Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i Børnehaveklassen. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i Børnehaveklassen Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for undervisningen planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i undervisningen. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for Børnehaveklassen Bekendtgørelse af lov om folkeskolen af 21. juli 2000, som ændret ved lov nr. 300 af 30. april Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Stk. 2: Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen. Ikrafttrædelse: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august

4 3

5 4

6 5

7 Sprog og udtryksformer Sprog og udtryksformer Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Undervisningen skal indeholde fortælling og oplæsning, som stimulerer børnenes lyst til at lytte opmærksomt. Indholdet skal omfatte både fakta og fiktion og udvikle børnenes ordforråd og begrebsverden samt appellere til deres fantasi og lyst til at beskæftige sig med bøger og andre skriftlige medier. Der lægges vægt på, at børnene selv får mulighed for at fortælle, fabulere og genfortælle med anvendelse af forskellige udtryksformer. Fortsættes side 7! Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige Barnets kendskab til sprogets rytmer og fonemer Barnets færdighed i at genkende sproglige vendinger Barnets ordforråd herunder begreber og overbegreber Barnets færdighed i at efterligne andre stemmer Barnets færdighed i at kunne genfortælle herunder at kunne skabe sammenhæng i fortællingen Barnets evne til at bruge fantasien i historiefortælling Rim lytte til rim, kunne huske rim, kunne lave rim Sange lære teksten udenad, forstå tekstens indhold samt rytmen Dialog fælles på klassen, pararbejde, fremlægge for klassen Efterligne andre stemmer i små skuespil Digte fantasifulde historier Genfortælle fælles historie Gåder og vitser, der kan inspirere til gengivelse Båndoptagelser Kunne gennemføre fælles rimlege Portefolio Elev-logbog Klasselogbog Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle Barnets færdighed i at kunne sige noget sammenhængende 6

8 Sprog og udtryksformer Sprog og udtryksformer Fortsat fra side 6! Gennem klassesamtaler og dialog øver børnene forskellige former for tale- og lytteroller, herunder at føre ordet og at lytte opmærksomt til andre. Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle Barnets færdighed i at kunne sige noget sammenhængende Barnets færdighed i at kunne vente på tur Barnets færdighed i formidling Barnets færdighed i genfortælling Barnets evne til at fremføre personlig stillingtagen med begrundelse Fortsættes side 8! Give respons til kammerat i større eller mindre gruppe Bruge læsefidusen el. lign. Opstille og fortælle regler for klassen Lave boganmeldelser Øvelser i at skelne mellem væsentlige og uvæsentlige begivenheder ugens begivenhed Båndoptagelser Skriftlige arbejder Undervisningen skal omfatte aktiviteter og lege med lyde, rim, rytmer og grafiske symboler, herunder bogstaver og tal. Børnene Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal Barnets færdighed i at illustrere en historie Barnets færdigheder i at danne sætninger Barnets færdighed i at fortælle en handling til kammeraterne 7

9 Sprog og udtryksformer Sprog og udtryksformer Fortsat fra side 7! Undervisningen skal omfatte aktiviteter og lege med lyde, rim, rytmer og grafiske symboler, herunder bogstaver og tal. Børnene skal gøre erfaringer med at meddele sig gennem tegning og skrift, herunder såvel almindelige som selvopfundne tegn, bogstav- og skriftformer. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver Barnets færdighed i at illustrere en historie Barnets færdigheder i at danne sætninger Barnets færdighed i at fortælle en handling til kammeraterne Barnets kendskab til bogstaver og tal Barnets kendskab til forlyd og udlyd samt lydering Oplæsning Arbejde med symbolkort Legeskrivning Hoppe bogstaver, find ting med specielt bogstav, bogstav / ordjagt Træne genkendelsen af tal og bogstaver ved brug af pc er Lege med stavelser til sammensatte ord Dokumentation Historieillustrationer Båndoptagelser Test i tal og bogstaver lytte, tale, skrive It-programmer med indbygget resultatopsamling 8

10 9

11 Natur og naturfaglige fænomener Natur og naturfaglige fænomener Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: I undervisningen sættes der fokus på undersøgende, eksperimenterende og legende aktiviteter. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så børnene får mulighed for at udbygge deres naturfaglige forståelse, herunder begreber som tid og rum, årets og døgnets gang samt vejret. Fortsættes side 11! Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder være i stand til at reflektere over, stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser Barnets nysgerrighed over for naturfaglige fænomener primært tidsfænomener som døgnrytme og årets gang Barnets færdighed i logisk tænkning over naturfaglige fænomener herunder sammenhænge Kalenderen med fokus på ugedage og måneder samt årstiderne Opdagelsesture med fokus på årstiderne og døgnet. Udforme temperaturstatistik med fokus på vejret samt tal Gennemgå dagsprogram med fokus på tid Skemamateriale, der udtrykker rytmen i døgn, uge og årstid Indsamle naturmateriale lave udstillinger 10

12 Natur og naturfaglige fænomener Natur og naturfaglige fænomener Fortsat fra side 10! Undervisningen skal lægge vægt på at udvikle børnenes interesse, nysgerrighed og respekt for naturen. Som en del af undervisningen skal børnene lære, hvordan man færdes i naturen, bruger den hensynsfuldt og undgår at gøre skade på flora og fauna, samt hvordan de selv kan bidrage til forbedring af miljøet. Fortsættes side 12! Tage hensyn til og vise respekt for naturen Barnets kendskab til naturen som en levende organisme Barnets kendskab til eget ansvar for at passe på naturen Eksperimenteren med Ild, vand, luft og jord med fokus på at pirre fantasi og nysgerrighed Udarbejde regler for klassens færden i naturen Lave projekt med sortering af klassens eget affald Arbejde med sammenhæng i naturen med fokus på at udvikle sanserne Illustrere eksperimenter lave kurver og statistik Følge op på klassens affaldssorteringssystem Undervisningen skal give børnene erfaring med at beskrive ting og oplevelser ved hjælp af tal gennem konkrete oplevelser, herun- Have kendskab til tal og tælleremser Barnets talkendskab herunder tallenes værdi Udnyttelse af tal i praksis 11

13 Natur og naturfaglige fænomener Natur og naturfaglige fænomener Fortsat fra side 11! Undervisningen skal give børnene erfaring med at beskrive ting og oplevelser ved hjælp af tal gennem konkrete oplevelser, herunder boldspil, terning- og brætspil samt konkrete tælle- og sorteringsopgaver. Fortsættes side 13! Have kendskab til tal og tælleremser Barnets talkendskab herunder tallenes værdi Udnyttelse af tal i praksis Samling og sortering af naturmaterialer Lave butik med fokus på hele kroner Terning- og brætspil med fokus på at tallenes værdi Sange og remser med fokus på tal Skærpe opmærksomheden på tal i omgivelserne butiksregnskab Udstilling af naturmateriale med fokus på talbegrebet Udarbejde diagrammer Undervisningen sigter mod, at børnenes sprog udvikles, så de kan beskrive, navngive og dis- Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt Barnets kendskab til kategorisering efter forskellige præmisser Barnets kendskab til farver, former, vægt og mønstre 12

14 Natur og naturfaglige fænomener Natur og naturfaglige fænomener Fortsat fra side 12! Undervisningen sigter mod, at børnenes sprog udvikles, så de kan beskrive, navngive og diskutere naturfaglige iagttagelser, genstande og fænomener. De skal udvikle begyndende kendskab til det matematisk-naturfaglige områdes særlige sprog, som giver mulighed for forskellige grader af præcision, herunder kategorierne størrelse, form, antal og vægt. Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt Barnets kendskab til kategorisering efter forskellige præmisser Barnets kendskab til farver, former, vægt og mønstre Barnets færdighed i at benytte matematisk begreber som f. eks. større end og mindre end Barnets kendskab til krop, kost og sundhed Spil med Logiske blokke Findeøvelser med henblik på de samme figurer Måle med forskellige materialer Veje med forskellige materialer Sammenligne tings vægt, rumfang og form Det kvalificerede gæt som fundament for afprøvning vægt, mål Måling af puls Fokus på madkassens indhold Lave sund mad Udarbejde plancher hvor begreber som mål, vægt, rumfang, form og farve tydeliggøres Optælling og kategorisering af sundt og usundt 13

15 Det praktisk musiske Det praktisk musiske Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Undervisningen skal tilrettelægges, så børnene får mulighed for med alle sanser at erfare, at viden, indtryk og oplevelser kan erhverves fra forskellige udtryksformer og medier, herunder billeder, musik, sange, film, fortællinger og dramatiske optrin. Børnene skal selv gøre erfaringer og eksperimentere med at anvende disse udtryksformer både i voksenstyrede sammenhænge og i frie aktiviteter på eget initiativ. Fortsættes side 15! Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder Barnets færdighed i at bruge sanseindtryk i forskellige udtryksformer Barnets færdighed i at skelne mellem forskellige former for musik Barnets færdighed i at kunne identificere sig med en rolle Fotografering med fokus på formidling og fastholdelse af indtryk Udarbejde mindre musikstykker i forskellige musikgenrer Optræde med små eventyr Fotos digitalbearbejdning Udstilling Video Skuespil / koncert 14

16 Det praktisk musiske Det praktisk musiske Fortsat fra side 14! Igennem skabende aktiviteter skal børnene opnå kendskab til og fortrolighed med brugen af forskellige redskaber, instrumenter, materialer, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til det praktisk musiske område, herunder brug af it og medier. Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker Barnets færdigheder i at kunne benytte forskellige redskaber, materialer og teknikker Sammenspil med fokus på at lave / lære rytme og håndtering af forskellige instrumenttyper Bruge it til at opbygge egne historier i lyd og billeder Video- og båndoptagelser Multimedieproduktion 15

17 Bevægelse og motorik Bevægelse og motorik Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Gennem forskellige former for leg og aktiviteter skal undervisningen sikre, at børnene bruger kroppen varieret, og samtidig motivere dem til fysisk aktivitet, herunder stimulere deres glæde ved at bevæge sig og vise udholdenhed. Gennem idrætsaktiviteter, bevægelseslege og arbejde skal børnene opøve elementære grovmotoriske færdigheder og grundlæggende bevægelsesmønstre og blive fortrolige med anvendelsen af forskellige former for redskaber og værktøj. Fortsættes side 17! Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed Barnets færdighed i krydsbevægelser Barnets færdighed i at gribe og kaste samt i at holde balancen Barnets rum- og retningssans Barnets kropsbevidsthed og kropskendskab Barnets færdighed i at overføre en musisk rytme til en kropsrytme Barnets færdighed i at følge og være aktive i sanglege Barnets evne til udholdenhed Hulahop-testen Boldspil Motorikbaner Bevægelse til musik Efterligne figurer Nedskrive iagttagelser i henhold til tests Video 16

18 Bevægelse og motorik Bevægelse og motorik Fortsat fra side 16! Undervisningen skal støtte børnene i at videreudvikle deres finmotoriske bevægelser. Igennem aktiviteter som at klippe, tegne, male og anvende it, udvikler de deres finmotoriske færdigheder og øver øje-hånd koordination. Fortsættes side 18! Beherske finmotoriske bevægelser Barnets færdighed i at klippe Barnets færdighed i at holde på et skriveredskab Barnets færdighed i øje / håndkoordination Skrive / maleaktiviteter Klippeaktiviteter, hvor der skal klippes efter streg Fingerlege med fokus på smidighed og øje / håndkoordination Tegne på computer brug af mus og tastatur Skrivedans Resultater af ovenstående aktiviteter nedskrives Undervisningen skal inddrage skolens legeområder såvel ude som inde på en sådan måde, at Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger Barnets kendskab til at finde vej på skolen 17

19 Bevægelse og motorik Bevægelse og motorik Fortsat fra side 17! Undervisningen skal inddrage skolens legeområder såvel ude som inde på en sådan måde, at børnene bliver fortrolige med og kan udnytte dem. Børnene skal lære at orientere sig sikkert i deres lokalområde både i forhold til at begå sig i trafikken og til at kunne anvende lokalområdets tilbud. Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger Barnets kendskab til at finde vej på skolen Barnets lyst og evne til at udnytte skolens udendørs muligheder Barnets færdighed i at skærpe høre- og synssans i trafikken samt evne til afstandsvurdering Orienteringsløb på skolen Opstille trafikregler, der løbende afprøves i praksis Cykeltræning i skolegården Elevudlån af udendørs legeredskaber Resultater af ovenstående aktiviteter nedskrives Video 18

20 19

21 20

22 Sociale færdigheder Sociale færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Igennem undervisning og leg skal børnene opleve betydningen af at have venner, og de skal være bekendt med deres eget ansvar i forhold til at udvikle og vedligeholde gode relationer til både børn og voksne. Fortsættes side 22! Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne Barnets evne til at etablere venskaber Barnets evne til at vedligeholde venskaber Barnets tolerance i relation til børn med andre normer og værdier Barnets evne til at sige til og fra Skiftende makkerpar i leg og faglige sammenhænge Arbejde med social træning for at børnene kan opleve hinandens forskellighed som en styrke Indgå legeaftaler i såvel skole som SFO Udarbejde Sociogram med fokus på sammensætning af gruppen Elevsamtalen med fokus på venskaber Vokseniagttagelser af den børnedefinerede leg 21

23 Sociale færdigheder Sociale færdigheder Fortsat fra side 21! Undervisningen skal tilrettelægges, så børnene inddrages i aftaler om, hvilke regler og normer, der skal gælde i klassen, og hvordan reglerne overholdes. De skal opleve, at de har indflydelse på og kan påvirke klassens aftaler. Fortsættes side 23! Medvirke til at opbygge klassens normer og regler. Barnets bevidsthed om, hvad normer og regler er Barnets færdighed i at følge klassens normer og regler Barnets evne til at kunne byde ind med forslag til regler Benytte lyssignal eller andre visuelle redskaber til at tydeliggøre, hvilke regler, der gælder på et givent tidspunkt Samtaler med fokus på fællesskab Lave aftaler med udgangspunkt i børnenes egne erfaringer Iagttagelser Undervisningen tilrettelægges, så børnene lærer at påtage sig Tage del i ansvaret over for fællesskabet Barnets færdighed i at overholde aftaler 22

24 Sociale færdigheder Sociale færdigheder Fortsat fra side 22! Undervisningen tilrettelægges, så børnene lærer at påtage sig opgaver, som ligger ud over deres personlige interesser, herunder at overholde aftaler om orden, oprydning og arbejdsro. Tage del i ansvaret over for fællesskabet Barnets færdighed i at overholde aftaler Barnets færdighed i at huske aftaler Barnets færdighed i at blive inddraget i planlægning af aktiviteter Selvstyrende værkstedsaktiviteter Faste dukseopgaver Fortsættes side 24! Evaluering af legeaktiviteter sammen med børnene Nedskrivning (tegning) af indgåede aftaler Aktiviteterne i børnehaveklassen skal styrke og videreudvikle børnenes færdigheder i forhold Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion Barnets færdighed i at forstå en individuel besked Barnets færdighed i at forstå en kollektiv besked over tid 23

25 Sociale færdigheder Sociale færdigheder Fortsat fra side 23! Aktiviteterne i børnehaveklassen skal styrke og videreudvikle børnenes færdigheder i forhold til at være selvhjulpne. De skal gøre erfaringer med at modtage og forstå en kollektiv besked og handle derefter. Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion Barnets færdighed i at forstå en individuel besked Barnets færdighed i at forstå en kollektiv besked over tid Barnets færdighed i at videregive en besked Opskrive dagens program på tavlen tydelig dagsrytme Træningsopgaver i at huske en kollektiv besked over tid Iagttagelse med fokus på om barnet følger tegnet / skrevet instruktion 24

26 25

27 Samvær og samarbejde Samvær og samarbejde Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Undervisningen skal tilrettelægges, så børnene introduceres til mange forskellige organisationsog samarbejdsformer, herunder arbejde alene, parvis, i grupper og i klasseundervisning. Igennem samarbejdet lærer børnene at give og modtage hjælp, inspiration og ros og udvikle tålmodighed over for situationer, hvor de må sætte egne interesser til side for fællesskabets skyld. Fortsættes side 27! Kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde Barnets færdighed i at efterleve aftalte regler Barnets færdighed i at arbejde selvstændigt efter given instruktion Barnets færdighed i at arbejde parvis efter given instruktion Barnets færdighed i at arbejde gruppevis efter given instruktion Ligger i undervisningens indhold, hvor de nævnt organisationsformer anvendes Børnene evaluerer ved hjælp af Smileys Praksis nedskrives 26

28 Samvær og samarbejde Samvær og samarbejde Fortsat fra side 26! Undervisningen skal tage udgangspunkt i børnenes interesser og løbende inspirere dem til at uddybe disse samt udvikle nye. Børnene skal opleve, at de ved at blive inddraget i valg af indhold, målsætning og evaluering har indflydelse på undervisningen, og at de selv og andre bliver glade og stolte, når målet nås. Fortsættes side 28! Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde Barnets evne til at komme med gode relevante ideer Barnets færdighed i at opstille mål for arbejdet Emneforløb fastlagt af lærere ud fra elevernes ønsker eller interesser Målformulering ud fra børnenes oplevelser, erfaring og fantasi Give relevante valgmuligheder for arbejdsformer og -aktiviteter Storyline-forløb Elevinterview med hv-ord Produkt fra Storyline-forløb Aktiviteterne skal tilrettelægges, så børnene bliver fortrolige med Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget Barnets færdighed i at vælge aktivitet og fastholde den. 27

29 Samvær og samarbejde Samvær og samarbejde Fortsat fra side 27! Aktiviteterne skal tilrettelægges, så børnene bliver fortrolige med at tage initiativer og træffe valg mellem flere muligheder i både frie og voksenstyrede aktiviteter. Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget Barnets færdighed i at vælge aktivitet og fastholde den Barnets færdighed i at arbejde ud fra må og skalaktiviteter /opgaver Må- og skalopgaver Storylineforløb Kortlægning af valg Undervisningen skal lægge vægt på, at børnene udvikler evne til at fastholde deres opmærksomhed og fordybe sig i forskellige aktiviteter, og de skal lære at skelne imellem konstruktiv arbejdsuro og forstyrrende støj. Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper Barnets evne til at fordybe sig og engagere sig i individuelt arbejde Barnets evne til at fordybe sig og engagere sig i par- og grupperarbejde Fokus på lyssignal, der kan definerer forskel på ro og uro Opgaver i relation til barnets læringsstile Fortsættes side 29! Afdækning af læringsprofiler Undervisningen skal indføre børnene i et arbejdsforløbs forskel- Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fast- Barnets færdighed i at formulere egne begrundelser 28

30 Samvær og samarbejde Samvær og samarbejde Fortsat fra side 28! Undervisningen skal indføre børnene i et arbejdsforløbs forskellige processer, herunder at foretage valg, opstille mål, fordybe sig i arbejdsprocessen og evaluere det færdige arbejde. Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål Barnets færdighed i at formulere egne begrundelser Arbejde med portefolio med barnets egen udvælgelse af tekster, fotos, video, it mv Klassedialog Børnedokumentation i logbogs form Portefolio Forældrearrangementer, hvor børnene dokumenterer kropsligt, musisk og billedligt Elevsamtaler og elev / forældresamtaler med fokus på barnets status 29