Sammenhæng i klientforløb?

Transkript

1 Sammenhæng i klientforløb? Kriminalforsorgens brugerundersøgelse 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering December 2016

2 Indhold Hvad er sammenhæng i klientforløb?... 3 Er det muligt at spørge klienterne om, hvordan de oplever sammenhæng i klientforløb?... 5 Indsatte overført fra anden institution under Kriminalforsorgen... 8 Indsatte, der har mindre end to måneder tilbage af deres indsættelse Pensionsbeboere om overførsel Pensionsbeboere, der har mindre end to måneder tilbage af deres ophold Prøveløsladte tilsynsklienter Oplever Kriminalforsorgens klienter et sammenhængende forløb? Litteraturliste Bilag

3 Sammenhæng i klientforløb? Kriminalforsorgens brugerundersøgelse 2015 I forbindelse med Kriminalforsorgens reorganisering har der været fokus på, om Kriminalforsorgens klienter gennemgår et sammenhængende forløb. Denne rapport ser nærmere på, hvorvidt klienterne oplever et sammenhængende klientforløb på baggrund af data fra Kriminalforsorgens Brugerundersøgelse Når udgangspunktet er netop Brugerundersøgelsen, er det vigtigt at understrege, at Kriminalforsorgens brugerundersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse til Kriminalforsorgens klienter. Formålet med Brugerundersøgelsen er at få viden om afsoningsmiljøet i Kriminalforsorgens institutioner eller få viden om, hvad klienterne synes om at være i tilsyn under Kriminalforsorgen i Frihed. Via spørgeskemaet vurderer klienterne rammerne for og forhold under deres ophold i fængsler, arresthuse, tilsyn etc. Sigtet med Brugerundersøgelsen er altså ikke kun at undersøge klienternes oplevelse af sammenhæng i klientforløb eller aspekter heraf, men designet har et væsentligt bredere sigte. Omdrejningspunktet har, siden Brugerundersøgelsen for første gang blev gennemført i 2013, været de aktuelle indsættelsesforhold, og hvad de indsatte f.eks. synes om forholdene lige nu og her. Hvad der er gået forud, og hvad der forventes at ske på et senere tidspunkt er nedtonet, om end det kan være relevant for en vurdering af et klientforløb. Et spørgsmål til alle Kriminalforsorgens indsatte, tilsynsklienter, pensionsbeboere og fodlænkeafsonere kunne lyde: Oplever du, at der er sammenhæng i dit forløb i Kriminalforsorgen?. Dette er en enkel måde at indfange klienternes oplevelse af sammenhængende forløb. Dernæst er det blot at tælle op, hvor mange, der har svaret ja eller nej til spørgsmålet, og så efterfølgende diskutere, hvorvidt svarfordelingen er acceptabel. Sammenhæng i klientforløb dækker imidlertid over et komplekst begreb, der byder på en lang række udfordringer i forhold til en ensartet forståelse af ord, spørgsmål og svarkategorier. Sådanne udfordringer vil hurtigt anfægte et resultat, der eksempelvis viser, at 52 procent af de adspurgte svarer ja. Alene et ord som klientforløb har en vis betydningsvidde, som øger sandsynligheden for, at statistiske svarforskelle ikke er virkelige svarforskelle, men snarere, at de adspurgte har forskellige opfattelser af klientforløb. Hvad definerer et forløb? Hvad vil det sige, at der er sammenhæng? Gælder det kun forløb inden for Kriminalforsorgen, for hvad med det som går forud for indsættelsen? Sammenhæng i klientforløb henviser ganske enkelt ikke til noget entydigt. Og som det vil fremgå, opererer Kriminalforsorgen i det hele taget ikke med en entydig definition af sammenhæng i klientforløb. For at imødegå betydningsvidden af et begreb som sammenhængende klientforløb, er klienterne i Brugerundersøgelsen blevet stillet flere spørgsmål, der dækker en række aspekter af begrebet, herunder overførsel, inddragelse og løsladelse. Og det er svarene på disse spørgsmål, der ligger til grund for denne rapports vurdering af, hvorvidt Kriminalforsorgens klientforløb opleves som værende sammenhængende. 2

4 Hvad er sammenhæng i klientforløb? I årsafslutningen for 2015 for Center for straffuldbyrdelse under Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår det, at centeret skal understøtte arbejdet med sammenhængende klientforløb. Et enkelt delmål handler om, at der i Kriminalforsorgens brugerundersøgelse 2015 skal spørges ind til oplevelsen af sammenhæng i klientforløb. Kriminalforsorgen har ikke en klar og tydelig definition af sammenhængende klientforløb. Et bud på, hvad sammenhængende klientforløb kan være, er derfor sammenstykket på baggrund af forskellige kilder alt efter, hvor relevante disse er i forhold til undersøgelsens formål; at belyse brugernes syn herpå. Så selvom begrebet sammenhængende klientforløb kan forekomme i diverse dokumenter, kan man fremhæve to aspekter: 1) ideen om, hvad et forløb er, og 2) hvad sammenhæng er. Et typisk klientforløb i Kriminalforsorgen består af en række faser, hvor klienten er mere eller mindre inddraget og vidende om sit forløb. Den første fase foregår før dom, hvor klienten venter på at møde i retten eller er i varetægt, og hvor klientens historie fortælles i forbindelse med en personundersøgelse. Efter dommen og den fase, hvor klienten møder op eller anbringes i en institution, er der en fase, hvor institutionen, på baggrund af det enkelte Kriminalforsorgsområdes anbefaling, tilrettelægger det endelige klientforløb i større eller mindre grad sammen med klienten selv. Dernæst påbegyndes selve fuldbyrdelsesfasen, hvor sagsbehandling i forhold til prøveløsladelse er et relevant element, når der er tale om sammenhængende klientforløb. Selve løsladelsesfasen kan foregå som udslusning gennem Kriminalforsorgens pensioner, eller klienten kan prøveløslades med vilkår om tilsyn, hvormed klientforløbet fortsætter efter løsladelsen. Der kan givetvis peges på flere elementer og faser i ovenstående, men disse involverer ikke klienten i samme grad. Dertil kommer, at det skitserede forløb langt fra kan betegnes som typisk for Kriminalforsorgens klientel. Der er klienter, der løslades efter varetægtsfængsling, da deres domslængde ikke overtiger den tid, de har været varetægtsfængslet. Der er klienter, der selv møder til afsoning og ikke i direkte forlængelse af varetægtsfængslingen. Og der er indsatte, der afsoner hele deres dom, og hvor der derfor ikke er forbundet et tilsynsforløb. På samme måde er der tilsynsklienter, der overtræder deres vilkår, hvorpå de indsættes til at afsone resten af dommen i et fængsel for sidenhen at blive prøveløsladt. Og sådan kunne man blive ved. I Vejledning til områdernes mål- og resultatplaner 2016 fremgår det af afsnittet om at understøtte et mere sammenhængende klientforløb, at der sker overlevering af indholdet af handleplanen mellem enhederne, når klienten overflyttes til en anden enhed, eller klienten løslades med tilsyn. Sammenhæng handler således dels om overførsel fra én institution til en anden dels om, at klienten løslades og dermed overgår fra fængsel eller arresthus til Kriminalforsorgen i Frihed. Dertil kommer, at der også foregår den nødvendige interne koordinering og deling af viden mellem involverede relevante parter. I vejledningen understreges netop behovet for, at sammenhængen i klientens forløb forbedres, eller at der sker en styrkelse af sammenhængende klientforløb. I hvidbogen Reorganisering i Kriminalforsorgen fra 2013 hedder det i afsnittet om sammenhængende klientforløb, at Kriminalforsorgen skal indrettes sådan, at der skabes bedre flow på tværs mellem de forskellige institutioner i regionen og på tværs mellem regionerne og mellem det regionale og det centrale niveau. Heri ligger, at sammenhængende klientforløb først og fremmest handler om overførslen mellem institutioner. I den efterfølgende validering stod det klart, at sammenhængende (og tværgående) klientforløb har en central placering i Kriminalforsorgen, herunder at der skal være fokus på opgaven som her skal forstås 3

5 som det samlede klientforløb på tværs af organisationen og ikke blot indsatsen i den enkelte institution og der skal etableres bæredygtige enheder, hvor ledelse og fælles serviceområder går på tværs af arresthuse, fængsler, pensioner og KIF-afdelinger. 1 Af notat til styregruppen for reorganiseringen af 1. november 2013 er følgende beskrevet vedr. opgaven i centrum: At klienten skal gennemgå et sammenhængende forløb i Kriminalforsorgen. Med flow og sammenhængende forløb menes et samlet, målrettet og koordineret forløb med særlig fokus på de kritiske overgange. Dette indebærer f.eks., at klienten ikke spørges om de samme ting flere gange, og at handleplanen ikke oprettes forfra ved overførsel mellem institutionerne. 2 God Løsladelse er et metodeudviklingsprojekt, hvis overordnede formål er at forebygge recidiv og sikre den enkelte klients rettigheder. Der sker ved at kigge nærmere på, hvordan et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder kan forbedres. Samarbejdet handler om at sikre klienten en bolig (ikke et liv på gaden) og en indtægt (et forsørgelsesgrundlag og beskæftigelsesmæssig tilknytning til arbejdsmarkedet), når vedkommende løslades. Selvom God Løsladelse fokuserer på overgangen fra indsættelse i fængsel eller arresthus til frihed, begynder den gode løsladelse allerede ved indsættelsen Den gode indsættelse. Her bliver den indsatte udredt og i den indsattes handleplan er en indsats beskrevet. Endvidere hedder det, at formålet har været, at der i forbindelse med overgangen fra fængsel til frihed indenfor de nye kommunale strukturer skabes sammenhæng i indsatsen med det resultat, at den indsatte borgers tilbagevenden til samfundet er aftalt og planlagt forud for løsladelsen. 3 Manglende sammenhæng i klientforløb beskrives i den forbindelse som: Et ikke usædvanligt forløb, i forbindelse med indsættelse i fængsler, er, at en borger gennem længere tid først er varetægtsfængslet ét sted, hvorefter han afsoner en dom, i ofte flere forskellige fængsler, i løbet af sin afsoningsperiode. Undervejs i sit møde med kriminalforsorgen er han afhængig af kontakt til forskellige professionelle, herunder først og fremmest fængselsfunktionærer, som er kontaktpersoner for de indsatte. Men også socialrådgivere, som typisk har kontakten til kommunen og måske KIF, som skal høres forud for prøveløsladelse og eventuelt føre tilsyn med borgeren efter afsoningen. 4 God Løsladelses bidrag til en forståelse af sammenhængende klientforløb handler om, at der skal være et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. Der skal udveksles informationer, og Kriminalforsorgen skal inddrage andre myndigheder i planlægningen af løsladelsen. Myndighedssamarbejdet bør des- 1 Implement Consulting Group (2013): Ekstern validering af Kriminalforsorgens reorganiseringsforslag, Implement Consulting Group P/S, Hellerup. 2 Notat til styregruppen for reorganiseringen vedr. Opgaven i centrum og sammenhængende klientforløb af 1. november Ramsbøl, Hanne & Nell Rasmussen (2009): Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger, Servicestyrelsen, København. QFggaMAA&url=http%3A%2F%2Fsocialstyrelsen.dk%2Fudgivelser%2Fprojekt-godlosladelse%2F%40%40download%2Fpublication&usg=AFQjCNFezJiglfRFrU3bzvfwL0hHPM4zqQ 4 Ramsbøl, Hanne & Nell Rasmussen (2009): Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger, Servicestyrelsen, København. QFggaMAA&url=http%3A%2F%2Fsocialstyrelsen.dk%2Fudgivelser%2Fprojekt-godlosladelse%2F%40%40download%2Fpublication&usg=AFQjCNFezJiglfRFrU3bzvfwL0hHPM4zqQ 4

6 uden ske ved indsættelsen, hvorved Kriminalforsorgen i forbindelse med handleplansarbejdet får indhentet eksisterende viden om klienten i form af sagsakter fra kommunale myndigheder og relevante samarbejdspartnere. Dette gøres for at undgå at bruge unødige ressourcer på at indsamle viden om klienten, hvis der allerede er viden i andre systemer. Dertil kommer, at det er krævende for klienten ofte at opleve at skulle begynde forfra med at redegør for sine problemer. Og det kan gøre klienten usikker på, hvorvidt der er overblik og sammenhæng i forløbet, hvis det, vedkommende fortæller, ikke når frem det rette sted. Foruden en fraværende definition af sammenhængende klientforløb, er det uklart, hvor mange af Kriminalforsorgens klienter, for hvem et sammenhængende klientforløb ikke kun er ønskværdigt, men også realistisk. 59 procent af de domme, der fører til afsoning, er på under fire måneder. 5 Kan man ligeledes forvente, at disse korttidsafsonere, og for så vidt også varetægtsarrestanter, i løbet af en relativ begrænset periode oplever et sammenhængende klientforløb? Er det muligt at spørge klienterne om, hvordan de oplever sammenhæng i klientforløb? Så hvordan beder man klienterne forholde sig til et mangelfuldt defineret begreb som et sammenhængende klientforløb? Et eller andet sted er et sammenhængende klientforløb udtryk for, at der er god overensstemmelse mellem de aktiviteter, kontakter og hændelser, som den enkelte klient oplever i forbindelse med sin frihedsberøvelse og den resocialisering, der finder sted i Kriminalforsorgen. 6 Alligevel er det ikke muligt at opstille et eksempel på et sammenhængende klientforløb ud fra klienternes svar, og dernæst vurdere, hvorvidt den enkelte klient har haft en sammenhængende forløb eller ej. Vi kan derimod bruge forskellige klientgruppers oplevelser af elementer af klientforløb til at vurdere, hvorvidt klienterne oplever sammenhæng. Klienterne reagerer på det, de ser og ikke på, hvad der foregår. Samarbejde og koordinering er en forudsætning for den organisatoriske tilrettelæggelse af det enkelte klientforløb, men det er ikke nødvendigvis det samme som det, den enkelte klient fokuserer på. Et eller andet sted giver det først mening at tale om sammenhængende klientforløb, når klienten oplever, at der er sammenhæng i indsatsen; at indsatsen, som klienten modtager, stemmer overens med klientens behov og forventninger. Får en indsat i fængsel misbrugsbehandling, er det fordi vedkommende som udgangspunkt har et misbrug. Den indsatte har således ikke i første omgang en forventning om kun at få et AMU-kursus. Og det vil derfor opleves som mere relevant for den indsatte at tale om afhængighed med en misbrugskonsulent. Klienterne kan have vidt forskellige mål for deres indsættelse, deres tilsyn eller deres ophold på en af Kriminalforsorgens pensioner. Modsat i f.eks. sundhedsvæsenet, er der ikke et mål om at opnå den bedst mulige behandling. Vi antager, at hvis klienterne oplever sammenhæng i deres forløb, bliver de sikre på, at de får den bedste indsats, og det uanset hvor i deres forløb de befinder sig. Spørgsmålet er imidlertid, hvis de 5 Kriminalforsorgen statistik Sundhedsvæsenets definition af et patientforløb lyder: Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Martin, Helle Max (2010): Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv. DSI rapport Dansk Sundhedsinstitut. København. 5

7 oplever at få den bedste indsats, lægger de så mærke til, hvorvidt alle formelle krav bliver overholdt, når de eksempelvis skal overføres fra én institution til en anden eller løslades. En væsentlig udfordring ved at spørge til klienternes oplevelse af et forløb er imidlertid, at det altafgørende samarbejde og koordinering ofte er uden for klientens synsfelt, med mindre det ikke fungerer hensigtsmæssigt. Forskning i brugerundersøgelser påpeger, at brugerperspektivet ikke er dækkende for at undersøge kvaliteten af en given indsats. Typisk skelnes der mellem tre dimensioner af kvalitet: Organisatorisk kvalitet, faglig kvalitet og oplevet kvalitet. Organisatorisk kvalitet handler om måden, som en given service er organiseret på, mens faglig kvalitet er udtryk for, om den leverede service lever op til professionelle faglige kvalitetsstandarder. Brugerdimensionen beskriver alene brugernes oplevede kvalitet, hvilket ikke nødvendigvis falder sammen med faglig og organisatorisk kvalitet. Og i forhold til sammenhængende klientforløb er der en lang række ting, der bidrager til, at klienten bliver overført fra ét sted til et andet, at der bliver udarbejdet en handleplan etc., men som foregår uden om klienten, og uden at klienten derfor har en holdning hertil. Vi kan derfor ikke antage, at klienterne kan se og gennemskue hele den proces, som et sammenhængende klientforløb er udtryk for. Vi må derfor tage os til tåls med klienternes oplevelser af bestemte aspekter af klientforløbet. Det betyder også, at det forløb, klienten oplever, ikke altid vil stemme overens med, hvad Kriminalforsorgen eller andre myndigheder oplever. De aspekter, der vil blive belyst i det følgende, handler om: - Indsatte og pensionsbeboeres oplevelse af overførslen fra én institution til en anden, herunder o Hvorvidt der var overdraget viden til den modtagne institution o Hvorvidt den indsatte kunne fortsætte påbegyndt beskæftigelse o Hvorvidt den indsatte følte sig forberedt til overførslen - Indsattes og pensionsbeboeres forventninger til tiden efter løsladelse, herunder o Hvorvidt der foregår et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og kommune o Hvorvidt der er udsigt til bolig og indtægt o Hvorvidt der er en klar plan o En vurdering af Kriminalforsorgens indsats i forbindelse med løsladelse o En vurdering af eventuelle muligheder for at fortsætte i misbrugsbehandling - Prøveløsladte klienters oplevelse af løsladelsen, herunder o Hvorvidt der var overdraget viden til sagsbehandler o Hvorvidt der var samarbejde mellem Kriminalforsorg og kommune o Hvorvidt klienten havde et sted at bo forud for løsladelse o Hvorvidt klienten havde et forsørgelsesgrundlag o Hvorvidt klienten oplevede, at der var en klar plan o En vurdering af Kriminalforsorgens indsats forud for løsladelsen o En vurdering af eventuelle muligheder for at fortsætte i misbrugsbehandling Det bør understreges, at der ikke er tale om en udtømmende undersøgelse af hele Kriminalforsorgens klientel. Fodlænkeafsonere, samfundstjenestedømte, betinget dømte med vilkår om tilsyn og behandlingsdømte er nogle af de klienter, hvis forløb ikke vil blive belyst i nærværende rapport, fordi Brugerundersøgelsen ikke er konstrueret hertil. Når udgangspunktet er klienternes oplevelse af deres forløb i Kriminalforsorgen, er det værd at understrege, at deres oplevelse af forløbet ikke bliver holdt op imod, hvad der f.eks. rent faktisk er beskrevet i klien- 6

8 ternes sagsmapper eller, hvordan klienternes omgivelser har oplevet det samme forløb. Der er således ikke tale om en gennemgang af en række klientforløb ved hjælp af en tjekliste for, hvorvidt forskellige kriterier er nået undervejs. Hvor nærliggende dét end må være. 7

9 Indsatte overført fra anden institution under Kriminalforsorgen De indsatte i fængsler og arresthuse er blevet spurgt, om de er overført fra et andet fængsel eller arresthus. 68 procent, svarende til indsatte, svarer ja til dette spørgsmål. 674 svarer nej til spørgsmålet. Indsatte, der af forskellige årsager ikke har svaret på spørgsmålet, men som sidder i åbent eller lukket regime, er registreret som at være overført fra anden institution. Tilbage er der 23 indsatte, som sidder i et arresthus, som ikke har besvaret spørgsmålet, hvilket gør det vanskeligt at afgøre, om de er overført fra anden institution. De indgår dermed ikke i undersøgelsespopulationen. Som det fremgår af tabel 1, er der relativt færre af de helt unge indsatte og relativt flere af årige blandt de overførte indsatte sammenlignet ikke-overførte indsatte. Tabel 1. Indsatte fordelt på alder, og om de har været overført fra en anden institution under Kriminalforsorgen (pct.) 51 år eller årige årige årige årige ældre Overført fra en anden institution under Kriminalforsorgen Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 84 6 % % % % % Ikke overført 60 9 % % % % % Alle indsatte i alt % % % % % P=0,012 Når det gælder kønsfordelingen blandt de overførte indsatte sammenlignet med de ikke-overførte indsatte, er der ikke statistisk signifikant forskel på de to grupper. Det samme gælder, når der tages højde for de indsattes etniske baggrund. De overførte indsatte ligner således de øvrige indsatte, når det gælder deres køn og etniske baggrund. Det er et forhold, det kan være værd at have in mente, hvis man ønsker at kigge specifikt på f.eks. overførte yngre indsatte og deres holdninger og vurderinger af forskellige forhold. For at belyse de overførte indsattes oplevelse af overførslen fra én institution til en anden, er de indsatte blevet bedt om at tage stilling til tre udsagn: - Mit nuværende arresthus eller fængsel var godt informeret om mig og mit forløb, da jeg kom hertil. - Det har været nemt for mig at fortsætte min beskæftigelse (f.eks. arbejde, uddannelse, behandling) i det nye fængsel eller arresthus. - Jeg blev godt forberedt på overførslen. De indsatte har kunnet erklære sig enten helt enig, enig, uenig, helt uenig eller de har kunnet angive ved ikke/ikke relevant. 42 procent af de overførte indsatte er helt enige eller enige i, at deres nuværende arresthus eller fængsel var godt informeret om dem og deres forløb, jf. tabel 2. Lige så stor en andel (43 pct.) angiver samtidig, at de ikke er enige i udsagnet. 8

10 Tabel 2. Overførte indsattes holdninger til informationer forud for overførslen (pct.) Mit nuværende arresthus eller fængsel var godt informeret om mig og mit forløb, da jeg kom hertil. enig Enig Uenig uenig Ved ikke/husker det ikke Overførte indsatte i alt (pct.) 15 % 27 % 22 % 21 % 16 % 100 % Overførte Indsatte i alt (antal) Som det fremgår af tabel 3, mener 38 procent af de overførte indsatte, at det har været nemt for dem at fortsætte i f.eks. arbejde, uddannelse eller behandling efter, at de er overført til deres nuværende fængsel. 48 procent af de overførte indsatte angiver dog, at de er uenige i udsagnet. Tabel 3. Overførte indsattes holdninger til, hvorvidt det har været nemt for at fortsætte i beskæftigelse (pct.) Det har været nemt for mig at fortsætte min beskæftigelse (f.eks. arbejde, uddannelse, behandling) i det nye fængsel eller arresthus. enig Enig Uenig uenig Ved ikke/husker det ikke Overførte indsatte i alt (pct.) 13 % 25 % 20 % 28 % 14 % 100 % Overførte Indsatte i alt (antal) procent af de overførte indsatte er enige i, at de blev de godt forberedt på overførslen, da de kom fra en anden institution til, hvor de aktuelt er, jf. tabel procent angiver dog, at de er uenige i udsagnet. Tabel 4. Overførte indsattes holdninger til, hvorvidt de blev forberedt på overførslen. (pct.) Jeg blev godt forberedt på overførslen. enig Enig Uenig uenig Ved ikke/husker det ikke Overførte indsatte i alt (pct.) 12 % 23 % 22 % 34 % 9 % 100 % Overførte Indsatte i alt (antal) De indsattes holdninger til de tre udsagn tyder på, at de indsatte er delte i deres vurderinger af overførslen fra den ene institution til den anden. Der lader tilmed til at være et flertal af indsatte, der i forhold til de tre udsagn om overførslen ikke lader til at være positive. Teoretisk set hænger de tre udsagn sammen i den forstand, at de handler om overførsel fra én institution til en anden. For at undersøge om de tre spørgsmål statistisk set kan antages at måle eller vedrøre nogenlunde samme fænomen, er der foretaget en faktoranalyse med henblik på at reducere de indsattes svar til en samlet variabel. 9

11 Resultaterne af faktoranalysen, hvis resultat fremgår af bilagstabel 1.1, viser, at svarene på de tre spørgsmål er så tæt forbundne med hinanden, at der kan dannes en ny variabel: Oplever de indsatte overførslen til nuværende institution (fængsel eller arresthus) som enten positiv eller som negativ? Denne variabel er skabt ved, at der er kodet en værdi på baggrund af svarene for de tre spørgsmål om overførsel. Der er dernæst beregnet et gennemsnit af de tre værdier. Ved ikke/ikke relevant er udeladt i beregningerne. Som det fremgår af tabel 5, er 59 procent af de overførte indsatte (i gennemsnit) primært negative over for overførslen til nuværende fængsel eller arresthus. Tabel 5. Ny variabel: Overførte indsattes vurdering af overførslen til nuværende institution (pct.) Overførslen til nuværende institution Positiv Negativ var Overførte indsatte i alt (pct.) 42 % 59 % 100 % Overførte Indsatte i alt (antal) Når en så stor andel af de overførte indsatte vurderer overførslen negativt, er det nærliggende at prøve at forklare dette. Det er imidlertid vanskeligt at gøre på baggrund af data fra Brugerundersøgelsen alene. Brugerundersøgelsen indeholder data om de indsattes baggrund såsom køn, alder, etnicitet, domstype etc., der gør det muligt at se nærmere på, om der er typer af indsatte, der er mere tilbøjelige end andre til at vurdere overførslen negativt. Det er dog tænkeligt, at der er andre forhold, end hvem de indsatte er, som er forbundet med, hvorledes de oplever overførslen. Det kan være den nuværende oplevelse af forholdet til medindsatte, personalet, inddragelse og rettigheder etc., som i højere grad betinger, hvordan de indsatte ser tilbage på overførslen. For eksempel er 32 procent af de indsatte i det daværende Statsfængslet Østjylland positive i deres vurdering af overførslen dertil. Til sammenligning er den tilsvarende andel 69 procent blandt de indsatte i Statsfængslet Renbæk. En sådan forskel kan skyldes en lang række forhold, der bl.a. handler om, at gruppen af indsatte i de to fængsler er forskellig, og at forholdene, de sidder under, ligeså er forskellige. F.eks. er de indsatte i åbent regime mere positive i deres vurdering end overførte indsatte i arresthuse. Dét kan i sidste ende være med til at forklare, hvorfor de indsatte i de to nævnte fængsler vurderer overførslen så forskelligt, i langt højere grad end, at de to fængsler for eksempel modtager deres indsatte forskelligt. Ligeledes kan de indsattes baggrund også hænge sammen med deres vurdering af overførslen. F.eks. er 64 procent af de kvindelige indsatte positive i deres vurdering af overførslen, hvor det gælder for blot 41 procent af de mandlige indsatte. Er de indsatte 51 år eller ældre er det mere sandsynligt, at de er positive (50 pct.) end de yngre indsatte (41 pct.). Og hvor 49 procent af de overførte med indvandrerbaggrund er positive, gør det sig kun gældende for 36 procent af efterkommere af indvandrere. Derimod ser det ikke ud til, at indsatte med en dom på under fire måneder vurderer anderledes end indsatte med længere domme. En regressionsanalyse viser, hvilke forhold, der har betydning for, at overførslen opfattes positivt, når der tages hensyn til eller kontrolleres for øvrige forhold. Regressionsanalysen kan dermed pege på, hvilke af en lang række forhold på baggrund af Brugerundersøgelsen, der må antages at være selvstændigt forbundet med, at de indsatte oplever overførslen positivt frem for negativt. En sådan analyse risikerer imidlertid at give en ufuldstændig forklaring. Brugerundersøgelsen giver udelukkende oplysninger om overførslen med udgangspunkt i den modtagende institution, det vil sige den institution, hvor de indsatte opholder sig, når 10

12 de besvarer spørgeskemaet. Om der er forhold af særlig betydning for vurderingen af overførslen, som er kendetegnende for den afgivende institution, vides derimod ikke. 11

13 Indsatte, der har mindre end to måneder tilbage af deres indsættelse Dette afsnit handler om de indsatte, der har angivet at have to måneder eller mindre tilbage af indsættelse, inden de skal løslades, og hvorledes de forestiller sig deres fremtidige løsladelsessituation. De indsatte i fængsler og arresthuse er blevet bedt om at angive, hvor lang tid der er til, at de skal løslades. Hertil har det været muligt at svare enten 30 dage eller mindre, 1-2 måneder, over 2 måneder eller ved ikke. Som det fremgår af tabel 6, angiver en femtedel af de indsatte, at de har to måneder eller mindre tilbage af deres indsættelse. Lidt under halvdelen angiver at have over to måneder tilbage af deres indsættelse, og en tredjedel svarer ved ikke. Som det ligeledes fremgår af tabellen, er det blandt indsatte i åbent regime, at man finder den største andel af indsatte (31 pct.), der angiver at have to måneder eller mindre tilbage, sammenlignet med indsatte i andre regimer (15 pct.). Det skal bemærkes, at de indsattes svar for så vidt repræsenterer de indsattes forventninger til løsladelsestidspunkt i forhold til den dom, de har og den viden, de har om mulighederne for prøveløsladelse. Ligeledes antages det, at de varetægtsfængslede, som udgør hovedparten af indsatte i arrestregime, i høj grad har svaret ud fra forventninger om løsladelsestidspunkt i forhold til sigtelse og domsafgørelse. Tabel 6. Indsattes vurderinger af tilbageværende indsættelsestid (pct.) Hvor lang tid er der til, at du skal 30 dage eller Over to Ved løslades? 1-2 måneder mindre måneder ikke Lukket regime 7 % 8 % 59 % 27 % 100 % Åbent regime 18 % 13 % 60 % 10 % 100 % Arrest 8 % 7 % 27 % 59 % 100 % Kriminalforsorgen i alt (pct.) 11 % 9 % 46 % 34 % 100 % Kriminalforsorgen i alt (antal) P=0,000 I det følgende vil indsatte, der har over to måneder tilbage af indsættelsen eller som er tvivl herom, IKKE indgå. Der indgår derimod 24 indsatte, der både angiver, at de er varetægtsfængslede, men som samtidig af forskellige årsager angiver, at de har 1-2 måneder tilbage af indsættelsen. Som det fremgår af tabel 7, er de kvindelige indsatte overrepræsenteret blandt indsatte med resterende indsættelsestid på to måneder eller mindre, idet andelen af kvinder er syv procent. Tabel 7. Indsattes vurderinger af tilbageværende indsættelsestid fordelt på køn (pct.) Tilbageværende indsættelsestid Mand Kvinde (pct.) (antal) 2 måneder eller kortere tid 93 % 7 % 100 % 396 Over 2 måneder 97 % 3 % 100 % 900 Ved ikke/ubesvaret 95 % 5 % 100 % 777 Alle indsatte (pct.) 96 % 5 % 100 % P=0,022 Ser man på de indsattes alder i forhold til, hvor lang tid de har tilbage af indsættelsen, er der ikke forskelle. Der er derimod forskelle at se, når indsatte med to måneder eller mindre tilbage, opdeles efter etnisk baggrund. Blandt indsatte med to måneder eller mindre er andelen af indsatte med dansk baggrund 60 procent, jf. tabel 8. Til sammenligning udgør den tilsvarende andel blandt indsatte med over to måneders resterende indsættelsestid 76 procent. 12

14 Som det fremgår af tabel 8, er andelen af indsatte med dansk baggrund lavere blandt indsatte med kort tid tilbage af afsoningen. Tabel 8. Indsattes vurderinger af tilbageværende indsættelsestid fordelt på etnisk baggrund (pct.) Tilbageværende Efterkommer af Indsættelsestid Dansk baggrund indvandrere Indvandrer (pct.) (antal) 2 måneder eller kortere tid 60 % 9 % 31 % 100 % 394 Over 2 måneder 76 % 7 % 17 % 100 % 898 Ved ikke/ubesvaret 53 % 10 % 37 % 100 % 771 Alle indsatte (pct.) 64 % 9 % 27 % 100 % P=0,000 I det følgende vil der være en gennemgang af svarene fra gruppen af indsatte, der har mindre end to måneder tilbage af deres indsættelse. Svarene vil være yderligere opdelt, alt efter om de indsatte har 1-2 måneder tilbage eller 30 dage eller mindre. Når svarene fra de indsatte, der enten har mere end to måneder tilbage, eller som er i tvivl i en sådan grad, at de ikke har sat deres kryds i en af de andre svarkategorier, hænger det sammen med, at der reelt kan være så lang tid til deres løsladelse, at deres overvejelser i denne sammenhæng er irrelevante. De indsatte er blevet bedt om at tage stilling til syv udsagn om deres forestående løsladelse: - Kriminalforsorgen samarbejder med min kommune om min løsladelse. - Jeg ved, hvor jeg skal bo, når jeg bliver løsladt. - Jeg er sikret en indtægt, når jeg bliver løsladt. - Der er en klar plan for min løsladelse. - Kriminalforsorgen har gjort et godt arbejde forud for min løsladelse. - Jeg kan fortsætte min behandling af mit misbrug uden for fængslet, når jeg bliver løsladt - Jeg ønsker mere information om mine rettigheder og pligter, når jeg løslades. De indsatte har kunnet erklære sig enten helt enig, enig, uenig, helt uenig, eller de har kunnet angive ved ikke/ikke relevant. 43 procent af de indsatte erklærer sig enige i, at Kriminalforsorgen samarbejder med deres kommune om løsladelsen. 33 procent har ingen holdning til udsagnet, og de resterende 24 procent er uenige i udsagnet. Der er ikke statistisk signifikant forskel på, hvad indsatte med 30 dage eller mindre tilbageværende indsættelsestid svarer, og indsatte med 1-2 måneders tilbageværende indsættelsestid svarer. Derimod viser det sig, at flere indsatte (53 pct.) mener, at Kriminalforsorgen samarbejder med deres kommune, hvis de afsoner en dom på fire måneder eller længere tid, end hvis de har en dom på under fire måneder (34 pct.), jf. tabel 9. Det kan tyde på, at der bliver gjort mere for dem med længere domme, måske fordi de er i Kriminalforsorgens varetægt i længere tid. 13

15 Tabel 9.Dømte indsattes oplevelse af Kriminalforsorgens samarbejde med kommunen fordelt på domslængde (pct.) Hvor enig er du i: Kriminalforsorgen samarbejder med min kommune om min løsladelse Domslængde enig/ Enig Uenig/ uenig Ved ikke/ ikke relevant (pct.) (antal) Mindre end 4 måneder 34 % 29 % 37 % 100 % måneder eller længere tid 53 % 21 % 26 % 100 % 204 Indsatte uanset domslængde 46 % 24 % 30 % 100 % 338 (pct.) P=0,002 Flertallet af de indsatte (75 pct.) angiver at vide, hvor de skal bo, når de løslades, jf. tabel 10. Hovedparten erklærer sig tilmed helt enige frem for blot enige i udsagnet Jeg ved, hvor jeg skal bo, når jeg bliver løsladt. Denne tendens forstærkes, når de indsatte opdeles efter, hvor lang tid, de har tilbage inden løsladelse. Således erklærer relativt flere indsatte sig helt enige frem for enige, når de har 30 dage eller mindre tilbage, sammenlignet med, når de har 1-2 måneder tilbage af indsættelse. Det tyder dermed på, at de indsatte bliver mere sikre, når de er tættere på løsladelsen. Når det ikke er alle indsatte, der angiver, at de ved, hvor de skal bo, når de løslades, er det vigtigt at understrege, at kravet om bolig kun gælder indsatte, der skal prøveløslades. For indsatte, der af forskellige grunde afsoner på fuld tid, gælder kravet ikke. Tabel 10. Indsattes oplevelse af udsigterne til bolig efter løsladelse fordelt på tilbageværende indsættelsestid (pct.) Hvor enig er du i: Jeg ved, hvor jeg skal bo, når jeg bliver løsladt Tilbageværende Ved ikke/ (antal) indsættelsestid Enig Uenig enig uenig ikke relevant (pct.) 30 dage eller mindre 61 % 14 % 8 % 8 % 10 % 100 % måneder 52 % 25 % 8 % 10 % 6 % 100 % måneder eller kortere tid (pct.) 57 % 18 % 8 % 9 % 8 % 100 % 386 P=0,037 Derudover viser det sig, at 83 procent af de indsatte med en dom på fire måneder eller længere tid angiver, at de ved, hvor de skal bo ved løsladelsen. Den tilsvarende andel blandt indsatte med kortere domme er 64 procent, jf. tabel 11. Indsatte med korte domme er netop blandt de indsatte, der ikke prøveløslades, hvorfor kravet om bolig ikke er gældende. 14

16 Tabel 11. Dømte indsattes oplevelse af udsigterne til bolig efter løsladelse fordelt på domslængde (pct.) Hvor enig er du i: Jeg ved, hvor jeg skal bo, når jeg bliver løsladt Domslængde enig/ Enig Uenig/ uenig Ved ikke/ ikke relevant (pct.) (antal) Mindre end 4 måneder 64 % 25 % 11 % 100 % måneder eller længere tid 83 % 12 % 5 % 100 % 202 Indsatte uanset domslængde (pct.) 75 % 17 % 7 % 100 % 340 P=0,000 Selvom der for tre fjerdedele af de indsattes vedkommende således er en vis klarhed i forhold til bolig ved løsladelsen, er der ikke en tilsvarende udbredt klarhed i forhold til indtægt ved løsladelse. 58 procent af de indsatte angiver, at de er sikret en indtægt, når de løslades. 27 procent er uenige i, at de er sikret en indtægt, og de resterende 15 procent svarer ved ikke. Der er imidlertid ikke forskel på de indsatte svar, når der tages højde for deres tilbageværende indsættelsestid. Derimod angiver 65 procent af de dømte indsatte med domme på fire måneder eller mere, at de er sikret en indtægt ved løsladelse, jf. tabel 12. Blandt indsatte med kortere domme er det 53 procent, der deler denne opfattelse. Tabel 12. Dømte Indsattes oplevelse af udsigterne til en indtægt efter løsladelse fordelt på domslængde (pct.) Hvor enig er du i: Jeg er sikret en indtægt, når jeg bliver løsladt Domslængde enig/ Enig Uenig/ uenig Ved ikke/ ikke relevant (pct.) (antal) Mindre end 4 måneder 52 % 29 % 19 % 100 % måneder eller længere tid 65 % 25 % 10 % 100 % 202 Indsatte uanset domslængde (pct.) 60 % 26 % 13 % 100 % 335 P=0,027 De indsatte er blevet spurgt om, hvorvidt de oplever, at der en klar plan for deres løsladelse. Hvorvidt det i så fald skyldes egen indsats, Kriminalforsorgen, andre myndigheder eller personer, eller en kombination af flere forhold, vides imidlertid ikke. Men 54 procent af de indsatte oplever, at der er en klar plan for deres løsladelse. 28 procent af de indsatte deler ikke denne opfattelse, og 18 procent har ikke en holdning hertil (fremgår ikke af tabel). I forhold til de indsattes tilbageværende indsættelsestid, er der ikke forskel på de indsattes svar. Igen tyder det derimod på, at der er forskel på deres vurderinger, når der tages højde for længden af deres dom. Således vurderer indsatte med relativt lange domme, at der er en klar plan (fremgår ikke af tabel). 27 procent af de indsatte, der har under to måneder tilbage af indsættelsen, angiver ikke at have en holdning til, hvorvidt Kriminalforsorgen har gjort et godt arbejde forud for deres løsladelse. De indsatte, som har en holdning til udsagnet, er dog delte i og med, at 39 procent er helt enige eller enige og lidt færre 36 procent er uenige eller helt uenige. 27 procent svarer ved ikke. Opdeles de indsatte efter, hvor lang tid de forventer at have tilbage af indsættelsen, er der ikke statistisk signifikante forskelle på de to grupper. 15

17 Som det fremgår af tabel 13, erklærer 48 procent af de indsatte, der er idømt en straf på fire måneder eller længere tid, sig enige i, at Kriminalforsorgen har gjort et godt arbejde forud for løsladelsen. For indsatte med en kortere straf er den tilsvarende andel 32 procent. Tabel 13. Dømte oplevelse af Kriminalforsorgens arbejde forud for løsladelse fordelt på domslængde (pct.) Hvor enig er du i: Kriminalforsorgen har gjort et godt arbejde forud for min løsladelse Domslængde enig/ Enig Uenig/ uenig Ved ikke/ ikke relevant (pct.) (antal) Mindre end 4 måneder 32 % 37 % 31 % 100 % måneder eller længere tid 48 % 34 % 18 % 100 % 203 Indsatte uanset domslængde 42 % 35 % 23 % 100 % 339 (pct.) P=0,006 Knapt halvdelen af de indsatte har ikke holdning til, hvorvidt de mener at kunne fortsætte i misbrugsbehandling efter løsladelse, jf. tabel 14. Det er givet, at hovedparten af disse tvivlere mener ikke at have et behandlingskrævende misbrug, og derfor har de ikke angivet en holdning til udsagnet. Et forhold, der understreges af, at 14 procent af de indsatte, der har angivet at være i misbrugsbehandling, har svaret ved ikke. Den tilsvarende andel tvivlere, der ikke er i misbrugsbehandling, er derimod 59 procent (fremgår ikke af tabel). Ser man på, hvor lang tid de indsatte angiver at have tilbage, tyder det på, at indsatte med 30 dage eller mindre tilbage i mindre grad er enige i udsagnet end dem med 1-2 måneder tilbage. Det hænger sammen med, at navnlig andelen af tvivlere vokser, når den tilbageværende indsættelsestid falder. Tabel 14. Indsattes oplevelse af muligheder for at fortsætte misbrugsbehandling efter løsladelse fordelt på tilbageværende indsættelsestid (pct.) Hvor enig er du i: Jeg kan fortsætte min behandling af mit misbrug uden for fængslet, når jeg bliver løsladt Tilbageværende Ved ikke/ (antal) indsættelsestid Enig Uenig enig uenig ikke relevant (pct.) 30 dage eller mindre 20 % 12 % 5 % 10 % 53 % 100 % måneder 17 % 28 % 5 % 7 % 43 % 100 % måneder eller kortere tid (pct.) 19 % 19 % 5 % 9 % 48 % 100 % 375 P=0,003 De indsatte er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de ønsker mere information om deres rettigheder og pligter i forbindelse med løsladelsen. Som det fremgår af tabel 15, erklærer 64 procent af de indsatte sig enige i, at de ønsker mere information om rettigheder og pligter, når de løslades. Hver fjerde af de indsatte har angivet ved ikke/ikke relevant. 16

18 Tabel 15. Indsattes oplevelse af behovet for mere information i forbindelse med løsladelse fordelt på tilbageværende indsættelsestid (pct.) Hvor enig er du i: Jeg ønsker mere information om mine rettigheder og pligter, når jeg løslades Tilbageværende Ved ikke/ (antal) indsættelsestid Enig Uenig enig uenig ikke relevant (pct.) 30 dage eller mindre 41 % 21 % 7 % 3 % 28 % 100 % måneder 39 % 29 % 7 % 3 % 22 % 100 % måneder eller kortere tid (pct.) 40 % 24 % 7 % 3 % 25 % 100 % 375 P=0,418 Forhold af særlig betydning for oplevelsen af sammenhæng De indsattes holdninger til de syv udsagn tyder på, at de overvejende er positive i deres vurderinger af den forestående løsladelse. Det er gennemgående for de indsattes holdninger til udsagnene, at der er flere indsatte, der svarer positivt end negativt. Der er dog stor forskel på, hvor enige de indsatte erklærer sig i de enkelte udsagn. De indsatte, som er enige i ét udsagn, kan derfor godt være uenige i et andet. I forhold til udsagnet om, at Kriminalforsorgen har gjort et godt arbejde forud for løsladelsen, er det her, at andelen af meget enige og enige er lavest (52 pct.), når ved ikke/ikke relevant -svarende udelades. I den modsatte ende er der flest (82 pct.), der er meget enige eller enige i udsagnet om klarhed om bolig, når ved ikke/ikke relevant -svarende udelades. I forhold til det syvende udsagn om informationer om rettigheder og pligter er det vanskeligere at tolke svarene som værende enten negative eller positive. Indsatte der ønsker mere information forud for løsladelsen kan gøre dette fordi, de enten føler sig utilstrækkeligt informeret, eller fordi de tænker, at mere information som udgangspunkt altid er ønskværdigt. Ser man på de indsattes holdninger til de resterende seks udsagn, er det tydeligt, at for de to udsagn, der handler om Kriminalforsorgen, er der en relativ stor andel, der svarer ved ikke/ikke relevant. Det er nærliggende at antage, at manglende indsigt i det arbejde Kriminalforsorgen udfører omkring den indsatte, gør, at de to spørgsmål bliver for abstrakte for en relativ stor del at besvare. Et mere konkret udsagn om klarhed i forhold til bolig kan måske været lettere at forholde sig til for langt de fleste. Samtidig viser det sig, at de indsattes oplevelse af udsigterne til løsladelse kun i mindre grad kan forklares ved hjælp af at se på, hvor lang afsoningstid, der er tilbage. Der er således ikke tegn på, at deres vurderinger ændrer sig markant i f.eks. positiv retning, når de rykker tættere på løsladelsestidspunktet. Derimod er der mere forklaringskraft, når man ser på længden af de indsattes dom. Her tyder det på, at indsatte med kortere domme ikke i samme udstrækning som indsatte med længere domme oplever sammenhæng i klientforløb, hvad angår samarbejde mellem kommune og Kriminalforsorg, udsigterne til bolig og indtægt og Kriminalforsorgens arbejde i forbindelse med løsladelsen. En forklaring kan handle om, at Kriminalforsorgen ganske enkelt har bedre tid at opbygge relationer til indsatte med længere domme og dermed præge dem i positiv retning. Derimod kan indsatte med korte domme opleve, at de dårligt nok er blevet indsat, før de skal løslades igen. Når de indsatte netop er så delte, vil det være formålstjenligt at kigge nærmere på, hvorfor de har svaret, som de har. Der kan således være sammenhænge mellem deres vurderinger af den forestående løsladelse, og hvad de har svaret til andre spørgsmål i Brugerundersøgelsen. 17

19 Teoretisk set hænger de syv spørgsmål sammen i den forstand, at de handler om den forestående løsladelse. For at undersøge om de syv spørgsmål statistisk set kan antages at måle eller vedrøre nogenlunde samme fænomen, er der foretaget en faktoranalyse med henblik på at reducere de indsattes svar til en samlet variabel. Det viser sig i første omgang, at udsagnet om mere information om rettigheder og pligter (tabel 15) har meget lidt varians til fælles med de øvrige udsagn. Dertil kommer, at udsagnet som nævnt kan tolkes tvetydigt. Uenig eller helt uenig kan for eksempel både være udtryk for, at der ikke er behov for mere information i det hele taget eller, at der ikke er behov for mere information, fordi den allerede givne information er tilstrækkelig. Med udeladelsen af denne variabel, er faktoranalysen gennemført i forhold til de resterende seks variable. Resultaterne af faktoranalysen, hvis resultat fremgår af bilagstabel 2.1, viser, at svarene på de resterende seks spørgsmål er forbundne med hinanden på en måde, så der kan dannes to nye variable. Den første faktor benævnes Indsattes positive oplevelse af Kriminalforsorgens bidrag til løsladelsen. Denne variabel er skabt ved, at der er kodet en værdi på baggrund af svarene for de tre spørgsmål om Kriminalforsorgens samarbejde med kommune, Kriminalforsorgens arbejde forud for løsladelse samt udsigterne til at fortsætte misbrugsbehandling efter løsladelse. Fælles for netop de tre udsagn er, at de indbefatter Kriminalforsorgens andel i løsladelsen, samt et samarbejde med en kommunal myndighed og evt. misbrugsbehandling, der ligeledes forudsætter en eller anden form for samarbejde. Der er dernæst beregnet et gennemsnit af de tre værdier. Ved ikke/ikke relevant er udeladt i beregningerne. 61 procent af de indsatte angiver, at de (i gennemsnit) primært er positive over for Kriminalforsorgens bidrag til deres løsladelse. Dermed angiver de resterende indsatte, at de er negative over for Kriminalforsorgens bidrag til deres løsladelse. Der er ikke statistisk signifikant forskel på, om de har angivet at have 30 dage eller mindre tilbage af indsættelsen, eller om de har angivet at have 1-2 måneder tilbage. Domslængden, når den opdeles i korte domme (under fire måneder) og længere domme, ser ligeledes ikke ud til at hænge sammen med oplevelsen af Kriminalforsorgens bidrag forud for løsladelsen. Og det er selvom, de binære analyser tydede på det modsatte. Det skyldes primært, at der er relativt mange indsatte med korte domme, der har svaret ved ikke/ikke relevant. Og når disse indsatte frasorteres, er forskellene på indsatte med korte og længere domme ikke statistisk signifikante. De tre øvrige udsagn, der er indgået i faktoranalysen kunne teoretisk set godt samles i en lignende variabel for sig. De vedrører alle tre aspekter af løsladelse (oplevelse af, at der en klar plan, samt klarhed i forhold til bolig og indtægt), men uden at Kriminalforsorgen nødvendigvis er involveret. Der er derfor valgt at lade dem indgå i det videre analysearbejde som selvstændige variable sammen med den af variablen, der udtrykker ønske om mere information i forbindelse med løsladelse. Med brug af den nye variabel er der foretaget en regressionsanalyse for derved at forklare, hvorfor der er indsatte, der vurderer Kriminalforsorgens rolle i forhold til løsladelse positivt frem for negativt. De 44 variabler, der indgår i regressionsanalysen, er i illustreret i figur 1 og er nærmere uddybet i bilagstabel 2.2. Metoden er logistisk regressionsanalyse, hvor der først og fremmest er foretaget en modelsøgning ved at inkludere de 44 variabler i det, der kaldes startmodellen. 18

20 Figur 1: Startmodel. Variabler til brug for regressionsanalyse Alder Indsættelsestid Mere information om rettigheder og pligter ved løsladelse Længden af besøgstiderne Antallet af ugentlige besøg Fritidsmuligheder Opfyldes ønsker for misbrugsbehandling Opfyldes ønsker for uddannelse Opfyldes ønsker for arbejde Oplysninger om generelle forholde ved modtagelse Modtager besøg af børn Kendskab til børneansvarlig Tidligere afsoning Etnisk baggrund Besøgsfaciliteter Hjælp fra medindsatte Indtægt efter løsladelse Bolig efter løsladelse Lydhørt personale Inddragelse: Handleplan Inddragelse: Relevante beslutninger Inddragelse: Relevante informationer Forholdet til kontaktperson Forholdet til fængselsbetjentene Adgang til uddannelsesvejleder Forholdet til socialrådgiver Regime Generel tryghed Køn Sygemeldt Personfarlig kriminalitet Narkokriminalitet Seksualforbrydelse Uddannelse Anden kriminalitet Arbejde Misbrugsbehandling Forælder 1-2 måneders tilbageværende indsættelsestid Anden behandling Udvisningsdømt Hovedparten af de variabler, der angår, hvad de indsatte synes om et givent forhold, er opdelt i tre kategorier alt efter svarkategorierne for hvert spørgsmål. Svarkategorierne I høj grad og I nogen grad slås sam- Berigelseskriminalitet Færdselslovskriminalitet Oplevelse af forestående løsladelse Støtte og hjælp i forhold til børn Der er foretaget en baglæns modelsøgning, hvor den mest insignifikante variabel er blevet ekskluderet fra modellen for hver regression. De tilbageværende signifikante variable indgår i den såkaldte slutmodel. Slutmodellen vil i det følgende blive præsenteret i figur 2, hvor bilagstabel 3 indeholder de beregninger, der ligger til grund for slutmodellen. I modellen er hovedsageligt anvendt variabler, med tre svarkategorier, f.eks.: tilfredshed med socialrådgiver / utilfredshed med socialrådgiver / ikke holdning eller ikke besvaret. Kategorien, der vælges til referencekategori, har ingen betydning for den statistiske signifikans, men er afgørende for odds ratio-værdien (Exp(B)), da den fortæller noget om retningen på sammenhængen: Øges eller mindskes sandsynligheden for at indsatte samlet set vurderer Kriminalforsorgens bidrag i forbindelse med den forestående løsladelse positivt, hvis de er tilfredse med eller oplever tilstedeværelsen af et specifikt forhold. Signifikansniveauet er afgørende for, hvorvidt en variabel vil indgå i slutmodellen eller ej. Hvis p-værdien er 0,050 eller lavere, anses sammenhængen for at være statistisk signifikant. På det niveau er der fem procent sandsynlighed for, at sammenhængen er tilfældig, eller omvendt 95 procent sandsynlighed for, at den er reel. Retningen på sammenhængen bestemmes som nævnt af variablens odds ratio-værdi. Er denne lig med 1, vil den undersøgte variabel hverken øge eller mindske sandsynligheden for, at den indsatte samlet set oplever at beskæftige sig med noget meningsfuldt. Referencekategorien har altid værdien 1. Hvis værdien af den kategori, referencekategorien sammenlignes med, er mindre end 1, er det udtryk at, at dette forhold mindsker sandsynligheden for, at beskæftigelsen opleves som meningsfuld i forhold til referencekategorien, mens en værdi større end 1 udtrykker en øget sandsynlighed. 19