af CO₂ gevinster ved at flytte tørre genanvendelige materialer fra affaldsforbrænding til genanvendelse. Det nævnte projekt indeholder dog ikke data for at flytte bioaffald fra forbrænding til genanvendelse. Denne gevinst er relativt usikker og meget afhængig af det aktuelle energisystem og antagelserne omkring dette både ift. affaldsforbrænding og biogasanlæg. I nærværende projekt antages derfor, at der er nogenlunde samme klimamæssige fordele ved hhv. forbrænding og biogasbehandling af bioaffald. Fordelene ved biogasbehandlingen ligger således i højere grad i recirkulering af næringsstoffer og i produktionen af en mere fleksibel energikilde, der bl.a. kan lagres og anvendes til transportsektoren. Klimaeffekter af genanvendelse af træ til spånpladeproduktion er inkluderet i følsomhedsberegningerne. Som kilde til data for genanvendelse af træ anvendes et fælles projekt mellem DTU Miljø og affald danmark fra Forudsætninger Forudsætningerne for klimaeffekterne er de beregnede mængder af de forskellige fraktioner til hhv. forbrænding og genanvendelse i de forskellige scenarier (se Tabel 13 og Tabel 14). De anvendte CO₂ faktorer ses i tabellen nedenfor med angivelse af de tilpasninger, der er foretaget ift. kilden. 6 CO₂ opgørelser i den danske affaldsbranche en vejledning, affald danmark og DAKOFA, oktober 2011 (Fastlæggelse af data for materialegenanvendelse til brug i CO₂ opgørelser, SDU og DTU, oktober 2011) 7 Lindvall, H., Kirkeby, J., Christensen, T.H. (DTU Miljø) og Johnsen H. (affald danmark), 2016, Indledende miljømæssig vurdering af disponeringen af træaffald i Danmark

41 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 41 Tabel 52 Klimadata for de enkelte fraktioner ved genanvendelse i stedet for affaldsforbrænding. Kilde: affald danmark/dakofa, For træ: DTU Miljø/affald danmark, 2006 Fraktion kg CO₂/ton affald genanvendt Papir (avispapir) Kommentar Pap (bølgepap) Metal (stål) Aluminium Antaget andel aluminium 10 % Glas -400 Plast (PE) Nedsat gevinst ved genanvendelse ift. kilden, idet det antages, at en større andel af plasten frasorteres inden genanvendelse. Organisk 0 Værdi antaget i samarbejde med kommunerne. Træ Resultater, klima Klimagevinsten i forhold til basisscenariet fremgår af nedenstående tabeller. Tallene skal læses som den ekstra klimamæssige gevinst der opnås ved de fremtidige scenarier sammenlignet med basisscenariet. Klimagevinsten er kun beregnet for "de små fraktioner" samt stort pap og er direkte afhængig af den ekstra mængde materiale, der udsorteres til genanvendelse. Tabel 53 viser, at scenarie 1 medfører en ekstra CO₂ besparelse på tons for Greve kommune (sammenlignet med basisscenariet) som følge af ekstra udsortering af materialer til genanvendelse. Heraf stammer den største besparelse fra øget udsortering af papir og karton, en del fra plast og metal samt lidt fra pap (stort pap). Klimabesparelsen er lidt mindre fra de tre andre scenarier pga. forskel i udsortering af metal (småt). Grunden til at der ikke ses en effekt fra glas er, at der ikke udsorteres mere glas i de fremtidige scenarier sammenlignet med basisscenariet. Tabel 53 Klimagevinst ved de fremtidige scenarier for Greve Kommune opgjort som ekstra klimabesparelse i forhold til basisscenariet (ton/år). Greve Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Bioaffald Papir og karton Plast Metal Glas Pap I alt kg CO₂/husstand

42 42 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 54 viser resultaterne for Solrød Kommune. Her ses samme tendenser. Blot er den totale gevinst lavere, hvilket skyldes, at der er tale om en mindre kommune og dermed mindre mængder affald. Sammenlignes besparelsen per borger (nederste linje i tabellen) ses stort set samme resultat for de to kommuner. Tabel 54 Klimagevinst ved de fremtidige scenarier for Solrød Kommune opgjort som ekstra klimabesparelse i forhold til basisscenariet (ton/år). Solrød Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Bioaffald Papir og karton Plast Metal Glas Pap I alt kg CO₂/husstand

43 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 43 7 Konklusioner De overordnede konklusioner fra beregningerne omkring de fremtidige scenarier for affaldsløsninger i Greve og Solrød Kommuner trækkes frem i dette afsnit. 7.1 Økonomi Beregningerne viser, at de fremtidige scenarier bliver dyrere end de nuværende scenarier. For enfamilieboliger ligger meromkostningen på kr./husstand/år for Greve Kommune og kr./husstand/år for Solrød Kommune (inklusiv afskrivning af materiel). De øgede omkostninger skyldes primært omkostninger til tømning af beholdere og især for bioaffald (som dog samtidig reducerer omkostningerne til restaffald), stort pap og plast. Forskellen imellem de to kommuner skyldes en lille forskel på de nuværende ordninger for dagrenovation. For fællesløsninger skyldes meromkostningen primært, at man planlægger at indsamle flere fraktioner og at man en del steder overvejer nedgravede løsninger, der er dyrere end f.eks. mini containere. Det er dog primært investeringen, der er højere, imens driftsbudgettet ikke nødvendigvis adskiller sig så meget fra øvrigt materiel til fællesløsninger. I Greve Kommune skønnes omkostningerne til fællesløsninger at stige med ca. 300 kr./husstand/år med de givne forudsætninger. For Solrød Kommune er meromkostningen estimeret til ca. 600 kr./husstand/år for rækkehuse og ca. 400 kr./husstand/år for etageboliger (alle beløb inklusiv afskrivning af materiel). Følsomhedsanalyserne for enfamilieboliger viser, at omkostningerne påvirkes meget af ændringer i tømningsomkostninger, dvs. ændringer i tømningsfrekvens eller tømningspriser. Således medfører valg af 14-dages tømning på bio/rest fraktionen en besparelse på ca. 400 kr./husstand/år, imens ændringer på +/-25 % på tømningspriserne medfører ændringer på kr./husstand/år. De øvrige parametre betyder mindre i det samlede billede. For fællesløsninger er omkostningerne til tømning ligeledes væsentlige. Det gælder derfor her om at optimere materiel og tømningsfrekvenser så godt som det lader sig gøre under hensyntagen til den ønskede tæthed af affaldsøer mv. 7.2 Genanvendelsesprocent Den nuværende genanvendelsesprocent beregnet ud fra de aktuelle tal fra kommunerne viser, at begge kommuner p.t. ligger på ca. 30 %. De fremtidige scenarier for "de små fraktioner" samt stort pap medfører en stigning i genanvendelsen til hhv % og % for Greve og Solrød kommuner. Denne stigning skyldes primært udsortering af bioaffald, der er den største fraktion. De forskellige følsomhedsanalyser for genanvendelsesprocessen viser, at det vil være vanskeligt at komme over 50 % genanvendelse ved at se på de små frak-

44 44 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI tioner alene. Det, som rykker mest i den sammenhæng, er at øge mængden af udsorteret bioaffald, da dette er den vægtmæssigt største fraktion. Naturligvis hjælper det også, hvis udsorteringen af andre fraktioner øges. Det er muligt at øge genanvendelsesprocenten væsentligt ved at flytte rent træ fra storskrald/brændbart til genanvendelse, da det er en relativt stor fraktion. Følsomhedsanalysen for tiltag for disse fraktioner viser således, at det måske er muligt at flytte så meget træ, at genanvendelsesprocenten overstiger de 50 % ved at nedlægge storskraldsordningen og/eller indføre fortovsindsamling af rent træ. 7.3 Klima Den øgede udsortering af små genanvendelige fraktioner samt stort pap fra husholdninger i de fremtidige scenarier medfører en ekstra klimamæssig besparelse i forhold til basisscenariet på tons CO₂/år for Greve kommune og tons CO₂/år for Solrød Kommune. Besparelsen skyldes klimamæssige besparelser pga. ændret behandling (genanvendelse) af de udsorterede materialer.

45 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 45 8 Kombinerede følsomhedsanalyser I dette kapitel kombineres udvalgte følsomhedsanalyser. Det er kommunerne der har udvalgt kombinationerne og resultaterne præsenteres her. 8.1 Greve Kommune Baseret på resultaterne af økonomi- og genanvendelsesberegningerne har Greve Kommune udvalgt en kombination af følsomhedsparametrene (se afsnit 3.7 og 3.8 for yderligere beskrivelse), som de ønsker beregninger for: Enfamilieboliger: 14 dages tømning på bio/rest (26 årlige tømninger) påvirker økonomi Enfamilieboliger: Blandet plast/metal i scenarie 4 (240 l beholder) påvirker økonomi, genanvendelse og klima Fælles løsninger: Plast/metal i affaldsøer og dermed højere indsamlingseffektivitet for denne fraktion påvirker økonomi, genanvendelse og klima Institutioner indsamles særskilt som erhvervsaffald (dagrenovationsmængde fjernes) påvirker genanvendelse Fortovsindsamling af rent træ (indregnes ikke i økonomi delen) påvirker genanvendelse og klima Variant af ovenstående: Justering af biopotentialet (kombinations-scenarierne regnes både med og uden denne) påvirker økonomi og genanvendelse Resultaterne af de økonomiske beregninger af kombinerede følsomhedsanalyser kan ses for enfamilieboliger og fælles løsningerne i hhv.

46 46 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 55 og Tabel 56.

47 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 47 Tabel 55 Økonomi for enfamiliebolig hovedscenarierne (samlet for afskrivning, vedligeholdelse, tømning og behandling) i kr./bolig/år for Greve, tillagt eller fratrukket ændringerne ved følsomhedsscenarierne. Økonomi, enfamilie Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier dages tømning(bio/rest) Sc 4: Blandet plast/metal Kombinerede scenarier Justering af biopotentialet Kombinerede scenarier m. justering af biopotentialet Tabel 56 Økonomi for fælles løsning hovedscenarierne (samlet for afskrivning, vedligeholdelse, tømning og behandling) i kr./bolig/år for Greve, tillagt eller fratrukket ændringerne ved følsomhedsscenarierne. Økonomi, fællesløsninger Basis Fremtid Hovedscenarier Øer til plast/metal Kombinerede scenarier Justering af biopotentialet Kombinerede scenarier m. justering af biopotentialet Det ses, at de kombinerede fremtidsscenarier bliver billigere end hovedscenarierne for enfamilieboligerne primært pga. ændringen for bio/rest beholderen til 14 dages tømning i stedet for ugetømning. Hvorimod økonomien for fælles løsningerne bliver dyrere. Det er kun følsomhedsscenariet, med plast/metal-indsamling på affaldsøer for fællesløsningerne, der har betydning for opstartsomkostningerne. Der vil være et yderligere investeringsbehov på 3,1 mio. kr. og yderligere omkostninger til udbringning af beholdere og nedgravning af nedgravede løsninger på 2,3 mio. kr. Totalt altså en ekstra omkostning på 5,4 mio. kr. Resultaterne for de kombinerede sceneriers genanvendelsesprocent beskrives herunder i

48 48 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Tabel 57. Først præsenteres mængderne til genanvendelse, dernæst de totale affaldsmængder og til sidst er genanvendelsesprocenterne beregnet. Det ses at genanvendelsesprocenten stiger hhv. ca. 5 og ca. 9 procentpoint i forhold til hovedscenarierne (der lå på %).

49 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 49 Tabel 57 Genanvendelsesprocent ved kombination af følsomhedsscenarier i Greve kommune. Genanvendelsesprocent Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Til genanvendelse (tons/år) Hovedscenarier Enfam.: Sc.4: Blandet plast/metal Fælles: Øer til plast/metal Fortovsindsamling, rent træ Kombinerede scenarier Justering af biopotentialet Kombinerede scenarier m. justering af biopotentialet Total mængde (tons/år) Hovedscenarier Institutioner indsamles særskilt Kombinerede scenarier m/u justering af biopotentiellet Genanvendelsesprocent Kombinerede scenarier Kombinerede scenarier m. justering af biopotentialet 48 % 47 % 47 % 48 % 52 % 52 % 51 % 52 % Til sidst ses i Tabel 58 resultaterne af de yderligere klimabesparelserne sammenlignet med basisscenariet. Der er inden yderligere besparelser for justering af biopotentialet, idet det antages at have samme udledning at lade bioaffaldet gå til forbrænding sammenlignet med genanvendelse. Tabel 58 Yderligere klimabesparelser i forhold til hovedscenarierne ved kombination af følsomhedsscenarierne. Klimabesparelser (tons CO₂/år) Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier Enfam.: Sc.4: Blandet plast/metal Fælles: Øer til plast/metal Fortovsindsamling, rent træ Kombinerede scenarier Kg per borger 1,436 1,252 1,105 1, ,015 1,831 1,683 2,

50 50 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 8.2 Solrød Kommune Baseret på resultaterne af økonomi- og genanvendelsesberegningerne har Greve Kommune udvalgt en kombination af følsomhedsparametrene (se afsnit 3.7 og 3.8 for yderligere beskrivelse), som de ønsker beregninger for: Enfamilieboliger: 14 dages tømning på bio/rest (26 årlige tømninger) påvirker økonomi Enfamilieboliger: Blandet plast/metal i scenarie 4 (240 l beholder) påvirker økonomi, genanvendelse og klima Fælles: Plast/metal i affaldsøer og dermed højere indsamlingseffektivitet for denne fraktion (dette har de allerede) Institutioner indsamles særskilt som erhvervsaffald (dagrenovationsmængde fjernes) påvirker genanvendelse Fortovsindsamling af rent træ (indregnes ikke i økonomi delen) påvirker genanvendelse og klima Resultaterne af de økonomiske beregninger af kombinerede følsomhedsanalyser kan ses for enfamilieboliger i Tabel 59. Der er ingen økonomiske ændringer for fællesløsningerne i Solrød kommune. Tabel 59 Økonomi for enfamiliebolig hovedscenarierne (samlet for afskrivning, vedligeholdelse, tømning og behandling) i kr./bolig/år for Solrød, tillagt eller fratrukket ændringerne ved følsomhedsscenarierne. Økonomi, enfamilie Basis Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier dages tømning (bio/rest) Sc 4: Blandet plast/metal Kombinerede scenarier Det ses, at de kombinerede fremtids-scenarier bliver billigere end hovedscenarierne for enfamilieboligerne primært pga. ændringen for bio/rest beholderen til 14 dages tømning i stedet for ugetømning. Det er ingen af følsomhedsscenarierne der har betydning for opstartsomkostningerne (investeringsbehov eller nedgravning af nedgravde løsninger), da antallet af beholdere er det samme. Resultaterne for de kombinerede sceneriers genanvendelsesprocent beskrives herunder i Tabel 60

51 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 51 Tabel 57. Først præsenteres mængderne til genanvendelse, dernæst de totale affaldsmængder og til sidst er genanvendelsesprocenterne beregnet. Det ses at genanvendelsesprocenten stiger ca. 5 procentpoint i forhold til hovedscenarierne (der lå på %). Tabel 60 Genanvendelsesprocent ved kombination af følsomhedsscenarier i Solrød kommune. Genanvendelsesprocent Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Til genanvendelse (tons/år) Hovedscenarier 3,865 3,829 3,796 3,796 Enfam.: Sc.4: Blandet plast/metal Fortovsindsamling, rent træ Kombinerede scenarier 4,065 4,029 3,996 4,065 Total mængde (tons/år) Hovedscenarier 8,536 8,536 8,536 8,536 Institutioner indsamles særskilt Kombinerede scenarier 8,111 8,111 8,111 8,111 Genanvendelsesprocent Kombinerede scenarier 50 % 50 % 49 % 50 % Til sidst ses i Tabel 61 resultaterne af de yderligere klimabesparelserne sammenlignet med basisscenariet. Tabel 61 Yderligere klimabesparelser i forhold til hovedscenarierne ved kombination af følsomhedsscenarierne. Klimabesparelser (tons CO₂ /år) Sc.1 Sc.2 Sc.3 Sc.4 Hovedscenarier Enfam.: Sc.4: Blandet plast/metal Fortovsindsamling, rent træ Kombinerede scenarier Kg per borger

52 52 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI Bilag A Scenarier i detaljer Dette bilag viser de forudsætninger, der ligger til grund for de foretagne beregninger i projektet. Det er direkte billeder fra det regneark, der er anvendt til at beregne scenarierne for de forskellige ordninger. Billederne viser antagelser omkring beholdervalg til de forskellige fraktioner, tømningspriser mv. og beskriver de forskellige scenarier opgjort for hver kommune og hver boligtype. A.1 Greve Kommune, enfamilieboliger

53 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI 53 A.2 Greve Kommune, fællesløsninger Greve, Etageboliger 7930 stk. Scenarie, Greve Fraktioner Beholder Antal tømninger pr år Restaffald, etage Papir, etage Glas, etage Metal, etage Pap (stort), etage Restaffald, fremtid Bio, fremtid Papir, fremtid Glas, fremtid Plast, fremtid Metal, fremtid Antal boliger per container Tømning kr./bolig/år Afskrivning kr./bolig/år Vedligehold kr./bolig/år I alt Kr/år/bolig per ordning Antal containere Antal boliger I alt Kr/år Kr./bolig/år (gnsn etagebolig) Opsamlings volumen liter/bolig/u ge Rest 125L 52 1, Rest 140L 52 1, Rest 400L 104 4, Rest 660L 52 4, Rest 660L 104 7, Rest 800L 52 4, Rest 800L , Rest 800L , Rest 3m , Rest 5m , Rest 16m , Rest 20m , Papir 12m , Papir 660L 52 22, Papir 3m3 17,3 48, Papir 140L 12 1, Papir na 15 1, Papir na Glas KubeG3, Glas KubeG3, Glas 660L Glas 660L Glas 3m Glas SækSSglas Glas na Metal na Metal 18m Metal 18m Pap 1000L Pap 16m Pap na Pap na Rest/bio 2-deltS Rest 660L Rest 3m , Bio 400L 52 30, Bio 3m , Papir/karton og plast 2-deltS Papir/karton 3m Papir/karton 660L Glas og metal 2-deltS Glas 3m Glas KubeG3, Glas 660L Plast 660L 26 40, Plast 18m Plast 18m Metal 660L Metal 18m Metal 18m Pap (stort), fremtid Pap 1000L

54 54 NYT AFFALDSSYSTEM - GENANVENDELSESPROCENT OG ØKONOMI A.3 Solrød Kommune, enfamilieboliger