. Hvis overfladetemperaturen falder yderligere til under dugpunktstemperaturen θ τ. så vil fugten i rummet kondensere på kolde flader.
|
|
- Line Dahl
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kuldebroer Definition af kuldebroer Kuldebroer er lokale områder i bygningens klimaskærm, hvor der sker et varmetab. Det øgede varmetab kan være forårsaget af at området afviger fra den jævne form ( geometrisk kuldebro ) eller at der er materialer med højere varmeledningsevne i det berørte område ( materialebetinget kuldebro ). Effekter af kuldebroer Når en kuldebro dannes vil der ske et varmetab, hvorved den indvendige overfladetemperatur falder. Skimmelsvamp dannes så snart overfladetemperaturen falder til under den såkaldte skimmelsvamptemperatur θ S. Hvis overfladetemperaturen falder yderligere til under dugpunktstemperaturen θ τ så vil fugten i rummet kondensere på kolde flader. Når der er dannet skimmelsvamp i området omkring en kuldebro, kan der opstå alvorlige sundhedsfarer for dem der bor i rummet på grund af de skimmelsporer som afgives. Skimmelsvampsporer er allergener, som kan fremkalde kraftige allergiske reaktioner hos mennesker, f.eks. bihulebetændelse, snue og astma. Der er stor risiko for at de allergiske reaktioner udvikler sig til en kronisk tilstand, da eksponeringen i boliger generelt set er langvarig. Sammenfatningsvis indebærer effekterne af kuldebroer derfor følgende: Risiko for dannelse af skimmelsvamp Risiko for sundhedsskader (allergier etc.) Risiko for kondens Øget varmetab Dugpunktstemperatur Et rums dugpunktstemperatur θ τ er den temperatur, hvor fugtindholdet i rumluften er så stort at fugten kondenserer. På dette tidspunkt er den relative luftfugtighed 100 %. Den rumluft der er lokalt omkring en kuldebro vil have samme temperartur som kuldebroen. Hvis en kuldebros laveste overfladetemperatur er under dugpunktstemperaturen, så er temperaturen ved den nærliggende luft ind mod denne flade også under dugpunktstemperaturen. Som en følge heraf, vil fugten i luften kondensere på den kolde overflade. Dugpunktstemperaturen afhænger kun af temperaturen og luftfugtigheden i rummet (se figur 1 på side 5). Jo højere luftfugtighed og rumtemperatur desto højere er dugpunktstemperaturen, dvs. desto hurtigere dannes der kondens på kolde flader. I gennemsnit er et rums klimaforhold cirka 20 C med en relativ luftfugtighed på cirka 50 %. Det medfører en dugpunktstemperatur på 9,3 C. I rum med højere luftfugtighed som f.eks. i badeværelser, kan luftfugtigheden nå værdier på 60 % eller højere. Den tilsvarende dugpunktstemperatur bliver da højere, og risikoen for at der dannes kondens øges. For eksempel, allerede ved 60 % luftfugtighed i rummet bliver dugpunktstemperaturen 12,0 C (se figur 1 på side 5). Den brat stigende kurve i figur 1 viser tydeligt den nære sammenhæng mellem dugpunktstemperaturen og luftfugtigheden i rummet. Selv små forøgelser af rummets luftfugtighed medfører en betydelig forøgelse af rumluftens dugpunktstemperatur. Dermed øges risikoen for at der dannes kondens på kolde flader. 4
2 Kuldebroer Skimmelsvamptemperatur En relativ luftfugtighed på 80 % eller højere kan over tid øge risikoen for at der dannes skimmelsvamp. Skimmelsvamp vokser altså på kolde flader, hvor temperaturen ikke overstiger den såkaldte skimmelsvampstemperatur, θ s (figur 2). Det betyder at skimmelsvampsvæksten indtræffer ved temperaturer over dugpunktstemperaturen. Ved et indeklima på 20 C/50 % er skimmelsvampstemperaturen 12,6 C, dvs. 3,3 C højere end dugpunktstemperaturen. For at undgå bygningsskader (dvs. skimmeldannelse), er skimmelsvampstemperaturen derfor vigtigere end dugpunktstemperaturen. Det er ikke tilstrækkeligt at de indvendige flader er varmere end rumluftens dugpunktstemperatur overfladetemperaturen skal også være højere end skimmelsvampstemperaturen. Dugpunkttemperatur i C C C C 15, , Skimmelsvamptemperatur i C 22 C 20 C 18 C Relativ fugtighed i rumluft ϕ i % Relativ fugtighed i rumluft ϕ i % Figur 1: Dugpunktstemperaturen i forhold til rumluftens relative luftfugtighed som funktion af temperaturen Figur 2: Skimmelsvampstemperaturen i forhold til rumluftens relative luftfugtighed som funktion af temperaturen 5
3 Kuldebroer Varmeegenskaber for kuldebroer Kuldebroernes varmeeffekter beskrives af de følgende varmeegenskaber: Varmeeffekter Dannelse af skimmelsvamp Dannelse af kondens Kvalitativ repræsentation Isotermer Varmetab Linjer for varmestrømmen Egenskabsværdier Kvantitativ repræsentation Laveste overfladetemperatur θ min [ C] Temperaturfaktor f Rsi [-] ψ -værdi [W/(m K)] χ -værdi [W/K] Disse egenskabsværdier kan kun fastsættes ved hjælp af en termisk FE-beregning af kuldebroen. For at gøre dette, modelleres den geometriske udformning af konstruktionen omkring kuldebroen i beregningsprogrammet, sammen med værdierne for varmeledningsevnen for de anvendte materialer. De randbetingelser som skal anvendes til beregninger og modeller reguleres iht. DS/EN ISO 10211:2008. Udover de kvantitative egenskabsværdier viser FE-beregningen også temperaturfordelingen i konstruktionen og en skitse over flowlinjer for varmestrømmen. Flowlinjerne indikerer varmetabet i konstruktionen og giver et godt indblik i kuldebroens kritiske punkter. Isotermer er flowlinjer eller områder med samme temperatur. De viser temperaturfordelingen inden for det analyserede komponent. Isotermer er ofte graderet med en temperaturforøgelse på 1 C. Flowlinjerne for hhv. varmestrømmen og isotermer forløber altid vinkelret i forhold til hinanden (se figur 3 og 4). Varmeoverføringskoefficienterne ψ og χ Den lineære varmeoverføringskoefficient ψ (psi-værdi) beskriver yderligere varmetab per meter for en lineær kuldebro (W/mK). På tilsvarende måde beskriver varmeoverføringskoefficient χ (chi-værdi) yderligere varmetab gennem en punktformet kuldebro (W/K). Beregninger af isoleringsevnen iht. bygningsreglementet skal være baseret på ψ-værdier som vedrører ydre mål. Med mindre andet er angivet, vedrører alle ψ-værdier i denne tekniske brochure ydre mål. Figur 3: Eksempel på en kuldebro som udelukkende er forårsaget af komponentens geometri (geometrisk kuldebro). Der er angivet flowlinjer for isotermer og for varmestrømmen. Sidstnævnte er angivet med pile. Figur 4: Eksempel på en kuldebro som udelukkende er forårsaget af materialevalg (materialebetinget kuldebro). Der er angivet flowlinjer for isotermer og for varmestrømmen. Sidstnævnte er angivet med pile. 6
4 Kuldebroer Laveste overfladetemperatur θ min og temperaturfaktoren f Rsi Laveste indre overfladetemperatur θ min opstår omkring en kuldebro. Værdien for den laveste overfladetemperatur er den afgørende faktor, som bestemmer om kondens dannes eller om der begynder at vokse skimmelsvamp. De karakteristiske værdier θ min og ψ-værdien afhænger af kuldebroens konstruktive udformning (geometri og varmeledningsevne for materialerne som udgør kuldebroen). Desuden afhænger den laveste overfladetemperatur også af den aktuelle udetemperatur. Som et alternativ til den laveste overfladetemperatur kan temperaturfaktoren f Rsi også anvendes som fugtindikering. Temperaturfaktoren f Rsi er temperaturforskellen mellem den laveste overfladetemperatur og udetemperaturen (θ min θ e ) divideret med temperaturforskellen mellem inde- og udetemperaturen (θ i θ e ): f Rsi = θ min θ e θ i θ e Fordelen ved at f Rsi -værdien er en relativ værdi, er at den kun afhænger af kuldebroens udformning, og ikke af den aktuelle inde- og udetemperatur som θ min. Hvis f Rsi -værdien for en kuldebro er kendt, kan den laveste overfladetemperatur beregnes for specifikke lufttemperaturer inde og ude: θ min = θ e + f Rsi (θ i θ e ) Figur 5 viser forholdet mellem den laveste overfladetemperatur og udetemperaturen som en funktion af forskellige f Rsi -værdier ved en konstant indetemperatur. Figur 6 viser forholdet mellem θ min og f Rsi, ved en udetemperatur på -5 C. θ min i C f Rsi = 0,9 f Rsi = 0,8 f Rsi = 0, Udetemperatur i C θ i = ,5 15,0 13,75 C θ min = 13,75 12,5 70 f Rsi = 0,75 θ min i C θ e = 5 10,0 7,5 5,0 2,5 0,0 2, f Rsi i % 1 Figur 5: Forholdet mellem den laveste overfladetemperatur og den tilstødende udetemperatur (ved en konstant indetemperatur på 20 C). Figur 6: Forholdet mellem θ min og f Rsi, ved en udetemperatur på -5 C. 7
5 Balkonen som kuldebro Uisolerede udkragede bygningsdele Ved uisolerede udkragede bygningsdele, som f.eks. armerede betonbalkoner eller ståldragere, optræder både en geometrisk kuldebro og en materialerelateret kuldebro hvilket medfører et stort varmetab. Det gør udkragninger til en af de mest kritiske kuldebroer i klimaskærmen. Konsekvensen af uisolerede udkragninger er store varmetab og en betydelig reduktion af overfladetemperaturen. Det medfører betydelige større opvarmningsomkostninger og en meget høj risiko for dannelse af skimmelsvamp nær udkragningen. Effektiv varmeisolering med Takket være de optimerede isolerende- og statiske egenskaber (minimeret armeringstværsnit kombineret med optimeret bæreevne og anvendelse af materialer med gode isoleringsevner) er en meget effektiv isolering af udkragninger. tilslutning mellem armerede betonkomponenter Gennemgående armerede betonbalkoner separeres med. Armeret beton, som har en meget høj varmeledningsevne, erstattes af isoleringsmaterialet Neopor 1) og af rustfrit stål, som har en meget lav varmeledningsevne, og af optimerede HTE-moduler som er tryklejer fremstillet af højstyrke fiberbeton (se tabel 2). Ved at anvende eksempelvis Isokorb K50, istedet for en almindelig balkontilslutning i armeret beton, reduceres varmeledningsevnen med cirka 94%. tilslutning mellem stål og armeret beton Ved anvendelse af erstattes konstruktionsstålet, som har dårlige varmeisoleringsegenskaber, nær ståldragerens tilslutningspunkt af isolering og rustfrit stål. Varmeledningsevnen for er næsten 4 gange lavere end for konstruktionsstål (se tabel 2). Ved eksempelvis at anvende KS14, fremfor en traditionel balkontilslutning reduceres varmeledningsevnen med ca. 94% (se figur 7). tilslutning mellem stålkomponenter Ved ståldragerens tilslutningspunkt, erstattes konstruktionsstålet med som består af Neopr og rustfrit stål. Ved eksempelvis at anvende KST 16, fremfor en traditionel balkontilslutning, reduceres varmeledningsevnen med ca. 90% (se figur 7). Uisoleret balkontilslutning Balkontilslutning med Minsket varmeledningsevne sammenlignet med en uisoleret tilslutning Materialer Balkontilslutning Beton/konstruktionsstål λ = 50 W/m K Rustfrit stål (materiale nr ) λ = 15 W/m K Højstyrke fiberbeton λ = 0,83 W/m K 70 % 98 % Beton λ = 1,65 W/m K Neopor λ = 0,031 W/m K 98 % Tabel 2: Sammenligning af varmeledningsevnen i forskellige materialer som anvendes til balkontilslutninger 1) Neopor er et varemærke registreret af BASF 8
6 Balkonen som kuldebro Den ækvivalente varmeledningsevne Den ækvivalente varmeledningsevne er den totale varmeledningsevne i elementet, beregnet som en vægtet værdi af de forskellige dele. Ved samme isoleringstykkelse for elementerne er dette en indikering på tilslutningens varmeisoleringseffekt. Jo lavere, desto højere bliver balkontilslutningens varmeisoleringsevne. Da den tilsvarende varmeledningsevne er vægtet af effekten fra forskellige fladeproportioner af de materialer der anvendes, så afhænger af belastningskapaciteten for. Sammenlignet med en uisoleret tilslutning kan r K, KS og KST opnå mindsket varmeledningsevne ved tilslutningsområdet på mellem 90 og 94 % inden for standardbelastningsintervallet. 6,0 6,6 Ækvivalent varmeledningsevne i W/(Km) 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2,3 94 % 0,14 5,4 94 % 90% 0,31 0,65 Støbt gennem K50 Kontinuerlig stålbjælke HEA 140 KS 14 1) Kontinuerlig stålbjælke HEA 200 KST 16 2) Figur 7: En sammenligning af -værdier for ækvivalent varmeledningsevne for forskellige balkontilslutninger Forskel mellem ψ-værdien og Den ækvivalente varmeledningsevne ( ) for er et udtryk for produktets isoleringsevne, mens (ψ) beskriver isoleringsevnen for hele balkonkonstruktionen. ψ vil altid variere iht. konstruktionen, selv om elementerne er uændret. Hvis konstruktionens udformning er fast så vil ψ-værdien afhænge af den ækvivalente varmeledningsevne for tilslutningselementet: jo lavere, desto lavere ψ-værdi (og desto højere laveste overfladetemperatur). 1) Referenceområde: mm 2 2) Referenceområde: 250 x 180 mm 2 9
7 Balkonen som kuldebro Kuldebroens egenskaber for balkontilslutninger med Isoleringsegenskaberne for forskellige r vises i tabel 3. De underliggende konstruktionsr vises i figur 9a, 10a og 11a. Kuldebroer i andre konstruktionsr, der ikke stemmer overens med dem, der er vist her, har andre egenskaber. Ækvivalent varmeledningsevne (3-dim.) W/(m K) Varmeoverføringskoefficient ψ i W/(m K) (i forhold til ydre mål) eller χ i W/K Temperaturfaktor f Rsi K 50 KS 14 KST 16 = 0,13 ψ = 0,20 f Rsi = 0,91 = 0,31 1) χ = 0,097 f Rsi = 0,93 = 0,70 2) χ = 0,26 f Rsi = 0,82 Fastsættelsen af egenskabsværdierne er baseret på de opbygninger der fremgår af figur 9a, 10a og 11a, med følgende randbetingelser: Ydre overgangsisolans: R Si = 0,04 m 2 K/W, indre overgangsisolans: R Si = 0,13 m 2 K/W Tabel 3: Typiske egenskabsværdier for kuldebroer som kan opnås med -elementer. Der er to muligheder for at tilslutte en balkon og et element. Enten ved at tilslutte med elementer i hele balkonens længde, eller ved intermitterende tislutning (se figur 8). Bemærk at ψ-værdien adskiller sig for sammenlignet med mellemliggende isolering. Du kan beregne en gennemsnitlig værdi for ψ på følgende måde: l ψ + l ψ Isokorb Isokorb Isolering insulation Isolering insulation ψ = m l + l Isokorb Isolering Symbolforklaring: ψ m : Gennemsnitlig varmeoverføringskoefficient for en intermitterende tilslutning l Isokorb : -længde ved tilslutning af balkonen ψ Isokorb : Varmeoverføringsmodstand for l isolering : Isoleringslængde for balkonen, som er adskilt fra rammen med isolering ψ isolering : Varmeoverføringsmodstand for kuldebroen ved siden af isoleringen (for en konstruktion iht. figur 8, med en tykkelse på 80 mm og en varmeledningsevne på 0,031 W/(m K), er ψ isoleringen = 0,11 W/(m K)) Eksempel: tilslutning af en balkon med længden 4,2 m og en total -længde på 1,5 m. Type K50 Type K50 ψ m W W 15, m 045, , 7m 0,11 = m K m K = 42, m W 0,14 m K 0,4 0,5 0,95 0,5 0,95 0,5 0,4 4,2 m Figur 8: Plan over balkon med K50 1) Referenceområde: mm 2 2) Referenceområde: mm 2 10
8 Balkonen som kuldebro θ e = 5 C θ i = +20 C λ = 2,3 230 λ = 0,17 λ = 0,22 λ = 0,035 λ = 0,035 λ = 0, λ i W/(m K) θ min = 16,3 C Figur 9a: Balkonplade med K50 og et isoleringssystem i komposit materiale Figur 9b: Isotermer for tilslutning 9a Stålprofil HEA 140 λ = KS 14 h = 220 mm 16,7 C λ i W/(m K) Figur 10a: Tilslutning af stålbjælke HEA 140 med KS14 og et isoleringssystem i komposit materiale Figur 10b: Isotermer for tilslutning 10a 80 λ = 50 λ = 50 Stålelement HEA 200 Stålelement HEA 200 λ = 0,035 f Rsi = 0,82 > 0,75 λ i W/(m K) Figur 11a: Tilslutning af stålelement HEA 200 med KST16 Figur 11b: Isotermer for tilslutning 11a 11
9 Ækvivalent varmeledningsevne (1-dim.) i W/(m K) for r 1) -højde H [mm] F 0 F 120 F 0 F 120 F 0 F 120 F 0 F 120 F 0 F 120 K10-CV35 0,078 0,099 0,076 0,095 0,073 0,092 0,071 0,089 0,070 0,086 K20-CV35-V8 0,139 0,160 0,133 0,152 0,128 0,146 0,123 0,140 0,118 0,135 K30-CV35 0,142 0,162 0,135 0,155 0,130 0,148 0,125 0,142 0,120 0,136 K40-CV35 0,139 0,160 0,133 0,152 0,127 0,146 0,123 0,140 0,118 0,134 K50-CV35 0,156 0,177 0,149 0,168 0,143 0,161 0,137 0,154 0,132 0,148 K60-CV35-V8 0,189 0,209 0,180 0,199 0,172 0,190 0,164 0,181 0,158 0,174 K70-CV35-V8 0,233 0,254 0,222 0,241 0,211 0,229 0,202 0,219 0,194 0,210 K70-CV35-VV 0,252 0,273 0,239 0,259 0,228 0,246 0,218 0,235 0,209 0,225 K80-CV35-V8 0,245 0,265 0,232 0,251 0,221 0,239 0,211 0,229 0,202 0,219 K90-CV35-V8 0,258 0,278 0,245 0,264 0,233 0,251 0,222 0,240 0,213 0,229 K90-CV35-VV 0,277 0,297 0,262 0,282 0,250 0,268 0,238 0,256 0,228 0,244 K100-CV35-V10 0,282 0,302 0,267 0,287 0,254 0,273 0,243 0,260 0,232 0,249 K100-CV35-VV 0,301 0,321 0,285 0,304 0,271 0,289 0,259 0,276 0,247 0,264 Q10 0,064-0,062 0,081 0,061 0,079 0,059 0,076 0,058 0,074 Q40 0,094-0,091 0,110 0,087 0,106 0,085 0,102 0,082 0,098 Q80E 0,110-0,106 0,125 0,102 0,120 0,098 0,116 0,095 0,112 Q100E - - 0,126-0,121-0,116 0,133 0,112 0,128 Q120E ,144-0,138 0,155 0,133 0,149 QP10E 0,110-0,106 0,125 0,102 0,120 0,098 0,116 0,095 0,112 QP20E - - 0,126-0,121-0,116 0,133 0,112 0,128 QP30E 0,110-0,106 0,125 0,102 0,120 0,098 0,116 0,095 0,112 QP60E ,144-0,138 0,155 0,133 0,149 QP80E ,121-0,116 0,133 0,112 0,128 QP90E ,144-0,138 0,155 0,133 0,149 Q10+Q10 0,075-0,072 0,091 0,070 0,088 0,068 0,085 0,066 0,083 Q40+Q40E 0,115-0,110 0,130 0,106 0,124 0,102 0,120 0,099 0,115 Q80+Q80E 0,148-0,141 0,161 0,135 0,154 0,130 0,147 0,125 0,142 Q100+Q100E - - 0,181-0,173-0,166 0,183 0,159 0,175 Q120+Q120E ,219-0,209 0,226 0,201 0,217 QP10+QP10E 0,148-0,141 0,161 0,135 0,154 0,130 0,147 0,125 0,142 QP20+QP20E - - 0,181-0,173-0,166 0,183 0,159 0,175 QP30+QP30E 0,148-0,141 0,161 0,135 0,154 0,130 0,147 0,125 0,142 QP60+QP60E ,219-0,209 0,226 0,201 0,217 QP80+QP80E - - 0,181-0,173-0,166 0,183 0,159 0,175 QP90+QP90E ,219-0,209 0,226 0,201 0,217 1) Samme -vardier for CV30 og CV50, min. H = 180mm for CV50 12
10 Ækvivalent varmeledningsevne (1-dim.) i W/(m K) for r 1) -højde H [mm] F 0 F 120 F 0 F 120 F 0 F 120 F 0 F 120 F 0 F 120 K10-CV35 0,068 0,083 0,066 0,081 0,065 0,079 0,064 0,077 0,062 0,076 K20-CV35-V8 0,114 0,130 0,111 0,125 0,107 0,121 0,104 0,118 0,101 0,114 K30-CV35 0,116 0,132 0,112 0,127 0,109 0,123 0,106 0,119 0,103 0,116 K40-CV35 0,114 0,130 0,110 0,125 0,107 0,121 0,104 0,118 0,101 0,114 K50-CV35 0,127 0,143 0,123 0,138 0,119 0,133 0,115 0,129 0,112 0,125 K60-CV35-V8 0,152 0,167 0,147 0,161 0,142 0,156 0,137 0,151 0,133 0,146 K70-CV35-V8 0,186 0,202 0,179 0,194 0,173 0,187 0,167 0,181 0,162 0,175 K70-CV35-VV 0,200 0,216 0,193 0,208 0,186 0,200 0,179 0,193 0,174 0,187 K80-CV35-V8 0,194 0,210 0,187 0,202 0,180 0,195 0,174 0,188 0,169 0,182 K90-CV35-V8 0,205 0,220 0,197 0,212 0,190 0,204 0,183 0,197 0,177 0,190 K90-CV35-VV 0,219 0,234 0,210 0,225 0,203 0,217 0,196 0,209 0,189 0,202 K100-CV35-V10 0,223 0,238 0,214 0,229 0,206 0,221 0,199 0,213 0,193 0,206 K100-CV35-VV 0,237 0,253 0,228 0,243 0,220 0,234 0,212 0,225 0,205 0,218 Q10 0,057 0,072 0,056 0,071 0,055 0,069 0,054 0,068 0,053 0,066 Q40 0,080 0,095 0,078 0,093 0,076 0,090 0,074 0,088 0,072 0,086 Q80E 0,092 0,108 0,090 0,104 0,087 0,101 0,085 0,099 0,083 0,096 Q100E 0,108 0,124 0,105 0,120 0,102 0,116 0,099 0,113 0,097 0,110 Q120E 0,128 0,144 0,124 0,139 0,120 0,134 0,116 0,130 0,113 0,126 QP10E 0,092 0,108 0,090 0,104 0,087 0,101 0,085 0,099 0,083 0,096 QP20E 0,108 0,124 0,105 0,120 0,102 0,116 0,099 0,113 0,097 0,110 QP30E 0,092 0,108 0,090 0,104 0,087 0,101 0,085 0,099 0,083 0,096 QP60E 0,128 0,144 0,124 0,139 0,120 0,134 0,116 0,130 0,113 0,126 QP80E 0,108 0,124 0,105 0,120 0,102 0,116 0,099 0,113 0,097 0,110 QP90E 0,128 0,144 0,124 0,139 0,120 0,134 0,116 0,130 0,113 0,126 Q10+Q10 0,065 0,081 0,064 0,078 0,062 0,076 0,061 0,075 0,060 0,073 Q40+Q40E 0,096 0,111 0,093 0,108 0,090 0,105 0,088 0,102 0,086 0,099 Q80+Q80E 0,121 0,137 0,117 0,132 0,113 0,128 0,110 0,124 0,107 0,120 Q100+Q100E 0,153 0,169 0,148 0,163 0,143 0,157 0,138 0,152 0,134 0,147 Q120+Q120E 0,193 0,208 0,185 0,200 0,179 0,193 0,173 0,186 0,167 0,180 QP10+QP10E 0,121 0,137 0,117 0,132 0,113 0,128 0,110 0,124 0,107 0,120 QP20+QP20E 0,153 0,169 0,148 0,163 0,143 0,157 0,138 0,152 0,134 0,147 QP30+QP30E 0,121 0,137 0,117 0,132 0,113 0,128 0,110 0,124 0,107 0,120 QP60+QP60E 0,193 0,208 0,185 0,200 0,179 0,193 0,173 0,186 0,167 0,180 QP80+QP80E 0,153 0,169 0,148 0,163 0,143 0,157 0,138 0,152 0,134 0,147 QP90+QP90E 0,193 0,208 0,185 0,200 0,179 0,193 0,173 0,186 0,167 0,180 1) Samme -vardier for CV30 og CV50, min. H = 180mm for CV50 13
11 Ækvivalent varmeledningsevne i W/(m K) for r -højde H [mm] REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 QZ10 0,045-0,044 0,063 0,043 0,062 0,043 0,062 0,042 0,059 QZ40 0,055-0,054 0,073 0,053 0,071 0,052 0,069 0,051 0,067 QZ80 0,072-0,069 0,089 0,067 0,086 0,066 0,083 0,064 0,080 QZ ,089-0,086-0,083 0,101 0,081 0,097 QZ ,109-0,105 0,122 0,102 0,118 QPZ10 0,065-0,064 0,097 0,062 0,094 0,060 0,092 0,059 0,090 QPZ ,062-0,060-0,059 0,085 0,058 0,082 QPZ30 0,081-0,078 0,108 0,076 0,105 0,074 0,102 0,072 0,099 QPZ ,097-0,093 0,125 0,090 0,121 QPZ ,103-0,099-0,096 0,124 0,093 0,120 QPZ ,159-0,153 0,184 0,147 0,177 -højde H [mm] REI 0 REI 90 REI 0 REI 90 REI 0 REI 90 REI 0 REI 90 REI 0 REI 90 D30-VV8 0,196 0,217 0,187 0,206 0,178 0,196 0,171 0,188 0,164 0,180 D50-VV8 0,239 0,259 0,226 0,246 0,216 0,234 0,206 0,223 0,198 0,214 D70-VV8 0,302 0,322 0,286 0,305 0,272 0,290 0,260 0,277 0,248 0,265 D90-VV8 0,344 0,365 0,326 0,345 0,310 0,328 0,295 0,313 0,282 0,299 O ,145 0,176 0,139 0,169 0,134 0,163 F 0,094 0,127 0,091 0,122 0,088 0,118 0,085 0,114 0,082 0,111 A 0,145 0,178 0,138 0,170 0,133 0,163 0,127 0,157 0,123 0,151 W1 (H=1500mm) 0,083 0,103 0,080 0,099 0,078 0,096 0,078 0,096 0,073 0,090 W2 (H=1500mm) 0,102 0,122 0,098 0,117 0,094 0,112 0,091 0,108 0,088 0,105 W3 (H=1500mm) 0,132 0,153 0,127 0,146 0,121 0,140 0,117 0,134 0,113 0,129 W4 (H=1500mm) 0,169 0,190 0,161 0,180 0,154 0,172 0,148 0,165 0,142 0,158 -højde H [mm] REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 S 20/2 (H= 400mm) 0,222 0, S 20/3 (H= 400mm) - - 0,284 0, S 20/4 (H= 400mm) ,298 0,320 -højde H [mm] -højde H [mm] REI0 REI0 REI0 REI0 KST16-0,650 ZQST16-0,850 KST22-0,850 ZQST22-1,400 QST16 1,400 - ZST16 0,660 - QST22 1,900 - ZST22 1,300-14
12 Ækvivalent varmeledningsevne i W/(m K) for r Isokorb-højde H [mm] REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 REI 0 REI 120 QZ10 0,042 0,058 0,042 0,057 0,041 0,056 0,041 0,055 0,041 0,054 QZ40 0,050 0,066 0,049 0,064 0,049 0,063 0,048 0,062 0,048 0,061 QZ80 0,063 0,078 0,061 0,076 0,060 0,074 0,059 0,073 0,058 0,071 QZ100 0,079 0,094 0,077 0,092 0,075 0,089 0,073 0,087 0,072 0,085 QZ120 0,098 0,114 0,096 0,110 0,093 0,107 0,090 0,104 0,088 0,101 QPZ10 0,058 0,088 0,057 0,086 0,056 0,084 0,055 0,083 0,054 0,081 QPZ20 0,056 0,081 0,055 0,079 0,054 0,077 0,054 0,076 0,053 0,074 QPZ30 0,070 0,096 0,068 0,094 0,067 0,092 0,065 0,090 0,064 0,088 QPZ60 0,088 0,118 0,085 0,114 0,083 0,112 0,081 0,109 0,079 0,107 QPZ70 0,090 0,116 0,087 0,113 0,085 0,110 0,083 0,107 0,081 0,105 QPZ90 0,141 0,171 0,137 0,166 0,132 0,161 0,128 0,156 0,124 0,152 D30-VV8 0,158 0,173 0,152 0,167 0,147 0,161 0,142 0,156 0,138 0,151 D50-VV8 0,190 0,205 0,183 0,198 0,176 0,190 0,170 0,184 0,165 0,178 D70-VV8 0,238 0,254 0,229 0,244 0,220 0,235 0,213 0,226 0,206 0,219 D90-VV8 0,270 0,286 0,260 0,275 0,250 0,264 0,241 0,255 0,233 0,246 O 0,129 0,157 0,125 0,152 0,250 0,264 0,117 0,143 0,233 0,246 F 0,080 0,108 0,078 0,105 0,076 0,103 0,074 0,100 0,073 0,098 A 0,118 0,146 0,115 0,142 0,111 0,138 0,108 0,134 0,105 0,130 W1 (H=1500mm) 0,071 0,087 0,070 0,084 0,068 0,082 0,067 0,080 0,065 0,070 W2 (H=1500mm) 0,086 0,101 0,083 0,098 0,081 0,095 0,079 0,093 0,077 0,086 W3 (H=1500mm) 0,109 0,125 0,106 0,120 0,102 0,117 0,100 0,113 0,097 0,106 W4 (H=1500mm) 0,137 0,153 0,132 0,147 0,128 0,142 0,124 0,138 0,121 0,129 -højde H [mm] REI 0 REI 0 REI 0 KS14 0,223 0,204 0,188 KS14-V10 0,249 0,227 0,210 KS14-VV 0,365 0,332 0,305 KS20 0,687 0,622 0,568 KS20-V12 0,719 0,650 0,594 QS10 0,250 0,228 0,211 QS12 0,282 0,257 0,237 15
Fugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereFugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereIsolering på højeste niveau Den nye Schöck Isokorb XT
Isolering på højeste niveau Den nye Schöck Isokorb XT En perfekt løsning til passiv husbyggeri Med Schöck Isokorb XT Schöck Isokorb type AXT Til kuldebrobrydende tilslutninger af murkroner. Schöck Isokorb
Læs mereSchöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS
130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb
Læs mereFugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning
Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereBeregning af linjetab ved CRC altanplader
CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 CRC Technology ApS Beregning af linjetab ved CRC altanplader Maj 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 18 maj 2006 Udarbejdet
Læs mereFugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside
Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende
Læs mereFugt Studieenhedskursus 2011. Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus
Fugt Studieenhedskursus 211 Dag 1: Introduktion (BR1, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Dag 2: Opgaver og beregning Dag 3: Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 Efterår 211 Kursets mål og evaluering
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereSchöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Læs mereIn-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling
In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering
Læs mereFokus på stål Schöck Isokorb KS og KST til stålkonstruktioner
Fokus på stål Schöck Isokorb KS og KST til stålkonstruktioner Kuldebroer i stålkonstruktioner Identificer og forebyg Energitab Foranstaltninger til forebyggelse af varmetab løses ofte ved at isolere stålbjælken
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereFugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens
Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereRenovering: Gammel og nyt forenes Med Schöck Isokorb type R
Renovering: Gammel og nyt forenes Med Schöck Isokorb type R Bæredygtig renovering Hvad gør man med balkonen? 2 Når du vælger at renovere, så er komfort og energibesparelser med rette højt på dagsordenen.
Læs mereKuldebrosanalyse af fundamentsløsninger
Styrolit Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger Marts 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Styrolit Kuldebrosanalyse af fundamentsløsninger
Læs mereElement til randfundering opbygget af EPS og fibercement.
Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge
Læs mereVedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås
Læs mereSådan efterisoleres med kvalitet
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereSchöck Isokorb type K
Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 36 Produktbeskrivelse 37 Planvisninger 38-41 Dimensioneringstabeller 42-47 Beregningseksempel
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereThermografi rapport indefra
Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere
Læs mereKEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds
Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.
Læs mereKonstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Tegl1
Konstruktion 22. august 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse 0,04 1 A/S Randers Tegl RT 441 (udv.)
Læs mereERFURT-KlimaTec. isoleringssystem for et bedre indeklima
ERFURT-KlimaTec isoleringssystem for et bedre indeklima 1 ERFURT-KlimaTec ERFURT KlimaTec isoleringssystem for et bedre indeklima Ét system flere anvendelsesmuligheder ERFURT-KlimaTec ERFURT-KlimaTec anvendes
Læs mereSchöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type
Læs mereISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING. Emne : Neopixels Isolering med Neopixels gulvisolering
ISOLERING MED NEOPIXELS GULVISOLERING Til : Neopixels Insulation B.V. Cc : S. Nooijens Ref. : Nz130192adA2.mha (20150390) Sagsbehandler : Filial Zwolle / ing. H. Harbers Dato : 9. februar 2016 Emne : Neopixels
Læs mereSchöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,
Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type 62-63 Beregningseksempel
Læs mereKonstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418
Konstruktion 1. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som
Læs mereEmne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone
Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereKuldebrosløsninger Håndbog for Schöck Isokorb
Kuldebrosløsninger Håndbog for Schöck Isokorb Distributed by Innovativ tænkning i praksis Formålet med denne vejledning Over 10 millioner Schöck Isokorb elementer er installeret i Europa siden produktet
Læs mereRYETHAVE TERMOGRAFERING
Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereBR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv
BR 08 Kritisk fugttilstand -i bygninger I byggetilladelsen kan stilles krav om: 4.1 stk 6 Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereUNDGÅ FUGT OG KONDENS
UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,
Læs mereKonstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418. Side 1/17 Kilde: Eget katalog - Ydervægge Konstruktion: Træskeletvæg 240, 10 % træ U=0,19
Konstruktion. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/17 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs mereISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV
ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling
Læs merePRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008
PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs meresystem Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%
system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede
Læs mereKurt Andersen Thermografi Når utæthederne skal findes Ejbyvej Rødovre - Mob Tlf www. ka-thermografi.
Ejerforeningen 10 AM Frederiksberg Nordre Fasanvej 60-66 00 Frederiksberg Att. Anette Amundsen Dato: 4/3 16 Rapport nr.: 5962 Thermografi rapport Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave,
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereDS/EN DK NA:2012
Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-5: Generelle laster Termiske laster Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1991-1-5 DK NA:2007 med Tillæg 2010
Læs mereTorvegade København K Tlf Fax
BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Varmetabsberegninger Ny tilbygning Liden Kirstens
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereNeotherm varmtvandsbeholdere
ECOSKIN 2.0 ISOLERING Neotherm varmtvandsbeholdere 47% energibesparelse BROSCHURE THE FLOW OF ENERGY DATABLAD 2 2.0 - DEN NY GENERATION Isolering er ikke bare isolering. Materialer af høj kvalietet er
Læs mereYdeevne af eksisterende bygningsdele. Notat om afprøvede metoder
Ydeevne af eksisterende bygningsdele Notat om afprøvede metoder 2018 Titel Ydeevne af eksisterende bygningsdele Notat om afprøvede metoder Forfattere Lars Thomsen Nielsen, Seniorspecialist Lies Vanhoutteghem,
Læs mereGulvvarme set fra gulvets synspunkt. Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp
Gulvvarme set fra gulvets synspunkt Erik Brandt Hvorfor gulvvarme? Gulvvarme anvendes for at: Få bedre temperaturfordeling Temperaturen kan holdes lavere fordi det er behageligt at opholde sig påp et varmt
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereDET FLEKSIBLE ISOLERINGSSYSTEM TIL PÅLIDELIG KONDENSKONTROL - 40 ÅRS ERFARING
DET FLEKSIBLE ISOLERINGSSYSTEM TIL PÅLIDELIG KONDENSKONTROL - 40 ÅRS ERFARING Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Indbygget vanddampspærre, der mindsker risikoen for korrosion under isoleringen (CUI) Fremragende
Læs mereInformation om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder
Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard
Læs mereIndholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U
BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Fjernvarmeinstallationer 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Fjernvarmeinstallationer 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG FJERNVARMEINSTALLATIONER Fjernvarme I dette afsnit betragtes fjernvarmeinstallationen, som anlæggets
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mereSKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com
SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereEnergirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk
Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B
Læs mereSag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:
Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken
Læs mereEnfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11
Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål
Læs mereMultifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol
Multifunktionelt rørophæng - et fremskridt i kondenskontrol Pålidelig kondenskontrol Dobbelt selvlukkende Solid inderkerne med optimal varmeydeevne Forbedret systemsikkerhed λ 0 C 0.034 W/(m K) Støv- og
Læs mereVarmetabsrammeberegning
Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Ændret anvendelse / tilbygning Tilbygninger Nørbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr. 17.06.134 Beregningen indeholder data for en bygning som opvarmes
Læs mereBeregning af bygningers varmetab
Dansk standard DS 418 7. udgave 2011-04-26 Beregning af bygningers varmetab Calculation of heat loss from buildings DS 418 København DS projekt: M251829 ICS: 91.120.10 Første del af denne publikations
Læs mereSchöck Isokorb type QS
Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 15 Dimensioner 155 Plantegninger/endeplade/tilslutningsarmering 156 Bæreevnetabel/ekspansionsfugeafstand/installationstolerancer/bemærkning
Læs mereEnergimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001
Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for
Læs mereTHERMODRÆN. Udvendig isolering og drænering af kældervæg
THERMODRÆN Udvendig isolering og drænering af kældervæg 03-2018 THERMODRÆN ET GENNEMBRUD I KAMPEN MOD FUGT De klimaudfordringer, vi møder i dag, stiller høje krav til både byggematerialer og byggemetoder.
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereDEN INNOVATIVE RØRBØJLE TIL HURTIG MONTERING OG BESKYTTELSE MOD KONDENSDANNELSE MED AF/ ARMAFLEX
DEN INNOVATIVE RØRBØJLE TIL HURTIG MONTERING OG BESKYTTELSE MOD KONDENSDANNELSE MED AF/ ARMAFLEX Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Sikker Euroklasse B/ BL -s3, d0 og stor modstandsdygtighed over for vanddamptransmission
Læs mereIsoleringsevne. Lad os få det på det rene. Build with ease
Isoleringsevne Lad os få det på det rene Build with ease Få overblik over isoleringsevnen i din ydervæg Effektiv varmeisolering står højt på dagsordenen overalt, og alle i byggeriet er i dag opmærksomme
Læs mereValg af isoleringsmaterialer
Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer
Læs mereForslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008
Høring Århus, 8.januar 2009 Forslag til ændringer i VinduesIndustriens tekniske bestemmelser 7. udgave, rev.1,dec. 2008 8.4.3 Konstruktiv udformning Note: Ved andre vandrette trækomponenter skal slagregn
Læs mereGenerelle projektinformationer
Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:
Læs mereL7: FUGT I KONSTRUKTIONER
L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede
Læs mereDEN KOMPLETTE POLYETHYLENISOLERINGSPAKKE TIL EFFEKTIV ENERGIBESPARELSE OG LYDISOLERING
DEN KOMPLETTE POLYETHYLENISOLERINGSPAKKE TIL EFFEKTIV ENERGIBESPARELSE OG LYDISOLERING Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Komplet sortiment af PE-produkter til termisk og akustisk isolering Opfylder europæiske
Læs mereDEN ALSIDIGE LØSNING TIL FAGFOLK
DEN ALSIDIGE LØSNING TIL FAGFOLK Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Fuldt sortiment til nem montering på rørledninger og kanaler i alle størrelser Effektiv reduktion af varmetab Systemsikkerhed med Armafix-
Læs mereFUGT OG KONDENSATION
St3 FUG'f 3 UDK 697.147 697.137.5 699.82 FUGT OG KONDENSATION STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt forårsaget af kondensation Ved kondensation forstås i denne
Læs mereDEN PROFESSIONELLE HØJTYDENDE ISOLERING TIL LANGVARIG ENERGIBESPARELSE - 40 ÅRS ERFARING
DEN PROFESSIONELLE HØJTYDENDE ISOLERING TIL LANGVARIG ENERGIBESPARELSE - 40 ÅRS ERFARING Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Reduktion af energitab på op til 85% Med Microban antimikrobiel produktbeskyttelse
Læs mereKNOW-HOW. Isolering i kolde systemer. beskyttelse mod kondensdannelse og energitab. Kvalitetskendetegn for isoleringsmaterialer:
KNOW-HOW Kvalitetskendetegn for isoleringsmaterialer: Isolering i kolde systemer beskyttelse mod kondensdannelse og energitab HVORFOR ER DET NØDVENDIGT AT ISOLERE TEKNISK UDSTYR? Den betydning, som tekniske
Læs mereDEN ALSIDIGE, FLEKSIBLE ISOLERING PÅ BASIS AF ARMAFLEX TEKNOLOGI
DEN ALSIDIGE, FLEKSIBLE ISOLERING PÅ BASIS AF ARMAFLEX TEKNOLOGI Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Pålidelig kondenskontrol baseret på Armaflex teknologi med lukkede celler Effektiv reduktion af varmetab
Læs mereTermo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning
Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog
Læs mereDokumentation for energikrav
Dokumentation for energikrav Udarbejdet af: LNi Rådgivende ingeniørfirma Rønvangen 77 8382 Hinnerup Mobil: 20254494 Mail: ln@lni-ing.dk Indhold: Dokumentation for energiforbrug Side 2 Bilag 1 - Varmetabsramme...
Læs mereDS/EN DK NA:2011
DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN
Læs mereIndvendig efterisolering af ydervæg enkelt og sikkert med Ytong Multipor
Indvendig efterisolering af ydervæg enkelt og sikkert med Ytong Multipor Emner Udvikling og Forskning (T&F) Dokumentation EPD(2008), Astma Norge, ETA-05/0093, M1 og Indeklima Diffusionsåbent system Ytong
Læs mereGrenaa Andelsboligforening Afd. 2.1 og 2 - Fuglevænget
Grenaa Andelsboligforening Beregning af energibesparelse Udført af: Jeppe Harck VIGGO MADSEN A/S Stenvej 19 - Postboks 1922 8270 Højbjerg Tlf. 86 27 39 44 Fax 86 27 67 24 vm@vming.dk Udført af: JH 1 af
Læs mereIndholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g
Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes
Læs mereTermografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187
Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereOVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro
OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug
Læs mere