Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Transkript

1 Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger vil i de kommende år berøre flere og flere danskere Trods 10 års planarbejde er der kun i begrænset omfang sket en konkretisering af rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter i Danmark I Sundhedsstyrelsens aktuelle oplæg til Kræftplan III er kræftrehabilitering et fokusområde Der bør handles så godt som muligt på det foreliggende grundlag Problemer og senfølger hos deltagere på Dallund. Baseline 2/3 af kvinder med brystkræft havde belastende træthed og hedeture, og ca. 50% af brystkræftpatienter havde smerter 1/3 af brystkræftkvinder havde hævelse (lymfødem) af armen 80% af lungekræftpatienter angav betydende træthed 2/3 angav åndenød 2/3 af patienter med tarmkræft havde problemer med betydende træthed og 40% havde fordøjelsesproblemer 2/3 af patienter med prostatakræft havde seksuelle problemer og halvdelen havde vandladningsproblemer 2/3 af kvinder med underlivskræft havde betydende træthed, halvdelen havde søvnforstyrrelser og 40% havde seksuelle problemer Over 50% vurderede deres fysiske status ringere end jævnaldrendes Kilde: Mette Terp Høybye et al., Research in Danish cancer rehabilitation: Social characteristics and late effects of cancer among participants in the FOCARE research project. Acta Oncol, 2008;47(1):

2 Problemer og senfølger Den internationale litteratur Alle diagnoser Træthed (fatique): 30-79% Brystkræft Depression: 5-30% Hedeture: % Lymfødem inden for 5 år: 25 % Prostatakræft Urininkontinens: 5-53 % Kolorektal kræft Urin- og fækal inkontinens: % Gynækologiske kræftformer Tørre slimhinder: % Seksuelle problemer 43-57% Lungekræft Åndenød: > 50 % Hoved- og halskræft Tørhed/svamp i munden: % Synkebesvær: % Forekomst af symptomer og problemer i en undersøgelse af danske patienter med kræft i fremskredent stadium (Johnsen, 2009) Har Heraf i symptom svær et /problemet grad % % Nedsat fysisk funktionsniveau 33 8 Nedsat rollefunktion (arbejde og fritid) Nedsat psykisk velbefindende 33 7 Nedsat socialt funktionsniveau Problemer med 20 9 hukomm/koncentration Smerter Træthed Kvalme/opkastning 13 4 Åndenød Manglende appetit Søvnbesvær Diarré 29 8 Forstoppelse 26 9 Økonomiske problemer pga sygdom/beh. Problemer og senfølger påvirker livskvaliteten På Dallund rapporterede 96% af deltagerne, at de havde mindst 1 problem 62% oplevede at problemet var alvorligt Patienter, som oplevede problemerne som alvorlige, havde lavere livskvalitet 12 måneder senere havde disse patienter fortsat lavere livskvalitet Kilde: Trille Kristina Kjær et al. Impact of symptom burden on health related quality of life of cancer survivors in a Danish cancer rehabilitation program. Acta Oncol, 2011;50: Hvordan udvikler problemerne sig over tid? Multicenterstudie på 66 kræftcentre i England Ved behandlingens afslutning rapporterede 34% af patienterne mere end 5 behov for støtte: primært bekymring, træthed, aktivitetsproblemer i dagligdagen, information om hvad pt. kan gøre selv 20% havde fortsat mange problemer efter 6 mdr., og 11%, som kun havde få problemer lige efter behandlingen, havde nu over 5 problemer. Kilde: Jo Ames al. Patients supportive care needs beyond the end of cancer treatment: a prospective longitudinal study. J Clin Oncol 2009;27:

3 Får patienterne tilbud svarende til deres behov? Norsk spørgeskemaundersøgelse blandt årige kræftpatienter ca. 2 år efter diagnosen 63% rapporterede, at de havde haft behov for mindst en rehabiliterende indsats De hyppigste var - Fysioterapi (43%) - Fysisk træning (34%) - Psykologisk rådgivning (27%) - Deltagelse i støttegruppe (24%) 40% rapporterede uopfyldte behov Ca. 1/5 med behov for fysisk træning fik ikke tilbud Kilde: Lene Thorsen et al. Cancer patients needs for rehabilitation services. Acta Oncologica 2011; 50: Rehabilitering, senfølger og opfølgning Senfølge Behandling Udskrivning Kontrol Sygehus Kommune Egen læge MTV om rehabilitering efter brystkræft, tarmkræft og blærehalskræft Fysisk aktivitet har gavnlig effekt på fysisk velbefindende, livskvalitet, psykosocialt velbefindende, selvopfattelse, depression og betydende træthed (fatique) Vi har primært viden om patienter med brystkræft Behov for mere forskning og flere undersøgelser 3

4 Model for graduering af indsats Forløbsprogram Særligt komplekse Behov for rehabilitering Rehabilitering og senfølger der kræver specialiseret indsats Begrænsede rehabiliteringsbehov Støttet egenomsorg 5% 25% 70% Samarbejdspartnere i kræftrehabiliteringens tre faser Fase I Fase II Fase III Primær kontakt Tidlig opfølgning Opfølgning og vedligeholdelse Dage/uger Uger til måneder Måneder til år Behandlende afdeling Behandlende afdeling/onkologisk afdeling: Kommunal rehabilitering Fysioterapi (lymfødem) Diagnosespecifikt rehabiliteringsprogram (fysioterapeut, diætist, socialrådgiver mv.) Psykosocial støtte Senfølgeenhed Psykolog Krop og kræft afsnit Kommunalt tilbud Patientundervisning Patientskole Almen praksis Kræftens Bekæmpelses rådgivninger Kræftens Bekæmpelses Kræftens Bekæmpelses rådgivninger rådgivninger Sygehus Sygehus, kommune, Almen praksis og kommune almen praksis Krop og Kræft Fysisk træning i forbindelse med behandlingen Rigshospitalet Aarhus Universitetshospital (Hejmdal) Nye kræftrådgivninger i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Næstved, Roskilde og Herlev kan danne ramme om fysisk træning Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden 30 mio. kr. til nyt forskningscenter Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter (CIRE) Tidligt indsats fra diagnosen, fokus på fysisk aktivitet og patientens egne ressourcer Lungekræft før og efter behandling Bryst- og tarmkræft og stillesiddende livsstil Mænd og fodbold Kompleks symptombyrde, leukæmi og hjernekræft Nogle hovedelementer i en masterplan Ændret lovgivning Systematisk vurdering af rehabiliteringsbehov Stratificeret indsats i forhold til begrænsede behov, senfølger som kræver specialiseret indsats og komplekse behov Ny ansvarsplacering mellem sygehuse og kommuner Nogle hovedelementer i en masterplan Retningslinjer og forløbsprogrammer Registrering af senfølger og kvalitetssikring Forskning og udvikling 4

5 Tak for opmærksomheden 5