Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Transkript

1 Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

2 Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men også mikrofloraen i patienten og dennes omgivelser, inklusive hospitalsmiljøet og andre patienter. Antibiotikaforbruget er stigende, særligt forbruget af bredspektrede antibiotika Flere og flere multiresistente bakterier MRSA, ESBL, VRE

3 Nyttige bakterier Livsvigtige bakterier Normalflora Flere bakterier end humane celler i kroppen Beskytter mod infektion Vitaminer Miljø Humus Spildevand Industri Fødevareproduktion Enzymer Antibiotika

4 Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker alle modtagelige bakterier -ikke kun de sygdomsfremkaldende patogene Eksempel: ciprofloxacin opkoncentreres i sved => stafylokokker på huden udvikler multiresistens, som først svinder igen efter > 1 måned efter behandlingens ophør normalflora

5 Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke på humane celler Eneste lægemiddelgruppe, som påvirker andre patienter end den, stoffet gives til

6 Bakterier og resistens Konkurrencen om ressourcerne Antibiotika er ikke noget vi har fundet på!

7 Bakterier og resistens Menneske-generation: 20 år Bakterie-generation: 20 min Mutation: DNA- fejl ved formering Udveksling af gener Fra én levende bakterie til en anden Bakterien smittes af bakteriofager ( bakterievirus ) Bakterien optager frit DNA fra døde bakterier

8 Bakterier og resistens Mutation Udveksling af gener mellem bakterier af samme art forskellige arter Resistens- pakke

9 0 t 1 bakterier 1 t 8 bakterier 2 t 64 bakterier 3 t 512 bakterier 4 t bakterier 5 t bakterier 6 t bakterier 7 t bakterier 8 t bakterier 9 t bakterier Væksthastighed

10 Resistensudvikling Nyt gen Spørgsmål 1: Påvirker det nye gen bakteriens evne til at formere sig? Fordele? Resistens? Ulemper? Tab af fitness?

11 Resistensudvikling Nyt gen

12 Resistensudvikling Spørgsmål 2: Udkonkurreres de resistente bakterier når antibiotikabehandlingen ophører?

13 Infektioner hos hæmatologiske og onkologiske patienter Syddansk Universitetsforlag 2006

14

15 Smitteveje Risikofaktorer Afbryde smittevej JKM / 2005

16 Smitteveje Autogen smitte Patientens egen flora Opportunistiske infektioner Exogen smitte Personale Medpatienter Pårørende Mikrobielle flora på afdelingen Risikofaktorer Århus Universitetshospital, Skejby Hygiejne

17 Risikofaktorer Antibiotikaforbrug Anvendelse af kinoloner, carbapenemer og 3. generations cephalosporiner Fremmedlegemer Sengeleje Dårlig ernæringstilstand Langvarige hospitals-/institutionsophold

18 Brug af antibiotika i EU Jens K. Møller

19 Er Danmark stadig klassens duks?

20 Antibiotikaforbrug DDD x Use per year in AUH of antibiotics belonging to ATC group J 01 Other Glycopeptides Macrolides Sulphonamides/trimethoprim Quinolones Aminoglycosides Cephalosporins Penicillins YEAR Jens K. Møller

21 The relative distribution of usage in AUH of ATC group J O S G M A C S G M Q A K C O Penicillins Penicillins P P E B E B P Penicillin E Penicillins with extended spectrum B Beta-lactamase resistant penicillins C Cephalosporins K Carbapenems A Aminoglycosides Q Quinolones M Macrolides G Glycopeptides S Sulphonamides / trimethoprim O Other drugs Jens K. Møller

22 Sygehuserhvervede infektioner i Århus Amt Prævalens undersøgelse 2003 Af i alt 1510 patienter havde 276 patienter (18,3 %) en samfundserhvervet infektion 151 patienter (10,0 %) en sygehuserhvervet infektion! "#$%&'! $(&'! $)&'! *+,"*%& Århus Universitetshospital, Skejby

23 Prævalensundersøgelse på Århus Kommunehospital i 1994 Antibiotikabehandling fordelt på alle specialer INDLAGTE BEHANDLEDE PROFYLAKTISK Antal Antal % % KIRURGI MEDICIN INTENSIV AFD. ÅKH TOTALT i Tarp & Møller. Ugeskr Læger 1997; 159: Leth & Møller. Ugeskr Læger 2005 Jens K. Møller

24 Prævalensundersøgelsen 2009: 45 % af patienterne var i antibiotikabehandling Har alle disse patienter en infektion?

25 Profylaktisk brug af antibiotika Antibiotika givet med det formål at forhindre infektion på et tidspunkt, hvor risikoen for infektion, men ikke infektion selv, er tilstede.

26 Perioperativ antibiotikaprofylakse 4 14/369 15/441 Infektionsrate (%) /699 5/1009 2/180 1/81 1/41 1/ Timer fra incision Århus Universitetshospital, Skejby

27 Antibiotika givet før incision Antibiotika givet efter incision Jens K. Møller

28 Infektionsprofylakse ved operationer Type Smitte Profylakse Rene Exogen Hygiejne Potentiel kontaminerede Fremmedlegeme indlagt Endogen (slimhinderelaterede!) Exogen (selv lavt inokulum = risiko!) Evt. antibiotika Hygiejne + Evt. antibiotika Jens K. Møller

29 Profylaktisk brug af antibiotika Diameter af intrakutan læsion (mm) - gennemsnit efter 24 timer 12 Levende S. aureus (kontrol) 10 Levende S. aureus + antibiotika Døde S. aureus (kontrol) Burke's forsøg (Surgery 50: , 1961 ) viser en faldende effekt af penicillin på en intrakutan læsion hos kaniner (efter indsprøjtning af S. aureus) efterhånden som læsionens alder stiger i forhold til tidspunktet for indgift af penicillin. <-- Hvert klokkeslæt repræsenterer et forsøg! (hold kaniner) Tidsmæssig afstand imellem læsion og antibiotikaindgift Jens K. Møller

30 Antibiotikapolitik Rationelt antibiotikavalg Lokal instruks Regional antibiotikavejledning FØR antibiotika: Prøvemateriale fra til dyrkning og resistens Smal behandling når det er muligt Bred behandling når det er nødvendigt

31 Multiresistente bakterier MRSA: methicillin-resistente S. aureus S. aureus, som er resistente overfor alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer. ESBL: extended spektrum betalactamase E. coli m.fl., som er resistente overfor alle penicilliner og cefalosporiner VRE: vancomycin-resistente enterokokker Enterokokker, som er resistente overfor alle penicilliner og vancomycin

32 VRE I 2008 blev fundet ét VRE isolate patogene I 2009 er hidtil fundet 16 VRE isolater To af disse er også resistente overfor linezolid! normalflora Vi finder kun det, vi leder efter!

33 Budskabet Bakterierne vil og skal altid være her, og de vil udvikle resistens overfor alle de stoffer, vi kan finde på. Vi får IKKE færre infektioner, selv om vi bruger mere og mere antibiotika. Tværtimod. (De bliver bare sværere at behandle) Resistensudvikling kan kun begrænses ved at begrænse antibiotikaforbruget.

34 Tak for opmærksomheden!