Elevundersøgelse

Transkript

1 Elevundersøgelse Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej København NV

2 Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på alle respondenter 5 1. Respondenternes baggrundsoplysninger 5 Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter 5 Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter 6 Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion 6 Figur 1.4. Fordeling af alle respondenter på tre ungdomsuddannelser 7 Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i STX 7 Figur 1.6. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i HF 8 Figur 1.7. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i IB 8 Figur 1.8. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser 9 Figur 1.9. Fordeling af alle respondenter på fire studieretninger 9 Figur 1.. Etnisk baggrund blandt alle respondenter Figur Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter AFSNIT 2: Alle respondenters evaluering af det fysiske undervisningsmiljø Fysisk undervisningsmiljø 11 Figur 2.1. Evaluering af indeklima blandt alle respondenter 11 Figur 2.2. Evaluering af undervisningslokaler blandt alle respondenter 12 Figur 2.3. Beskrivelse af uegnede undervisningslokaler 12 Figur 2.4. Udbytte af undervisning blandt alle respondenter 13 AFSNIT 3: Krydstabuleringer blandt alle respondenter Kryds med køn og region 14 Figur 3.1. Evaluering af indeklima fordelt på køn 14 Figur 3.2. Evaluering af undervisningslokaler fordelt på køn 15 Figur 3.3. Evaluering af indeklima fordelt på regioner 15 Figur 3.4. Evaluering af undervisningslokaler fordelt på regioner 16 Konklusion 17 2

3 Indledning Denne rapport er anden del af en større undersøgelse af gymnasiets psykiske og fysiske undervisningsmiljø, elevdemokrati og faglighed samt brugerbetaling. Første del af undersøgelsen omhandlede elevernes oplevede pres i gymnasiet, og blev offentliggjort den 14. januar Rapporten kan frit downloades fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings hjemmeside: Opsummering af resultater fra første delrapport Den første delrapport viste, at hver anden elev i gymnasiet føler sig presset dagligt eller ofte. For størstedelen af eleverne, er årsagen til det oplevede pres, for mange lektier/afleveringer samt lange skoledage. Nogle elever bruger helt op til 15 timer på lektier om ugen. For de elever som havde svaret, at de følte sig presset dagligt, svarer 72,5 % at mængden af lektier i gymnasiet, er for stor. Ligeledes er det over 70,0 % af de elever, som føler sig presset dagligt, der mener, at koncentrationsbesvær er en af konsekvenserne ved det daglige pres. Omkring 60,0 % af de dagligt pressede elever oplever dagligt eller ofte søvnløshed, som følge af en presset hverdag. 40 % af de elever, som har svaret, at de føler sig dagligt presset, svarer også at de føler sig ensomme. Halvdelen af de elever, som oplever et dagligt pres, deltager aldrig eller sjældent i sociale aktiviteter på skolen. Det tenderer til at flest kvindelige gymnasieelever og flest sidste års elever oplever at være presset dagligt. 3

4 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en politisk elevorganisation, som arbejder for at sikre de bedste forhold for alle hf-, ib- og gymnasieelever i hele landet. DGS er opdelt i 9 nationale regioner, som fordeler sig således på de gældende 5 nationale regioner 1 : Region: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland DGS regioner Nordsjælland (13 skoler) Storkøbenhavn (46 skoler) Sjælland (25 skoler) Fyn (13 skoler) Sønderjylland (11 skoler) Sydvestjylland (14 skoler) Østjylland (31 skoler) Midt- Vestjylland (16 skoler) Nordjylland (14 skoler) Denne rapport har fokus på det fysiske undervisningsmiljø. I første afsnit vises baggrundsdata for alle respondenter. Disse data er tilsvarende første afsnit i delrapport et. I andet afsnit undersøges hvordan alle respondenter evaluerer det fysiske undervisningsmiljø. I tredje afsnit laves krydstabulering på køn og region fra alle respondenter. Datagrundlag Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har udsendt en spørgeskemaundersøgelse til 165 skoler. Undersøgelsen har været åben for besvarelser i perioden 5. November til 9. December Undersøgelsen og denne delrapport bygger på besvarelser fra 5029 respondenter, som har fuldent spørgeskemaet har besvaret spørgeskemaet delvist. 2 1 Der vil være en mindre afvigelse af antallet af skoler i regionerne, da DGS regioner krydser indover de gældende fem. 2 Summen på besvarelser varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgsmål indeholder 2 Summen på besvarelser varierer fra de enkelte spørgsmål. Dette skyldes, at nogle spørgsmål indeholder såkaldte missings, som betyder at spørgsmålene kun er delvist udfyldte. Enkelte spørgsmål har flere svarmuligheder og besvarelser vil derfor overskride henholdsvis 7168 i første del, 39 i anden del og 465 i tredje del. 4

5 AFSNIT 1: Profil på alle respondenter 1. Respondenternes baggrundsoplysninger I dette afsnit redegør vi for respondenternes baggrundsdata, såsom køn, alder, bopælsregion, ungdomsuddannelse, studieretning og klassetrin. Køn Mand 26,0 % Kvinde 74,0 % Figur 1.1. Køn blandt alle respondenter På dette spørgsmål har der været 5968 besvarelser. Der er en overvægt af kvindelige respondenter, som udgør 74,0 %. 5

6 Alder 51,0 % 49,0 % 17 år eller derunder 18 år eller derover Figur 1.2. Alder blandt alle respondenter På dette spørgsmål har der været 5999 besvarelser. Bopælsregion 22,0 % 14,0 % 12,0 % 28,0 % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland 24,0 % Region Hovedstaden Figur 1.3. Fordeling af alle respondenters bopælsregion På dette spørgsmål har der været 5908 besvarelser. Tallene er repræsentative i forhold til antallet af skoler i hver region 3. 3 Se fordelingen i rapportens indledning. 6

7 Ungdomsuddannelse 6,0 % 2,0 % HF IB 92,0 % STX Figur 1.4. Fordeling af alle respondenter på tre ungdomsuddannelser Der er 5760 besvarelser på spørgsmålet om, hvilken ungdomsuddannelse respondenterne er tilknyttet. Størstedelen af besvarelserne er fra elever, der går på STX som står for det almene gymnasium. Klassetrin STX 34,0 % 32,0% 1. g 2. g 3. g 34,0 % Figur 1.5. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i STX Der har været 4266 besvarelser på dette spørgsmål. 7

8 Klassetrin HF 49,0 % 51,0 % 1. HF 2. HF Figur 1.6. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i HF Der har været 211 besvarelser på dette spørgsmål. Klassetrin IB 45,0 % 29,0 % 26,0 % Pre- IB 1. IB 2. IB Figur 1.7. Fordeling af alle respondenter på klassetrin i IB Der har været 49 besvarelser på dette spørgsmål. Pre- IB svarer til første år på de øvrige ungdomsuddannelser. 8

9 Samlet oversigt over klassetrin 33,0 % 32,0 % 1. års elever 2. års elever Sidste års elever 35,0 % Figur 1.8. Fordeling af alle respondenter på klassetrin på tværs af uddannelser Den samlede oversigt baserer sig på 4526 besvarelser. Figuren viser, at der er en ligelig fordeling af respondenter på de forskellige klassetrin. Studieretning,0 % 18,0 % 34,0 % 38,0 % Samfundsvidenskabelig Naturvidenskabelig Sproglig Kreativ Figur 1.9. Fordeling af alle respondenter på fire studieretninger Der har været 4408 besvarelser på spørgsmålet om, hvilken studieretning hver enkelt respondent er tilknyttet. Over halvdelen af eleverne kommer fra en samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig studieretning, hvilket svarer til den gældende fordeling mellem studieretningerne. 9

10 Etnicitet 5,0 % 8,0 % Begge forældre har anden etnisk baggrund end dansk En forælder har anden etnisk baggrund end dansk 87,0 % Begge forældre har etnisk dansk baggrund Figur 1.. Etnisk baggrund blandt alle respondenter 9 ud af ti af respondenterne er etniske danske. Forældres uddannelsesbaggrund ,1 % ,4 % ,5 % 13,3 % 7,8 % Folkeskole Faglært Gymnasial uddannelse 12,6 % Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Figur Forældres uddannelsesbaggrund blandt alle respondenter Over halvdelen af respondenternes forældre har enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

11 AFSNIT 2: Alle respondenters evaluering af det fysiske undervisningsmiljø 2. Fysisk undervisningsmiljø I dette afsnit undersøger vi, hvordan alle respondenter evaluerer det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Der bliver spurgt ind til indeklimaet, og om undervisningslokalernes egnethed. Har du oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på dit uddannelsessted? 60% 55,6% 50% 44,4% 40% 30% 20% % 0% Ja Nej Figur 2.1. Evaluering af indeklima blandt alle respondenter Der har været 5576 respondenter på dette spørgsmål. 44,0 % af de adspurgte elever har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet 4. 4 Problemer med indeklimaet er i spørgeskemaet defineret som dårlig luftkvalitet, for høj luftfugtighed, træk el. lignende. 11

12 Har du oplevet at modtage undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning? 70% 60% 60,5% 50% 40% 39,5% 30% 20% % 0% Ja Nej Figur 2.2. Evaluering af undervisningslokaler blandt alle respondenter Der har været 5576 respondenter på dette spørgsmål. Mere end hver tredje elev har modtaget undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning 5. Hvorfor var lokalerne ikke egnede til undervisning? % 35,0 % 16.0 % Der var ikke pladser nok Der var dårligt indeklima Der var manglende eller til alle utidssvarende faciliteter 11.7 % Andet Figur 2.3. Beskrivelse af uegnede undervisningslokaler Der har været 2156 besvarelser på dette spørgsmål, da dette spørgsmål kun indeholder besvarelser fra de elever, som har svaret ja til, at de har modtaget undervisning i uegnede lokaler. For langt over halvdelen af de respondenter, som har svaret ja til, at de har modtaget 5 Lokaler, der ikke har været egnede til undervisning, er i spørgeskemaet defineret som for få siddepladser, dårligt indeklima el. lignende. 12

13 undervisning i uegnede lokaler, er årsagerne, at der ikke var pladser nok og indeklimaet var dårligt. Det næste spørgsmål vedrørende elevernes udbytte af undervisningen er med, da vi havde en hypotese om, at undervisning i uegnede lokaler, som næsten 40,0 % har oplevet, kan have indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Figuren nedenfor viser dog, at størstedelen af eleverne får meget eller overvejende meget ud af deres undervisning. 70 Hvor meget får du ud af den undervisning, du modtager? ,1 % ,0 % 17,02 % 3,4 % 0,5 % Meget Overvejende meget Hverken eller Overvejende lidt Lidt Figur 2.4. Udbytte af undervisning blandt alle respondenter Der har været 5338 respondenter på dette spørgsmål. 13

14 AFSNIT 3: Krydstabuleringer blandt alle respondenter 3. Kryds med køn og region Der laves også krydstabuleringer på køn og region, for at se om der er forskel på hvordan mænd og kvinder evaluerer det fysiske undervisningsmiljø, samt om der er større problemer med indeklimaet i nogle regioner. 70 Har du oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på dit uddannelsessted? 60 66,4 % ,6 % 48,0 % 52,0 % Mand Kvinde 0 Ja Nej Figur 3.1. Evaluering af indeklima fordelt på køn Figuren viser, at næsten hver anden kvindelig gymnasieelev har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet, mens det kun er hver tredje mand, der oplever dette problem. Der har været 5624 besvarelser på dette spørgsmål, hvoraf 4206 af disse var kvinder og 1418 mænd. 14

15 Har du oplevet at modtage undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning? ,1 % 58,6 % ,9 % 41,4 % Mand Kvinde 0 Ja Nej Figur 3.2. Evaluering af undervisningslokaler fordelt på køn Der er flere kvinder end mænd der mener, at de har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til undervisning. Igen er det lidt mere end hver tredje mand, der har svaret ja til dette spørgsmål, mens det er to ud af fem kvinder der svarer ja hertil. Der har været 5576 respondenter på dette spørgsmål var kvinder og 1402 var mænd. 70 Har du oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på dit uddannelsessted? ,5 % 42,2 % 48,8 % 41,2 % 38,3 % 61,6 % 57,8 % 58,8 % 51,2 % 46,5 % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 0 Ja Nej Figur 3.3. Evaluering af indeklima fordelt på regioner Der er en tendens til, at flest elever har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet i Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor det næsten er hver anden elev der har oplevet vedvarende 15

16 problemer med indeklimaet. Der er færrest elever som oplever problemer med indeklimaet i Region Syddanmark og andelen ligger på 38,3 %. Der var 5624 respondenter på dette spørgsmål. 70 Har du oplevet at modtage undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning? ,6 % 35,1 % 34,2 % 33,8 % 65,8 % 64,9 % 66,2 % 52,4 % 49,0 % 51,0 % Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 0 Ja Nej Figur 3.4. Evaluering af undervisningslokaler fordelt på regioner Næsten hver anden elev i Region Hovedstaden har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til det. Region Sjælland følger lige efter med en procentdel på 47,6 %. For de tre øvrige regioner er det lidt mere end hver tredje, der har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnede til det. Der var 5576 respondenter på dette spørgsmål. 16

17 Konklusion Anden delrapport af elevundersøgelsen foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning viser, at 44,0 % af alle respondenter har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet på deres uddannelsessted. Ligeledes er det mere end hver tredje elev, der har modtaget undervisning i lokaler, der ikke har været egnede til undervisning. Der har været flest besvarelser på for få pladser og dårligt indeklima, da eleverne skulle angive, hvorfor de mener, at de har modtaget undervisning i lokaler som ikke var egnede til undervisning. Dårligt indeklima er i spørgeskemaet defineret som dårlig luftkvalitet, for høj luftfugtighed, træk eller lignende. Grundet den store andel af respondenter, som har svaret, at de har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet, og modtaget undervisning i uegnede klasselokaler, spurgte vi ind til elevernes udbytte af undervisningen. Hypotesen om at et dårligt fysisk undervisningsmiljø vil påvirke elevernes udbytte af undervisningen negativt, kunne afkræftes. Undersøgelsen viser at 79,1 % af respondenterne får meget eller overvejende meget ud af undervisningen. Flere kvinder end mænd oplever problemer med undervisningsmiljøet Undersøgelsen viser, at næsten hver anden kvindelig gymnasieelev har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet, mens det kun er hver tredje mand, der oplever dette problem. Der er ligeledes flere kvinder end mænd, der mener, at de har modtaget undervisning i lokaler, som ikke var egnede til undervisning. Flest problemer i Regionerne på Sjælland Rapporten viser, at næsten hver anden elev har oplevet vedvarende problemer med indeklimaet i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Dette er mere end de øvrige regioner, som ligger omkring 40,0 %. Der er færrest elever, som oplever problemer med indeklimaet i Region Syddanmark, hvor andelen udgør 38,3 %. Når det angår undervisning i uegnede lokaler, er der ligeledes en større andel af respondenter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland. For Region hovedstaden gælder det igen, at næsten hver anden har oplevet at modtage undervisning i lokaler, som ikke var egnet til undervisning, mens 17

18 andelen udgør 47,6 % i Region Sjælland. For de tre øvrige regioner, er det lidt mere end hver tredje, hvor det gør sig gældende. Respondenternes baggrundsdata Der er flest kvindelige respondenter, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Kendetegnet ved de fleste respondenter er, at de læser på STX, er etniske danske og har forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til: Presse- og kommunikationsmedarbejder Maria Hansen på telefon: eller e- mail: maria@dgsnet.dk 18