Det åbne land i kommuneplanen

Transkript

1 Det åbne land i kommuneplanen Mai-Britt Helle Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune

2

3 Nye temaer i Kommuneplanen Benyttelse Byudvikling Arealanvendelse i kystnærhedszonen Landbrugsområder der Skovrejsning Tekniske anlæg Beskyttelse Naturbeskyttelse Landskabsbeskyttelse Beskyttelse af kulturmiljøer Geologiske bevaringsværdier rdier Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

4

5

6

7

8

9

10 Strategisk planlægning i det åbne land skaber rum for udvikling Benyttelse og beskyttelsesinteresser skal ses i sammenhæng, ng, og bør b r knyttes op påp strategier og fælles f visioner for en positiv udvikling. Strategier og visioner som bygger påp lokale forudsætninger og som er lokal politisk forankret Forudsætter god kortlægning af værdierne v i det åbne land - hvorfor

11

12

13

14

15

16

17 Retningslinie Indenfor de særlige landskabelige beskyttelsesområ der måm der ikke etableres ny bebyggelse og tekniske anlæg.

18 Landskabskaraktermetode ny kortlægningsmetode Kortlægning af: (objektiv) Naturgeografi Kulturgeografi Visuelle rumlige forhold feltarbejde Vurdering af karakterområder (subjektiv ud fra objektive kritierer) karakterstyrke tilstand visuelle oplevelsesmuligheder sårbarhed Landskabskarakterbeskrivelser af alle områder Strategi

19 Karakter styrke

20 Tilstand

21 Visuelle oplevelses- muligheder

22 Sårbarhed

23

24

25

26

27 Mål l og strategi Mål: Bevares Hvad skal bevares: Uforstyrretheden Der måm ikke etableres større bebyggelse og tekniske anlæg g i området. Landbrugsdrift bør b r opretholdes. Vedligeholdelse af eksisterende hegn eks. styning af popler, pil m.v. (nyplantninger bør b r kun ske i begrænset omfang og primært rt bestå af syren, rønn,, popler (hvis de stynes)). Hegn bør r ikke plantes langs vejene. Fortsat vedligeholdelse af eksisterende bebyggelse bør b r ske i overensstemmelse med den stedlige tradition (Eks. bindingsværk i hvidt og rødt). r Nybebyggelse: Kan ske i tilknytning til landsbyerne Mesinge og Dalby. D Viby bør b r friholdes for ny bebyggelse af hensyn til landsbyens oprindelighed og karakter. Nye skovplantninger bør b r kun ske i den sydøstlige stlige del af området.

28 Mål l og strategi Mål: genoprettes/styrkes Hvordan: Bevoksning i ådalen bør b r fjernes og arealerne langs åen afgræsses. Hegnene påp ådalsskrænterne bør r genetableres og landbrugsdriften herpå opretholdes. Mølledamme bør r restaureres, og bebyggelsen bevares. Det skal sikres at landsbyerne påp overkanten af ådalsskrænterne ikke vokser sammen.

29 Hvad kan kortlægning og strategi bruges til? Landskabsstrategi - landskabsforvaltning Friluftsplanlægning Planlægning for større tekniske anlæg Byudvikling Skovrejsning Naturgenopretningsprojekter Landzonesagsbehandling Byggesagsbehandling Formidling til lodsejere og landbrugs, og skovbrugs foreningerne Kun fantasien sætter s begrænsninger

30

31 Hvad får f r vi ud af det Ensartet datagrundlag. Nødvendig dokumentation. Mulighed for at udarbejde landskabsstrategi påp solide og gennemskuelige data. Generelt bedre muligheder for at planlægge for øvrige temaer. Mulighed for bedre landskabsforvaltning gå fra passiv til aktiv landskabsforvaltning Mulighed for bedre sagsbehandling. Større bevidsthed om landskabet og elementernes betydning herfor. Øget politisk forståelse.

32 Husk de eksterne og de interne aktører Internt Eksperterne/fagspecialisterne udgør r en væsentlig v forudsætning for løsningen af planopgaver i det åbne land særligt s vedr. beskyttelsestemaerne (landskab, natur, kultur) (vand overtager staten) Er de klar over det? Planlæggeren er med som generalist. Eksperterne skal styres - de tætte t tte relationer måm ikke gåg tabt. SåS har man for alvor et problem. Mange af planopgaverne løses l i tæt t t samspil med fagmiljøer indenfor miljø,, natur og vej. Politikerne skal orienteres løbende. l

33 Samarbejde Internt Eksperterne/fagspecialisterne udgør r en væsentlig v forudsætning for løsningen af planopgaver i det åbne land særligt s vedr. beskyttelsestemaerne (landskab, natur, kultur) (vand overtager staten). s Planlæggeren er med som generalist. Eksperterne skal styres - de tætte t tte relationer måm ikke gåg tabt. SåS har man for alvor et problem. Mange af planopgaverne løses l i tæt t t samspil med fagmiljøer indenfor miljø, natur og vej. Politikerne skal orienteres løbende. l

34 Eksternt Plan-temaernes geografi. Nabo-kommunerne og potentielle vetoer. Egnssamarbejder. Brancheorganisationer ex. landbruget, Dansk Skovforening, Erhvervsfiskerne, Turistforeninger. Interesseorganisationer ex. DN, Friluftsrådet det,, DOF, sportsfiskerforbundet, Jægerforbundet J m.m.