Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald i Esbjerg Kommune

Transkript

1 Vejen til 50 % genanvendelse i kommunerne ved indsamling og behandling af organisk affald i Esbjerg Kommune Et kommunepuljeprojekt under Miljøstyrelsen AFFALD 1

2 Titel: Vejen til 50 % genanvendelse i kommuner ved indsamling og behandling af organisk affald i Esbjerg Kommune Redaktion: Susanne Snedker Poulsen (Esbjerg Kommune) Dorthe Hovgaard Ibsen (Esbjerg Kommune) Ansvarsfraskrivelse: Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudspulje kommunepuljen. Det skal bemærkes at offentliggørelsen af projekterne ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder midlertidig, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. AFFALD 2

3 Indholdsfortegnelsen INDHOLDSFORTEGNELSEN... 3 BILAGSLISTE... 4 INDLEDNING... 5 KONKLUSION... 8 WORKSHOP MED INTERESSENTER...11 DE 4 SCENARIER I FORSØGET I TJÆREBORG...14 GENANVENDELSESPROCENTEN...17 BESKRIVELSE AF DE 4 OMRÅDER...21 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSERNE...26 BORGERINDDRAGELSE...28 AFFALDSANALYSE AF RESTAFFALD...29 ANALYSE AF BIOAFFALDET...33 NUDGING I OMRÅDE GRØN...35 FORSØG MED MADDIKER...37 FLYBLOCK...38 RENOVATØRENS UDTALELSE I FORBINDELSE MED PROJEKTET...39 ADMINISTRATIVE ÆNDRINGER...40 INFORMATIONSSTRATEGI...42 BORGERHENVENDELSER I FORSØGSPERIODEN...43 ERFARING FRA ANDRE KOMMUNER...44 MATRIX OVER FORSØGETS RESULTATER...46 AFFALD 3

4 Bilagsliste Bilag 1: Samlet referat fra Workshop den 26. februar 2015 på Blichers Kro Bilag 2: Evaluering af affaldsbeholderen til bioaffald i område gul Bilag 3: Evaluering af 1. spørgeskemaundersøgelse Bilag 4: Evaluering af 2. spørgeskemaundersøgelse Bilag 5: Fokusgruppemøde - besvarelser Bilag 6: Analyse af restaffald i Esbjerg (Econet) Bilag 7: Baselineanalyse af restaffald i Esbjerg Bilag 8: Sammenfatning af resultater fra analyse af biopulp Bilag 9: Notat om nudging i område grøn Bilag 10: Evaluering af nudges i område grøn Bilag 11: Forsøg med maddiker i forbindelse med projektet Bilag 12: Erfaringsopsamling for organisk sortering ved andre kommuner i Danmark AFFALD 4

5 Indledning Hovedformålet med projektet var at finde ud af, hvor nemt eller svært, det er at implementere en allerede eksisterede ordning i en anden kommune end oprindelseskommunen. Det giver ny praktisk erfaring med eksisterende ordninger. Til det formål blev lavet forsøgsordning, der omfattede - Håndtering af affaldet i køkkenet - Valg af affaldsbeholder/sæk til affaldet - Indsamlingsmateriel, herunder køretøjer - Arbejdsforhold ved indsamling af bioaffald - Forsortering på anlæg inden afsætning - Afsætning til bioforgasning Projektet omfattede 4 forskellige scenarier, som beskrives nærmere i denne rapport. Projektet tog udgangspunkt i de øgede krav, der er til kommunerne gennem regeringens ressourceplan samt gennem øgede krav i EU s målsætninger på klima og miljø fra Krav der understøtter mere genanvendelse af organisk madaffald. EU s affaldsmål for 2020, herunder Affaldsdirektivet opstiller et behandlingshierarki, som kræves fulgt, samt nogle foreløbige genanvendelsesmål for 2020, som tænkes skærpet og udvidet til flere fraktioner i 2024 og fastsætter minimumskrav om særskilt indsamling af visse tørre fraktioner i Direktivet tager også stilling til behandling af bioaffald og til hvornår forbrænding er nyttiggørelse: Genanvendelsesmål: 50 % for husholdningsaffald og 70 % for bygge- og anlægsaffald i Krav om særskilt indsamling: Senest i 2015 indføres særskilt indsamling for som minimum følgende: papir, metal, plastik og glas. Organisk affald: Medlemsstaterne skal, når relevant, fremme: Særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af bioaffald Behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau Anvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald Målet om 50 % genanvendelse for husholdningsaffald skal opfyldes gennem forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affaldsmaterialer. Som udgangspunkt skal den danske affaldshåndtering bidrage til at realisere en grøn økonomi. De væsentlige hovedindsatsområder i Ressourceplan for affaldshåndtering er husholdninger og servicesektoren, elektronikaffald (WEEE), det organiske affald og bygge- og anlægsaffald. Initiativerne vedrørende det organiske affald vil medføre, at de organiske affaldsstrømme håndteres, så ikke kun AFFALD 5

6 energien, men også værdifulde ressourcer som plantenæringsstofferne, særligt fosfor, men også kulstof, udnyttes. De øgede krav er med til at få Esbjerg Kommune til at rejse spørgsmålet om, hvilke potentialer, der ligger for genanvendelse af det affald, der kan indsamles ved husstandene, og hvilke barrierer der er ved at etablere kendte metoder fra andre kommuner i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommunes udgangspunkt var en genanvendelsesprocent på cirka 38 %, inden projektets start uden indsamling af bioaffald, så forsøget skulle vise, hvilken betydning indsamling af bioaffald kan få for både Esbjerg Kommune og andre kommuner i forhold til at opnå 50 % genanvendelse. Projektet skulle også være med til at vurdere, om det er muligt at frasortere bioaffald i køkkenet ved den enkelte husstand fra restaffaldet uden efterfølgende sortering i et anlæg i en sådan kvalitet, der gør bioaffaldet egnet til videreforarbejdning samt en vurdering af anvendelsesmulighederne for det organiske affald. Endvidere skulle afprøves, hvilke virkemidler, herunder forskellige kommunikationskanaler og strategier, der skal anvendes i forhold til borgerne, så implementering af allerede kendte løsninger fra andre kommuner kan videreføres til en ny kommune. Forud for projektet var der opstillet tre enkle succeskriterier, og det var - at vise at det er muligt at opnå de 50 % ved udsortering af den organiske del af restaffaldet kombineret med de eksisterende genanvendelsesordninger i kommunen, - at undersøge via spørgeskemaundersøgelser hos de inddragede borgere, hvad der er vigtigst i forhold til at implementere nye affaldsløsninger, - at opnå praktisk erfaring i Esbjerg Kommune, som efter projektet kan overføres til andre kommuner. Den forventede effekt var, at det er muligt for kommunerne at lave en god løsning baseret på eksisterende løsninger, og herigennem opnå 50 % på genanvendelsen for fraktionerne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, træ-, og metalaffald omfattet af ressourcestrategien for husholdningerne. Esbjerg Kommune ønskede stor borgerinddragelse i projektet, og her ønskede vi at undersøge, hvilken form for kommunikation, der virker bedst. Fokus i projektet var desuden processen, herunder hvordan der sker en optimal borgerinddragelse med nye og eksisterende metoder. AFFALD 6

7 AFFALD 7

8 Konklusion Poserne Èt område i forsøget fik udleveret en plastikpose, mens 2 andre områder fik udleveret en papirpose fra starten af projektet. Undervejs i forsøget skiftede det ene område fra papirspose til plastikpose. Årsagen til dette var for at undersøge borgernes oplevelse og anvendelse af plastposen og papirposen. Det blev gennemført 2 spørgeskemaundersøger i forsøgsperioden, som blandt andet spurgte ind til brug af poser. Af spørgeskemaundersøgelserne kan uddrages, at: Der er godt kendskab til og god vilje til udsortering af bioaffald Borgerne kommer hurtigt ind i rytmen om sortering Papirposer volder problemer Papirposerne er delvist grunden til, at køkkenspanden ikke fungerer Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen viste endvidere, at der var stor tilfredshed med plastikposen pga. den væsketætte egenskab og muligheden for at binde en knude. På samme måde var borgerne i forsøget generelt utilfredse med papirposen, da den gik i stykker og lækkede. Anvendelse af plastikposer i stedet for papirposer reducerer generne betydeligt, og det kan på baggrund af borgernes tilbagemeldinger konkluderes, at der bør anvendes plastikposer til det organiske affald. Med gener mentee borgerne bland andet dyr, gennemvædning af posen, mug på posen og væske i beholderen. Beholderne To af områderne fik udleveret en 2-delt beholder til indsamling af bioaffald, mens ét område fik udleveret en separat biobeholder. Det fjerde område brugte deres eksisterende havespand til haveaffald til indsamling af det vegetabilske affald. Husstande med en 2-delt beholder med en meget høj affaldsproduktion af især restaffald fik tilbud om at få en separat biobeholder samt en 240 liter beholder til restaffald. Ud over afprøvning af forskellige typer af beholderne, blev der i forsøget også afprøvet beholdere fra forskellige leverandører af for eksempel biobeholdere. Egentlige biobeholdere havde ikke nogen betydning for affaldet, væskemængden eller udviklingen af maddiker i forhold til en almindelig affaldsbehold, og det ses af bilag 2. Ved separat beholder skal der tømmes to beholdere hver 14. dag (alternativt en beholder hver uge) i modsætning til én beholder ved løsningen med en 2-delt beholder, som tømmes hver 14. dag af en 2-kammer komprimatorbil. Der kan kun tømmes én 2-delt beholder af gangen på en 2-kammer komprimatorbil, mod tre separate beholdere ad gangen på en almindelig 1-kammer komprimatorbil. Derudover skal den 2-delte beholder placeres mere præcist på løftearmen, da skillerummet i beholderen skal passe med skillerummet på skraldebilen for at undgå en eventuel sammenblanding af bio- og restaffaldet. AFFALD 8

9 Affald i den 2-delte affaldsbeholder bliver af og til fastkilet i den 2-delte beholder og affaldet skal ofte bankes ud, og det vurderes, at det tager længere tid at tømme en 2-delt beholder, og der vil være hyppigere reparationer af denne type beholder. Baseret på borgernes tilbagemeldinger og resultaterne konkluderes, at der er fordele ved at anvende en separat biobeholder til indsamling af bioaffald for at kunne skabe et robust system, som også har fleksibilitet med hensyn til familier med en stor restaffaldsmængde fx bleer. Tømningsfrekvensen Der er lavet forsøg med 14-dags tømning af restaffaldet i forsøgsperioden, og ved at tjekke fyldningsgraden på tømmedagene på restaffaldet, kan det konkluderes, at dette er en mulighed for én familieboliger. Overordnet set var beholderne ikke overfyldte. Dog var der enkelte beholdere, som var overfyldt, men ikke mere end det ses ved ugetømning. Årsagen til forsøg med 14-dags tømning af restaffaldet er, at der på nuværende tidspunkt tømmes restaffald hver uge i Esbjerg Kommune i byområderne. Af spørgeskemaundersøgelserne kan uddrages, at 14-dags tømning er tilfredsstillende for de fleste borgere (som med bioaffald), og at betalingsviljen for højere tømningsfrekvens er ikke tilstede. Når der vælges en løsning, hvor borgerne ikke får problemer med kapacitet i restaffaldsbeholderen, altså en kombination af en separat beholder til bioaffald og en separat restbeholder med tømning hver 14. dag, vurderes servicen at være højere i forhold til 2-kammer beholdere. Desuden vurderes det, at nemme og bekvemmelige løsninger får flere borgere til at sortere. Afsætning Afsætningen skete fra projektets start til fire forskellige steder: Bioforgasning ved Billund Vand (bioaffald) Bioforgasning ved Ribe Biogas (bioaffald) Biopulpning ved KomTek og efterfølgende bioforgasning (bioaffald) Kompostering af haveaffald på Esbjerg Affaldshåndtering (haveaffald) Ved Billund Vand foretages en sortering, hvor jern og andre større uønskede genstande fjernes inden bioforgasning. Ved KomTek sker der en mere omfattende forbehandling, hvor alle uønskede materialer fjernes i anlægget inden bioforgasning. Kravene inden bioforgasning er, at der skal ske en forbehandling inden bioforgasning. Ved Ribe Biogas leveres bioaffaldet direkte ind i rådnetanken på anlægget. Det gav ved første levering af bioaffald fra projektet problemer for anlægget, da en trøje satte sig fast i en pumpe og stoppede produktionen i et stykke tid. Erfaringen fra projektet viser, at der skal fortages en forbehandling af bioaffaldet for at være robust over for fejlsorteringer, inden det kan afsættes til bioforgasning. AFFALD 9

10 Indsamlingskøretøj Til forsøget, blev der af Marius Pedersen A/S indkøbt en speciel 2-delt komprimatorbil. Bilen blev anvendt til tømning af 2-delte beholdere. Skillevæggen i en 2-delt komprimatorbil kan ikke ændres, og affaldsmængderne ændrer sig over tid, hvilket gør, at 2-delte komprimatorbiler kan være ufleksible eventuelt i forbindelse med ændring af ordninger og affaldsmængder. AFFALD 10

11 Workshop med interessenter Esbjerg Kommune afholdte torsdag den 26. februar 2015 en workshop på Blichers Kro, Tjæreborg. Formålet med workshoppen var i fællesskab med indbudte interessenter at komme frem til de scenarier forsøget i Tjæreborg skulle rumme. Ved workshoppen var der indlæg om bioaffald ved Miljøstyrelsen og COWI samt et oplæg fra Esbjerg Kommune om, hvilke overvejelser Esbjerg Kommune havde gjort sig inden forsøgets start. Vigtige synspunkter fra workshoppen: Når man skal indføre indsamling af madaffald i en kommune, er det vigtigt at tænke hele systemet igennem. Lige fra indretningen i køkkenet hos den enkelte borger til behandlingen på biogas- eller komposteringsanlægget. Systemet hænger sammen. F.eks. påvirker indsamlingen i køkkenet, hvilken teknologi man senere kan anvende til behandling af affaldet. Deltagere i workshoppen Billund Vand A/S Borgere fra Tjæreborg Cowi Esbjerg Forsyning ESØ Fanø Kommune Grontmij A/S Herning Kommune IndustriMiljø & Affald Joca A/S Marius Pedersen A/S PWS A/S Ribe Biogas A/S Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg Kommune Varde Forsyning Varde Kommune Vejen Kommune Vejen Kommune I de danske kommuner, der indsamler madaffald, er der forskel på sorteringsvejledningerne (hvad der må komme i "den grønne pose"). Dette er meget afhængigt af, hvor affaldet behandles efterfølgende Resultatet af workshoppen blev de 4 scenarier, som beskrives i næste afsnit. I bilag 1 ses samlet referat fra Workshop den 26. februar 2015 på Blichers Kro. Baggrunden for forsøget Esbjerg Kommune har i affaldsplanen besluttet, at undersøge muligheder for sortering af bioaffald ved private husstande. Esbjerg Kommune har valgt Tjæreborg som klima- og bæredygtigheds by, hvor man gerne vil afprøve ny teknologi i 1:1. Esbjerg Kommune fik tilsagn fra Miljøstyrelsen på kr. til at undersøge barrierer for at implementere allerede eksisterende ordninger for indsamling af bioaffald/madaffald. Esbjerg Kommune ville gennem dette projekt afprøve 4 scenarier, som Esbjerg Kommune gerne vil vidensdele om med nabokommuner, kopi -kommune og andre interesserede kommuner. AFFALD 11

12 Baggrund for forsøget, som blandt andet omhandler Regeringens strategi for øget genanvendelse og herunder hovedindsatsområder i Ressourceplan for affaldshåndtering, er: Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse (madaffald) Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald Tjæreborg som forsøgsby Tjæreborg er en del af Mellembyplanen - en by med energi, som rummer klare ambitioner om at gøre Tjæreborg til en bedre by i et bredt og bæredygtigt perspektiv. I tråd med denne tanke, valgte Esbjerg Kommune Tjæreborg som forsøgsby for affaldsprojektet. Samtidig er boligsammensætningen i Tjæreborg som et "klassisk" forstadsområde, hvor størstedelen er parcelhuse. Resultaterne fra projektets i alt husstande er derfor også repræsentativt for størstedelen af hele Esbjerg Kommunes husstande. Tjæreborg by omfatter 2852 indbyggere, heraf 741 personer under 20 år, i alt husstande, kr. tjener borgerne i gennemsnit pr. år, koster en m 2 parcel- eller rækkehus og arbejdspladser kan nås på 30 min. fra Tjæreborg i bil (Kilde: Regional udviklingsplan Esbjerg tæt på ). Det har været obligatorisk for alle husstande i Tjæreborg by at være med i forsøget. Det betød, at den enkelte husstand i de 4 forskellige forsøgsområder skulle følge de sorteringsvejledninger, tømningsfrekvenser og gøre brug af de affaldsbeholdere, der var fastlagt for det enkelte område. Det blev valgt at dele byen op i 4 områder: Gul (351 husstande) Grøn (236 husstande) Blå (236 husstande) Rød (292 husstande) Den eksisterende affaldsløsning for et almindeligt parcelhus i Esbjerg Kommune er: Restaffald: 140/240 liter tømmes 52 gange årligt samt mulighed for hjemmekompostering af det vegetabilske køkkenaffald Papir/pap: 190 liter tømmes 8 gange årligt Glas/metal/hård plast: 190 liter tømmes 8 gange årligt Miljøkasse: kan blive tømt op til 8 gange årligt Stort affald: kan bestilles hver uge Haveaffald: 240 liter tømmes 17 gange årligt Genbrugspladsen AFFALD 12

13 Kort over de 4 områder i Tjæreborg. Hvad er bioaffald? Madrester rå og forarbejdet, eksempelvis: grønt og frugt skræller fra f.eks. kartofler, frugt mm. brød og kage kød, fisk og fedt osterester og andre mejeriprodukter ris, pasta og kartofler kaffegrums og teblade evt. snavset køkkenrulle og blomsterafklip Perspektiverne bliver derfor mere madaffald til biogas, herunder udnyttelse af næringsstoffer i madaffald tilbage til jorden og produktion af fleksibel energi til el, varme og/eller transport, mindre affald til affaldsforbrænding og at øge genanvendelsesgraden fra ca. 38 % til min. 50 % i Esbjerg Kommune. AFFALD 13

14 De 4 scenarier i forsøget i Tjæreborg Der findes flere forskellige metoder til udsortering af bioaffald ved husstanden, herunder variationer i både indendørs og udendørs materiel, poser, information osv. Disse kan kombineres på mange forskellige måder, og resultatet efter workshoppen kan ses i nedenstående skema. I Projekt Tjæreborg blev valgt fire forskellige scenarier til afprøvning under hele projektperioden, som var et år. Scenarie Køkkenudstyr Udendørs udstyr Tømnings frekvens Forbehandling Behandling Information Grøn Køkkenspand Det vegetabilske affald i havespanden. Grå skraldespand til restaffaldet inklusiv den resterende del af madaffaldet. 14 dags tømning på havespanden om sommeren og 4 ugers tømning om vinteren og ugetømning på restaffaldet. Ingen forbehandling Kompostering og afsætning sammen med haveaffaldet til jordforbedring. Fokus på at mindske madspild og erfaringer fra Nulskrald. Gul Papirspose og køkkenspand Separat biospand. Grå skraldespand til restaffaldet. 14 dags tømning på begge beholdere. Forbehandling og prøvetagning ved Billund Vand. Afsætning til biogasanlæg (Billund Vand) Information og evaluering samt vidensdeling af erfaringer og ideer. Information til brug i hjemmet. Rød Papirspose og køkkenspand 2-delt beholder til bioaffaldet og restaffaldet, som erstatter den grå skraldespand. 14 dags tømning af den 2 delte beholder. Forbehandling og prøvetagning ved Billund Vand. Afsætning til biogasanlæg (Billund Vand) Anderledes information end den kendte og gængse eksempelvis digital. Blå Plastpose og køkkenspand 2-delt beholder til bioaffaldet og restaffaldet, som erstatter den grå skraldespand. 14 dags tømning af den 2 delte beholder. Forbehandling på anlæg (KomTek)af bioaffaldet Afsætning til biogasanlæg Information og evaluering samt vidensdeling af erfaringer og ideer. Information til brug i hjemmet. AFFALD 14

15 Før forsøget havde borgerne i Tjæreborg lige som resten af en-familieboligerne i Esbjerg Kommune en beholder til dagrenovation, der blev tømt hver uge. En almindelig husstand har normalvis en 140 liter beholder. En del husstande har dog en større beholder (240 liter) på grund af en anderledes affaldssammensætning, som kunne være familiens størrelse, blebørn, virksomhed i privatboligen og lignende. Fra forsøgets start skulle borgerne sortere bioaffald fra dagrenovationen med fast 14-dags tømning (undtagen område grøn) og med udgangspunkt i samme størrelse beholder, som da de før forsøget fik tømt hver uge. For at undgå problemer i forhold til kapaciteten i restaffaldsbeholderen, fik borgerne med en anderledes affaldssammensætning mulighed for at skifte til en større beholder uden beregning i forhold renovationsgebyret, og derudover fik borgerne i område blå og område rød mulighed for at skifte deres 2-delte beholder ud med en separat biobeholder og en 240 liters restbeholder. Det gjorde, at borgerne fik en større kapacitet, hvilket var nødvendigt for en række husstande. De fire scenarier er opbygget strategisk, så de individuelle forskelle kunne måles og vurderes hver for sig. Grøn skiller sig imidlertid ud, da det udsorterede bioaffald ikke går til produktion af biogas, men til kompostering og efterfølgende anvendelse som jordforbedringsmiddel på landbrugsjorden. Administrativt er bioaffaldet fra område grøn omfattet af slambekendtgørelsen, hvilket giver udfordring i forhold til overholdelse af grænseværdier samt hygiejnisering. Bioaffald, der går til biogas skal overholde de gældende reglerne slambekendtgørelsen. Herunder ses årets gang i projekt Tjæreborg i løbet af årene 2015 og 2016, og de milepæle der har været undervejs i projekt med blandt andet deltagelse i julemesse i Tjæreborg, foredrag, spørgeskemaundersøgelserne og diverse konkurrencer. AFFALD 15

16 AFFALD 16

17 Genanvendelsesprocenten "I ressourcestrategien anvendes genanvendelsesprocenten som et mål for udsorteringen af fokusmaterialerne papir, pap, plast, glas, metal, træ og organisk husholdningsaffald har den ønskede effekt og om målet om 50 % kan nås gennem projekt i Tjæreborg. Med initiativerne i ressourcestrategien er målet blandt andet på landsplan at øge den samlede genanvendelsesprocent for de 7 fokus fraktioner (papir, pap, glas, plast, træ, metal og organisk affald). Fra 22 % i 2011 til 50 % i 2022 (Kilde: Danmark uden affald, Genanvend mere forbrænd mindre, side 12). Når den samlede genanvendelsesprocent for de 7 fokus fraktioner fra husholdningsaffaldet skal op på 50 % i henhold til Ressourcestrategi, vil det kræve ændringer i affaldshåndteringen. Det er samtidigt vigtigt at bevare ressourcerne i affaldet og undgå down-cycling, hvor værdifulde materialer ganske vist bliver genanvendt, men til produkter af lavere kvalitet. I nedenstående skema ses husholdningernes samlede genanvendelse procent i Esbjerg Kommune, som skrevet i Ressourceplan for affaldshåndtering Genanvendelsesprocent Med ressourcestrategien lægges der derfor op til, at husholdningsaffaldet over de kommende år i højere grad skal sorteres og genanvendes frem for at blive brændt i affaldsforbrændingsanlæg. Projekt Tjæreborg Grundlaget for beregning af genanvendelsesprocenten er det tilgængelige datamateriale fra Projekt Tjæreborg. Her er der både tale om basale informationer på adresseniveau, som antal beboere i husstanden, hvilken pose og udendørs materiel der benyttes samt husstandens brugeroplevelse, og derudover vejedata fra hver enkelt tømning på adresseniveau. Specielt sidstnævnte har en unik karakter i forhold til lignende projekter, da man helt ned på adresseniveau kan analysere projektets virkemidler og sammenhænge. I projektet er alle affaldsbeholderne vejet separat i hele forsøgsperioden, herunder: Restaffaldsbeholderen (indeholdende almindeligt køkkenaffald uden madaffald) Biobeholderen Genbrugsbeholderen til metal, glas og hård plast Papirbeholderen til papir og pap AFFALD 17

18 Dog er haveaffaldsbeholderen i område grøn ikke vejet i forsøgsperioden. Til forsøget blev der indkøbt en to-delt komprimatorbil. Bilen er udstyret med to løftearme med hver deres vægt. Hver gang en affaldsbeholder tømmes, dannes et datapunkt med adresse, materieltype, tømningsdag, tømningsdato, tidspunkt og vægt. Imidlertid har der været sporadiske problemer med vejesystemet på bilen. Det har betydet, at en del data er gået tabt eller er blevet ændret. For eksempel blev en del datapunkter for bestemte tømningsdatoer lagt sammen, hvilket resulterede i at vægten fra flere husstande blev summeret på en enkelt adresse. AFFALD 18

19 Derfor er der valgt, at der benyttes vejedata fra de samlede områder sammen med data fra Esbjerg Kommunes genbrugsordning. Data fra genbrugsordningen er den samlede vægt fra alle kommunens genbrugspladser fordelt på fraktioner. For at disse data kan anvendes i analysen, bliver vægten fra hver fraktion beregnet som en andel i forhold til antal husstande i hvert delområde i Tjæreborg. I skemaet herunder ses den samlede genanvendelsesprocent for projekt Tjæreborg. Genanvendelsesbrøken 1 Ton Esbjerg Tjæreborg GUL GRØN RØD BLÅ Ikke genanvendeligt Dagrenovation 460,63 140,89 147,68 98,59 73,48 Småt brændbart ,37 19,68 14,15 14,73 13,81 Stort brændbart ,86 5,63 4,05 4,22 3,95 SUM 540,86 166,20 165,88 117,54 91,24 Bioaffald 146,00 65, ,53 31,63 Papirspand 130,70 42,33 25,90 35,19 27,28 Papir, genbrugsplads 335 6,60 2,08 1,50 1,56 1,46 Pap, genbrugsplads ,97 5,04 3,62 3,77 3,54 MGP-spand 67,27 24,80 13,51 16,96 12,01 Genanvendeligt Glas, genbrugsplads 276 5,43 1,71 1,23 1,28 1,20 Plast 189 3,72 1,17 0,84 0,88 0,82 Jern og metal ,11 12,97 9,33 9,71 9,10 Rent træ ,87 41,60 29,93 31,14 29,20 Planglas 387 7,62 2,40 1,73 1,80 1,69 Emb. Glas (DRS) 361 7,11 2,24 1,61 1,68 1,57 Emb. Metal (DRS) 92 1,82 0,57 0,41 0,43 0,40 Emb. Plast (DRS) 212 4,18 1,32 0,95 0,99 0,93 SUM 569,39 204,09 90,56 153,91 120,83 Genanvendelige fraktioner 569,39 204,09 90,56 153,91 120,83 Ikke genanvendelige 540,86 166,20 165,88 117,54 91,24 Genanvendelsesprocent 51,28 55,12 35,32 56,70 56,98 I skemaet ses de indsamlede mængder i forsøgsperioden for alle 4 områder i Tjæreborg. Samtidig er mængderne gældende for de nævnte fraktioner afleveret på genbrugspladserne også medtaget forholdsmæssigt i beregningen. Resultatet bliver procenten af genanvendelige materialer i forhold til de ikke genanvendelige materialer. AFFALD 19

20 Ud over en opdeling af områderne, er der også lavet en oversigt over genanvendelsesprocents udvikling gennem forsøgsperioden for månedlige udsving og generel tendens. Genanvendelsesprocenten er opgjort for hele forsøgsperioden. Som det ses på nedenstående figur, ligger områderne gul, rød og blå over målet. Område rød ligger gennem de første 9 måneder højest med næsten 58%. Genanvendelsesprocenten for hele området ligger kun lige over grænsen, men trækkes ned af procenten fra område grøn, hvor den lave placering igen skyldes det ikke-genanvendelige bioaffald. Udelukkes område grøn fra beregningen, ligger den samlede genanvendelsesprocent over 55%. I nedenstående diagram ses genanvendelsesprocenten for hvert område for hele forsøgsperioden. På diagrammet kan man se, at område RØD i de første 9 måneder lå øverst med ca. 60% i gennemsnit, og område GRØN ligger nederst med ca. 35% i gennemsnit. Grunden til område GRØN s lave placering er, at bioaffaldet fra dette område ikke udsorteres til genanvendelse. Område GUL og BLÅ lå nogenlunde samme sted gennem de første måneder, men siden nytår har område BLÅ ligget noget bedre. Det interessante ved diagrammet er forskellen på kurven for område grøn og de øvrige områder. Der er en forskel på minimum 20%, hvilket er den reelle effekt af udsortering af bioaffald. Borgerne i Tjæreborg har for det første vist, at udsortering af bioaffaldet har en effekt på mere end 20%, men også at målet om de 50% genanvendelse kan nås, så længe bioaffaldet sorteres fra og går til genanvendelse. AFFALD 20

21 Beskrivelse af de 4 områder Materiel Område blå og rød brugte en 2-delt beholder til indsamling af bioaffald, mens gul brugte en separat biobeholder. Grøn brugte deres eksisterende havespand til indsamling af bioaffald. Separate beholdere Ud over afprøvning af typer af beholdere, blev der i forsøget også afprøvet forskellige mærker af beholdere. PWS Danmark A/S og Joca A/S leverede 3 slags biobeholdere og to slags todelte beholdere til forsøget. Biobeholderne omfatter 140 liters beholder med gummikant og kokosfilter i låget (PWS) 140 liters beholder med udluftningshuller og rist i bunden (Joca) 140 liters beholder uden ekstra udstyr (Joca) I bilag 2 ses en vurdering af de tre beholdere til indsamling af bioaffald. Overordnet set er vurderingen, at en 140 liters beholder uden ekstra udstyr er den beholder, der giver den mest optimale løsning. Borgerne i område blå og rød fik tilbuddet om at få en separat biobeholder samt en 240 liters beholder til restaffald, hvis de havde en høj affaldsproduktion. Dvs. at en række husstande i både blå og rød har en separat biobeholder i stedet for en todelt beholder. Ca. en fjerdedel af husstandene i område rød var nødt til at få uddelt en separat biobeholder, mens det kun var 1/10 i område blå. Dette kan forklares med overvægten af børnefamilier i område rød og den relativt høje andel enkeltpersonsboliger i område blå. 2-delte beholdere Borgerne i område blå og rød fik som udgangspunkt 2-delte beholdere, og i forsøget blev der afprøvet beholdere fra 2 forskellige leverandører De 2-delte beholdere omfatter 240 liters beholder med inddelingen 60 % til restaffald og 40 % til bioaffald i (PWS) 240 liters beholder med inddelingen 60 % til restaffald og 40 % til bioaffald i (Joca) En løsning med en todelt beholder betyder, at der kun kan tømmes en beholder ad gangen med den 2-delte komprimatorbil, hvilket vil gøre tømningsprisen pr. beholdere dyrere i forbindelse med et AFFALD 21

22 kommende udbud. På den anden side afhentes to fraktioner på en gang, hvorimod hvis dette er delt i to beholdere, så skal det afhentes af to omgange. Esbjerg Affaldshåndtering, som håndterede beholderudskiftninger og reparationer af beholderne under forsøget, konstaterede, at stort alle 2-delte beholdere var i stykker efter forsøget afslutning. Blandt andet er observeret: Skillevæggen går i stykker i toppen, da den ikke passer til skillevæggen på komprimatorbilen Skillevæggen er kun skruet fast på beholderen på bagsiden af beholderen (PWS), hvilket gør at den kan give sig, når borgeren presser affaldet ned i beholderen. Selvfølgelig skal affaldet ikke presses, men det kan ikke undgås. Da den kun er skruet fast på bagsiden, er samlingen på kanten på forsiden meget svag. Den måde skillevæggen (PWS) er monteret på kanten gør, at der er skabt huller til udefrakommende dyr. Se nedenstående billeder. AFFALD 22

23 Tømningsfrekvens Der var i forvejen et ønske om at afprøve en sorteringsordning med 14-dags tømning. Dette forhold kunne testes i forsøget, vha. spørgeskemaundersøgelser og ved fysisk at observere fyldningsgraden af restbeholderen på tømmedagene. Vedrørende fyldningsgraden for restaffaldet kan det nævnes, at kun få husstande (specielt i område gul og rød) stadig havde pladsproblemer i restbeholderen i marts 2016, mens størstedelen af beholderne var fyldt op (men ikke overfyldte). Det betyder, at husstande med pladsproblemer enten ændrede sine vaner og reducerede affaldsproduktionen eller blev bedre til at udsortere de genanvendelige fraktioner. I diagrammerne nedenunder ses fyldningsgraden for de forskellige beholdere, som blev brugt til restaffald i forsøgsperioden. Vi så beholdere, der var helt fyldte, og andre der kun var halvt fyldt. Men den gennemsnitlige beholder var ikke presset på pladsen til restaffald. Det kan tolkes som, at når vi bliver presset på pladsen i beholderen, så bliver vi bedre til at sortere til genbrug (papir/pap, glas, metal, hård plast) samt at bruge genbrugspladsen til småt brændbart. RESTaffald - fyldningsgrad (%) 140 liter beholder GRØN 76 GUL RESTaffald - fyldningsgrad (%) 240 liter beholder GRØN RØD BLÅ GUL AFFALD 23

24 RESTaffald - fyldningsgrad (%) 2-delt, 240 liter beholder RØD BLÅ Afsætning Afsætningen skete fra projektets start på fire forskellige måder: Bioforgasning ved Billund Vand (område rød og gul) Bioforgasning ved Ribe Biogas (område gul) Biopulpning ved KomTek (område blå og gul)(forbehandlingsanlæg) Kompostering på Esbjerg Affaldshåndtering (område grøn) Ved Billund Vand foretages en udsortering, hvor jern og andre større uønskede objekter fjernes. Dette kræver en meget ren fraktion, men medfører meget lille tab af organisk materiale. Ved KomTek sker der en mere omfattende forbehandling, hvor uønskede materialer fjernes i Ecogianlægget. Affaldet "blendes" og blandes med vand, hvorefter det kører gennem en sigte. Ved Ribe Biogas fødes bioaffaldet direkte ind i tanken. Det gav ved første levering problemer for anlægget, da en trøje satte sig fast i en pumpe og stoppede produktionen i nogen tid. Aftageren af bioaffaldet bliver nødt til at have en simpel forbehandling for at være robust over for fejlsorteringer. AFFALD 24

25 Poser I område gul (i første halvdel af forsøget) og rød anvendtes papirposer til bioaffald. I disse områder oplevedes affaldsbeholderen til bioaffald mere beskidt, end i område blå, hvor der anvendtes plastposer. Uanset om køkkenposen er af papir eller plast, så anbefalede vi, at den blev lukket helt, inden den blev lagt i affaldsbeholderen. I område gul er det konstateret, at enkelte husstande har valgt at lægge bioaffaldet direkte ned i affaldsbeholderen, og ikke benyttede køkkenposen af papir. AFFALD 25

26 Spørgeskemaundersøgelserne Udvælgelse af den fremtidige sorteringsordning for bioaffald sker på baggrund af tre kriterier: miljø, service og økonomi. Spørgeskemaundersøgelserne bidrager især til besvarelse af spørgsmål vedrørende service, da der tages udgangspunkt i brugertilfredsheden i de individuelle områder i Tjæreborg. Spørgeskemaundersøgelse nr. 1 Første spørgeskemaundersøgelse blev foretaget uge 47, 48, Mere end 88 % af de 1080 husstande fik mulighed for at besvare et spørgeskema og 48 % fik svaret i løbet af en tre ugers periode ved både personlige interviews (ved husstanden og telefonisk) og online spørgeskema. Generelt var der tilfredsstillende tilslutning til projektet og de fleste borgere virkede oplyste og villige til at sortere. Kun en mindre del af borgerne roste projektet direkte i deres svar. Overordnet var konklusionen fra første spørgeskemaundersøgelse: papirsposerne er uegnet og - i mindre grad- at tømningsfrekvens er upraktisk. Demografi kan være en afgørende faktor for brugertilfredshed og varierer mellem områderne. Generelt var der stort kendskab til fraktionen bioaffald og god vilje til sortering. Mange kom hurtigt ind i rytmen om udsortering af bioaffald og efter en måned var langt størstedelen med. Papirsposerne voldte store problemer, specielt for dem der ikke drænede affaldet. Køkkenspanden fungerede ikke fordi papirsposerne ikke fungerede. 14-dags tømning var for lidt for nogle borgere, men der var ikke vilje til at betale mere for at få tømt oftere. Udsortering af pap/papir og metal/glas/plast fungerede godt og borgerne var godt oplyste. Information skal udleveres som breve/foldere i postkassen. Generelt er der størst tilfredshed i område blå. Skal de mest hyppige problemer imødekommes, skal papirsposerne skiftes ud og tømningsfrekvens/kapacitet sættes op for udvalgte borgere. Evaluering af spørgeskemaundersøgelse nr. 1 kan ses som bilag 3. Spørgeskemaundersøgelse nr. 2 Anden spørgeskemaundersøgelse blev foretaget uge 23 og 24, For anden gang i Projekt Tjæreborg vejen til 50% genanvendelse blev der i juni 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne var respondenter. Der blev i november 2015 gennemført en lignende undersøgelse, som også dannede basis for udvælgende af spørgsmål for nærværende undersøgelse. Begge undersøgelser blev udført i fuldskala, hvor alle borgere i området fik mulighed for at svare på undersøgelsen. Der blev i udvælgelsen af spørgsmål taget udgangspunkt i undersøgelsen fra november Det var et bevidst valg, da det er interessant at se, hvor meget borgerne havde rykket sig på det halve år. AFFALD 26

27 Derudover var der i løbet af projektperioden sket ændringer i forsøget i tre af de fire delområder i Tjæreborg. Den største ændring er sket i område gul, hvor borgers papirposer til indsamling af bioaffald blev skiftet ud med plastikposer. Skiftet skete den første uge af maj, hvilket vil sige at borgerne på undersøgelsestidspunktet minimum havde haft en måned med den nye sorteringsordning. Der blev lagt op til, at borgerne skulle tilkendegive deres oplevelse efter skiftet til plastikposer. I område grøn blev der i løbet af maj gennemført en gadekonkurrence, hvor formålet var at afprøve effekten af nudging. Der blev lagt op til, at borgerne skulle konkurrere om at reducere deres restaffald mest ved at sortere mere. Information om denne konkurrence blev sendt ud til borgerne i et nyhedsbrev den første uge af maj. I område rød blev der, i et forsøg på at imødekomme de mange klager over lugt og maddiker/fluer, uddelt en duftblok til biobeholderen (Fly Block). Duftblokken blev uddelt sammen med nyhedsbrevet i starten af maj, hvilket vil sige, at borgerne minimum havde haft en måned til at opleve effekten af blokken. Ud fra resultaterne, kan følgende konkluderes: De fleste borgere syntes, at bioaffald er blevet nemmere at sortere med tiden, fordi de vænnede sig til opgaven Skiftet fra papir- til plastikposer i område gul har haft en stor positiv betydning for brugertilfredsheden og borgernes motivation Område rød havde stadig problemer med papirposen og desuden den laveste brugertilfredshed Område rød oplevede signifikant flere gener i alle de undersøgte situationer, end de øvrige områder Det gik fortsat rigtig godt i område blå Langt de fleste borgere ville helst have udleveret en køkkenspand af kommunen Alle områderne ville helst beholde den beholder, de har haft gennem forsøget En del er ikke tilfredse med den 14-dages tømningsfrekvens i gul og rød Kun en meget lille del af borgerne ville ikke fortsætte sorteringen af bioaffald Gadekonkurrencen i område grøn havde nærmest ingen effekt Borgerne ville helst modtage information som brev eller Evaluering af spørgeskemaundersøgelse nr. 2 kan ses som bilag 4. AFFALD 27

28 Borgerinddragelse Tirsdag den 23. februar 2016 blev borgerne i Tjæreborg inviteret til at deltage i en fokusgruppe til evaluering af den nuværende forsøgsordning omkring bioaffald. Det var meningen, at denne fokusgruppe skulle komme med forslag til, hvordan ordningerne kunne forbedres, samt diskutere hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. På mødet deltog følgende : GUL GRØN RØD BLÅ Antal deltagere I bilag 5 ses de samlede resultater af mødet med denne fokusgruppe. Herunder i skemaet ses en samlet fælles besvarelse fra dette møde opdelt i fordele, ulemper og forslag til ændringer. GUL Fordele Ulemper Ændringer Øget ressourceudnyttelse Papirposen fungerer Gør opmærksom på økono- ikke misk incitament GRØN Tænker på indkøb Mindre restaffald Følelsen af at gøre noget godt Mindre spild af mad For mange spande både ude og inde Manglende information Rengøring af havespand Genbrugsspand for hurtigt fyldt 14-dags tømning OK Vask af havespand jævnligt Nanobehandling af bund af havespand Mindre dagrenovation Rengøring af ting der skal i genbrugsspand Ventil i beholderen til metal/glas/plast og havespand til udluftning RØD BLÅ Godt for miljøet Større opmærksomhed på sortering Bedre til at bruge madrester/tøm køleskabet Miljøgevinsten Nemt og hygiejnisk med plastikpose Ingen ekstra spand Papirposer for små gerne længere og gerne flere Ulækre spande uden for Ormene sulter i kompostspanden Der løber vand i skraldespanden, når det regner Falsk bund i havespand der kan tages op og vaskes Større/flere poser 2 spande, eller ugetømning Ting til genbrug på genbrugspladsen Mere information om sortering for miljøets skyld Haveaffald bør blive i haven ved kompostering AFFALD 28

29 Affaldsanalyse af restaffald I marts 2015 er der lavet en affaldsanalyse af dagrenovation fra Tjæreborg, inden vi startede med indsamling af bioaffald i Tjæreborg, og resultatet ses i nedenstående skema. Baseline (Tjæreborg) Marts 2015 % Madaffald 45 Restaffald 28 Farligt affald 1 Metal, glas og plast 15 Papir og pap 9 Haveaffald 2 Og konklusioner fra denne affaldsanalyse er: Gennemsnitligt 11 kg dagrenovation om ugen per husstand. 45% af dagrenovation er madspild og madaffald (5kg/husstand). Bioaffald udgør ca. 50% af madspild og madaffald jf. bilag 6. Ved centralkompostering af alt madaffald samt vådt køkkenrullepapir er der potentiale for reduktion af restaffald på næsten 1,4 ton (bioaffald: 1 ton, papir: 375kg) Separat indsamling af plastfolier og plastemballage vil potentielt reducere dagrenovation med 1,3 ton Separat indsamling af glas og metal vil potentielt reducere dagrenovation med 680 kg. Korrekt separation af genanvendeligt papir og pap giver en potentiel reduktion på 1 ton. Potentiale for reduktion på 8,9 ton affald. Lidt over 8 kg pr. husstand. Under forsøget blev der lavet endnu en affaldsanalyse, og denne gang var det fra gul og grøn område i Tjæreborg. Formålet med undersøgelsen var at bestemme mængde og sammensætning af restaffald fra grøn og gul område i Tjæreborg. I område grøn blev der indsamlet kg, og dette giver en gennemsnitlig mængde på ca. 10,0 kg pr husstand pr. uge. I område gul blev der indsamlet kg. Dette giver en gennemsnitlig mængde på ca. 11,7 kg pr husstand i pr. uge. I 2015 blev der indsamlet en mængde på ca. 12,6 kg pr husstand pr. uge. Ud over det i grønt område identificerede erhverv- og institutionsaffald, kan der i begge stikprøver være forekommet yderligere erhverv og/eller institution/skole affald. Ved sorteringen blev identificeret flere fraktioner, som ikke havde karakter af husholdningsaffald, f.eks. pizzabakker fra erhverv, bleer fra institutioner og plastemballage fra f.eks. byggeri. AFFALD 29

30 RESTaffald 40% BIOaffald 41% Farligt affald 2% Metal, glas og plast 7% Haveaffald 1% Papir/pap 9% Særligt i gult område er der fundet meget erhvervslignende affald, som ikke i alle tilfælde er udsorteret som erhvervsaffald. Forekomsten af erhvervslignende affald i stikprøverne kan påvirke resultatet af affaldsanalysen. Det betyder, at der er mere bioaffald, der kan sorteres ud af restaffald, og dermed afleveres i biobeholderen, og som bagefter kan udnyttes til biogas eller jordforbedringsmiddel. RESTaffald 44% BIOaffald 34% Haveaffald 1% Farligt affald 3% Metal, glas og plast 9% Papir/pap 9% Som det fremgår af nedenstående tabel, er der fortsat genanvendeligt affald, der kan udsorteres fra restaffaldsbeholderen og afleveres i beholderen til papir/pap eller i beholderen til hård plast, glas og metal. AFFALD 30

31 Analyse af affaldet i RESTaffaldsbeholderen Område GUL Område GRØN RESTaffald, gennemsnitlig mængder pr. husstand pr. uge 11,7 kg 10,0 kg Genbrugeligt affald, der kan flyttes fra RESTaffaldsbeholderen til - Papirbeholderen 9 % 1,1 kg 9 % 0,9 kg - Genbrugsbeholderen 9 % 1,1 kg 7 % 0,7 kg Der blev kigget nærmere på, hvilke affaldstyper der afleveres som restaffald, og som egentlig er genanvendeligt affald. Papir og pap Størstedelen af det papir og pap, der ses i restaffaldsbeholderen, var reklamer og husholdningskarton. Ved husholdningskarton forstås for eksempel toiletruller, tandpastapakker og emballage fra morgenmadsprodukter. Alt dette er der stor genanvendelsesværdi i. I område gul og grøn var mængden af papir/pap i restaffald stor i forhold til tilsvarende undersøgelser for husstande, der har sin egen beholder til papir. En papirbeholder ved den enkelte husstand gør det lettere for husstanden at sortere sit papir/pap fra til genbrug. Denne løsning er ved alle husstande i Esbjerg Kommune. Hård plast, glas og metal Størstedelen af det hårde plast, glas og metal, der afleveres i restaffaldsbeholderen, var emballage fra kødvarer (specielt den sorte kødbakke), den hårde pålægsemballage, konservesglas, dåser uden pant og konservesdåser. Alt dette hører hjemme i genbrugsbeholderen. Denne løsning er ved alle husstande i Esbjerg Kommune. Undersøgelsen viser tydeligt, at der fortsat er stor mulighed for at aflevere større mængder tørre genanvendelige materialer til genanvendelse. Det er aviser, reklamer, pap og karton, konservesglas og hård plast. AFFALD 31

32 1,1 kg papir og pap lyder ikke af særlig meget, men på billedet kan det ses, hvad det fylder. Så meget fylder 1,1 kg hård plast, glas og metal. Bioaffald I område grøn er der stadig 41 % bioaffald pr. husstand i restaffaldsbeholderen. I område gul er der 34 % bioaffald pr. husstand i restaffaldsbeholderen. Affaldsanalysen, vi lavede inden forsøgets start, viste 45 % bioaffald pr. husstand i restaffaldsbeholderen. Der er relativt meget skrivepapir i papiraffaldet i restaffald fra såvel grønt som gult område. I plastfolien blev fundet en relativt stor mængde af folier til byggematerialer (anden folie). ECOnet vurderede (når der ses bort fra muligt erhvervsaffald), at potentialet for yderligere indsamling af de tørre, genanvendelige materialer primært skal findes i aviser og reklamer, salgsemballage i pap og karton, konservesglas og plast. Der findes desuden en del genanvendelige materialer fra erhverv/institutioner herunder skrivepapir og plastemballager til f.eks. byggematerialer i det undersøgte affald. I bilag 6 ses analyse af restaffald i Esbjerg, foretaget i oktober 2015, og i bilag 7 ses baselineanalyse af restaffald i Esbjerg foretaget i marts AFFALD 32

33 Analyse af bioaffaldet Bioaffaldet blev indvejet på KomTek i løbet af februar måned fra Esbjerg Kommune, mens forbehandling og udtag af prøvemateriale blev gennemført den 26. februar. Formålet var at afdække, om biopulpen kan leve om til slambekendtgørelsens krav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, samt analysere indholdet af væsken for PCB og fysiske urenheder. Der blev leveret kildesorteret organisk dagrenovation fra 2 indsamlingsområder i Esbjerg Kommune. I det ene område blev den organiske fraktion indsamlet i papirposer, hvor der blev leveret ca. 8,68 ton, mens det i det andet område blev indsamlet i grønne plastposer, hvor der blev leveret ca. 3,1 ton. Kildesorteret organisk dagrenovation, som tilføres biogasanlæg og/eller komposteringsanlæg er omfattet af Bekendtgørelsen BEK nr af 13/12/2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (hidtil kaldet Slambekendtgørelsen). Slambekendtgørelsen kræver, at der skal foretages analyser på prøver, der er udtaget af det organiske affald, inden det tilføres biogasanlæg eller komposteringsanlæg. Det er biopulpen, som der stilles krav til, inden tilførsel til biogasanlæg (dog med undtagelse af anlæg, hvor der ikke blandes gylle i det forbehandlede produkt her er det slutproduktet der analyseres på). Forbehandlingsanlægget kan ligge ved biogasanlægget og være direkte tilkoblet biogasreaktoren. Alternativt kan forbehandling være adskilt fra biogasanlægget og evt. foregå et helt andet sted, hvorefter den forbehandlede biopulp tilføres biogasanlægget. Sammensætning af biopulp Der blev udtaget test af biopulpen efter pulpning og frasortering af rejekt. Biopulpen blev testet i henhold til den gældende slambekendtgørelse. Biopulpen fra både plastposerne og papirposerne overholdt slambekendtgørelsens grænseværdier. Prøverne viste, at der ikke var stor forskel på sammensætningen af biopulpen uanset om der anvendes plastposer eller papirposer, og at der ikke kunne konstateres PCB i prøverne. Efter pulpning af bioaffaldet er der foretaget en test for at se, hvor store mængder af fysiske urenheder, der var i pulpen, og resultatet ses herunder. Papirsposer: Fysiske urenheder i biopulpen (ETV test), målt i vægtprocent, udgjorde Plast = 0,0084 g = 0,006% urenheder Øvrige = 0,0100 g = 0,007% urenheder Total = 0,0184 g = 0,013% urenheder Plastposer: Fysiske urenheder i biopulpen (ETV test), målt i vægtprocent, udgjorde Plast = 0,0085 g = 0,006% urenheder Øvrige = 0,0143 g = 0,011% urenheder Total = 0,0228 g = 0,017% urenheder AFFALD 33

34 Fysiske urenhederne defineres som de partikler, som ikke er bioaffald eller naturligt forekommende materialer, såsom plast, sten og æggeskaller, og som tilbageholdes på en sigte. Urenheder omfatter: Plastmaterialer, gummi og silikone Metaller, glas og keramik Tekstiler og læder I bilag 8 ses en sammenfatning af resultater fra analyse af biopulpen. AFFALD 34

35 Nudging i område grøn I område grøn i projekt Tjæreborg tilsigtedes det at opnå en højere grad af sortering og opnå en højere genanvendelsesprocent ved hjælp af nudging. Over hele året har der været gennemført flere nudges, som beskrevet herunder. Der blev arbejdet før og under projektperioden løbende med udvikling af nudges. Det betød, at planen for nudge-tiltag i område grøn blev revideret flere gange. Hvad er et nudge? Et nudge kan beskrives som et tiltag eller en intervention, der ikke burde betyde noget i princippet men gør det i praksis i den teoretiske, generelle sammenhæng. Gennemførte nudges for område GRØN i forsøgsperioden Besøg på Esbjerg Affaldshåndtering og forbrændingsanlægget, Energnist Besøget var for at udbrede kendskabet til interesserede i område grøn, om hvad der sker med bioaffald på vejen fra dit køkkenbord til det ender på marken som jordforbedringsmiddel. Der blev set på processen fra bord til jord og hvordan bioaffald behandles, inden det ender som jordforbedringsmiddel med efterfølgende dialog. Til afslutning blev forbrændingsanlægget, Energnist besøgt. Rundgang i område grøn. Affaldskontorets medarbejdere tilbød at besøge de enkelte borgere og husstande i område grøn for at hjælpe med affaldssorteringen på to bestemte dage. Fokus var her på at få oplysninger om barrierer for adfærd i forhold til folks langsigtede hensigter med henblik på udvikling af et nyt nudgetiltag, for eksempel en praktisk løsning. Desuden også for at få indtryk af, om genbrugsbeholderne var overfyldte eller tømmes tilpas ofte. Dette tredje nudge i område grøn foregik den 22. og 23. februar 2016 og her fik borgerne lejlighed til at stille spørgsmål og give deres mening til kende. De havde på forhånd fået at vide, at der var rundgang i område grøn, og at de skulle sætte et flag op i forhaven, hvis de ønskede, at vi ringede på deres dør. Gadekonkurrence i område grøn. Konkurrencen gik ud på at finde den gade i området, der lykkedes med at sortere mest genanvendeligt affald fra i husstandene og herved opnåede størst reduktion, relativt, i mængden af restaffald i forhold til startværdien (baseline). Der blev konkurreret i maj måned. For at aflevere mindst restaffald skal man sortere mest muligt af genanvendelige fraktioner fra, herunder bioaffald eller producerer mindre. I bilag 9 ses en detaljeret beskrivelse af hele projektet vedrørende nudges i område grøn. Konklusioner fra område GRØN Der har ikke været den store interesse fra borgerne. Der er nogle få, som var passionerede, men det har projektet nok ikke ændret på. En anden gang vil det være bedre at have professionel hjælp i baghånden ift. at støtte op om nudge og kommunikation. AFFALD 35

36 Det er entusiasterne, der mødte op til arrangementerne, og dem behøver vi nok ikke nudge de sorterer i forvejen. I bilag 10 kan den samlede evaluering af nudges i område grøn ses. Vindere af gadekonkurrencen. AFFALD 36

37 Forsøg med maddiker I forbindelse med kortlægning af årsagerne til forekomsten af uvelkomne af maddiker og eventuelt andre insekter i affaldsbeholderne med bioaffald, blev der i august 2016 gennemført et forsøg, der tog udgangspunkt i optimale forhold for maddiker. Baggrunden for projektet var rapporteringen af maddiker i enkelte biobeholdere under Projekt Tjæreborg. I forbindelse med borgernes henvendelser og inspektion af beholderne, tegnede der sig ikke noget mønster af forekomsten af maddiker og et forsøg blev derfor gennemført. Forsøgets opbygning Formålet med forsøget var både at teste papir/plastikposer og de biobeholdere, der blev brugt i Projekt Tjæreborg. De fem forskellige beholdere blev testet med både papir- og plastikpose, hvilket gav 10 forskellige forsøgsspande. Resultater fra forsøget Beholderne stod samme sted og uden påvirkning i 14 dage. Eneste påvirkning af beholderne var ved inspektion, hvor lågen blev løftet et par gange. Det vurderes ikke at have den store effekt på forsøget. I løbet af de 14 dage blev beholderne inspiceret 8 gange: dag 5-9 og Det vurderes at de fem dage, der gik fra forsøgets start til første inspektion ikke giver anledning til mistet data, da de første maddiker først blev registreret på dag 7. Generelt lugtede papirposerne mere en plastikposerne, men enkelte af beholderne med plastikposer lugtede i samme omfang som nogle af beholderne med papirposerne. Der er her specielt tale om de beholdere med plastikposer, hvor væsken havde lækket fra posen. Det er konstateret, at papirposerne får maddiker tidligere end plastikposerne. Resultatet ser således ud udelukkende fordi der i én af beholderne med plastikposer slet ikke blev registeret maddiker og en anden beholder med plastikposer fik først maddiker på dag 14. Desuden fik beholderne med plastikposer generelt maddiker senere end dem med papirposer. Det blev bevist, at papirposerne giver anledning til mere væske i bunden. Dette skal ses i lyset af, at flere af plastikposerne rent faktisk lækkede væske, hvilket ikke var meningen og heller ej normalt. Det frosne kød indkøbt til forsøget blev lagt i poserne, men de hårde kanter på kødet mod beholderens bund kan i nogle tilfælde have lavet et hul i posen. Dette er selvfølgelig ikke en normal situation, da man oftest smider ikke-frossen mad ud. Anbefalinger fra forsøget Plastikposer mindsker risikoen for maddiker Gør beholderen så tæt som muligt, så muligheden for at fluen kan lægge æg reduceres Sørg for at posen er tæt, så den ikke lækker væske Hold øje med om der kommer klaser af æg i spandens krans Smør eventuelt beholderens krans med flue-resistent middel I bilag 11 ses den samlede rapport fra forsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg AFFALD 37

38 Flyblock I forsøgsperioden har der været anvendt, i et forsøg på at imødekomme klager over lugt og maddiker/fluer, uddelt en duftblok til biobeholderen (Flyblock), som er et flue-resistent middel. Gennem forsøget kan der ikke ses en effekt af blokken. Flyblock er endt i en uheldig situation, hvor en af kunderne har haft besøg af Miljøstyrelsens kemikalieinspektion, og har efterfølgende blacklistet antifluemiddel produktet, da det ikke er et godkendt produkt jævnfør kemikalieinspektionens liste over godkendte produkter. Flyblock er ikke selv blevet kontaktet af Miljøstyrelsens kemikalieinspektion, med henblik på at ændre praksis eller få produktet registreret. Flyblock har været solgt på det danske marked de sidste 11 år. I denne periode har de af Miljøstyrelsen ikke fået besked på at tage produktet af markedet. Der er i løbet af de sidste år kommet nye EU regler som gør, at alle produkter skal registers. Denne proces er sat i gang og når Miljøstyrelsen har set nærmere på det, vil der komme en afgørelse i forhold til videresalg af produktet i Danmark. AFFALD 38

39 Renovatørens udtalelse i forbindelse med projektet Renovatøren for Esbjerg Kommune er Marius Pedersen A/S, og de har under hele projektet været en vigtig medspiller for den samlede succes for projektet. På den baggrund blev der inden projektets start holdt møde med renovatøren og chaufførerne, som skulle varetage opgaven. Undervejs blev der afholdt et møde med gensidig orientering, og til sidst et afsluttede møde, hvor erfaringerne fra projektet med drøftet. Chaufførerne, der indsamlede bioaffald og restaffald i projekt Tjæreborg, var meget erfarne i forhold til indsamling af affald, og herunder ses deres bemærkninger: Plastfolier opleves ofte i bioaffaldet, også i områderne med papirposerne. Papirposerne klæber til siden af beholderne, da de er fugtige/gennemblødte. Det betyder, at beholderne skal bankes mere ved tømning. Der opleves en større mængde perkolat fra bioaffald indsamlet i papirposer fremfor bioaffald indsamlet i plastposer. Restaffaldet sidder oftere fast i den 2-delte beholder, og det betyder, at beholderne skal bankes mere ved tømning. De 2-delte beholdere giver anledning til fejlsortering fra borgerne. De 2-delte beholdere skal tømmes meget nøjagtigt med 2-kammer bilen, hvis der skal undgås skader på beholderne og fejlsortering af affaldet. Der kan tømmes flere separate beholdere ad gangen, hvilket giver et bedre flow i arbejdsgangen for renovationsmedarbejderen. Når det er frostvejr fryser papirposes fast i beholderen. Det opleves færre lugtgener fra plastposen fremfor papirposen. Umiddelbart opleves ikke de store udfordringer i forbindelse med tømningsfrekvens på 14 dage fremfor ugetømning. Dog var der enkelte beholdere, der var overfyldt undervejs i forsøget. Renovatøren for Esbjerg Kommune Marius Pedersen A/S anbefaler indsamling af bioaffald i separate beholdere, hvor affaldet indsamles i plastposer. AFFALD 39

40 Administrative ændringer Før forsøget havde borgerne én beholder til dagrenovation, der blev tømt hver uge. Efter forsøgets start skulle borgerne udsortere bioaffald, men nu med 14- dags tømning (undtagen område grøn) og med udgangspunkt i samme størrelse beholder, som da de fik tømt hver uge. For at undgå problemer mht. kapaciteten, fik borgerne mulighed for at skifte til en større beholder uden beregning, og derudover fik borgerne i område blå og område rød mulighed for at skifte deres 2-delte beholder ud med en separat biobeholder og en 240 L restbeholder. Det gjorde, at borgerne fik en højere kapacitet, hvilket var nødvendigt for en række borgere, f.eks. familier med blebørn eller mange personer i husstanden. I forsøgsperioden blev der ikke foretaget ændring af renovationsgebyret ved den enkelte husstand, da det var en midlertidig forsøgsordning, og det blev vurderet, at affaldets sammensætning for de enkelte husstande ikke ændrer sig i forsøgsperioden. Forsøget gik også ud på, at den enkelte husstand skulle om rokerer på sin måde at aflevere sit husholdningsaffald i de beholdere, der er stillet til rådighed. Det er svært at differentiere gebyret i så kort en forsøgsperiode, og der er skønnet, at en fastfrysning af affaldsgebyret baseret på affaldets sammensætning er den bedst praktiske løsning, som er anvendelig i forsøgsperioden. Lovhjemmel I forbindelse med forsøget har Esbjerg Kommune rettet henvendelse til Energistyrelsen vedrørende et hjemmelsspørgsmål. Det følger af affaldsbekendtgørelsens 39, at når en kommunal ordning er fastlagt i regulativet for husholdningsaffald, jf. 24, stk. 1, og regulativet er trådt i kraft, er borgere og grundejere forpligtet til at benytte ordningen, som foreskrevet. Når kommunalbestyrelsen giver en konkret anvisning, jf. 24, stk. 6, er borgere og grundejere forpligtet til at følge anvisningen. Energistyrelsen har udtalt, at forsøgsordninger ikke behøver at fremgå af kommunens affaldsregulativ, hvis kommunen klart og tydeligt på kommunens hjemmeside oplyser om forsøgsordningens indhold og udtrækning i tid og sted i god tid før dennes indførelse. Det er en forudsætning herfor, at der reelt er tale om en forsøgsordning, som inden for en begrænset periode har til formål at skabe ny viden eller erfaring om en påtænkt ordning med henblik på en vurdering af ordningens hensigtsmæssighed. Så snart forsøgsordningen ikke længere tjener et formål med skabelse af viden eller erfaring indenfor en afgrænset tidsperiode, skal kommunen beslutte enten at lukke den ned eller indføre den i sit affaldsregulativ. Det følger af miljøbeskyttelseslovens 48, stk. 3, at der skal fastsættes særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens 54, at kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostningerne ved den enkelte indsamlings- og anvisningsordning efter opdelingen i det kommunale budget- og regnskabssystem, således at den samlede gebyrindtægt for hver ordning alene skal dække kommunens omkostninger til ordningen, jf. lovens 48, stk. 3. AFFALD 40

41 Gebyrer kan opkræves for, at kommunalbestyrelsen stiller ordninger til rådighed for virksomheder og borgere. Det er altså ikke i strid med 48 at opkræve gebyrer for, at en ordning stilles til rådighed i stedet for at opkræve gebyrer for den faktiske benyttelse af en ordning. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af affaldsgebyrer er underlagt princippet om hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at kommunen kan få dækket sine omkostninger gennem opkrævning af gebyrer, men ikke må optjene et overskud. Opkrævning af gebyrer hos husholdninger er reguleret i affaldsbekendtgørelsens 55. Det fremgår af 55, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr for indsamlingsordninger for dagrenovation hos alle husholdninger i kommunen, som er omfattet af ordningen. Gebyret skal indeholde omkostninger til administration af ordningen. For indsamlingsordninger i form af henteordninger skal gebyret fastsættes på baggrund af den service, der med ordningen stilles til rådighed for husholdningen, defineret ved enten vægten af det affald, der hentes, beholdervolumen eller tømningsfrekvens eller en kombination af disse kriterier, jf. dog stk. 2. Der kan suppleres med yderligere kriterier, der afspejler den enkelte husholdnings belastning af ordningen. Det følger heraf, at gebyret for indsamling af dagrenovation skal baseres på den service, der stilles til rådighed, og skal afspejle den enkelte husholdnings belastning ud fra enten vægt, beholdervolumen eller tømningsfrekvens. Det er ikke et krav, at beregningen af gebyret skal målrettes den enkelte, men kun, at det skal ramme ensartede grupper af brugere ens. Da opkrævningen overholder disse betingelser, er den hjemlet i affaldsbekendtgørelsen. AFFALD 41

42 Informationsstrategi Der har været gjort en del ud af at informere borgerne, inden forsøget blev sat i gang tilbage i august/september Der blev udsendt en informationsfolder til alle husstande. I august 2015 blev ordningen sat i gang med uddeling af en indendørs køkkenspand, plastposer og papirposer til indendørs opsamling af madaffaldet, samt et brev om ordningen. Vedlagt var også en køleskabsmagnet med kort sorteringsvejledning samt en bioguide for sortering med mere udførlig information, som også kan findes på kommunens hjemmeside. Samtidigt blev der afholdt opstartsmåde i Multihallen i Tjæreborg, hvor borgerne havde mulighed for at spørge ind til projektet. Der mødte cirka 200 borgere op til disse 4 opstartsmøder. Ud over information om tømmedage på hjemmesiden blev der også gjort opmærksom på, at man kan tilmelde sig en SMS-service. I løbet af hele forsøget blev der udsendt statusbreve til de forskellige område, som gjorde opmærksom på status i forsøget og hvilke udfordringer, der blev mødt undervejs. Kommunikationsindsats er evalueret i spørgeskemaundersøgelserne, hvor de fleste har svaret, at kommunikationen har været god og forståelig. AFFALD 42