Klimapolitik. for Gribskov Kommune
|
|
- Freja Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012
2 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6 Gribskov Kommune som foregangseksempel...6 Kommunens geografi...6 Bymønster...7 Infrastruktur...7 Vision og værdigrundlag klimaarbejdet...8 Indsatsområder og målsætninger...9 Byggeri...9 Indkøb, udbud og forbrug...9 Adfærd...10 Transport...10 Vand...10 Energiforsyning...10 Klimahandlingsplan...10 Klimapolitik for Gribskov Kommune s. 2
3 Indledning I Gribskov Kommune har vi valgt at gøre en aktiv indsats for at forebygge og begrænse effekten af klimaforandringerne. Der udstikkes overordnede målsætninger og retningslinjer for klimaindsatsen regionalt, nationalt og i internationale samarbejder, men den enkelte kommune og den enkelte borger er også vigtige brikker i klimaarbejdet. Klimapolitikken gælder for alle kommunens opgaver, både driften af kommunen som virksomhed, så vel som kommunen som geografisk areal. Klimapolitikken omhandler derfor også hvad kommunen kan gøre for at inddrage borgere, landliggere, turister, gæster og erhvervsliv i klimaarbejdet. Klimaudfordringen omhandler os alle og klimapolitikken for Gribskov Kommune angiver fælles værdier og retningslinjer for klimaarbejdet i kommunen. Klimaarbejdet handler både om at spare på energien, at bruge ressourcer optimalt, at øge andelen af vedvarende energi og at forebygge oversvømmelser. Det er tiltag der omhandler de fleste af vores aktiviteter og som derfor har stor betydning for vores hverdag. Der er ikke er nogen enkel og ligetil løsning på hvordan vi skal gribe det an, men klimapolitikken skal udstikke en samlet retning for klimaarbejdet i Gribskov Kommune, med udgangspunkt i de lokale værdier og karakteristika, og med fokus på samarbejde og helhedstænkning. Samtidig skal klimapolitikken og klimaarbejdet integreres med de mål og visioner som er fastlagt i de øvrige politikker og retningslinier i Gribskov Kommune, således at der sikres en helhedsorienteret tilgang til opgaverne. Klimapolitik for Gribskov Kommune s. 3
4 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune I Gribskov Kommune vil klimaarbejdet lægge sig i forlængelse af nationale målsætninger om at nedbringe energiforbruget, øge andelen af vedvarende energi og reducere udledningen af drivhusgasser. Derudover har Gribskov Kommune i 2009 indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Aftalen indebærer en målsætning om at reducere CO2-udledningen med 4 % om året for kommunen som virksomhed og 2 % om året for kommunen som geografisk enhed. Klimakommuneaftalen gælder for perioden I Gribskov Kommune revideres målsætningen for nedbringelse af CO2-udledningen hvert fjerde år og i 2014 skal det vurderes hvilke målsætning der skal gælde for Som grundlag for klimaarbejdet udarbejdes der hvert år en beregning af kommunens CO2-udledning. CO2-beregningen viser hvad der er årsag til den største CO2- udledning og er en indikation om udviklingen af CO2-udledningen. Resultatet af beregningen er med til at prioritere og koordinere klimaindsatsen og er et led i at gøre klimaarbejdet overskueligt, og gennemskueligt. Hvornår udleder man drivhusgasser? Vi udleder drivhusgasserne konstant via vores daglige adfærd. F.eks. når vi ser tv, tænder lyset, vasker tøj, kører bil, fælder træer eller forbruger dagligvarer der først skal produceres og siden transporteres hen til en butik osv.. På grund af bl.a. disse menneskelige aktiviteter er koncentrationen af CO2 i øjeblikket det højeste vi har set i de sidste år. Drivhusgasser er med til at forstærke drivhuseffekten. Hvad er drivhuseffekt? Drivhuseffekten gør at jordens atmosfære kan holde på den varme, der kommer fra solen, og er en naturlig og nødvendig del af atmosfærens funktion. Uden drivhuseffekten ville kloden være ca. 33 grader koldere. En stadig stigende udledning af drivhusgasser gør, at atmosfærens evne til at tilbageholde varme stiger, hvilket resulterer i global opvarmning og klimaforandringer. FN's klimapanel vurderer, at det sandsynligvis skyldes udledning af menneskeskabte drivhusgasser. Hvad betyder klimaforandringerne i Danmark? Klimaet vil ændre sig i fremtiden også selvom det vil lykkes at reducere den globale udledning af drivhusgasser og fastholde indholdet af CO2 i atmosfæren på det niveau, det er i dag. Når vi ikke kan undgå klimaforandringer, er det blandt andet fordi, der allerede nu er flere drivhusgasser i atmosfæren end tidligere. Beregningerne viser, at blandt andet den årlige middeltemperatur vil stige med mellem 0,7-4,6 C. Vintrene vil blive noget vådere, somrene en smule varmere og med større risiko for tørke. Desuden vil Danmark opleve mere ekstremt vejr med flere storme, oversvømmelser og kraftigere regnbyger, især om efteråret. Samtidig forventes vandstanden i havene omkring os at stige - mest markant ved Vesterhavet hvor havet forventes at stige med mellem 0,7 og 1 meter. Se mere på Klima-, energi- og bygningsministeriets hjemmeside: Klimapolitik for Gribskov Kommune s. 4
5 Gribskov Kommunes karakteristika Klimaarbejdet vil tage udgangspunkt i kommunens karakteristika, dens geografi, dens bymønster og landområdets karakter. Ved at tage udgangspunkt i de særkender og kvaliteter der er i kommunen lægger klimaarbejdet sig i forlængelse af vedtagede visioner og politikker, og sikrer derved en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Gribskov kommunes værdier og vision I Gribskov Kommune er der fokus på områdets natur, levende lokalsamfund og kultur- og foreningslivet. Der lægges vægt på engagement, fællesskab og nytænkning. Udviklingen af kommunen tager udgangspunkt i den enkelte borger og det enkelte lokalmiljø, så løsningerne afspejler den mangfoldighed, der kendetegner kommunens borgere og egnen. Kommunens geografi Gribskov Kommune har en lang kyststrækning, store skovområder og søer, samt et landområde der rummer både natur-, kulturhistoriske og landskabelige kvaliteter, og kommunen har derved stor rekreativ værdi. Samlet set er naturen og landskabet med til at gøre Gribskov Kommune til en attraktiv kommune at bo i. Disse kvaliteter skal fastholdes og understøttes i klimaarbejdet, eksempelvis ved etablering af anlæg for vedvarende energi. Bymønster I Gribskov Kommune er bymønsteret karakteriseret ved, at der er mange mindre lokalsamfund og et højt antal af landsbyer. For arbejdet med klima har en decentral bystruktur blandt andet betydning for energiplanlægningen, idet en stor del af kommunens boliger ikke er tilsluttet kollektiv varmeforsyning. Derudover er der i Gribskov Kommune et højt antal sommerhuse, der som el-opvarmede bebyggelser bidrager betydeligt til CO2-udledning. I relation til klima er det for bebyggelser også vigtigt at indtænke håndteringen af overfladevand. Infrastruktur På grund af kommunens spredte bebyggelse og da flere af kommunens indbyggere arbejder uden for kommunen er det nødvendigt for mange at have en bil. Der er i Gribskov Kommune også mange, der pendler og et effektivt system for kollektivt transport er et vigtigt supplement til bilismen. Derudover er der særligt fokus på bevaring og udvikling af kommunens stier, der er med til at sikrer adgang til kommunens natur og landskabelige værdier. Erhverv Erhvervsstrukturen i Gribskov Kommune er karakteriseret ved et højt antal mindre erhvervsdrivende, men der er også miljømæssige foregangseksempler i erhvervslivet. Et tæt samspil med erhvervslivet er en vigtig faktor for et velfunderet klimaarbejde, samtidig med at der kan støttes op om det lokale erhvervsliv for at styrke den lokale beskæftigelse. Klimapolitik for Gribskov Kommune s. 5
6 Vision og værdigrundlag klimaarbejdet I Gribskov Kommune skal klima så vidt muligt tænkes ind i alle relevante områder, både organisatorisk og geografisk. Klimaarbejdet skal omhandle både forebyggelse og tilpasning af klimaforandringerne. Klimaarbejdet skal tænktes bredt og skal knyttes til vores kvalitetsforståelse, så vi både sparer på strømmen, men også vægter klima når vi prioriterer vores handlinger og vores indkøb. En indsats for klimaet handler om at få aktørerne (os kommune, borger, erhverv) til at gøre ting på en anden måde end vi gør i dag, så de ressourcestrømme vi påvirker, ikke har den uheldige effekt de har i dag. Klimaarbejdet vil tage udgangspunkt i følgende principper: Kommunen som foregangseksempel: Det er ikke muligt at motivere andre og finde fælles forståelse, hvis man ikke selv kan vise vejen. Kommunen har derfor en vigtig rolle som foregangseksempel og initiativtager. Gribskov kommune har stor berøringsflade med kommunens borgere og erhvervsliv og har derfor også et både stort og vigtigt potentiale for formidling og dialog, både for konkrete løsninger, men også for at videreformidle for eksempel aktuelle kampagner. Helhedsorientering med lokalt fokus: For at sikre en helhedsorienteret og bæredygtig tilgang skal klimaprojekter så vidt muligt, tage udgangspunkt i den lokale kontekst - landskab, kulturhistorie, det decentrale bymønster, og erhvervslivet - og bygge på samarbejde med lokale interessenter. Ved at tage udgangspunkt i de karakteristika og udfordringer, der er netop hér i kommunen vil det også være muligt at pege på hvilke klimavenlige løsninger, der oplagt netop hér. En tilgang med fokus på samarbejde giver en fælles videns- og erfaringsopbygning og højner derved kompetenceniveauet i kommunen. Gennemsigtige klimatiltag: Klimatiltag skal sigte mod at have en klar sammenhæng mellem indsats og mål. Klimaområdet er kompleks og der er mange bud på både udfordringer og løsninger. Hvilken viden der er nødvendig at sætte i spil hvornår kan være svært at gennemskue. Tiltag og processer skal derfor helst være enkelt opbyggede, så der skabes gennemsigtighed i hvordan ens handlinger påvirker stof- og energikredsløbet. Det er derfor en fordel, hvis der ikke er for langt, og for mange mellemled, mellem indsats og virkning. Men det er nødvendigt indenfor det enkelte fag- eller indsatsområde, konkretiseres hvordan en indsats for klimaet bedst realiseres. Klima og kvalitet går hånd i hånd: Arbejdet for klimaet skal indgå som en konstruktiv faktor og skal så vidt muligt ikke indebære et kompromis i forhold til nuværende praksis. Men at arbejde med klima er også et spørgsmål om prioritering. Det er nødvendigt at kunne definere det aktuelle behov og at afbalancere behov for ændring med behov for ressourceforbrug. Det må ske ved hjælp af målrettede og effektive løsninger. Måske kan der skabes nye relationer, som understøtter genbrug, og måske kan behov løses på andre måder end det sker i dag? At genoverveje om den normale praksis er optimal. Og ved at have fokus på nytænkning og kreativitet kan klimaarbejdet også være med til at understøtte udviklingen i kommunen. Klimapolitik for Gribskov Kommune s. 6
7 Indsatsområder og målsætninger Overordnet handler klimaarbejdet om at opnå energibesparelser, at øge andelen af vedvarende energi og at håndtere overfladevand: Energibesparelser: Energibesparelser handler først og fremmest om at nedsætte varme- og elforbruget. Men energibesparelser handler også om at effektivisere ressourcestrømme gennem genbrug, at højne kvalitet og at øge bevidstheden om hvilke konsekvenser og sammenhænge ressourcestrømme generelt er koblet til, så det bliver tydeligt, hvor der bedst gøres en effektiv indsats. I nogle tilfælde er det et enkelt spørgsmål om oplysning og ændrede vaner, og i andre tilfælde kræver det udvikling af nye samarbejder eller nytænkende løsningsforslag. Øge andelen af vedvarende energi: Anvendelse af vedvarende energi betyder at brugen af fossile brændsler nedsættes og derved også udledningen af CO2. Anlæg for produktion af vedvarende energi er vigtig ved etablering af nye energiforsyningsanlæg. Men det er også vigtigt at forsøge at ændre de mest CO2 tunge energiproduktionsformer til mere grøn energi. Klimatilpasning: Klimaforandringer som vi i kommunen er nødt til at forholde os til er først og fremmest den stigende mængde regnvand i forbindelse med kraftige regnskyl og deraf risiko for oversvømmelser. Udfordringen er stor, oversvømmelse kan betyde stort økonomisk tab, og problemstillingerne kræver en overordnet koordinering og derved tæt samarbejde og dialog mellem mange forskellige parter. Heldigvis findes der mange løsningsforslag og håndteringen af overfladevand har også god mulighed for at blive koblet til grønne anlæg, der kan have stor rekreativ værdi og være med til at styrke kommunens naturgrundlag. For den lange kyststrækning medfører havstigning og kraftigere og hyppigere storme en forstærket erosion som får stor betydning for kysten. De overordnede indsatsområder udmøntes i seks indsatsområder, med tilhørende målsætninger: Byggeri Både kommunens bygninger og private boliger, erhvervsbygninger og sommerhuse har minimeret energiforbrug. Der er fokus på klimavenlig energiforsyning, herunder brug af vedvarende energi og tilslutning til kollektive energiforsyningsanlæg. Håndtering af regnvand og risiko for oversvømmelser indtænkes ved udformning af bygning og areal tilknyttet bygningen, samt ved placering af bygningen på grunden. Klimaarbejdet omhandler både nybyggeri og renovering. Indkøb og udbud Ved valg af varer og tjeneste inddrages overvejelser om transportafstand, energieffektive produkter og energieffektiv produktion. Det egentlige behov for anskaffelse overvejes og afstemmes i forhold til muligheden for genbrug og nødvendig kvalitet, både på kort og langt sigt. Klimapolitik for Gribskov Kommune s. 7
8 Adfærd Kommunens medarbejdere, erhvervsliv og borgere, herunder særligt børn og unge, har forståelse for og er bevidste om, ressourcekredsløb, betydningen af brug af vedvarende energi, muligheder for at spare energi og klimaforandringer, så som oversvømmelser og temperaturstigninger. De kender til egne muligheder for klimavenlig adfærd og inddrager denne viden konstruktivt i deres hverdag. Transport Andelen af fossile brændsler på transportområdet mindskes både i kraft af et lavere energiforbrug generelt, samt ved større brug af vedvarende energi. Vand Håndteringen af overfladevand sker ud fra en forebyggende tilgang, hvor en risikovurdering ligger til grund for en prioritering af klimaarbejdet. Vi forholder os til klimaforandringerne ved at arbejde med rekreative og innovative løsninger for håndtering af overfaldevand. Der er fokus på, at havstigning og kraftigere og hyppigere storme medfører en forstærket erosion ved kysten. Energiforsyning Energiforsyningen i Gribskov Kommune udnytter energien mere effektivt og anvendelsen af vedvarende energi er forøget. Der er en samlet plan for energiforsyning, der har fokus på sammenhængen mellem produktion og forbrug af energi, såvel som sammenhængen med omkringliggende kommuner og hovedstadsregionen i øvrigt. Klimahandlingsplan Klimapolitikken følges op ad en Klimahandlingsplan, der indeholder en beskrivelse af egentlige klimatiltag under de ovenstående indsatsområder. Valget af klimatiltag tager udgangspunkt i det tilgængelige vidensniveau og aktuelle samarbejdsrelationer. Handlingsplanen er et strategisk redskab til at fremme lokal forankring af innovation og samarbejde i klimaarbejdet. Der udarbejdes en handlingsplan for CO2 reduktion og en handlingsplan for klimatilpasning. Arbejdet med klimahandlingsplaner er relateret til den årlige klimaberegning, samt målsætningen for nedbringelse af CO2-udledningen som revurderes hvert fjerde år. Klimapolitik for Gribskov Kommune s. 8
Klima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimahandlingsplan 2012-14. for Gribskov Kommune
Klimahandlingsplan 2012-14 for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Indsatsområde 1: Bygninger...4 Fokusområde I: Kommunale bygninger...4 Fokusområde II: Sommerhuse...5 Fokusområde
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereForslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan
Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag
Læs mereForord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.
Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereNaalakkersuisut Energi- og klimapolitik
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereTelefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)
Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug) Goddag. Mit navn er.. fra COWI. Jeg ringer i anledning af, at Region Hovedstaden har igangsat et arbejde omkring udvikling af en klimastrategi.
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereKommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1
Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereHillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009
Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009 Indhold: Samlet indstilling side 3 og vurdering af høringssvar side 3 Oversigt over høringssvar side 5
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne
Læs mereStrategi for bæredygtig udvikling
Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker
Læs mereVision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereAfdelingschef i Vesthimmerlands Kommune
Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereIndgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi
KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereStrategiplan Administration og Service
Strategiplan 2019-2022 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 31.05.2018 Sagsnr.: 2018-012993 Dok.nr.: 2018-012993-9 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereEnergilandsby en del af fremtidens landsby
Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereKlima og DN Klimakommune
Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereIndkøbs- & udbudspolitik
Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt i Byrådet den 20. juni 2016 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,9 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKlima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi
indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereReferat fra fælles med mellem Teknisk Udvalg og Klimarådet
Referat fra fælles med mellem Teknisk Udvalg og Klimarådet Referat fra møde Den 4. september 2018 kl. 19-21 MØDEDELTAGERE Fra Teknisk Udvalg deltog: Tina Tving Stauning Jørgen Bech (medlem af klimarådet)
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereRegion Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål
s arbejde med FN s verdensmål Emilie Rønde Nielsen, Ole Gerner Jacobsen, Center for Ejendomme s arbejde med FN's verdensmål 03.10.2019 1 Om En af Danmarks største virksomheder 2.568 km2, 29 kommuner 1.800.000
Læs mereVedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereENERGISTRATEGI IDEKATALOG
ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereKommunerne arbejder med klima
Kommunerne arbejder med klima Næsten alle landets kommuner arbejder med klima, viser en ny undersøgelse, som KL har lavet. Opfindsomheden og variationen er stor. Denne undersøgelse viser, hvor og hvordan
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mere