Læringsforløb DAGLIGDAG I RENÆSSANCEN

Transkript

1 Læringsforløb DAGLIGDAG I RENÆSSANCEN

2 Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Renæssancen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Yorck-Project, Colourbox. Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Dagligdag i renæssancen Overordnede tanker om læringsforløbet Generelt er formålet med læringsforløbet at give eleverne en indsigt i nogle konkrete aspekter af renæssancens dagligdag, der kan gøre dem i stand til at begribe vigtigheden af perioden samt dens spor i vores nutid. Tankerne bag forløbet har været at gøre opgaverne så håndgribelige for eleverne som muligt. Overordnet set er formålet endvidere at koble renæssancens emner om kunst, død og bogtrykkerkunstens opfindelse til nutiden for at styrke elevernes historiebevidsthed og evne til at forholde sig til fortiden ud fra deres nutidsforståelse. Slutteligt forsøger forløbet at tilgodese alternative læringsstile, der muliggør et mere elevinddragende aspekt, hvor eleverne selv skal skabe produkter, der afspejler renæssancens væsen og dagligdag. Faglig baggrundsviden Renæssancen giver mest mening, hvis man deler renæssancen op i to perioder. Den første renæssanceperiode opstår i Italien efter Den Sorte Døds hærgen i Europa. Her er målet en genfødsel af de antikke værdier og en genopdagelse af den antikke kultur som helhed, hvilket kom konkret til udtryk inden for især kunstens verden. Kunstnere som Michelangelo, Leonardo da Vinci og Bernini er alle produkter af den italienske renæssanceskole, der gav Italien og senere resten af Europa en større optimisme og tro på fremtiden. Det er også tankevækkende, at begrebet middelalderen, der ikke er et positivt ladet begreb, blev opfundet i renæssancens Italien i midten af 1300-tallet, hvor man så tilbage på middelalderen som en periode, hvor især Kirkens magt var dominerende i Europa. Det var i den italienske renæssance, at byer som Genova og Venedig, hvor det moderne bankvæsen blevet grundlagt, havde deres storhedstid. Også berømte slægter som Medicierne regerede i Firenze, og florentineren Niccolo Machiavelli skrev det legendariske værk, Fyrsten, der handler om, hvordan man som fyrste i den italienske renæssance kunne bevare sin magt med alle midler. Mange ser Machiavelli som grundlæggeren af moderne, politisk teori, hvor realisme og kynisme er nøgleord. Generelt kan man sige, at både kunstnerisk, filosofisk og økonomisk bidrog den italienske renæssance afgørende til Europas fremtid. Det er dog vigtigt at notere sig, at renæssancens optimisme og tro på bedre tider primært var forbeholdt eliten om end almindelige arbejdere, der overlevede pesten, i en periode oplevede stigende løn på grund af den manglende arbejdskraft samt bedre boligforhold, idet bønderne ganske enkelt overtog landbrug, der var blevet forladt på grund af pesten. Men grundlæggende ændrede dagligdagen i renæssancen sig ikke afgørende fra dagligdagen i middelalderen for mange almindelige indbyggere. Samtidig har senere studier ligeledes vist, at antikkens værker også blev studeret i middelalderen, selvom de ikke fik samme gennemslagskraft som i den italienske renæssance. Den anden renæssance vedrører resten af Europa og opstår som et resultat af den italienske renæssance, men med et andet mål end genfødsel, som var tilfældet i den tidlige renæssance i Italien. Eks. har den europæiske renæssance og især den hollandske version stor indflydelse på arkitekturen i datidens Danmark, hvor Børsen, Kronborg og Rosenborg er de fornemste beviser på denne stilart, der især

4 fik gennemslagskraft i Danmark under Christian d. 4. Den europæiske renæssance breder sig generelt til Europa fra Italien i midten af 1400-tallet og slutter efter den store religionskrig, Trediveårskrigen fra I den europæiske renæssance er de store religiøse omvæltninger, der kom som resultat af Luthers oprør mod Den katolske Kirke, et af nøgleområderne, mens erobringen af Den nye Verden er en anden vigtig faktor. Det er i denne periode, at opdagelsesrejsende som Columbus opdager nye kontinenter, mens spanske erobrere som Pizarro og Cortes underlægger sig hele civilisationer i Amerika såsom aztekerne i Mexico og inkaerne i Sydamerika. Verden bliver større i denne periode. Europæernes horisont udvides, og de umådelige rigdomme, der findes i Den nye Verden, og de kolonier, som europæerne opretter, bliver starten på et kapløb for naturressourcer verden over som i princippet stadig foregår, eks. med olieforekomsterne på Grønland og jagten på mineraler i Afrika. Hensigten med de enkelte elevopgaver Opgave 1: Hensigten med opgaven er at give eleverne et billede af konsekvenserne ved leveforholdene i renæssancens hverdag i forhold til Den sorte Døds udbredelse. Samtidig vil opgaven lægge vægt på de positive sider af Den sorte Død, og den optimisme og tro på fremtiden, der kom til at kendetegne renæssancen. Formålet med at drage paralleller til nutidig vaccination er at gøre det muligt for eleverne at erkende pestens manglende rækkevidde i nutidens samfund, der er langt mere medicinsk udviklet til at imødegå sådanne trusler. Nøglebegrebet i opgaven er Den sorte Død. Slutteligt har opgaven til formål at styrke elevernes scenariekompetence ved, at eleverne selv skal skrive en historie, hvor deres familie blev smittet med pesten. Her kan de blandt andet skrive om, hvilke konsekvenser dette fik for familiens dagligdag. Eleverne kan eventuelt fremlægge deres historier for klassekammeraterne. Opgave 2: Her er ideen at præsentere eleverne for betydningen af Gutenbergs opfindelse, samt give dem indsigt i hvordan Kirken før havde en tendens til bevidst at holde folks adgang til viden begrænset, så Kirken kunne kontrollere masserne. Opgavens formål er endvidere at aktualisere dette ved at lægge op til spørgsmål, der vedrører viden generelt og dets betydning for vores evne til at være kritiske. Slutteligt perspektiverer opgaven Gutenbergs opfindelse til andre opfindelser, der har haft eller stadig har stor betydning for folks hverdag. Her kan læreren have en aktiv rolle og eks. inddrage Facebook fra elevernes nutid eller opfindelsen af automobilen. Opgave 3: Her er fokus primært på alternative indlæringsstile såsom de kinæstetiske, hvor eleverne selv skal ind og røre/gøre, for at planchen med antikkens skulptur eller bygning kan laves. Samtidig er det opgavens formål at give eleverne en indsigt i den italienske renæssancekunsts popularitet i datiden samt henvise til bygninger i dag, der er inspireret af denne kunst. Arbejdet med at tegne en renæssanceskulptur eller bygning kan føre til et tværfagligt forløb, hvor eleverne i enten billedkunst eller sløjd gør deres plancher endnu mere virkelige ved hjælp af eks. træ, ler eller papmache. Disse figurer kan udstilles i klassen, og eleverne kan fremlægge deres overvejelser for deres valg af motiv og bygning. Et sådant potentielt slutresultat ville forhåbentligt kunne motivere eleverne til en gøre en indsats.

5 Opgave 1: Den sorte Død I 1348 nåede en pest til Europa. Den blev kaldt Den sorte Død. I de fem-seks år pesten hærgede Europa, døde 25 millioner mennesker, hvilket udgjorde ¼ af Europas daværende befolkning! At pesten kunne dræbe så mange på så få år skyldes især leveforholdene i renæssancen. Folk boede meget tæt i de hastigt voksende byer, hvor der var beskidt og koldt, og hvor dyrene gik rundt mellem husene. De forhold betød mange rotter. Og det var netop de elendige levevilkår, der var skyld i at smitten via lopper blev overført fra dyr til mennesker. Pesten medførte, at man Nicolas Poussin: Pesten i Ashdod fik store, fyldte bylder med væske eller blåsorte pletter over hele kroppen. Oftest startede symptomerne med opkast, vejrtrækningsproblemer eller diarré. Når pesten først havde fået tag i en person, døde vedkommende inden for et par dage. Nogle europæere mente, at denne frygtelige sygdom måtte være Guds straf for menneskets synd. Selv om pesten var en forfærdelig sygdom, medførte den dog også noget positivt. Da den var forbi, steg almindelige folks lønninger, og fattige bønder kunne overtage forladte landbrug. Generelt kom der større optimisme ind i folks liv, hvor man lærte at værdsætte livet mere, idet man ikke vidste, hvornår det kunne være forbi. Spørgsmål: 1. Hvordan kunne Den sorte Død brede sig så hurtigt i Europa? 2. Hvad var symptomerne på pesten? 3. Hvorfor tror du, at mange europæere troede, at pesten var Guds straf over mennesket? 4. På hvilken måde medførte pesten noget positivt for Europa? 5. Hvorfor steg almindelige arbejderes lønninger efter Den sorte Døds hærgen? 6. Hvorfor kunne en pest, der hærgede Europa i dag, ikke være lige så dødbringende, som Den sorte Død var? 7. Hvordan behandler vi syge mennesker i dag, som man ikke kunne gøre, da Den sorte Død hærgede Europa? 8. Prøv at skriv din egen historie, hvor du forestiller dig, at du og din familie smittes med Den sorte Død. 9. I historien skal du fortælle om, hvilke konsekvenser smitten får for din families hverdag i forhold til arbejde.

6 RENÆSSANCEN Opgave 2: Johan Gutenberg og bogtrykkerkunsten Opfindelsen af bogtrykkerkunsten var en opfindelse, der fik enorm betydning i renæssancen. Før renæssancen var der få bøger i Europa. De var dyre, og kun de rige mennesker havde råd til bøger. Skulle man have en bog skrevet i flere eksemplarer, skulle det gøres i hånden. Kirken kontrollerede folks adgang til viden, idet det ofte var Kirkens folk, der skrev bøger af. Men i midten af 1440erne opfandt tyskeren Johan Gutenberg bogtrykkerkunsten. Nu kunne bøger masseproduceres og nå ud til mange flere mennesker. Dermed fik almindelige mennesker, som kunne læse, pludselig mulighed for at læse Biblen og fortolke de klassiske, græske værker fra antikken, som var populære i renæssancen. Det medførte, at folk begyndte at forstå Guds budskab anderledes end tidligere, hvor man kun fik Kirkens fortolkning af Guds ord fra præsterne. Opfindelsen fik stor betydning for reformationen, der brød ud i 1500-tallet. Den tyske præst Martin Luther startede et opgør mod Den katolske Kirke, der endte i en opsplitning af Europa mellem katolikker og de nye tilhængere af Luthers version af kristendommen, kaldet protestanter. Spørgsmål: 1. Hvordan havde Kirken før renæssancen kontrol over almindelige mennesker adgang til viden? 2. Hvorfor var bøgerne så dyre før renæssancen? 3. Hvilke konsekvenser fik det for Europa, at Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten? 4. Hvordan tror du Kirken så på Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten? 5. Hvilke personer fik måske ikke det store ud af Gutenbergs opfindelse? 6. Hvorfor er det nogen gange sværere at være kritisk over for viden på områder, hvor man i forvejen ingenting ved og måske derfor er lettere at overbevise? 7. Har du selv oplevet eksempler fra din hverdag, hvor du er blevet overbevist om noget i eks. historie, fordi du ikke vidste noget som helst om emnet i forvejen? 8. Hvorfor er det generelt vigtigt at have viden? 9. Kan du komme i tanke om andre store opfindelser i historien, der har haft eller måske stadig har stor betydning?

7 Opgave 3: Arkitektur i renæssancen I renæssancen var kunst og arkitektur meget inspireret af antikkens traditioner. Inspirationen fra renæssancen og antikken ses tydeligt i arkitekturen på United States Capitol, hvor den amerikanske kongres har til huse. Ordet renæssance betyder oversat genfødsel. Især i Italien i tallet var man meget optaget af at lave kunst, der genfødte antikkens traditioner. Det betød, at mange bygninger blev lavet med klassiske, hvide søjler og buede indgange. Stilarten ses tydeligt mange steder i dag blandt andet i United States Capitol i Washington. Samtidig blev skulpturer i antikkens marmor lavet på en måde, der hyldede menneskets nøgne krop. Oftest var skulpturerne lavet således, at det så ud som om figurerne bevægede sig, da deres arme og ben kunne være i underlige positioner. I middelalderen var skulpturerne mere stationære. En af de største renæssanceskulptører var italieneren Michelangelo, der også har malet Det sixtinske Kapel i Peterskirken i Rom. Andre store renæssancekunstnere var Leonardo da Vinci, der er en af historiens mest berømte malere. Pudsigt nok er de fire Turtles fra tegneserien af samme navn alle opkaldt efter store renæssancekunstnere! Generelt blev kunsten i renæssancen mere livagtig og spændende, hvilket også medførte, at almindelige mennesker fik større interesse for kunst. Spørgsmål: 1. Hvad betyder ordet renæssance helt præcist? 2. Hvad kendetegnede kunsten i renæssancens Italien? 3. Hvordan adskilte kunsten i renæssancen sig fra middelalderens kunst? 4. Hvorfor blev flere mennesker i renæssancen interesseret i kunst? 5. Du skal nu tegne en skulptur eller en bygning på en planche, der viser renæssancens måde at lave kunst eller bygninger på. 6. Hvor henne på din bygning/skulptur ser man tydelige spor af renæssancens kunst? 7. Synes du, renæssancens kunst og arkitektur er flottere/grimmere end nutidige bygninger? 8. På hvilke punkter adskiller nutidens måde at bygge bygninger sig fra renæssancens traditioner?