Ungeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen

Transkript

1 Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen november 2013 Vers. 3.0

2 2

3 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund, Kolding og Fredericia kommuner. Med økonomisk støtte fra Bikubenfonden og Det kriminalpræventive Råd 3. version november 2013 SSP-Samrådet Sydøstjyllands Politikreds Redigeret af: Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen SSP-konsulent Benny Husted, kredsformand for SSP-Samrådet 3

4 4

5 Indhold INDLEDNING... 7 METODE KRIMINALITET TYVERI INDBRUD VOLD HÆRVÆRK KNIVE ALKOHOL ALKOHOLFORBRUG FLERTALSMISFORSTÅELSER HVEM DRIKKER? RYGNING OMFANG AF RYGNING FLERTALSMISFORSTÅELSER EUFORISERENDE STOFFER STOFFER HASH OG POT FLERTALSMISFORSTÅELSER UDVALGTE SAMMENLIGNINGER SOCIALE MEDIER CHAT OG SMS SEKSUEL OPFØRSEL BILLEDER PÅ NETTET SEKSUALITET SEKSUEL DEBUT SALG AF SEX SUNDHED GENERELT MOTION SØVN TILFREDSHED MED UDSEENDE OG VÆGT SYGDOM TRIVSEL I SKOLEN GENERELT PJÆK MOBNING TRIVSEL GENERELT ENSOMHED

6 9.2 VOLD I HJEMMET RELATION TIL FORÆLDRE PSYKISK SYGDOM FRITIDSJOB FRITIDSAKTIVITETER SOCIAL KAPITAL SOCIAL KAPITALS SAMMENHÆNG MED ØVRIGE PROBLEMSTILLINGER TABEL- OG FIGUROVERSIGT LITTERATUR:

7 Indledning Baggrund for undersøgelsen: SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds gennemførte i 2009 en Ungeprofilundersøgelse med deltagelse af ca unge fra 7., 8. og 9. klasser i 5 af kredsens kommuner. Undersøgelsen har efterfølgende dannet grundlag for tilrettelæggelse af den kriminalpræventive indsats i hele kredsen. Ungeprofilundersøgelsen i 2009 var delvis finansieret af støtte fra Bikubenfonden og støtte fra Det Kriminalpræventive Råd. Målet med Ungeprofilundersøgelsen var at få en nulpunktsmåling. Dels af hvordan det lokalt så ud med unges trivsel og erfaringer med rusmidler og kriminalitet for på denne baggrund at kunne tilrettelægge forebyggelsesindsatser. Derudover for senere i at kunne måle effekten af indsatserne, samt sikre et nyt udgangspunkt for den fremtidige indsats. Ungeprofilundersøgelsen er derfor så deltaljeret, at man kan se, hvordan den enkelte årgang på den enkelte skole forholder sig til undersøgelsens problemstillinger. Det var et oprindeligt ønske, at Ungeprofilundersøgelsen kunne danne model for andre undersøgelser, for på sigt at kunne etablere en ensartet dansk undersøgelsesmodel, som kunne danne grundlag for sammenligninger på landsplan. SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds har derfor siden 2009 arbejdet med at udvikle Ungeprofilundersøgelsen yderligere, så den bl.a. på en række punkter bliver direkte sammenlignelig med andre undersøgelser. Særligt har der været samarbejde med professor Flemming Balvig omkring dette. SSP-Samrådet har endvidere valgt at stille spørgeskema og alle data fra Ungeprofilundersøgelserne til rådighed for forskere og andre som ønsker at lave undersøgelser med udgangspunkt i data Ungeprofilundersøgelsen eller udvikle nye sammenlignelige undersøgelser. I forbindelse med tilsagn om støtte til undersøgelsen i 2009, ønskede Det Kriminalpræventive Råd, at støtten skulle gå til videreudvikling af spørgeskemaet. I forbindelse med undersøgelsen i er derfor arbejdet med mulighed for at afdække de unges ressourcer, hvilket er udmøntet i et særligt kapitel om Social kapital i undersøgelsen. Hvad er ungeprofilundersøgelserne? En folkeskoleundersøgelse for 7., 8. og 9. klasses elever i Skanderborg Kommune, Billund Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune og Fredericia Kommune. I alt omkring deltagere. (besvarelsesprocent 82%). Gennemført i 2009 og. En Ungdomsuddannelsesundersøgelse for Ungdomsuddannelser (10. klasse, Gymnasier, Handelsskoler, Landbrugsskoler, VUC, SOSU, Tekniske skoler, Produktionsskoler, kontanthjælpsmodtagere under 25 år) i Skanderborg Kommune, Horsens Kommune, Hedensted Kommune, Vejle Kommune, Fredericia Kommune og Billund Kommune. I alt deltagere (besvarelsesprocent Ca. 62%). Gennemført i. Mål med undersøgelsen At udvikle et fælles internetbaseret livsstilsundersøgelseskoncept/monitoreringskoncept en ungeprofil, som kan gentages med få års mellemrum. At sikre et opdateret billede af unges trivsel, rusmiddelforbrug og kriminalitetserfaring som kan sammenlignes med Ungeprofilundersøgelsen 2009, samt på visse områder sammenlignes med andre undersøgelser. At give den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution et pålideligt billede af, om der blandt egne unge er problemstillinger, som har et omfang, der kan forøge risikoen for mistrivsel og øget frafald, samtidig med at det vil give mulighed for at spotte og sætte ind over for eventuelle problemer. 7

8 At medvirke til at give et godt grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige kriminalpræventive indsats i SSP-samarbejdet i politikredsen. Hvordan Undersøgelsen gennemføres elektronisk, og det tager omkring en time at besvare spørgeskemaet. Hver elev modtager en kode. Koden betyder, at elevens besvarelse kan identificeres ned på årgangsniveau. På ressourcespørgsmål kan man gå ned på klasseniveau. Undersøgelsen er gennemført i perioden 15. nov. 15. dec. Undersøgelsen blev også gennemført i Det forventes, at undersøgelsen fremadrettet også kan laves med tre års mellemrum. Dermed kan resultaterne på sigt sammenlignes. Hvad spørger vi om? Trivsel i skolen, oplevelse af faglig dygtighed, pjæk, mobning, skoleskift. Social kapital i klassefællesskabet. Chatadfærd, Seksuel adfærd, også på nettet. Forhold i hjemmet og til forældre. Fritid, socialt tilhørsforhold. Sundhed, søvn. Festkultur, rygning, alkohol, alkoholdebut, flertalsmisforståelser, hash, stoffer. Kriminalitet, trusler, tyveri, vold, hærværk, osv. I Ungdomsuddannelsesundersøgelsen spørges også om: Trafikadfærd bl.a. spirituskørsel. Metodik Spørgeskemaet er besvaret i skoletiden for at få så høj en svarprocent som muligt. Besvarelsen er foregået i enkelt bordsopstilling, så vidt muligt som ved eksamen. Spørgeskemaet er prøvet på en testgruppe inden endelig gennemførelse. Der indgår kontrolspørgsmål i spørgeskemaet for at tage højde for de respondenter der bevidst besvarer spørgeskemaet forkert. Output Folkeskoleundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte kommuner. (Nærværende rapport, I sidder med nu). Skolefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan eleverne har svaret på alle spørgsmålene fordelt på årgange. Skolerapport med sammenligning med samme skole i 2009, kommunen som helhed samt kredsen på udvalgte spørgsmål. Kommunefrekvensrapport hvoraf det fremgår hvordan kommunens unge har svaret på de enkelte spørgsmål, fordelt på skoleårgange. Specialrapporter der indeholder særlige trækninger på bestemte målgrupper eller problemstillinger fx specialklasser, unge der føler sig fremmede osv. Der udarbejdes også en særlig rapport om social kapital. 8

9 Output ungdomsuddannelsesundersøgelsen Kredsrapport der tegner et samlende billede af kredsens unge med angivelser af forskelle mellem de enkelte typer af uddannelse. Skolerapport hvor skolerne kan se de enkelte elevårganges svar, sammenlignet med kredsgennemsnittet for tilsvarende uddannelsestype. Fx Gymnasiet kan se egne tal, samt kredsgennemsnittet for gymnasier. SOSU kan se egne tal, samt kredstal for SOSU-uddannelser. Hvordan arbejder vi videre med undersøgelsens resultater? I de enkelte kommuner drøfter den lokale SSP-konsulent resultaterne med de relevante politiske udvalg. De enkelte kommuners SSP-konsulenter drøfter videre med de enkelte skoler og de lokale SSPnetværk, hvilke problemstillinger man lokalt ønsker at arbejde videre med. I SSP-Samrådet i Sydøstjyllands kreds påbegyndes et metodeudviklingsarbejde i samarbejde med VISO. Metodeudviklingsarbejdet skal munde ud i en værktøjskasse af metoder, som kan anvendes målrettet over for de problemstillinger der ønskes at arbejde med. Såfremt den enkelte kommune vælger det, vil de klasser som viser sig at have den højeste grad af social kapital, og samtidigt har et lavt kriminalitetsniveau blive undersøgt nærmere. Målet er at afdække særlige forhold som andre klasser kan lære af. Undersøgelsens resultater implementeres i SSP-konsulenternes foredrags- og undervisningsvirksomhed, og danner særligt grundlag for videre arbejde med social pejling. Undersøgelsens resultater danner grundlag for videreuddannelse af de mange medarbejdere fra de involverede kommuner, som arbejder med trivsel, kriminalitet, rusmidler mv. Forskning: Det er væsentligt at påpege at undersøgelsens rapporter primært er et arbejdsredskab for SSPnetværkene i politikredsen. Rapporterne er ikke tænkt som et forskningsmæssigt tiltag. SSP-Samrådet stiller alle data til rådighed for forskere, som ønsker at dykke dybere ned i undersøgelsens mange data. Den eneste betingelse er at man efterfølgende orienterer SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds om resultaterne. Dataene lægges senere ud i Dansk Data Arkiv. Kommer der flere undersøgelser i fremtiden? SSP-Samrådet arbejder med at finde mulighed for at udvikle et undersøgelseskoncept, som kan sikre at man fremover hurtigere kan gennemføre analysearbejdet af en undersøgelse. Målet er at gennemføre næste undersøgelse i God fornøjelse med det videre arbejde. På vegne af SSP-Samrådet i Sydøstjyllands politikreds Benny Husted Formand for SSP-Samrådet i Sydøstjylland 9

10 Metode Respondenter Alle elever på 7., 8. og 9. årgang på skoler i de deltagende kommuner har været potentielle respondenter. Alle skoler har modtaget informationsmateriale samt koder, der er brugt til at besvarelse af skemaet. Spørgeskema Spørgeskemaet tager udgangspunkt i spørgeskemaet fra 2009, for at sikre de bedste betingelser for sammenligning. Der er dog også nye områder, der berøres i -undersøgelsen som fx adfærd omkring og oplevelser med sociale medier. I og med, at dette er en trivselsundersøgelse, der sigter mod at skabe et bredt billede af unges hverdag og trivsel i, er spørgeskemaet meget bredt. Overordnet kan spørgeskemaets spørgsmål inddeles i følgende temaer: Kriminalitet Alkohol Rygning Euforiserende stoffer Sociale medier Seksualitet Sundhed Trivsel i skolen Trivsel generelt For at sikre spørgeskemaets validitet, er spørgeskemaet testet på omkring 60 elever i 7. og 8. klasse på en skole i en ikke-deltagende kommune. Ved at være til stede under besvarelsen af spørgeskemaet, blev spørgsmålene diskuteret og eventuelle uklarheder og misforståelser blev identificeret. Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået i november. Dette er samme tidspunkt på året, som 2009-undersøgelsen blev gennemført på. På den måde sikres det, at data kan sammenlignes på årgange på tværs af undersøgelserne. Hver elev har fået udleveret en unik kode, der gav adgang til spørgeskemaet elektronisk. På den måde sikres, at eleverne kun kunne besvare spørgeskemaet én gang. Den unikke kode kan ikke kobles til den enkelte elev, men til klasse, skole og kommune. Der er blevet lagt meget vægt på, at skemaet besvares i skoletiden og i eksamensopstilling. Eleverne har dermed ikke talt sammen om spørgsmålene, og har kunnet besvare spørgsmålene helt anonymt. Det er desuden blevet lagt vægt på, at elever der ikke var til stede ved besvarelsen af spørgeskemaet i klassen, har fået tid på et andet tidspunkt til at udfylde skemaet. På denne måde har de fraværende elever fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, så de falder ud af undersøgelsen. Fordi skemaet blev udfyldt i skoletiden, har der desuden været en lærer tilstede, der har kunnet besvare eventuelle spørgsmål, eleverne måtte have. Datagrundlag Undersøgelsens datagrundlag kan betegnes som populationsdata. Dette set i forhold til den relativt høje svarprocent på 79,5 % betyder, at undersøgelsen giver et grundigt billede af trivslen blandt 7. til 9. klasserne i de deltagne kommuner. At der er tale om populationsdata betyder dog også, at der ikke haves noget 10

11 billede af, hvem der ikke deltager. Som tidligere nævnt er der dog i undersøgelsen lagt stor vægt på, at alle elever har fået mulighed for at besvare spørgeskemaet, selvom de ikke var til stede den dag, undersøgelsen blev gennemført. Der er nødvendigt at tage hensyn til, at der for adfærdsspørgsmål er tale om selvrapportering. Dette betyder, at det ikke nødvendigvis afspejler faktisk adfærd, og der kan være tale om under- eller overdrivelser. Analyse Analysen bygger på frekvenser, og der er altså ikke tale om beregninger, der involverer signifikanstests eller kontrollerer for andre sammenhænge. Dette skyldes, at undersøgelsen formål er at fungere som arbejdsredskab for de lokale SSP-konsulenter. Frekvenser præsenteres primært fordelt på henholdsvis køn, årgang og kommune. Da frekvenserne primært fordeles på køn, årgang og kommune er det relevant at se svarfordelingen på disse. I forhold til køn ses det, at i Fredericia Kommune har en lidt større andel af piger besvaret spørgeskemaet. Der er dog generelt så lille en forskel kønsfordelingen, at det ikke er noget, der skal tages højde for i fortolkning. Kønsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Dreng 51,7% 50,2% 49,8% 49,8% 50,7% 47,9% 50,2% Pige 48,3% 49,8% 50,2% 50,2% 49,3% 52,1% 49,8% I forhold til årgange ses det, at der for hele kredsen har været en undervægt at besvarelser fra elever i 9. klasse. Dette giver god mening i forhold til, at netop i 9. klasser tager nogle elever på efterskole. Der er dog forskel på årgangsfordelingen i de forskellige kommuner. Billund Kommune skiller sig ud ved at have en relativt større andel af 7. klasses elever end det er tilfældet i de andre kommuner. Samtidig har de en mindre andel af 9. klasses elever. Dette er relevant at tage med i fortolkninger af frekvenser fordelt på kommuner i de tilfælde, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Derudover bør det bemærkes, at Kolding og Fredericia har den relativt største andel af 9. klasses elever, hvilket ligeledes kan påvirke resultater, hvor der ses en tendens i forhold til årgang. Årgangsfordeling i besvarelserne fordelt på kommune. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 7. klasse 36,7% 36,0% 34,8% 42,6% 33,0% 33,9% 35,6% 8. klasse 32,9% 34,9% 38,4% 33,4% 34,1% 32,7% 34,3% 9. klasse 30,5% 29,2% 26,8% 24,0% 32,9% 33,5% 30,1% Datarens Resultaterne bygger på data, der er renset for to ting. Det første er specialklasseelever, der skulle have gået i 10., 11. eller 12. klasse. Elever der altså rent aldersmæssigt ligger udenfor folkeskolen. Det drejer sig i alt om 15 elever. 5 elever fra Skanderborg Kommune og 10 elever fra Hedensted Kommune. Den anden gruppe af besvarelser, der er sorteret fra, er gruppen af unge, der har angivet at de har prøvet stoffet Rotamin. Spørgsmålet om Rotamin (der er et fiktivt stof) fungerer som kontrolspørgsmål og er med til at identificere de unge, der har angivet et urealistisk forbrug af stoffer, og hvis besvarelser derfor ikke er pålidelige. Gruppen af unge, der har angivet at bruge Rotamin, er derfor frasorteret alle dele af undersøgelsen. Ved at fjerne disse respondenter fjernes respondenter, der med sandsynlighed har en form forbrug af stoffer og alkohol, og derfor kan resultaterne vise et lavere forbrug, end hvad der reelt er tilfældet. I alt er 11

12 64 elever frasorteret på baggrund af kontrolspørgsmålet om Rotamin. Dette svarer til 0,64 % af det samlede antal respondenter, hvilket vurderes at være en lille andel. Besvarelser, der er fjernet på baggrund af spørgsmålet om Rotamin, er fordelt således, at flest unge fra Skanderborg, Horsens, Kolding og Fredericia er frasorteret. Antal unge der har angivet, at have prøvet det fiktive stof Rotamin. Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia I alt Svarprocenter Undersøgelsen bygger efter datarensning på i alt 9993 besvarelser. Dette svarer til en svarprocent på 79,5. Af nedenstående tabel fremgår det desuden, at selvom svarprocenterne varierer fra kommune til kommune, har alle kommuner meget tilfredsstillende svarprocenter. Svarprocenter fordelt på kommune. Antal besvarelser Antal elever Svarprocent Skanderborg ,8% Horsens ,4% Hedensted ,3% Billund ,0% Kolding ,9% Fredericia ,8% I alt ,5% Begrænsninger i sammenligningen med 2009-resultater Hvor det er muligt og giver mening, er resultaterne fra undersøgelsen sammenlignet med undersøgelsen fra Disse sammenligninger er dog ikke uproblematiske grundet forskelle i undersøgelserne. Det bør bemærkes, at Fredericia Kommune indgår i -tallene, men ikke deltog i Fredericia Kommune skiller sig på flere områder ud, hvilket bør derfor tages med i totaltolkninger på tværs af undersøgelser. Som nævnt i forrige afsnit er respondenter, der har angivet, at de har prøve Rotamin, blevet frasorteret i alle dele af analysen. Dette var ikke tilfældet i 2009, hvor unge, der har angivet at have prøvet Rotamin, kun er frasorteret i de dele af undersøgelsen, der handler om stoffer, alkohol og rygning. Denne forskel skal ses i lyset af, at relativt få respondenter er frasorteret. Af metodiske pointer fra 2009-undersøgelsen bør det i øvrigt nævnes, at svarprocenten i Billund Kommune var 47% og markant lavere end de andre kommuners. Også Koldings var med sine 61,6% ligeledes en smule lav. Derfor bør og -tal fra disse kommuner sammenlignes med forsigtighed. Opsummering af opmærksomhedspunkter før læsning af rapporten. Der er, i det omfang det giver mening, sammenlignet med tal fra Hvis ikke andet fremgår, er resultaterne fra. Årgangsfordelingen i besvarelserne på kommuneniveau er forskellig. Man skal derfor være varsom i sammenligningen af frekvenser fordelt på kommune. -undersøgelsens resultater bygger på tal, hvor der indgår tal fra Fredericia Kommune, der ikke deltog i undersøgelsen i Derfor skal tallene fra de to undersøgelser sammenlignes med forsigtighed. 12

13 Der er tale om populationsdata med en svarprocent på 79,5. Dette må siges at være en tilfredsstillende svarprocent, men vi kan ikke sige noget om, hvilke elever, der ikke har svaret. Der er tale om selvrapporteret adfærd, hvilket ikke er det samme som faktisk adfærd. Generelle regler for læsning af opsummeringer som indleder hvert afsnit: Før hvert afsnit, er samlet væsentlige opsummeringer fra det tema som påbegyndes efterfølgende. Der opsummeres på kredsresultater Der beskrives hvordan den forholdsmæssige udvikling har været siden sidste undersøgelse i 2009 Så vidt det har været relevant er der tilføjet faglige kommentarer, hvor der kan være sket generelle ændringer i lovgivning, de faglige tilgange, metoder mv. Der er ikke draget konklusioner, da dette overlades til de lokale SSP-konsulenter, og SSP-netværk. rapporten er primært arbejdsredskab for SSP-Samarbejdet til identifikation af problemstillinger og udvikling siden Konklusioner er derfor fravalgte i denne rapport. Enkelte steder er antallet af respondenter anderledes. Dette skyldes at det kun er en del af populationen er der spurgt. Fx Alle der har angivet at have drukket alkohol er blevet spurgt om hvor ofte de har været fulde. De som aldrig har drukket alkohol er ikke blevet spurgt. Desuden er der i den sidste del af undersøgelsen et lidt lavere antal respondenter, dette skyldes at enkelte ikke har nået at svare på disse spørgsmål. Rapporten er udarbejdet af Stud. Scient. Pol. Maj Kyhne Christiansen og SSP-konsulenterne i Sydøstjyllands politikreds. 13

14 1. Kriminalitet Kriminalitetsudviklingen fra 2009 til : Generelt er unge blevet mere lovlydige i perioden fra 2009 til. På alle kriminalitetsområder som blev målt i begge undersøgelser er kriminaliteten faldet med ca. 30%. Væsentlige forudsætninger: Det er væsentligt at være opmærksom på at nedenstående tal ikke kan sammenlignes med andre statistikker omkring unges kriminalitet, hvis disse statistikker har udgangspunkt i antal sigtede eller dømte. Denne undersøgelse er derimod unges selvrapportering omkring deres egen adfærd. Alkohol og cigaretter derhjemme: Færre unge har taget øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Det er faldet ca. 31% til 14,6% (21,2% i 2009) Samme udvikling gør sig gældende omkring tyveri af cigaretter derhjemme med et fald på 35,7%. Til 6,3% (9,8% i 2009) I perioden er der sket ændringer i lovgivningen omkring salg af alkohol og tobak, dette kan være medvirkende til den positive udvikling. Den største del af forandringen kan skyldes, at det i samme periode er lykkes at nedbringe unges alkoholforbrug og deres rygning væsentligt, hvorfor behovet for at stjæle dette fra forældrene dermed er blevet mindre. Brugstyveri: Unges tyverier af cykler er faldet med 36% til 5,5% (8,6% i 2009), knallerttyveri er faldet med 40% til 1,9% (3,2% i 2009) og biltyveri er faldet med 24 % til 1,6% (2,1% i 2009). Der er ca. dobbelt så mange drenge som piger der har begået brugstyveri. Butikstyverier og tyverier fra omklædningsrum: Unges butikstyverier er faldet med 21,3% til 5,9% (7,5% i 2009). Drenge laver en del flere butikstyverier end piger, men faldet siden 2009 er størst for drengenes vedkommende. Unges tyverier fra omklædningsrum og garderober er faldet med 35% til 1,9% (3,1% i 2009) Taget noget ved brug af trusler og tvang: Antallet af unge som har taget noget ved brug af trusler eller tvang faldet med 33,3% til 2,2% (3,3% i 2009). Der er stadig flere drenge end piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang for hver 3 drenge er der 2 piger, der har taget noget ved brug af trusler og tvang At tage noget fra andre ved at brug af trussel eller tvang er lovmæssigt at betragte som røveri. 14

15 Taget imod noget som man troede eller vidste var stjålet: Antallet af unge der her taget i mod noget de troede eller vidste var stjålet er faldet med 22% til 6,4% (8,2% i 2009). Faldet er størst blandt drengene, idet det er på 25% til 7,7% (10,2% i 2009). Dette betragtes som hæleri. Indbrud: Antallet af unge der har lavet indbrud er faldet med 35% til 1,3% ( i 2009). Det er primært drenge der laver denne type kriminalitet. For hver pige, der har lavet indbrud, er der 4 drenge, der har lavet indbrud. Fra 2009 til er der ikke forskel i omfanget af indbrud fordelt på type af indbrudssteder. Det er samme niveau for forretninger, virksomheder, lager, sommerhuse, lejligheder eller hus. Det er markant, at det er 8. klasses eleverne der er mest aktive omkring denne type kriminalitet. Konflikt med politiet for overtrædelser af straffeloven: Vold: Antallet af unge der har været i konflikt med politiet på grund af overtrædelser er straffeloven er faldet med 12% til 5,8%. (6,6%i 2009). Langt de fleste har dog kun været i konflikt med politiet en gang. 1,5% har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven mere end én gang. Det er primært drengene, der har været i konflikt med politiet omkring 4 drenge for hver pige. Det kan have haft indflydelse på dette punkt, at den kriminelle lavalder fra var nedsat til 14 år. For 7. klasses eleverne har flere været i konflikt med politiet én gang i (2,7%) i forhold til 2009, hvor det var 1,2%. De unge som ofte mobber andre har ca. 6 gange så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. af en straffelovsovertrædelse i forhold til de som ikke mobber andre. De som bliver mobbet ofte har ca. dobbelt så høj risiko for at komme i konflikt med politiet pga. en straffelovsovertrædelse. Voldsspørgsmål var ikke med i undersøgelsen i 2009, hvorfor ikke fortælles om udviklingen. 13,6% af de unge angiver at være blevet truet med tæsk. Tallet er for piger er 10,8%. For drenge 16,5%. 7,5% har været udsat for at få tæsk af andre. 7,7% har slået eller tæsket andre. Der er næsten 3 gange så mange drenge, der har slået eller tæsket andre (11,1%), mens tallet for pigerne er 4,3%. Hærværk: Hærværksspørgsmålet var ikke med i 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke sammenlignes. 5,6% har lavet graffiti. Pigerne er overraskende aktive med 4,3% mod drengenes 6,9%. Den hyppigste hærværksaktivitet er ødelæggelse af gadelygter, sidespejle, vejskilte mv. Det har 8,2% af unge lavet. Der er dobbelt så mange drenge (11,1%) som piger(5,3%) der laver denne type hærværk. 6,5% har lavet hærværk på skoler. 2,3% i ungdomsklubben. Også her er der ca. dobbelt så mange drenge som piger. 15

16 2,8% har med vilje sat ild på noget. Dette er en klar drengegerning, idet ca. 2,5 gange så mange drenge som piger har sat ild på. Knive: Knivspørgsmålet var ikke med I 2009 undersøgelsen, hvorfor der ikke kan sammenlignes. 2,5% af de unge har haft en ulovlig kniv med, hvor det ikke var tilladt. Der er stor forskel på drengenes og pigernes svar. 3,9% af drengene har haft en kniv med, hvor det ikke var lovligt, mens tallet for pigerne er 1,1%. 16

17 1.1 Tyveri Figur viser, at der har fra 2009 til har været et fald i procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet derhjemme. Dette er tilfældet for både tyveri af cigaretter, øl, vil eller spiritus og penge. Derudover ses en lille tendens imod, at faldet blandt drengene har været størst. Figur 1.1.1: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på køn 25,0% 22,2% 21,2% 20,2% 19,7% 19,6% 2 19,5% 15,0% 16,7% 15,4% 16,0% 14,2% 14,6% 15,0% 1 5,0% 9,8% 9,9% 9,8% 5,9% 6,6% 6,3% Dreng Pige I alt Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser et fald i andelen af tyverier. Derudover ses det, at tendensen i er den samme som i 2009; at procentdelen af tyverier hjemme stiger med klassetrin i større eller mindre grad. Figur 1.1.2: Procentdel af unge, der har stjålet derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på årgang 3 27,0% 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 11,2% 7,2% 11,5% 8,1% 6,7% 4,3% 14,1% 23,9% 20,4% 20,7% 20,4% 18,0% 16,1% 8,2% 16,8% 16,4% 15,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cigaretter Stjålet øl, vin eller spiritus Stjålet penge Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

18 Figur viser, at der i alle kommuner har været i fald i procentdelen af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder. Billund er stadig den kommune, hvor færrest elever har angivet, at har stjålet derhjemme. Der ses dog en tendens i forhold til klassetrin, og da en forholdsvis stor del af Billunds deltagere går i 7. klasse, kan dette være forklaringen på de lave tal. Fredericia er den kommune, hvor flest elever har angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Horsens var i 2009 den kommune, hvor flest elever havde angivet at have stjålet cigaretter derhjemme. Figur 1.1.3: Procentdel af unge, der har stjålet cigaretter derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 8,3% 11,9% 10,6% 6,2% 6,5% 6,8% 7,6% 4,9% 9,3% 5,6% 7,5% 9,8% 6,3% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. Figur 1.1.4: Procentdel af unge, der har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 25,0% 2 15,0% 1 22,7% 16,0% 20,3% 12,8% 22,3% 16,8% 21,0% 12,9% 19,9% 14,1% 21,2% 14,8% 14,6% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

19 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i procentdelen af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder. Især i Horsens har faldet været stort. Figur 1.1.5: Procentdel af unge, der har stjålet penge derhjemme de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 25,0% 21,7% 2 19,6% 2 18,2% 17,2% 16,6% 17,2% 17,7% 15,3% 15,8% 16,0% 14,2% 15,0% 13,2% 1 5,0% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet fra 8,6% i 2009 til 5,5 % i. Derudover ses det, at langt flere drenge end piger, har prøvet at stjæle en cykel. Den samme tendens ser vi for procentdelen af unge, der har prøvet at stjæle en knallert eller scooter samt bil. Desuden er drengene også overrepræsenterede i disse kategorier. Figur 1.1.6: Procentdel af unge, der har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på køn 1 11,1% 1 8,6% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 7,1% 3,9% 5,5% 4,6% 1,8% 3,2% 2,9% 3,0% 1,9% 2,1% 0,9% 1,2% 2,6% 1,6% 0,8% Dreng Pige I alt Stjålet en cykel Stjålet en knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

20 Figur viser, at procentdelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel stiger med klassetrin. Det samme er tilfældet for knallert eller scootertyveri samt biltyveri. Figur 1.1.7: Procentdel af unge, som har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 14,0% 1 11,8% 1 8,7% 8,8% 8,0% 6,0% 4,0% 6,2% 3,2% 5,0% 2,2% 3,8% 3,9% 2,6% 1,4% 1,8% 2,5% 1,8% 2,2% 1,8% 1,8% 1,2% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Stjålet cykel Stjålet knallert eller scooter Stjålet en bil Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at andelen af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en cykel er faldet i alle kommuner fra 2009 til. Figur 1.1.8: Procentdel af unge, der har stjålet en cykel de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,7% 1,2% 1,6% 0,9% 1,1% 3,2% 1,9% 3,6% 1,0% 2,8% 2,3% 2,7% 0,9% 3,4% 1,8% 1,9% 0,6% 0,6% 0,7% 4,1% 4,9% 4,0% 5,3% 1,4% 0,9% 1,4% 1,9% 0,2% 0,7% 4,2% 4,4% 3,6% 4,0% 3,1% 2,1% 2,4% 2,4% 2,9% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

21 Figur viser at der i alle kommuner på nær Skanderborg har været et fald i andelen af unge, der angiver at have stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder. Især i Horsens Kommune har faldet været stort. Den største andel af unge, der har stjålet en knallert eller scooter de seneste 12 måneder findes i Fredericia. Figur 1.1.9: Procentdel af unge, der har stjålet en knallert eller en scooter de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 0,7% 0,5% 0,7% 1,8% 1,4% 1,6% 0,4% 0,7% 1,9% 1,2% 1,3% 0,4% 0,6% 1,1% 0,5% 0,5% 0,8% 0,4% 0,5% 1,0% 0,6% 0,4% 0,4% 0,5% 0,3% 0,6% 0,6% 1,5% 0,5% 1,3% 0,2% 1,0% 0,9% 0,4% 0,6% 0,9% 1,3% 0,9% 0,4% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at andelen af unge, der har angivet at have stjålet en bil er faldet fra 2,1% til 1,6%. Faldet er størst i Horsens Kommune. Fredericia ligger højest med 2,5 %, mens Billund ligger lavest med 1,2 %. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet en bil, fordelt på kommune 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,9% 0,7% 1,7% 1,1% 0,3% 0,7% 0,6% 0,4% 0,9% 0,4% 0,6% 0,6% 0,4% 0,2% 0,4% 0,2% 0,2% 0,4% 0,2% 0,4% 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,8% 0,6% 0,7% 0,6% 0,7% 0,6% 1,0% 1,1% 0,4% 0,4% 0,4% 0,2% 0,5% 0,7% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt

22 Figur herunder viser et fald i procentdelen af unge, der har stjålet varer i en butik. For de to sidste kategorier, at have stjålet varer udenfor en butik eller fra omklædningsrum er faldene små. Figur : Procentdel af unge der, har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på køn 1 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 9,4% 5,7% 7,5% 6,8% 5,9% 4,9% 2,7% 2,7% 2,8% 2,6% 2,3% 1,9% 1,8% 1,3% 1,1% 1,3% Stjålet varer i en butik Stjålet varer fra stativer eller udstillinger udenfor en butik Stjålet tøj, penge eller mobiltelfon fra garderober eller omklædningsrum Dreng Pige I alt Antal respondenter 2009: I alt 7628 Antal respondenter : I alt 9933 Figur viser, at der i forhold til butikstyverier ses en anden tendens i end i I 2009 angav en større procentdel af elever i 8. klasse end i 9. klasse at have stjålet fra en butik. Den samme tendens ses i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt de unge har stjålet varer udenfor en butik. Her var det hyppigst sket for unge i 8. klasse i I var det hyppigst for 9. klasser. Figur : Procentdel af unge, som har stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 1 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 6,7% 9,2% 8,6% 5,5% 4,7% 7,6% 3,1% 2,4% 2,5% 1,6% 1,9% 2,1% 3,2% 3,2% 2,7% 2,2% 1,7% Stjålet varer i en butik Stjålet varer fra stativer eller udstillinger udenfor en butik Stjået tøj, penge eller mobiltelefon fra garderober eller omklædningsrum 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

23 Figur viser, at man i alle kommuner har oplevet et fald i andelen af unge, der angiver at have begået butikstyveri. I Horsens har man oplevet det største fald. Butikstyveri er mest udbredt i Skanderborg og mindst udbredt i Billund. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet varer i en butik, fordelt på kommune 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 2,4% 1,0% 2,6% 3,1% 1,0% 1,6% 1,2% 2,4% 2,5% 2,1% 0,5% 0,5% 1,7% 1,6% 1,8% 0,6% 0,7% 0,9% 1,2% 1,6% 1,7% 1,5% 4,6% 4,9% 1,4% 0,8% 0,1% 3,4% 4,0% 4,2% 4,2% 3,4% 3,8% 2,5% 3,5% 2,9% 3,5% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at man i alle kommuner på nær Skanderborg har oplevet et fald i andelen unge, der angiver at have stjålet varer uden for en butik. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet varer fra stativer eller udstillinger udenfor en butik, fordelt på kommune 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,6% 1,5% 1,0% 0,5% 0,5% 0,6% 0,9% 0,7% 0,7% 0,5% 0,7% 0,6% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,6% 0,4% 0,7% 0,4% 0,7% 0,5% 0,4% 1,1% 1,2% 0,6% 0,6% 0,9% 1,0% 1,3% 0,2% 1,1% 0,8% 0,4% 1,0% 0,7% 1,0% 0,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

24 Figur viser, at der i alle kommuner har været et fald i andelen af unge, der angiver at have stjålet fra garderober og omklædningsrum. Andelen er lavest i Billund og højest i Skanderborg. Faldet i Kolding er meget lille. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har stjålet tøj, penge eller mobiltelefon fra garderober eller omklædningsrum, fordelt på kommune 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,7% 0,5% 1,6% 1,1% 0,9% 0,3% 0,4% 0,9% 0,2% 0,6% 0,7% 0,7% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,4% 0,4% 1,3% 1,8% 0,6% 0,4% 0,7% 0,4% 0,5% 0,4% 0,5% 1,5% 1,3% 1,3% 1,3% 0,4% 0,8% 0,8% 0,7% 0,6% 1,0% 1,1% 1,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at andelen af unge, der ved tvang har taget noget, eller som har truet sig til noget, der ikke var deres, er faldet for både drenge og piger i forhold til Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har truet eller ved tvang taget noget, der ikke tilhørte dem, fordelt på køn 4,5% 4,0% 4,0% 3,5% 3,3% 3,0% 2,5% 2,6% 2,4% 1,7% 2,2% ,5% 1,0% 0,5% Dreng Pige I alt Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

25 Figur viser, at der at der ikke er nogen tendens i forhold til klassetrin. Procentdelen af unge, der i 7., 8. og 9. klasse angiver at have truet eller tvunget sig til noget, der ikke var deres, er næsten lige stor. Dette er et anderledes billede end i 2009, hvor en større andel 8. klasses elever havde angivet er have tvunget eller truet sig til ting, der ikke var deres. Faldet i andelen af unge, der har tvunget eller truet sig til noget, der ikke var deres, har været mindst for 7. klasserne. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har truet eller ved tvang taget noget, der ikke tilhørte dem, fordelt på årgang 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 2,5% Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : ,3% 3,8% 1,9% Figur viser, at der i alle kommuner på nær Skanderborg og Billund har været et fald i andelen af unge, der angiver at have truet eller tvunget sig til noget, der ikke var deres. Det største fald ses i Horsens. Figur : Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har truet eller ved tvang har taget noget, der ikke tilhørte dem, fordelt på kommune 3,3% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 2,3% ,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,7% 0,5% 0,9% 1,7% 1,0% 1,5% 0,5% 0,8% 0,6% 1,0% 0,4% 0,3% 0,4% 0,6% 0,6% 0,4% 0,2% 0,5% 0,4% 0,4% 0,7% 0,4% 0,5% 0,6% 1,6% 0,4% 0,8% 1,5% 0,8% 0,8% 1,1% 1,3% 1,3% 1,5% 1,1% 1,3% 1,2% 0,8% 1,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

26 Figur viser, at andelen af unge, der har taget imod ting der var stjålne eller som de tror var stjålne er faldet fra 8,2 % i 2009 til 6,4 % i. Faldet har været størst for drengene. Figur : Procentdel af unge, som har taget imod noget de troede eller vidste var stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på køn 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 10,2% 7,7% 6,1% 5,0% 8,2% 6,4% 2009 Dreng Pige I alt Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Tabel viser, at der er en sammenhæng mellem klassetrin og hvorvidt eleverne har taget imod ting, der har været stjålet eller som de tror har været stjålet. Denne tendens var den samme i Faldet i omfanget har været størst for 8. klasser og mindst for 7. klasserne. Tabel : Procentdel af unge, som har taget imod noget de troede eller vidste var stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 1 1 8,9% 9,8% 8,0% 6,0% 6,1% 5,3% 6,6% 7,9% ,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

27 Af figur fremgår det, at der i alle kommuner har været et fald i andelen af unge, der angiver at have tager imod noget, de vidste eller troede var stjålet. -tallene er højest for Fredericia og Skanderborg, mens de er lavest for Billund, der dog har en yngre respondentgruppe end de andre kommuner. Figur : Procentdel af unge, som har taget imod noget som de vidste eller troede var stjålet de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 1 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 2,1% 0,8% 1,6% 1,3% 0,7% 2,1% 3,2% 0,4% 0,9% 2,2% 1,6% 2,3% 0,7% 0,8% 2,3% 1,0% 4,8% 4,5% 4,7% 4,0% 4,5% 4,6% 4,3% 4,6% 3,8% 1,1% 1,8% 0,7% 0,5% 1,7% 1,6% 0,2% 0,9% 2,6% 3,2% 4,8% 3,9% Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

28 1.2 Indbrud Figur viser, at der har været et fald i andelen af unge, der angiver at have begået indbrud. Flere drenge end piger har angivet at have begået indbrud, hvilket er det samme mønster som i I 2009 var den hyppigste form for indbrud i sommerhuse, pulterrum eller kolonihavehus. I er det indbrud i forretning, virksomhed eller lager. Faldet har været størst blandt pigerne. Figur 1.2.1: Procentdel af unge, der har begået indbrud de seneste 12 måneder, fordelt på køn 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 2,8% 1,2% 2,3% 0,6% 1,4% 3,3% 1,1% 2,1% 2,1% 0,6% 1,3% 2,9% 1,2% 1,9% 0,5% Brudt ind i en forretning, virksomhed, lager eller lignende for at tage noget Brudt ind i et sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus for at tage noget 1,2% Brudt ind i et hus eller en lejlighed for at tage noget Dreng Pige I alt Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at flest 8. klasses elever angiver at have begået indbrud. Samtidig har flere 9. klasses elever end 7. klasses elever angivet at have begået indbrud. Dette er det samme mønster, som vi så i Figur 1.2.2: Procentdel af unge, som har begået indbrud de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,6% 2,6% 1,9% 1,6% 1,5% 1,2% 1,8% 2,6% 1,5% 1,4% 1,1% 1,6% 2,3% 1,4% 1,3% 1,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Brudt ind i en forretning, virksomhed, lager eller lignende for at tage noget Brudt ind i et sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus for at tage noget Brudt ind i et hus eller en lejlighed for at tage noget Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

29 Figur viser, at andelen af unge, der har brudt ind i et forretning, virksomhed, lager eller lign., er størst i Fredericia I Horsens har man oplevet det største fald siden Figur 1.2.3: Procentdel af unge, der er brudt ind i en forretning, virksomhed, lager eller lignende for at tage noget 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,7% 1,6% 0,5% 1,0% 0,4% 0,5% 0,8% 0,3% 0,7% 0,5% 0,3% 0,2% 0,4% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 0,2% 0,7% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,7% 0,7% 0,5% 0,2% 0,5% 0,6% 0,8% 0,7% 0,4% 0,5% 0,5% 0,7% 0,6% 0,2% 0,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Figur viser, at andelen af unge, der har brudt i et sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus, er størst i Fredericia. Der har i alle kommuner på nær Billund og Skanderborg været et fald. Stigningerne i Skanderborg og Billund er små. Figur 1.2.4: Procentdel af unge, der har brudt ind i et sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus, for at tage noget, fordelt på kommuner 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,8% 1,6% 1,1% 1,0% 0,5% 0,2% 0,4% 0,6% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% 0,5% 0,2% 0,4% 0,3% 0,6% 0,2% 0,4% 0,7% 0,4% 0,7% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,7% 0,4% 0,3% 0,4% 0,4% 0,6% 0,7% 0,6% 0,5% 0,5% 0,4% 0,7% 0,6% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter :

30 Figur viser, at alle kommuner har oplevet et fald i andelen af unge, der angiver at have brudt ind i et hus eller en lejlighed for at tage noget. Faldet i Horsens har været størst. Figur 1.2.5: Procent del af unge, der har brudt ind i et hus eller en lejlighed for at tage noget, fordelt på kommuner 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,8% 1,6% 1,0% 0,5% 0,4% 0,5% 0,9% 0,4% 0,5% 0,2% 0,4% 0,3% 0,5% 0,4% 0,4% 0,5% 0,4% 0,7% 0,4% 0,2% 0,3% 0,2% 0,6% 0,4% 0,4% 0,4% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 0,8% 0,2% 0,4% 0,3% 0,3% 0,4% 0,3% 0,3% 0,4% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Mere end 12 gange Mellem 2 og 12 gange 1 gang Antal respondenter 2009: 7628 Antal respondenter : 9933 Af figur fremgår det, at der har været et lille fald i andelen af unge, der har angivet, at have været i konflikt med straffeloven. Ændringerne for de unge, der kun har været i konflikt med straffeloven én gang er små. Figur 1.2.6: Procentdel af unge, der har været i konflikt med straffeloven, fordelt på køn 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 6,3% 4,7% Antal respondenter 2009: 7645 Antal respondenter : ,8% 3,1% 2,9% 4,3% 2,7% 1,1% 1,9% 2,3% 0,6% Ja, én gang Ja, mere end én gang 1,5% Dreng Pige I alt 30

31 Figur viser, at der for unge, der angiver at have været i konflikt med straffeloven én gang, har været det største fald blandt 9. klasses elever. Blandt 7. klasses eleverne har der været en stigning. For unge der angiver, at have været i konflikt med straffeloven mere end én gang, har faldet været størst for 8. klasses elever, der i 2009 var den årgang, hvor den største andel havde været i konflikt med straffeloven. Figur 1.2.7: Procentdel af unge, der har været i konflikt med straffeloven, fordelt på årgang 7,0% 6,0% 5,0% 5,1% 6,6% 4,8% 5,8% 4,0% 3,0% 1,0% 1,2% 2,7% 2,6% 2,1% 1,9% 1,5% 1,2% 1,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ja, én gang Ja, mere end én gang Antal respondenter 2009: 7645 Antal respondenter : 9890 Figur viser, at færrest unge i Billund har angivet, at have været i konflikt med straffeloven. Flest unge i Fredericia har været i konflikt med straffeloven. Stigningerne der fremgår for Skanderborg og Hedensted er små. Figur 1.2.8: Procentdel af unge, der har været i konflikt med straffeloven, fordelt på kommune 1 8,8% 9,0% 7,8% 8,0% 7,0% 7,0% 6,5% 6,6% 6,1% 6,1% 5,8% 5,8% 6,0% 5,0% 4,9% 5,0% 5,0% 4,0% 3,1% 3,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7645 Antal respondenter :

32 Figur viser, at andelen af unge, har været i konflikt med straffeloven er større blandt dem, der er blevet mobbet i skolen. Blandt de unge, som er blevet mobbet flere gang om ugen den seneste måned har 11,3 % været i konflikt med straffeloven, mens dette tal er 5,6 % blandt dem, der ikke har oplevet at blive mobbet. Sammenhængen mellem konflikt med straffeloven og mobning fremgår af grafen, hvor det samtidig ses, at der har været et fald fra 20,3 % i 2009 til 11,3 % i blandt unge, der oplever at være blevet mobbet flere gang om ugen den seneste måned. Sammenhængen er ikke kontrolleret for andre faktorer. Figur 1.2.9: Procentdel af unge, der har været i konflikt med straffeloven, fordelt på hvor ofte de er blevet mobbet i skolen den seneste måned. 25,0% 2 20,3% 15,0% 1 10,5% 10,2% 11,3% ,0% 6,3% 5,6% 5,9% 6,6% Nej, det er ikke sket Ja, det er sket en eller to gange Ja, det er sket ca. en gang om ugen Ja, det er sket flere gange om ugen Antal respondenter 2009: 7645 Antal respondenter : 9890 Figur viser, at andelen af unge, der har været i konflikt med straffeloven er størst blandt de, der har mobbet andre i skolen den seneste måned. Sammenhængen er ikke kontrolleret for andre faktorer. Figur : Procentdel af unge, der har været i konflikt med straffeloven, fordelt på hvor ofte de har mobbet andre i skolen den seneste måned 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 4,3% 4,6% Nej, det er ikke sket Antal respondenter 2009: 7645 Antal respondenter : ,5% 14,6% Ja, det er sket en eller to gange 20,2% 23,9% Ja, det er sket ca. en gang om ugen 44,7% 27,0% Ja, det er sket flere gange om ugen

33 1.3 Vold Figur viser, at 16,5% af drengene, har oplevet at være blevet truet med tæsk. Tallet er lavere for pigerne, 10,8%. I alt har 13,6 % af de unge angivet, at have oplevet, at være blevet truet med tæsk. 8,4% af de unge har angivet, at de selv har truet andre med tæsk, uden at have gjort alvor af det. 7,5% af de unge har oplevet at være blevet slået eller tæsket, mens 7,7% har selv har slået eller tæsket andre. Generelt ses det, at drengene er mere involverede i vold og trusler om vold, men især som udøvende skiller drengene sig ud. Figur 1.3.1: Procentdel af unge, der har oplevet vold, trusler om vold, selv har truet med vold eller udøvet vold de seneste 12 måneder, fordelt på køn 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 16,5% 10,8% Antal respondenter: ,6% Blevet truet med tæsk, at det blev til noget 11,0% 11,1% 8,4% 9,3% 7,5% 7,7% 5,7% 5,7% 4,3% Truet andre med tæsk uden at have gjort alvor af det At nogen har slået eller tæsket dig Slået eller tæsket andre Dreng Figur viser, at der for vold ses en tendens i forhold til klassetrin. Når det kommer til trusler om vold ses en tydelig sammenhæng. I forhold til selv at have truet, er der en stor stigning fra 8. Til 9. klasse, mens der i forhold til selv at være blevet truet er en jævn stigning hvor hvert klassetrin. Figur 1.3.2: Procentdel af unge, der har oplevet vold, trusler om vold, selv har truet med vold eller udøvet vold de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 11,3% 7,0% 7,1% 6,9% 8,0% 13,3% 7,8% 7,5% 7,8% 11,4% 16,9% 9,1% Pige I alt At nogen har slået eller tæsket dig Slået eller tæsket andre Blevet truet med tæsk, at det blev til noget Truet andre med tæsk uden at have gjort alvor af det 4,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter:

34 Figur viser, at Fredericia på alle fire spørgsmål ligger over kredsgennemsnittet, mens Skanderborg, Kolding og Billund Kommune ligger under kredsgennemsnittet på alle fire spørgsmål. Figur 1.3.3: Procentdel af unge, der har oplevet vold, trusler om vold, selv har truet med vold eller udøvet vold de seneste 12 måneder, fordelt på kommune 18,0% 16,0% 1 8,0% 4,0% 14,0% 13,5% 13,6% 13,1% 11,8% 12,1% 10,1% 9,8% 9,9% 8,6% 8,4% 7,9% 8,2% 8,2% 8,4% 7,8% 7,7% 7,3% 7,4% 6,9% 7,5% 6,7% 7,0% 7,4% 7,5% 6,4% 7,2% Er blevet slået eller tæsket Har selv slået eller tæsket andre Blevet truet med tæsk, uden at det blev til noget Har selv truet andre med tæsk uden at have gjort alvor af det Antal respondenter:

35 1.4 Hærværk Figur viser, at ødelæggelse af gadelygter, vejskilte, vinduer eller sidespejle er den form for hærværk, der er hyppigst angiver af de unge. Dernæst kommer at have lavet ødelæggelser på skoler. Figuren viser ligeledes, at drengene er hyppigere har angivet at have begået hærværk, end det er tilfældet for piger. Figur 1.4.1: Procentdel af unge, der de seneste 12 måneder har udøvet hærværk, fordelt på køn 1 11,1% 1 8,0% 6,0% 4,0% 6,9% 4,3% 5,6% 5,3% 8,2% 8,2% 4,8% 6,5% 4,1% 3,1% 2,8% 2,3% 1,5% 1,6% Dreng Pige Alt Lavet grafitti Med vilje ødelagt gadelygter, vejskilte, vinduer eller sidespejle Med vilje lavet ødelæggelser på skoler Med vilje lavet ødelæggelser på ungdomsklubber Med vilje sat ild til noget Antal respondenter: 9911 Figur viser, at der for alle typer af hærværk ses en stigning for hvert klassetrin. Figur 1.4.2: Procentdel af unge, der har udøvet hærværk de seneste 12 måneder, fordelt på klassetrin 1 11,3% 1 8,0% 6,0% 4,0% 8,0% 8,1% 7,1% 5,8% 6,1% 5,4% 5,5% 4,4% 3,9% 2,8% 2,9% 1,8% 2,3% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Lavet grafitti Med vilje ødelagt gadelygter, vejskilte, vinduer eller sidespejle Med vilje lavet ødelæggelser på skoler Med vilje lavet ødelæggelser på ungdomsklubber Med vilje sat ild til noget Antal respondenter:

36 Figur viser, at der generelt er angivet en lav grad af udøvelse af hærværk i Billund Kommune. Kun 3,4% af de unge angiver at have lavet graffiti, mens dette tal i Fredericia er 8,3%. Da der ses en tendens i forhold at klassetrin, og Billund har en større andel af respondenter i 7. klasse end de andre kommune, skal de lave tal tolkes i dette lys. Horsens og Hedensted Kommune er de kommuner, hvor den største andel unge har angivet, at de med vilje har ødelagt gadelygter, vejskilte, vinduer eller sidespejle. I Skanderborg Kommune har den største andel unge angivet at have lavet ødelæggelser på skoler. Figur 1.4.3: Procentdel af unge, der har udøvet hærværk de seneste 12 måneder, fordelt på kommune. 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 2,7% 3,0% 2,4% 1,8% 3,0% 2,3% 8,0% 6,1% 7,3% 1,8% 1,1% 3,7% 8,5% 9,6% 9,9% 5,9% 3,0% 1,8% 5,2% 3,7% 3,4% 2,8% 2,3% 7,6% 6,5% 7,6% 6,5% 8,2% 4,5% 4,9% 6,0% 3,4% 6,2% 8,3% 5,6% Med vilje sat ild til noget Med vilje lavet ødelæggelser på ungdomsklubber Med vilje lavet ødelæggelser på skoler Med vilje ødelagt gadelygter, vejskilte, vinduer eller sidespejle Lavet grafitti Antal respondenter:

37 1.5 Knive Figur viser, at 2,7 % af de unge, har angivet at have gået med kniv én gang, mens 2,5 % angiver at have gået med kniv mere end to gange eller mere. Derudover fremgår det, at drenge hyppigere har angivet at gå med kniv end pigerne. Figur 1.5.1: Procentdel af unge, der har haft en ulovlig kniv med steder, hvor det ikke var tilladt, fordelt på køn 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 3,9% Antal respondenter: 9911 Figur viser, at der ikke er nogen tendens i forhold til årgang, når det kommer til at have gået med kniv én gang, mens der for unge der har gået med kniv 2 eller flere gange ses en stigning med klassetrin. Figur 1.5.2: Procentdel af unge, der har haft en ulovlig kniv med steder, hvor det ikke var tilladt, fordelt på årgang 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% Antal respondenter: ,9% 1,5% 1,1% 2,7% Dreng Pige I alt 2,8% 2,7% 2,7% 2,4% 1,8% 2,5% 3,4% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1 gang 2 gange eller mere 1 gang 2 gange eller mere 37

38 Figur viser, at Fredericia er den kommune, hvor flest unge har angivet, at have gået med kniv 2 eller flere gange. Billund har en høj andel af unge, der har gået med kniv én gang, men en meget lille andel, der har gjort det 2 eller flere gange. Disse resultater fra Billund stemmer overens med hvad vi ser i figur i forhold til klassetrin og det faktum at andelen af Billunds respondenter, der går i 7. klasse er større end i de andre kommuner. Figur 1.5.3: Procentdel af unge, der har haft en ulovlig kniv med steder, hvor det ikke var tilladt, fordelt på kommune 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 2,9% 2,9% 3,0% 2,5% 2,6% 2,6% 2,4% 2,5% 2,5% 1,1% 2,5% 3,3% 2,7% 2,5% 1 gang 2 gange eller mere Antal respondenter:

39 2. Alkohol Udviklingen i unges forbrug af alkohol fra 2009 til : Unges forbrug af alkohol er klart faldet igennem de sidste 3 år. De begynder at drikke senere, de drikker mindre, de drikker sjældnere, og langt færre har været fulde. Langt flere synes ikke, det er i orden, at man drikker alkohol, når man går i henholdsvis 7., 8. eller 9. kl. Antallet af unge som drikker, selv om de ikke må for forældrene, er halveret. I denne opsummering er det mest interessant at se på årgange hver for sig, da udviklingen i unge alkoholforbrug er meget relateret til deres forventninger om jævnaldrendes alkoholforbrug. Andelen af unge der aldrig drikker alkohol er steget på alle årgange. o o o 7. kl. er der således 23% flere der aldrig drikker alkohol. I er det 59,9% som aldrig drikker noget med alkohol 8. kl. er der således 35% flere der aldrig drikker alkohol. I er det 40,5% som aldrig drikker noget med alkohol 9. kl. er der således 60% flere der aldrig drikker alkohol. I er det 21,5% som aldrig drikker noget med alkohol Andelen af unge der har prøvet at være fuld nogensinde er faldet på alle årgange. o Faldet i 7. kl. er på 37% o Faldet i 8. kl. er på 33% o Faldet i 9. kl. er på 22%. Andelen af unge der har været fuld inden for den seneste måned er den mest anvendte sammenligningsparameter i forebyggelsesregi. Også her er der meget markante forbedringer, med en halvering af omfanget for 7. og 8. kl. og et fald på ca. 30% fald for 9. kl. o 3,4% af de 7. kl. eleverne har været fulde inden for de seneste 30 dage (6,7% i 2009) o 12,7% af de 8. kl. eleverne har været fulde inden for de seneste 30 dage (23,1% i 2009) o 35,2% af de 9. kl. eleverne har været fulde inden for de seneste 30 dage (49,8% i 2009) Flertalsmisforståelser er en væsentlig faktor i forhold til om unge begynder at drikke alkohol. Det er interessant at se at forventningen til andre unges alkoholindtagelse er rykket et år frem. Dette skal forstås på den måde, at den forventning 7. kl. eleverne havde til andre 7. kl. elevers drikkeri i 2009 nu svarer til den forventning som 8. kl. elever har til 8. kl. elevers drikkeri. Det samme gør sig gældende for 8. og 9. kl. Samlet set er de sociale overdrivelser mere end halveret over de sidste 3 år. De unge som drikker mest, er de unge som bor sammen med én af deres forældre men hvor forældrene har fundet en anden. Der forekommer en stigning i unges alkoholforbrug, lige så snart de ikke bor sammen med både far og mor. 39

40 Når forældrene er uenige om den unge må drikke alkohol, drikker den unge lige så meget som hvis begge forældre klart havde givet et ja til, at den unge må drikke. Antallet af unge der drikker selv om de ikke må drikke for forældrene er halveret siden Dette er en meget markant udvikling, det tyder på at forældrenes holdning er meget afgørende og at den i høj grad respekteres. Unge mener i klart højere grad, at det ikke er i orden, at jævnaldrende drikker sig fulde. o o o 78% af 7. kl. eleverne synes således ikke, at det er i orden, at man drikker alkohol, når man går i 7. kl.( 64,2% i 2009). Derudover synes 7,7% at det kun er i orden, hvis forældrene har givet dem lov. 40,8% af 8. kl. eleverne synes ikke, at det er i orden, at man drikker alkohol, når man går i 8. kl. (33,8% i 2009). Dette er et tydeligt tegn på at der er ved at ske en ændring af unges alkoholkultur, som går i retning af, at man drikker senere og mindre. I løbet af perioden er der ændret på lovgivningen, således at det er blevet forbudt at sælge alkohol med en større procent end 16,3 % til unge under 18 år. 40

41 2.1. Alkoholforbrug Figur herunder viser, hvor ofte unge drikker alkohol i henholdsvis 2009 og. Det fremgår, at der fra 2009 til har været en stigning af andelen af unge, der aldrig drikker alkohol, og dette gælder for både drenge og piger. I 2009 angav 32 % at de aldrig drak alkohol, i var dette tal steget til 42 %. Derudover fremgår det, at andelen af unge, der drikker 2-4 gang om måneden er faldet fra 24 % til 18 %. Figur 2.1.1: Hvor ofte drikker du noget, der indeholder alkohol? Fordelt på køn ,7% 1,1% 1,9% 1,7% 0,4% 1,1% 5,6% 3,9% 8,3% 6,9% 5,1% 4,5% 15,9% 17,6% 22,6% 19,2% 23,5% 24,4% 11,3% 11,6% 11,8% 13,7% 13,5% 13,3% 23,4% 23,6% 23,9% 21,7% 22,1% 22,5% 4 gange om ugen eller oftere 2-3 gange om ungen 2-4 gange om måneden Højst 1 gang om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Aldrig ,8% 35,3% 32,1% 38,2% 45,1% 41,7% Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt 2009 Antal respondenter 2009: 7689 Antal respondenter :

42 Figur viser, at der for 7. klasserne er sket en stigning i andelen af unge, der aldrig drikker alkohol fra 49% til 60%. For 8. klasserne har stigningen været fra 30% til 40%, og for 9. klasserne er andelen af unge, der aldrig drikker alkohol steget fra 13% til 22%. Figur 2.1.2: Hvor ofte drikker du noget, der indeholder alkohol? Fordelt på klassetrin ,0% 2,5% 2,7% 1,9% 0,5% 1,5% 1,1% 1,7% 4,5% 6,4% 6,5% 8,1% 10,9% 13,3% 7,7% 15,2% 10,2% 23,1% 23,8% 12,1% 33,3% 26,5% 40,1% 14,7% 26,6% 15,5% 23,4% 16,4% 59,9% 2 48,8% 14,8% 40,5% 29,8% 21,5% 13,5% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse gange om ugen eller oftere 2-3 gange om ungen 2-4 gange om måneden Højst 1 gang om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Aldrig Antal respondenter 2009: 7689 Antal respondenter :

43 Figur viser, at der er ikke stor forskel på alkoholforbruget i kommunerne. Hedensted skiller sig dog en smule ud, da en lidt større andel af deres unge har angivet, at de drikker alkohol. Samtidig er Skanderborg den kommune, for flest unge har angivet, at de aldrig drikke noget, der indeholder alkohol. Figur : Hvor ofte drikker du noget, der indeholder alkohol? Fordelt på kommune. Kreds 41,7% 23,6% 11,6% 17,6% 4,5% 1,1% Aldrig Fredericia 42,4% 24,0% 12,9% 16,4% 3,0% 1,3% 2009 Kolding Billund Hedensted Horsens Skanderborg Kreds Kolding Billund Hedensted 42,1% 40,3% 36,7% 42,2% 43,9% 32,1% 33,3% 23,7% 29,8% 22,7% 11,7% 17,7% 22,1% 11,6% 21,6% 24,4% 1 18,5% 22,9% 11,1% 18,3% 25,3% 22,1% 13,5% 23,7% 12,3% 23,9% 14,9% 23,0% 13,9% 4,8% 0,9% 3,5% 1,1% 7,3% 1,1% 4,4% 1,2% 10,8% 15,3% 3,9% 0,9% 23,5% 6,9% 1,9% 22,4% 7,2% 1,1% 28,9% 6,0% 2,6% 2 8,2% 3,1% Sjældnere end 1 gang om måneden Højst 1 gang om måneden 2-4 gange om måneden 2-3 gange om ungen 4 gange om ugen eller oftere Horsens 33,4% 20,2% 11,9% 24,5% 7,5% 2,4% Skanderborg 33,2% 21,5% 15,9% 23,0% 5,4% 1,0% Antal respondenter 2009: 7689 Antal respondenter :

44 Af tabel fremgår det, at der i alle kommuner, har været et fald i andelen af unge, der drikker. I kredsen er andelen faldet fra 67,9% til 58,7%. Tabel 2.1.1: Procentdel af unge, som drikker, fordelt på alder og kommune. 13 år 14 år 15 år 16 år I alt Skanderborg ,8% 38,5% 67,3% 56,6% 85,5% 73,0% 82,8% 74,0% 67,1% 56,4% Horsens ,3% 35,4% 69,0% 58,2% 83,0% 79,1% 77,5% 78,0% 66,5% 58,2% Hedensted ,6% 44,0% 71,5% 64,6% 89,9% 81,4% 76,6% 92,5% 69,6% 63,7% Billund ,1% 38,4% 83,6% 59,6% 89,2% 79,9% 8 76,5% 76,5% 60,1% Kolding ,2% 38,9% 66,3% 55,2% 83,4% 74,9% 75,4% 8 67,0% 58,1% Fredericia ,7% - 54,5% - 77,0% - 64,6% - 57,6% Kreds ,8% 69,2% 58,6% 85,1% 77,0% 78,1% 77,8% 67,9% 58,7% Note: Gruppen af 12 og 17 årige er ikke medregnet, da de udgør en lille del af respondenterne. Antallet af 16-årige er i nogle kommuner meget lavt. Antal respondenter 2009: 7419 Antal respondenter : 9811 Figur viser, andelen af unge, der har været fulde er faldet fra 40,8 % i 2009 til 29,9 % i. Desuden ses det, at en større andel af drengene har været fulde end det er tilfældet for pigerne. Denne tendens ses både i 2009 og. Figur 2.1.4: Procentdel af unge, der har været fulde, fordelt på køn 45,0% 41,4% 40,8% 4 38,3% 35,0% 32,4% 29,9% 3 27,4% 25,0% 2 15,0% 1 5,0% Dreng Pige I alt 2009 Antal respondenter 2009: i alt 7561, 3729 drenge og 3832 piger. Antal respondenter : i alt 9993, 5018 drenge og 4975 piger. 44

45 Figur viser, at andelen af de unge, der har været fulde stiger med klassetrin. Figur 2.1.5: Procentdel af unge, som har været fulde, fordelt på klassetrin ,3% 54,7% ,2% 10,7% 41,8% 28,1% klase 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: i alt 7561, 3729 drenge og 3832 piger. Antal respondenter : i alt 9993, 5018 drenge og 4975 piger. Tabel viser, at andelen af unge, der har fulde er faldet i alle af kredsens kommuner. Færrest unge i Skanderborg Kommune har prøvet at være fulde, men flest unge i Fredericia, Horsens og Hedensted har været fulde. Tabel 2.1.2: Procentdel af unge, der har været fulde, fordelt på alder og kommune 13 år 14 år 15 år 16 år I alt Skanderborg ,7% 7,6% 39,6% 25,3% 67,8% 46,5% 5 47,0% 41,1% 26,8% Horsens ,3% 9,5% 39,2% 27,8% 66,1% 56,2% 64,3% 63,0% 41,7% 32,1% Hedensted ,3% 10,4% 45,2% 31,0% 69,3% 55,6% 66,7% 65,0% 43,5% 32,6% Billund ,9% 7,5% 49,4% 33,8% 68,5% 51,2% 6 58,8% 43,7% 28,7% Kolding ,0% 8,4% 38,6% 22,2% 61,9% 47,9% 59,0% 7 39,4% 28,7% Fredericia ,2% - 26,6% - 57,6% - 60,4% - 33,6% Kreds ,3% 9,3% 40,8% 26,8% 67,3% 51,9% 63,8% 60,5% 41,4% 30,2% Note: Gruppen af 12 og 17-årige er ikke medregnet, da de udgør en lille del af respondenterne. Antal respondenter 2009: 7419 Antal respondenter :

46 Figur viser, ved hvilken alder 9. klasserne har angivet, at de var fulde første gang. Det fremgår, at de fleste elever i 9. klasse var fulde første gang som 14 eller 15 årige. Derudover er det værd at bemærke, at mellem 39,9% og 50,7% af 9. klasses eleverne endnu ikke har være prøvet at væd fulde. Samtidig fremgår det, at der er forskel mellem kommunerne. I Hedensted havde 41,0% af eleverne i 9. klasse været fulde som 14-årige, mens det kun var tilfældet for 29,6% i Billund. Desuden fremgår det, at færrest unge i 9. klasse i Skanderborg og Kolding har været fulde, mens tallene er højest for Fredericia og Hedensted og Horsens. Hedensted er den kommune i kredsen, hvor den største andel af 9. klasses eleverne havde været fulde, da de var under 12 år, men færrest unge i Horsens havde været fulde, da de var under 12. Figur 2.1.6: Ved hvilken alder 9. klasses eleverne var fulde første gang, fordelt på kommune ,7% 41,2% 39,9% 45,6% 48,8% 41,4% 45,3% Jeg har aldrig været fuld Jeg var 17 år eller ældre ,1% 0,2% 16,6% 1,0% 0,2% 19,4% 0,3% 0,3% 18,5% 0,5% 1,2% 24,3% 17,8% 0,7% 20,9% 0,9% 0,1% 18,9% Jeg var 16 år Jeg var 15 år Jeg var 14 år ,7% 25,3% 21,1% 18,5% 18,5% 21,1% 19,4% 8,4% 8,7% 7,9% 8,4% 8,4% 8,1% 5,3% 4,5% 2,4% 2,8% 2,4% 2,7% 3,9% 3,1% 2,6% 1,7% 3,4% 2,4% 2,5% 3,3% 2,6% Jeg var 13 år Jeg var 12 år Jeg var under 12 år Antal respondenter:

47 Figur herunder viser, at blandt de elever, der har angivet at de ikke drikker alkohol, gør de fleste det fordi, de ikke har lyst. Flere piger end drenge angiver, at de ikke synes, de er gamle nok, mens flere drenge ikke drikker, fordi de ikke må for deres forældre, end det er tilfældet for pigerne. Figur 2.1.7: Hvorfor drikker du ikke? Fordelt på køn ,9% 67,1% 63,8% 48,6% 49,9% 44,8% 43,5% 40,3% 36,1% 36,6% 33,0% 28,7% 22,6% 6,9% 16,7% 11,7% 12,5% 6,9% 6,9% 12,9% 12,7% Dreng Pige I alt Fordi jeg ikke har lyst Fordi jeg ikke må for mine forældre Fordi jeg ikke synes, at jeg er gammel nok Jeg bryder mig ikke om det Pga. min religion Pga. min sport Andre årsager Antal respondenter: I alt 4165, 1919 drenge og 2246 piger Note: Spørgsmålet er kun stillet til elever, der har angivet, at de ikke drikker alkohol. De har kunnet angive mere end ét svar, hvorfor søjlerne ikke summerer op til 100. Figur viser, at der er forskel på hvilke ting, der har betydning for, at de unge ikke drikker på de forskellige klassetrin. I 9. klasse angiver flere, at de ikke drikker, fordi de ikke har lyst, mens færre angiver, at de ikke synes, at de er gamle nok eller fordi, de ikke må for deres forældre. I 7. klasse mener mange, at de ikke er gamle nok, men også at de ikke må for deres forældre, er af stor betydning. Derudover fremgår det også, at 24% af de unge i 9. klasse, der ikke drikker, angiver deres sport som årsag og 15% deres religion. Dette er større andele, end vi ser på 7. og 8. klassetrin. Figur 2.1.8: Hvorfor drikker du ikke? Fordelt på årgang 75,0% 65,0% 55,0% 45,0% 35,0% 25,0% 15,0% 5,0% 66,9% 71,4% 65,9% 51,5% 42,5% 27,4% 54,7% 38,1% 18,1% 34,8% 33,2% 32,3% 15,0% 7,2% 4,3% 24,0% 18,6% 13,3% 11,5% 13,0% 15,5% 7. klasse 8. klasse 9. klasse -5,0% Fordi jeg ikke har lyst Fordi jeg ikke må for mine forældre Fordi jeg ikke synes, at jeg er gammel nok Jeg bryder mig ikke om det Pga. min religion Pga. min sport Andre årsager Antal respondenter: I alt 4165, 1919 drenge og 2246 piger Note: Spørgsmålet er kun stillet til elever, der har angivet, at de ikke drikker alkohol. De har kunnet angive mere end ét svar, hvorfor søjlerne ikke summerer op til

48 Figur viser, at blandt de unge der har angivet, at de drikker, har en større andel i end i 2009 ikke været fulde de seneste 30 dage. Andelen af unge, der ikke har været fulde de seneste 30 dage er især faldet for de 15-årige. Samtidig er andelen af unge, der har fulde mere end 1-2 gange de seneste 30 dage faldet. Figur 2.1.9: Antal gange inden for de seneste 30 dage du har drukket så meget, at du har været fuld? Fordelt på alder. 16 år 30,2% 53,1% 9,8% 3,7% 3,3% 15 år 39,5% 46,0% 11,7% 1,7% 1,1% år 13 år 16 år 15 år 31,4% 29,5% 53,4% 68,7% 4 46,0% 36,9% 26,8% 17,8% 18,5% 8,2% 1,1% 0,4% 2,5% 1,1% 1,1% 4,7% 4,1% 3,8% 2,3% 14 år 47,0% 38,3% 9,0% 2,4% 3,4% 13 år 60,8% 28,7% 1,0% 6,7% 2,7% gange 1-2 gange 3-5 gange 6-9 gange 10 gange eller flere Note: Gruppen af 12 og 17-årige er ikke medregnet, da de udgør en lille del af respondenterne. Spørgsmålet er kun stillet til unge, der har angivet, at de har været fulde. Antal respondenter 2009: 3150 Antal respondenter :

49 Figur viser, at de unge, der har angivet, at de drikker, i ikke har været fulde så ofte, som det var tilfældet i Derudover er andelen af unge, der fulde mere end 1-2 gange om måneden faldet siden Tendensen er derudover, at de unge, der drikker i 7. klasse, ikke er fulde så ofte, som det er tilfældet for de 8. og 9. klasses elever, der har et alkoholforbrug. Tendensen er, at blandt unge der har et alkoholforbrug, stiger antallet af gange de er fulde om måneden med klassetrin. Figur : Antal gange inden for de seneste 30 dage du har drukket så meget, at du har været fuld? Fordelt på klassetrin. 9. klasse 35,6% 49,1% 12,1% 2,1% 1,2% klasse 7. klasse 9. klasse 8. klasse 29,1% 44,7% 54,5% 68,3% 46,0% 38,6% 35,4% 26,2% 18,9% 9,7% 0,9% 7,7% 1,5% 1,0% 3,9% 0,5% 4,0% 2,6% 4,4% 7. klasse 61,8% 28,1% 6,2% 3,1% 0,8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0 gange 1-2 gange 3-5 gange 6-9- gange 10 gange eller flere Spørgsmålet er kun stillet til unge, der har angivet, at de har været fulde. Antal respondenter 2009: 3179 Antal respondenter :

50 Figur viser at der er et klart fald i andelen af unge der en gang eller mere har været fulde inden for de sidste 30 dage. Det er næsten en halvering for 7. og 8. kl. og et relativt fald på 30 % for 9.kl. Fig Antal unge, der de seneste 30 dage har drukket så meget så de har været fulde udregnet i forhold til den samlede respondentgruppe ,8% 4 35,2% 3 23,1% ,7% 3,4% 12,7% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7689 Antal respondenter :

51 2.2 Flertalsmisforståelser figur a og b viser hvor mange af de unge, der tror, at deres jævnaldrende bliver fulde mindst én gang om ugen i henholdsvis 2009 og. Det fremgår, at færre unge tror, at næsten alle af deres jævnaldrende er fulde mindst én gang om ugen. Faldet ses både for jævnaldrene blandt deres venner, i deres kommune og i København. Tilsvarende fremgår det, at flere unge tror, at næsten ingen eller ingen af deres jævnaldrende er fulde mindst én gang om ugen. Der er altså sket en ændring i de unges opfattelse af deres jævnaldrenes alkoholforbrug. Først og fremmest tror de unge, at deres jævnaldrende drikker minde, end de troede i Derudover har de unge stadig den opfattelse, at unge i deres kommune og i København drikker mere end deres venner. Figur a: Procentdel af unge der tror, at deres jævnaldrende blandt deres venner, i kommunen og i København bliver fulde mindst én gang om måneden (2009) 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 14,2% 1 23,4% 21,2% 13,6% 24,7% 23,7% 18,3% 17,9% 17,3% 18,2% 10,8% 25,9% 22,4% 13,0% 9,7% 6,9% 8,8% Venner Kommune København 5,0% Næsten alle De fleste Omkring halvdelen En del Næsten ingen Ingen Antal respondenter: 7556 Figur b: Procentdel af unge der tror, at deres jævnaldrende blandt deres venner, i kommunen og i København bliver fulde mindst én gang om måneden () 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 6,9% 4,3% 13,0% 18,5% 15,0% 9,1% 9,2% 17,7% 16,5% 25,4% 23,7% 16,2% 29,8% 21,3% 14,7% 31,5% 14,9% 12,3% Venner Kommune Købenahvn Næsten alle De fleste Omkring halvdelen En del Næsten ingen Ingen Antal respondenter:

52 Figur viser, at 7. klasses eleverne i i langt mindre grad tror, at deres jævnaldrende blive fulde mindst én gang om måneden, end de gjorde i Faktisk er andelen halveret for 7. og 8. klasserne. For 9. klasserne er andelen halveret for jævnaldrene blandt venner og i kommunen. Figur 2.2.2: Procentdel af unge som tror, at næsten alle jævnaldrende bliver fulde mindst én gang om måneden, fordelt på klassetrin og type af jævnaldrende 45,0% 4 39,2% 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 29,0% 23,6% 23,1% 24,6% 23,4% 15,6% 14,2% 12,8% 11,1% 11,4% ,0% 7,6% 6,9% 4,1% 4,8% 5,2% 4,3% 2,3% 2,9% 0,7% 1,2% klasse 8. klasse 9. klasse I alt Venner Kommune København Antal respondenter 2009: 7556 Antal respondenter :

53 Figur a og figur b viser, hvor mange af de unge, der tror, at deres jævnaldrende bliver fulde mindst én gang om måneden for 2009 og fordelt på kommune. Af figurerne fremgår det, at der i alle kommuner har været et fald. Horsens er den kommune, hvor flest unge tror, at deres jævnaldrende venner bliver fulde mindst én gang om måneden, hvilket også var tilfældet i Billund er den kommune, hvor færrest unge tror, at deres jævnaldrende venner bliver fulde mindst én gang om måneden med 2,5%. Her er sket et stort fald fra 2009, hvor tallet var 10,6%. I Skanderborg Kommune tror 8,9% af de unge, at deres jævnaldrende i København bliver fulde mindst én gang om måneden, mens dette tal er 15,5% i Fredericia. Figur a Procentdel af unge som tror, at næsten alle jævnaldrende bliver fulde mindst én gang om måneden, fordelt på kommuner og type af jævnaldrende (2009) 3 25,0% 2 15,0% 1 9,0% 12,1% 19,9% 11,9% 16,9% 24,0% 27,7% 14,3% 14,5% 10,4% 10,6% 25,5% 8,5% 13,2% 23,0% 23,4% 1 14,2% Venner Kommune København 5,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Antal respondenter: 7556 Figur b: Procentdel af unge som tror, at næsten alle jævnaldrende bliver fulde mindst én gang om måneden, fordelt på kommuner og type af jævnaldrende () 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 8,9% 4,7% 3,5% 13,9% 14,2% 7,9% 7,4% 5,5% 4,9% 2,5% 12,9% 6,1% 3,9% 14,1% 6,9% 15,5% 13,0% 8,8% 6,9% 4,7% 4,3% Venner Kommune København Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter :

54 Figur viser hvor stor andel af de unge, der har været fulde de seneste 30 dage. Dette ses i forhold til hvor store en procentdel der tror, at mindst halvdelen af deres venner, deres jævnaldrende i kommunen og i København er fulde mindst én gang om måneden. Dette er med til at illustrere forskellen mellem det reelle alkoholforbrug og de unges forestillinger om deres jævnaldrendes alkoholforbrug. Figur 2.2.4: Procentdel af unge, som har været fulde de seneste 30 dage samt procentdel af unge, der tror at mindst halvdelen af deres jævnaldrende blandt venner, i kommunen og i København er fulde mindst én gang om måneden ,7% 72,5% 79,2% 75,0% Har været fuld de seneste 30 dage 7 65,9% 67,3% ,3% 49,0% 48,9% 44,3% 45,8% 42,2% 35,4% 31,4% 24,6% 18,4% 17,7% 13,3% 12,6% 12,5% 3,8% 4,3% 2,5% 2,9% 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Unge der tror, at halvdelen eller flere af deres venner er fulde en gang om måneden Unge der tror, at halvdelen eller flere af jævnaldrende i deres kommune er fulde en gang om måneden Unge der tror, at halvdelen eller flere af deres jævnaldrende i København er fulde en gang om måneden Antal respondenter:

55 2.3 Hvem drikker? Figur viser, at 57,7% af de unge, der bor sammen med deres mor og far, drikker. Dette er det laveste tal blandt de unge, mens det højeste er for de, der bor sammen med deres far og en anden end deres mor nemlig 72,3%. Figur 2.3.1: Procentdel af unge der drikker fordelt på, hvem de bor sammen med ,2% 54,7% Min mor og min far 69,5% Antal respondenter 2009: 7525 Antal respondenter : ,6% Skiftevis min mor og min far 71,8% 65,5% 81,3% 80,8% 77,3% 69,5% 71,4% 72,3% Min mor Min far Min mor og Min far og en anden en anden end min far end min mor 70,8% 64,6% Andre 67,6% 58,4% I alt 2009 Figur viser, at blandt de der gerne må drikke for deres forældre gør 88,3% det. Dette tal er kun 19,3% for de, der ikke må drikke for deres forældre. Det største fald fra 2009 til er sket blandt de, der ikke må drikke for deres forældre. Figur 2.3.2: Procentdel af unge der drikker alkohol fordelt på, om de må drikke for deres forældre ,7% 88,3% Må gerne drikke for sine forældre 40,4% 19,3% Må ikke drikke for sine forældre 90,9% 81,1% 56,7% 55,0% 67,5% Forældre uenige Ved ikke I alt 58,3% 2009 Antal respondenter 2009: 7561 Antal respondenter :

56 Figur viser, at andelen af unge der aldrig synes, at det er i orden at deres jævnaldrende drikker sig fulde er steget. Stigningen er sket på alle klassetrin. Færre elever en i 2009 synes, at det er i orden at deres jævnaldrende drikker sig fulde, selvom deres forældre har givet dem lov. Samtidig har der været en stigning i andelen af unge, der ikke synes, at det er okay, men at det må de selv bestemme. Endeligt er andelen af unge, der synes at, at det i orden at deres jævnaldrende drikker sig fulde faldet i forhold til Figur 2.3.3: Holdning til om det er i orden at jævnaldrende drikker sig fulde fordelt på klassetrin 5 48,5% 47,5% 44,6% 45,0% 42,1% 4 37,4% 36,9% 36,6% 35,0% 32,6% 29,4% 3 26,7% 27,9% 26,1% 25,0% 22,1% 19,8% 2 16,9% 18,1% 15,0% 13,4% 11,6% 10,8% 11,3% 1 6,9% 7,7% 4,2% 3,4% 5,0% 2,6% 3,4% 3,7% 3,2% 2,2% 2,4% Nej, det er aldrig i orden Nej, men det må de selv bestemme Ja, hvis deres forældre har givet dem lov Ja, det må de selv bestemme Ved ikke 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7546 Antal respondenter : 9949 Figur viser, at de unges holdning til alkohol hænger sammen med deres forbrug af alkohol. Unge der mener, at det er i orden at deres jævnaldrende drikker sig fulde, drikker sig oftere selv fulde, end de jævnaldrende, der ikke mener, at det er i orden at drikke sig fulde. Figur 2.3.4: Procentdel af unge der har været fulde, fordelt på deres holdning til, om jævnaldrene må drikke sig fulde ,1% 54,2% 66,0% 56,2% ,8% 3,4% Nej, det er aldrig i orden 10,6% 8,9% Nej, men det må de selv bestemme Ja, hvis deres Ja, det må de selv forældre har givet bestemme dem lov 27,9% 23,5% Ved ikke 2009 Antal respondenter 2009: 7546 Antal respondenter :

57 3. Rygning Udviklingen i unges rygning fra 2009 til : Unges rygning er på alle områder faldet siden Vi vælger at fokusere på to områder: antallet af unge der aldrig har prøvet at ryge og antallet af unge der ryger hver dag. Antallet af unge der aldrig har prøvet at ryge er steget med 10,5% til 79,1% (71,6% i 2009). Antallet af daglige rygere for o 7. kl. faldet med 66% til 0,7% (2,1% i 2009) o 8. kl. faldet med 52% til 2,2% (4,6% i 2009) o 9. kl. faldet med 50,2% til 4,8% (9,7% i 2009) Dette har naturligvis også en indvirkning på de unges sociale pejling/flertalsmisforståelser i forhold til rygning. Og igen kan ændringen i flertalsmisforståelserne være medvirkende til at omfanget af rygning er faldet. 57

58 3.1 Omfang af rygning Af tabel ses, at i alle spørgsmål om rygning har der været et fald i antallet af unge der ryger fra 2009 til. Blandt andet har der været et fald i antallet af unge, der ryger hver dag. Derudover har flere unge i angivet, at de aldrig har prøvet at ryge i forhold til Tabel 3.1.1: Rygning fordelt på køn Har aldrig prøvet at ryge 2009 Ryger ikke, men har prøvet 2009 Ryger ikke, men har tidligere røget dagligt 2009 Ryger hver dag 2009 Ryger mindst en gang om ugen 2009 Ryger sjældnere end hver uge 2009 Antal respondenter 2009: i alt 7541, 3719 drenge og 3822 piger Antal respondenter : I alt 9993, 5018 drenge og 4975 piger Dreng Pige I alt 70,9% 79,1% 16,6% 13,9% 2,7% 5,5% 2,6% 1,1% 2,3% 1,4% 72,2% 79,1% 15,5% 13,2% 2,5% 4,8% 2,3% 1,5% 3,0% 1,8% 71,6% 79,1% 16,1% 13,5% 2,6% 5,1% 2,5% 1,3% 2,6% 1,6% 58

59 Figur a og figur b viser, at der i Horsens og Hedensted er flest unge i 9. klasse, der ryger hverdag. Færrest unge i 9. klasse ryger hver dag i Billund. Dette kan dog med stor sandsynlighed skyldes, at respondenterne i Billund Kommune i gennemsnit er yngre end i de andre kommuner. I Fredericia ryger flest unge i 8. klasse hver dag, mens denne andel er mindst i Skanderborg Kommune. For 7. klasserne er den andel, der ryger hver dag størst i Horsens og mindst i Hedensted. Der er dog tale om meget små andele. I 2009 skilte Horsens sig meget ud i forhold til de andre kommuner, men ligger i mere på niveau med de andre kommuner dog stadig i den høje ende. Desuden fremgår det af figurerne, at det er forskelligt fra kommune til kommune hvornår flest begynder at ryge. Fx er stigningen størst fra 8. til 9. klasse i Skanderborg, mens den i Hedensted og Fredericia er mest markant fra 7. til 8. klasse. Figur a: Procentdel af unge, som ryger hver dag, fordelt på kommune og klassetrin (2009) 14,0% 13,5% ,7% 8,0% 6,0% 4,0% 7,4% 7,4% 6,8% 5,6% 4,3% 4,6% 3,8% 3,9% 3,5% 3,3% 2,4% 2,1% 1,5% 1,0% 0,4% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter: 7561 Figur b: Procentdel af unge, som ryger hver dag, fordelt på kommune og klassetrin () 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 6,5% 6,5% 5,9% 4,8% 4,0% 3,7% 3,3% 2,9% 2,9% 1,5% 2,2% 0,9% 1,1% 1,2% 1,4% 1,6% 0,7% 0,2% 0,3% 0,4% 0,7% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter:

60 3.2 Flertalsmisforståelser Figur viser, at der har været et fald i omfanget af flertalsmisforståelser blandt de adspurgte unge. Faldene omfatter flertalsmisforståelser omkring venner, jævnaldrende i deres kommune og jævnaldrende i København for både 7., 8. og 9. klasse. Figur 3.2.1: Procentdel af unge, som tror at næsten alle eller de fleste jævnaldrene har prøvet at ryge, fordelt på type af jævnaldrene og klassetrin ,5% 11,4% 24,4% Antal respondenter 2009: 7558 Antal respondenter : ,6% 3,8% 1,6% 10,1% 22,2% 40,4% 9,4% 4,8% 17,1% 16,9% 32,4% 51,0% 10,6% 21,5% Venner Kommune København 33,6% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 60

61 4. Euforiserende stoffer Udviklingen i unges brug af euforiserende stoffer fra 2009 til : Der er spurgt ind på to forskellige måder i de 2 undersøgelser når det drejer sig om andre stoffer end hash, det er derfor svært at lave beskrivelser af udviklingen fra 2009 til på dette område. Unges brug af andre euforiserende stoffer end hash er meget begrænset. Specielt de klassiske narkotiske stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy, heroin, LSD er anvendt af så lille en gruppe at en det er vanskelligt at konkludere på en udvikling. Forbruget af disse stoffer er mellem 0,1% og 0,5% fordelt på stoftyperne. For de enkelte stoffer findes en reduktion mellem 55% og 40% i forhold til undersøgelsen i Men tages den meget lille andel, der har erfaringer med stofferne i betragtning, skal disse sammenligninger mellem årene tages med forbehold Snifning af lightergas og andre opløsningsmidler er prøvet af 3,5% af de unge. Det ser ikke ud til at være faldet siden sidste undersøgelse. Beroligende piller, som man ikke selv har recept til tages af 7,3% af pigerne og 5,4% af drengene. Det er et omfang, som giver anledning til opmærksomhed. Hash: Unges brug af hash er faldet med 14,5% siden 2009 til 5,9% (6,9 % i 2009). Der er tale om et fald på alle 3 årgange, og på alle omfangsniveauer af hashrygning. 4,9% af de unge i 8. kl. har på et eller andet tidspunkt prøvet at ryge hash. Af dem er det 1,2% der har prøvet at ryge hash inden for den seneste måned Af dem er det 1,0% der har røget inden for den seneste uge. 11,3 % af de unge i 9. kl. har på et eller andet tidspunkt prøvet at ryge hash. Af dem er det 4,9 % der har prøvet at ryge hash inden for den seneste måned Af dem er det 2,2 % der har røget inden for den seneste uge. Der er en meget markant sammenhæng mellem hvor ofte man ryger hash, og hvilken forventning (social pejling) man har af andre unges hashrygning. Jo hyppigere man ryger hash, jo flere jævnaldrende tror man også har prøvet at ryge hash. Dette kan være et billede på, at unge søger sammen med ligestillede som har den samme holdning til hashrygning som en selv. Hashrygere vil altså søge sammen, og efterhånden omgås med en forholdsmæssig større gruppe af hashrygere end ikke hashrygende unge. Der er en klar sammenhæng mellem skoletrivsel og hashrygning. Unge der ikke ryger hash er i langt højere grad glade for at gå i skole. Unge der har prøvet at ryge hash er i meget høj grad overrepræsenteret i gruppen af unge der ikke er glade for at gå i skole. Unge som har prøvet at bruge euforiserende stoffer føler sig i højere grad populære i klassen, end de unge som ikke har prøvet at bruge euforiserende stoffer. Unge som har prøvet euforiserende stoffer har i højere grad en opfattelse af sig selv, som værende ikke fagligt dygtige. 61

62 4.1 Stoffer 1 Figur viser, at flest unge i 9. klasse har prøvet at tage stoffer, og at der kun er meget lille forskel på drenge og piger. Figur 4.1.1: Procentdel af unge, der har prøvet at tage stoffer, fordelt på køn og årgang 2,5% 1,9% 1,8% 1,7% 1,6% 1,6% 1,5% 1,5% 1,5% 1,0% 0,9% 0,9% 1,0% 0,5% Dreng Pige I alt 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Antal respondenter: 9993 Figur viser, at der er forskel på, hvor store andele af de unge, der har prøvet stoffer i de forskellige kommuner. Andelen er størst i Fredericia, hvor der også er størst forskel på andelen af drenge og piger, der har prøvet at tage stoffer. Andelen af unge, der har prøvet at tage stoffer er mindst i Billund og Kolding. Figur 4.1.2: Procentdel af unge, der har prøvet at tage stoffer, fordelt på køn og kommune 3,5% 3,0% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 1,4% 1,4% 1,4% 1,9% 1,4% 1,8% 1,6% 0,9% 0,8% 0,7% 1,1% 0,9% 0,8% 1,4% 2,2% 1,6% 1,5% 1,5% Dreng Pige I alt 0,5% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter: Der skelnes i dette afsnit mellem stoffer og hash, således at hash ikke indgår i afsnittet om stoffer. 62

63 Tabel viser, at der er tale om meget få unge, der har prøvet at tage stoffer. Samtidig ses det, at kokain og amfetamin er de stoffer, som flest har prøvet. Derudover ses det, at en 34 unge har taget stoffer, uden at vide, hvilke stoffer der var tale om. Tabel 4.1.1: Procent del af unge, der har taget stoffer, fordelt på type af stof samt køn. Drenge Pige I alt Antal i alt Kokain (Coke) 0,52% 0,46% 0,49% 49 Amfetamin (speed) 0,52% 0,42% 0,47% 47 Andre stoffer 0,34% 0,36% 0,35% 35 Jeg har taget stoffer, men ved ikke hvilke 0,30% 0,40% 0,34% 34 Ecstasy (Kiks, E) 0,30% 0,32% 0,31% 31 LSD 0,18% 0,14% 0,15% 15 MDMA 0,10% 0,20% 0,15% 31 Heroin 0,10% 0,18% 0,14% 14 Euforiserende svampe 0,18% 0,06% 0,12% 12 Metamfetamin 0,06% 0,16% 0,11% 11 Ketamin 0,10% 0,06% 0,08% 8 Fantasy (inkl. GHB) 0,04% 0,04% 0,04% 4 Poppers 0,02% 0,00% 0,01% 1 Antal respondenter: 9993 Svarmulighederne er ændret, og der kan derfor ikke sammenlignes med tal for Spørgsmålene er kun stillet til elever, der har angivet, at have prøvet stoffer, men procenttallene er beregnet ud fra alle respondenterne. Tabel viser bl.a., at 6,4 % af de unge har angivet, at de har taget beroligende piller, uden de selv har recept på dem. Tabel Procentdel af unge, der har prøvet andre former for rusmidler, fordelt på type og køn Dreng Pige I alt Antal i alt Beroligende piller, uden selv at have recept 5,4% 7,3% 6,4% 635 Sniffet lightergas 4,8% 2,3% 3,5% 354 Anden receptpligtig medicin, uden selv at have recept 2,8% 2,2% 2,5% 249 Sniffet opløsningsmidler 2,6% 2,1% 2,4% 236 Khat 1,9% 0,9% 2,4% 139 Antal respondenter:

64 4.2 Hash og pot Figur viser, at færre unge i end i 2009 har angiver, at de har prøvet at ryge hash. Tendensen i forhold til køn er den samme, nemlig at flere drenge end piger har prøvet at ryge hash. Figur 4.2.1: Procentdel af unge, der har prøvet at ryge hash, fordelt på køn 9,0% 8,2% 8,0% 7,3% 6,9% 7,0% 6,0% 5,6% 5,9% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 4,5% Dreng Pige I alt 2009 Antal respondenter 2009: 7561 Antal respondenter :

65 Figur a og figur b viser, at der ikke har været nogen stor ændring fra 2009 til for de unge, der går i 7. klasse. For 8. klasses eleverne er der sket et fald. Det samme er tilfældet for 9. klasses eleverne. Her har en mindre andel elever røget inden for den sidste uge, den sidste måned samt inden for det sidste år. Figur a: Procentdel af unge, der ryger hash, fordelt på klassetrin og hvor ofte de ryger hash (2009) 14,0% 1 1 8,0% 2,2% 2,7% Har røget hash eller pot indenfor den seneste uge Har røget hash eller pot indenfor den seneste måned 6,0% 4,0% 1,0% 5,0% 1,2% 2,3% 0,4% 0,4% 0,8% 3,4% 1,8% 1,1% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Har røget hash eller pot indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned Har prøvet hash eller pot tidligere, men har ikke røget indenfor det seneste år Antal respondenter: 7561 Figur b: Procentdel af unge, der ryger hash, fordelt på klassetrin og hvor ofte de ryger hash () 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 1,8% 4,0% 0,7% 0,9% 1,8% 0,3% 0,4% 3,5% 0,6% 1,0% 1,5% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Har røget indenfor den seneste uge Har røget indenfor den seneste måned Har røget indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned Har prøvet tidligere, men har ikke røget indenfor det seneste år Antal respondenter:

66 Figur a og figur b viser, at flest unge i Fredericia har angivet, at de ryger hash. Færrest unge i Billund har angivet, at de ryger hash. Til trods for at Fredericia er med i kredsgennemsnittet, er dette i stadig faldet i forhold til Figur a Procentdel af unge, som ryger hash, fordelt på kommune og hvor ofte de ryger hash (2009) 1 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 0,8% 0,9% 2,3% 2,1% 1,8% 1,9% 2,7% 2,6% 0,6% 1,4% 1,9% 1,8% 0,4% 0,6% 2,7% 0,6% 1,1% 1,10% 1,2% 1,30% 2,8% 2,50% 1,7% 2,00% Har røget hash eller pot indenfor den seneste uge Har røget hash eller pot indenfor den seneste måned Har røget hash eller pot indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned Har prøvet hash eller pot tidligere, men har ikke røget indenfor det seneste år Antal respondenter: 7561 Figur b Procentdel af unge, som ryger hash, fordelt på kommune og hvor ofte de ryger hash () 1 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 0,9% 1,0% 2,1% 2,3% 1,2% 1,0% 0,8% 1,0% 2,3% 0,4% 0,4% 1,4% 1,6% 1,4% 1,2% 0,9% 0,7% 1,4% 1,8% 1,7% 1,5% 2,7% 3,1% 1,0% 0,9% 1,9% Ja, har røget indenfor den seneste uge Ja, har røget indenfor den seneste måned Ja, har røget indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned Ja, har prøvet tidligere, men har ikke røget indenfor det seneste år Antal respondenter:

67 4.3 Flertalsmisforståelser Figur viser, at unge der har røget hash den seneste uge ligeledes tror, at deres jævnaldrende har prøvet at ryge hash. Der er dog ikke blandt denne gruppe forskel på, hvilken type af jævnaldrende man ser på. For unge, der ikke har prøvet at ryge hash eller pot, er der forskel på, hvilke type af jævnaldrende der er tale om. De har dog langt mindre forestillinger om, hvor mange af deres jævnaldrende, der har prøvet at ryge hash eller pot. Figur 4.3.1: Procent af unge, der tror at alle eller næsten alle af deres jævnaldrende har prøvet at ryge hash eller pot, fordelt på om de selv har prøvet at ryge hash eller pot 5 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 14,4% 3,8% 1,4% Har ikke prøvet at ryge hash eller pot Antal respondenter: ,9% 30,2% 24,4% Ja, har prøvet tidligere, men har ikke røget indenfor det seneste år 42,3% 30,2% 28,2% Ja, har røget indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned 45,7% 45,2% 40,2% Ja, har røget indenfor den seneste måned 45,4% 44,6% 43,6% Ja, har røget indenfor den seneste uge Venner Kommune København 67

68 4.4 Udvalgte sammenligninger Figur viser, at unge der hverken har prøvet at ryge hash eller tage stoffer, i langt højere grad er glade for at gå i skole, end de unge, der har prøvet at tage stoffer eller ryge hash. Over halvdelen af de unge, der hverken har prøvet at ryge hash eller tage stoffer er i høj grad eller meget høj grad glade for at gå i skole, hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som for de, der har prøvet at ryge hash eller tage stoffer. Andelen af unge, der kun i mindre grad eller slet ikke er glade for at gå i skole, er langt højere blandt de, der har prøvet at ryge hash eller tage stoffer. Figur 4.4.1: "Er du glad for at gå i skole?" Fordelt på erfaring med hash og stoffer 5 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 49,4% 44,6% 43,7% 37,3% 23,4% 22,5% 17,2% 14,8% 11,2% 9,9% 6,6% 8,0% 4,4% 5,6% 1,3% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har ikke prøvet at ryge hash eller tage stoffer Har prøvet at ryge hash Har prøvet at tage stoffer Antal respondenter: 9993 Figur viser, at unge der har prøvet at tage stoffer i højere grad end unge, der ikke har prøvet at tage stoffer, føler sig som værende blandt den mest populære tredjedel i deres klasse. Figur 4.4.2: Unges opfattelse af popularitet i egen klasse fordelt på, om de har prøvet at tage stoffer ,4% 30,7% 51,7% 59,8% 9,9% 9,5% Har prøvet at tage stoffer Har ikke prøvet at tage stoffer Jeg er blandt den mest populære tredjedel Jeg er blandt midtergruppen Jeg er blandt den mindst populære tredjedel Antal respondenter:

69 Figur viser, at unges forbrug af hash varierer sammen med deres opfattelse af egen popularitet. Dette kommer til udtryk ved, at unge der ryger hash, ser sig som værende blandt den mest populære tredjedel, og at denne opfattelse stiger i hyppighed med forbruget af hash. Samtidig ses der anden tendens i forhold til at opfatte sig selv som værende blandt den mindst populære tredjedel; nemlig at de unge, der har prøvet at ryge hash, men ikke har røget inden for den seneste måned, i lavest grad opfatter sig som værende i gruppen af mindst populære end det er tilfældet for unge, der har et hyppigt forbrug af hash eller slet ikke har prøvet at ryge hash. Figur 4.4.3: Unges opfattelse af popularitet i egen klasse fordelt på, hvor ofte de ryger hash ,3% 50,5% 47,3% 42,6% 60,3% 54,4% 53,5% 44,1% 37,6% 11,9% 9,6% 8,3% 8,6% 4,0% Aldrig Ja, har prøvet tidligere, men har ikke røget indenfor det seneste år Ja, har røget indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned Ja, har røget indenfor den seneste måned Jeg er blandt den mest populære tredjedel Jeg er blandt midtergruppen Jeg er blandt den mindst populære tredjedel Ja, har røget indenfor den seneste uge Antal respondenter: 9993 Figur viser, at unge der har prøvet at tage stoffer i lavere grad ser sig som værende blandt den dygtigste tredjedel, end det er tilfældet for unge, der ikke har prøvet at tage stoffer. Samtidig ser de unge, der har prøvet at tage stoffer sig selv i højere grad som værende blandt den gruppen der fagligt ligger under midten. Figur 4.4.4: Unges opfattelse af eget faglige niveau fordelt på, om de har prøvet at tage stoffer ,3% 57,7% ,8% 34,0% 17,9% 8,3% Har prøvet at tage stoffer Har ikke prøvet at tage stoffer Antal respondenter: 9993 Jeg er blandt den dygtigste tredjedel Jeg er i midtergruppen Jeg ligger under midtergruppen 69

70 Figur viser at unge, der aldrig har prøvet at ryge hash i højere grad ser sig som værende blandt den dygtigste tredjedel i deres klasse, end unge der har prøvet at ryge hash. Tilsvarende ser gruppen af unge, der ikke har prøvet at ryge hash i lavere grad sig selv om værende blandt gruppen der ligger under midtergruppen rent fagligt end unge, der ryger hash. Figur 4.4.5: Unges opfattelse af eget faglige niveau fordelt på, hvor ofte de ryger hash ,9% 17,1% 15,8% 17,2% 20,8% Jeg ligger under midtergruppen ,4% 62,7% 62,9% 64,5% 64,4% Jeg er i midtergruppen ,7% 20,2% 21,3% 18,3% 14,9% Jeg er blandt den dygtigste tredjedel Aldrig Ja, har prøvet tidligere, men har ikke røget indenfor det seneste år Ja, har røget indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned Ja, har røget indenfor den seneste måned Ja, har røget indenfor den seneste uge Antal respondenter:

71 Figur a og figur b afspejler det generelle fald i der ses for pjæk, mobning og konflikt med straffeloven. Dette fald er både gældende for unge har aldrig har røget hash og under der har røget eller ryger hash. Vi ser dog samme tendens i som i 2009, nemlig at unge, der har prøvet at ryge hash eller ryger hash i højere grad har pjækket, mobbet samt været i konflikt med straffeloven. Figur a: Procentdel af unge som mobber, pjækker og har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven fordelt på hashforbrug (2009) ,1% 15,0% 3,6% Har aldrig røget hash 28,2% 55,7% 39,6% Har prøvet at ryge hash, men har ikke røget indenfor det seneste år 33,5% 33,0% Har røget hash indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned 65,9% 67,7% 67,2% 50,5% 5 44,4% Har røget hash indenfor den seneste måned 48,7% Har røget hash indenfor den seneste uge Har pjækket en eller flere dage de sidste 4 uger Mobbet andre den seneste måned Været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven Figur b: Procentdel af unge som mobber, pjækker og har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven fordelt på hashforbrug () ,0% 9,8% 3,7% Har aldrig røget hash 35,1% 36,2% 33,7% 34,2% 23,8% 22,8% Har prøvet at ryge hash men har ikke røget indenfor det seneste år Har røget indenfor det seneste år, men har ikke røget indenfor den seneste måned 57,4% 51,0% 41,1% 32,3% 30,1% 34,7% Har røget indenfor den seneste måned Har røget indenfor den seneste uge Har pjækket en eller flere dage de sidste 4 uger Har mobbet andre den seneste måned Har været i konflikt med politiet pga. overtrædelse af straffeloven 71

72 5. Sociale medier Udviklingen i unges brug chat og sms fra 2009 til : Unge truer ikke så meget på sms og chat som i Der er sket et fald på 44% til 6,5% (11,6% i 2009) Unge oplever ikke at blev truet så meget på chat og sms som i Der er sket et fald på 54% til 12,3% (26,6% i 2009). Der er ikke den store forskel på drenge og pigers oplevelser af trusler. 1 ud af 4 piger har inden for den seneste måned modtaget sårende sms er eller chatbeskeder. Det er på samme niveau som i For drengenes vedkommende er det ca. 1 ud af 10 der har modtaget sårende sms er eller chatbeskeder. Der er sket et fald i unge der selv har sendt sårende sms er eller chatbeskeder. Faldet er for drengene på 30,3% til 7,6% (10,9% i 2009). For pigerne er faldet på 23% til 10,4% (13,5% i Flere drenge end piger chatter med personer som de ikke kender. 60,4% af drengene chatter dog aldrig eller sjældent med nogle som de ikke kender. 71,4% af pigerne chatter sjældent eller aldrig med nogle som de ikke kender. Seksuel opførsel på nettet: Det er mest pigerne der bliver opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam. Der er sket for et fald pigernes vedkommende siden 2009 på 23,5% til 14,3% (18,7% i 2009). For drengene er der også sket et fald på 26,3% til 6,4% (8,7% i 2009). Antallet af unge der opfører sig seksuelt foran webcam er også faldet. For pigernes vedkommende er faldet på 29,3% til 2,9% (4,1% i 2009). For drengenes vedkommende er faldet på 15,6% til 2,7% (3,2% i 2009). Der er en klar aldersmæssig fremskreden adfærd omkring dette. Ca. dobbelt så mange 9. kl. elever som 7. kl. elever har oplevet dette. For drengenes vedkommende er det oftere noget man selv finder på. 40,7% af de drenge som har gjort det, angiver at det er fordi de selv finder på det. For pigernes vedkommende er det oftest noget de er blevet opfordret til. Billeder på nettet: Mange har billeder på nettet af dem selv i badetøj eller undertøj. Der er ikke her den store forskel på piger og drenge. Ca. 18% har oplevet at disse billeder ligger på nettet. En meget lille del af de unge har billeder liggende på nettet hvor de er helt nøgne. For drengenes vedkommende er det 0.9% og for pigernes vedkommende er det 0,3%. 18% af drengene har billeder liggende på nettet med bar overkrop. 2,2% af pigerne har billeder liggende på nettet, hvor man kan se brysterne. Generelt har de unge det fint med de billeder der ligger på nettet, og de har som regel også selv oploadet billederne eller givet andre lov til at gøre det. Vi kan ikke specifikt se, hvordan de unge har det med de forskellige typer billeder. 72

73 5.1 Chat og sms Figur viser at der har været i fald i andelen af unge, der har truet på sms eller chat. Derudover ses det, at lidt flere drenge end piger har truet over sms eller chat. Samtidig ses der et fald i andelen af unge, der har oplevet at være blevet truet på chat eller sms. Flere piger end drenge har oplevet at være blevet truet på sms eller chat. Figur 5.1.1: Procentdel af unge, der har truet eller er blevet truet på sms eller chat, fordelt på køn 3 25,0% 2 24,8% 17,4% 28,5% 21,9% 26,6% 19,6% 15,0% 1 5,0% 12,4% 7,3% 10,8% 5,7% 11,6% 6,5% 2009 Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt Har truet på sms eller chat Er blevet truet på sms eller chat Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter : 9898 Figur viser, at andelen af unge, der har truet over sms eller chat stiger med klassetrin. Det samme er tilfældet for unge, der er blevet truet. Figur 5.1.2: Procentdel af unge, der har truet på sms eller chat, fordelt på årgang 35,0% 32,4% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 8,4% 4,5% 13,6% 13,3% 6,5% 8,7% 21,5% 15,0% 27,4% 19,9% 24,8% klasse 8. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Har truet på sms eller chat Er blevet truet på sms eller chat Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter :

74 Figur viser, at flest unge i Fredericia har truet på sms eller chat. Mindst er andelen i Billund. I både Horsens og Kolding har der været et stort fald fra 2009 til. Figur 5.1.3: Procentdel af unge, der har truet på sms eller chat, fordelt på kommune 16,0% 14,3% 14,0% 12,6% 1 11,6% 10,4% 1 9,3% 8,6% 8,8% 8,0% 6,9% 6,3% 6,7% 6,5% 6,0% 5,1% 4,7% 4,0% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter : 9898 Af figur fremgår det, at tendens i forhold til kommuner er den samme som i Figur 5.1.4: Procentdel af unge, der er blevet truet på sms eller chat, fordelt på kommune 35,0% 30,1% 3 28,1% 26,6% 25,5% 25,0% 23,7% 21,9% 21,4% 20,9% 21,1% 19,8% 19,6% 2 16,6% 16,0% 15,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Note: Spørgsmålet er stillet forskelligt i de to undersøgelser. I 2009 var det et separat spørgsmål, hvor det i var en del af batteri omkring trusler. Det er dog vurderet, at tallene godt kan sammenlignes. Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter :

75 Figur viser, at andelen af unge der har modtaget sårende sms er eller chatbeskeder er den samme i som i Andelen af unge, der har sendt sårende sms er eller chatbeskeder er faldet en lille smule. Andelen af piger, der har modtaget sårende sms er eller chatbeskeder er langt højere, end det er tilfældet for drenge. Figur 5.1.5: Procentdel af unge, der inden for den seneste måned har modtaget eller sendt sårende sms er eller chatbeskeder, fordelt på køn. 3 25,0% 2 25,2% 25,9% 15,0% 1 11,0% 13,5% 10,2% 10,9% 10,4% 7,6% Drenge Piger 5,0% Modtaget sårende sms'er eller chatbeskeder Sendt sårende sms'er eller chatbeskeder Antal respondenter 2009: 7698 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der har modtaget sårende sms er eller chatbeskeder ikke varierer ret meget med årgang, mens man ser en lille stigning med årgang i forhold til at have sendt sårende sms er eller chatbeskeder. Figur 5.1.6: Procentdel af unge, der inden for den seneste måned har modtaget eller sendt sårende sms er eller chatbeskeder, fordelt på årgang. 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 16,2% 19,8% 18,5% 18,4% 17,9% 17,6% 10,2% 14,0% 12,6% 9,2% 9,6% 8,2% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7698 Antal respondenter : Modtaget sårende sms'er eller chatbeskeder den seneste måned Sendt sårende sms'er eller chatbeskeder den seneste måned 75

76 Figur viser, at andelen af unge, der har modtaget sårende sms er eller chatbeskeder den seneste måned er størst i Fredericia. Andelen er mindst i Skanderborg. Dog er forskellene mellem kommunerne meget små. Figur 5.1.7: Procentdel af unge, der inden for den seneste måned har modtaget sårende sms er eller chatbeskeder, fordelt på kommune. 25,0% 2 17,5% 16,1% 21,0% 18,4% 19,9% 18,9% 18,1% 16,9% 16,9% 17,2% 16,8% 18,1% 18,0% 15,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7698 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der har sendt sårende sms er eller chatbeskeder indenfor den seneste måned er mindst i Billund og højest i Fredericia. Figur 5.1.8: Procentdel af unge, der inden for den seneste måned sendt sårende sms er eller chatbeskeder, fordelt på kommune. 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 1 8,9% 13,4% 9,5% 11,6% 11,6% 11,9% 12,2% 7,8% 7,1% 9,0% 10,4% 9,0% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7698 Antal respondenter :

77 Figur viser, at flere drenge end piger chatter med mennesker, som de ikke har mødt i virkeligheden. Figur 5.1.9: Hvor ofte de adspurgte unge chatter med mennesker, som de ikke har mødt i virkeligheden. 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 40,5% 30,9% 29,5% 30,9% 18,2% 16,4% 10,8% 10,6% 5,1% 7,1% Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig Dreng Pige Antal respondenter: 9993 Figur viser, at blandt de unge, der chatter med personer, som de ikke har mødt i virkeligheden, chatter pigerne i højere grad kun med personer på deres egen alder. Derudover chatter pigerne i højere grad med personer, som de ikke kender, for at få nye venner, mens flere drenge end piger chatter med personer, de ikke har mødt i virkeligheden for at få en kæreste. Figur : Procentdel af unge, der chatter med mennesker, de ikke har mødt i virkeligheden, der har angivet at være enige eller meget enige i udsagn der fremgår af figuren ,3% 52,9% 17,5% 16,2% 23,1% 2 34,1% 30,7% 39,6% 51,9% 8,3% 4,3% Drenge Pige chatter jeg synes jeg det chatter jeg chatter jeg kun med folk på er spændende mest med nogen mest med nogen min egen alder at chatte med af mit eget køn af modsatte køn nogle, der er ældre end mig er det for at få nye venner er det for at få en kæreste Antal respondenter:

78 Figur viser, at blandt de unge, der chatter med personer, som de ikke har mødt i virkeligheden, chatter mange med nogen, der har samme interesser som dem selv. Den største forskel mellem kønnene ser vi ved, at flere drenge end piger chatter med fremmende, når det er nogen, der flirter med dem. Figur : Procentdel af unge, der chatter med mennesker, de ikke har mødt i virkeligheden, der har angivet at være enige eller meget enige i begrundelser for at chatte med personer, de ikke har mødt i virkeligheden ,1% 44,4% 55,6% 53,3% 43,2% 41,8% 32,5% 30,3% 28,8% 18,0% Dreng Pige At jeg keder mig En der har samme interesse som mig En der ser pæn/lækker ud En der skriver søde ting til mig En der flirter med mig Antal respondenter:

79 5.2 Seksuel opførsel Figur viser, at andelen af unge, der har oplevet at blive opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam er faldet. Der ses stadig den samme tendens i forhold til køn, nemlig at piger hyppigere end drenge oplever at blive opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam. Andelen af unge der angiver, at have opført sig seksuelt foran webcam er faldet en smule. Her er forskellen mellem køn meget lille. Figur 5.2.1: Procentdel af unge, der er blevet opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam samt procentdel af unge, der er har opført sig seksuelt foran webcam, fordelt på køn. 2 18,7% 18,0% 16,0% 14,3% 14,0% 1 1 8,7% 8,0% 6,4% Dreng 6,0% 4,0% 3,2% 4,1% 2,7% 2,9% Pige Opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter : 9898 Af figur fremgår det, at andelen af unge, der er blevet opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam er stigende med klassetrin. Det sammen er gældende for unge, der har opført sig seksuelt foran webcam. Det er den samme tendens, som vi så i Figur 5.2.2: Procentdel af unge, der er blevet opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam samt procentdel af unge, der har opført sig seksuelt foran webcam, fordelt på årgang. 2 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 8,8% 15,3% 18,0% Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter : ,6% 14,1% 11,0% Opført sig seksuelt foran webcam på baggrund af opfordring 4,5% 4,8% 3,8% 2,9% 1,9% 1,9% Opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam Opført sig seksuelt foran webcam på baggrund af opfordring 7. klasse 8. klasse 9. klasse 79

80 Figur viser, at flest unge i Horsens er blevet opfordret til, at opføre sig seksuelt foran webcam. Færrest unge i Billund har oplevet dette, hvor der samtidig ses et stort fald fra Samtidig ses det, at kredsgennemsnittet er faldet fra 2000 til. Figur 5.2.3: Procentdel af unge, der er blevet opfordret til at opføre sig seksuelt foran webcam, fordelt på kommune. 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 13,3% 10,2% 15,5% 11,0% 13,6% 10,3% 13,2% 8,3% 12,7% 13,7% 10,5% 10,6% 10,3% 2009 Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter : 9898 Figur viser, at der i alle kommuner på nær Skanderborg og Kolding har været i fald i andelen af unge, der har opført sig seksuelt foran webcam. Andelen er mindst i Billund og størst i Skanderborg. Måske forklares Billunds lave tal ved at andelen af 7.kl elever der har besvaret spørgsmålet, er højere i Billund end i de andre kommuner. Figur 5.2.4: Procentdel af unge, der er har opført sig seksuelt foran webcam, fordel på kommune 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 3,3% 3,0% 4,4% Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter : ,7% 2,7% 3,9% 4,0% 1,5% 3,2% 3,2% 2,6% 3,6% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2,8%

81 Figur viser, at der blandt de unge, der har angivet at have opført sig seksuelt foran et webcam, er forskel på piger og drenges begrundelser. Flere drenge end piger fandt selv på det, og ligeledes gjorde flere piger end drenge det, fordi de blev opfordret til det. Derudover har nævnes andre årsager i høj grad også som begrundelse. Figur 5.2.5: Begrundelser for at have opført sig seksuelt foran webcam, fordelt på køn. 6 51,0% 49,0% 5 45,2% 40,7% 4 31,1% 3 18,6% 2 Dreng Pige 1 Jeg fandt selv på det Jeg blev opfordret til det Andre årsager Antal respondenter: Billeder på nettet Figur viser, at en højere andel af drenge end piger, har oplevet, at der er billeder på nettet, hvor de er helt nøgne. Der er dog tale om en meget lille del af de unge. Knap en femtedel af de unge har oplevet, at der er billeder af dem på nettet, hvor de har badetøj/undertøj på. Figur 5.3.1: Procentdel af unge, der har oplevet, at der ligger billeder af dem på nettet, fordelt på køn. 2 18,3% 17,3% 18,0% 15,0% 1 Dreng Pige 5,0% Hvor du har badetøj/undertøj på 2,2%... Man kan se dine bryster/overkrop? 3,6% 3,3% Man kan se din røv 0,9% 0,3% Hvor du er helt nøgen Antal respondenter:

82 Af figur fremgår det, at omkring 10% af de unge har oplevet, at billeder er blevet oploadet uden, at de unge selv har givet lov. Figur 5.3.2: Hvem har oploadet billederne? ,0% 67,8% ,0% 49,7% 4 3 Dreng Pige 2 1 9,9% 10,5% Jeg har selv uploadet billederne Jeg har givet andre lov til at uploade billederne De er blevet uploadet af andre, uden jeg har givet lov Antal respondenter: 2158 Note: Eleverne har kunnet angive mere et ét svar, hvorfor der summeres op til mere end 100 %. Spørgsmålet er ikke stillet på en måde, der gør det muligt at skelne mellem type af billede, der er tale om Af figur fremgår det, blandt de unge, der har oplevet, at der ligger billeder af dem på nette, er 1,7% af drengene og 3,2% af pigerne kede af, at billederne ligger på nettet. Figur 5.3.3: Hvordan har du det med, at billederne ligger på nettet? ,7% 45,8% 51,0% ,5% Dreng Pige 2 1 1,7% 3,2% Det har jeg det fint med Det tænker jeg ikke over Det er jeg ked af Antal respondenter: 2158 Spørgsmålet er ikke stillet på en måde, der gør det muligt at skelne mellem type af billede, der er tale om 82

83 6. Seksualitet I undersøgelsen i 2009 blev der ikke spurgt ind til seksuel debut. Disse tal ligger kun for. 5% af 7. kl. eleverne har haft deres seksuelle debut 12,7% af 8. kl. eleverne har haft deres seksuelle debut 26% af 9. kl. eleverne har haft deres seksuelle debut Flere drenge (16, 9%) end piger (14%) angiver at have haft deres seksuelle debut. Dette er på tværs af aldersklasserne Flere drenge (1,4%) end piger (1,0%) er blevet opfordret til at yde seksuelle ydelser mod betaling eller gaver ved direkte henvendelse. Der er dog tale om at fald på ca. 30% i opfordringerne ved direkte henvendelse. Flere piger (2,3%) end drenge (1,2%) bliver til opfordret via internettet til at yde seksuelle ydelser mod betaling. Det er dog færre piger end i Der er her tale om et fald på 28% for pigerne. For drengenes vedkommende ligger det på samme niveau som i En meget lille gruppe unge har fulgt opfordringerne og ydet seksuelle ydelser mod betaling eller gaver. For begge køn er der tale om en halvering i antallet af unge siden For drengene er det nu 1,1% og for pigerne 0,4%. Der er altså tale om en højere andel af drenge end piger. I 2009 var der et voldsomt udslag på at de som havde ydet seksuelle ydelser mod betaling primært boede hos andre end personer fra deres familie. Det er ikke lykkes os at finde forklaring på dette høje tal i forhold til tallet i år. Se fig

84 6.1 Seksuel debut Figur viser, andelen af drenge, der har prøvet at gå i seng med en er højere end andelen af piger. En stor del af drengene har dog angivet, at de kun en enkelt gang, har været i seng med en. Andelen af piger og drenge, der har været i seng med en flere gang, er næsten lige store. Figur 6.1.1: Andel af unge, der har haft deres seksuelle debut, fordelt på om de har prøvet at gå i seng med en én eller flere gange, samt køn. 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 9,3% 7,6% Antal respondenter: ,0% 3,2% Af figur fremgår det, at andelen af unge, der har prøvet at gå i seng med en, er stigende med klassetrin. Især andelen af unge, der har prøvet at gå i seng med en flere gange stiger fra 8. til 9. klasse. Drengene starter tidligst. Figur 6.1.2: Andel af unge, der har haft deres seksuelle debut, fordelt på om de har prøvet at gå i seng med en én eller flere gange, samt køn og årgang. 2 18,0% 16,0% 14,0% 8,6% 5,4% Dreng Pige I alt 17,7% 18,6% Ja, flere gange Ja, en enkelt gang 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 4,6% 3,3% 1,4% 1,2% 8,2% 7,8% 3,6% 5,9% 10,3% 5,2% Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter:

85 Figur viser andelene af unge, i de forskellige kommuner, der har prøvet at gå i seng med en. Da klassetrin har stor betydning, er det vigtigt at være opmærksom på forskelle i respondentgruppen i forskellige kommuner. Derfor skal man være forsigtig med at sammenligne kommunerne. Figur 6.1.3: Andel af unge, der har haft deres seksuelle debut, fordelt på om de har prøvet at gå i seng med en én eller flere gange samt kommune. 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 9,5% 8,9% 4,9% 4,8% 9,2% 4,4% 9,3% 7,8% 8,6% 6,9% 5,8% 5,0% 6,0% 5,4% Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Antal respondenter: Salg af sex Figur viser, at der fra 2009 til har været et fald i andelen af unge, der har oplevet at være blevet opfordret til at yde seksuelle ydelser som betaling eller gaver. Ved direkte henvendelse har der været et fald for både piger og drenge. Dog har en højere andel af drenge end piger oplevet, at være levet opfordret til at yde seksuelle ydelser mod betaling. Flere unge har oplevet at være blevet opfordret til at yde seksuelle ydelser over internettet end ved direkte henvendelse. Der har som ved direkte henvendelse også været et fald for henvendelser over internettet. Dog har der for drenge været en lille stigning. Samtidig ses det, at piger i højere grad end drenge har angivet, at være blevet opfordret til at yde seksuelle ydelser mod betaling ved henvendelse over internettet. Figur 6.2.1: Procentdel af unge, der er blevet opfordret til at yde seksuelle ydelser mod betaling eller gaver,, fordelt på køn 3,5% 3,0% 2,5% 1,5% 1,0% 0,5% 1,4% Antal respondenter 2009: 7697 Antal respondenter : ,4% 1,0% 1,0% 3,2% 1,2% 2,3% Ja, ved direkte henvendelse Ja, ved henvendelse over Internettet Dreng Pige 85

86 Figur viser, at andelen af unge, der har ydet seksuelle ydelser mod betaling eller gaver er faldet fra 2009 til. Faldet ses både for drenge og piger. Figur 6.2.2: Procentdel af unge der har ydet seksuelle ydelser mod betaling eller gaver, fordelt på køn. 2,5% 2,1% 1,5% 1,0% 1,1% 0,8% 1,4% 0,8% ,5% 0,4% Drenge Piger I alt Antal respondenter: 9993 Figur viser, at den største andel af unge, der har ydet seksuelle ydelser mod betaling er de, der bor hos andre. Det er dog en meget mindre andel, end det var tilfældet i Andelen af unge, der har ydet seksuelle ydelser mod betaling, er mindst blandt de, der bor med både deres mor og far. Figur 6.2.3: Procentdel af unge, der har udført seksuelle ydelser mod betaling eller gaver fordelt på, hvor de bor. 3 25,0% 25,3% 2 15,0% ,0% 0,8% 0,6% 0,4% Bor hos mor og far Bor skiftevis hos mor og far 4,3% 2,9% 2,1% 0,6% 1,1% 1,3% 1,4% 0,9% Bor hos mor Bor hos far Bor hos mor og en anden end min far 2,4% Bor hos far Bor hos andre og en anden end min mor Antal respondenter 2009: 7633 Antal respondenter :

87 7. Sundhed Udviklingen i unges oplevelse af sundhed fra 2009 til : At føle sig rask, i fysisk form og spise sundt: Søvn: Andelen af unge der føler sig raske (81,4%), i god fysisk form (63,6%) er uændret siden Andelen af unge der føler at de spiser sundt er steget med 3,5% til 58,2% (56,2% i 2009). En højere andel af 7. kl. eleverne (6) end 9. kl. elever (56,5%) føler at de spiser sundt. Andelen af unge der føler at de får nok motion i skole og i fritid er steget. o I skolerne føler 50,5% af drenge at de før motion nok. Det er en stigning på 5,6%. o I fritiden er det 71,5% af drengene der føler at de får motion nok. Det er en stigning på 4,2%. o I skolerne føler 41,4% af pigerne at de får motion nok. Det er en stigning på 14,4%. o I fritiden føler 64,2% af pigerne at de får motion nok. Det er en lille stigning på 1,5%. Efter undersøgelsen i 2009 blev søvn et af de områder alle kommuner gerne ville gøre noget ved. Andelen af unge der får 8 timers søvn eller mere er steget med 9,3% til 42,2% (38,6% i 2009). Andelen af unge der får under 6 timers søvn pr. nat før en skoledag er faldet med 23% til 4,8% (6,3% i 2009) Der er forbedringer på alle 3 årgange. Tilfredshed med udseende og vægt: Der er stor forskel på drengene om pigernes tilfredshed med udseende og vægt. 69,3% af drengene er tilfredse med deres vægt mod 39,5% af pigerne. Og 74,8% af drengene er tilfredse med deres udseende mod 47,5% af pigerne. For pigernes vedkommende er der en øget utilfredshed siden Der er tale om fald i tilfredshed med udseende på 17,8% og i et fald i tilfredshed med vægt på 11,6%. Der er ikke betydelig forskel på de forskellige årgangs tilfredshed. Sygdom: Færre oplever at have hovedpine ugentligt i. Der er tale om at forholdsmæssigt fald på 44%. Det er således 15,9% der har hovedpine en eller flere gange ugentligt mod 28,7% i Andelen af unge der næsten aldrig har hovedpine er også steget til 30% fra 26,3% i Andelen af unge der aldrig har mavepine, svimmelhed eller ondt i ryggen er faldet siden 2009 med ca. 10%. Andelen af unge som har mavepine, svimmelhed eller ondt i ryggen 1 eller flere gange om ugen er uændret siden Det er således 15,6% der ugentligt har ondt i maven, 20,3% oplever svimmelhed ugentligt, og 26,8% har ondt i ryggen 1 eller flere gange ugentligt. Der er stor forskel på drenge og piger på om de tager hovedpinepiller. Der er dog tale om et lille fald siden Det er således 9,7% af drengene der ugentligt tager hovedpinepiller, mod 20,5% af pigerne. 87

88 7.1 Generelt Af figur fremgår det, at andelen af unge, der har angivet, at de føler sig sunde og raske er i god fysisk form samt spiser sundt er meget lig tallene fra Kun for andelen af unge, der angiver, at de spiser sundt kan de siges at være en ændring, men også denne er meget lille. Figur 7.1.1: Andel af unge der føler sig sunde og raske, er i god fysisk form samt spiser sundt ,5% 81,4% ,4% 63,6% 56,2% 58,2% Jeg føler mig sund og rask Jeg er i god fysisk form Jeg spiser sundt Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Af figur ses det, at der heller ikke i forhold til køn har været nogen stor udvikling fra 2009 til. Flere drenge end piger har angivet, at de føler sig sunde og raske samt at de er god fysisk form. Dette er den samme tendens, som vi så i Forskellen er dog blevet en smule større. I 2009 havde en lidt højere andel piger end drenge angivet, at de spiser sundt. I har en lidt højere andel af drenge angivet, at de spiser sundt, end det er tilfældet for pigerne. Figur 7.1.2: Andel af unge, der føler sig sunde og raske, er i god fysisk form samt spiser sundt, fordelt på køn ,8% 86,4% 77,4% 76,4% 68,8% 70,6% 56,2% 56,6% 55,1% 57,3% 59,2% 57,2% Jeg føler mig sund og rask Jeg er i god fysisk form Jeg spiser sundt Dreng Pige Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

89 Figur viser, at der stort set ses den samme tendens i 2009 som i. Der er generelt tale om ret små forskelle klasserne imellem. Den største forskel ses når det kommer til at spise sundt. Her skiller 7. klasserne sig ud ved at have den største andel af respondenter, der vurderer de spiser sundt. Figur 7.1.3: Andel af unge, der føler sig sunde og raske, er i god fysisk form samt spiser sundt, fordelt på årgang ,6% 82,4% 81,8% 80,9% 80,2% ,1% 65,8% 61,7% 62,8% 61,9% 59,8% 60,8% 6 56,5% 54,2% 55,6% 52,7% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Jeg føler mig sund og rask Jeg er i god fysisk form Jeg spiser sundt Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Af figur fremgår det, at der er lille forskel på unges opfattelse af egen sundhed i kommunerne. Ligeledes er ikke sket store ændringer fra 2009 til. Figur 7.1.4: Andel af unge, der føler sig sunde og raske, fordelt på kommune ,1% 80,3% 79,6% 82,8% 81,7% 81,5% 79,8% 81,4% 84,4% 79,1% 81,4% 83,3% 81,5% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

90 Figur viser, at andel af unge, der har angivet at de er god fysisk form varierer en smule mellem kommunerne. I Skanderborg ses den største ændring i form af en stigning fra 59,5% til 63,4%. Figur 7.1.5: Andel af unge, der har angivet, at de er i god fysisk form, fordelt på kommune 7 65,8% 68,0% 63,4% 62,4% 61,9% 66,7% 59,5% 63,8% 61,8% 63,6% 61,0% 62,4% 6 60,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der har angivet, at de spiser sundt varierer en smule med kommune. Andelen af unge, der har angivet, at de spiser sundt er mindst i Horsens og størst i Kolding. Figur 7.1.6: Andel af unge, der har angivet, at de er spiser sundt, fordelt på kommune ,4% 56,0% 54,6% 55,7% 54,1% 54,7% 59,7% 58,7% 62,9% 59,1% 55,6% 58,2% 56,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

91 7.2 Motion Af figur fremgår det, at andelen af unge, der mener at de får motion nok i skolen og i fritiden er steget en smule. Dette glæder både for drenge og piger. Flere unge mener, at de får motion nok i fritiden end i skolen. Figur 7.2.1: Andel af unge, der mener at de får motion nok i skolen og i deres fritid, fordelt på køn ,8% 4 36,2% 50,5% 45,9% 41,4% 71,5% 68,6% 65,9% 67,9% 63,2% 64,2% Dreng Pige I alt Jeg får motion nok i skolen Jeg får motion nok i min fritid Note: Unge der har erklæret sig enige eller helt enige i udsagnene. Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der mener at de får motion nok i skolen falder med klassetrin. Denne tendens ses ikke for motion i fritiden. Her er et fald fra 7. til 8. klasse, men så en lille stigning fra 8. til 9. klasse. Figur 7.2.2: Andel af unge der mener, at de får motion nok i skolen og i deres fritid, fordelt på årgang ,8% 39,0% 34,3% 53,9% 43,9% 38,8% 70,8% 71,0% 64,5% 65,6% 66,7% 61,2% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Jeg får motion nok i skolen Jeg får motion nok i min fritid Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

92 Figur viser, at andelen af unge, der mener, at de får motion nok i skolen er steget i alle kommuner fra 2009 til. Figur 7.2.3: Andel af unge der mener, at de får motion nok i skolen, fordelt på kommune ,0% 43,2% 43,2% 40,4% 40,1% 37,9% 50,3% 48,4% 49,5% 45,3% 47,2% 45,9% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der mener, at de får motion nok i deres fritid er steget i alle kommuner fra 2009 til på nær i Billund. Stigningen i Hedensted er dog lille. Figur 7.2.4: Andel af unge der mener, at de får motion i deres fritid, fordelt på kommune ,4% 66,3% 64,9% 66,5% 65,1% 65,9% 73,0% 69,1% 71,0% 67,3% 68,5% 67,9% 65,9% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

93 7.3 Søvn Af figur fremgår det, at der har været en stigning i andelen af unge, der får 8 timers søvn eller mere før en skoledag. Flere drenge end piger får 8 timers søvn eller mere før en skoledag. Andelen af unge, der får mellem 6 og 8 timers søvn før en skoledag, er faldet fra 2009 til. Flere piger end drenge har angivet, at de får mellem 6 og 8 timers søvn. Andelen af unge, der har angivet, at de får under 6 timers søvn, er faldet fra 2009 til. Figur 7.3.1: Antal timers søvn før en skoledag fordelt på køn ,5% 6,0% 6,3% 4,7% 4,8% 4,8% 53,8% 56,5% 55,2% 51,3% 54,9% 53,1% 39,7% 37,5% 38,6% 44,0% 40,4% 42,2% Dreng Pige I alt Dreng Pige I alt 2009 Under 6 timer Mellem 6 og 8 timer 8 timer eller mere Antal respondenter 2009: 7677 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at tendensen i er den samme som i 2009, nemlig mængden af søvn falder med klassetrin. Tendensen fra figur ses også her ved at de unge generelt får mere søvn før en skoledag. Andelen af unge, der får under 6 timers søvn er faldet for alle klassetrin og andelen af unge, der får 8 timer eller mere er ligeledes steget for alle klassetrin. Figur 7.3.2: Antal timers søvn før en skoledag fordelt på årgang. 10 3,8% 7,2% 8,3% 3,0% 9 5,5% 6,0% 8 46,2% 43,2% 7 57,5% 55,0% 6 64,0% 62,5% ,8% 2 35,3% 39,5% 27,8% 31,5% 1 7. klasse 8. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 2009 Under 6 timer Mellem 6 og 8 timer 8 timer eller mere Antal respondenter 2009: 7677 Antal respondenter :

94 Figur viser, at der i er forskel på, hvor meget søvn, de unge har angivet, at få kommunerne imellem. Igen skal man dog være forsigtigt med at sammenligne kommuner imellem, da der i forhold til søvn ses en sammenhæng med klasetrin. De unge i Skanderborg Kommune har i angivet, at de får mere søvn, end det var tilfældet i Her er tale om en ret stor stigning. Figur 7.3.3: Antal timers søvn før en skoledag fordelt på kommune. Kreds 42,2% 53,1% 4,8% Fredericia 39,6% 55,1% 5,3% Kolding 43,9% 51,9% 4,2% 2009 Billund Hedensted Horsens Skanderborg Kreds Kolding Billund Hedensted 46,2% 38,9% 41,0% 43,6% 38,5% 40,1% 43,7% 37,7% 49,8% 55,4% 53,8% 5 55,2% 54,4% 49,1% 56,6% 4,0% 5,6% 5,2% 4,3% 6,3% 5,5% 7,2% 5,6% 8 timer eller mere Mellem 6 og 8 timer Under 6 timer Horsens 38,0% 54,5% 7,5% Skanderborg 36,6% 57,5% 5,9% Antal respondenter 2009: 7677 Antal respondenter :

95 7.4 Tilfredshed med udseende og vægt Figur viser, at der er stor forskel på dreng og piger, når det kommer til tilfredshed med udseende og vægt. En langt større andel af drengene er tilfredse, end det er tilfældet for pigerne, og denne forskel er blevet større fra 2009 til. Kun 39,5% af pigerne er tilfredse med deres vægt, hvorimod det er tilfældet for 69,3% af drengene. Figur 7.4.1: Procentdel af unge, der er tilfredse med deres udseende og vægt, fordelt på køn. 8 74,9% 74,8% 69,4% 69,3% 7 57,8% 6 47,5% 5 44,7% 39,5% Jeg er godt tilfreds med mit udseende Jeg er godt tilfreds med min vægt Note: Unge der har erklæret sig enig eller helt enig i udsagnet. Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Dreng Pige Figur viser, at der i forhold til tilfredshed med udseende ikke ses nogen tendens i relation til klassetrin. Eleverne i 8. klasse er en smule mindre tilfredse end 7. og 9. klasses respondenterne. I forhold til tilfredshed med vægt ses der en lille tendens i når det kommer til klassetrin i form af et fald i tilfredshed med vægt når man et klassetrin op. Der er dog tale om små forskelle. Figur 7.4.2: Procentdel af unge, der er tilfredse med deres udseende og vægt, fordelt på årgang ,5% 67,1% 64,4% 61,9% 60,1% 61,7% 58,3% 6 55,8% 56,6% 56,3% 54,2% 52,7% klasse 8. klasse 9. klasse 1 Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : Jeg er godt tilfreds med mit udseende Jeg er godt tilfreds med min vægt 95

96 Figur viser, at der i alle kommuner har været i fald i andelen af unge, der er tilfredse med deres vægt. Figur 7.4.3: Procentdel af unge, der er tilfredse med deres udseende, fordelt på kommune ,4% 64,8% 64,9% 64,6% 61,0% 60,2% 58,6% 59,9% 70,1% 66,0% 58,8% 66,3% 61,2% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der er tilfredse med deres vægt ikke er steget i nogen af kommuner. I de fleste kommuner har der været et fald, dog er nogle af faldene meget små. Figur 7.4.4: Procentdel af unge, der er tilfredse med deres vægt, fordelt på kommune ,0% 59,6% 56,2% 59,5% 55,7% 55,8% 55,3% 51,1% 52,8% 53,4% 51,8% 57,0% 54,5% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

97 7.5 Sygdom Figur viser, at færre unge i end i 2009 oplever hovedpine. Især andelen af unge, der oplevet hovedpine ugentligt er faldet. Andelen af unge, der oplever mavepine er steget en smule. Stigning ses dog primært ved månedlig eller årlig mavepine ikke for ugentlig mavepine. Andelen af unge, der oplevet svimmelhed er steget en smule. Andelen af unge, der oplever ondt i ryggen er steget en smule. Stigningen ses dog ikke for ugentlig rygsmerter. Figur 7.5.1: Hyppighed af sygdomssymptomer ,3% 3 34,8% 3 13,7% 31,3% 18,9% 14,1% 15,4% 11,3% 11,3% 11,3% 11,9% 12,6% 9,8% 4,6% 4,7% 4,6% 7,1% 7,7% 12,5% 11,4% Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : ,5% 16,9% 19,5% 17,3% 34,6% 32,3% 34,6% 21,1% 22,4% 42,6% 37,8% 36,7% 33,2% 19,5% 15,8% 17,7% 20,9% 22,3% Hovedpine Mavepine Svimmelhed Ondt i ryggen Næsten aldrig 2-4 gange om året 1-2 gange om måneden 1 eller 2 gange om ugen 3 eller flere gange om ugen Figur viser, at andelen af unge, der oplever hovedpine ugentligt næsten er den sammen for alle klassetrin. Figur 7.5.2: Procentdel af unge, der oplever hovedpine ugentligt, fordelt på klassetrin 35,0% 3 27,6% 25,7% 28,9% 27,8% 29,8% 28,0% 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 2009 Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

98 Af figur fremgår det, at andelen af unge, der oplever mavepine ugentligt er steget en smule for 9. klasserne, men -tallene er generelt meget tæt på tallene fra Figur 7.5.3: Procentdel af unge, der oplever mavepine ugentligt, fordelt på klassetrin 2 15,0% 16,9% 16,6% 15,9% 15,3% 15,8% 14,8% 1 5,0% klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der oplever svimmelhed ugentligt er størst for 8. og 9. klasses elever. Her ses samtidig en mindre stigning fra 2009 til. Figur 7.5.4: Procentdel af unge, der oplever svimmelhed ugentligt, fordelt på klassetrin 25,0% 21,8% 21,3% 19,7% 18,2% 19,3% 2 17,9% 15,0% 1 5,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 2009 Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der oplever ondt i ryggen ugentligt stiger med klassetrin. Der er generelt tale om små ændringer fra 2009 til. Figur 7.5.5: Procentdel af unge, der oplever ondt i ryggen ugentligt, fordelt på klassetrin 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 25,5% 26,4% 23,8% 27,7% 29,5% 7. klasse 8. klasse 9. klasse 29,2% 2009 Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

99 Af figur fremgår det, at andelen af unge, der oplever hovedpine dagligt varierer en smule kommunerne imellem. I Horsens har man oplevet det største fald fra 30,8% til 26,6%, mens man i andre kommuner har oplevet små stigninger, f.eks. I Hedensted. Figur 7.5.6: Procentdel af unge, der oplever hovedpine ugentligt, fordelt på kommune 35,0% 3 25,0% 27,0% 26,9% 30,8% 26,6% 29,6% 27,7% 27,8% 27,4% 29,1% 28,7% 26,7% 27,1% 25,9% 2 15,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Af figur fremgår det, at andelen af unge, der oplevet mavepine ugentligt varierer en smule kommunerne imellem, men generelt ligger mellem 14,4% og 18,0% Figur 7.5.7: Procentdel af unge, der oplever mavepine ugentligt, fordelt på kommune 2 18,0% 18,0% 17,3% 16,3% 15,7% 16,0% 16,2% 16,3% 15,7% 16,0% 16,0% 14,9% 15,1% 15,9% 14,4% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

100 Af figur fremgår det, at andelen af unge, der oplever svimmelhed ugentligt varierer en smule mellem kommunerne. Der har i alle kommuner på nær én været mindre stigninger fra 2009 til. Figur 7.5.8: Procentdel af unge, der oplever svimmelhed ugentligt, fordelt på kommune 25,0% 22,3% 20,7% 19,9% 19,6% 20,8% 20,3% 19,2% 19,2% 19,9% 2 18,4% 19,0% 18,0% 18,2% 15,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der oplever ondt i rygge ugentligt varierer en smule mellem kommunerne. Der er ikke nogen entydig tendens i forhold til udvikling fra 2009 til udover, at der er tale om små ændringer. Figur 7.5.9: Procentdel af unge, der oplever ondt i ryggen ugentligt, fordelt på kommune 35,0% 3 25,0% 26,1% 25,3% 27,6% 26,6% 26,3% 29,2% 29,9% 29,6% 26,6% 25,3% 25,6% 26,6% 26,8% 2 15,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

101 Figur viser, at andelen af unge, der tager hovedpinepiller ugentligt, er faldet en smule fra 2009 til. Faldet har været størst for drengene, der generelt også tager færre hovedpinepiller end pigerne. Figur : Procentdel af unge, der tager hovedpinepiller ugentligt, fordelt på køn 25,0% 21,3% 20,5% 2 16,9% 15,1% 15,0% 12,4% 9,7% ,0% Dreng Pige I alt Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser den samme tendens som i 2009, nemlig at forbruget af hovedpinepiller stiger med klassetrin. Figur : Procentdel af unge, der tager hovedpinepiller ugentligt, fordelt på årgang 2 15,0% 14,8% 13,2% 17,4% 15,4% 18,9% 16,9% ,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter :

102 Figur viser, at forbruget af hovedpinepiller er faldet mest i Horsens og Billund Kommune. Generelt har der været fald i alle kommuner, på nær i Hedensted. Figur : Procentdel af unge, der tager hovedpinepiller ugentligt, fordelt på kommune 2 18,3% 18,8% 17,8% 18,0% 17,5% 16,9% 16,0% 15,7% 15,2% 15,3% 14,5% 14,6% 14,4% 15,2% 15,1% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at de unge, der opfatter sig selv, som værende blandt de bedste fagligt i deres klasse samtidig er den grupper, hvor flest har angivet at sove 8 timer eller mere før en skoledag. Samtidig ses det, at de unge, der har angivet at være under midtergruppen fagligt i deres klasse, i højere grad har angivet at sove under 6 timer, end det er tilfældet for de unge, der opfatter sig som værende i midtergruppen eller over i deres klasse. Figur : Antal timers søvn før en skoledag, fordelt på egen vurdering af faglig placering i klassen ,7% 47,9% Jeg er blandt den dygtigste tredjedel Antal respondenter 2009: 7684 Antal respondenter : ,6% 40,7% 3,4% 4,6% Jeg er i midtergruppen 59,6% 29,3% 11,1% Jeg ligger under midtergruppen 8 timer eller mere Mellem 6 og 8 timer Under 6 timer 102

103 8. Trivsel i skolen Udviklingen i skoletrivsel fra 2009 til : Andelen af unge der er glade for at gå i skole er steget fra 2009 til. Størst er stigningen blandt drengene. Stigningen er på 13%. Det er nu 52,4% der i høj grad eller meget høj grad er glade for at gå i skole (46,2% i 2009). For pigerne er det en lille stigning på 2,3%. Der er nu 55,7% der er meget glade for at gå i skole (54,4% i 2009). Samtidigt er andelen af både drenge og piger der ikke er glade for at gå i skole faldet. For drengenes vedkommende er det et fald på 33,6%. Det er nu 8,7% af drengene der ikke er glade for at gå i skole, mod 13,1% i 2009). For pigernes vedkommende er der et fald på 26,8%. Det er nu 7,1% af pigerne der ikke er glade for at gå i skole, mod 9,7% i I 2009 var der en lille forskel på klasserne, hvor det var 9. kl. eleverne der var lidt mindre glade for at gå i skole. I er der flest 9. kl. elever der er glade for at gå i skole. Andelen af unge der meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole er også faldet fra 2009 til. o For 7. kl. eleverne er faldet på 26%. Det er nu 10,8% der ofte eller meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole. (14,6% i 2009). o For 8. kl. eleverne er faldet på 21%. Det er nu 13,9% der ofte eller meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole. (17,6% i 2009). o For 9. kl. eleverne er faldet på 30%. Det er nu 14,9% der ofte eller meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole. (21,3% i 2009). En ting er at have lyst til at pjække, noget andet er at gøre det. Andelen af unge der har pjækket inden for de sidste 4 uger er også faldet siden Der er ingen forskel på omfanget af drenge og pigers pjæk. Det er nu 19,9% der har pjækket inden for de sidste 4 uger (24,7% i 2009) o 15% af 7.kl. eleverne har pjækket inden for de sidste 4 uger o 20,4% af 8. kl. eleverne har pjækket inden for de sidste 4 uger o 25% af 9. kl. eleverne har pjækket inden for de sidste 4 uger Andelen af unge der er blevet mobbet er stort set uændret siden 2009, dog er antallet af drenge der er blevet mobbet flere gange om ugen næsten halveret. Der er naturligvis stor variation i omfanget af mobning. o 1,3% angiver at blive mobbet flere gange om ugen. o 8,3% af pigerne angiver at være blevet mobbet flere gange om ugen, medens det er 7,3% af drengene. o Mobning aftager med alderen. Mobning forekommer næsten dobbelt så meget i 7. kl. som i 9. kl. 103

104 Andelen af unge som har været med til at mobbe andre er faldet meget. o Drenge som har været med til at mobbe en til to gange inden for den seneste måned er faldet med 33,7%. Det er nu 11,8% (17,8% i 2009). For pigernes vedkommende er det nu 6,3% mod (10,7% i 2009). o Drenge som har været med til at mobbe flere gange om ugen er faldet med 62%. Det er nu 1,1% (2,9% i 2009). For pigernes vedkommende er det halveret til 0,5% fra (1,% i 2009). Der er en markant sammenhæng mellem at opleve de tidligere beskrevne sygdomssymptomer (mavepine, hovedpine mv.) og så at blive mobbet. Disse symptomer forekommer næste dobbelt så hyppigt hos unge der bliver mobbet, som hos de som ikke bliver mobbet. 104

105 8.1 Generelt Figur viser, at andelen af unge, der er glade for at gå i skole er steget fra 2009 til. Dette er tilfældet for både drenge og piger, men stigning er størst ved drengene. Samtidig ses det, at andelen af unge, der ikke er glade for at gå i skole, er faldet fra 2009 til. Færrest piger er ikke glade for at gå i skole. Figur 8.1.1: Er du glad for at gå i skole? Fordelt på køn ,2% 54,4% 55,7% 52,4% 4 3 Dreng ,1% 9,7% 8,7% 7,1% Pige Glad for at gå i skole Ikke glad for at gå i skole Antal respondenter 2009: 7740 Antal respondenter : 9993 Note: Glad for at gå i skole er besvarelserne I meget høj grad og I høj grad lagt sammen. Ikke glad for at gå i skole er besvarelserne I mindre grad og Slet ikke lagt sammen. I 2009 var der desuden en svarmulighed der hed ved ikke, som ikke var med i. 105

106 Figur viser en anden tendens, end vi så i I er 9. klasses eleverne den årgang, hvor eleverne har angivet størst tilfredshed med at gå i skole. Samtidig har færre elever i 9. klasse angivet, at de ikke er glade for at gå i skole, end det var tilfældet i Figur 8.1.2: Er du glad for at gå i skole? Fordelt på klassetrin ,1% 50,2% 48,2% 54,4% 55,0% 52,8% klasse ,3% 10,4% 11,0% 7,1% 8,5% 8,2% 8. klasse 9. klasse Glad for at gå i skole Ikke glad for at gå i skole Antal respondenter 2009: 7740 Antal respondenter : 9993 Note: Glad for at gå i skole er besvarelserne I meget høj grad og I høj grad lagt sammen. Ikke glad for at gå i skole er besvarelserne I mindre grad og Slet ikke lagt sammen. I 2009 var der desuden en svarmulighed der hed ved ikke, som ikke var med i. Figur viser, at alle kommuner har oplevet større eller mindre stigninger i andelen af elever, der er galde for at gå i skole på nær Hedensted. Figur 8.1.4: Procentdel af unge, der er glade for at gå i skole, fordelt på kommune ,6% 58,2% 59,3% 52,9% 53,3% 54,0% 46,9% 48,3% 49,7% 50,9% 49,1% 50,4% 43,9% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7740 Antal respondenter : 9993 Note: Glad for at gå i skole er besvarelserne I meget høj grad og I høj grad lagt sammen. I 2009 var der desuden en svarmulighed der hed ved ikke, som ikke var med i. 106

107 Figur viser, at andelen af unge, der ikke er glade for at gå i skole er faldet betydeligt i alle kommuner. Faldet har været størst i Horsens og mindst i Hedensted. Figur 8.1.4: Procentdel af unge, der ikke er glade for at gå i skole, fordelt på kommune. 14,0% 13,2% 11,5% ,9% 11,4% 9,8% 9,5% 1 8,2% 7,9% 8,0% 7,1% 6,8% 7,9% 7,9% 6,0% 4,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 2009 Antal respondenter 2009: 7740 Antal respondenter : 9993 Note: Ikke glad for at gå i skole er besvarelserne I mindre grad og Slet ikke lagt sammen. I 2009 var der desuden en svarmulighed der hed ved ikke, som ikke var med i. 107

108 8.2 Pjæk Figur viser, at andelen af unge, der meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole, er faldet fra 2009 til. Andelen af unge, der har ofte lyst til at blive hjemme er faldet for drengenes vedkommende. Andelen af unge, der af og til har lyst til at blive hjemme fra skole, er faldet især for drengens vedkommende. Andelen af unge, der sjældent har lyst til at blive hjemme fra skole er steget for både drengenes og pigernes vedkommende. Det samme er tilfældet for andelen af unge, der aldrig har lyst til at blive hjemme fra skole. Figur 8.2.1: Hvor ofte har du lyst til at blive hjemme fra skole? Fordelt på køn. 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 9,1% 7,5% Meget ofte 10,5% 8,7% 40,8% 36,5% 34,5% 33,5% 9,5% 9,4% 7,8% 5,0% 4,5% 8,9% 32,3% 30,1% 43,6% 43,6% 13,6% 10,8% Ofte Af og til Sjældent Aldrig Meget Ofte Af og til Sjældent Aldrig ofte 2009 Dreng Pige Antal respondenter 2009: 7734 Antal respondenter :

109 Figur viser, at andelen af unge, der ofte eller meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole primært stiger fra 7. til 8. klasse. Derover ses et fald på klassetrin for andelen af unge, der har lyst til at blive hjemme fra skole ofte eller meget ofte. Figur 8.2.2: Procentdel af unge, der ofte eller meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole, fordelt på klassetrin. 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 14,6% 10,8% 17,6% 13,9% 21,3% 14,9% klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7734 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der ofte eller meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole, er faldet i alle kommuner. Figur 8.2.3: Procentdel af unge, der ofte eller meget ofte har lyst til at blive hjemme fra skole, fordelt på kommune. 2 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 17,7% 14,3% 19,0% Antal respondenter 2009: 7734 Antal respondenter : ,8% 18,3% 14,7% 18,8% 10,3% 16,5% 12,6% 12,5% 17,9% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds 13,1%

110 Figur viser, at andelen af unge, der har pjækket inden for de sidste 4 uger, er faldet fra både drenge og piger. Figur 8.2.4: Procentdel af unge, der har pjækket inden for de sidste 4 uger, fordelt på køn. 3 25,0% 24,5% 24,9% 24,7% 2 19,4% 20,3% 19,9% 15,0% ,0% Drenge Piger I alt Antal respondenter 2009: 7730 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der har pjækket de seneste 4 uger er faldet for alle klassetrin. Tendensen er den samme i som i 2009, nemlig at andelen der har pjækket stiger med klassetrin. Figur 8.2.5: Procentdel af unge, der har pjækket inden for de sidste 4 uger, fordelt på årgang. 35,0% 30,3% 3 25,5% 25,0% 25,0% 19,7% 20,4% 2 15,0% 15,0% ,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7730 Antal respondenter :

111 Figur viser, at andelen af unge, der har pjækket inden for de seneste fire uger, er faldet for alle kommuner. Da der er en tendens i forhold til årgang, bør man være forsigtig med at sammenligne tallene på tværs af kommuner. Figur 8.2.6: Procentdel af unge, der har pjækket inden for de sidste 4 uger, fordelt på kommune. 3 25,9% 26,3% 23,9% 23,9% 24,7% 25,0% 22,7% 21,3% 20,5% 21,1% 20,6% 19,9% 2 18,0% 16,6% 15,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7730 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at for pigerne var den hyppigste grund til pjæk, at de ikke kunne overskue det. For drengene var den hyppigste årsag, at de var trætte. Derudover viser figuren, at pigerne i højere grad end drengene har angivet begrundelser, der relaterer sig til konflikter og mobning, end det er tilfældet for drengene. Figur 8.2.7: Hvorfor blev væk fra skole, sidste gang du blev væk (pjækkede)? fordelt på køn. Jeg kunne ikke overskue det 37,5% 54,3% Jeg ville undgå en konflikt, der foregik mellem mig og andre elever 5,8% 2,2% Jeg blev mobbet i skolen 3,1% 1,5% Jeg var bange for at komme i skole Jeg følte mig sløj/syg 4,4% 1,2% 35,1% 32,9% Pige Dreng Der var nogen, der var sure på mig 2,7% 1,4% Jeg var sur på nogen 7,4% 5,3% Jeg var træt 38,3% 44,1% Jeg havde ikke lavet lektier 9,3% 8,4% Note: Eleverne har haft mulighed for at afgive mere end ét svar Antal respondenter: 1985; 973 drenge og 1012 piger

112 8.3 Mobning Tabel viser, at andelen af unge, der er blevet mobbet inden for den seneste måned, er det samme i 2009 som i for de, som har oplevet det én eller to gang og for de, der har oplevet det én gang om ugen. Blandt drengene er andelen, der oplever der flere gang om ugen næsten halveret fra 2009 til. Tabel 8.3.1: Procentdel af unge, der er blevet mobbet den seneste måned. 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 8,5% 8,3% 7,6% 7,3% 2,5% 1,3% 1,4% 1,3% 1,5% 1,6% 1,3% 1,3% Ja, det er sket en eller to gange Ja, det er sket ca. en gang om ugen Ja, det er sket flere gange om ugen Dreng Pige Antal respondenter 2009: 7729 Antal respondenter : 9993 Tabel viser, at andelen af unge, der angiver at have været med til at mobbe andre den seneste måned er faldet fra 2009 til. Færre piger end drenge, har angivet at have været med til at mobbe. Tabel 8.3.2: Procentdel af unge, der har været med til at mobbe andre den seneste måned. 2 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 17,8% 10,7% 11,8% 6,3% 1,8% 0,7% 1,3% 0,5% 2,9% 1,1% 1,1% 0,5% Ja, det er sket en eller to gange Ja, det er sket ca. en gang om ugen Ja, det er sket flere gange om ugen Dreng Pige Antal respondenter 2009: 7729 Antal respondenter :

113 Tabel viser, at der en sammenhæng med klassetrin og hvorvidt de unge er blevet mobbet eller har været med til at mobbe således, at omfanget af mobning falder med klassetrin. Tabel 8.3.3: Procentdel af unge, der er blevet mobbet eller har været med til at mobbe andre den seneste måned, fordelt på årgang. 2 18,0% 16,0% 14,0% 1 1 8,0% 6,0% 4,0% 14,2% 11,6% 7,7% Antal respondenter 2009: 7729 Antal respondenter : ,4% 10,6% 6,7% 18,7% 17,9% 15,4% 12,3% 10,5% 9,1% Er blevet mobbet Har mobbet 7. klasse 8. klasse 9. klasse Tabel viser, at andelen af unge, der er blevet mobbet den seneste måned er faldet i alle kommuner på nær Skanderborg. Tabel 8.3.4: Procentdel af unge, der er blevet mobbet den seneste måned. 14,0% ,1% 13,2% 12,1% 10,1% 10,2% 10,1% 11,4% 10,7% 1 8,8% 12,2% 11,5% 10,5% 8,0% 6,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7729 Antal respondenter :

114 Tabel viser, at andelen af unge, der har været med til at mobbe andre den seneste måned er faldet i alle kommuner fra 2009 til. Tabel 8.3.5: Procentdel af unge, der har været med til at mobbe andre den seneste måned. 25,0% 2 15,0% 1 15,5% 20,2% 10,8% 10,7% 19,2% 9,8% 16,9% 12,4% 15,4% 9,1% 13,1% 17,5% 10,7% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7729 Antal respondenter : 9993 Tabel viser, at unge der har oplevet at være blevet mobning i langt højere grad oplever sygdomssymptomer end unge der ikke er blevet mobbet. Det fremgår, at for unge der ikke er blevet mobbet oplever 14,7% mavepine ugentligt mens dette tal er mellem 25,1% og 33,3% for unge, der har oplevet at være blevet mobbet. Tabel 8.3.6: Sygdomssymptomer fordelt på om og i hvilken grad eleverne er blevet mobbet de seneste 4 uger. 5 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 25,6% 25,4% 19,0% 44,0% 44,4% 38,4% 38,2% 36,9% 40,5% 31,5% 33,3% 27,7% 33,3% 25,1% 24,8% Hovedpine ugenligt Mavepine ugenligt Svimmelhed ugenligt Ondt i ryggen ugenligt 1 14,7% 5,0% Nej, jeg er ikke blevet mobbet Ja, det er sket en eller to gange Ja, det er sket ca. en gang om ugen Ja, det er sket flere gange om ugen Antal respondenter:

115 9. Trivsel generelt Udviklingen i trivsel fra 2009 til : Ensomhed: Andelen af unge der ofte eller meget ofte føler sig ensomme er steget for pigernes vedkommende. Det er stigning blandt pigerne på næsten 25%. Der er nu 14,4% af pigerne der ofte eller meget ofte føler sig ensomme. For drengenes vedkommende er der tale om et fald på 15% i andelen af unge der ofte eller meget ofte føler sig ensomme. Der er nu 7,2% af drengene der ofte eller meget ofte føler sig ensomme (8,5% i 2009). Tilsvarende er andelen af unge piger der aldrig føler sig ensomme faldet med 9%. Det er nu 58,1% der aldrig føler sig ensomme (64,1% i 2009). Tristhed: Andelen af unge piger der ugentligt føler sig triste er steget med 13,7%. Der er nu 35,6% af pigerne der ofte eller meget ofte er triste eller kede af det. (31,3% i 2009). For drengenes vedkommen er et lille fald på 1%point, således at det nu er 12,2% der ugentligt er triste eller kede af det. Der er ikke stor forskel på klassetrin. Vold i hjemmet: 5,7% af drengene har oplevet at blive slået af forældre. 5,5% af pigerne. Der er ikke nogen ændring siden sidste undersøgelse. Andelen af børn, der bliver slået af forældrene er mere en dobbelt så stor i hjem, hvor forældre eller børn ikke er født i Danmark Relation til forældre: Langt størstedelen (77,7%) af de unge oplever at man taler med forældrene om det, hvis man har gjort noget man ikke må. 47,8% får skæld ud. 3,7% angiver at der ikke sker noget. 1,5% bliver truet med at blive slået. 0,9% angiver at de bliver slået. Langt de fleste oplever at forældrene tager sig god tid til at høre på dem, hvis de har noget de gerne vil fortælle eller diskutere med dem (69,6%). 5,4% oplever at forældrene aldrig tager sig denne tid. Psykisk sygdom: 26,9% af drengene angiver at have oplevet psykisk sygdom i den nærmeste familie. Hvor i mod 41,7% af pigerne angiver at have oplevet det. Fritidsjob: 39,6% af 7. kl. eleverne, 47,1% af 8. kl. eleverne og 54,9% af 9. kl. eleverne har fritidsjob 115

116 Fritidsaktiviteter: 81,4% af 7. kl. elever, 74,5% af 8. kl. eleverne og 70,3% af 9. kl. eleverne går til en organiseret fritidsaktivitet i klub eller forening Den hyppigste årsag for ikke at gå til noget, er fordi man ikke har lyst. 20,6% af drengene går ugentligt i ungdomsklub. 16,9% af pigerne går ugentligt i ungdomsklub. o Der 25,8% af 7. kl. eleverne der går i ungdomsklub o Der er 18,2% af 8. kl. eleverne der går i ungdomsklub o Der er 11,2% af 9. kl. eleverne der går i ungdomsklub 11,9% af drengene går ugentligt til noget i ungdomsskolen, 12,9% af pigerne går ugentligt i ungdomsklub. 28,2% af de unge hænger ugentlig ud på gaden, ved grillbar, butikscentre mv. uden at foretage sig noget. Oplevelse af tryghed: Langt de fleste oplever at være trygge der hvor de bor. Størst er trygheden blandt de unge der bor i hus (91,1%), og mindst med de som bor i lejlighed (80%). 4,5% af de unge der bor i lejlighed føler sig utrygge. 116

117 9.1 Ensomhed Figur viser, at andelen af unge, der føler sig ensomme meget ofte eller ofte, er steget for pigernes vedkommende, mens det er faldet en smule for drengenes vedkommende. Samtidig er andelen af unge, der sjældent eller aldrig føler sig ensomme faldet for pigernes vedkommende og steget en smule for drengenes vedkommende. Figur 9.1.1: Hvor ofte føler du dig ensom? Fordelt på køn ,3% 75,7% 64,1% 58,1% ,4% 8,5% 14,4% 7,2% Meget ofte/ofte Sjældent/aldrig Dreng Pige Antal respondenter 2009: 7700 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, er størst i 8. klasse og mindst i 7. klasse. Der er dog tale om små forskelle i tallene. Fra 2009 til er der sket en stigning for 8. og 9. klasserne, mens der har været et lille fald for 7. klasserne, der dog ikke kan siges at være signifikant. Figur 9.1.2: Procentdel af unge, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, fordelt på klassetrin ,0% 10,6% 10,3% 9,8% 11,4% 9,4% 10,7% 6,0% 4,0% klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7700 Antal respondenter :

118 Figur viser, at andelen af unge, der meget ofte eller ofte føler sig ensomme, for en del af kommunerne er det samme om i 2009, mens den for den anden del af kommunerne er steget. Især i Kolding har stigningen været stor. Figur 9.1.3: Procentdel af unge, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, fordelt på kommune. 14,0% ,7% 9,8% 10,1% 10,6% 10,3% 10,6% 9,8% 11,1% 11,3% 11,6% 9,3% 10,8% 1 8,0% 6,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7700 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at andelen af unge der er trist/ked af det ugentligt er faldet en smule for drengenes vedkommende, mens andelen for pigernes vedkommende er steget fra 2009 til. Figur 9.1.4: Procentdel af unge, der er trist/ked af det ugentligt, fordelt på køn 4 35,6% 35,0% 31,3% 3 25,0% 22,2% 2 15,0% 13,1% 12,2% 1 5,0% 23,8% 2009 Dreng Pige I alt Antal respondenter 2009: 7681 Antal respondenter :

119 Af figur ses det, at andelen af unge, der er trist/ked af det ugentligt, er steget for 8. klasserne. Figur 9.1.5: Procentdel af unge, der er trist/ked af det ugentligt, fordelt på klassetrin. 3 25,0% 2 25,1% 22,4% 23,1% 22,3% 21,9% 23,2% 15,0% ,0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter 2009: 7681 Antal respondenter : 9993 Figur viser, at der har været et mindre fald i Horsens og Hedensted, men der i de resterende kommuner har været en stigning fra 2009 til. Figur 9.1.6: Procentdel af unge, der er er trist/ked af det ugentligt, fordelt på kommune. 3 25,0% 2 22,1% 24,8% 23,4% 23,0% 22,7% 21,9% 19,6% 22,6% 21,3% 23,8% 26,2% 23,8% 22,2% 15,0% ,0% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter 2009: 7681 Antal respondenter :

120 9.2 Vold i hjemmet Figur viser, at andelen af unge, der har oplevet at blive slået af et familiemedlem er størst for pigernes vedkommende. Denne svarmulighed fremgik ikke i Denne ekstra svarmulighed i -undersøgelsen betyder, at man bør være forsigtig med at sammenligne tal fra 2009 og. Andelen af unge, der er blevet slået af deres forældre er faldet for både drengenes og pigernes vedkommende. Det samme er tilfældet for unge, der har oplevet, at deres søskende er blevet slået af forældrene. Andelen af unge, der har oplevet vold mod eller mellem deres forældre, er faldet. Figur 9.2.1: Procentdel af unge, der har oplevet vold i hjemmet det seneste år, fordelt på køn. Jeg har selv oplevet at være blevet slået af et andet familiemedlem (bror, søster, fætter, onkel f.eks.), hvor det ikke var for sjov 4,2% 5,0% 2009 Jeg har selv oplevet, at blive slået af en af mine forældre Jeg har oplevet, at mine søskende er blevet slået af mine forældre Jeg har oplevet, at en af mine forældre er blevet slået af den anden, eller af en anden voksen Har selv oplevet at blive slået af en af mine forældre Har oplevet, at søskende er blevet slået af forældrene 3,2% 2,7% 1,7% 2,1% 0,9% 3,1% 3,3% 4,6% Piger Drenge 5,7% 5,5% Har oplevet, at en af forældrene er blevet slået af den anden, eller af en anden voksen 2,9% 2,5% 1,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% Note: Bemærk at der i tilføjet en svarkategori. Antal respondenter 2009: 7730 Antal respondenter :

121 Figur viser, at unge der er født i Danmark og som har forældre, der er født i Danmark i lav grad har oplevet vold i hjemmet. Andelen af unge der har oplevet vold i hjemmet er størst for de unge, der ikke er født i Danmark, og hvis forældre heller ikke er født i Danmark. Vold mod eller mellem forældre har færrest unge, der har én forælder der er født i Danmark og én forælder der ikke er født i Danmark angivet. Andelen af unge, der har angivet at være blevet slået af en af deres forældre er mindst blandt gruppen hvor både den unge og dennes forældre er født i Danmark. Andelen er størst for de, hvor hverken den unge eller forældre er født i Danmark. Andelen af unge, der har oplevet at være blevet slået af deres forældre er dobbelt så stor for de unge, hvor hverken de eller deres forældre er født i Danmark, end det er tilfældet for de hvor både den unge og deres forældre er født i Danmark. Figur 9.2.2: Procentdel af unge, der har oplevet vold i hjemmet det seneste år, fordelt på, hvor den unge samt dennes forældre er født. 1 Jeg har oplevet, at en af mine forældre er blevet slået af den anden, eller 9,0% 8,2% af en anden voksen 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 1,9% 1,3% 3,4% Antal respondenter: ,7% Forældre og barn født i DK 2,4% 2,6% 6,4% 5,6% 0,7% 3,4% 5,8% Èn forælder født i Forældre ikke født i DK, én forælder ikke DK og barn født i født i DK og barn DK født i DK 4,3% 5,2% 3,6% 3,6% Forældre og barn ikke født i DK Jeg har oplevet, at mine søskende er blevet slået af mine forældre Jeg har selv oplevet, at blive slået af en af mine forældre Jeg har selv oplevet at være blevet slået af et andet familiemedlem (bror, søster, fætter, onkel f.eks.), hvor det ikke var for sjov 121

122 Figur viser, at andelen af unge, der har oplevet vold mod eller mellem forældre er en smule højere for 9. klasser end for 7. og 8. klasse. For vold mod søskende ses en tendens i forhold til klassetrin, således at andelen der har opleves, at deres søskende er blevet slået stiger med klassetrin. Andelen af unge, der har oplevet selv at være blevet slået af deres forældre varierer meget lidt med årgang. Procentdelen af unge, der har oplevet at være blevet slået af et familiemedlem, hvor det ikke var for sjov falder med klassetrin således at 9. klasses elever i lavere grad har angivet at have oplevet denne form for vold end 7. klasses elever. Figur 9.2.3: Procentdel af unge, der har oplevet vold i hjemmet det seneste år, fordelt på klassetrin. 6,0% 5,0% 4,0% 4,0% 4,0% 3,7% 5,4% 4,6% 3,8% 3,0% 1,0% 1,8% 1,4% 1,4% 2,4% 2,2% 1,9% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Jeg har oplevet, at en af mine forældre er blevet slået af den anden, eller af en anden voksen Jeg har oplevet, at mine søskende er blevet slået af mine forældre Jeg har selv oplevet, Jeg har selv oplevet at at blive slået af en af være blevet slået af et mine forældre andet familiemedlem (bror, søster, fætter, onkel f.eks.), hvor det ikke var for sjov Note: Grundet ny svarkategori i er det ikke hensigtsmæssigt at sammenligne med 2009 Antal respondenter:

123 Af figur fremgår det, at der er variation imellem kommunerne når det kommer til grad og type af vold i hjemmet. Flest unge i Skanderborg og Fredericia har angivet en form for vold i hjemmet. Flest unge i Hedensted Kommune har angivet at have oplevet vold mod eller mellem forældre. Flest unge i Skanderborg Kommune har angivet at have oplevet at være blevet slået af deres forældre. Figur 9.2.4: Procentdel af unge, der har oplevet vold i hjemmet, fordelt på kommune. 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 1,0% 5,0% 4,9% 5,0% 4,6% 4,6% 4,3% 4,4% 4,3% 3,9% 3,7% 3,8% 3,9% 3,6% 3,5% 2,5% 2,5% 2,2% 2,3% 2,3% 2,2% 1,9% 1,9% 1,7% 1,3% 1,4% 1,4% 1,5% 1,2% Jeg har oplevet, at en af mine forældre er blevet slået af den anden, eller af en anden voksen Jeg har oplevet, at mine søskende er blevet slået af mine forældre Jeg har selv oplevet, at blive slået af en af mine forældre Jeg har selv oplevet at være blevet slået af et andet familiemedlem (bror, søster, fætter, onkel f.eks.), hvor det ikke var for sjov Antal respondenter: 9993 Grundet ny svarkategori i er det ikke hensigtsmæssigt at sammenligne med

124 9.3 Relation til forældre Figur viser, at langt størstedelen af de unge oplever, at man snakker om tingene, når de har gjort noget, de ikke må. Omkring halvdelen oplever, at de får skæld ud. Flere piger end drenge har angivet, at de får skæld ud. Under 1% oplever, at de bliver slået. Flere drenge end piger har angivet, at der ikke sker noget, når de har gjort noget, de ikke må. Figur 9.3.1: Hvad sker der derhjemme, når du har lavet noget, du ikke må? fordelt på køn ,3% 78,0% 77,1% Mine forældre og jeg snakker om det 50,7% 47,8% 44,9% Jeg får skæld ud 1,3% 1,7% 1,5% 0,9% 0,8% 0,9% Jeg bliver truet med at blive slået Jeg bliver slået 4,2% 3,2% 3,7% Der sker ingenting Dreng Pige I alt Antal respondenter:

125 Figur viser, at der er en sammenhæng mellem klassetrin og hvor ofte man bruger tid sammen med sine forældres, således at jo højere klassetrin jo sjældnere er man sammen men sine forældre. Over halvdelen af de unge hygger tit eller altid sammen med deres forældre derhjemme - lidt flere i weekenden end i hverdagen. Til hverdag spiser mellem 89,1% og 93,2% af de unge aftensmad sammen med deres forældre tit eller altid. Tallene falder en smule i weekenden. 72,7% af 7. klasserne spiser morgenmad tit eller altid med deres forældre i weekenden, men dette tal for 9. klasserne er 60,5%. Figur 9.3.2: Procentdel af unge, der er i løbet af ugen eller weekenden tit eller altid er sammen med deres forældre i forskellige sammenhænge, fordelt på klassetrin. Hygger sammen derhjemme Weekend Hverdag 56,0% 61,1% 68,3% 51,9% 56,4% 65,1% Spiser morgenmad sammen Spiser aftensmad sammen Ser fjernsyn sammen Weekend Hverdag Weekend Hverdag Weekend Hverdag 51,9% 56,2% 64,9% 47,4% 50,9% 59,8% 60,5% 67,3% 72,7% 41,2% 45,4% 51,7% 86,5% 89,5% 90,4% 89,1% 91,6% 93,2% 9. klasse 8. klasse 7. klasse Antal respondenter :

126 Figur viser, at langt de flest unge har angivet, at de synes de voksne de bor hos, tager sig god tid til at lytte. Kun 5,4% har angivet, at de voksne aldrig tager sig tid til det. Drengene føler i højere grad end pigerne, er der bliver lyttet til dem, hvis de vil snakke eller diskutere. Figur 9.3.3: Synes du, at den eller de voksne, du bor hos, tager sig god tid, til at høre på dig, hvis du har noget, du gerne vil fortælle eller diskutere med dem?, fordelt på køn ,8% 67,3% 69,6% ,8% 23,3% 25,0% Dreng Pige I alt 1 4,9% 5,9% 5,4% Aldrig Sommetider Tit Antal respondenter: 9993 Figur viser, at langt de fleste uge sommetider eller tit fortæller de voksne de bor hos, hvad de har oplevet i løbet af dagen. Piger taler i højere grad med de voksne om, hvad de har oplevet, end drenge gør. Figur 9.3.4: Plejer du om eftermiddagen eller aftenen at fortælle den eller de voksne, du bor hos, hvad du har oplevet i dagens løb?, fordelt på køn ,9% 58,0% 54,1% ,9% 9,9% 11,4% 36,0% 30,6% 25,2% Dreng Pige I alt Aldrig Sommetider Tit Antal respondenter:

127 Figur viser, at de fleste unge sommetider eller tit taler med de voksne de bor hos, om hvad de har oplevet i dagens løb. Flere piger end drenge har angivet, at dette sker tit. Figur 9.3.5: Plejer den eller de voksne, du bor hos, at fortælle dig, hvad de har oplevet i dagens løb?, fordelt på køn Antal respondenter : ,8% 10,3% 10,6% 65,8% 61,6% 63,8% 28,0% 23,4% 25,7% Aldrig Sommetider Tit Dreng Pige I alt 9.4 Psykisk sygdom Figur viser, at en højere andel af piger end drenge har angivet, at de har oplevet psykisk sygdom i den nærmeste familie. I alt 34,3% af de unge har angivet, at de har oplevet psykisk sygdom i den nærmeste familie. Figur 9.4.1: Procentdel af unge, der har angivet at have oplevet psykisk sygdom i den nærmeste familie, fordelt på køn. 45,0% 4 35,0% 41,7% 34,3% 3 25,0% 26,9% 2 15,0% 1 5,0% Dreng Pige I alt Antal respondenter:

128 Af figur fremgår det, at en højere andel af eleverne i 9. klasser har angivet, at have oplevet psykisk sygdom i den nærmeste familie. Færrest elever i 7. klasse har angivet dette. Figur 9.4.1: Procentdel af unge, der har angivet at have oplevet psykisk sygdom i den nærmeste familie, fordelt på klassetrin. 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 3 34,9% 38,6% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter: Fritidsjob Figur viser, at 46,8% af de unge har angivet, at de har et fritidsjob. En lidt højere procentdel af piger end drenge har et fritidsjob. Figur 9.5.1: Procentdel af unge, der har fritidsjob, fordelt på køn ,0% 49,6% 46,8% Dreng Pige I alt Antal respondenter:

129 Figur viser, at der er en sammenhæng mellem klassetrin og hvor mange, der har et fritidsjob, således at jo højere klassetrin jo større er andelen af unge, der har et fritidsjob. Figur 9.5.2: Procentdel af unge, der har fritidsjob, fordelt på klassetrin ,6% 47,1% 54,9% Antal respondenter: klasse 8. klasse 9. klasse Figur viser, at færrest unge i Fredericia har angivet at have et fritidsjob, mens flest i Billund har angivet at have et fritidsjob. Generelt er forskellene mellem kommunerne dog ikke så store. Figur 9.5.3: Procentdel af unge, der har fritidsjob, fordelt på kommune. 6 51,1% 47,6% 48,6% 5 46,1% 45,9% ,6% 46,8% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter:

130 9.6 Fritidsaktiviteter Figur viser, at 75,7% af de unge går til fritidsaktiviteter i klub eller forening. Der er meget lille forskel mellem drengene og pigerne. Figur 9.6.1: Procentdel af unge, der går til fritidsaktiviteter i klub eller forening, fordelt på køn. 8 75,4% 76,0% 75,7% Dreng Pige I alt Antal respondenter: 9839 Figur herunder viser, at andelen af unge, der går til fritidsaktiviteter i klub eller forening falder med klassetrin med mere end ti procentpoint fra 7. til 9. klasse. Figur 9.6.2: Procentdel af unge, der går til fritidsaktiviteter i klub eller forening, fordelt på klassetrin ,4% 74,5% 70,3% klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter: 9839 Af figur fremgår det, at flest unge i Billund Kommune går til fritidsaktiviteter i klub eller forening. Det er her nødvendigt i forhold til sammenligning at tage hensyn til, at Billund har flere 7. klasses elever med en de andre kommuner. Blandt de resterende kommuner er Skanderborg og Kolding de kommuner, hvor flest unge får til fritidsaktiviteter i klub eller forening. Figur 9.6.3: Procentdel af unge, der går til fritidsaktiviteter i klub eller forening, fordelt på kommune ,3% 73,8% 73,3% 8 77,2% 71,8% 75,7% Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Fredericia Kreds Antal respondenter:

131 Figur viser, at blandt de unge, der ikke går til fritidsaktiviteter i klub eller forening, er den hyppigste begrundelse, at de ikke har lyst. 16,2% af drengene angiver, at der ikke er den aktivitet, de søger, mens det er tilfældet for 12,3% af pigerne. 21,4% af pigerne angiver, at de ikke har tid, mens dette gælder for 15,9% af drengene. Figur 9.6.4: Begrundelser for ikke at gå til fritidsaktivitet i klub eller forening, fordelt på køn 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 16,2% 14,3% 12,3% 7,3% 6,6% 6,9% 3,5% 4,3% 3,9% 3,8% 2,9% 41,5% 37,3% 33,0% 21,4% 18,7% 15,9% 18,6% 16,1% 13,7% Dreng Pige I alt Antal respondenter: 2391 Af figur ses det, at jo højere klassetrin, jo større andel angiver, at de ikke har lyst til at gå til en fritidsaktivitet i klub eller forening. Figur 9.6.5: Begrundelser for ikke at gå til fritidsaktivitet i klub eller forening, fordelt på klassetrin. 45,0% 4 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 15,3% 15,3% 12,5% 6,7% 7,8% 6,2% 4,3% 3,6% 3,9% 1,5% 3,0% 3,7% 39,7% 37,3% 33,9% 20,3% 17,5% 17,9% 20,7% 15,1% 13,7% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter:

132 Figur viser, at en højere andel af drenge end piger går i ungdomsklub og at i alt 18,8% af de unge går i ungdomsklub ugentligt. 12,4% af de unge går i ungdomsskole ugentligt. 28,2% af de unge er ugentligt sammen med deres kammerater på gade, ved grillbar, i butikscentre, kiosk eller lignende, uden at foretage sig noget. Flere drenge end piger kører sammen med deres kammerater rundt på cykel eller knallert uden noget bestemt formål. Figur 9.6.6: Procentdel af unge, der har angivet, at de ugentligt går i ungdomsklub, ungdomsskole, er sammen med deres kammerater, uden at foretage sig noget samt kører rundt sammen med deres kammerater, uden at foretage sig noget, fordelt på køn. 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 20,6% 18,8% 16,9% 11,9% 12,9% 12,4% 27,6% 28,7% 28,2% Går i ungdomsklub Går i ungdomsskole Sammen med kammarater på gaden, ved grillbar, i butikscentre, kiosk el. ling, uden, at foretage sig noget. 19,1% 15,9% 12,7% Kører sammen med kammerater rundt på cykel eller knallert uden noget bestemt formål Dreng Pige I alt Antal respondenter:

133 Af figur ses det, at andelen af elever der går i ungdomsklub ugentligt falder meget med klassetrin. Andelen af unge der går i ungdomsskole falder ligeledes med klassetrin, dog i mindre grad end for ungdomsklub. Derimod ses en stigning med klassetrin i andelen af unge, der hænger ud på gaden eller ved butikscentre. Andelen af unge, der kører rundt sammen med kammerater uden formål falder en lille smule med klassetrin. Figur 9.6.7: Procentdel af unge, der har angivet, at de ugentligt går i ungdomsklub, ungdomsskole, er sammen med deres kammerater, uden at foretage sig noget samt kører rundt sammen med deres kammerater, uden at foretage sig noget, fordelt på klassetrin. 35,0% 3 25,0% 2 15,0% 1 5,0% 25,8% 18,2% 14,9% 11,2% 11,5% 10,4% 23,3% 31,8% 29,9% 16,7% 16,1% 14,7% Går i ungdomsklub Går i ungdomsskole Sammen med kammarater på gaden, ved grillbar, i butikscentre, kiosk el. ling, uden, at foretage sig noget. Kører sammen med kammerater rundt på cykel eller knallert uden noget bestemt formål 7. klasse 8. klasse 9. klasse Antal respondenter:

134 Af figur fremgår det, at færrest unge i Fredericia går i ungdomsklub. Flest unge i Horsens og Skanderborg benytter sig af dette tilbud. Færrest unge i Billund og Fredericia går i ungdomsskole, mens flest unge i Skanderborg går i ungdomsskole. Flest unge i Horsens og Fredericia hænger sammen med kammerater ugen formål. Her ses der større forskelle kommunerne imellem. Flest unge i Fredericia kører rundt med kammerater ugen formål. Denne andel er mindst i Skanderborg. Figur 9.6.7: Procentdel af unge, der har angivet, at de ugentligt går i ungdomsklub, ungdomsskole, er sammen med deres kammerater, uden at foretage sig noget samt kører rundt sammen med deres kammerater, uden at foretage sig noget, fordelt på kommune. Kreds 12,4% 15,9% 18,8% 28,2% Fredericia 7,4% 16,0% 20,8% 32,1% Kolding 16,7% 14,6% 17,0% 3 Billund 8,7% 18,5% 18,2% 22,7% Hedensted 10,2% 15,2% 19,1% 21,8% Horsens 12,9% 14,5% 20,9% 32,5% Skanderbor g 12,6% 15,6% 20,3% 25,8% 5,0% 1 15,0% 2 25,0% 3 35,0% Kører sammen med kammerater rundt på cykel eller knallert uden noget bestemt formål Sammen med kammarater på gaden, ved grillbar, i butikscentre, koisk el. ling, uden, at foretage sig noget. Går i ungdomsskole Går i ungdomsklub Antal respondenter:

135 Figur viser, at unge der bor i hus i højest grad har angivet at være trygge, der hvor de bor, og samtidig i lavest grad har angivet, at de er utrygge, hvor de bor. Andelen af unge, der er mindst trygge, hvor de bor, ses blandt unge der bor i lejlighed, eller har angivet andet. Figur 9.6.8: Unges oplevelse af tryghed, hvor de bor, fordelt på boligtype ,1% 84,3% 8 1,9% 2,9% 4,5% Hus (villa eller parcelhus) 9 81,5% 5,6% 89,3% Rækkehus Lejlighed Gård Andet I alt 2,2% Tryg Utryg Antal respondenter:

136 10. Social kapital Social kapital er et nyt område der er undersøgt i Ungeprofilundersøgelsen. At social kapital har en betydning for udvikling af risiko for kriminalitet og andre risikofaktorer har været påpeget flere gange i forbindelse med andre undersøgelser 2. I Ungeprofilundersøgelsen er der foretaget en analyse af sammenhængen mellem social kapital og de øvrige problemstillinger som undersøgelsen dækker, derudover er der foretaget en analyse af oplevelsen af den sociale kapital i den enkelte klasse på alle skoler i undersøgelsen. Klassernes oplevelse af social kapital offentliggøres dog ikke en denne samlede rapportering, men gives videre til den enkelte skole, så den enkelte skole kan arbejde videre med det. Analysen af den sociale kapital er udarbejdet af professor Flemming Balvig fra Københavns Universitet. Eleverne i undersøgelsen er blevet stillet en række spørgsmål, der via et indeks måler graden af deres sociale kapital 3. Social kapital handler om tillid, sammenhold og hjælpsomhed i netværk, hvilket i denne sammenhæng er elevens klasse. Definitionen på social kapital i denne undersøgelse: Det betyder, at en klasse med høj grad af social kapital er en klasse, hvor eleverne oplever at der er mange i klassen, som man godt kan lide at være sammen med, at eleverne oplever et højt niveau af sammenhold, at eleverne har tillid til hinanden og især at man oplever at mange i klassen vil hjælpe en, hvis man skulle få problemer af den ene eller den anden art. Eleverne er blevet stillet følgende spørgsmål: 1. Hvor mange i din klasse kan du rigtig godt lide at være sammen med? 2. Hvor mange i din klasse ville du kunne betro en hemmelighed? 3. Forestil dig, at du har et problem med dine forældre. Hvor mange i din klasse, tror du, ville hjælpe dig med dette problem, hvis du spørger dem om det? 4. Forestil dig, at du har et økonomisk problem. Hvor mange i din klasse, tror du, vil låne dig fx 200 kr. I 2 måneder, hvis du spurgte dem? 5. Forestil dig, at du har et problem med at blive drillet eller mobbet af andre på skolen. Hvor mange i din klasse tror du ville hjælpe dig med dette problem, hvis du spørger dem? 6. Forestil dig, at du har et problem med at følge med i et eller flere fag. Hvor mange i din klasse, tror du, vil hjælpe dig med dette problem, hvis du spørger dem? 7. Synes du, at der er et godt sammenhold i klassen? 8. Synes du, at man er god til at lytte til hinanden i klassen? Elevernes sociale kapital er målt på et indeks fra 0 til 5, hvor nul er lavest mulige grad af social kapital og 5 er den højest mulige grad af social kapital. Elevernes besvarelser er inddelt i fem lige store grupper med ca. 1/5 del af eleverne i hver gruppe. I resten af afsnittet skal det forstås således at: gruppen med meget lav social kapital = den 1/5 del af eleverne i undersøgelsen, der oplever det laveste niveau af social kapital i deres klasse. Gruppen med lav social kapital = den 1/5 del af eleverne i undersøgelsen, der oplever det næstlaveste niveau af social kapital i deres klasse og så fremdeles for resten af grupperne. 2 Lovlydig ungdom, Flemming Balvig, Indekset er udarbejdet af Professor Flemming Balvig. Flemming Balvig & Lars Holmberg: "Social pejling i Danmark", i Balvig & Holmberg: Flamingoeffekten, Jurist- & Økonomforbundets Forlag,

137 Professor Flemming Balvig anvender følgende inddeling, som bruges i resten af afsnittet: Gennemsnit 0,00-2,59 meget lav social kapital Gennemsnit 2,60-2,79 lav social kapital Gennemsnit 2,80-3,19 middel social kapital Gennemsnit 3,20-3,39 høj social kapital Gennemsnit 3,40- meget høj social kapital Social kapitals sammenhæng med øvrige problemstillinger Oplevelsen af den sociale kapital har en meget stor sammenhæng med alle undersøgelsens problemstillinger. Det er markant at jo højere den sociale kapital er jo mindre er tilstedeværelsen af samtlige problemstillinger som undersøgelsen afdækker. Skolegangen: Elever der har en oplevelse af at der er en meget høj social kapital i klassen: Synes i meget højere grad om at gå i skole Har meget sjældnere lyst til at blive væk fra skolen Pjækker mindre fra skole Oplever klassens sociale klima som meget bedre Er i mindre grad blevet mobbet Har i mindre grad været med til at mobbe andre i skolen Oplever sig selv som værende fagligt dygtigere Er i højere grad bevidst om vigtigheden af uddannelse Risikoadfærd: Elever der har en oplevelse af at der er meget høj social kapital i klassen: Har i mindre omfang prøvet at ryge tobak Har i mindre omfang røget hash eller taget andre stoffer Har i mindre omfang oplevet at blive tilbudt hash eller andre stoffer Har i mindre omfang drukket alkohol Har i mindre omfang hyppigt drukket sig fuld Drikker mindre når de drikker Har i mindre omfang slået eller tæsket andre Har i mindre omfang sat ild til noget Har i mindre omfang været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffelov Har i mindre omfang lavet hærværk Har i mindre omfang gået med ulovlig kniv Har i mindre omfang stjålet cykler Har i mindre omfang lavet butikstyveri Trivsel: Elever der har en oplevelse af at der er meget høj social kapital i klassen: Oplever i langt mindre grad at have problemer der gør det svært at klare dagligdagen i skolen, blandt venner eller derhjemme. Følger sig i langt mindre grad ensomme Er i mindre grad triste og kede af det Har i mindre grad hovedpine, mavepine, svimmelhed, ondt i ryggen Er i langt højere grad tilfredse med deres vægt og deres udseende 137

138 Af tabel 10.1 fremgår det, at der ikke er nogen variation af betydning mellem kønnene i forhold til social kapital. Begge grupper ligger indenfor gruppen af middel social kapital. Tabel 10.1: Social kapital fordelt for køn Køn Social kapital Dreng 3,01 Pige 2,98 Antal respondenter: 5168 drenge, 5054 piger. Af tabel 10.2 nedenfor fremgår det, at der ikke ses nogen tendens i forhold til alder og social kapital, da de fire aldersgrupper ligger nogenlunde ens på indekset. Tabel 10.2: Social kapital fordelt på alder Alder Social kapital 13 år 3,00 14 år 2,96 15 år 3,07 16 år 2,86 Antal respondenter: 12- og 17-årige er ikke medtaget pga. få besvarelser. 13 år: år: år: år: 431 Af tabel 10.3 fremgår det, at heller ikke klassetrin lader til, at have nogen sammenhæng med hvor stor social kapital respondenterne har. Tabel 10.3: Social kapital fordelt på klassetrin Klassetrin Social kapital 7. 2, , ,09 Antal respondenter: 7. klasse: klasse: klasse

139 Af tabel 10.4 fremgår det, at det ikke er af betydning for elevernes sociale kapital, hvor deres forældre er født. Tabel 10.4: Social kapital fordelt på hvor forældre er født Forældres fødested Social kapital Mor født i DK 3,01 Mor ikke født i DK 2,97 Far født i DK 3,01 Far ikke født i DK 2,93 Af tabel 10.5 og figur10.1 (figuren illustrerer sammenhængen fra tabel 10.4), fremgår det, at der er en sammenhæng mellem elevernes grad af social kapital og i hvilken grad, de føler sig danske. I jo højere grad eleverne føler sig danske, jo højere scorer de på social kapital-indekset. Tabel 10.5: Social kapital fordelt på, i hvilken grad eleverne føler sig danske I hvor høj grad føler du, Social at du er dansker? kapital I meget høj grad 3,08 I høj grad 2,86 I nogen grad 2,68 I mindre grad 2,50 Slet ikke 2,51 Figur 10.1 Social kapital fordelt på, i hvilken grad eleverne føler sig danske Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 3,40 3,20 3,00 2,80 2,60 2,40 2,45 2,50 2,68 2,86 3,08 Social kapital 2,20 2,00 Af figur 10.2 ses det, at elevernes trivsel og social kapital korrelerer. Elever med høj grad af social kapital trives i højere grad. Dette vurderes ud fra i hvilken grad, de synes om at gå i skole, hvor ofte de har lyst til at blive væk samt pjæk. Sammenhængen mellem social kapital og pjæk er mindre end for, hvad eleverne synes om at gå i skole og hvor ofte de har lyst ti at blive væk fra skolen. 139

140 Figur 10.2: Skoletrivsel fordelt på elevens grad af social kapital Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Social kapital Pct. der i høj eller meget høj grad synes om at gå i skole Pct. der sjældent eller aldrig har lyst til at blive væk fra skolen Pct. der ikke har pjækket fra skolen inden for de sidste 4 uger Figur 10.3 viser, at elever, der har lav social kapital finder det sociale klima i klassen dårligere end elever, der har høj social kapital. Sammenhængen er størst mellem social kapital og i hvilken grad man synes, at man gennemgående behandler hinanden ordentligt i klassen. Figur 10.3: Opfattelse af socialt klima i klassen fordelt på elevens grad af social kapital Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Social kapital Pct. der synes, at man i høj grad gennemgående behandler hinanden ordenligt i klassen Pct. der ikke synes, at der ikke er nogen i klassen, der danner kliker Pct. der mener, at der ikke er nogen, der bliver holdt udenfor i klassen Pct. der mener, at der ikke er nogen i klassen, de ville snyde en, hvis det ikke var for sjov, hvis de kunne komme til det Pct. der ikke synes, at man sladrer meget om hinanden i klassen Figur 10.4 viser, at omfanget af mobning hænger sammen med elevernes sociale kapital. For elever med høj grad af social kapital, har næsten ingen oplevet mobning den seneste måned, hvilket er tilfældet for en fjerdel af eleverne med lav social kapital. 140

141 Figur 10.4: Mobning i klassen fordelt på elevens grad af social kapital Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Social kapital Pct. der ikke synes, at der er megen mobning i klassen Pct. der ikke er blevet mobbet i skolen inden for den seneste måned Pct. der ikke har været med til at mobbe andre i skolen inden for den seneste måned Figur 10.5 viser, at elever der har høj grad af social kapital i højere grad end elever med lav social kapital føler sig dygtige i klassen og er fokuserede på uddannelse. Figur10.5: Faglig succes og uddannelsesperspektiver fordelt på elevens grad af social kapital Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Social kapital Pct. der oplever sig som blandt den dygtigste tredjedel i klassen Pct. der er helt enige i, at man vil fortryde det senere i livet, hvis man ikke gør sit bedste i skolen Pct. der er enige i, at så længe man er ung, så er skole og uddannelse det vigtigste af alt 141

142 Figur 10.6 herunder viser, at elever der har høj grad af social kapital i lavere grad end elever med lav grad af social kapital har prøvet at tage stoffer og ryge hash. Figur 10.6: Tobaksrygning og brug af hash og stoffer fordelt på elevens grad af social kapital Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Social kapital 83 Pct. der aldrig har prøvet at ryge tobak Pct. der aldrig har prøvet at ryge hash eller pot Pct. der ikke inden for det seneste år har fået tilbudt hash Pct. der ikke har prøvet at tage stoffer (ikke hash eller pot) Pct. der ikke indenfor det seneste år er blevet tilbudt stoffer Figur viser, at sammenhængen mellem alkohol og social kapital er relativ lille. Andelen af elever med meget lav social kapital har dog i ringere grad end de andre elever angivet, at de aldrig drikker alkohol altså drikker de oftere alkohol. Derudover er andelen af unge, der drak mindre end seks genstande sidst de var til fest, mindre end for de andre grupper af unge. Figur 10.7: Alkoholforbrug fordelt på elevens grad af social kapital Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Social kapital Pct. der drikker alkohol Pct. der drak mindre end 6 genstande sidste de var i byen/til fest/sammenkomst Pct. der har været fuld mindre end 3 gange inden for den seneste måned 142