Atlant Brief. Ruslands pensionsreformer. Af Helena Iris & ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe Udgivet d.

Transkript

1 Atlant Brief Ruslands pensionsreformer Af Helena Iris & ansvarshavende redaktør Lars Bangert Struwe Udgivet d.

2 Introduktion I juni 2018 varslede Ruslands premierminister Dmitrij Medvedev ændringer af Ruslands pensionssystem. Reformerne, som er frygtet af den russiske befolkning, har affødt meget kritik, og Putins popularitet, på trods af at han fastholder intet at have med reformerne at gøre, er styrtdykket. Pensionsreformerne og de spændinger de afføder, er på mange måder et godt billede på hvilke udfordringer Rusland står overfor demografisk, politisk og økonomisk, og er derfor relevant at følge dem tæt. Pensionsreformerne har affødt demonstrationer og uro, og nu har Putin ændret de ellers nødvendige pensionsreformer.

3 Det russiske pensionssystem I Rusland er man som eksempelvis veteran eller tidligere kosmonaut omfattet af en særligt ærefuld status, hvor man som pensionist kan blive pensioneret tidligere eller opnå tillæg til sin pension, og denne særlige gruppe er den eneste, der indtil videre ser ud til undgå ændringer under den kommende reform. En russer er normalvist berettiget til pension som 55-årig som kvinde, samt 60-årig som mand. Denne pensionsalder har været gældende siden 1930 erne. I særlige tilfælde kan man dog få pension tidligere og med tillæg, hvis man har været i et udsat erhverv, såsom hvis man har varetaget et arbejde i Ruslands nordligste egne, eller ved specielle familiære situationer, såsom hvis man er mor til mere end 5 børn eller enke. Ruslands gennemsnitlige månedlige pensionsbeløb var i januar 2018 cirka 1300 danske kroner[1]. Man udregner berettigelse til pension gennem et pointsystem, og i Rusland er har man optjent nok point til almen pension efter 8 års beskæftigelse. Møder man ikke disse krav, kan man dog stadig få en form for social pension, der dog først kan modtages senere end den almene. Russere i job indbetaler løbende en del af deres løn til Ruslands nationale pensionsfond. Når en russer pensioneres, er det dog ikke ensbetydende med, at vedkommende forlader arbejdsmarkedet, da en stor del af russiske pensionister fortsætter med at arbejde efter pensioneringen. [1]Dmitriev, Denis: Medusa Project:

4 Reformens ændringer Den største ændring ved de varslede pensionsreformer er højere pensionsalder. Det varsles, at pensionsalderen for mænd skal hæves fra 60 til 65 år, mens den fra kvinder først var tiltænkt til at skulle ændres fra 55 til 63 år, hvilket senere er blevet nedjusteret til 60 år. Stigningen i pensionsalderen skal ske gradvist mod henholdsvis år 2028 og 2034, således pensionsalderen stiger med 1 år per år. Derudover varsles det også, at de særlige grupperinger der før kunne pensioneres tidligere, ligeledes vil opleve en henholdsvis 5- og 8 års stigning i den alder, de kan begynde at modtage pension i. Derudover vil pointsystemet som pensionen bliver tildelt efter strammes, således det kræver flere point at blive berettiget til almindelig pension.

5 Hvorfor skal det russiske pensionssystem ændres? Dmitrij Medvedev har begrundet de varslede ændringer med, at Ruslands demografiske tendenser med lav fertilitet og stigende middellevetid bevirker, at landet står overfor økonomiske problemer i fremtiden, da arbejdsstyrken vil blive for lille. Allerede nu modtager godt en tredjedel af Ruslands befolkning pension[1]. Han har ligeledes udtalt, at det helt generelt er alt for dyrt for den russiske stat at holde pensionsalderen så lav som den er nu. Den nuværende pensionsalder blev fastsat i 1930 erne, og siden dengang er middelevetiden steget med cirka 30 år, og der kan derfor argumenteres for, at pensionsalderen ikke er fulgt med Ruslands udvikling i levestandard og middellevetid. Derudover trækker man på andre staters succes med at hæve pensionsalderen, og forsøger at skabe en tilnærmelse mellem mænd og kvinders pensionsalder grundet en forandring af kvinders status i samfundet.[2] [1]: [2] from=main

6 Kritik af reformerne Selvom reformerne ifølge Medvedev er: unavoidable and long overdue [1], møder de stor modstand blandt den russiske befolkning. Hele 80% har erklæret sig imod ændringerne.[2]dette skyldes, at mange russere, især mænd, måske aldrig vil blive gamle nok til at modtage pension, på trods af at middellevetiden for både mænd og kvinder har været stigende siden de kaotiske 90 ere, hvor middellevetiden for mænd var helt nede på omkring 57 år.[3]i dag er middelevetiden for mænd i Rusland på omkring 66 år, blot 1 år længere end den endelige nye pensionsalder på 65 år. Det er muligt at gennemsnitslevealderen for mænd vil være steget ved reformernes fulde implementering, men ser man nærmere på de russiske regioners gennemsnitslevealder, findes der store regionale forskelle. Værst ser det ud i republikkerne Tjukotskij og Tuva, hvor middellevetiden for mænd er nede på omkring 60 år, mens Ingusjetien i Kaukasus og Moskva topper listen med henholdsvis 78 og 74 år. Den russiske pensionsrate på omkring danske kroner er ikke nok at leve for de fleste steder i Rusland, og er for mange almindelige russere et økonomisk tilskud, som kan være svært at være foruden, og med en i forvejen presset økonomi er det forståeligt, at udsigten til at modtage denne håndsrækning senere ikke falder i god jord[4]. Derudover er Kreml også under hård kritik for hvad der ligner et forsøg på at sløre og begrave den ekstremt upopulære nyhed om pensionsreformerne, da denne blev annonceret midt i Ruslands første VM-kamp mod Saudi Arabien. Under VM var der tilmed særlige stramninger af reglerne for forsamling, hvilket gjorde det svært at protestere synligt mod ændringerne[5]. [1] bc55...[3] bc55...[5]

7 Kritik af reformerne Præsident Vladimir Putin tog fra starten stor afstand fra reformerne, deres udformning og implementering[2]og udtalte sig først i starten af september om reformerne[3], som premierminister Dmitrij Medvedev i stedet har været blevet skydeskive for. Dette var, indtil utilfredsheden med hans stilhed blev for stor, en smart strategi fra Putins side, da pensionsspørgsmålet i mange år har været undgået og frygtet, og potentielt kan skade hans popularitet. Denne strategi er en forlængelse af Putins ageren under valgkampen: Han førte slet ikke valgkamp, i stedet viste han sig som en slags russisk faderfigur, hævet over almen og reel politik. Dog lader hans strategi ikke til at fungere, og Putins popularitet er faldet drastisk siden valget i marts[4]. Oppositionspolitikeren Aleksej Navalny, som blev udelukket fra præsidentvalget i marts måned på grund af mistanke om korruption, har markeret sig som stærk kritiker af reformerne, og har deltaget i planlægningen af omfattende protester mod reformerne, som var sat til at finde sted den 2. og 9. september. Han blev dog fængslet den 25. august, for tilbage i januar at have deltaget i en demonstration for at boykotte præsidentvalget. Der fandt protester sted på begge datoer, og demonstrationerne den 9. september mundede ud i adskillige arrestationer over hele Rusland.[5] [1]

8 Kritik af reformerne Det var under de store demonstrationer den 2. september, at Vladimir Putin for første gang adresserede utilfredsheden med pensionsreformerne, og opfordrede det russiske folk til at udvise forståelse, for uden de nødvendige reformer kunne Rusland risikere at blive kastet ud i en ny økonomisk krise. Han undskyldte ikke, men fremstillede i stedet reformerne som et nødvendigt offer, som skulle gøres på vegne af nationen.[1]derudover fremlagde han en lempelse af det originale reformudspil, hvor pensionsalderen for russiske kvinder kun skal hæves til 60 år, og ikke 63 år som først planlagt. Derudover annoncerede Putin også, at flere ville blive i stand til at modtage tillæg til deres pension grundet specielle erhverv eller livssituationer [1]

9 Hvad vil effekten af reformerne være? Pensionsreformerne afspejler tydeligt, hvilke store udfordringer Rusland har, både lige nu og her, men også i fremtiden. De afspejler problemer i landets økonomiske sammenhængskraft, men også de lange udsigter der kan være til forbedringer af den almene russers levestandard. Derfor er det vigtigt for den øvrige verden at holde øje med disse ændringer. Især set i lyset af, at Ruslands retorik overfor og omkring Vesten lader til at blive mere konfrontatorisk ved interne problemer i landet, og det er også i disse tider, at Rusland især fokuserer på militær storhed nu såvel som historisk. Pensionsreformerne vil ramme den almene russer, hvis levestandard er stagneret efter mange års forbedringer, og tilføje til den allerede eksisterende følelse af mistillid til fremtiden. De lovede forbedringer ser ud til at være på tilbagetog, i et land der ellers bryster sig af sin militære storhed og rigdom.

10 Hvad vil effekten af reformerne være? I den nærmeste fremtid står Rusland ligeledes, som Medvedev påpeger det, overfor et enormt demografisk problem, hvor der som før beskrevet vil være for mange ældre i forhold til hvor mange der bliver født, og arbejdsstyrken vil formindskes. En logisk løsning er derfor at det at hæve pensionsalderen, men meget tyder på at dette langt fra er nok, og at reformerne kun vil hjælpe midlertidigt på de offentlige finanser. Nu hvor reformerne tilmed er blevet lempet, kommer de højst sandsynligt ikke til at have den bedyrede spare-effekt og redde den russiske økonomi. Tværtimod kan det se ud til, at Vladimir Putin ofrede nødvendige besparelser på statsbudgettet for at redde sin egen dalende popularitet.[1] Argumentet om, at der vil mangle hænder i arbejdsstyrken, kan der ligeledes sættes spørgsmålstegn ved, da der er problemer med arbejdsløshed og jobskabelse i Rusland, og at de russiske lønninger ofte er for lave. Som det ser ud nu, er der helt generelle strukturelle problemer ved det russiske arbejdsmarked, der i sidste ender falder tilbage på det politiske klima i landet, og dette kan betyde at de nye pensionsreformer blot vil være en dråbe i havet. [2] [1]

11 Konklusion: Ruslands økonomi er stadig svag Efter at Putin nu har grebet ind over for reformerne står Rusland tilbage med fortsatte uløste økonomiske problemer. De manglende pensionsreformer er et udtryk for, hvor svært den russiske ledelse har det med at reformere landet. Rusland er fortsat nærmest et u-land fuldstændigt afhængigt af eksport af mineraler, olie og gas. Dette har man ikke fået ændret på siden Putin kom til magten. På illustrationen herunder ses et overblik over Ruslands eksport, der viser at Rusland klart største eksportvare er olie.

12 Konklusion: Ruslands økonomi er stadig svag Grafen viser Ruslands eksport i perioden 1996 til Eksporten består primært af mineraler (herunder olie og gas), og det er tydeligt, at Rusland er ekstremt afhængigt af sin eksport af mineraler, mens forarbejde varer og tjenesteydelser fylder meget lidt.

13 Kilder Kolesnikov, Andrei ( ). Saving Colonel Putin: Why Russia s pension reform just got more expensive. The Moscow Times. Lokaliseret den på Specter, Michael ( ). Plunging life expectancy puzzles Russia. New York Times. Lokaliseret den på Sudakov, Dmitry ( ). Russians start protesting against retirement age law. Pravda Report. Lokaliseret den på russia_retirement_age-0/ Ukendt forfatter ( ). Russian government submits bill on raising retirement age. RadioFreeEurope/RadioLiberty. Lokaliseret den på Ukendt forfatter ( ). Russia pension protests: Police break up opposition rallies.bbc. Lokaliseret den på

14 Kilder Caroll, Oliver ( ). Controversial Russian pension reform passes first hurdle despite historic fall in Putin s rating. Independent UK. Lokaliseret den på Dergatjev, Vladimir ( ). Пoвышeниeпeнcиoннoгoвoзpacтaжeнщинoбъacнилигeндepнымpaвeнc твoм. RBC. Lokaliseret den på from=main Dmitriev, Denis & Katerina Kuznetsova ( ). What s Russia s average pension? How much money will the government save by raising the retirement age? The suprising numbers behind the pension reform. Meduza. Lokaliseret den på Hille, Kathrin ( ). Older Russians fear pension reform will hit income. Financial Times. Lokaliseret den på Hille, Kathrin (Dato ukendt). Russia raises retirement age to boost state budget. Financial Times. Lokaliseret den på Ivanova, Polina ( ). Despite Putin s concessions, Russians protest pension reform law. Reuters. Lokaliseret den på

15 Forfatterne Helena Iris Stud. Bach. med hovedfag i samfundsfag og sidefag i russisk, med særlig interesse i Rusland og Østeuropa, både internt og i internationale relationer. helu@atlant.dk Lars Bangert Struwe Lars er generalsekretær i Atlantsammenslutningen. Lars har arbejdet med strategi og sikkerhedspolitik i bl.a. Forsvarsministeriet, Center for Militære Studier og Forsvarskommandoen. Han har er ph.d. i historie og er cand. mag. i historie og statskundskab. Atlant Brief redigeres af Lars Bangert Struwe og gennemgår peer review inden publicering.

16 Atlantsammenslutningen Atlantsammenslutningen er en sikkerhedspolitisk tænketank, der blev oprettet i 1950 som følge af Danmarks nyerhvervede medlemskab af NATO, hvor neutralitet blev ændret til alliancesamarbejde. Denne nye udenrigspolitiske retning affødte et behov for at informere befolkningen om Danmarks nye internationale rolle, og resultatet blev oprettelsen af Atlantsammenslutningen. Som uafhængig folkeoplysningsorganisation har Atlantsammenslutningen således haft til opgave at oplyse danskerne om sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitik i mere end 60 år. Atlantsammenslutningen støttes af en årlig finanslovsbevilling via Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Atlantsammenslutningen Ryvangs Allé 1, bygn København Ø Tlf Mail: atlant@atlant.dk Læs mere på