BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER ISSN Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER 1. KVARTAL 2018

2 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDANNELSEN... 5 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL... 9 FLYTTEOVERVEJELSER POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE YNGRE BOLIGEJERE APPENDIKS: TABELLER... 15

3

4 SAMMENFATNING Boligøkonomisk Videncenter fik gennemført sin 29. forventningsundersøgelse i februar Danskerne er fortsat forsigtigt optimistiske. 55% forventer at prisen på et typisk parcelhus i Danmark vil være højere om et år, end det er i dag, mens kun 5% forventer, at priserne vil være lavere. 70% forventer, at priserne vil være højere om 5 år. Notatet er udarbejdet af cand.oecon. Michael Harboe Møller i april

5 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE Boligøkonomisk Videncenters 29. forventningsundersøgelse er gennemført i forbindelse med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser i februar. Undersøgelsen kortlægger voksne danskeres forventninger og forhold til boligmarkedet, og ligger i forlængelse af de tidligere undersøgelser, startende i februar Dermed er det muligt at følge forventningsdannelsen over tid. Til undersøgelsen er udvalgt et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning mellem 20 og 74 år på i alt individer. Heraf har 929 gennemført et fuldt interview, mens yderligere 45 har givet en delvis besvarelse. Figur 1 sammenholder aldersdistributionen for respondenter, som har gennemført hele spørgeskemaet, med Danmarks befolkning mellem 20 og 74 år. Det ses, at undersøgelsens sammensætning af respondenter repræsenterer samfundet nogenlunde tæt. Unge er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er en anelse overrepræsenteret. FIGUR 1: ALDERSDISTRIBUTION FOR RESPONDENTER OG BEFOLKNING 25% 20% 15% 10% 5% 13% 19% 13% 17% 18% 19% 23% 20% 20% 17% 13% 8% 0% årige årige årige årige årige årige Andel af respondenter i aldersgruppe Andel af befolkning i aldersgruppe Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XXIX og Statistikbankens tabel FOLK2 2

6 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om deres forventninger til prisudviklingen på et almindeligt dansk parcelhus på hhv. ét og fem års sigt. Desuden bliver de spurgt, hvordan det er deres indtryk, at priserne har udviklet sig over det seneste halve år før interviewet. Fordelingen af respondenternes svar kan ses i figur 2. FIGUR 2: RESPONDENTERNES INDTRYK AF OG FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I PRISEN PÅ ET ALMINDELIGT DANSK PARCELHUS 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 2% 3% 64% 53% 56% 18% 37% 35% Meget højere Højere På samme niveau 7% 5% 4% 1% 0% 0% 4% 3% 3% Lavere Meget lavere Ved ikke Priser om 5 år Priser om 1 år Prisudvikling det seneste halve år Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXIX, spørgsmål A1, A11 og A10 På ét års sigt forventer danskerne generelt, at priserne på boliger enten vil stige eller forblive på det nuværende niveau. En lille gruppe på 5% forventer, at priserne vil falde. Forventningerne til prisudviklingen ligger tæt op ad danskernes indtryk af, hvordan prisudviklingen har været i den nærmeste fortid. To ud af tre svarer præcis det samme, når de bliver stillet spørgsmålet Hvor tror du, at priserne på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger i dag, sammenlignet med for et halvt år siden?, som de gør på spørgsmålet Hvor tror du, at priserne på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger om et år, sammenlignet med i dag?. Når det gælder forventninger til priserne om fem år, har danskerne generelt højere forventninger. 70% tror, at priserne til den tid vil være steget. Udviklingen i forventningerne kan aflæses af figur 3 i form af nettotal, som skal ses som en simpel måde at kvantificere respondenternes forventninger. De kan have en værdi mellem 100 og 100, hvor højere tal indikerer mere positive forventninger til fremtidige priser. Konkret beregnes nettotallet ved at vægte forventninger om meget højere priser med 100 point, forventninger om blot højere priser med 50 point, forventninger om lavere priser med 50 point og forventninger om meget lavere priser med 100 point. Respondenter, som forventer uændrede priser, eller som ikke har nogen holdning til, hvad priserne bliver, tilskrives ingen point. Dog indgår de i beregningen af nettotallet, som er det gennemsnitlige antal point pr. respondent. 3

7 FIGUR 3: UDVIKLING I NETTOTALLET FOR DANSKERNES INDTRYK AF OG FORVENT- NINGER TIL UDVIKLINGEN I PRISEN PÅ ET ALMINDELIGT DANSK PARCELHUS Priser om 1 år Priser om 5 år Prisudvikling det seneste halve år Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXIX, spørgsmål A1, A10 og A11 Danskernes forventninger til boligpriserne forholder sig stabilt. De fleste har registreret at priserne er steget, og forventer, at priserne vil fortsætte op ad. I februar 2018 er nettotallet for forventningerne til huspriserne et år ude i fremtiden 26,03, hvilket er på niveau med februar. En undersøgelse af danskernes mere konkrete forventninger til priserne indgik i forventningsundersøgelserne for 2. og 4. kvartal og blev afrapporteret i notatet for 4. kvartal. Heraf kunne ses, at den typiske dansker stadig ikke forventer væsentligt større prisstigninger på ejerboliger end hvad der er den typiske prisudvikling på tværs af varegrupper. Da forventningerne målt på nettotal er de samme, må det forventes stadig at gøre sig gældende. 4

8 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDAN- NELSEN Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om hvilke faktorer, der har spillet en rolle i forhold til deres forventninger. Dette sker i form af en række spørgsmål formuleret som Da du sagde, at boligpriserne ville blive [x] i løbet af de næste 12 måneder, tænkte du da på [y]?. Figur 4 og figur 5 illustrerer andelen af respondenter, som har svaret ja til hvert af disse spørgsmål. Den helt præcise formulering af hvert af spørgsmålene er at finde i tabelbilaget i slutningen af notatet. I hvor høj grad, respondenterne tilslutter sig de foreslåede årsager, har forholdt sig relativt stabilt siden den første forventningsundersøgelse i februar En undtagelse herfra kommer til udtryk ved de nylige rentefald, som siden marts 2015 har fået respondenterne til at tænke mere over rentens indvirkning på priserne end normalt. Skønt renten fortsat er lav, er andelen af danskerne, som tænker over dens indvirkning på boligpriserne, faldet markant fra 62% i marts 2015 til 43% i februar En anden bemærkelsesværdig udvikling er andelen af danskerne, som tænker over hvordan det går med landets økonomi, når de skal vurdere boligmarkedets fremtidsudsigter. Efter en stigning i 2. halvår 2011 er der gradvist blevet færre der tillægger økonomien betydning. I den seneste runde af undersøgelsen fra februar 2018 er andelen steget igen og er nu på 65%. FIGUR 4: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Prisudviklingen Danmarks økonomi Renteudviklingen Politikere Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXIX, spørgsmål A2, A3, A4 og A9.1 5

9 FIGUR 5: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER 45% 40% 35% 30% Økonomiske eksperter 25% Familie og venner 20% Ejendomsmægler 15% Realkredit 10% Bankrådgiver 5% 0% Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XXIX, spørgsmål A5 - A9 Spørgsmålet tænkte du på nylige politiske initiativer og udtalelser er indført som noget nyt i februar, og har derfor indtil videre kun fem datapunkter. I snit havde 31% af danskerne tænkt over, hvad politikerne foretager sig, da de i 1. halvår svarede på, hvad de forventede af fremtidens boligpriser. Det skal ses i lyset af, at der da spørgsmålet blev stillet, henholdsvis pågik politiske forhandlinger om boligbeskatningen i februar og netop var indgået forlig i maj. I februar 2018 er andelen af danskere, som skænker politikerne en tanke, når de forholder sig til fremtidens huspriser, faldet til 25%. Figur 6 ser nærmere på, hvorvidt de faktorer, som respondenterne angiver at skulle have betydning for deres forventninger, faktisk også har en sådan betydning, når man aggregerer på tværs af befolkningen. Det er gjort ved hjælp af en såkaldt logistisk regression med forventningerne som afhængig variabel og de faktorer, som respondenterne tilkendegiver, at de har tænkt over, som forklarende variable. Derved udledes den teoretiske sammenhæng mellem forventninger og de enkelte overvejelser, som optimerer sandsynligheden for at kunne opnå en stikprøve som den forhåndenværende. Dette er det bedste bud på, hvordan forklaringerne hver især påvirker forventningerne til boligpriserne. Foruden de faktorer, som respondenterne har tænkt over, og som er tegnet ind i figuren, er der også kontrolleret for, hvorvidt respondenterne bor i hovedstaden eller provinsen. Tallene i figuren afspejler den såkaldte odds ratio for, at en respondent kategoriserer sine forventninger én kategori højere, givet at vedkommende har tænkt over en specifik faktor i forhold til andre respondenter, som tænker over de præcis samme faktorer med undtagelse af den behandlede. Odds ratios skal læses sådan, at hvis en respondent har tænkt over en specifik faktor, er tallene i figuren det bedste estimat af, hvor mange gange højere odds for at klassificere sine forventninger én kategori højere, en respondent har, i forhold til hvis han ikke havde tænkt over faktoren. Altså skønnes overvejelsen at have positiv effekt, hvis estimatet er over 1, en negativ effekt, hvis estimatet er under 1 og ingen effekt, hvis estimatet er 1. Estimatet er dog behæftet med en usikkerhed, som er angivet med orange bjælker. Krydser denne over 1, kan det ikke afvises, 6

10 at der ikke er nogen effekt, eller at effekten måske endda er den modsatte af hvad estimatet siger. FIGUR 6: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER 4 2 2,63 1,83 1 1,28 1,18 1,02 1,12 1,07 1/2 0,51 0,66 1/4 Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser 95% Signifikansinterval Danmarks Prisudviklingen Renteudviklingen økonomiske det seneste situation halve år Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutters Bankrådgivers Politiske annoncer/ udtalelser breve og udtalelser initiativer og udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XXIX, spørgsmål A1-A9.1 Den faktor, som mest påvirker befolkningens forventninger til fremtiden, er ligesom tidligere den hidtidige prisudvikling. Tænker respondenten over, hvordan det er gået med priserne gennem det seneste halve år, er der en væsentligt større sandsynlighed for, at respondenten forventer prisstigninger i fremtiden ift., hvis respondenten ikke havde tænkt over, hvordan priserne har udviklet sig. Også annoncer og udtalelser fra ejendomsmæglere skubber de, som har lyttet, i retning af at forvente prisstigninger. Modsat får tanker på renteudviklingen respondenterne til at forvente en lavere vækst i boligpriserne, end de ville have gjort, hvis de ikke havde tænkt over det. Interviewene er gennemført i første halvdel af februar 2018, og renterne på realkreditlån er gennemgået en midlertidig stigning fra ca. medio januar til ca. medio februar. I det lys, giver resultatet god mening. Siden medio februar renterne begyndt at fald igen. 7

11 Odds ratio et eksempel Odds ratio udtrykker forholdet mellem to sæt af to relative forekomster. De relative forekomster (odds) kan eksempelvis udtrykke sandsynligheden for at svare meget højere sat i forhold til sandsynligheden for at svare højere. Odds ratio udtrykker så forholdet mellem disse odds i to forskellige grupper. Det kan eksempelvis være de som har tænkt over en faktor i forhold til de som ikke har, som tilfældet er i figuren. Hvis der i en gruppe er 1 der svarer meget højere for hver 20 personer, der svarer højere, er oddsene for at svare meget højere i forhold til højere 1:20, eller udtrykt som et decimaltal 0,05. Hvis der i en anden gruppe er 1 der svarer meget højere for hver 10 personer, der svarer højere, er oddsene her 1:10, eller 0,1 (Bemærk at oddsene er forskellige fra sandsynligheden for at svare meget højere, givet at man har svaret en af delene, da nævneren ikke inkluderer de som har svaret meget højere ). Odds ratio er blot forholdet mellem de to sæt af odds. I eksemplet vil der være 0.1/0.05=2 gange så høje odds for at svare meget højere i forhold til højere i den anden gruppe i forhold til hvad der er i den første. Hvis der i den første gruppe er 2 som svarer højere for hver 3 personer der svarer på samme niveau, og der i den anden gruppe er 4 som svarer højere for hver 3 personer der svarer på samme niveau, vil oddsene være henholdsvis 2:3 0,67 og 4:3 1,33. Oddsene mellem at svare højere og på samme niveau er altså forskellige fra oddsene mellem at svare meget højere og højere i begge grupper. Odds ratios er dog alligevel de samme, da der er 1,33/0,67 2 så høje odds for at svare højere i forhold til på samme niveau i den anden gruppe end hvad der er i den første. 8

12 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL Siden forventningsundersøgelsernes start er respondenterne blevet spurgt om, i hvilket omfang de følger med i boligmarkedet, og hvorvidt de overvejer at handle bolig. Alle respondenter medvirker i de fire spørgsmål, som fremgår af figur 7. Dog er de respondenter, som tilkendegiver, at de ikke har overvejet at handle bolig, ikke efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de har taget kontakt til professionelle aktører i den forbindelse. Desuden er boligejere blevet spurgt, om de har fået foretaget en vurdering af deres bolig inden for de seneste 3 måneder. Da gruppen af respondenter ikke er den samme her som ved de øvrige spørgsmål, vises resultatet heraf i figur 8. FIGUR 7: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM INDEN FOR SENESTE 3 MDR. HAR 50% 45% 40% Undersøgt priser på boliger i Danmark 35% 30% 25% 20% Søgt efter bolig i avis eller på internettet Overvejet køb eller salg af bolig 15% 10% 5% 0% Kontaktet ejendomsmægler, realkreditselskab eller bank i forbindelse med køb eller salg af bolig Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I-XXIX, spørgsmål B1, B3a, B3 og B4 Respondenternes interesse for boligmarkedet har i de 6 år, som forventningsundersøgelserne har strakt sig over, forholdt sig stabilt. I snit har 41% undersøgt boligpriserne indenfor 3 måneder før spørgetidspunktet på tværs af alle undersøgelser. De 39% i stikprøven fra februar 2018 er ikke signifikant forskelligt derfra evalueret ved et 95% konfidensinterval. Heller ikke andelen af danskere, som har søgt efter bolig eller overvejet køb eller salg afviger i februar 2018 signifikant fra tidligere undersøgelser. Der er kun spurgt om, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, realkreditinstitut eller bank i forbindelse med bolighandel i de tilfælde, hvor det er konstateret, at respondenten faktisk har overvejet at handle. I februar 2018 var det således 47% af de respondenter, der havde overvejet en handel, som havde taget kontakt, svarende til 10% af alle respondenterne. 9

13 FIGUR 8: ANDEL AF EJERBOLIGEJERE, SOM INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER HAR FÅET FORETAGET EN VURDERING AF BOLIGENS VÆRDI 25% 20% 15% 10% 5% 0% Har fået bolig vurderet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse I-XXIX, spørgsmål B2a Figur 8 viser, hvad boligejere svarer, når de bliver spurgt, om de inden for de seneste 3 måneder har fået foretaget en vurdering af deres boligs værdi. Vurderingsaktiviteten har haft et øget niveau siden medio 2014, og har det stadig. Der kan være flere forskellige årsager til, at man som boligejer, får foretaget en vurdering. Dels kan en vurdering foretages med henblik på salg, men formålet kan også blot være lånekonvertering eller tillægslån. 10

14 FLYTTEOVERVEJELSER Alle respondenter er blevet spurgt om, hvorvidt de overvejer at flytte inden for de kommende 5 år. 35% svarer i august bekræftende, med en statistisk usikkerhed på 3,1 procentpoint. Afvigelsen fra tidligere observationer er ikke statistisk signifikant ved et 95% konfidensinterval. FIGUR 9: OVERVEJER DU, AT FLYTTE INDEN FOR DE NÆSTE 5 ÅR? 45,0% 42,5% 40,0% 37,5% 35,0% 32,5% 30,0% % konfidensinterval Overvejer at flytten inden for 5 år Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXIX, spørgsmål D1 11

15 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE Siden februar-marts 2014 er der stillet spørgsmål, der særligt er rettet mod potentielle førstegangskøbere. Denne gruppe er defineret som personer, som bor i enten leje- eller andelsbolig, og som ikke inden for de seneste 5 år har ejet en bolig. Der er dermed tale om en gruppe, som ved at bevæge sig ind på ejerboligmarkedet kan øge efterspørgslen og dermed boligpriserne. Derfor er det værd at holde øje med, om der er ændringer i de potentielle førstegangskøberes handelsovervejelser. Figur 10 viser, hvor meget de potentielle førstegangskøbere fylder blandt respondenterne i de enkelte regioner. I Region Hovedstaden, hvor ejerboligmarkedet udgør en mindre andel af det samlede boligmarked end i de øvrige regioner, spiller de potentielle førstegangskøbere helt naturligt en større rolle. I den modsatte ende af spektret har potentielle førstegangskøbere mindre betydning for boligmarkedets udvikling i Region Nordjylland og Region Sjælland end i de øvrige regioner. At en respondent klassificeres som potentiel førstegangskøber indebærer ikke nødvendigvis, at respondenten har en reel mulighed for, eller interesse i at købe, men afspejler blot, at vedkommende skønnes ikke at have været inde på ejerboligmarkedet endnu. FIGUR 10: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE SOM ANDEL AF RESPONDENTERNE 60% 50% 40% 8% 30% 20% 40% 5% 5% 6% 6% 10% 26% 21% 21% 23% 0% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Potentielle førstegangskøbere Øvrige lejere/andelshavere Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXIX, spørgsmål E1 De potentielle førstegangskøbere blev spurgt om, hvorvidt de har gjort sig overvejelser om at købe en bolig inden for de kommende 1-2 år. Svarene kan ses i figur 11. I februar 2018 er det 21,8% af de potentielle førstegangskøbere, der overvejer, at træde ind på ejerboligmarkedet. Den statistiske usikkerhed er 4,9 procentpoint. 12

16 FIGUR 11: ANDEL AF POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, DER HAR OVERVEJET AT KØBE INDEN FOR DE KOMMENDE 1-2 ÅR 40,0% 37,5% 35,0% 32,5% 30,0% 27,5% 25,0% 22,5% 20,0% 17,5% 15,0% 12,5% 10,0% % konfidensinterval Overvejer at flytten inden for 5 år Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXIX, spørgsmål E2 13

17 YNGRE BOLIGEJERE En anden gruppe af særlig betydning for boligmarkedet er de yngre boligejere, der er defineret som respondenter til og med en alder på 45 år, som bor i en bolig, de selv ejer. Gruppen inkluderer ikke respondenter, som bor i en andelsboligforening. Yngre aktører skiller sig ud fra mængden ved at flytte hyppigere, idet de har skiftende behov i takt med, at deres familie udvides. Generelt vil de også have en stigende betalingsevne i løbet af deres karriere. Derfor vil der være tendens til, at yngre husholdninger flytter opad i bolighierarkiet til større og dyrere boliger. Med andre ord vil de ved at flytte typisk efterspørge mere bolig, end de udbyder. Deres handelsinteresse vil dermed resultere i en større samlet boligefterspørgsel. (Denne øgede efterspørgsel opvejes dels af nybyggeri, og dels af at ældre flytter til en mindre ejerbolig eller forlader ejerboligmarkedet og flytter til udlejningsbolig). FIGUR 12: ANDEL AF YNGRE BOLIGEJERE, SOM OVERVEJER AT KØBE STØRRE/BEDRE BOLIG. 30,0% 27,5% 25,0% 22,5% 20,0% 17,5% 15,0% 12,5% 10,0% 7,5% 5,0% 2,5% 0,0% % konfidensinterval Har overvejet at købe større eller bedre bolig inden for 1-2 år Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV-XXIX, spørgsmål F1 Når det er interessant at følge de yngre boligejere, skyldes det særligt, at de ved at efterspørge en større eller bedre bolig kan påvirke den samlede boligefterspørgsel. Figur 12 viser, i hvor høj grad de selv forventer, at det vil gøre sig gældende i fremtiden. I undersøgelsen fra februar 2018 er det 19,4% af de yngre boligejere, der overvejer at købe en større eller bedre bolig. Den statistiske usikkerhed er er 5,7 procentpoint. 14

18 APPENDIKS: TABELLER TABEL 1: RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS år år år år år år år Svar % 47% 51% 64% 71% 77% 57% Delvis % 4% 2% 3% 1% 0% 3% besvarelse Ikke svar % 50% 47% 33% 27% 23% 41% Forsøgt interviewet % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 15

19 TABEL 2: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Jan 2013 Apr mar 2014 Jun-jul okt jan 2015 Mar-apr sep dec mar -jun -sep -dec 2018 Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,17 0% 7% 41% 47% 3% 3% 100% ,33 0% 17% 48% 30% 2% 3% 100% ,29 1% 25% 54% 19% 0% 1% 100% ,85 0% 24% 56% 16% 1% 2% 100% ,60 0% 29% 52% 15% 1% 2% 100% ,76 1% 44% 44% 8% 1% 2% 100% ,99 1% 43% 43% 9% 0% 4% 100% ,44 1% 37% 48% 11% 1% 2% 100% ,22 1% 47% 41% 8% 1% 2% 100% ,96 1% 45% 45% 7% 0% 2% 100% ,19 1% 43% 47% 8% 0% 2% 100% ,72 2% 54% 37% 5% 0% 3% 100% ,16 2% 56% 35% 5% 0% 2% 100% ,67 2% 48% 43% 4% 0% 2% 100% ,73 1% 50% 39% 6% 0% 3% 100% ,20 2% 51% 41% 3% 0% 2% 100% ,50 2% 50% 40% 5% 0% 2% 100% ,06 2% 47% 44% 5% 1% 2% 100% ,18 2% 50% 41% 5% 0% 3% 100% ,29 2% 52% 38% 4% 0% 3% 100% ,15 3% 58% 34% 3% 0% 3% 100% ,68 2% 55% 36% 4% 0% 2% 100% ,03 2% 53% 37% 5% 0% 3% 100% 16

20 TABEL 3: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Jan 2013 Apr Jun 2014 Okt Mar Mar Jun 2018 Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,23 2% 46% 27% 17% 2% 5% 100% ,32 3% 55% 25% 14% 1% 3% 100% ,62 3% 64% 19% 10% 1% 4% 100% ,87 3% 62% 20% 10% 1% 4% 100% ,06 5% 60% 22% 9% 0% 4% 100% ,67 5% 66% 19% 7% 0% 3% 100% ,71 4% 67% 16% 8% 0% 5% 100% ,98 4% 66% 18% 8% 0% 3% 100% ,68 5% 65% 19% 6% 1% 4% 100% ,05 4% 70% 18% 6% 0% 3% 100% ,65 4% 65% 21% 6% 0% 4% 100% ,26 5% 69% 17% 5% 0% 4% 100% ,24 4% 67% 18% 6% 1% 4% 100% ,83 6% 66% 18% 6% 0% 4% 100% ,48 4% 67% 18% 6% 0% 4% 100% ,88 5% 67% 20% 5% 0% 3% 100% ,10 5% 63% 20% 7% 0% 5% 100% ,37 5% 61% 20% 7% 1% 6% 100% ,23 5% 68% 18% 5% 1% 4% 100% ,32 6% 66% 17% 7% 0% 4% 100% ,55 5% 68% 17% 6% 0% 4% 100% ,08 5% 66% 17% 7% 1% 4% 100% ,72 6% 64% 18% 7% 1% 4% 100% 17

21 TABEL 4: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER I DAG SAMMENLIGNET MED FOR ET HALVT ÅR SIDEN? Mar Jun 2018 Meget højere På samme niveau Meget Ved Nettotal Højere Lavere lavere ikke I alt ,32 2% 53% 37% 5% 0% 2% 100% ,96 1% 48% 42% 7% 0% 3% 100% ,35 1% 51% 39% 6% 0% 3% 100% ,95 2% 51% 41% 4% 0% 3% 100% ,23 1% 50% 40% 6% 0% 3% 100% ,22 2% 45% 43% 5% 0% 5% 100% ,67 1% 51% 42% 4% 0% 3% 100% ,32 6% 66% 17% 7% 0% 4% 100% ,37 1% 58% 35% 3% 0% 3% 100% ,94 1% 56% 36% 4% 0% 3% 100% ,42 3% 56% 35% 4% 0% 3% 100% TABEL 5: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: PRISUDVIKLINGEN PÅ BOLI- GER INDEN FOR DET SENESTE HALVE ÅR? 2018 Ja % 77% 78% 77% 82% 70% 77% Nej % 20% 19% 18% 14% 22% 21% Ved ikke % 4% 3% 5% 4% 8% 2% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 18

22 TABEL 6: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: RENTEUDVIKLINGEN? 2018 Ja % 48% 46% 45% 46% 40% 43% Nej % 46% 48% 48% 48% 54% 56% Ved ikke % 5% 6% 7% 6% 6% 2% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% TABEL 7: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DANMARKS ØKONOMISKE SI- TUATION? 2018 Ja % 58% 59% 55% 57% 56% 65% Nej % 37% 35% 38% 36% 38% 34% Ved ikke % 5% 6% 7% 6% 6% 1% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% TABEL 8: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALELSER? 2018 Ja % 28% 32% 28% 33% 34% 35% Nej % 65% 62% 63% 60% 59% 63% Ved ikke % 7% 7% 9% 7% 7% 2% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 19

23 TABEL 9: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: FAMILIE/VENNER/BEKENDTES UDTALELSER OM BOLIGPRISERNE? 2018 Ja % 26% 27% 26% 32% 31% 30% Nej % 69% 68% 67% 62% 64% 69% Ved ikke % 5% 5% 6% 5% 5% 1% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% TABEL 10: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DIN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER? 2018 Ja % 10% 12% 10% 10% 16% 11% Nej % 84% 83% 83% 83% 79% 88% Ved ikke % 5% 6% 7% 7% 5% 1% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% TABEL 11: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: EN EJENDOMSMÆGLERS AN- NONCER ELLER UDTALELSER? 2018 Ja % 21% 21% 20% 23% 24% 28% Nej % 73% 73% 73% 72% 71% 71% Ved ikke % 6% 6% 7% 6% 5% 1% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 20

24 TABEL 12: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: REALKREDITINSTITUTTERS ANNONCER ELLER UDTALELSER? 2018 Ja % 15% 16% 14% 15% 17% 19% Nej % 79% 77% 79% 78% 78% 79% Ved ikke % 6% 6% 8% 6% 5% 2% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 100% 100% TABEL 13: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA TABEL 2] I LØ- BET AF DE NÆSTE 12 MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: NYLIGE POLITISKE INITIATI- VER OG UDTALELSER? 2018 Ja % 30% 24% 28% 25% Nej % 62% 69% 66% 73% Ved ikke % 8% 7% 5% 2% Besvarelser % 100% 100% 100% 100% 21

25 TABEL 14: ODDS RATIO ESTIMATER FOR PÅVIRKNINGEN AF FORVENTNINGER TIL PRISUDVIKLINGEN FOR ET ALMINDELIGT DANSK PARCELHUS Provins vs. Hovedstad Tænkte på prisudviklingen på boliger inden for det seneste halve år Tænkte på renteudviklingen Tænkte på Danmarks økonomiske situation Tænkte på økonomiske eksperters udtalelser Tænkte på familie/venners/bekendtes udtalelser Point Estimate 95% Wald Confidence Limits 0,62 0,47 0,83 2,63 1,93 3,60 0,51 0,39 0,67 1,28 0,97 1,70 1,18 0,88 1,58 1,02 0,75 1,37 Tænkte på sin bankrådgivers breve eller udtalelser 0,66 0,42 1,05 Tænkte på en ejendomsmæglers annoncer eller udtalelser Tænkte på realkreditinstitutters annoncer eller udtalelser Tænkte på politiske initiativer og udtalelse 1,83 1,32 2,55 1,12 0,76 1,66 1,07 0,78 1,46 Anm.: Kun hvor 95% konfidensintervallet ikke rummer værdien 1, er der tale om en signifikant påvirkning af forventningerne hos den delmængde af danskerne, som har tænkt over en given faktor. Ligger alle værdier under 1 for en faktor, har den en negativ indvirkning på prisforventningerne. Ligger alle værdier modsat over 1, har den en positiv indvirkning. TABEL 15: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER Ja Nej Ved ikke Besvarelser Undersøgt priser på boliger i Danmark? % 61% 0% 100% Søgt efter bolig i avis eller på internettet? % 70% 0% 100% Overvejet at købe eller sælge bolig? % 77% 1% 100% Hvis ja: Kontaktet en ejendomsmægler, et realkreditinstitut eller en bank i forbindelse med køb eller salg af bolig? 47% 53% 0% 100% Anm.: Der er kun spurgt ind til, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, et realkreditinstitut eller en bank hvis der er svaret ja til det ovenstående spørgsmål. 22

26 TABEL 16: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER FÅET DIN EGEN (EJER)BOLIG VURDERET? Har fået bolig vurderet Har ikke fået bolig vurderet Ved ikke Besvarelser i alt ruar ' % % 0 0% % ' % % 1 0% % ust ' % % 1 0% % ember ' % % 1 0% % tember ' % % 0 0% % ember ' % % 0 0% % ' % % 1 0% % tember ' % % 0 0% % Januar ' % % 0 0% % April ' % % 0 0% % ust ' % % 0 0% % ember ' % % 0 0% % ruar ' % % 0 0% % Juni ' % % 0 0% % tember % % 1 0% % ember % % 1 0% % Marts % % 0 0% % tember % % 2 0% % ember % % 2 0% % -Mar % % 0 0% % Juni % % 0 0% % tember % % 2 0% % ember % % 1 0% % ruar % % 0 0% % % % 0 0% % ust % % 4 1% % ember % % 3 0% % ruar % % 2 0% % TABEL 17: OVERVEJER DU AT FLYTTE INDEN FOR DE NÆSTE 5 ÅR? Ja Nej Ved ikke Besvarelser i alt -Mar ' % % 17 1% % Jun-Jul ' % % 16 1% % -Okt % % 25 1% % -Jan % % 21 1% % Mar-Apr % % 23 1% % Juni % % 4 0% % ruar % % 5 1% % % % 8 1% % ust % % 9 1% % ember % % 9 1% % ruar % % 4 0% % 23

27 TABEL 18: OVERVEJER POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, AT KØBE EN BOLIG IN- DENFOR 1-2 ÅR? Ja Nej Ved ikke Besvarelser i alt ruar ' % % 0 0% % Juni ' % % 0 0% % tember % % 4 1% % ember % % 4 1% % Marts % % 1 0% % tember % % 4 1% % ember % % 4 1% % Marts % % 3 1% % Juni % % 3 1% % tember % % 3 1% % ember % % 3 1% % ruar % % 0 0% % % % 1 0% % ust % % 2 1% % ember % % 3 1% % ruar % % 2 1% % TABEL 19: OVERVEJER BOLIGEJERE MELLEM 20 OG 45 ÅR, AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG INDENFOR 1-2 ÅR? Ja Nej Ved ikke Besvarelser i alt ruar ' % % 3 1% % Juni ' % % 2 1% % tember % % 0 0% % ember % % 4 1% % Marts % % 8 2% % tember % % 4 1% % ember % % 2 1% % Marts % % 6 1% % Juni % % 3 1% % tember % % 5 1% % ember % % 3 1% % ruar % % 1 1% % % % 2 1% % ust % % 0 0% % ember % % 2 1% % ruar % % 0 0% % 24