Lærervejledning i avis

Transkript

1 I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet med avis vil både styrke eleverne i deres læse- og skriveforståelse, hvilke er centrale trinmål for dansk i Fælles Mål. Der er i et avisprojekt desuden en god mulighed for at lave elevdifferentiering, da genrerne spænder fra arbejdet med noter og billeder til det lidt sværere arbejde med nyhedsartikler, læserbreve og anmeldelser. At arbejde med avis har ligeledes et dannelsespotentiale i forhold til demokratisk meningsudveksling, og samtidig danner det et godt grundlag for arbejdet med genrer. Det vil desuden motivere eleverne at de i projektets slutning står med deres egen avis som de selv har produceret. Materialet er tiltænkt udskolingen og vil kunne bruges fra 7. til 9. klassetrin. Inden for alle genrer i materialet er der mulighed for at skrue op og ned for niveauet på opgaverne. Der er således rige muligheder for differentiering. Elevmaterialet på skal bruges som en hjælp til at gennemgå avisens forskellige genrer: Nyhedsartikel, anmeldelse, interview, læserbrev, billeder, noter og leder. Eleverne kan igennem forløbet benytte denne side som et opslagsværk, og vil derfor give dig som lærer en større frihed i undervisningen. Selve elevernes skriveproces foregår på skolens intranet, under den del der hedder webavis. Eleverne kender i forvejen til intranettet så de kan forholdsvis let finde frem til webavisen selv. Yderligere instruktion om SkoleIntra findes på hjemmesiden under punktet Til Eleverne samt under Til Læreren. Når der skal vælges emne til forløbet, er det dels oplagt at tage fat på emner der er aktuelle i samfundet her og nu og dels emner, som er tæt på elevernes hverdag her ville der kunne være en vis frihed, altså at eleverne kan vælge inden for nogle givne emner. På denne måde vil eleverne forhåbentlig være mere motiverede for projektet. Sigter mod trinmålene i Fælles Mål Ved at bringe avisen ind i elevens bevidsthed har man som lærer en oplagt mulighed for at skabe en ny læserutine hos eleven. Dette avisprojekt kan ses som en del af et mere vedvarende forløb med at læse aviser. Eleven vil forhåbentlig have en større motivation for at læse aviser efter projektet, både

2 Lærervejledning i avis hjemme og i skolen, og forløbet skal dermed på sigt være med til at opfylde trinmålene i Fælles Mål Sidst i denne lærervejledning er der forslag til hvordan forløbet kan evalueres i henhold til Fælles Mål. Førlæsning i forbindelse med avisprojektet Det er en rigtig god idé at lave en bredere optakt til avis- emnet, da det dels vil styrke elevernes fornemmelse af mediet og samtidig lette den senere skriveproces betydeligt, idet de allerede er sporet ind på de forskellige genrers karakteristika. At kigge i aviser er den bedste indgangsvinkel til at lave en avis. Man kan snakke om hvad aviser er og kan, hvad der karakteriserer de forskellige aviser og analysere, hvor de adskiller sig fra hinanden. På de følgende sider vil siderne på blive gennemgået én for én. Nyhedsartiklen Nyheden skal stå i rubrikken! Journalisten formidler en nyhed i en nyhedsartikel. Det er ikke journalistens egen mening om nyheden der bliver formidlet. Derfor hører nyhedsartiklen til genren information. I elevmaterialet handler nyhedsartiklen om hvordan man laver en nyhedsartikel. Her præsenteres eleverne for en række udtryk som er karakteristiske for nyhedsartiklen. Desuden præsenteres nyhedskriterierne, vinkling og nyhedstrekanten som er grundlæggende for hvordan en nyhedsartikel kan skrives. For at eleverne skal have en god forståelse af en nyhedsartikels opbygning, er det vigtigt at den forklaring de får i den indledende fase er klar og tydelig. De tekstmæssige dele af en nyhedsartikel gennemgås nedenfor. Man kan med

3 fordel benytte nyhedstrekanten til at illustrere hvordan vigtigheden i artiklen skal være dalende. Denne gennemgås ligeledes nedenfor. Rubrik Artiklens overskrift kaldes for en rubrik. Rubrikken skal kort og præcist fortælle hvad nyheden er og samtidig fungere som en appetitvækker for læseren. En god huskeregel er at rubrikken skal ægge, vække, og dække! Det vil sige at rubrikken skal pirre og fremkalde læselysten samtidig med at den skal være præcis i forhold til hvad der står i artiklen. Den er samtidig en konklusion eller vinklen på artiklen. På under Til Læreren i menuen til venstre, findes en øvelse i at vinkle en nyhedsartikel. Underrubrik I underrubrikken skal man som læser få et hurtigt og præcist indblik i hvad artiklen indeholder. Gode punkter at komme ind på i en underrubrik er: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Underrubrikken er altså en slags indledning til brødteksten. Brødtekst Den egentlige tekst i en artikel kaldes for brødteksten. Det er her læseren får en uddybende forklaring af rubrik og underrubrik. Brødteksten skrives ud fra princippet om faldende væsentlighed, således at den vil kunne beskæres nede fra, alt efter hvor meget plads der er i avisen. Nyhedskriterierne Når man skal skrive en nyhedsartikel er det en god hjælp at bruge nyhedskriterierne. Disse fem punkter kan bruges som en rettesnor for hvornår en nyhed rent faktisk er en nyhed, som kommer andre end én selv ved. I forhold til eleverne er det meget relevant at lade dem finde disse fem nyhedskriterier i deres idé til en nyhedsartikel, før de går i gang med at skrive. På denne måde vil eleverne vælge emner, som er relevante for deres kammerater og ikke kun er relevante for dem selv. Det er vigtigt at pointere at hvert punkt kan ændre sig alt efter hvem der er læser af avisen. Her er det en god idé at sammenligne forskellige aviser, som har skrevet om samme begivenhed.

4 Lærervejledning i avis De fem nyhedskriterier er: Aktualitet Nyheden skal være aktuel eller af øjeblikkelig interesse for samfundet og hermed læseren. Væsentlighed Artiklen skal være væsentlig for andre end journalisten selv. Hvad er perspektivet eller konsekvensen af denne begivenhed? Identifikation For at læseren skal gide læse artiklen skal han kunne genkende sig selv eller andre i historien. Jo tættere på én selv eller ens egen situation, des større interesse fra læseren. Sensation Hvis der ikke er en sensation i en nyhedsartikel bliver den hurtig kedelig at læse. Er der en historie i nyheden, en uventet drejning eller begivenhed? Konflikt - Uden konflikt er der sjældent en nyhedshistorie. Dette regnes for det helt centrale kriterium uden konflikt er der stilstand. Noter Noten er en meget kort nyhedsartikel. Her præsenteres nyheden med færrest mulige ord, og uden overflødige beskrivelser. Læseren får kort at vide: Hvem? Hvad? Hvor? Hvorfor? Noten kan være et godt udgangspunkt for at skrive en længere nyhedsartikel, men kan også være en god indgang til genreskrivning for elever med skrivevanskeligheder. Interview Interview hvordan? Sådan! Interview er en bestanddel af de fleste artikler, men også en selvstændig genre hvor journalisten videreformidler noget information som denne har tilegnet sig ved at interviewe en anden person.

5 Der findes flere forskellige former for interview. I elevmaterialet omtales to forskellige former: personinterview og sagsinterview. Personinterview - Her er udgangspunktet at man skal lave et portræt af en person, som læseren kan have interesse i at lære bedre at kende. Sagsinterview har formålet at den der interviewer skal bliver klogere på et bestemt emne. Vigtigt er det at bemærke at det ikke er afgørende hvilken ekspert der interviewes, men i højere grad hvad eksperten ved om emnet. Desuden kan man møde den mere simple interviewform vox pop i avisen. Her stiller intervieweren tilfældige mennesker på gaden det samme spørgsmål, for at få et overblik over hvad folk mener om en given sag. Optræder tit som fx 3 hurtige. Forberedelse af et interview Det er vigtigt at eleverne forstår vigtigheden af at man er velforberedt når man skal interviewe andre mennesker. Hvis eleven vælger at interviewe en person udenfor skolen, er det i høj grad vigtigt at de har forstået at forberedelsen af spørgsmålene er af stor betydning. Både i forhold til elevens udbytte af interviewet, men også i forhold til den interviewedes oplevelse af interviewet. Der er stor forskel på hvordan et spørgsmål formuleres. Vælger eleven at stille et spørgsmål der kan svares ja eller nej på, vil udbyttet i sidste ende være meget sparsomt. Denne form for spørgsmål kaldes lukkede spørgsmål. Vælger eleven at formulere et spørgsmål som opfordrer den interviewede til at tale, vil muligheden for at få et udbytterigt resultat være meget større. Disse spørgsmål kaldes for åbne spørgsmål. På under Til Læreren i menuen til venstre, findes en øvelse i at stille åbne og lukkede spørgsmål. Hvilken form skal det nedskrevne interview have? Som lærer skal man være opmærksom på at eleverne typisk vil skrive et interview ned som samtalen er foregået. De vil inkludere alt lige fra goddag til tak fordi du havde tid til at Denne transskription af et interview kommer hurtigt til at virke tung og ikke særlig læservenlig. Derfor kan man med fordel lade eleverne bruge eksemplet i Klasseavisen som udgangspunkt for nedskrivningen af deres interview.

6 Eleverne kan også vælge at sammenskrive interviewet så det ikke er sat op i punktform. Man kan med fordel lade eleverne bruge deres mobiltelefon når de skal lave interview. På under Links i menuen til venstre, er et link til Audioboo, hvor man kan redigere lyd fra fx en mobiltelefon. Læserbrev Læserne mener I elevmaterialet er der trykt to eksempler på læserbreve der i dette tilfælde taler for og imod læserbreve i aviser. De to forskellige meninger for og imod genren læserbreve i en avis skal illustrere hvordan holdninger er forskellige. Læserbrev er et udtryk for læserens holdning. Derfor hører læserbrev under opinionsgenren. Et læserbrev skal have et hovedsynspunkt, en begrundelse herfor, en gentagelse af hovedsynspunktet samt et bud på hvad man eventuelt mener der så bør ske, eventuelt i form af en opfordring. Det er altså vigtigt at man overvejer hvad anledningen til at skrive et læserbrev er før man går i gang. Det er samtidig vigtigt at man overvejer hvorfor man mener som man gør, og sørger for på en ordentlig måde at argumentere for dette. Eleverne skal gøre sig klart at læserbrevets funktion er at påvirke nogen, derfor er ordvalg og kendskab til argumentationens virkemidler vigtigt. På samme måde er overskriften vigtig, da den skal give læserne lyst til at læse selve læserbrevet. Overskriften skal vække læsernes nysgerrighed, den skal være kort, gerne billeddannende og samtidig være dækkende for

7 Lærervejledning i avis læserbrevets indhold. Endelig er det vigtigt at huske afsendernavn og adresse i et læserbrev. For at klæde eleverne på til at skrive læserbreve, vil en forudgående gennemgang af genren argumenterende tekster være oplagt. Hvis de ikke allerede har lært om den klassiske retoriks dimensioner, etos, logos og patos, vil dette være et godt tidspunkt at introducere dette på. Læserbrevet helt kort Hvad er anledningen til at du skriver? Hvad mener du? Hvorfor mener du sådan? Afslut med kort at gentage dit synspunkt og forklar hvad du mener der bør ske. Anmeldelse Stjerner og hjerter journalistens mening tæller Eleverne har muligvis allerede stiftet bekendtskab med genren anmeldelse, fx i form af boganmeldelser el.lign. Desuden har de fleste elever set anmeldelser af musik, film, spil, blade etc. i tv og andre medier. Derfor har de fleste elever en god viden om at man kan anmelde alt lige fra musik og bøger til film og spil. Anmeldelser er et udtryk for en subjektiv holdning. Derfor hører anmeldelser til under genren opinion. Hvad skal en anmeldelse indeholde? En anmeldelse udtrykker journalistens mening. Det interessante er altså at høre journalistens begrundede mening om fx en film eller en bog. Derfor kan anmeldelser af den samme film sagtens være meget forskellige fra avis til avis. Når man skal skrive en film- eller boganmeldelse skal man starte med at lave et kort handlingsreferat. Læseren skal have et kort overblik over hvad

8 historien drejer sig om, uden at vigtige pointer bliver afsløret. Der er ingen der gider læse en bog hvor de kender slutningen. Når eleverne har lavet et handlingsreferat skal de komme med deres vurdering af historien. Anmeldelser skal desuden indeholde faktaoplysninger om fx forfatter, instruktør, titel, forlag, antal sider og pris. Til sidst er det interessant hvis eleverne i deres anmeldelse sammenligner med andre bøger eller film fra samme genre eller forfatterskab. Når man skal anmelde noget, er det en god idé at benytte et plus/minusark. Altså et ark hvor man i den ene side noterer hvad der er godt og i den anden hvad der kunne have været bedre. Da der lægges op til en subjektiv vurdering er det en temmelig fri opgave at skrive anmeldelser, hvorfor man har stor frihed til at lege med ordene. Leder Nu skal vi have avisemne En leder er et udtryk for holdningen til et aktuelt emne som en avis har. Lederen kan i avisprojektet bruges som en måde hvorpå hele klassen kan udtrykke hvad de mener om et aktuelt emne. Modsat de andre genrer indenfor opinion, er lederen et udtryk for den generelle holdning på avisen. Det er derfor ikke bare én elevs mening der skal udtrykkes, men hele klassens mening som skal frem. Der kan med fordel nedsættes en redaktion, bestående af 3-5 elever som skal diskutere sig frem til hvad klassen mener om et givent emne, og derefter stå for at skrive lederen. Således tilgodeses også mundtligheden og det at kunne lytte til andre samt fremføre egne synspunkter, som vægtes i Fælles Mål. Billeder Billederne fanger din opmærksomhed Vores øjne fanges af billederne i en avis. Derfor kan det være smart at have billeder med i forbindelse med de andre genrer. Billederne skal selvfølgelig underbygge historien som teksten fortæller. Det er oplagt at finde billeder i nogle dagsaktuelle aviser og få en snak om, hvad der fanger elevernes blik. Ligeledes kan man tale om placering af billederne i avisen og samtidig snakke om annoncernes placering i aviserne.

9 Disse er ofte placeret nederst på højre side, da det er her vores blik først falder når vi åbner avisen. Det er oplagt at lade eleverne selv tage fotos i forbindelse med deres tekster. Hvis tiden tillader det, kan man diskutere med dem, hvad de fik frem i billederne, hvad deres billede fortæller samt tale om, hvad fx beskæring gør for et billedes udtryk. På under Links i menuen til venstre, er et link til ipiccy, hvor man kan redigere billeder. Alt det andet Avisen kan indeholde mange andre genrer end dem som vi hidtil har omtalt. Det kunne være annoncer, reklamer, tegneserier, konkurrencer etc. Specielt bagsiden af avisen bruges ofte til at trykke alt det andet. Mange af disse genrer kan bruges som sjove afbræk i arbejdet med de lidt tungere genrer. På under Links i menuen til venstre, er Der bl.a. links til Toondoo hvor man kan lave tegneserier. Evaluering af avisprojektet Som nævnt i indledningen kan dette avisprojekt ses som et skridt på vejen mod at opfylde trinene i Fælles Mål Målet med at lave et avisprojekt som dette er som udgangspunkt at eleverne skal stifte bekendtskab med avisen og avisens genrer, gennem læsning og deres eget arbejde med at lave en avis. Eksempler på hvordan trinmålene efter 9. klasse tilgodeses: at skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning. at indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen. Eleven har skrevet en nyhedsartikel Eleven har skrevet en note Eleven har skrevet en anmeldelse Eleven har skrevet et læserbrev Eleven har skrevet et interview at skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik, og bruge computeren som redskab. Eleven skriver teksterne ind på computer, og støtter sig til elevmaterialet online.

10 For at det skal være muligt for dig som lærer at evaluere hvad eleven har fået ud af forløbet, er det vigtigt at opsætte nogle klare, evaluerbare mål. Nedenfor følger et eksempel på det didaktiske grundlag i forhold til at imødekomme Fælles Mål. Mål: Eleven skal efter forløbet være bedre til at skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning Didaktisk grundlag: Eleven har gennem projektet arbejdet med genreskrivning. Med avisens genrekarakteristika som udgangspunkt, har eleverne skriftligt arbejdet med at tilpasse deres formuleringer til avisens forskellige teksttyper. Forslag til evalueringsspørgeskema Hvordan du synes at avisprojektet har været og hvorfor? Hvilke af avisens genrer kender du? Hvilke af avisens genrer kendte du før vi startede projektet? Hvilke genrer er du gennem projektet blevet bekendt med? Hvilke genrer har du arbejdet med i projektet? Beskriv nyhedsartiklens genretræk. Beskriv genren interview. Beskriv hvad en anmeldelse er. Hvad skal et læserbrev indeholde? Hvilke genrer synes du var sjovest at arbejde med? Hvorfor? Er der genrer som du godt kunne tænke dig at have arbejdet med, men som du ikke nåede? Hvilke? Beskriv hvorfor? Er du blevet mere interesseret i at læse avis?

11 Er målene nået? I enhver klasse er der elever som ikke er lige så fagligt stærke som deres kammerater. Det kan derfor være vigtigt at opstille differentierede mål for de fagligt svage elever i klassen, både for at målene skal være evaluerbare og for at du som lærer sørger for at få alle elever i klassen til at udvikle sig igennem projektet. Et mål for en mundtligt svag elev kan være at blive bedre til at formulere sig mundtligt, hvorimod målet for en skriftligt svag elev kan være at blive bedre til at skrive. Derfor bliver de før projektet opsatte mål nødvendigvis ikke opfyldt af alle eleverne, og dette er vigtigt at have i tankerne når elevernes evalueringer skal efterarbejdes. Materialet giver således mulighed for at opsætte individuelle mål for alle elever. På denne måde bliver trinmålene fra Fælles Mål tilgodeset, om end i større eller mindre grad af de forskellige elever. Besvarelserne kan med fordel opbevares i elevens logbog, således at de bliver brugbare i den fortsatte progression. Denne lærervejledning fylder tegn svarende til 6,8 normalsider a 2600 tegn

12 Litteraturliste: Poulsen, Gitte Martens (2009): Avis? Naturligvis! Dansklærerforeningens Forlag Munk, Ole og Maj Ribergård (2003): Avis- layout og redigering. Avisen i Undervisningen Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Stray Jørgensen (2005): Håndbog i Nudansk. 5. udgave. JP/Politikens Forlagshus A/S Asmussen, Jørgen, red. (2011): Faktiske tekster. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag Brudholm, Merete (2002): Læseforståelse hvorfor og hvordan? Alinea Jacobsen, Henrik Galberg og Peder Skuym- Nielsen (2010): Dansk sprog. 2. udgave. Schønberg