SOCIALTILSYN HOVEDSTADEN ÅRSRAPPORT 2017

Transkript

1 SOCIALTILSYN HOVEDSTADEN ÅRSRAPPORT 2017

2 Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsområde

3 FORORD Endnu et år er gået, og Socialtilsyn Hovedstaden kan se tilbage på et år, hvor vi aflagde tilsynsbesøg i sociale tilbud og plejefamilier. Vi har i 2017 haft særlig fokus på tilbuddene og plejefamiliernes forvaltning og implementering af den nye lov om voksenansvar, der gælder for anbragte børn og unge. Vi har desuden haft fokus på udviklingshæmmede borgeres sundhed og trivsel. I nærværende rapport kan du læse mere om begge emner. Socialtilsyn Hovedstaden oplever, at langt de fleste tilbud og plejefamilier er præget af høj kvalitet. Ledelsen og medarbejderne i tilbuddene og plejefamilierne har relevante kompetencer, og det har en afsmittende effekt på borgernes trivsel. For Socialtilsyn Hovedstaden er gensidig dialog en forudsætning for et konstruktivt og udviklingsorienteret tilsyn, hvor det fælles mål er at løfte kvaliteten for borgerne. I hele 2017 har vi haft fokus på at formulere udviklingspunkter i samarbejde med tilbuddene og plejefamilierne, hvor formålet har været at bidrage yderligere til at hæve kvaliteten. Det har været en fornøjelse at opleve, hvor motiverede både tilbud og plejefamilier er for at arbejde med at hæve kvaliteten. I 2018 går vi ind i socialtilsynets femte år. Det bliver et interessant år, fordi slutevalueringen af tilsynsreformen skal finde sted. Her vil socialtilsynene blive målt på, om vi løser tilsynsopgaven efter hensigten, og om lov om socialtilsyn har haft den tiltænkte effekt. I al beskedenhed tror vi selv på, at vi har været med til at løfte kvaliteten i både tilbud og plejefamilier. Det har vi gjort ved at insistere på dialog i alle henseender af tilsynsopgaven. Og det har vi gjort i gennem en fagligt velfunderet tilsynspraksis, der udvikles løbende i takt med, at vi bliver klogere, og hvor borgeren og borgerens behov altid er i centrum. Borgerinddragelse bliver et nøgleord for Socialtilsyn Hovedstadens aktiviteter i Hele året har vi fokus på at undersøge, om og hvordan plejefamilier og tilbud formår at inddrage borgerne i beslutninger, der angår dem selv. Vi kigger også indad og reflekterer over vores egen praksis i forhold til at inddrage borgernes stemme på tilsynsbesøget. Det skal gøre os i stand til at indsamle endnu bedre oplysninger fra dem, der er nærmest til at vide noget om kvaliteten i tilbud og plejefamilier borgerne selv. Socialtilsyn Hovedstaden vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle vores samarbejdspartnere for et godt og konstruktivt samarbejde i I ønskes god læselyst med Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport Venlig hilsen Mie Andresen, chef for Socialtilsyn Hovedstaden 1

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Hovedpointer fra årsrapporten... 3 Kapitel 1. Tilsynsopgaven... 5 Kvalitetsmodellen... 6 Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i Tilsyn og tilsynsbesøg... 8 Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier... 9 Regodkendelser Påbud og skærpede tilsyn Årsager til påbud og skærpede tilsyn Tilbagekaldte godkendelser Tilbud eller plejefamilier, der selv ophører Indberetninger om magtanvendelser Whistleblows henvendelser om bekymrende forhold Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Socialtilsyn Hovedstadens virke Aktindsigt i Socialtilsynets sager Redegørelse for inddragelse af borgerperspektivet i Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden Kapitel 3. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier Kvaliteten i børne- og ungetilbud Implementering af lov om voksenansvar Kvaliteten på plejefamilieområdet Plejefamiliernes ret og pligt til at deltage i efteruddannelse og supervision Implementering af lov om voksenansvar Kvaliteten på voksenområdet Udfordringer i forhold til handicappede borgeres sundhed Regodkendelse af alkoholbehandlingstilbud Kvaliteten i forhold til det økonomiske tilsyn Kapitel 4. Socialtilsyn hovedstadens økonomi i Tilsynstakster og objektiv finansiering Budget og regnskab Tilkøbsydelser

5 HOVEDPOINTER FRA ÅRSRAPPORTEN Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2017 I 2017 har alle godkendte tilbud og plejefamilier modtaget mindst ét tilsynsbesøg. I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden aflagt tilsynsbesøg 12 % af besøgene var uanmeldte. I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden godkendt 80 nye tilbud og plejefamilier. I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden tilbagekaldt godkendelsen hos 8 tilbud og plejefamilier. I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt 60 påbud og iværksat 6 skærpede tilsyn. I 2016 overtog socialtilsynene opgaven med at regodkende og føre tilsyn med alkoholbehandlingstilbud. I perioden indtil den 31. december 2017 har vi regodkendt 30 tilbud med alkoholbehandling. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at der generelt er høj kvalitet i langt de fleste tilbud og plejefamilier på tværs af de temaer i kvalitetsmodellen, socialtilsynene lægger til grund for tilsynet. I forhold til det nye tema sundhed og trivsel er det Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at kvaliteten er høj på området. Set i forhold til kvalitetesmodellens indikatorer har trivslen blandt borgerne i tilbud og plejefamilier generelt været opadgående i de senere år. I løbet af året har Socialtilsyn Hovedstaden haft særligt fokus på handicappede borgeres sundhed og trivsel. Det er ikke alle tilbud, der er lige gode til sikre, at udviklingshæmmede borgere deltager i nationale screeninger. Vi opfordrer derfor generelt medarbejderne i tilbuddene til at være mere opsøgende omkring, hvordan man støtter gruppen af udviklingshæmmede borgere til bedre at kunne modtage sundhedsydelser på lige fod med alle andre borgere. Både på voksenområdet og børne- og ungeområdet ser Socialtilsyn Hovedstaden en stigende tendens til, at flere tilbud ønsker at kunne modtage forskellige målgrupper samtidig. Ønskerne kommer til udtryk igennem en stigning i antallet af ansøgninger om en ændring af godkendelsesrammen, der kan håndtere det behov for fleksibilitet i ydelser og indsatser, som myndighederne efterspørger. Socialtilsyn Hovedstaden oplever imidlertid, at mange tilbud mangler refleksion omkring, hvordan de vil håndtere målgrupper med forskellige vanskeligheder, og vi anbefaler generelt, at tilbuddet har fokus på at sikre, at medarbejdernes kompetencer er i 3

6 overensstemmelse med målgruppernes behov og eventuelle nye metoder og tilgange i relation til udvidelser af godkendelsesrammen. Både blandt anbragte børn og unge i tilbud og plejefamilier oplever Socialtilsyn Hovedstaden, at medarbejderne og plejefamilierne har vanskeligt ved at understøtte børnene i at indgå i netværk og aktiviteter, der er mere langsigtede, og som kan følge dem hele livet. I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden påset implementeringen af den nye lov om voksenansvar i tilbud og plejefamilier. Overordnet set er det vores vurdering, at de fleste tilbud og plejefamilier har sat sig ind i loven og implementeret den i dagligdagen. Dér, hvor vi oplever de største udfordringer i forhold til tilbuddenes implementering af loven, er i forhold til indgreb i de unges selvbestemmelsesret og kommunikationsfrihed. Vi anbefaler, at der så vidt muligt gøres brug af pædagogiske midler med fokus på indre styring i barnet frem for kontrol og husregler, der rækker videre end formålet tilsiger, og vi opfordrer til, at de unge inddrages i beslutninger og dilemmaer omkring håndtering af og adfærd på digitale medier. Socialtilsyn Hovedstaden kan konstatere, at kvaliteten målt på kvalitetsmodellens indikatorer er højere blandt tilbud, der yder alkoholbehandling sammenlignet med det øvrige voksenområde. Det skyldes efter vores vurdering særligt, at medarbejderne og ledelserne på tilbud med alkoholbehandling har mere specifikke uddannelser og efteruddannelser i forhold til netop disse typer tilbud og dermed flere specialiserede kompetencer til gavn for målgruppen. 4

7 KAPITEL 1. TILSYNSOPGAVEN Socialtilsyn Hovedstaden er organisatorisk placeret i Frederiksberg Kommune og fører tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i kommunerne i Region Hovedstaden (med undtagelse af Frederiksberg Kommune), Holbæk Kommune samt Region Hovedstaden. Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med følgende typer tilbud: Botilbud til voksne med handicap og psykiske lidelser Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud Bo- og aflastningstilbud til børn anbragt på opholdssteder eller døgninstitutioner Generelt godkendte plejefamilier Socialtilsynet er desuden fondsmyndighed over for private tilbud, der er etableret som fonde. Socialtilsyn Hovedstadens opgaveportefølje bestod ved udgangen af 2017 af tilbud og plejefamilier. Opgaveporteføljen dækker over antallet af tilbud og plejefamilier pr. 31. december Det er en dynamisk størrelse, der ændrer sig i takt med, at nye tilbud og plejefamilier kommer til, mens andre ophører eller lægges sammen med andre tilbud. Figur 1 viser udviklingen i opgaveporteføljen siden Faldet i antallet af plejefamilier fra 2016 til 2017 afspejler, at 90 plejefamilier ophørte i 2017, mens kun 68 blev nygodkendt. Blandt tilbuddene er der ophørt 22 tilbud. Flere af disse tilbud er blevet sammenlagt med andre tilbud i vores opgaveportefølje og fungerer nu som selvstændige afdelinger, vi fortsat fører tilsyn med. De 500 tilbud i 2017 har til sammen omkring pladser. Figur 1. Udvikling i opgaveporteføljen fordelt på tilbudstype Plejefamilier Tilbud Alle 5

8 Tabel 1 nedenfor viser tilsynsopgaven, det vil sige alle de tilbud og plejefamilier, Socialtilsyn Hovedstaden havde tilsynsforpligtigelse overfor i løbet af 2017 (inklusiv tilbud og plejefamilier under nygodkendelse eller som ophørte i løbet af 2017). Det fremgår, at tilsynsopgaven involverede tilbud og plejefamilier i Det fremgår, at nogle tilbud er ophørt med at være en del af Socialtilsyn Hovedstadens opgaveportefølje i løbet af 2017, mens andre er i en proces med at blive nygodkendt. Tabel 1. Tilsynsopgaven i 2017 Antal Opgaveportefølje (aktive tilbud) pr. 31 december Tilbud og plejefamilier under nygodkendelse pr. 31 december Tilbud og plejefamilier, som er ophørt ved egen drift i Tilbud og plejefamilier, hvor godkendelsen er blevet tilbagekaldt i Tilbud og plejefamilier, som har fået afslag om nygodkendelse i Tilbud og plejefamilier, som har trukket ansøgning om nygodkendelse tilbage i I alt I 2017 blev tilsynsopgaven varetaget af 5 ledere, 48 tilsynskonsulenter samt en stab med 8 ansatte, herunder økonomer, jurister, kontorpersonale med mere. Kvalitetsmodellen Lov om socialtilsyn foreskriver, at socialtilsynene skal føre tilsyn og vurdere kvaliteten efter en fælles kvalitetsmodel for henholdsvis plejefamilier og sociale tilbud. Kvalitetsmodellen er med til at sikre, at der bliver ført et ensartet og systematisk tilsyn i hele landet, samt at tilbud og plejefamilier bliver vurderet efter en fælles standard for kvalitet. Kvaliteten bliver vurderet efter nedenstående syv temaer: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Sundhed og trivsel Organisation og ledelse (for tilbud) / Familiestruktur og familiedynamik (for plejefamilier) Kompetencer Fysiske rammer 6

9 Temaerne uddannelse og beskæftigelse, selvstændighed og relationer samt sundhed og trivsel retter sig mod borgerne i tilbuddet, mens temaerne målgrupper, metoder og resultater, organisation og ledelse (for tilbud) / familiestruktur og familiedynamik (for plejefamilier) og kompetencer retter sig mod medarbejderne og ledelserne i tilbuddet. Hvert tema indeholder et antal kriterier, der er formuleret som resultatmål, eksempelvis tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse (kriterium 4). For at socialtilsynet kan undersøge, om tilbuddene og plejefamilierne lever op til et givent kriterium, er der under hvert kriterium opstillet en række indikatorer, som tilsynskonsulenterne bruger til at måle og bedømme tilbuddenes kvalitet ud fra, eksempelvis Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt (indikator 4.a). Hver indikator skal bedømmes på en skala fra 1-5 i forhold til, om tilbuddet lever op til indikatoren (se skalabedømmelserne i boks 1). Bedømmelserne anvendes som dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet og som pejlingsmærke for tendenser på området. Et tilbud kan dog også blive bedømt på andet eller mere end kvalitetsindikatorerne. Boks 1. Skalabedømmelser i kvalitetsmodellen 1 I meget lav grad opfyldt 2 I lav grad opfyldt 3 I middel grad opfyldt 4 I høj grad opfyldt 5 I meget høj grad opfyldt 1. januar 2017 vedtog folketinget en større lovændring, der blandt andet betød, at temaet sundhed og trivsel opstod som et selvstændigt tema i kvalitetsmodelen. De indikatorer, som sundhed og trivsel består af, var tidligere hjemmehørende under temaet målgrupper, metoder og resultater. Til gengæld blev temaet økonomi taget ud af kvalitetsmodellen i forhold til det driftsorienterede tilsyn. Socialtilsynet fører dog fortsat tilsyn med tilbuddene og plejefamiliernes økonomi, men skal ikke bedømme den økonomiske drift ud fra kvalitetsmodellens bedømmelsessystematik. Når vi senere går i dybden med kvaliteten, vil det økonomiske tilsyn blive vurderet i et selvstændigt afsnit. Lovændringen betød samtidig, at en række indikatorer udgik fra kvalitetsmodellen. Udover de kvantitative bedømmelser kan socialtilsynene også meddele kvalitative udviklingspunkter og opmærksomhedspunkter til tilbuddene. Udviklingspunkterne er tænkt som et dialogredskab imellem tilsyn og tilbud og udgør forslag til, hvad tilbuddene kan gøre bedre for at leve op til kvalitetsmodellens standarder. Opmærksomhedspunkterne vedrører derimod forhold, der efter socialtilsynets opfattelse bør forbedres inden næstkommende tilsynsbesøg, og socialtilsynet vil således altid have en særlig opmærksomhed på, om tilbuddet eller plejefamilien har forbedret sin kvalitet inden for disse områder. 7

10 KAPITEL 2. SOCIALTILSYN HOVEDSTADENS PRODUKTION I 2017 I dette afsnit gives først et overblik over Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2017 i form af gennemførte tilsyn og tilsynsbesøg, nye godkendelser samt sanktioner og tilbagekaldte godkendelser. Herefter gør vi status på antallet af indberetninger om magtanvendelser, henvendelser om bekymrende forhold (whistleblows) samt aktindsigtsanmodninger. Kapitlet afsluttes med et indblik i resultaterne af en tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden, der blev udsendt i starten af Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn fastslår, hvilke produktionsdata socialtilsynene som minimum skal oplyse i rapporten. De fem socialtilsyn opgør disse tal ens for at muliggøre sammenligning på tværs. Tilsyn og tilsynsbesøg Hvert år skal alle plejefamilier og sociale tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, modtage mindst ét tilsyn fra socialtilsynet. Det kan enten være i form af et driftstilsyn, et nygodkendelsestilsyn eller et regodkendelsestilsyn. Tilsynet udgør en proces, der kan bestå af ét eller flere tilsynsbesøg. Antallet af besøg varierer ud fra en faglig vurdering af forskellige risikofaktorer samt tilbuddets størrelse og kompleksitet. Hvis et tilbud har mange afdelinger, der ikke kan besøges samme dag, omfatter tilsynet flere besøg. Det betyder, at det samlede antal tilsynsbesøg altid er større end det samlede antal tilsyn. Et tilbud eller en plejefamilie kan også modtage flere tilsyn et år, hvis særlige risikofaktorer i tilbuddet eller plejefamilien giver anledning til at mere intensivt tilsyn. Som det fremgår af tabel 2, har Socialtilsyn Hovedstaden gennemført tilsyn i Det er 65 flere end i 2016, hvor vi udførte tilsyn. Hovedparten af tilsynene var driftsorienterede tilsyn. Udover dette er der blevet gennemført 218 administrative tilsyn, hvor der er blevet udfærdiget en tilsynsrapport uden, der er blevet aflagt et fysisk besøg. Administrative tilsyn anvendes eksempelvis, hvis en ansøger trækker sin ansøgning om nygodkendelse tilbage, eller hvis et tilbud vælger at ophøre af egen drift, hvorved der udfærdiges en rapport til brug for Tilbudsportalen, om at tilbuddet eller plejefamilien har valgt at ophøre sin drift. 8

11 Tabel 2. Tilsyn afsluttet i 2017 med minimum ét besøg fordelt på tilbudsområde Plejefamilier Børne- og ungetilbud Voksentilbud Tilsyn i alt Driftsorienterede tilsyn Nygodkendeser Regodkendelser I alt I forbindelse med de tilsyn er der gennemført tilsynsbesøg, jf. tabel % (1.906) af de tilsynsbesøg var anmeldte, mens 12 % (263) var uanmeldte. Hertil kommer 59 uanmeldte tilsynsbesøg, hvor der ikke blev truffet nogen hjemme. Socialtilsyn Hovedstaden vil have fokus på at øge antallet af uanmeldte tilsynsbesøg i 2018 og fremover. Tabel 3. Besøg i 2017 fordelt på tilbudstype og tilsynstype Plejefamilier Børne- og ungetilbud Voksentilbud Tilsynsbesøg i alt Antal anmeldte tilsynsbesøg Antal uanmeldte tilsynsbesøg I alt Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier I 2017 modtog Socialtilsyn Hovedstaden 139 ansøgninger fra familier, der ønskede at blive plejefamilie, og 29 ansøgninger fra ansøgere, der ønskede at etablere sig som tilbud. Det er 23 flere ansøgninger end sidste år. Når Socialtilsyn Hovedstaden modtager en ansøgning om nygodkendelse fra et tilbud eller en plejefamilie, pågår der en grundig sagsbehandling, hvor alle indikatorer i kvalitetsmodellen gennemgås med henblik på at vurdere, om tilbuddet forventes at kunne opfylde indikatorerne. Socialtilsynet behandler ansøgningerne i takt med, at de bliver modtaget. Derfor er det ikke alle 168 ansøgninger, der er blevet færdigbehandlet ved udgangen af Som det fremgår i tabel 4 nedenfor, færdigbehandlede Socialtilsyn Hovedstaden 148 ansøgninger om godkendelse i Blandt dem blev 80 9

12 ansøgere (54 %) godkendt som nye tilbud eller plejefamilier. For 6 af dem var godkendelsen betinget af et vilkår, eksempelvis om at sikre at plejebarnets kommende værelse blev godkendt til beboelse. 9 ansøgere (6 %) fik afslag på at blive godkendt. Tabel 4 viser samtidig, at 59 ansøgere (40 %) trak deres ansøgning tilbage under godkendelsesprocessen. I den indledende dialog med ansøgerne gør Socialtilsyn Hovedstaden så vidt muligt en aktiv indsats for at sikre, at ansøgerne har gjort sig grundige overvejelser omkring det at blive plejefamilie eller etablere sig som tilbud forud for ansøgningen. I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden yderligere færdigbehandlet 77 ansøgninger fra tilbud om væsentlig ændring af den eksisterende godkendelse. Omkring 80 plejefamilier har ansøgt om væsentlig ændring af den eksisterende godkendelse i Tabel 4. Færdigbehandlede ansøgninger om nygodkendelse i 2017 Godkendt Afslag Ansøgning trukket tilbage Ansøgninger i alt Plejefamilier Børne- og ungetilbud Voksentilbud I alt Ved udgangen af 2017 var Socialtilsyn Hovedstadens sagsbehandlingstid 16 uger for plejefamilier og 34 uger for tilbud 1. I 2016 var sagsbehandlingstiden 13 uger for plejefamilier og 15 uger for tilbud. Sagsbehandlingstiden er altså steget med 19 uger for tilbud. Stigningen skyldes, at Socialtilsyn Hovedstaden har haft en række komplicerede ansøgningssager i 2017, som har trukket i langdrag, blandt andet fordi sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst fra start, eller fordi der undervejs er sket væsentlige ændringer i ansøgningen, som betyder, at dele af ansøgningsprocessen har måttet gå om. 40 % af de sager om nye tilbud, Socialtilsyn Hovedstaden har færdigbehandlet i år, er blevet færdigbehandlet inden for 26 uger. 1 Sagsbehandlingstiden er baseret på de ansøgninger, som blev færdigbehandlet i Sagsbehandlingstiden beregnes fra antallet af dage fra den dato, hvor ansøgningen modtages af Socialtilsyn Hovedstaden til den dato, hvor den endelige tilsynsrapport er sendt til Tilbudsportalen 10

13 Regodkendelser Når et eksisterende tilbud bliver omfattet af lov om socialtilsyn ofte som en del af en lovændring skal de regodkendes. De beholder deres eksisterende godkendelse, indtil socialtilsynet har gennemført en regodkendelse og vurderet, om tilbuddet lever op til kvalitetskravene i kvalitetsmodellen. Fra 1. januar 2016 overtog socialtilsynene opgaven med at regodkende og føre tilsyn med alkoholbehandlingstilbud, jf. sundhedslovens 141. Opgaven med at regodkende eksisterende alkoholtilbud er udført i perioden 1. januar 2016 til 31. december Som det fremgår af tabel 5 nedenfor regodkendte Socialtilsyn Hovedstaden 11 tilbud i af tilbuddene var alkoholtilbud under sundhedslovens 141. For en uddybning af processen med at regodkende alkoholtilbud henvises til kapitel 3. Tabel 5. Regodkendeser afsluttet i 2017 Voksentilbud 11 Påbud og skærpede tilsyn Socialtilsynet kan i forbindelse med et tilsyn udstede påbud, som tilbuddet eller plejefamilien skal efterleve inden en given frist for at opretholde sin godkendelse. Påbud drejer sig som regel om enkeltstående forhold, der påvirker tilbuddets kvalitet væsentligt inden for ét eller flere temaer. Hvis socialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne er mange eller særligt bekymrende for borgernes udvikling og trivsel, kan socialtilsynet i en periode iværksætte et skærpet tilsyn med en række påbud. Et skærpet tilsyn kan iværksættes med en frist på op til tre måneder og kan forlænges i yderligere op til tre måneder. Socialtilsynet kan kun udstede påbud eller iværksætte skærpet tilsyn efter forudgående dialog med tilbuddet. Dialogredskabet er et vigtigt element i tilsynets arbejde. Via dialogmøder og i forbindelse med høringsfristen har Socialtilsyn Hovedstaden flere gange oplevet, at påtænkte afgørelser om skærpet tilsyn eller påbud blev annulleret, fordi tilbuddet eller plejefamilien tog initiativ til at forbedre forholdene. I løbet af 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt 60 påbud, jf. tabel 6. Det er 35 færre end sidste år, hvor vi gav 95 påbud. I kølvandet på midtvejsevalueringen af tilsynsreformen er lov om socialtilsyn revideret på visse områder, og der er bl.a. kommet en såkaldt bagatelgrænse for påbud. Socialtilsynene kan således nu kun give påbud, hvis manglende opfyldelse af påbuddet kan føre til, at socialtilsynet tilbagekalder tilbuddets godkendelse. Indførelsen af bagatelgrænsen kan være med til at forklare, hvorfor Socialtilsyn Hovedstaden har givet færre påbud i

14 Det fremgår af tabel 7, at Socialtilsyn Hovedstaden iværksatte 6 skærpede tilsyn sidste år fordelt på 5 tilbud. Det er 3 færre end sidste år. 1 af de skærpede tilsyn resulterede i, at Socialtilsyn Hovedstaden tilbagekaldte tilbuddets godkendelse. Tabel 6. Afgørelser om påbud fordelt på tilbudstype Påbud udstedt i forbindelse med skærpet tilsyn Påbud som ikke er udstedt i forbindelse med skærpet tilsyn Påbud i alt Plejefamilier Børne- og ungetilbud Voksentilbud I alt Tabel 7. Afgørelser om skærpet tilsyn fordelt på tilbudstype Antal afgørelser om skærpet tilsyn i alt Plejefamilier 0 Børne- og ungetilbud 1 Voksentilbud 5 I alt 6 Årsager til påbud og skærpede tilsyn Figur 2 og 3 viser, hvordan påbud iværksat i forbindelse med skærpet tilsyn og påbud som ikke er iværksat i forbindelse med skærpet tilsyn fordeler sig i forhold til temaerne i kvalitetsmodellen. Det fremgår, at de fleste af de påbud, som er givet i forbindelse med skærpet tilsyn, relaterer sig til temaet målgruppe, metoder og resultater. Det forholder sig anderledes med påbud som ikke er udstedt i forbindelse med skærpet tilsyn. Her er temaerne organisation og ledelse (for tilbud) / familiestrukturer og familiedynamik (for plejefamilier) og fysiske rammer de primære grunde til at iværksætte påbud. 12

15 Figur 2. Baggrund for påbud udstedt i forbindelse med skærpet tilsyn Kompetencer 4 Organisation og ledelse 8 Sundhed og trivsel 7 Målgruppe, metoder og resultater Figur 3. Baggrund for påbud, som ikke er udstødt i forbindelse med skærpet tilsyn Fysiske rammer 11 Kompetencer 5 Organisation og ledelse / familiestruktur og familiedynamik 10 3 Sundhed og trivsel Plejefamilier Tilbud Tilbagekaldte godkendelser Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at tilbagekalde et tilbuds godkendelse, hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse. Forud for tilbagekaldelsen har tilbuddet eller plejefamilien altid fået mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund for socialtilsynets vurdering om at tilbagekalde godkendelsen. Tilbagekaldelse af godkendelsen kan have alvorlige 13

16 menneskelige og økonomiske konsekvenser for plejefamilien eller driftsherren og for de børn og voksne, der er visiteret til et tilbud eller en plejefamilie. Derfor er det kun en løsning, der anvendes i tilfælde, hvor socialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne ikke kan udbedres på en tilfredsstillende måde. I tabel 8 fremgår det, at Socialtilsyn Hovedstaden tilbagekaldte 9 godkendelser sidste år, hvoraf hovedparten var plejefamilier. Det er på samme niveau som sidste år, hvor vi også tilbagekaldte 9 godkendelser. Det ene af de to tilbud, der fik tilbagekaldt sin godkendelse, havde forinden været underlagt skærpet tilsyn af to omgange. Tabel 8. Tilbagekaldte godkendelser i 2017 fordelt på tilbudstype Antal tilbagekaldte godkendelser i alt Plejefamilier 7 Børne- og ungetilbud 0 Voksentilbud 2 I alt 9 3 af de 8 tilbud eller plejefamilier, der har fået tilbagekaldt godkendelsen, har påklaget afgørelsen. Ankestyrelsen har afvist at behandle 1 af klagerne med henvisning til, at klagen blev indgivet for sent. 1 af klagerne blev tilkendt opsættende virkning. Det betyder, at tilbuddet eller plejefamilien har bevaret sin godkendelse, indtil Ankestyrelsen har taget endelig stilling til tilbuddets klage. I den periode fortsætter socialtilsynet med at føre tilsyn med tilbuddet. Ankestyrelsen har sidenhen færdigbehandlet klagen og stadfæstet Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen. Ankestyrelsens behandling af den sidste klage pågår stadigvæk, men der er ikke blevet tilkendt opsættende virkning. Figur 4 viser hvilke temaer i kvalitetsmodellen, de 9 tilbagekaldte godkendelser relaterer sig til. Afgørelsen om at tilbagekalde godkendelsen træffes altid som følge af flere kvalitetsmangler i tilbuddet eller hos plejefamilien, og derfor vil antallet af temaer, der ligger til grund for tilbagekaldelserne overstige antallet af tilbagekaldte godkendelser. Det fremgår af figuren, at temaet organisation og ledelse (for tilbud) / familiestruktur og familiedynamik (for plejefamilier) er en fremtrædende delårsag til at træffe afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen. Årsagen er lagt til grund i 8 ud af 9 af de tilfælde, hvor vi har tilbagekaldt godkendelsen i

17 Figur 4. Baggrund for tilbagekaldte godkendelser Uddannelse og beskæftigelse 2 Selvstændighed og relationer 2 Målgrupper, metodr og resultater 3 Sundhed og trivsel 4 Organisation og ledele / Familiestruktur og familiedynamik 8 Kompetencer 5 Fysiske rammer Tilbud eller plejefamilier, der selv ophører Det fremgår af tabel 9 nedenfor, at der i 2017 var 112 tilbud, som ophørte af egen drift. Hovedparten af disse tilbud var plejefamilier. Der er primært tale om ældre familier, der ikke ønskede at forsætte som plejefamilie, efter deres seneste opgave blev afsluttet. En del af de 112 plejefamilier drejer sig desuden om familier, der ikke har haft plejebørn i 3 år, hvorefter godkendelsen automatisk bortfalder. På tilbudsområdet har flere af de ophørte tilbud samlet sig til afdelinger under andre tilbud, som vi fortsat fører tilsyn med. Tabel 9. Tilbud, der er ophørt ved egen drift Antal ophørte tilbud i alt Plejefamilier 90 Tilbud 22 I alt 112 Indberetninger om magtanvendelser Ifølge reglerne om magtanvendelse over for anbragte børn og voksne skal tilbuddene registrere og indberette til socialtilsynet, hvis de har anvendt fysisk magt over for borgerne eller på anden måde foretaget indgreb i borgernes selvbestemmelsesret. 1. januar 2017 trådte den nye lov om voksenansvar i kraft. Loven erstattede 15

18 den hidtidige magtanvendelsesbekendtgørelse over for anbragte børn og unge, og som noget nyt gælder dele af loven også for plejefamilier. Som følge heraf skal kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede efter 66, stk. 1, nr. 2, registrere og indberette magtanvendelser til anbringende kommune og socialtilsynet. Tabel 10 viser antallet af indberetninger om magtanvendelser i 2016 og I 2017 modtog og vurderede Socialtilsyn Hovedstaden indberetninger om magtanvendelser. Det er på niveau med antallet i Det fremgår, at der har været en mindre stigning i antallet af indberetninger på børne- og ungeområdet fra 2016 til I kølvandet på den nye lov om voksenansvar skal tilbuddene som noget nyt indberette magtanvendelser, der angår afværgehjælp og tilbageførsel. I 2017 har vi modtaget 49 magtanvendelser om henholdsvis afværgehjælp og tilbageførsel. Det kan være med til at forklare, hvorfor der har været en stigning i antallet af indberetninger om magtanvendelser på børne- og ungeområdet. Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med 24 kommunale plejefamilier og har ikke modtaget indberetninger om magtanvendelser fra nogen af disse plejefamilier. Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at der kan være et mørketal på plejefamilieområdet, hvor det fortsat er meget nyt, at kommunale plejefamilier skal indberette magtanvendelser. Socialtilsyn Hovedstaden har i 2017 haft fokus på at vejlede i den nye lov om voksenansvar i plejefamilierne, og det er tilsynskonsulenternes erfaring, at der for nogle plejefamilier hersker tvivl om, hvad der udgør et indgreb i barnets selvbestemmelsesret. Socialtilsyn Hovedstaden vil løbende have fokus på at udbrede kendskabet til lov om voksensansvar og forventer, at antallet af indberetninger kan stige efterhånden, som plejefamilierne bliver mere fortrolige med den nye lov. Tabel 10. Antal indberetninger om magtanvendelser i 2016 og Børne- og ungetilbud Voksentilbud I alt Socialtilsynet modtager løbende indberetninger om magtanvendelse fra tilbuddene og gennemgår dem med henblik på at vurdere, hvorvidt de giver anledning til særlige tilsynsmæssige overvejelser. Socialtilsyn Hovedstaden har gennem de første år af sit virke oplevet, at tilbuddene gennem dialog med tilsynet er blevet mere omhyggelige med at registrere og indberette, når der er anvendt magt over for en borger. Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at de fleste tilbud har tilrettelagt en forebyggende indsats i relation til magtanvendelser. Mangelfulde eller usystematiske indsatser i forhold til at forebygge magtanvendelser og indgreb i selvbestemmelsesretten giver dog forsat anledning til et større antal 16

19 udviklingspunkter meddelt af Socialtilsyn Hovedstaden i tilsynsrapporterne. Magtanvendelser eller mange af dem er ikke i sig selv et udtryk for lav kvalitet i tilbuddet og skal altid vurderes i forhold til målgruppen i tilbuddet og antallet af pladser. I et tilbud, hvor borgerne har en meget udadreagerende adfærd, er det eksempelvis en helt naturlig grund til, at der er flere magtanvendelser. I forbindelse med den nye lov om voksenansvar har Socialtilsyn Hovedstaden haft særligt fokus på at vejlede plejefamilier og tilbud med anbragte børn og unge i loven. For uddybning henvises til kapitel 3. Whistleblows henvendelser om bekymrende forhold Borgere, pårørende, ansatte og andre kan anonymt kontakte Socialtilsyn Hovedstaden med oplysninger om bekymrende forhold på tilbuddene eller i plejefamilierne. Socialtilsynet modtager henvendelser både telefonisk og skriftligt via en webformular eller i sjældne tilfælde ved personligt fremmøde. Som det fremgår af tabel 11, modtog Socialtilsyn Hovedstaden 257 whistleblows i Det er en stigning på 25 % i forhold til 2016, hvor vi modtog 206 henvendelser. Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at stigningen skyldes, at der er kommet et større kendskab til whistleblower-ordningen i løbet af de senere år, blandt andet fordi vi er blevet bedre til at oplyse om ordningen til både borgere og medarbejdere i forbindelse med tilsynsbesøget, men også fordi, der er kommet et større kendskab til socialtilsynet generelt. 94 % (217) af de henvendelser, vi modtog sidste år, angik tilbudsområdet, mens 6 % (15) angik plejefamilieområdet. Det er omtrent den samme fordeling som sidste år. Indholdet og alvorsgraden i henvendelserne varierer meget. De hyppigste årsager til henvendelserne vedrører ledelses eller personalemæssige forhold såsom kompetencer og pædagogiske metoder og tilgange. Kun et meget lavt antal af henvendelserne vedrører mistanke om vold, overgreb eller andre alvorlige bekymringer, der angår borgernes sikkerhed eller sundhed. Tabel 11. Antallet af henvendelser om bekymrende forhold fordelt på tilbudstype Antal Plejefamilier 15 Tilbud 217 Tilbud uden for socialtilsynets kompetenceområde 25 I alt Antallet er inklusiv henvendelser, hvor samme henvender har henvendt sig flere gange om samme tilbud / plejefamilie. 17

20 Socialtilsyn Hovedstaden registrerer alle whistleblows, og det er kun medarbejdere i Socialtilsyn Hovedstaden, der har adgang til oplysningerne. Efter henvendelsen er modtaget, bliver den videregivet til behandling til den relevante tilsynskonsulent og sektionsleder for det område, henvendelsen drejer sig om. Det er Socialtilsyn Hovedstadens opfattelse, at henvendelserne udgør en brugbar og vigtig kilde til information om det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie. Oplysningerne indgår i den løbende vurdering af risikoparametre for det enkelte tilbud eller plejefamilie og i tilrettelæggelsen af det næstkommende tilsyn med pågældende tilbud eller plejefamilie. Socialtilsynet lægger aldrig oplysningerne ensidigt til grund, men iværksætter sin egen undersøgelse og forsøger igennem tilsynsbesøget og dialogen at belyse forholdene nærmere. Hvis henvendelsen er af en sådan karakter, at den ikke kan vente til næste tilsynsbesøg, resulterer den i et uanmeldt eller anmeldt tilsynsbesøg hurtigst muligt med henblik på at kunne bekræfte eller afkræfte de forhold, whistlebloweren beretter om. Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Socialtilsyn Hovedstadens virke I 2017 har Ankestyrelsen færdigbehandlet 12 klager over afgørelser, der er truffet af Socialtilsyn Hovedstaden. I 7 af sagerne fik Socialtilsyn Hovedstaden helt eller delvist medhold. I 2 af sagerne blev afgørelsen ophævet, og i 2 af sagerne ændrede Ankestyrelsen afgørelsen. En sag blev hjemvist. Tabel 12. Ankestyrelsens afgørelser i 2017 fordelt på årsagen til klagen Ankestyrelsens afgørelse Årsag til klage Medhold Delvis medhold Ændring Hjemvist Ophævet Afslag på nygodkendelse 2 Tilbagekaldelse af godkendelse 1 Påbud 1 1 Afslag på ændring af godkendelsesramme 1 1 Afgørelse om partsstatus 1 Korrekthed af tillægstakst 1 Afslag om opsættende virkning 1 Aktindsigt 1 1 I alt

21 Aktindsigt i Socialtilsynets sager Tabel 13 nedenfor viser antallet af aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype. Det fremgår, at antallet af aktindsigtsanmodninger er steget fra 43 til 65 fra 2016 til Det er en stigning på 51 %. I takt med at kendskabet til socialtilsynet er øget, har Socialtilsyn Hovedstaden oplevet en stigende interesse for at søge aktindsigt i afgørelser, tilsynsrapporter samt øvrigt sagsmateriale. Tabel 13. Antal aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype Henvendertype Journalister Interesseorganisationer 9 9 Andre interesserede 8 13 Tilbud eller plejefamilie 6 10 Pårørende til borgere 6 6 I alt

22 Redegørelse for inddragelse af borgerperspektivet i 2017 Lov om socialtilsyn rummer en klar intention om at sætte borgeren i centrum for tilsynsbesøget. Det kommer blandt andet til udtryk i pligten til at høre borgeren under tilsynsbesøget og anvende borgerens oplysninger til at vurdere kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien. Hensigten med at inddrage borgerperspektivet er naturligvis, at beboerne i tilbuddet er de, der er nærmest til at vide noget om kvaliteten i tilbuddet. Borgerinddragelse rummer imidlertid også en række praktiske udfordringer og dilemmaer, der ind imellem gør det vanskeligt at leve op til pligten om at indhente oplysninger fra borgeren på selve tilsynsbesøget. Sidste år udgav Socialstyrelsen 3 en undersøgelse om borgerinddragelse i det driftsorienterede tilsyn, der var baseret på en stikprøve på 100 tilsynsrapporter på børne- og ungeområdet på tværs af de fem socialtilsyn. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at der i 13 % af de undersøgte rapporter ikke ses at være inddraget oplysninger fra de anbragte børn og unge (Socialstyrelsen 2017). Socialstyrelsen undersøger imidlertid ikke årsagerne til manglende inddragelse af borgerne på tilsynsbesøget. Som følge af dette har Socialtilsyn Hovedstaden gennemgået, hvilke årsager der ligger til grund for ikke at inddrage borgerne i forbindelse med tilsynsbesøg i En intern opgørelse viser, at i 88 % af de tilbud, der pr. 1. januar 2017 var omfattet af Socialtilsyn Hovedstadens opgaveportefølje, blev borgeren hørt i forbindelse med et eller flere tilsynsbesøg i For plejefamilierne var andelen 58 %. Særligt på plejefamilieområdet var der altså en forholdsvis stor andel 42 % (svarende til 392 tilbud) hvor borgeren ikke blev hørt i forbindelse med et tilsynsbesøg i Tabel 14 viser årsager til, at plejebørnene ikke er blevet hørt i forbindelse med tilsynsbesøget. Tabellen er baseret på en relativt omfattende stikprøvegennemgang af 191 af de 392 plejefamilietilsyn, hvor plejebarnet ikke blev hørt i Tabel 14 viser, at næsten halvdelen af tilfældene (44 %) kan forklares med, at plejefamilien ikke havde nogen børn indskrevet i pleje på tidspunktet for tilsynsbesøget. En mindre del kan forklares med, at børnene ikke var hjemme på tidspunktet for tilsynsbesøget. Det gælder eksempelvis aflastningsfamilier, hvor barnet ikke er til stede i familien særlig ofte, eller børn, som ikke var til stede på grund af misforståelser eller særlige aktiviteter, fx efterskole. I andre tilfælde blev der ikke talt med plejebørnene af hensyn til børnene. I de tilfælde hvor det af den ene eller den anden grund ikke var muligt at tale med plejebarnet, har tilsynskonsulenterne trianguleret oplysninger fra plejefamilien med andre oplysninger om barnet, eksempelvis med de pårørende eller den anbringende kommune. Kun i 6 % af tilfældene er samtale med plejebørnene blevet fravalgt efter en konkret vurdering. I disse tilfælde er det primært lagt til grund, at der blev talt med plejebarnet i I alle tilfælde er der blevet trianguleret med andre kilder i en sådan grad, at der ikke var grund til at tro, at en samtale med barnet ville ændre det grundlag, der ligger til grund for at vurdere kvaliteten i plejefamilien. 3 Socialstyrelsen (2017), Socialtilsynets inddragelse af oplysninger fra borgerne i det driftsorienterede tilsyn, Socialstyrelsen 20

23 Tabel 14. Årsager til ikke at inddrage plejebørnene på tilsynsbesøget i 2017 Årsager Antal Plejefamilien har aktuelt ingen børn 4 84 (44 %) Aflastningsfamilie 23 (12 %) Der er ikke talt med plejebørnene af hensyn til børnene 5 20 (10 %) Plejebarn var ikke til stede på grund af særlige aktiviteter 6 12 (6 %) Samtale med plejebørn er fravalgt 12 (6 %) Plejefamilien er blevet lukket 9 (5 %) Misforståelser, som gjorde at barnet ikke var til stede som aftalt 8 (4 %) Uanmeldt tilsyn, hvor der ikke var nogen børn hjemme 8 (4 %) Der var talt med børn, men registrering af interviewkilder er glemt 6 (3 %) Døgnplejefamilier, hvor tilsynet er planlagt uden plejebarn 7 5 (3 %) Plejebarn eller biologiske forældre ønsker ikke samtale med socialtilsynet 4 (2 %) I alt 191 (100 %) Tabel 14 illustrerer, at der kan være mange praktiske udfordringer og etiske dilemmaer forbundet med at inddrage borgerperspektivet. Alene dét, at borgeren ikke har et talesprog, besværliggør afholdelsen af et samtale med borgeren. Samtale er imidlertid ikke den eneste måde, hvorpå borgerperspektivet kan inddrages. I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden haft fokus på at udvikle metoder til at inddrage borgerperspektivet på tilsynsbesøget, således at vi kan blive bedre til systematisk at dokumentere, hvordan vi har anvendt borgerperspektivet. Vi har eksempelvis udarbejdet et spørgeskema, der anvendes til dialog med borgere med udviklingshæmning og/eller autisme samt til borgere med senhjerneskader. Skemaet er udformet i forskellige variationer afhængig af målgruppen og sendes til tilbuddene forud for tilsynsbesøget. Sammen med tilbuddet tilrettes spørgsmål og form til netop de borgere, der bor på tilbuddet. Eksempelvis bliver der anvendt et spørgeskema med mulighed for at udtrykke sit svar med en smiley til borgere uden sprog og til borgere, som har vanskeligheder ved at udtrykke sig (se illustration i figur 5). Til andre borgere anvendes skemaet udelukkende med tekst. 4 Det kan eksempelvis være fordi, plejefamilien først for nyligt er blevet nygodkendt 5 Det kan eksempelvis være fordi, plejebarnet er autist, kun kan tegnsprog eller først for nyligt et blevet anbragt i familien 6 Det kan eksempelvis være aktiviteter som efterskole, lejrskole eller praktik 7 Tilsynet er specifikt planlagt uden plejebørnenes tilstedeværelse, fordi tilsynet alene har haft fokus på en væsentlig ændring af godkendelsesrammen 21

24 Skemaerne bliver løbende kvalitetssikret i samarbejde med input fra medarbejdere og borgerne i tilbuddene for at sikre, at skemaet indfanger borgernes perspektiv på en valid måde og uden at gå på kompromis med borgernes værdighed. Figur 5. Uddrag af spørgeskema med smileys til at inddrage borgerperspektivet Er du glad for din bolig? Kan du selv bestemme, hvad du vil lave på din hjemmedag? Får du hjælpen på den måde, du gerne vil have den? Får du støtte til at leve sundt? I 2018 fortsætter vi arbejdet med at udvikle metoder til at inddrage borgerperspektivet og sætter yderligere fokus på netop borgerperspektivet. Vi sætter således særligt fokus på kriterium 4 på tilbudsområdet og kriterium 5 på plejefamilieområdet, der handler om, hvordan borgere og plejebørn oplever sig inddraget i beslutninger, der vedrører dem selv. De metoder, vi har udviklet til at inddrage borgerperspektivet i 2017, bruges til at indsamle endnu mere kvalificerede svar fra borgerne som afsæt for at vurdere, hvordan de oplever sig inddraget i hverdagen. Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden Hvert år gennemfører Socialtilsyn Hovedstaden tre generelle tilfredshedsundersøgelser for henholdsvis kommuner og regioner, private tilbud og plejefamilier. Spørgsmålene er med få variationer ens på tværs af de tre målgrupper, så vi har mulighed for at sammenligne på tværs. Udover dette evaluerer vi løbende på nye plejefamiliers tilfredshed med vores grundkursus til plejefamilier. Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget 71 besvarelser fra kommuner og regionen, hvoraf 26 af de 29 kommuner i Region Hovedstaden er repræsenteret. Flere kommuner har sendt mere end én besvarelse, idet skemaet er blevet udsendt til ledere på både voksenområdet, børne- og ungeområdet og plejefamilieområdet. Fra private tilbud har Socialtilsyn Hovedstaden modtaget 72 besvarelser, hvilket svarer 22

25 Plejefamier Private tilbud Offentlige tilbud til en svarprocent på 33 %. Fra plejefamilierne har Socialtilsyn Hovedstaden modtaget 280 besvarelser, hvilket svarer til en svarprocent på 31 %. Figur 6 viser den generelle tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2016 og Det fremgår, at tilfredsheden blandt kommunerne (offentlige tilbud) er steget fra 80 % til 96 % fra 2016 til For de private tilbud er der derimod sket et mindre fald i tilfredsheden fra 90 % i 2016 til 85 % i På plejefamilieområdet er tilfredsheden 89 % og stort set uændret i forhold til sidste år. Figur 6. Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2016 og % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds / tilfreds Hverken / eller Utilfreds / meget utilfreds Ved ikke Figur 7 viser tilfredsheden med tilsynsbesøget, herunder i forhold til dialogen inden besøget, besøgets forløb og den efterfølgende afrapportering fra besøget. Det fremgår, at der generelt er høj tilfredshed både med dialogen inden besøget og forløbet af besøget. Til gengæld er der en lidt mindre andel, som er tilfredse med opfølgningen efter tilsynsbesøget det gælder primært blandt kommunerne. Enkelte kommuner angiver i den forbindelse, at der er for mange gentagelser i tilsynsrapporterne, eller at der mangler ensartethed i den måde, hvorpå Socialtilsyn Hovedstaden giver udviklingspunkter på tværs af tilbudsområderne. 23

26 Figur 7. Generel tilfredshed med tilsynsbesøget Tilfredshed med information og dialog inden tilsynsbesøget Tilfredshed med tilsynsbesøgets forløb Tilfredshed med opfølgning efter tilsynsbesøget % 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds / tilfreds Hverken / eller Utilfreds / meget utilfreds Ikke relevamt Tilfredshed blandt kursister på grundkurser for plejefamilier I 2017 har Socialtilsyn Hovedstaden afholdt 9 grundkurser med fire undervisningsdage pr. kursus. På den sidste dag for grundkursets afholdelse beder vi kursisterne om at udfylde et spørgeskema, hvor de bedømmer kursets indhold og underviserne på en skala fra 1 til kursister (enten som enlige eller par) har besvaret tilfredshedsmålingen i Figur 8 viser resultatet af tilfredshedsmålingen fordelt på en række temaer. Det fremgår, at plejefamilierne generelt er meget tilfredse med grundkurset og i særlig grad med underviserne. Gennemsnitsbedømmelserne har ikke ændret sig væsentligt siden Figur 8. Tilfredshedsmåling af nye plejefamiliers oplevelse af grundkurset i 2017, gennemsnitsbedømmelser 5,0 4,7 4,0 4,2 4,2 3,9 3,9 3,0 2,0 1,0 0,0 Samlet Læringsmål Litteratur Indhold Undervisere 24

27 KAPITEL 3. KVALITETEN I TILBUD OG PLEJEFAMILIER Lov om socialtilsyn foreskriver, at socialtilsynenes årsrapport skal indeholde et afsnit om socialtilsynets overvejelser om den generelle kvalitet i de tilbud og plejefamilier, der er omfattet af socialtilsynet. Den generelle kvalitet belyses i tre selvstændige afsnit for henholdsvis plejefamilieområdet, børne- og ungeområdet og voksenområdet. Til sidst følger et afsnit omkring den økonomiske kvalitet i både tilbud og plejefamilier. Anvendte datakilder Til at undersøge kvaliteten benyttes følgende datakilder: Kvantitative bedømmelser på de respektive indikatorer, kriterier og temaer i kvalitetsmodellen Kvalitative interviews med tilsynskonsulenter, økonomer og sektionsledere Stikprøver af kvalitative bedømmelser, udviklingspunkter og opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporterne De kvantitative bedømmelser fremstilles ved hjælp af gennemsnitbedømmelser for de syv temaer i kvalitetsmodellen baseret på scoren på de indikatorer, der hører under de enkelte temaer. Med henblik på at vurdere udviklingen i kvaliteten præsenteres gennemsnitsbedømmelserne for både 2016 og Ændringerne i kvalitetsmodellen betyder som tidligere nævnt, at enkelte indikatorer er blevet omformuleret eller udgået, mens nogle er flyttet fra et tema til et andet. Det afstedkommer nogle udsving i gennemsnitsbedømmelserne, som vanskeliggør sammenligningen mellem 2016 og Såfremt det er aktuelt, vil det blive nævnt i de selvstændige afsnit. Gennemsnitsbedømmelserne suppleres med en analyse af hvilke temaer i kvalitetsmodellen, vi er mest tilbøjelige til at give scoren 4 og 5 inden for. Desuden gives et indblik i de foranstaltninger (dialogmøder, opmærksomhedspunkter, påbud mv.), Socialtilsyn Hovedstaden foretager i tilfælde, hvor tilbud scorer under 3 i gennemsnit på tværs af kvalitetsmodellen syv temaer. 8 De fem socialtilsyn er blevet enige om en ny metode til at udtrække kvantitative bedømmelser fra tilsynsrapporten. Tidligere har vi trukket data på baggrund af alle tilsyn, hvor datoen for tilsynsbesøget lå i det foregående år. I år har vi trukket data på baggrund af alle de tilsyn, der er blevet afsluttet i det foregående år. Den nye metode ekskluderer tilsyn, hvor selve tilsynsbesøget fandt sted i slutningen af 2017, men hvor tilsynet først er afsluttet i starten af 2018, efter rapporten er blevet uploadet på Tilbudsportalen. Samtidig inkluderes tilsyn, hvor tilsynsbesøget fandt sted i slutningen af 2016, men hvor tilsynet først er afsluttet i starten af Ændringen kan afstedkomme nogle mindre udsving i gennemsnitbedømmelserne, hvilket påvirker sammenligningen til De tilsyn, hvor tilsynsbesøget lå i 2016, er baseret på den gamle kvalitetsmodel og derfor også de indikatorer, som blev taget ud i For at forhindre at disse indikatorer yder forholdsmæssigt stor vægt i beregningen af gennemsnittet, er der set bort fra dem i forbindelse med udregningen af gennemsnitsbedømmelserne. 25

28 De kvantitative bedømmelser fra tilsynsbesøget kan ikke stå alene med henblik på at vurdere den generelle kvalitet i tilbuddet. De enkelte tilbuds karakter og målgruppe adskiller sig på tværs, og derfor er en score på 4 i ét tilbud ikke nødvendigvis sammenlignelig med en score på 4 i et andet tilbud. Udover dette er de kvantitative bedømmelser kun en delsum af den samlede kvalitetsvurdering, der også indbefatter de kvalitative bedømmelser på temaniveau og eventuelt øvrige forhold, der spiller ind i den samlede vurdering af et tilbuds kvalitet. Derfor suppleres de kvantitative bedømmelser med kvalitative interviews med tilsynskonsulenterne, der varetager det løbende tilsyn med tilbud og plejefamilier. Udover dette er der foretaget stikprøver af de kvalitative bedømmelser i tilsynsrapporten. På baggrund af stikprøverne er der udtaget citater fra tilsynsrapporten med henblik på at illustrere forhold, der typisk er lagt til grund for en given kvantitativ bedømmelse. Citaterne er medtaget i de enkelte afsnit for at illustrere bredden i kvaliteten det kan eksempelvis være ved at vise et eksempel på et tilbud, der har fået scoren 2 på en given indikator over for et tilbud, der har fået scoren 4 på samme indikator. 26