BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN

Transkript

1 BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem flere års samarbejde erfaret, at en målrettet indsats for bygningskulturarven kan skabe positive ringe i vandet og bidrage til en bæredygtig lokal udvikling i kommunerne. Potentialet er stort, men det er nødvendigt at handle, hvis værdierne skal sikres og bruges fremadrettet. For at styrke arbejdet med bygningskulturarven og skabe fornyet interesse for den har vi igangsat det koordinerede initiativ Bygningskultur Bygningskultur 2015 er den største og mest omfattende satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv siden vedtagelsen af Bygningsfredningsloven i Initiativet har to hovedspor: Kulturarvsstyrelsen står for en systematisk gennemgang af landets fredede bygninger frem til 2015, mens Realdania med en bevilling på 27 mio. kr. sikrer, at initiativet også sætter fokus på landets bevaringsværdige bygninger og helheder til gavn for både kommuner og ejere. Det er vores mål, at initiativet vil bidrage til, at bygningskulturarven i Danmark fremover kan sikres bedre og blive en integreret del af alle kommuners arbejde med at skabe bæredygtige lokalsamfund. Bygningskulturarven bør prioriteres højere Kommunerne i Danmark har ansvar for udpegning og sikring af bevaringsværdier i vores omgivelser, og mere end 3/4 af landets kommuner mener, at der er bred, folkelig opbakning til kommunens arbejde med bygningsarven. Det ved vi fra en ny undersøgelse, som vi har gennemført i Bygningskultur 2015-initiativet. Undersøgelsen viser imidlertid også, at der er behov for en fokuseret indsats i kommunerne, for at opgaven kan løftes. Blandt andet svarer blot 25 af landets 98 kommuner, at bygningsarven i høj grad er et prioriteret, politisk indsatsområde. Det vil vi gerne være med til at lave om på. Kommunernes og ejernes arbejde med bygningskulturarven vanskeliggøres af, at der mangler kortlægning og overblik over de fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark. Det betyder, at en væsentlig del af de bevaringsværdige bygninger og bymiljøer ikke er udpegede og derfor er ubeskyttede. Et manglende overblik giver et svagt grundlag for at administrere, bevare og udvikle bygningsarven, og det fører til, at enkeltbygninger såvel som hele miljøer taber bevaringsværdier og præges af manglende viden og kortsigtede løsninger. Og når man taber værdierne, går man samtidig glip af muligheden for at bruge bygningskulturen som en stærk, lokal ressource. Mange kommunale politikere, planlæggere og sagsbehandlere har behov for viden og inspiration i arbejdet med bygningsarven. Og også ejerne savner viden og motivation til at vedligeholde, udvikle og bruge deres fredede og bevaringsværdige bygninger. Vores aktuelle undersøgelse viser, at ejerne af de bevaringsværdige bygninger har et lille kendskab til kommunernes arbejde med bygningsarven, men over 90 % mener, at bygningsarven skal prioriteres højt hos kommunerne. 77 % af ejerne af de bevaringsværdige bygninger opfatter kommunerne som deres naturlige sted at søge viden og inspiration om deres bevaringsværdige hus, men spørger man kommunerne selv, svarer over halvdelen, at de mangler basal viden for at kunne rådgive ejerne. Det påviser et meget stort behov for en handlingsorienteret indsats, der kan styrke kommunernes samarbejde med ejerne. Bygningskultur 2015 skaber ny interesse for arbejdet med bygningskulturarven Det er vores vision for Bygningskultur 2015, at kommunerne sætter bygningskulturarven højere på dagsordenen og gør den til en aktiv del af deres arbejde med lokal udvikling. Det er også vores vision, at kommunerne bliver ejernes foretrukne informationsknudepunkt, og at der opstår en central dynamik mellem kommuner og ejere, bl.a. fordi kommunerne gennem Bygningskultur 2015 får ny viden, inspiration, metoder og værktøjer og dermed kompetencer til en styrket dialog med ejerne. 4

2 Parti af havnemiljøet i Svendborg. Foto: Anne Prytz Schaldemose. 5

3 Gadebillede i typisk, dansk købstad med rækker af bevaringsværdige bygninger, som hver for sig kan virke lidt anonyme, men som tilsammen udgør et værdifuldt kulturmiljø. Foto: Anne Prytz Schaldemose. Bebyggelse i det åbne landskab har ofte stor, kulturhistorisk fortælleværdi. Foto: Anne Prytz Schaldemose. 6

4 Christianshavn har sin egen charme med bygninger fra fire århundreder. Foto: Anne Prytz Schaldemose. 7

5 Sidst, men ikke mindst, er det vores vision, at vi med gennemgangen af de fredede bygninger skaber opmærksomhed og en engageret lokal debat om bygningskulturarven, fordi kommuner, ejere og offentlighed knyttes sammen af fredningsgennemgangen. Initiativet indeholder fire indsatsområder: 1. De fredede bygninger i Danmark styrkes ved Kulturarvsstyrelsens gennemgang. Kulturarvsstyrelsen kommer gennem alle landets kommuner for at beskrive bygningernes fredningsværdier og tilbyde frivillige handlingsplaner for sikring af værdierne. 2. De bevaringsværdige bygninger styrkes ved udvikling af viden, værktøjer, netværk og formidling om arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. 3. Bygningskulturarven styrkes med en ny forskningsindsats, der skaber anvendelsesorienteret forskning. 4. På tværs af initiativets indsatsområder formidler vi viden, resultater og inspiration, bl.a. via et kommunalt netværk, seminarer, konferencer, kurser, pjecer, studieture m.m. De første resultater er på gaden nu Den første pjece om bygningsarven som ressource i den kommunale planlægning er netop udkommet. Den skal bidrage til en styrket politisk bevidsthed i kommunerne om, at bygningskulturarven både er en historisk ressource og en kilde til udvikling og velfærd. Vi håber, pjecen vil inspirere kommunernes planstrategiarbejde. Hjemmesiden er netop åbnet. Den er et nyt virtuelt mødested og videncenter - primært for kommuner, der gerne vil inspireres i deres arbejde med bygningsarven. Her samler vi viden, gode eksempler, forskning, vejledninger, information og netværk ét sted. Der vil løbende blive udviklet nyt indhold, som f.eks. kan anvendes i kommunernes strategi- og planlægningsprocesser eller i rådgivningen af borgere, der bor i fredede eller bevaringsværdige bygninger. 150 planlæggere, sagsbehandlere og politikere fra 70 kommuner har allerede meldt sig ind i Bygningskultur 2015 s kommunenetværk. Muligheden for kompetenceudvikling og erfaringsudveksling på tværs af fagligheder og på tværs af kommuner er et vigtigt element i initiativet. Vi tilbyder netværket af kommunale planlæggere og sagsbehandlere et inspirerende læringsforløb om kommunernes håndtering af bygningsarven. Et læringsforløb med kurser og efteruddannelse, studierejser i ind- og udland, seminarer, konferencer og netværksmøder, gratis ekspertrådgivning, viden og inspiration på hjemmesiden samt mulighed for samarbejde med forskningsinstitutioner. Bygningskulturarven fremad Vi håber, at vi med dette store initiativ får sat fokus på de fredede og bevaringsværdige bygninger og miljøer på alle niveauer. Forhåbentlig vil der sprede sig en bevidsthed om, at bygningskulturarv har et stort potentiale for at tilføre merværdi til et område eller til en udviklingsproces - og dermed er en ressource til velfærdsskabelse og lokal, regional og national udvikling. Og det er vores håb, at den nye viden og bevidsthed blandt andet vil komme til udtryk i kommunal planlægning og byggesagsbehandling, i istandsættelser af de fredede og bevaringsværdige bygninger og ikke mindst i bæredygtig genanvendelse af de fredede og bevaringsværdige bygninger og miljøer, der ikke længere kan benyttes til deres oprindelige formål. Det er med andre ord vores mål, at vilkårene for at bevare, anvende og udvikle bygningskulturarven i Danmark generelt styrkes med Bygningskultur til glæde for alle. Information Bag Bygningskultur 2015 står Kulturarvsstyrelsen og Realdania - og med til at sikre et koordineret løft for bygningsarven er: Kommunernes Landsforening, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Århus og KU- LIFE, Københavns Universitet. 9